Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Krav på bedre ernæring

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET

nr 4 · 2011 · 20. april

MERE I MavEN

Der kræses allermest for maden til de småtspisende ældre hos Københavns Madservice. Side 14

GI’R I EN pIzza?

Udviklingshæmmedes sundhed hal- ter - der mangler kostfaglig ekspertise på bostederne, konkluderer vin- deren af forårets bachelorpris. Side 7

FyRET på STEDET

Nastasja fik hjælp i Kost & Ernærings- forbundet, da chefen fyrede hende for ikke at ville arbejde i fritiden. Side 20

(3)

Færre syge af salmonella. Langt færre i både Danmark og resten af EU bliver lagt ned med opkast og diarre på grund af salmonella. Det viser nye tal fra Den Europæiske Føde- varesikkerhedsautoritet EFSA. Og tallet er faldet jævnt siden 2005. I Danmark er faldet på markante 41,7 procent – mod godt 17 procent på EU-plan. Foreløbige tal fra Statens Serum Institut viser, at tendensen fortsætter.

’ www.foedevarestyrelsen.dk

2 3 Tekst: Tina Juul Rasmusen

siden hen

køkken liv

foto: henrik frydkjær

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET nr 4 · 2011 · 20. april

MERE I MavEN

Der kræses allermest for maden til de småtspisende ældre hos Københavns Madservice. Side 14 GI’R I EN pIzza? Udviklingshæmmedes sundhed hal- ter - der mangler kostfaglig ekspertise på bostederne, konkluderer vin- deren af forårets bachelorpris. Side 7 FyRET på STEDET Nastasja fik hjælp i Kost & Ernærings- forbundet, da chefen fyrede hende for ikke at ville arbejde i fritiden. Side 20

foto: colourbox

Økologi – nu også på Facebook

I skolen, børnehaven og på caféen. I sporthallen, sygehu- set eller jobbet – økologi alle vegne. Danmarks Natur- fredningsforening og Økologisk Landsforening opfordrer alle til at slå et slag for mere økologi udenfor hjem- mets fire vægge. Og Facebook er med i kampen. Her kan man udfylde en såkaldt ’Ø’klæring’ - krydse initiativer af, der styrker økologien, og som man kunne tænke sig at gå i gang med. Man kan også selv foreslå ideer til mere øko- logi på jobbet, på spisestedet eller i skolen og børneha- ven. Sidst på året trækkes lod blandt alle udfyldte Ø’klæ- ringer om en middag for to på restaurant Geranium, der drives af verdens bedste kok, Rasmus Kofoed. 1

’ www.facebook.com/iloveoko. Mere mad i maven

Hos Københavns Madservice kræses der allermest for maden til de småtspisende ældre. Og den er sjovest at lave.

Telefonerne åbner kl. 8.00

Det er især om morgenen, at telefonerne kimer hos FTF-A. Derfor har man udvidet åbningstiden, så du kan ringe til din a-kasse allerede fra kl. 8 om morgenen. Det er sket fra 1. april – og den er god nok! 1

’ www.ftf-a.dk

Grøn og rød, sund og usund

En app til smartphones med en madplan for hele ugen, som også fortæller, hvad der er på tilbud i supermarkedet. Sådan lød blot et af mange bud på sundhed og Ny Nordisk Hver- dagsmad fra 150 gymnasieelever fra hele lan- det, som deltog i et seminar om Ny Nordisk Hverdagsmad på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Debatten førte til mange andre forslag, blandt andet ’sund-usund farveskala’, kål i babymos, madlavning på skemaet som kreativt fag og

’spis sundest ’-konkurrencer på gymnasierne.

Formålet var netop at få ideer til, hvordan danske unge udvikler en

sundere madkultur og får støre lyst til nordi- ske råvarer. 1

’ www.foodofLIFE.dk

Sød, sukker, sødest

Hver fjerde af alle voksne og mere end halvde- len af alle børn får alt for meget sukker. Selv om det samlede sukkerforbrug hos børn og unge er faldende, fik de i 2003-2006 i snit 12 procent af deres energi fra sukker. Hele 80 procent af det sukker, vi får, kommer fra soda- vand, slik, kager og chokolade. Saft og soda- vand er den største enkeltkilde til sukker.

Børn får mest sukker fra mellemmåltiderne – særligt slik, chokolade, kiks og kager. Men hvis man skifter f.eks. en halv liter saft eller soda- vand ud med vand om ugen, sparer man 50 g sukker. På et år bliver det til 2,6 kg sukker. 1

’ www.altomkost.dk

Få erstatninger for dårligt arbejdsmiljø

Kun én ud af hver 14. ansøger fik sidste år erstatning, da de endte med psykiske problemer på grund af jobbet, skriver FTF.

En ny opgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring viser godt nok, at antallet af erstatninger som følge af dårligt arbejds- miljø er mere end fordoblet fra 2006 til 2010. Men mange bliver stadig afvist. I 2010 blev der kun givet erstatning til syv

procent af ansøgerne. Det bekymrer Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

– Vi kan se, at når det gælder de fysiske sygdomme, får mange flere erstatning. Det er vigtigt, at vi hele tiden holder fokus på det psykiske arbejdsmiljø, der kan være ligeså skadeligt for helbredet som de fysi-

ske skader. 1

’ www.ftf.dk

Grøntsagerne i bunden af pyramiden

Den kendte madpyramide fra FDB er blevet relanceret i en 2011-udgave. Grøntsagerne er rykket ned til bunden, mens ris og pasta er flyttet fra bunden til midten af pyramiden. Kartofler, rug- brød og havregryn er stadig nederst, og alle kornprodukter er nu fuldkornsprodukter.

Madpyramiden har også fået et klimablik. For når man spiser sundt og følger pyramiden, spiser man i langt de fleste tilfælde også klimavenligt. Og i Fødevarestyrelsen er man glade for den opdaterede pyramide:

– Vi synes, det er godt, at grønsagerne ligger nederst i pyramiden, for vi ved fra kostundersøgelser, at danskerne i gennemsnit ikke er så gode til at få spist de 300 gram grønsager, som anbefa- les. Samtidig er de grove grønsager som kål og rodfrugter fremhæ- vet, det er også dem, som danskerne kunne trænge til at spise flere af, skriver de bl.a. på deres hjemmeside. FDB har stået for Madpy-

ramiden siden 1976. 1

foto: colourbox

Og vinderne er …

Ni butikker løb med sejren som Årets Nøglehulsbutik - otte Kvickly-butikker samt én SuperBrugs. De har ifølge de 43.000 forbrugere, som deltog i Nøglehulsafstemningen, udmærket sig i vejledningen til kunderne og i at markeds-

føre det grønne Nøglehul. 1

(4)

4 køkkenliv·4·2011 5 og rejser en nødvendig diskussion om

en gruppe mennesker, der mangler kostfaglig støtte og derfor har svært ved at tage ansvar for egen sundhed.

Blandt de indsendte opgaver skilte en anden sig også klart ud, mente juryen. Nemlig en opgave af Line Thø- gersen Dahl om, hvordan madvogne kan pakkes mere effektivt i køkkenet på Århus Sygehus. For opgaven mod- tog Line Thøgersen Dahl en hæderfuld andenplads. Ved prisoverrækkelsen blev hendes projekt fremhævet som er et konkret eksempel på en stærk trend i branchen, implementering af Lean- baserede værktøjer og arbejdsgange.

net og jobsøgende – og samtidig sætte fokus på den gruppe, som opgaven omhandler, nemlig landets 80.000 udviklingshæmmede:

– Jeg er taknemmelig, glad, stolt, overrasket og håber, at det her kan skubbe ikke bare mig over rampen men også bidrage til at fremme sund- heden blandt udviklingshæmmede, sagde prisvinderen.

Ren Tivoli på den gode måde En jury, bestående af tre kostfagligt uddannede har sammen med to konsulenter fra Kost & Ernæringsforbun- det vurderet de mange bacheloropga- ver, der deltog i konkurrencen om for- årets Bachelorpris 2011. Og afgørelsen var svær, for der var mange gode opgaver, fortalte Judi Olsen:

– At læse opgaverne har været ren Tivoli på den gode måde. Kvaliteten er fantastisk høj.

Opgaverne, der deltog i konkurrencen, dækkede et bredt spektrum af emner, blandet andet . Fra kommuni- kationsstrategi for overvægtige gra- vide, værdibaseret ledelse, udfasning af smagsforstærkere m.m.

