Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Bötticher, Jakob G.; af J. G. Bötticher ; oversat efter det andet, omarbeidede Oplag af Niels Lang Nissen.
Titel | Title: Vink for Forældre, Opdragere og Ynglinger,
angaaende Selvbesmittelse
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : J. P. Schubothes Forlag, 1795 Fysiske størrelse | Physical extent: 64 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
4.
t
...< ^ .. - . -
> !- '77 '7L.7
O
x'^ 7
. N M A
. - » / - .7 . 7 >7
. 7 7' / - 7 . ... -
- L^-^.
^ ,.skss
>e-
L
. 7 - . ' ^ - . . ' - 7 / 7 « . 7- ^ 7 > ; ^ 7 -
' .7. 7- - 7 ^ ^
x N
' 1'."-
V',- ' . ' ^ E
^ ...
7 7>
-7- '. , - .
- ' «!
- 7 - ^ 7 -
W - /
U 7
s ^ . . .
^ -
. 7'c .. - '«^ >'''
' -
- >
^ .'B-M 7 ?«-
^ ^-7i
7^77 ' 7/ 7 7 ^
..
V. ' ' .7 i
V. "- . - '. ^
i
.7'-'.- ^
M - - . .
M .
. « N
'k?
»? v
. . > . . .
. ' . 7 ^ ^ ^ . - ' 7 - ? '
- ^ '-<?7 ' ^
7 - 7 - 7 ^ 7 7.
' ^ >. v,7. . : ^ ^ '
>
. < ^ ^ 7
X
' ^ /7v , i«. ... .
- V74M-7, '-
- 7 " - '
. . ^ -
. >),
' 7 '
'/?
/
» , ?i-'r
' . '-/ 7
«s.L >.
^ ' 77
^ -, -k
'f-'» - ^ 7.7?
W . -'
-
^ .e.. .. ^ /.
W M
'.-- '-
.. ' - -
-' > . 7 7 N
7^'L. »
v7^'
,
' ^ > ...^ .? . . v-^X
7 .
! '
- - -^ 7
7 ? "
<
L.
. 7 . -
7.. n'
V
V §
.« 7
l',7' M?.L
> - . i / -
. '.' X
" ' V M
V/ ».ZM
. > 4^ 8 .8 .
s,,
V ' .
- - '
/ -
V .8 ' 8 . ^ A 8 . r :
. 8 8 / 8
. 8 H-N.
-4.. ^ . xWI.
^ - M
^' ---MV>/
. / M M . - , 'S'8 8 ^
-?x
>
.i,i ^
^ V ' " '
/ " M » l : ^
^ ' ^ E , - .
' / ' / . !
. ^ V
/» ^ ' ,,
^ r
<>>>' X
< > '
V- O .»'
> ? ^ - 8 -
4- ' V
V ' '' ^ s
' :.
' ,
8
> ' i
, ^ - , '. ^
> - -' ->—,. ' - " . ' ' 8
. 8 / > , 8 .
4 ^ ' 8 ' , , / ^
/ . . ' - V / . , -
4v . >' >>/ . x -
. ^ V
» ,. i - .. -
> ./-'!
'48
/
?
/ - ' <- .. ^>4
i '. V
M A x?L
.M' 4v ^
. 8
' « V . '.
- '' / ^
;
' -E-
K-l /
. - 8 ^
' . ' ' 8 '' ' "1 '
. - ' 8 ^ . 8 >
^,7
V X
.? >*' '
^ *
V
> ) », - >
. /
s V .<
-- ^ 7 V,
--W M ^
, 7S-VX
^ W'
. X 8
^ - - >' >
. ' E M
. WH-MH . -^ V - V
- / > ^
^L-.>
LV'-M
:? , 8 -8 " ','.«L - - i * " « - -
,U8 x W
^ 1 '
. V ^ '
" ' .. - - ^
>' ' V
' ^ ' t .
' ' ' ,
- j . *>
A .
'
' . V ' ^ ^.- '
» /
. ^ ^
7 4
! . 7 X
'. r
U .
>
.' 7-^< ^»-
>> " .-
> r-
.«
'>- ' . «
s-
^ V
. . .- ' ^ -' V
8 ' ' ^8-4^
! ^ / '. . VLLZMM ? ^ > ^^LMV '^'M8 -
1
f o r
Foraldre, Opdragere og Unglinger,
a n g a a e n d e
S e l v b e s m i t t e l s e ,
af
I . G. Botticher.
^>0 0 - - . - .
Oversat efter det andet, omarbeidede, Oplag
af
N . L. N i s se n.
Kisbenhavn, 1795.
Pa a A. H. S c h u v o r h e s F o r l a g .
T i l L c e s e r en.
9 nffe ved Udkastet af disse Par Ark var menneskelig:
"de ffnlde indeholde Vink for gode Foraldre og Opdragere, hvor-
"lunde den storste Del af Menneffeflegren kunde erholde den ene
rn e , sande, Lyksalighed: en s u n d S i el i et s u n d t L e-
^'g e m. Men ogsaa Eder, mine yngre Medbrodre! vare dette
" S k t if t helliger! Thi hvi ffulde jeg ej tiltroe errhver af Eder saa
-
"megen Cielsadel, at halt vilde kiampe for et Kode, som er en-
"hver ussel Lidenstabs Opoffrelse vardr? Mange blandt Eder ere
"endnu saa lykkelige, ej ar hylde nogen Last. Eders Pligt er der,
"ved Eders E,remhel modigen at arbejde mod et Onde dce, lig
"en S rrs m , river saa mangen een med sig i rrssteslss Elendighed.
*'Men ogsaa I , som vare saa ulykkelige ar snuble, ogsaa I fole
"endnu samme Sielsadel,, som v i! Ogsaa Eder tiltroer jeg Mod
"nok til den adleste Kamp. Klamper, mine Venner! og I skulle'
"seire! Oer er min Tro. Og med Glade rilstaaer jeg der : Al-
"drig berovede endnu nogen af Eders Brodre ung den. Ogsaa I
"ffutte havde mig den. Ogsaa I skulle gisre Eder enhver Bor-
"gerkrands vårdige, og saaledes ikienke Eders Ven deil stsrfte jor
diske Lyksalighed, han ene arrraaer: ar see si ne D r o d r e ' ' l y k k e l i g e . " Saaledes raler den redelige, menneskekierlige, Forfatter i Fortalen ril sitre Leeseres Hierte med bn Varme, med en Inderlighed,' so'm paa det tydeligste vidner om hanS brændende Lyst til at bidrage alt til Menneffevel og Menneffelyksalighed.
Maarre dog hans Destrcebelser ej blive frngteslsse, hans varme, meinlestekierlige, Ousker ej blive uopfyldte! Vilde dog F o r a l dr e rilfulde fole derre ffionne Navns Vigtighed og dets Pligter, og isar i de spade Aar sorge for deres Bsrns l e g e ml i g e Op
dragelse! Vilde dog O p d r a g e r e og S ko l e l a r e r e t i l hobe sirabe ril samme M aal, og ej urdffranke sig til blot at fylde LarlingerneS H o v e d e r med oste unyttige Kundskaber, Ubekymrede om den physiffe Dannelse ! O da ror man haabe, ar
A 2 ve.l
den vordende Slegr vil blive a d l e r e , k r a f t f u l d e r e vs
d r i f t i g e r e .