At Lotte Køhlers opgave løb af med sejren, begrundede juryen blandt andet med, at den behandler et meget relevant samfundsmæssigt problem

Der var lovord fra alle sider til

Lotte Køhler, der vandt Kost &

Ernæringsforbundets bachelor- pris for sin opgave om vejen til bedre sundhed for udviklings- hæmmede. Det er anden gang, prisen uddeles.

Der blev underskrevet en kæmpe- check, som det sig hør og bør, da Lotte Køhler, nybagt professionsbachelor i ernæring og sundhed, ved en priscere- moni hos Kost & Ernæringsforbundet fik overrakt forbundets bachelorpris, som blev uddelt for anden gang.

Checken på 10.000 kroner blev led- saget af mange rosende ord om vin- derprojektet ”Gi’r I ikke en pizza?”, der anviser veje til bedre sundhed for udviklingshæmmede (læs interviewet med Lotte Køhler på side 7).

– Det er en glædelig dag, og jeg bliver lidt høj over, at vi har bachelorer, der kan bidrage til vores fag med så stor viden og professionalisme, sagde Judi Olsen, leder af Kost & Ernærings- forbundet kostfaglige afdeling.

Lotte Køhler kvitterede med et stort smil og et ønske om, at pristildelingen kan være et kærkomment skub fremad for hende selv som nyuddan-

Tekst: Marie Preisler

Høj standard i vinderopgave

Drømmejob som sundhedskonsulent

– Line Thøgersen Dahls projekt sætter fokus på køkkenernes økonomiske udfordringer og på, hvordan de ved at ind- drage konkrete ledelsesmæssige metoder kan implementere en ændring, sagde mad og måltidskonsulent i Kost

& Ernæringsforbundet, Karen Leth.

Både Lotte Køhler og Line Thøger- sen Dahl er uddannet på University College Sjælland, Ankerhus. Og uddannelsesleder Ida Husby herfra

havde også taget turen fra skolen i Sorø til København for at overvære prisoverrækkelsen:

– Det er en fornøjelse at have så dygtige og engagerede studerende, der kan gå ud i verden og gøre en forskel ved at bidrage til større professionalisme og sundhedsfremme blandt svage grupper, sagde hun.

De to ’finalister’ er begge jobsø- gende og drømmer om at få mulighed for at arbejde videre med de emner, de har skrevet bachelorprojekt om:

For Line Thøgersen Dahl er drømme- jobbet at få lov at arbejde med forandringsledelse i køkkener. Lotte Køhler drømmer om at blive sundhedskonsulent i en kommune og bindeled til bosteder for udviklingshæmmede, så de sikres rådgivning om kost, ernæ- ring og motion.

– Præcis den type job anbefaler jeg i opgaven kommunerne at oprette, og for mig ville det simpelthen være

ønskejobbet. 1

Den glade vinder, Lotte Køhler (i midten) med check og blomster, flankeret af Kost & Ernæringsforbundets mad og måltidskonsulent Karen Leth (yderst tv.), mad og måltidskonsulent Camilla Blicher Lærke (tv.), chef for kostfaglig afdeling, Judi Olsen (th.) samt konkurrencens nummer to, Line Thøgersen Dahl (yderst th.).

foto: sif meincke

(5)

køkkenliv·4·2011 7

Ansvaret for udviklingshæmmedes sundhed flyder, og der mangler kostfaglig ekspertise på bostederne, konkluderer Lotte Køhler i sin prisvindende bache- loropgave. Sundhedsprofessor Bente Klarlund Pedersen opfordrer kommunerne til at sikre viden om ernæring hos personalet.

Landets 80.000 udviklingshæmmede lider i endnu højere grad end resten af befolkningen af livsstilssygdomme.

Mange er overvægtige. En del er undervægtige, og diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk er udbredt.

Og udviklingen går den forkerte vej – måske fordi stat og kommune har overladt ansvaret for udviklings- hæmmedes sundhed til bosteder, hvor det socialpædagogiske personale ikke er klædt på til at løfte opgaven.

Det er den barske konklusion på bacheloropgaven, ”Gi’r I ikke en pizza?”, som er dette års vinder af

Krav på bedre ernæring

Læs mere på www.lantmannen-unibake.dk

Lyst

Fuldkornsstykke med havsalt Solsikke

Sandwich

M/ork

Fuldkornstrekant

Solsikke Sandwich Vægt pr. stk. 130 g Stk. pr. krt. 40

Fuldkornsstykke m/havsalt, skåret Vægt pr. stk. 130 g

Stk. pr. krt. 35 Fuldkornstrekant, skåret

Vægt pr. stk. 125 g Stk. pr. krt. 30

bureaufrydensberg.dk

Lotte Køhlers vinderopgave belyser, at udvik- lingshæmmedes sundhed er klemt, fordi der mangler kost- og ernæringsmæssig ekspertise på bostederne, hvor de udviklingshæmmede stort set får lov at spise, hvad de har lyst til.

fortsættes næste side t

foto: sif meincke

(6)

8 Kost- og Ernæringsforbundets Bache- lorpris på 10.000 kroner. Forfatteren er nybagt professionsbachelor i ernæ- ring og sundhed, Lotte Køhler.

Hendes opgave belyser, hvordan udviklingshæmmedes muligheder for et sundere liv er klemt, fordi bostedernes socialpædagogiske personale mangler viden om ernæring og væg- ter den enkeltes ret til selvbestem- melse så højt, at personalet tøver med at blande sig i, hvad og hvor meget den enkelte udviklingshæmmede spiser.

– Den socialpædagogiske verden har kæmpet for individets ret til at bestemme over eget liv, men når det gælder mad, kan det have negative konsekvenser. Mange udviklings- hæmmede har eksempelvis reduceret mæthedsfornemmelse, så de spiser og spiser, indtil der ikke er mere. Jeg har set beboere smøre en halv pakke leverpostej på et enkelt stykke brød, siger Lotte Køhler.

Slut med mælk til alle

Hendes opgave bygger blandt andet på feltarbejde på et større bosted for udviklingshæmmede. Her bor beboerne i mindre enheder med egne lej- ligheder og fælles køkken, hvor de selv laver mad sammen med personalet. Ingen i personalegruppen har en kostfaglig uddannelse. Og det er pro- blematisk, for uden ernæringsfagligt personale mangler bostedet kompe- tence til at vejlede og sammensætte en afbalanceret kost, der tilgodeser alle, fortæller Lotte Køhler.

Som eksempel på, hvor skidt det kan gå, nævner hun, at et par beboere på et tidspunkt blev sendt til en diætist på grund af mistanke om lak- toseallergi. De fik en skriftlig diætplan med hjem, som fik personalet til helt

at droppe mælk, hvilket var unødven- digt og sundhedsmæssigt uheldigt for resten af beboerne.

– Diætistens anbefaling var klar og slet ikke så drastisk, men personalet forstod den ikke, fortæller Lotte Køh- ler.

Kommunen har ansvaret

Ansvaret er dog på ingen måde kun bostedernes, og problemerne kan kun løses i samspil med stat og kommuner, fastslår Lotte Køhler, som kalder det ”ansvarsforflygtigelse”, at hele sundheds- og forebyggelsesindsatsen er placeret i bostederne som en pæda- gogisk opgave, når det er kommunerne, der som udgangspunkt er ansvarlige.

– Jeg vil anbefale, at kommunernes social- og sundhedsforvaltninger får pligt til at ansætte ernæringsfaglige medarbejdere, for eksempel professionsbachelorer i ernæring og sundhed, som sundhedskonsulenter og bindeled mellem forvaltning, bosteder og aktivitetstilbud, siger hun.

Hun anbefaler også, at kommunerne bliver pålagt at stille krav om og føre tilsyn med, at bostederne for- holder sig til kommunens principper for mad og måltider og formulerer lokale principper eller retningslinjer for maden og fødevarekvaliteten i bostederne.

Pålæg med

fokus på smag

Tulip Foodservice har fokus på kvalitet og smag.

Vores pålæg er lavet af de bedste råvarer og fremstillet efter gode håndværksmæssige traditioner. Smag selv!

Se flere oplysninger og hele vores sortiment på www.tulipproduktkatalog.dk . Tulip Food Company . Tulipvej 1 . 8940 Randers SV Tulip Foodservice Premium

l Gode kvalitetsråvarer l Højt kødindhold l Ikke tilsat fosfater l Et godt og bredt traditionelt sortiment

Tulip Foodservice Classic

l Klassisk pålæg fremstillet af gode gedigne råvarer Den Grønne Slagter

l Stor smag i produkterne l Lav fedtprocent mellem 2-6%

l Magert kød med grønt- sagsfibre, vand og naturlig stivelse i stedet for fedt l Er ikke tilsat hverken gluten, mælk, æg eller soyaprotein

Annonce Køkkenliv 0511.indd 1 05-04-2011 11:35:13

– Det er min oplevelse, at bostederne, som det er nu, kan fralægge sig ansvaret ved at henvise til, at institu- tionsbegrebet er afskaffet, og at de udviklingshæmmede er borgere i eget hjem.

Andre grupper har samme behov En klar ansvarsfordeling og kommunale sundhedskonsulenter vil ikke alene være til gavn for udviklings- hæmmede. Det vil også gavne den sundhedsfremmende indsats over for andre udsatte grupper, forudser Lotte Køhler.

– Udviklingshæmmede er en lille gruppe, men mange andre grupper af borgere er lige så afhængige af, at omsorgspersonerne omkring dem er fagligt rustet til at sikre dem sund kost, siger hun.

Bente Klarlund Pedersen, professor og overlæge på Rigshospitalet og medlem af Forebyggelseskommissio- nen i 2008-09, er enig i, at det er et vigtigt samfundsansvar at sikre, at svage grupper får sund mad.

– Institutioner og samfund har ansvar for at sikre sund mad og fysisk aktivitet til befolkningsgrupper som udviklingshæmmede, der ikke kan overskue konsekvenserne af deres livsstilsvalg og ikke selv og ikke selv kan tage vare på egen sundhed.

Om det kræver ansættelse af flere professionsbachelorer på bosteder, vil Bente Klarlund Pedersen ikke forholde sig til. Men personalet skal have forstand på ernæring, understreger hun.

– Der er brug for personale med ernæringsuddannelse eller kommunale sundhedskonsulenter, der er uddannet og certificeret i at arbejde med KRAM-faktorer, siger Bente Klar-

lund. 1

Den socialpædagogiske ver-

den har kæmpet for individets

ret til at bestemme over eget

liv, men når det gælder mad,

kan det have negative konse-

kvenser, siger Lotte Køhler.

(7)

køkkenliv·4·2011 11

Der er ros fra alle sider til et nyt redskab, der gør det let at opdage og behandle underernæ- rede ældre. At løfte indsatsen for de småtspisende kan endda spare samfundet for milliarder, men kræver, at kommunerne styrer sparekniven og ikke over- lader maden til ikke-kostfagligt personale.

Seks ud af ti ældre i hjemmeplejen og på plejecentrene spiser for lidt. Det er ingen nyhed. Men med et nyudviklet redskab til at ernæringsvurdere de ældre kan personalet hurtigt spotte de mange borgere i farezonen, og redskabet anviser også, hvad der skal til for at hjælpe.

Redskabet er døbt ’Ernæringsvurde- ring’ og er udviklet som led i Servicesty- relsens projekt ”God mad – godt liv” af to forskere på DTU Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet.

Diætist og post. doc. Anne Marie Beck har sammen med diætist Stine Kjær testet en række metoder til at screene ældre for underernæring. Og ved at forbedre og forenkle en eksiste- rende metode fra den Nationale Kost- håndbog har de udviklet et enkelt redskab, baseret på et spørgeskema.

Den ældres kontaktperson udfylder skemaet, og ud fra svarene kan den ældres ernæringstilstand kategoriseres som ’uden risiko for dårlig ernæringstil-

Lettere hjælp til

underernærede ældre

stand’ (0 point), ’i risiko’ (1 point) eller i

’dårlig ernæringstilstand’ (2 point). Redskabet dikterer også handling, når den ældre borger scorer et eller to point. Det kræver nemlig en individuel hand- lingsplan, typisk med flere punkter: Kontakt til læge og anden behandling, tjek af den ældres medicindosis, træ- ning og en kostplan, som skal evalueres

regelmæssigt og justeres, hvis den ældre ikke begynder at tage på i vægt.

Køkkenet har nøglerolle

– At anvende redskabet er nemt, men kræver forstand på ernæring. Der er oprettet et særligt AMU-kursus i at bruge redskabet. Når nøglepersoner er uddannet, kan de uddanne resten

fortsættes næste side t Tekst: Marie Preisler

mine sider -

mine muligheder

• ændre dækning på dine forsikringer

• få et tilbud på nye forsikringer

• anmelde skader

• se skader fra de sidste fem år

• se din forsikringsoversigt

• se dækningsoplysninger

• se prisoplysninger

• læse dine forsikringsvilkår

• tilmelde Betalingsservice

• rødt og grønt kort

• rejsekort

• nyt girokort

• kopi af policer

Du kan:

Du kan også bestille:

Få adgang til dine forsikringer, når det passer dig.

Mit BAUTA

Log ind på Mit BAUTA på www.bauta.dk

BAUTA FORSIKRING A/S

Bauta_Køkkenliv_229x184.indd 1 29/03/11 12:43:53

(8)

12 køkkenliv·4·2011 13 går det ikke, fastslår Anne Marie Beck.

Der er nemlig mange grunde til, at så mange ældre spiser for lidt. En del har fysiske problemer med at tygge og synke maden, en del er afhængige af hjælp til at spise, og måden, personalet serverer maden for den ældre, har stor betydning for appetitten.

– Hidtil har en stor del af ansvaret påhvilet køkkenerne. Jeg har endda oplevet, at køkkenet tog sig af at veje de ældre. Plejehjemmet og kommunen skal også løfte deres ansvar, hvis det skal lykkes, siger Anne Marie Beck.

Kan spare milliarder

At det lønner sig at nedbringe antallet af underernærede ældre, er der ingen tvivl om hos

Jens Kondrup, professor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet. Han skønner, at det hvert år koster samfundet milliarder, at ældres nedsatte trivsel og større syge- lighed øger deres behov for pleje.

– Der findes ikke gode, danske data, men sammenlignelige tal fra England tyder på, at alene sygdomsbehandling af underernærede danske ældre hvert år koster over ti milliarder kroner, siger han – men understreger, at det er et forsigtigt skøn.

– Underernærede ældre får kroniske sygdomme og er dobbelt så hyppigt indlagt, og indlæggelserne koster en halv gang mere end normalt, fordi de ældre er indlagt i længere tid og er mere behandlings- og plejekrævende, siger Jens Kondrup og tilføjer, at hertil skal lægges merudgiften på plejehjem og hjemmepleje, hvor undernærede ældre også behøver ekstra pleje.

Behov for national plan

Han vurderer, at denne udgift kan hal- veres, hvis de ældre systematisk ernæ- af personalet, fastslår Anne Marie

Beck.

Redskabet er udviklet og afprøvet i hjemmeplejen og på plejecentre i fire af projektkommunerne i ’God mad – godt liv’, hvor køkkenerne har delta- get. Testen bestod i at uddanne nøgle- personer, der også fik bistand fra en ekstern klinisk diætist, og både de ældre og personalet var positive.

Anne Marie Beck, der i dag arbejder på Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, ser også en stor og positiv udvikling af indsatsen for de småtspisende ældre, men det kan blive endnu bedre.

– Problemet har været kendt i mange år, men er svært at løse, fordi faggrupperne ikke samarbejder om det, og ansvaret ikke er klart placeret.

Så der er et enormt forbedringspoten- tiale, og redskaberne i projekt ”God mad – godt liv” kan på sigt gøre en stor forskel, fordi de tænker ernæring ind i alle led i plejen, siger hun.

Og her spiller køkkenerne en nøgle- rolle. Men uden en tværfaglig indsats

ringsscreenes og får en individuel ernæringsplan med opfølgning, når screeningen viser, at de er undervæg- tige. Jens Kondrup efterlyser også mere fysisk træning, da det giver appetit og styrket tværfagligt samarbejde om at skabe en god spisesituation.

Ældre Sagen er enig med Jens Kon- drup i, at gode rammer om måltidet har vital betydning for, om ældre uden appetit orker at spise.

– Mad er medicin, og alle initiati- verne i projekt ”God mad – godt liv”

falder på et tørt sted, men det kræver økonomisk opbakning fra politikerne i kommunerne. Og vi ser med bekymring, at mange kommuner sparer netop her, siger seniorkonsulent i Ældre Sagen, Maj Vingum Jensen.

Kost- og Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, deler Ældre Sagens bekymring:

– Alle er enige om, at det her er vigtigt, og alligevel nedlægger kommuner plejehjemskøkkener og overlader ansvaret for kost og ernæring til ikke- kostfagligt personale. Der er behov for en national strategi, siger Ghita Parry, som også foreslår at ansætte mad- og måltidschefer i alle landets kommuner.