Afhandlingens egen indvortes Dard, som den ranksomme La-, ser vist ingenlunde vil fradsmme den, og som saa suldeligen er er- k.iendt i Forfatterens Fadreneland, hvor Recensenten r Alg. Litt.
Zeitnng (2lpr. 1795 N. 93 p. 25) a n b e f a l e r a l l e , h v i S P l i g t der er at s o r g e f o r U n g d o m m e n , den t i l o p m e r k s o m G i e n n e m l a s n i n g , s om^ det bes t e, der er s k r e v e t o v e r d e n n e G i e n s t a n d , maa vare Undr ffyldning nok fo r, ar jeg har snstet at bringe den i mine Med
borgeres Hander ved at oversatte den. Nogcc har jeg hist og her udeladt, som kun angik der ryske Universitets - og Skole-Vasen i Sardeleshed, og Forfatterens eger Forhold ril sine Recensenter.
Sproget, som paa sine Steder i Originalen var utydeligt, besynr derligt og u rig tig t, har jeg lempeligen forandret, dog saaledes, ae rnan endnu ved Sammenligning, vil spore. Forfatterens såregne, rrohierrige, Sprog. At jeg har rilfsjer nogle ubetydelige Anr riierkninger, behever jeg vel ikke ar undskylde, da Oversatterens Arbejd > som en haderlig dansk Mand saare rigtigen har sagt, kun vilde blive et tunar Haandvark, hvis det ikke var ham tilladt at ranke selv, i der han vandrer frem med sin Forfatter.
Maatte nu disse Blade bidrage rit at forebygge og afhielpe den Elendighed, de skulle afvarge; maatte de virkeligen hielpe ril ar frelse ret mange Pnglinger fra Fordarvelse, o hvor saare glad vilde jeg da see Fremtiden i Mode, hvor saare ve! anvendte vilde jeg da ansee de Timer, jeg opoffrede dette Arbeid!
Frue latinske Skole d. 14 Aug. r?95.
N . r. N i § sen.
og V e l var stedse blandet, og U ret bsd ofte deir ardlere R e t H aanden, som Skyggen Lyset paa et stisnt M a le ri. Desuagtet, hvilken retskaffen M a n d vilde ej bestræbe sig fo r at forsge a lt paa Jo rd e n , hvad en lang og moden Erfarenhed har erkiendt fo r G o t , og paa den anden S id e formindske a lt, hvad den, uden mindste F o rd o m , har befundet at virre v irk e lig t O n t ? H vo r-lykke lig vilde jeg prise m ig , om disse P a r A rk maatte blive et M id d e l t il at fok«
Kdle og lykkeliggiore vor opvvxende Menneskestegt!
H vo kiender ej et O n d e , som maaste allerede ofte undergrov Menneskelykke, men isirr k vore D age anretter rædsommeOdel<rgge!ser: jeg mener U t u g t , og, dens fordervellgste G re n , S e l v b e sm i L t e l se.
E nhver opmerkjom Menneskeopdrager snsser at kun«
ne sirtte en uigiennembrydelig D crm ning fo r denne Last, der ofte er en skrækkelig Fslge a f overdreven Forfinelse. J a kiendte v i enhver, endog nok saa
A m lt,
f f i u l t , Kilde t i l denne Ulykke, da bilde visseligen en
hver Menneskeven, k u n n e bcrre sin Spade J o rd t i l for enten at stemme denne odelcrggende S tr s m , eller give den et bedre Lob * ) , eller ganske b o rt
lede den.
K u l t u r , uden videre Hensigt t il de saa ofte med den folgende U lem per, er »stridige« snare onsk- v trrd 'g , og man kan u m u lig t give den S k y ld fo r en Last, fom skiMumer Menneskeheden. M e n , tage b i den Ensomhed og S tilh e d , den Magelighed og de allehaande Fornoielser i B e tra g tn in g , som den, jeg turde nesten sige, behover som nodveudige Hielpe- ,m idler, saa er det aabenbart, at D ydens og Lastens Grendse her ligger hinanden saa na:r, at der horer megen Klogskab t il ej at overskride den, i det m ind
ste megen Forsigtighed t il ej ligesom at ile foran Menneskehedens F a d e r, der i sin N aturbog viser os den V e j , mange urigtige« holde for den lamgste og besværligste.
Jeg turde nesten paastaae, at U v i r k s o m h e d er den fsrste og almindeligste S«rd t il Vellyst. A t afvirrge den kunde altsaa med Rette kaldes at op- naae sin Hensigt. M e n hvorledes afværges den, hvorledes ryddes dens Aarsager a f Vejen? D e t er m in O verbevisning, at in te t er mere i S ta n d t i l a t giore vor Ungdom a r b e i d s k y , end den O vervel- den med Kundskaber, som endnu ej passe sig fo r den.
-O
M an bemarke, at Forf. formodentlige« her taler om ltkydskhed i Almindelighed.
Ov e r s . A nm.
0 k.unde jeg grore F o ra ld re og Opdragere ret op- merksomme paa denne U ting. V i have saa tr a v lt med at besatte alle vor Ungdoms T im e r med Under
visn in g * ) , og bromme siet ikke om de skrækkelige Folger heraf, ja v i gisre os endog t i l a f vor D a a r- lighed. Jeg gad seet det B a r n , som efter en 5 t i l 6 T im e r lang a lv o rlig U ndervisning end beholder Lyst t i l denne Beskieftigelse. M e n hans S ie l v il snart ssge en anden T id s fo rd riv , finde den, fo r v i troe det, og hermed mestendels tabe al Lyst t i l ardel Virksomhed. M a n tanke ej at undgaae denne elen
dige Folge ved ret s m a g f u l d t at tillave denne Aandsfode. M a n geraader sikkert herved i en endnu vildsommere L a b y rin t! D en fsrste k a n , under for- .treffelige Lareres Ledsagning, bringes tilbage t i l Virksom hed; men ej saa den sidste. H ans Gane er saa fo rkie let, at han ej saa let kan vannes t i l H u s mandskost. Jeg haaber e j, at nogen Laser fo r A l
vo r tro e r, at der gives nogen Videnskab, der strax 1 Begyndelsen er Ambrosia fo r S ie le n ; th i hos ham vilde jeg visseligen ingen god J o rd finde at udsaae m in S a d i. F o r P u b lik u m s Aasyn spsrger jeg en
hver erfaren Larer, hvilken a f disse to, den ved aan
delig Lekreri, eller ved Husmandskost opdragne, hay vilde tage i.s in U ndervisning med storsi Haab om
god
* ) O ! at vor Skolekommission vilde betanke dette baa- de for Borncncs og barernes Skyld. Hine tabe Ly
sten og gabe — disse tra tte s , og udmarves ved a lt for starkt, og d og .sp ilt, Arbeide. Og hvilke er,e A lg e rn e ?