– Det er et succeskriterium, at vi opnår bedre tværfagligt samarbejde mellem køkken og plejepersonale. Og vi må sikre, at der er kost- og ernæ- ringsfagligt uddannede, som ved, hvad de ældre har brug for. En mad og måltidschef skal sikre, at disse succes- kriterier bliver opfyldt i hver kom-

mune, fastslår hun. 1

’ Læs mere om redskabet ’Ernærings- vurdering’ på: www.servicestyrelsen.dk/

godmadgodtliv

Læs mer e på ww w.ucr.dk eller ernaerings

teknolog.ucr .dk Studies tart mandag den 29. august 2011

ErhvervsAkademi Sjælland, Campus Roskilde, Maglegårdvej 8, 4000 Roskilde, tlf. 4634 6200, easj@ucr.dk

Ernæringsteknologen er fremtidens kompetente mellemleder eller leder af institutionskøkkener, og dermed den ansvarlige for udvikling og produktion af velsmagende, sunde og ernæringsrigtige måltider til bl.a. skolebørnene, de syge og vore ældre.

Det er et inspirerende og praksisorienteret 2 årigt studie incl. 3 måneders praktik i en virksomhed. Studiet omhandler emner som: sundhed, ernæring, menu sammensætning, måltidsproduktion, -sikkerhed og -kvalitet, personaleledelse, administration og økonomi. Adgang til uddannelsen har bl.a.

køkkenassistenter, ernæringsas- sistenter, kokke, slagtere

og studenter. Tag uddannelsen til Ernæringsteknolog på ErhvervsAkademi Sjælland – Campus Roskilde

Ernæringsteknolog

(9)

køkkenliv·4·2011 15 14

Der kræses allermest om maden til de småtspisende ældre hos Københavns Madservice – og den er også sjovest at lave. Men man skal kende sine brugere – nogle spiser ikke søde sager, men vil gerne have salte mellem- måltider, er erfaringen fra projekt ’God mad – godt liv’.

Mellemmåltider

lokker mere i maven

At lokke en kop varm kakao med flø- deskum eller et lille stykke kage med råcreme i en ældre beboer med nedsat appetit og dårlig ernæringstilstand føles godt. Så godt, at maden til de ældre småtspisende er den foretrukne opgave i Københavns Madservice, der leverer mad til hjemmeboende pensi- onister og en lang række plejecentre i Københavns Kommune.

– Det er den mad, vi alle sammen elsker at lave. Det er vildt spændende, og vi nurser mere om den, fordi vi ved, at det kan hjælpe ældre, underer- nærede på ret kurs, hvis de kan undgå at tabe sig, fortæller Hanne Christen-

sen, køkkenleder i diætafdelingen i Københavns Madservice.

Køkkenets cirka 70 ansatte har de seneste syv år arbejdet målrettet med kost til småtspisende ældre, der har en særlig menuplan. Hver dag får den ældre en hovedret og skal derudover udvælge to ud af de tre mellemmålti- der.

Afprøvede bunker af opskrifter Hovedretten er på bare 300 gram, og et mellemmåltids volumen er ofte kun to-tre spiseskefulde, anslår Hanne Christensen.

– For raske mennesker ser vores mellemmåltider ikke ud af meget, men de er komprimerede. Kunsten er at lokke lidt mere energi indenbords, uden at det bliver så mættende, at den ældre har brugt hele sin spar- somme appetit før hovedmåltidet, siger hun.

Den lange og gode tradition for mellemmåltider betød, at køkkenet

som led i Servicestyrelsens projekt

”God mad – godt liv” blev bedt om at afprøve en række opskrifter på mellemmåltider. Hanne Chri- stensen og hendes medarbejdere har også været med til at teste såkaldte ’fristeborde’, hvor et udvalg af lækkerier køres rundt og bliver præsenteret for de ældre i forsøget på at lokke lidt ekstra ned. Og det virker, er Hanne Christensens erfaring:

– Det er nemmere at nøde og friste, når den ældre kan se udbuddet og vælge på stedet. For køkkenet har det den fordel, at mere kan genbruges, eksempelvis kræmmerhuse og nødde- og chokoladedrys.

At deltage i fristebords-projektet var for Hanne Christensen også en kær- kommen lejlighed til at komme ind på plejehjemmet – og i direkte dialog med beboere.

Rom? Ja tak!

– Det var rart for en gangs skyld at komme ud af køkkenet, og det skær- pede vores opmærksomheden om, at de små ting kan gøre en forskel. Én beboer sagde konsekvent nej til søde sager, men da hun så romfromagen og hørte, at der var rom i, fik hun alli-

gevel lyst til en portion. Og da en anden beboer så, at der var nybagte kanelsnegle til formiddagskaffen, ombestemte hun sig og ville gerne have sådan én.

En anden lære er ifølge Hanne Chri- stensen, at det er vigtigt at kende og tage hensyn til sine brugere. Ikke alle ældre spiser søde sager. En del finder det søde kvalmt. Derfor tænker køkke- net i også at lave salte mellemmåltider.

At lave mellemmåltider til småtspi- sende er ikke svært, mener Hanne Christensen.

– Det handler mest om at tænke på, hvor der kan tilføjes lidt mere energi til maden. Fløde i sovsen, at servere råcreme eller fløde til kagen, triflien og fromagen, som de fleste ældre elsker. Og at huske at tilbyde varm

kakao med flødeskum på en kold vin- terdag.

Til gengæld kræver det flere ressourcer. For selvom portionerne er små, koster de flere penge og kræver flere hænder. Præcis hvor mange flere, har Hanne Christensen svært ved at sætte tal på, for der er sket mange andre omlægninger i køkkenet samtidig. I dag udgør de småtspisende kun 10 procent af de 2.500 brugere, køkkenet laver mad til. Men antallet stiger, og på sigt skal retter til samtlige ældre være i portioner til småtspisende. Det frem- går af de nye anbefalinger for den danske institutionskost.

– Så at prioritere maden til denne gruppe er samtidig en fremtidssikring af køkkenet, fastslår Hanne Christen-

sen. 1

Københavns Madservice har i syv år arbejdet med kosten til de småtspisende. - Det er den mad, vi alle sammen elsker at lave. Det er vildt spændende, og vi nurser mere om den, fordi vi ved, at det kan hjælpe ældre underernærede på ret kurs, siger Hanne Christensen (tv.), køkkenleder i diætafdelingen.

(10)

16 Tekst: Tina Juul Rasmussen køkkenliv·4·2011 17

Ernæringsassistent Annette Olsen besøger ældre, som får mad fra Guldborgsund Madser- vice, i deres hjem, taler om maden og mulighederne og har et vågent øje på de ældres trivsel og ernæringstilstand.

Et ansigt på maden

Annette Olsen har set flere private hjem i Guldborgsund Kommune, end de fleste. Hendes arbejde som ernæ- ringsassistent er nemlig fra 1. februar i år skiftet ud med et besøg hjemme hos de 1.200 kunder, der hver dag får mad fra Guldborgsund Madservice i Nykøbing F. Det bliver til fem-seks besøg om dagen – og mange kilome- ters kørsel på landevejene, fordi hun skal nå alle i 2011.

Med titel af servicemedarbejder er det Annette Olsens opgave at give de

ældre en god service blandt andet ved at høre, om de er tilfredse med maden eller har ønsker til ændringer. Hun ser også efter, om de i det hele taget ser ud til at trives og får nok at spise.

– Jeg skal give dem mere lyst til maden – snakke den fra gryderne ned på deres tallerken. For når maden er dagens højdepunkt for mange, skal den også være i orden, siger Annette Olsen.

I mange år ledede hun køkkenet på et mindre plejehjem i kommunen, og

da det lukkede i 2007, fik hun job på kontoret hos Guldborgsund Madser- vice.

– Men jeg savnede kontakten med de ældre, så den nye funktion som servicemedarbejder lå lige til højrebe- net for mig. Så kan jeg samtidig bruge min faglige baggrundsviden om mad.

Glæder sig til snakken

Ét er, at Annette Olsen sandsynligvis er den første og eneste af sin art i lan- det - noget andet, at de ældre borgere tager rigtig godt imod hende. Hun kommer altid med hjemmebagt kage, for ’det er de ikke vant til længere’, som hun bemærker. Og selvom Annette Olsen aldrig helt ved, hvad der gemmer sig bag døren – en dement, en kørestolsbruger, en senge- liggende eller et nydækket kaffebord - glæder hun sig altid til snakken med borgeren.

– Jeg bliver taget godt imod, og fordi vi har aftalt besøget, har mange forbe- redt spørgsmål til mig. Og jeg spørger dem, om de er tilfredse med maden, med sammensætningen og valgmu- lighederne. Jo, selvfølgelig gør jeg det for at fremme vores ’køkkenbutik’, men vi andre har det jo også sådan, at

vi handler der, hvor vi får bedst service. Det samme gælder vores kunder.

Annette Olsen oplever, at de fleste er godt tilfredse med maden, selvom mange siger, at den aldrig bliver, som da de selv lavede den.

– Så siger jeg, at det ved jeg godt, men vi vil så gerne være de næstbed- ste. Og så får vi en snak om løst og fast om maden. Nogle vil måske have mere salat til, andre synes kødet er svært at skære ud, eller at kartoflerne er lidt kedelige. Så tilbyder jeg, at vi kan levere kødet skåret i tern, eller at de kan få kartoffelmos i stedet for kartofler. På den måde retter vi lidt til, og nogle gange er det helt små ting, som gør en stor forskel.

Har en forebyggende effekt Annette Olsen har også et vågent øje på de ældres almene tilstand.

– Hvis jeg lægger mærke til, at tøjet hænger lidt på dem, spørger jeg: ”Er det din natur at være slank?” Og jeg spørger ind til, hvad de ellers spiser i løbet af dagen for at se, om de får næring nok. Så viser det sig måske, at de har været indlagt i en periode og har tabt sig lidt. Eller at de bare ikke har den store appetit længere.

Jeg skal give dem mere lyst til maden – snakke den fra gryderne ned på deres taller- ken. For når maden er

dagens højdepunkt for mange, skal den også være i orden, siger Annette Olsen.

– ”Skal vi gøre lidt ved det?”, spørger jeg så – og kan f.eks. tilbyde dem en energidrik i en periode, berige sovsen med ekstra fløde eller tilbyde dem at købe noget ekstra mad, hvis de er trætte af at spise rugbrød om aftenen. Hvis jeg vurderer, at der er brug for en egentlig diæt, kontakter jeg plejen i kommunen.

– På den måde kan man sige, at jeg også har en forebyggende funktion, konstaterer Annette Olsen, som vurderer, at hun omkring hver anden uge møder en borger, som har tabt sig voldsomt og har brug for, at plejen kommer på banen.

- Min oplevelse er, at mine besøg betyder, at de ældre føler sig værdsatte, fordi de bliver spurgt, og der bliver lyttet til dem. Det er de ikke altid vant til. Og det er troværdigt, at jeg går direkte hjem i køkkenet og følger op på de ændringer, vi har aftalt. For jeg kender jo maden og måden, den bliver tilberedt på, så jeg ved, hvad der kan lade sig gøre i forhold til deres ønsker, og det fortæller jeg dem.

– Når de får en positiv oplevelse af maden, fortæller de det også videre til andre, siger Annette Olsen. 1

foto: hanne loop

annette Olsen er her hjemme hos Inger antonsen, som gerne ville have flere løg på sin bøf, og som har taget fem kilo på, siden annette Olsens første besøg.

foto: hanne loop

(11)

køkkenliv·4·2011 19

ghita:visse vasse

Der siges og skrives så meget. Også her i Køkkenliv. Køkkenliv vil gøre det til en vane at stille skrappe spørgsmål til teksten. Og forbundets formand, Ghita parry, giver svar på tiltale

? vi har hørt om ældre underernæ- rede på plejecentre i årevis - problemet ser ud til at være umuligt at løse. Hvorfor ikke bare erkende, at en gruppe af ældre ikke vil spise, og sådan vil det altid være?

– Ældre menneskers mangel på trivsel i hverdagen koster samfundet mange penge: Dårlig trivsel foranlediger mere sygdom, længere hospitalsindlæggel- ser og øget vægttab, bare for at nævne nogle eksempler. Jeg oplever heldigvis, at problemet er til at løse, men det kræver engagement, samarbejde og en god portion stædighed at hjælpe de ca.

60 procent ældre med et BMI på under 18,5 til en bedre livskvalitet.

– Jeg anerkender, at der kan være en lille gruppe ældre, som hele livet har være spinkle, og at det derfor er ureali- stisk at øge deres BMI. Dem, vi har fokus på, er de mange, som af forskellige grunde simpelthen ikke spiser eller spiser nok, og som derfor mister funktionsevnen og dermed også muligheden for at leve et aktivt og værdigt liv uden for mange følgesyg- domme. Heldigvis ser jeg flere steder, at man tager fat i problemet og skaber

Faglig overblik

styrker indsatsen

store fremskridt for de ældre. Det viser jo netop, at det nytter noget at gøre en indsats sammen med og for den ældre.

? Du foreslår en national strategi og opfordrer kommunerne til at ansætte mad og måltidschefer. Men hvad skal det hjælpe, hvis vedkommende sidder på et kontor på rådhuset?

– Kost- og ernæringsfagligt uddannede mad- og måltidschefer kan med deres faglige overblik bidrage professionelt til at koordinere og styrke kommunernes sundhedsfremmende indsats. Men for at det kan ske, skal kommunen vedtage en politik for sundhed, mad og måltider og omsætte den til realiser- bare mål og handlingsplaner. Mad- og måltidschefens indsats vil ske i et stærkt forgrenet tværfagligt netværk, hvor vedkommendes kost- og ernæ- ringsfaglige ekspertise kan koordinere blandt andet daglig ledelse, drift og udvikling. Om vedkommende fysisk er placeret på rådhuset eller et andet sted i kommunen, ændrer ikke ved hoved- opgaven eller formålet.

? Nu hører vi også, at de udviklings- hæmmede er dårligt ernærede, og at kommunerne ikke prioriterer kostfagligt personale på institutio- nerne. Men det er vel ikke Kost & Ernæringsforbundets problem?

– Udviklingshæmmede er officielt beskyttet af Serviceloven, men al lov- givning skal tolkes! Almen trivsel handler i mange tilfælde om, hvad vi spiser, hvordan vi spiser, og hvem vi spiser sammen med. Desværre overla- des for mange udviklingshæmmede til - uden vejledning - at træffe valg om deres egen sundhed og kost. Det problem skal vi selvfølgelig være med til at løse. Jeg er overbevist om, at kost- og ernæringsfagligt personale kan bidrage til at styrke kompeten- cerne i det tværfaglige team, som bistår udviklingshæmmede i deres hverdagsliv og dermed sikre en langt højere trivsel for den enkelte. Udvik- lingshæmmede har som alle andre borgere i vores samfund ret til vær- dighed og sundhed – og det omfatter også den daglige kost.

RYNKEBY serien

er baseret på udvalgte råvarer af højeste kvalitet. Her finder du markedets bredeste sortiment af juice, saft, grød, marmelade osv.

– alt sammen med et højt frugtindhold og fokus på den gode smag.

BASIC serien

er danskproduceret juice, saft, grød,

marmelade m.m. til en særdeles fornuftig pris.

Her får du kort sagt value for money.

Se hele sortimentet og læs mere på www.foodservice.rynkeby.dk

Vi præsenterer:

Det ny’ Rynkeby Foodservice

Det er nu blevet meget nemmere at være kunde hos Rynkeby Foodservice. Vi har nemlig optimeret, redesignet og ryddet op i sortimentet. Hvor der før var 117 forskellige produktlinjer (sådan ca.),

er der nu kun to produktserier, du skal forholde dig til: Rynkeby serien og Basic serien.

Begge er i et design, du kan være bekendt at stille på bordet, og begge har smarte detaljer, der gør det nemt at kende forskel på produkterne og holde øje med holdbarheden. Så er der blot tilbage at

vælge. Skal det være det bedste af det bedste eller bedst til prisen?

DESIGN

NYT

Rynkeby Foods A/S · Tlf: 63 62 32 00 · info@rynkeby.dk

(12)

20 køkkenliv·4·2011 21 - Jeg vil klart anbefale alle kostfaglige

at melde sig ind i fagforeningen og få tjekket, at deres kontrakt er i orden.

Opfordringen kommer fra 24 årige Nastasja Mottlau, som taler af en vis bitter erfaring.

Efter en uoverensstemmelse med sin arbejdsgiver i en privat, økologisk take-away virksomhed i Nordsjæl- land, blev Nastasja fyret på stedet og stod til tre ugers karantæne. Men da Kost & Ernæringsforbundet

kom ind i sagen, tog den en drejning – til Nastasjas fordel.