O ver s. A n m.
god V ir k n in g , og jeg er v is paa , Stem m erne vikle crklcrre sig fo r den sidste. V i ere sandeligen brugere borte fra den sande Opdragelse, end v i ftedvanligen troe. D e t va r stedse erfarne Opdrageres enstem
mige Raad at befordre L e g e m e t s S u n d h e d og S t y r k e , th i den gier , at Eleven betlere fo r
holder sig virksom end hvilende, og indgyder ham t'llig e Kierlighed til enhver Kundskab og enhver D y d . M e n denne Legemskraft kan, ved den saa nødven
dige L ia n d sku ltu r, ingenlunde befordres bedre end ved velordnet U ndervisning, der saa meget m u lig t bor stee i fr i L u ft, i det mindste i de ftrste A a r kun faa Tinrer dagligen i en med Mennesker fy ld t Scue, og aidrig overveldes med K ryderi. V ritta n ie n trender vist ikke Morkhedens Foster, da O sflaner besang alm indelig D ristighed. E j heller Græken
land i hine T id e r, som v i kalde raae, da Legems
øvelser holdte det i Virksomhed. Vellyst avlede in gen K am iller eller Fabrisiusser. O g Tasicus's Tydsk
latid havde neppe et N a v n fo r ben Last, hvis Be- kiendskab »rangen een maaskee troer nsdvendig for at henregnes t il Folk a f god Tone. ,
V i have kun faa Foraeldre, som holde det fo r S k a m at opdrage deres B o rn tvertim od den jevne N a tu rm o d e r, men mange, som efterabe Fremmede, uden at forudser de elendige F s lg c r, som i Tiden flyde a f denne Abesyge. D e t er, rosvcrrdigt at op
tage det G ode, i hvor v i end sinde det, og der gi
ves intet In d iv id u u m , end mindre noget Folk, som ej har noget efterlignelftsvtN'digc. M e n det fortie-
ner
ner D a d d e l, at bi ej forarbeide b o rt eget S t o f , kor
end v i ligesom plyndre udenlandste Lader, og ej be- tamke, at de V a r e r , som offenkligen bydes fas, siel- den ere de besie. Her maatte v i stedse erindre bin alvorlige Lcrre: "P ro v e r a lt , og beholder det beste."
E j tilfre d s med vore B o rris snilde, aabne, Vcrsen tvinge vi dem i ethvert S e lsta b , ubekymrede om et
hvert enkelt M edlem s Sædelighed. V i ville give dem Levemaade, og fo r ret snart ak opnaae decte M a a l, maa deres Forstand tidligen nccres med M o - delekcure, for at de dog ej i Selskaber stutle begaae den Usommelighed at spsrge enten om,et D y r s N a turhistorie , eller den beste Brsdbagningsmaade.
Ogsaa deres Fornsielser maae indrettes paa samme Maade. M asterader, B a lle r og alstens V is ite r af- verle kor at grve B a rn e t S m id ig h e d , som det dog langt snarere vilde faae i den frie ufordærvede N a tu r . V e l kiender jeg Nsdvendigheden a f ogsaa at
vamne B s rn t il saadanne T in g , fo r saavidt de befor
dre de menneskelige Selstabers M unterhed ; men jeg veed ogsaa, ar in te t er lettere fo r velopdragne B o rn end ak finde sig i denne T o u rn u re , isaer hvis m an har vidst at give deres Mennestekierlighed faa stadig en V e n d in g , at de soge deres ZEre og deres Gkrde i en rosværdig Artighed mod enhver,
og
* ) M aatte dog Menncffeflcrgten engang vorde saa for
ædlet, at bru sogrc sine Glecdcr i Huslighcds, .Ven- steds og Naturens Selstab, -stedeil for at hige af Stelens LyiLe ester sti-e Bornelege.
L v e r s . A n m .
- g fornemme!igen i en beskeden M is tillid , t i l sig selv * ) .
M a n kan gierne bringe den opvoxende Pige eller D re n g i Selskaber/ th i de ville vist, naar de saale- -e s ere opdragne/ vinde enhver tilstedeværendes BL- fa ld / uden just ved Kokettevasen og F ris k fy re ri at faste S te v omkring sig. M ed a lt dette vilde jeg hel
le r ikke dadle/ at de tidligen lcrrte i Selskaber a t rette sig efter E tiketten, naar Selskabet a ltid be
stod a f F o lk , som giorde sig det til P lig t ingensinde a t tale uforsigtigen eller tvecyd.gen om T in g , som ophidse B s rn s In d b ild n in g s k r a ft, og ofte nedlcrgge Sccden til M erkheds Laster. T h i dersom der endnu t i l dette kommer fo r stor Lettelse a f huslig V irksom hed, saa er det vist ude med de arme Sm aae.
Jeg synes heller ikke, at den G ru n d , paa h v il
ken man giver B o rn af al t , for at temme deres Ly
stenhed, .holder S t ik . T h i ved stadig Hvelse kay m an grm'e endog det Modbydeligste endelige« t il T ra n g for den menneskelige N a tu r. M a n sorge hel
lere, uden Koust, for Ungdommens S undhed; ba'rde dem tidligen mod Livers mangfoldige T ilfcrlde; gisre
dem O I Fcrdre! bemærker dette, og verrer visse paa, at virkelig B e s k e d e n h e d er en saare ff>on og elsk, vecrdig Egenssab hos alle, meir nar hos Born. Vecn- ner Eders Oottre og Sonner til at hylde den, og de ssnile visseligen da t er k k es enhver, isteoen for at -c nu saa ofte ftrre allerede i Borneaarene at spille Damers .og S'.naaherecrs Roller, og blive » f o r d r a g e l i g e , fordi dc synes at v i l l e vare andet, end hvad de er e, B o r n .
dem ethvert reelt F lid sa rb e id ligesom t i l en anden N a t u r ; vogte dem omhyggeligen fo r tvetydige S e l
skaber; afholde dem fra b l o t vellystige Prom ena- d r o , B a lle r, V is ite r o. s. v . ; vanne dem tid lig e n t i l kun at tykkes sig i v o rt Selskab, og i Selskab med andre at vcere a rtig e , fo rd i Menneskekierlighed byder det. O g da cengste man sig ikke videre fo r den beste V ir k n in g ; det lade man vm e Faderen-
S a g ! * )
Sandheden a f det ovenanførte v i l , haaber jeg, vare indlysende fo r de fleste. M e n det to r jeg' van
ske! igen gisre mig Regning paa i Henseende t il fsl- gende S p o rg sm a a ls Besvarelse: "M a a e B s r n fo r deres 18de A a r undervises om A vlingen o. s. v., eller ej ?" H v o , som alvorligen overvejer S elvbe
smittelsens skrækkelige F s lg e r, veed ogsaa, at den vfce er en Fslge a f U v i d e n h e d h e r o m ; hvo, som betcrnker, at D y d og Last ere gode eller onde V a n e r , og at alle vore H andlinger beroe paa d u n k l e eller l y s e Begreber, han v il vist gierne rakke et M id d e l H aanden, naar m an fra det kan vente s i k k e r H ie lp . J a , kundeseg endogsaa ik
kun overbevise mig o m , at denne U ndervisning alene anrettede m indre ont end hine tigange hid og did dreiede, tusindfarvede, Regler om O p d ra
gelse,
* ) J a , vare akle vore Fadre opdragne t i l at opdrage deres B orn i Forening med barerne, eller havde de alle Hjerte t il at sole, hvor saare vigtigt og nsdven- digt det e r , at de selv bidrage med t i l dett'- store M aals Opnaaelse. O ! Hvad kunde da ej udrettes?