Ikke tid til pauser

Historien tegner ellers lyst i efteråret 2010. Nastasja er nyuddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring. Hun er kommet i virksomhedspraktik hos take away-virksomheden, som ejes af en driftig, autodidakt kok. Her kan Nastasja få lov at udfolde sin passion inden for det kulinariske – vegetarma- den.

Efter praktikperioden bliver hun 1.

december fastansat i en 25 timers stil- ling. Mere var der ikke råd til, hed det sig, selvom Nastasja skal lave det samme, som da hun var i praktik på fuld tid.

Nastasja Mottlau, professionsbachelor i ernæring og sundhed, blev fyret efter uover- ensstemmelser med sin chef. ’Selvforskyldt ledighed’ og derfor karantæne, sagde a-kassen.

Men Nastasja fik sine dagpenge, da Kost &

Ernæringsforbundet kom ind i sagen.

Tekst: Tina Juul Rasmussen

illustration: gitte skov

Fyret da hun nægtede at arbejde i fritiden

– Men jeg ville gerne arbejde der, selvom det også indebar tre timers transport om dagen. Jeg syntes, at eje- ren var meget dygtig, det var en virksomhed under udvikling, og jeg fik et stort ansvar, som udover den daglige produktion også omfattede menuplan- lægning, indkøb, oplæring af personale osv., husker hun.

Menuplanlægningen foregår dog i fritiden, da arbejdsdagen går med at producere de daglige to-tre retter vege- tarmad til 50-60 kunder, dagens suppe til 80 personer samt dagens humus.

– Så der var ikke rigtig tid til pauser, men jeg kunne godt lide at arbejde på så højt et energiniveau.

Alene med chefen

I køkkenet får Nastasja hjælp af en praktikant og senere også en elev. Det betyder, at hun nu kan planlægge menuen i arbejdstiden. Men i januar må både praktikant og elev forlade køkkenet, der ikke bliver godkendt som praktikplads. Tilbage er Nastasja og hendes chef.

– Så jeg får endnu mere at lave. Om mandagen, som jeg bliver fyret torsdag, er der så travlt, at jeg ikke når på toilettet hele dagen. Og jeg må blive en halv time længere for ikke at efter-

lade køkkenet i et syndigt rod. Den knude, jeg har i maven på vej hjem, duer bare ikke, husker Nastasja.

Næste dag siger hun til chefen, at det ikke holder – han er nødt til at ansætte mere personale.

– Men det vil han ikke. Han mener bare, at jeg skal blive bedre til at bede om hjælp – eller slække på kvaliteten. Det tager jeg til efterretning, selvom jeg ikke har lyst til at sende noget ud af døren, som ikke er i orden. Men han er jo chefen.

Fyret på stedet

Sådan går de næste dage. Torsdag morgen spørger chefen, om hun har set den mail, han har sendt aftenen før. Det har hun ikke.

– Jeg har besluttet ikke længere at hænge over min mail i fritiden og stå til rådighed 24/7. Det viser sig, at vi har fået en klage fra en kunde, som går direkte på mit vegetarkoncept. Vi bliver enige om, at jeg skal svare hende – og jeg beder om lov til at svare i arbejdstiden. ”Kan du ikke bare lave det i aften”, spørger han. Men det vil jeg ikke – og så taler han ikke til mig resten af dagen.

Dagen ender med et skænderi. Che- fen er vred over, at Nastasja ikke vil

Kost & Ernæringsforbundet hjælper, hvis du bliver fyret fra din arbejdsplads, står overfor forandringer, der ændrer din funktion, dit arbejdssted, din løn osv.

Forbundets konsulenter forhandler med din arbejdsgiver,

yder juridisk bistand og undersøger, om alle formelle regler

er overholdt. De kan også gennemgå din kontrakt eller

ansættelsesbrev, inden du skriver under.

(13)

22 Tekst: Bo Aagaard Simonsen køkkenliv·4·2011 23 svare på klagen efter arbejde, men

hun står fast.

– Og så taber han helt tråden, ned- gør mig verbalt og ender med at fyre mig på stedet. Jeg gør opmærksom på mit opsigelsesvarsel på en måned, som han nægter mig, fordi han mener, jeg har begået kontraktbrud.

Fået god behandling

Allerede næste dag går Nastasja til sin a-kasse. A-kassen vurderer, at hun er

’selvforskyldt ledig’ og derfor står til tre ugers karantæne.

– Jeg kunne se, at det var en sag for fagforeningen, så jeg ringede til Kost &

Ernæringsforbundet, husker Nastasja.

Her taler hun med en jurist, som skriver et brev til a-kassen og påpeger, at fyringen er uberettiget. Og på trods af et par svipsere i sagsbehandlingen hos a-kassen, får hun sine dagpenge med tilbagevirkende kraft fra fyringen den 27. januar.

– Jeg oplever, at Kost & Ernærings- forbundet har forklaret sagen godt fra min side. Jeg har fået en god og hurtig behandling, selvom jeg har kimet dem ned dag ud og dag ind, og de har bestemt levet op til mine forventnin- ger, siger Nastasja, som nu er jobsø-

gende. 1

Kontakt din tillidsrepræsen- tant, din regionsformand eller sekretariatet. De arbejder tæt sammen for at give dig og dine kolleger den bedst mulige støtte og service. Og få din kol- lega til at melde sig ind, hvis hun ikke allerede er medlem – før hjælpen måske bliver nød- vendig.

’ Se Køkkenliv 2 og 3, 2011 samt www.kost.dk – søg under ’køkkenet’

96 procent af de afgivne

stemmer fra Kost og Ernærings- forbundets medlemmer var ved urafstemningen et ja til den kommunale og regionale overenskomst for 2011-2013. Et vigtigt resultat er, at forbundet har sikret sig retten til at

forhandle for alle kost- og ernæ- ringsfaglige.

Overbevisende ja til overenskomsten

Tirsdag den 29. marts blev stemmerne efter urafstemningen om overenskomsten 2011-2013 på det kommunale og regionale område talt op. Resultatet blev et massivt ja til overenskomsten fra Kost & Ernæringsforbundets medlemmer i regioner og kommuner. 52,7 procent af medlemmerne benyttede sig af retten til at stemme, og 96,5 procent af dem stemte ja. 2,6 procent stemte nej, og 0,9 procent stemte blankt.

– Jeg er glad for resultatet, og det viser, at Kost & Ernæringsforbundets medlemmer er fremsynede, realistiske og engagerede i deres forhold på arbejdsmarkedet, siger formanden for Kost &

Ernæringsforbundet, Ghita Parry.

OK-arbejdet fortsætter

Overenskomsten 2011-2013 med Kom- munernes Landsforening (KL) og Dan- ske Regioner er forhandlet på plads gennem forhandlingsfællesskabet Sundhedskartellet, som Kost & Ernæ- ringsforbundet er en del af. Urafstem- ningsresultatet for hele Sundhedskar- tellet blev også et klart ja fra medlemmerne i alle organisationerne i for- handlingsfællesskabet med 90,8 procent ja-stemmer.

Arbejdet med overenskomsten 2011- 2013 er imidlertid langt fra slut med

urafstemningen. Sundhedskartellet og arbejdsgiverne skriver nu overens- komstaftalerne helt færdige – et arbejde, der slutter engang efter som- merferien.

Det drejer sig blandt andet om to lønstigninger på 2,65 procent til sammen i 2012. Resten af 2011 bliver brugt til at betale den gæld, der er til arbejdsgiverne på grund af regule- ringsordningen. På den måde har forbundet sørget for, at der bliver løn- stigninger til alle medlemmer. I overenskomsten er der ikke afsat penge til lokale lønforhandlinger, men du har stadig ret til at få forhandlet din løn en gang om året. Overenskomsten giver mulighed for, at løn, der er forhandlet hjem til dig, kan sættes ind på din pensionsopsparing i stedet for at blive udbetalt som løn her og nu.

Eftertragtet seniorordning fortsætter

For økonomaer og kliniske diætister, der er ansat i en kommune, stiger pensionen fra 13,05 til 13,40 procent.

Den eftertragtede seniorordning fort- sætter i både kommuner og regioner.

Med overenskomsten 2011-2013 bliver ordningen fast og gælder for medarbejdere, der fylder 60 år eller er ældre.

Ordningen giver den enkelte mulighed for enten seniordage, bonus eller pension. For regionalt ansatte er det også muligt at bruge seniorordningen til kompetenceudvikling.

For Kost & Ernæringsforbundet er det desuden et vigtigt resultat, at man har forhandlet sig frem til at kunne overenskomstdække alle kost- og ernæringsfaglige på arbejdsmarkedet.

Forbundet har forhandlings- og afta- leretten for professionsbachelorer, der arbejder med udvikling af målti- der og fødevarer, og diætister på alle

Mere i løn til alle

Overenskomsten for 2011- 2013 med arbejdsgiverne i staten giver mere i løn til alle og afværger hovedkravet om længere arbejdstid. Forbundet har også sikret sig retten til at forhandle vilkår for professionsbache- lorer i ernæring og sundhed på professionshøjskoler og ernæringsteknologerne på visse områder.

Finansminister Claus Hjort Frede- riksen lagde hårdt ud, da forhand- lingerne om en ny overenskomst med arbejdsgiverne i staten gik i gang op til jul sidste år. Udmel- dingen var, at arbejdstiden skulle sættes op til 48 timer om ugen, og at der så godt som ingen penge

var til lønstigninger. Dem, der var, skulle bruges på lokalløn.

Sådan endte det ikke. Igennem centralorganisationerne CO10 og CFU fik Kost & Ernæringsforbun- det forhandlet en ny overenskomst hjem. I den er der lønstig- ninger til alle medlemmer i staten i 2012.

I år bliver gælden til arbejdsgiverne på grund af reguleringsord- ningen afviklet. I 2012 vil der så være en lønstigning på 1,7 procent. På den måde er det sikret, at lønstigningerne er generelle og gives til alle. Derudover er der mulighed for yderligere lønudvik- ling til ansatte i staten igennem lokale forhandlinger.

CO10 og Kost & Ernæringsfor- bundet fik også afværget, at arbejdstiden blev forlænget til 48 timer - arbejdstiden er stadig højst 37 timer om ugen.

arkivfoto: stig stasig

fortsættes t

(14)

24 køkkenliv·4·2011 25

Forhandlingsret og faglig udvikling

Kost & Ernæringsforbundet kæm- per konstant for at styrke det kostfaglige arbejdsmarked. Det har forbundet også gjort i staten igennem den nye overenskomst ved at sikre sig retten til at forhandle løn- og ansættelsesvilkår for professionsbachelorer i ernæ- ring og sundhed, der bliver ansat som lærere ved en professions- højskole samt for ernæringstek- nologer, der bliver ansat som køk- kenledere. De første ernærings- teknologer bliver færdiguddannet til sommer.

Et solidt ståsted på arbejdsmarkedet kræver konstant faglig

udvikling. Den udvikling har forbundet sikret sine medlemmer i staten igennem overenskomsten – med omkring 120 millioner kroner afsat til kompetenceudvikling for alle faglige grupper i staten, 80 millioner til individuel kompetenceudvikling, og knap 41 millioner til udvikling af statens arbejdspladser.

Urafstemningen om overenskomsten med arbejdsgiverne i staten sluttede den 8. april. Den 15. april blev det samlede uraf- stemnings-resultat for alle faglige grupper i staten offentliggjort, men det lå efter bladets deadline.

Du kan finde resultatet på forbundet hjemmeside www.kost.dk

* koster kun alm. sms-takst.

Bliv medlem

af dit fags a-kasse

Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på 16.597 kroner, hvis du bliver arbejdsløs.

Tilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk

Kun (274 kr/md eft409 kr/md

er sk

Sms^* kost at)

til 1969 og hør mere!

A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET

arkivfoto: lars skaaning

områder. Forbundet har sørget for overenskomstdækning af kliniske diætister i kommunerne. Hvis profes- sionsbacheloren er ansat til at arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, kan hun selv

bestemme, om det skal være Kost &

Ernæringsforbundet eller Danmarks Lærerforening, der forhandler med arbejdsgiveren om løn og arbejdsfor- hold.

I dag har Kost & Ernæringsforbun- det overenskomst for ernæringshjæl- pere og ernæringshjælperelever med Danske Regioner. Med overenskomsten 2011-2013 har forbundet også en overenskomst for de to grupper med KL. Derudover har forbundet sikret sig aftale- og forhandlingsretten for ernæringsteknologerne. Der er på nuværende tidspunkt ingen færdig- uddannede ernæringsteknologer. Der- for har Kost & Ernæringsforbundet aftalt med KL og Danske Regioner, at de venter med at lave en aftale for dem, indtil de i løbet af 2011 kommer ud på de kost- og ernæringsfaglige arbejdspladser.

En fornuftig overenskomst

- Samlet set, synes jeg, at overenskomsten 2011-2013 er fornuftig. Især når jeg tænker på, at arbejdsgiverne spil- lede ud med, at der ingen penge var til løn, og at arbejdstiden skulle sættes op til for eksempel 45 timer, siger

Ghita Parry. 1

Eksklusiv lederkonference

Den 22. juni inviterer Kost & Ernæringsforbundet til lederkonference om ’Profes- sionel mad- og måltidsser- vice og forandringsledelse’. Det bliver en faglig, spæn- dende og innovativ dag – og i et eksklusivt forum for ledere, der står i spidsen for strategiske og komplekse forandringsprojekter. På dagsorde- nen er:

Hvordan kan du som leder identificere og håndtere de vigtigste strategiske udfordringer inden for dit eget kost- og ernæringsfaglige felt?

Bliv inspireret til at omsætte

udfordringerne til konkrete forandringer og projekter. Få viden og metoder til at lede forandringer og sikre succesfulde resultater. På konferencen vil du blive præsenteret for konkrete cases og sammen med andre kolleger reflektere over ledelsesdimensionen i forbindelse med forandringer. Du vil således kunne få mere indsigt i temaer som

• Nyorientering af mad- og måltidsservice i forhold til nye markedsbetingelser og øget konkurrencepres

• Optimering af produkt og koncepter

• Branding af mad og måltider

• Lederrollen ift. forandringer.

Praktiske oplysninger

Konferencen afholdes på Severin Kursuscenter i Middelfart den 22. juni fra kl. 10-16. Tilmeld dig på kost.dk senest den 23. maj 2011 – det er efter ’først til mølle’-princippet. Prisen for at deltage er 1.500 kr. Program og nærmere information følger. Kontakt Judi Olsen på tlf. 3341 4671 eller Morten Seerup på tlf. 3341 4678, hvis du har spørgsmål. 1

’ www.kost.dk

kort

Frihed eller arbejde i Påsken?

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal planlægge arbejdet og betale medarbejdere, der skal på arbejde i påskens søgnehelligdage - der er skærtorsdag, lang- fredag og 2. Påskedag - kan du finde reglerne på hjem- mesiden. De er beskrevet for både regioner, kommu-

ner og stat. 1

’ www.kost.dk - søg: Oversigt over særlige (fri)dage på det offentlige arbejdsmarked.

Velfærdspengene skal bruges godt

Hvad er velfærdssamfundets største udfordringer, og hvordan løser vi de økonomiske problemer?

Hvordan sikrer vi en høj kvalitet i velfærden - og ordentlig kost og ernæring til alle?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, Kost & Ernæ- ringsforbundet har stillet sig selv og fire fremtræ- dende politikere: Anny Winther fra Kommunernes Landsforening, Bent Hansen fra Danske Regioner, Bente Sorgenfrey fra FTF og Kent Petersen fra Finans- forbundet og formand for FTF-A.

Fokus varierer meget hos de enkelte. For eksempel har Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, i sit indlæg lagt vægt på, at ordentlig kost og ernæring er vigtigt for borgernes livskvalitet og sundhed.

- Det er alfa og omega, at hver en velfærdskrone, vi bruger på kost og ernæring i det offentlige, opnår den ønskede effekt. Maden har et formål, og det skal vi være pinligt bevidste omkring, siger hun.

Anny Winther fokuserer blandt andet på vores brug af teknologi til at skabe bedre velfærd, mens Bente Sorgenfrey lægger hovedvægten på et bedre samarbejde mellem det offentlige og private. Bent Hansen mener, vi skal tænker ud af kasserne, og Kent Petersen lægger op til decideret nytænkning af arbejdslivet.

’ Du kan læse alle fem indlæg i deres fulde længde

på www.kost.dk 1

INVIT N ATIO KO ENCE NFER

Profession

el mad- og måltidsservic e og forandringsl

edelse

2 2 . j u n i

2 011

Deltag i en faglig, spændende og innovativ dag

på Severin Kursuscenter, Middelfart kl. 10-16, hvor vi sætter fokus på professionel mad

- og måltidsservice og forandringsledelse. Kon ferencen er et eksklusivt forum for ledere, som står i spidsen for strategiske og komplekse forandringsprojekter.