O v e r s . . I n n r .
IL
gelse, hvor den befte O pdragers Hoved ofte ej veed, om han stal lee eller grcrde over de ej sielden af M oden alene privrligerre Reglemagere, saa vilde jeg dog arve den m in S tem m e. H vilken Menneske
ven kan det vrrre ligegyldigt at seeUngdommen m un
te r , glad og u fo rtrsd e n , eller sorgmodig, m at og uoplagt t il enhver F orretn in g? U afbrudt Skienden og gienragen dyrisk S t r a f sdeurgger upaatvivleligen Ungdommens S u n d h e d ; men langt mere ont anretter en kielen o g 'p la n lo s Opdragelse; th i den
har Selvbesmittelse i Folge med sig, og d e n n e derover Legemet de t il dens V e p t nodvendige S a f
t er ; sva'kker uundgaaeligen hele Nervesystemet: aab- uer ligesom D oren fo r enhver S y g d o m ; nedbryder a l A a n d s k ra ft, og forer t il hele S k a re r a f Ulykker.
H v o , der har havt Leilighed til ncrr ved at betragte dens Sdelwggelser, k m behsver jeg v.st ikke at sige, a t Træghed og qvindagtig Opdragelse er denne Udyds sande M o d e r; O pvartere og O pvarterster, selstabelige Forlystelser uden O p sigt, slibrige Taler, M a le rie r o. s. v. dens A m m e r; men alle S ands- og A a n d s-K ra 'ste rs G lovhed, ligesom ogsaa Hengiven
hed til enhver Last, den sidste Folge, som den uud
sigeligste M arker gior den rccdsomste Ende paa.
M a n v i l , haaber jeg, tilg ive m ig , at jeg ikke her nccvner de mangfoldige M a a d e r, paa hvilke O p- varterster * ) o. s. v- kunne give Leilighed til S e lv -
besmit-
* ) D a der gives Forcrldre, som dels ej indste saadant, dels ansee B on; mere som en Byrde end som Livets
stsr-
besmittelse, th i de falde enhver opmerksom I a g t t a ger kun a lt fo r tydeligen i A in e afsig selv, og give ham den alvorlige Advarsel, aldrig ar betros n o g e n sit B a r n , naar ej den ydersie Nødvendighed tvinger d e rtil. M a n kunde maaffe indvende m ig , at denne Lasi ej altid er en Folge a f F o r f s r e l s e . Jeg v il tilstaae dette, naar uran ved Forfsrelse ikkun for- staaer en andens virksomme M ellem kom st, men jeg troer ogsaa med S k ie l at kunne drage det i T v iv l, at denne Last ved en ret hensigtsmæssig O p dragelse kan indfinde sig. E fte r denne Forudsæt
ning vilde det ej gisres fornodent, at undervise unge M enneffer om A vlin gsforre tn in ge n for deres 16de
A a r , hvis det kun stedse var m u lig t at bevare Ung-
»
dommen fo r a lt , hvad som kunde nedla'gge Seeden d e rtil. M e n da dette dels ikke er m u lig t , , dels ej engang a ltid vilde virre raadeligt, saa rroer jeg, a t en passenhe Underretning om det menneskelige Legem og dets Avlemaade, i B srnenes 12te A a r,
storste Velsignelse, vg derforc asvelte Besverrligheden m d dem paa Tienestepiger, sag maae de doa o v e r bev i s es om Farligheden af denne Ligegyldighed;
og jeg v il derfor blot giore dem opmertsomme paa den blandt Barnepiger deSvrrre alr for almmdelige V ane, ar de ved en vellystig K i l d r e n bringe græ
dende Born t il at tie , hvilket man har lid t nok her
lighed t il at observere, da Bornenev speede Ansigrs- lineameaker i Oreblikket fordrejes af konvulsivisie B e- vcrgclser; at jeg ej skal tale om andre M aader, som Velanireendigheden forboder at ansore- iraar vellystige Qvinder tillades at ligge lernge .i Sengen om M o r
genen med Born hop sig.
er det eneste, stkkre, M id d e l t i l a t forebygge dette Onde.
" N a a r alle Tegn lade os formode denne Last, hvorledes stal man da bringe Selvbesm itteren t i l B e k i e n d e l s e ? ' ' F o r ar besvare dette, som det synes, vanstelige S p s rg s m a a l, maatte det vel fsrst afgiores, om denne Bekiendelse er n s d v e n d i g t i l Ltrgedom, eller ej. O g da troer jeg a f gode G runde ar turde sige n e j . V i forlange jo ingen Bekien- delse a f B s r n , naar v i ville give dem et M id d e l mod O r m , og dog opnaae v i vist, ved en rig tig B ru g a f gavnlige Legem idler, vor Hensigt- H v o r
fo r ville v i da aftvinge Angl ingen en Bekiendelse, som han vist ej saa let v il aflægge, og som ofte sta
der, sielden n ytte r * ) . D en In d v e n d in g , ar man saaledes sielonere kommer til Kundstab om de K rum - veje, paa hvilke denne Lasi indsniger sig, venter jeg ikke a f nogen, der har e rfa re t, at den H e l b r e d e d e med Glcrde, friv illig e n og paa den tilfo rla deligste M aade g is r os bekiendte med hele Gangen
a f
* ) - Jeg kan hcrudi ej aldeles vcrre enig med Forfatteren.
Vist vil en t v u n g e n Bekiendelse ingensinde gavne, men snarere stade. Men'paa blot Formodning bsr man aldeles e; t i l t a l e Barnet,- men e f t e r s p o r e og p a a p a s se der overalt, naje underssge det>
L i n n e d o.l G a n g l l c r d e r . Bestyrkes Formod
ningen derved, da lade man det l crse er for- Wtigen strevet Stokke om denne Last h o j t , og give noje Agt paa dets S t e m m e og M i n e, og betiene sig af øjeblikkets Indtryk for at tale med det derom. Og da v il Barnet vist f r i v i l l i g e n tilstaae a lt.
O v e r s. A n ni.
a f sin S ygdom . E t Exempel er m ig bekiendt, som kan vare nok t il at fraraade alle Forsoa a f den A rt.
E n tia a rig D reng opvakte formedelst sit blege Udse
ende, matte S in e , og sovnige V a se n , M istan ke om Selvbesmittelse hos sine F ora ld re. Disse an
vendte Godhed og Strenghed for at bringe ham t il at tilstaae det. M e n da han ej var sig selv no
gen F eil bevidst, og de alligevel vedbleve at trange paa ham , saa giorde denne A d fa ld ham for ft sorg- Modig og v ra n te n , dernast mistroisk og n ysgierrig.
O g denne N ysgierrighed blev hos ham den forste G ru n d t il Selvbesmitkelse. Allerede a fkra fte t ved denne Last erholdt han endeligen en V e n , der giorde ham narmere bekiendt med det mennestelige Legem, oplyste ham om de dyriste Legemers Forplantelfe, advarede ham kierligen mod enhver Kraftforodelse, og tillige viste h a m , hvor meget man fornedrer sig ved enhver Last, men isar ved Selvbesm ittelse, og g is r sig selv ustikket t il at nyde ethvert a f H im le n s Goder. A lt dette stede paa en M a a d e , som lod form ode, at han intet vidste a f sin Eleves Selvbe- smittelse. Saaledes blev denne A ngling ved var
som U ndervisning, ved velordnet Legemseveife og gode Exem pler fo rt tilbage t il at staane sig selv, og bragt t il f r i v i l l i g Bekrendelse a f den Last, han h id til havde varet hengiven til. D ette Epempel kan i det mindste lare os Varsom hed, og desuden vise os, at F oraldre, Levemaade og Opdragelse kunne give B o rn et Udseende, som sadvanligen ikkun sol- ger med Selvbesm ittelse, og dog ej har sin G ru n d
i den.
i den. Jeg i det mindste stal a ldrig forglemme m ig saaledes , at jeg ffulde formaae et B a rn t i l selv at tale om denne Last *). E r jeg kun saa lykkelig at opdrage Ungdommen t i l N o jfo m h e d , Strenghed mob sig selv og ret egentlig Virksom hed, saa v il jeg tillige troe at have de sta'ikeste Grunde t il at ansee den fo r kydff.
M aaffee er det ej ganffe mislykket mig at giore denne. Sdelaggelsesstroms Hovedkilder kiendeligere.
D e ere: E n a f a l t f o r s t r e n g e l l e r s k is d e s l o s O p d r a g e l s e f l y d e n d e T r a g h e d ; T i e n e s t e f o l k ; s e l s k a b e l i g e S a m m e n k o m s t e r u d e n O p s i g t ; u v i r k s o m E n s o m h e d ; v e l l y s t a a nde n d e G i en s t a u d e ; u f o r n u f t i g F o r f i n e l s e a f en e l l e r a n d e n S a n d s ; k o r t a l t , h v a d s o m k a n g i v e L e i l i g h e d t i l a l t f o r t i d l i g E f t e r t a n k e o v e r d e n n e G i e n s t a n d f o r F o ! el sen. E n opmerksom og billig Lerser v il nojes med, at jeg blot bar udpeget disse, og for en anden har andre maaffe konstigere tilla v e t Fode. O m det nu er nodvendigt ved det hele Opdragelsesarbcid aldrig at tabe denne Adelag- gelsessirom a f S ig te , fo r tidligen ac sirtte en fast Dæ m ning fo r den, eller lid t efter lid t bortlede dens K ild e r; derover tamker jeg for vel om den bedre D e l a f P u b lik u m , som bringer aabne Ojne med
sig
* ) Dette synes mig aldeles rig tig t, saal.rnge man ej har storste V i s h e d om , at Barnet virkeligen er hengiven t il denne Last.
O ve r s. A n m .
sig i vore hsje og lave F o rsa m lin g e r, t i l at jeg ffulde tro e , her behovedes endnu vigtloftigere B e . v is . Jeg to r alrsaa vende m ig t i l de M i d l e r , som jeg troer sikkerst kunne f o r e b y g g e Ukydff- heds og Selvbesmittelses Lasien,' th i T i l b a g e f o
r e l s e s m i d l e r n e synes mig a t v a r e d e samme, kuns at de behove en endnu dueligere Lage. H a n maa vide at efterspore S ygdom m ens Aarsag, og med Forsigtighed giore sig den hele V e j Lekiendt, paa hvilken det Onde naaede den H sjd e , h vo r han ffa l anvende sine Legemidler. Besidder han d e rtil den sieldne Konst at kunne fore det Onde ligesom ad samme V e j tilbage, saa kan han vare v is paa
den S yg e s Helbredelse.
M a a tte jeg ogsaa her virre saa lykkelig med det G a m l e at sige noget g a v n lig t, saa kan jeg virre ro lig ved enhver Bebrejdelse, som Nyhedsbegier- lighed kan falde paa at gisre mig.
Legem vg S i e l , begge Giensiande for O pdragel
sen, maae ledes saaledes, at al V ellysi forebygges.
V e l maa Legement vare vor fsrste O m s o rg ; men, ffa l det lykkes vs dermed, saa maae v i ej forssmme S ie le n s maadelige K u ltu r fra Livets fsrsie S je b lik . S y n e s dette nogen overdrevet, saa csr jeg beffe- dent modsatte ham egen E rfa rin g . I m in man- Heaarige Bestieftelse med Ungdommen fik jeg ogsaa et Drengebarn t il m ig kort efter dets Fodsel. M ange forundrede sig o ve r, at jeg strax i Begyndelsen bar ham hen t i l alle T in g , viste ham fo rffiellige T in g ,
B lod
I S
lod ham bersre dem, og navnte dem fo r ham , saa- som B ro d , V a n d , k o ld , v a rm , o. s. v. R ig tig nok synes B a rn e t endnu ikke at agte paa noget;
Men etter 6 A a rs Forlob talte den gode V irk n in g tilstrakkeligen for en Fremgangsmaade, som man
i Forskningen havde tiltro e t saa lidet.
" M e n hvorledes sorger man fo r S ie l og Legem, fo r at betrygge B s rn mod enhver G ren at M enne
sket vandrende V ellyst?" V o t endnu sundeUngdoms F o d e bestaar mest a f P lanteriget og lidet K io d , a f een ukonstlet R e t, og virre bunden t il visse T id e r!
D e tte iagttaget, kan man try g t lade dem spise saa meget de v ille , da desuden tilb s rlig M attelse er en nodvendig F ord rin g fo r at vedligeholde Sundheders.
Ogsaa v il denne tidlige og vedligeholdts Bmden t i l bestemte Tider endelige« gisre dem det til Vane a l
drig at fristes t il at spise uden fo r disse. Jeg sagde- vo r endnu sunde. U ngdom , th i S ygdom fo rd re r, at man fslger en fo rn u ftig Lages Raad. S a a got som B s r n f. E x. fordsje B a lg e fru g t, saa veed jeg dog om en P n g lin g , som var hengiven t il Selvbesm it- telse, at den a ltid foraarsagede ham megen O p b la - selse, og iglen otte fordervede a lt , hvad der va r udrettet med ham. M a n holdt ham derfor saa lange d e rfra , t i l han var helbredet fra sin ffrekke- lige V a n e , cg havde endeligen den store Fornsjelse a t see, a t de nu bekdm ogsaa ham got-
D eres D r i k vare rent V and. A f og t i l g iv r m an dem lid t ty n d t A l , men aldrig V in , starkt
A l , >
A s , og fo r osting ej kogt V a n d * ) . R idder R s- senfteins Ro.ad at lade B o ru underriden drikke ty n d t A l , fo r desto bedre at modstaae O r m , bestyrkes ved god V irk n in g . O rm ere ej sieiden en Aarsag m er
t i l Selvbesmittelse.
G o v n e n begynde med storste Trcekbed, og hore tidligen op. Bsrnene staae op i det O ie o lik , de vaagne. kutten i Sovekam ret vcrre ren og udar
mer. Sengen bestaae a f en S tra a s irk , er kagen og en let Teppe. A ld rig lade nran to sove i een S e n g , ej engang flere i et Værelse uden nsjeste Opsigt- D o g troer jeg o'gsaa, at F o ra ld re , som ere nedre t i l at lade flere B o rn sove sammen i een S e n g , ikke behove MM stel igen at frygte fo r Selvbesm ittelsens
-
L ast, naar de svrige Forsigtighed^ - Regier noje iggttages.
Bsrnenes K l r eder vare si mpl e, lette og ej fo r fnevre. D e ma§e ingenlunde foroges eller v a r
mes om V in te re n ; undtagen at man. vilde reise langt i f r i Lufc, da en ulden O verkiole vstde vcrre tilstrakkelig. E fte r cstbagelagt Rerse lade man D o r
nene i samme D ra g t gaae omkring i en kold S tu e ,
B 2 ind-
O D et synes dog ej saa ganske raadeligt, saa aldeles at afholde B srn frg V in o. s. o ., da de dog, naar de blive a ldre , iiodeS ril ar bruge disse D rik , som der alrsaa vel ej kunde skade lidt ester l'dr ar vaune Maven r il at raale. Vander, som drikkes raat, maa stedse vare r i n d e n d e K i l d e v a n d ; thi D r o u d v a n d indeholder .vel ej sielden f o r d e t blorre Hste usynlige In s .k le r, som Kogningen alene
kan dråbe. ' ^ ' -
O v e r s. A ir m.
in d til de iglen ere varm ede; da trekke man dem Vinterskolen a f, og lade dem uden F ry g t gaae ind i en maadeligen varm et S tu e . R ig tig nok er dette ej den store Alfarevej at gaae frem paa; men det vilde selv snart blive A l fa r e v e j, naar flere lykke
lige Forsog viste, at man paa den hverken behovede ae frygte fo r F r o s t i Lemmerne eller andre O n d e r, og at man i denne Hærdelse havde det sikkreste M id d e l mod Vellyst. M a n v il vist tilg iv e m ig denne V id tls ftlg h e d , naar man a f E rfa rin g veed, a t der kun gives faa K o r n , som ej ere angrebne a f F ro st, og at Aarsagen t il dette Onde mest maae soges i overdreven og stadelig Omsorg.
D eres daglige O p h o l d s s t e d virre renlig, siaae fo r det meste aabent om S o m m e re n , og blive ofte lu fte t, og kun maadeligen varm et om V interen.
D e r kunne gierne flere, ja under en forstandig og stedelig M andS O p fig t er det endog g a v n lig t, om flere ere sammen. Jeg kan ved denne Leilighed ej undlade a t erindre, at det forsigtigste V a lg en O p - seer synes mig en nsdvendig Betingelse
i
Henseendet i l at udrydde Selvbesmittelse. A ld rig stulde vors D o trre s Oppasser vEre et M a n d fo lk , og vore S o n -
ners aldrig et F ru e n tim m e r. M a n troe e j, at A l
derdom gior Undtagelse heri, th i E rfa rin g lrrre r, a t denne ofte handler allerutugrigst. H v o r ofte har ej en gammel O pvarterste nedlagt G<rden tik Selvbe- smittelse, stulde det endog
ikkun
virre steet ved den U fornufttgeKildren.
B-r-
s r
B srnenes legemlige B e v æ g e l s e stee saa ofte m u lig t i f r i Luft. H a r man den dagligen fo r S je , saa er al F ry g t fo r Overdrivelse uden G r u n d ; ikke saameget, fordi Ungdommen snart vcennes t i l a lt, som snarere, fordi et saaledes opdrager B a rn sielden anstrenger sig over sine K re fte r. D o g v il jeg ikke sige hermed, at man aldeles ej skulde have Grcrnd- ferne fo r Legemsbevagelse fo r A je ; ogsaa den maae lempes efter A lder og K r e fte r , naar Sundheden ej ofte stal svcekkes, og saaledes S lusen ligesom aab- nes fo r Vellyststrsmmen.
Forneuttneligen virre R e n l i g h e d , som neppe kan drives fo r v id t, vor storsie O m sorg. M a n give B o rn i det mindste tre S k io rte r om Ugen — at her ej tales om deres to forste A a r, indseer enhver, som veed, hvor meget ofte deres Smudsighed da g lo r S k ifte n nsdvendig — een fo r N e tte rn e og to fo r D agene; hvilket ej v il virre fo r kostbart, da m<m kan betiene sig a f g ro vt og stirrkt Linned. E rfa rin g har ister anbefalet mig H a m p stio rte r, da de absor
bere den umerkelige Uddunstning og ere varige.
Neppe behover jeg ak anbefale det k o l d e B a d - hvorved jeg ej forstaaer en nogle M in u te r varende Udholden i koldt V a n d , men alene en Vasken i koldt V a n d , som ej maae medtage mer T id , end der netop udfordres t i l Legemets udvortes Renselse; th i dets N y tte er man tilstrcrkkeligen overbevist om. S ku ld e det ej alrid have fo rtrin lig e « gode F s lg e r, saa kroer je g , Fe-.len mestendeels kan skrives paa LEngstelig- heds eller O verilelses Regning. A f Forsigtighed
K ig -
stige v i fra v a rm t t il sunket og da fsrst t il koldt B a d , isteden for si?ar at bade os i V a n d , soru om S o m meren har Lufrvarm e, og om V in te re n S tu e v a rm e ;
eller og v i, for sinr at benytte det kolde B a d s a n p ri
ste Godhed, siyrte B o r ;;, som vi lange have va nt t i l V a r m e , , strå,r i koldt V and. Jeg lod et o t t e - a a r i g c B a r n , fom konstig V a rm e rent havde ud- ts rre r, i Forstnrttgcn alene valke H a n der og Anstgt ined koldt V a n d , derpåa og Halsen, derpaa Hoved og Fodder, og endefigen i de ffienneste S o m m e r
tage lod jeg ham bade det hele Legem i koldt V and.
E t ander h a l v a a r i g t B a rn lod jeg strax vaske over hele Legemer med en i koldt V a n d dyppet S v a m p , hvilket jeg ikkun faa Dage troede at burde udsarre formedelst en Udslet, som in d tra f i den T id , det fik Tander. Dgsaa er det kolde B ad tillig e et a f de fi-kkerste M id le r mod enhver vellystig Begæ rlig
hed , na ar man k.un iagttager den Forsigtighed der
ved, ar may ej lader det bruges i andres K arvarelse, eller for S p s g eller over den ril Vasken netop for- NLdue T id * ) .
HlHst nsdve^digt er det ogsaa at vanne B s rn t i l en regel mesfig og hurtig k l d t o nr m e l se. Den for- treffekige Locke la rle miZ N ytte n a f denne Regel, som seL lader sig udfore, og ved dens Anvendelse er
jeg - D D et er ej ubekicirdt, at man ved Bad maae noje
iagttage den ssorsigt.'ghcds Regel, forst at vaadgiore . Hoved og B r y s t , for ar Blodet ej for vold
somt stal fare t il disse Dele, og foraarsage Koa- vultiori eller Hovedpine i hoj Grad.
O v e r s . A n m .
jeg paa det glcrdeligste blevet overbevist om den- Indflydelse paa Virksomhed og Blufæ rdighed. D en Lau, under rig tig Anvendelse, blive det sikkresteMid
del t i l at indgyde B o rn S ka m fo r sig selv; og hvo indseer ej, at virkelig S ka m fo r a lt , hvad som for- vander Urenhed og Blottelse, bliver det sikkresteVcerft anod al V ellyst? D en lykkelige Opdrager-, som i v o r e Dage kan sige, m in O pd ra g lin g har sand Und
seelse fo r sig selv, ham gad jeg med lydelig S te m m e L ilra a b e : " N y d den skionneste F ru g t a f dine Hånd- Unger ; thi Menneskene ville velsigne dig, og M enne
skenes Fader v il finde Velbehag i d ig !'' D og maae jeg bemcrrke, at her ligger een a f Opdragelsesmale
rie ts fine G rendselinier, som den sindige O pdrager alene vogter sig for at overskride. Jeg kan ej uden Bedrsvelse tcrnke paa et Selskab, i hvilket jeg, ved den rmgeste alene V e l l y s t l i n g e paafaldende B e vægelse, horte raabe snart t il dette, snart t il h in t B a r n : "st clonc, c 1 is r > I.! " Saadanne paafaldende E rin d rin g e r ere netop Vejen t il ak giore uskyldige B s r n skyldige, og de ffyldige fuldkom m ent laste
fulde. F ortreffe lig syntes mig derimod hin O p dragers Adfærd. H an havde to A nglinger hos sig, a f hvilke den ene var ganske uskyldig, men den an
den sandsynlige« en O nanist. Engang legede begge S o l d a t , og Selvbesm itteren griber det skyldfri B a r n i Skamegnen. Uden LEngstelighed sagde da deres faderlige V e n : "K ie re N . der mangler dem
^ndnu meget t il at blive en god O ffis e r." O g v u e^erferte,han dem ^begge^ Visseligen en pas
sende
sende og god Vending, fom fortiener at efter
lignes *).
N a a r man troligen iagttog ovenanfsrte, og lige
ledes redeligen fulgte folgende Regler fo r S t e l e n s gradevise K u lt u r , saa vilde dette have de saligste F o lg e r, og bevirke kydst Tanke- og Handlemaade hos de vordende Mennestestegter. Umuligen karr m a n , Hensigten dermed maa vare nok saa god, billige den Fremgangsmaade, efter hvilken man la der B o rn ligesom ile fra een tom Leeg t il en anden, fo r at holde dem i Virksomhed. E rfa rin g la rte m ig o fte , at saaledes opdragne B o rn finde ingen F o r- riojelse i nogen a lv o rlig Syssel, og langes stedse efter saadant Legetsj, hvis Odelaggelse snart staf
fe r dem nye Lege. M angle disse dem — og det maae de tilsidst — saa ere de arme B s rn netop paa V ejen t il Vellyst. D e t er vist vanskeligt at vanne B s r n r il hensigtsmassig Virksom hed, men E rfa rin g viser dog, at det er m u lig t, naar man begyn
der a lvorligen og tidligen nok. Jeg kiender er B a rn , fom man i dets zte A a r ikke kunde straffe haardere, end naar man bod det ride paa en Kiephest o. s. v . ; fom enhver re e l, dog med dets Alder passende, Be- ffieftigelse va r velkommen, og som havde et spar
tansk Drengebarns Afholdenhed, uden den dermed forbundne Raahed. M ange erksarede dette fo r med-
fodt
* -
* ) Saaledes ssaante Opdrageren det skyldfri Barns Fs- lelse, og forbehvldr sig t il bedre Tid ae advare S elv- besmitteren i E>num.
O vers. A n m .
fsdc G e n i, men Folgen viste tydelige«, a t det havde vcrret Opdragelse. M a n seer le t, a t , uagtet jeg ensser at gisre B o rn O pm erkjom heds-A rbeidet t i l V a n e , jeg dog ikke er imod den saa nsdvendige A f- vexling i S ie le n s , ligesaavel som i Legemets A r bejd. Jeg snfler k u n , at denne A fvexlin g ej maae gaae over Nsdvendigheden, i det mindste ej udarte t i l S p o g v e rk , der ligesom antcrnder Gnisten t i l en
hver Vellyst. D e ovrige Fslger a f en saadan — man tillade mig denne lille Haardhed — legende Un
d e rv is n in g , behover jeg neppe a t n a vn e , da enhver vpmerksom O pdrager vist een eller anden G ang maae have fs lr dem. M a a fle er det endog en F e il, som selv gode Opdragere ofte falde u d i; og hvad stal m an da vente a f Lejesvende, som saa ofte mangle enhver Opdragelsesevne? H v ilk e t er saa meget mere beklageligt, som den G rundsæ tning, at det fletteste er godt nok r il B s r n , endnu synes at vare meget i M ode. M e n det er en E rfa rin g s s a tn in g : B e r n hehsve den beste M o d e l, naar de flu lle erholde len v a rig god Bosning. O fte kan der med et eneste uanstændigt, eller endog kun ilde valgt U d try k , blive nedlagt S a d t i l en hel S kare a f Laster. Denne
Tanke flui.'e gisre F o ra ld re yderst varsomme i V a l
get a f O pdragere, de saa hyppige B s r n e flr ifte r, Selskaber o. s. v.
N a a r jeg talte om U n d e rv is n in g , giorde F o ra l- Lre mia ofte den In d v e n d in g : ' ' V i kunne ej holde P riv a t;.? "^ il vore B o r n , men maae flikke dem r oer. o f f e l i g e S k o l e , og der 1«re de saa
mange
mange U noder:" V e l er dette es ganske ugrundet;
m e n , feruden det, at det ej er alle S k o le r, man kan gisre denne Bebrejdelse, saa bliver det ogsaa a fg io rc, ar de fleste B s rn bringe mangehaarrde Udy
der med flg ind i Skolerne og ikke a ltid ud derfra.
N a a r Skolerne ere, som de bor v a re , og d e rtil maae de b r i n g e s , saa falder denne F ry g t bort.
V i maae ej heller over see den store Fordeel ved of
fentlige S k o le r , at Srelsevnerne bedre kunne ud
dannes saavel formedelst det sisrre A n ta l Larere, som Elever. Ungdommen bliver her ved den be
standige Ansporeu og indbyrdes Kappelyst ligesom tvungen ti! en hojere G ra d a f Uddannelse. M in dre betydelige, men alligevel ej uvigtige fo r Ang- Lingers M o r a lit e t , ere folgende Omsiandigheder.
N a a r ^optages de i en offentlig S kole? H vordan bor deres Forhold der vare? og hvo har Opsyn med dem? D e t er sikkert fo r megec fordret, at et B a r n paa 6 A a r stal dag!igen sidde 6 eller flere T im e r ro lig pga et Sked. Undervisningen vare saa yvH e rlig , den v i l , saa bliver det dog stedse en .uoverlagt F o rd rin g . H vo som synes, at dette er fo r meget sagt, han gisre kun engang det Forssg
i
z T im e r at hore selv den veste Prast roligen og opmerfsomt. O g da haaber jeg, han v il have Medlidenhed med de arme S m aae og gierne unde dem enhver Bevægelse, so.m ej forstyrrer den a lm in delige R o . H ans egen alvorlige M unterhed og bestandige R arvarelse v il jet kunne bevirke dette. D e t
bliver
a ltidutilgiveligt,
akLererne ere lange
fra v a rende
§ende fra deres Klasse, fo r a t ssge den Udhvilesse, de let ville finde i Klassen selv- Alskens D a a rlig - heder ere uudeblivelige Folger d eraf, og disse kunne hverken haves ved S tra ffe eller de smukkeste m oral
ske S rntenser. D og denne Gienstand forbeholdes brlligen en vidtlottigere Undersogelse, og jeg er t i l fre d s , naar enhver V is m a n d indseer, a t her ligger
endnu saa nrangen S te n , som forsi maa bortskaf
fe s, for man to r vente alr det Gode a f de offentlige S k o le r- som de i saa overflsdig M a a d e , endog r Heirseende t i l S id e rn e s R e n h e d , vilde tilveje
b rin g e , naar enhver Skolelæ rer handlede strengt ef
ter den alvo-ugs G rundsæ tning: A t grunde sin Lykke paa sine O pdraglingers V e l, men ej sine Lcer- Ungers Lykke paa sin Beqvemmelighed.
M e n jeg gaaer t il en anden, ej m indre v ig tig D e l a f Opdragelsen, den U ndervisning nem lig, som har Bek-endffab med de G am les og N yeres F a b - l er t il Gienstand. H vilken skadelig Indflydelse paa Mag! lugers In d b ild n in g s k ra ft fo r tid lig Bekiendskab med disse h a r, behsver jeg ikke'at sige, ligesaalidet som jeg behsver at erindre, at de gierne kunde giores nogenlunde bekiendte med Kldre og nyere S p ro g og Konsistykker, uden denne Kundskab, og, at det har T id med Kundskab om Fabelbrrev, t i l andre Kundskaber have ligesom g io rt denne uskade
lig : det have forstandige Pædagoger allerede ofte vilst. M e n jeg kan ej lade vcrre at bersre det, at .de mange Kierliahedshandler i Fabellcrren og alle did- henhsrende S k i f t e r , fore D o rn lig e t il den forder-
velig-
veligste Vellyst. Jeg veed E xem pler, hvor
de He
sten vare den eneste G ru n d ti! Selvbeftrrictelse, lige- som og nogle nyere vellystaandende S kribenters * ) , fo r hvis Kundskab om det menneskelige HierLe jeg forresten har stor Agtelse. N a tu rh is to rie , Jordbe
skrivelse, H-storie og M atem atikens hele M a rk ssge m an at gisre t i l A ng lin g e rs Livsyssel, og da haabe m an trostig, at selv slibrige S kribenters ej kunne skade saaledes forberedte A nglinger * * ) . O g ere v i komne t il den S ta n d p u n k t, da holder jeg det fo r n y ttig t og n sd ve n d ig t, udfsrligen at gisre Ung
dommen bekiendt med det menneskelige Legem, og de mangfoldige Aarsager kil dets Sundhed og S y g dom. E n fortreffelig Kundskab, som v i heller ikke burde forholde Qvindekionner, ssisndt F ru e n tim mer ere udsatte for mindre F a re , naar de opdra
ges t i l det, de egentligen skulke vcrre: Glade Ko
n e r , gode M odre og huslige Dannneqvinder.
E fte r disse Forkundskaber er det T id at fore vore O p d ra g lin g e , dog med Varsomhed og Alvorlighed, paa F o r p l a n t e l s e s f o r r e t n i n g e n , og at vise
dem , hvilke ssrekkelige Folger den almindeligste og stærkeste N a tu rd rifts a lt fo r tidlige eller for hyp
pige O Hvo har her storst B rode, Skribenten, eller de Op
dragere , ved hvis Skiodesloshed saadanne Bsger falde i Bsrns Heender og låses af dem? Jeg mener de sidste. ' O v e r s . A n m.
* * ) D et turde jeg dog ej forsikkre, naar Undervisning om og Advarsler mod Utugt og Sclvbesmittelse ej positiv var gaaet i Forvejen.
O v e r s . A n n i.
pige Tilfredsstillelse bar. Besynderlige« bestræbe man sig ivrige« for at at indgyde dem Agtelse, jeg vilde nesten sige, LErbodighed fo r denne F o rre tn in g . O g der seer m a n , hvilken Fordeel ligesom indplatt- ter Blufæ rdighed kan tilvejebringe.
Jeg trve r ogsaa, at man a ldrig nok kan vogte sig fo r i B o rn s N arvareise at t a l e enten s a g t e eller m e d h a l v e O r d om saa alvorlige G ien- stande, th i da gaaer det dem gierne saaledes: D e formode ikkun hemmelighedsfulde T i n g , geraade paa Msrkhedens V e j , og blive saa meget m indre t i l at hielpe, som de dagligen mere og mere ind
hylle sig i uigiennem trangelig N a t. M a n tale host, ilden ZEngstlighed og utvetydigen om A v lin gen — naar man ej kan undgaae det — og de siulle vist ej lade sig forstyrre et A je b lik i deres forehavende Cyst er , th i denne M a te rie ligger la n g t longere uden fo r deres S y n s k re d s , end B o ld s p il v. s. v . , ved hvilket sidste de ustrigen v ille , saa a t sige, virre lu tte r S re . M ? n stuide andres U fo r
sigtighed alligevel lede dem derpaa, saa besvare man d e r e s S p s r g s m a a l l i g e f r e m uden ?Engst- lighed, men med A lvorlighed. D e stutle sielden sporge videre, eftersom der gaaer dem, som mange voxne, der ofte lade sig neje med faa tydelige O r d . M e n stalde dette cj m drreffe, som T ilfa ld e t vel katt va re hos ^pmerksomt opdragne B o r n , saa glor det dem ingenlunde foruedej ge, om v i opsatte deres G porgsm aals Besvarelse, eller sige dem, at de forsi maae ia re rer mevet, fo r de kunne forstaae
S v a -
S v a re t paa deres S p o rg s m a a l. J a jeg veed, a t B s r n endogsaa lade sig noje med. et ligefrem as- siaaende S v