•Hvordan kan du

som leder identificere og håndtere de vigtigste strategiske udfordringer inden for dit eget kost- og ernæringsfaglige felt?

•Bliv inspireret til a

t omsætte udfordringerne til konkrete forandringer og projekter.

•Få viden og me

toder til at lede forandringer og sikre succesfulde resultater.

På konferencen vil du blive præsenteret for konkrete cases og sammen med andre kolleger reflektere over ledelsesdimensionen i forbindelse med forandringer. Du vil s

åledes kunne få mere indsigt i temaer som

•Nyorientering af mad- og målt idsservice i.f.t. æ

ndrede markedsbetingelser og øget konkurrencepres

•Optimering af produkt og koncepter

•Branding af mad og måltider

•Lederrollen ift. forandringer

Der vil blive mulighed for at diskutere og reflektere over ledelsesudfordringer som ledelse og organisering af forandringsprocesser, motivatio

n og medarbejderinvolvering, imp lementering og forankring af resultater, læring i køkkenorgan

isationen, tværfagligt samarb ejde, succesfuld kommunikatio

n, netværksledelse og meget andet. Tilmeld dig på

kost.dk senest den 23. maj 2011.

Tilmelding sker efter først til mølle princippet. Pris for deltagelse er 1.500 kr. Program

og nærmere information følg

er. Kontakt Judi Olsen på tlf. 33414671 eller Morten Seerup på tlf. 33414678,

hvis du har spørgsmål.

Også på statens område er overenskomsten for 2011-2013 på plads.

t

(15)

køkkenliv·4·2011 27 26

hovedstaden sjælland

region hovedstaden, sjælland

1. maj arrangement søn 1. maj, kl. 9.30, Fælledparken, København

Morgenbord, hygge og fed musik.

Vi markerer fortsat kamp for ligeløn og stop for ned- skæringer i sundhedsvæse- net med taler af:

• Kristina Robins, DSR kredsnæstformand,

• Ninna Thomsen, Sund- hedsborgmester,

• Karen Helwig-Larsen, Regionsrådet

• Öslem Cekic, Medlem af Folketinget

• Sophie Hæstorp Ander- sen, Medlem af Folketin- get

• Vibeke Westh, DSR kreds- formand.

Vi går til Fælledparken i samlet trop med Prosa fra Rømersgade. I Fælledpar- ken venter fælles telt og ølvogn. Medbring mad- kurv, familie og kolleger til fælles hygge og fejring af 1.

maj.

Oplysning: Regionsformand Alice Linning, all@kost.dk, 23 37 86 74

region hovedstaden Temadag for tillidsvalgte ons 11. maj, kl. 10-15

FTF-A, Snorresgade 15, 7. sal, Konferencelokalet, Køben- havn S.

Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentan- ter, suppleanter og kon- taktpersoner inviteres til temadag.

• Konsulent Morten Seerup fra forbundet fortæller om akkreditering med efterfølgende debat.

• Beredskabsmøde ved luk- ninger af arbejdspladser v/FTF-A.

• Situationen i forhold til pension, hvis arbejds- pladsen lukker og man mister sit arbejde v/PKA.

• Efterløn v/FTF-A.

pris: Gratis

Oplysning: Lene Skytte, medlem af TRAM-udvalget, 51 62 88 64, ky92@suf.kk.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 4. maj.

region hovedstaden Forstå din fisk

- Royal Greenland Fiskeskole ons 25. maj, kl. 15.30-18.30 BC Catering Roskilde A/S, Langebjerg 17, Roskilde

Fisk er en uundværlig del af en sund kost: Som syge- og plejekost og forebyggende kost i den offentlige sektor og som forebyggende og sundhedsfremmende kost i kantinerne. Fisk smager godt, er nemt og hurtigt at tilberede, trendy og smart - og super sundt.

Formålet med fiskesko- len er at sætte fisk i fokus.

Der bliver øst ud af faglig viden om fisketyper, fangst- metoder, udskæringer og sundhedsmæssige aspek- ter. Og der gives gode fif til, hvordan man tilbereder fisk ud fra de sensoriske principper - alt sammen, så I lettere kan sætte fisk på menuen.

Tilmelding: Mette Behrentz Jensen,

meje@royalgreenland.com Frist: 13. maj.

region hovedstaden Hvordan minimerer vi madspild

tir 7. juni, kl. 15.30-18 Omsorgscentret

Hjortespring, Sennepshaven 4-6, Herlev

Birgitte Escherich, gastronom og kreativ direktør fra Kost- kompagniet og kendt fra DR1-programmet ‘Ha’ det godt’ samt forfatter til bogen

‘Køkkenkræs og kloge kon- tanter’ fortæller om madspild.

Fakta om madspild:

• Tal og statistik

• Udvikling

• Konsekvenser af madspild

• Konkrete ideer til at mindske madspild De sanselige og uigennemsigtige sider af madspild:

• Smagens betydning for madspild

• Respekten for råvarer

• Udløbsdatoer

• Kvalitet

• Økologi

• Konkrete ideer til at mindske madspild med de sanselige og uigennemsigtige sider af madspild.

pris: Medlemmer: 250 kr.

Elever og studerende: 125 kr.

Kun for medlemmer.

Husk at oplyse EAN- nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk Oplysning: Susanne Nørregaard,

susa@fredensborg.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 16. maj.

region hovedstaden Find nærværet frem - Lær at styre konflikterne ons 15. juni, kl. 15-17.30 Tingbjerg Heldagsskole, Kantinen, Skolesiden 2, Brønshøj

Arrangementet er overve- jende for dig, der i hverdagen arbejder med børn og unge på daginstitutioner, folkeskoler, høj-, fri- og efterskoler.

Om positiv kommunikation og løsning af konflikter:

• Konflikter er en naturlig del af hverdagen

• Hvad plejer din rolle at være i en konflikt?

• Lær at styre konflikter

• Hvad skaber konflikter?

• Hvad optrapper konflikter?

• Hvad løser konflikter?

• Du får redskaber med hjem til at gøre din kommunikation mere positiv.

Til at hjælpe os med disse redskaber har vi inviteret Jens Velsboe, NLP konsulent.

pris: Medlemmer: 150 kr.

Ikke-Medlemmer: 300 kr.

Elever og studerende: 40 kr.

Husk at oplyse EAN- nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk.

antal: højst 30

Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 6. jun.

region sjælland Lær at ramme målgruppen ons 11. maj, kl. 16-18 Næstved Madservice, kantinen, Tommerupvej 7, Næstved

Mad- og måltidskonsulent Karen Leth fra Kost & Ernæ- ringsforbundet fortæller om ‘Den gode hverdagsmad’ og udviklingsarbejde.

I professionel mad- og måltidsservice og sundhedsfremmende arbejde er det afgørende, at der kommuni- keres forståeligt og målrettet med både brugere, kolleger og samarbejdspartnere.

Hør om forbundets per- sontyper og brugerhistorier i kommunikationsværktø- jet ‘Kostfaglige personas’, som styrker arbejdet med menu- og måltidsplanlæg- ning og kommunikation.

pris: Medlemmer: 70 kr. Elever og studerende: 35 kr. Betales på dagen.

Oplysning: Lene Kaas Jespersen, 59 26 41 90 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 2. maj.

region sjælland Vær med til at styrke netværket i

Sundhedskartellet tor 26. maj, kl. 9.30-15 EUC Sjælland, Haslev Afdeling, Skolegade 21

Har du som tillidsrepræ- sentant opgaver, som kan være svære at løfte selv? Er der uudnyttede ressourcer, som kan være med til at støtte dig?

Netværk er en uundvær- lig måde at få viden og informationer, plante ideer og få sat handlinger i spil. Netværk er med til at skabe og udvikle relationer og giver adgang til gode ressourcer.

Ved at stille skarpt på for- delene og ved at opbygge og vedligeholde et netværk via Sundhedskartellet, håber vi, at I kan blive inspirerede til at gå hjem og styrke jeres fælles vare- tagelse af medlemmernes interesser.

Vi opfordrer til samkør- sel, hvis der køres i privat bil. Søg tjenestefri som vanlig.

Oplysning: Regionsformand Rikke Kristensen,

rik@kost.dk, 23 37 85 07 Tilmelding:

ingelisethomsen@dsr.dk Frist: 12. maj.

region sjælland

Den gode hverdagsmad - i praksis

tor 16. juni, kl. 16-18 Holbæk eller Slagelse

Reserver datoen og se mere på regionens hjemmeside.

Oplysning: Karin Jørgensen, kajo@ringsted.dk

Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk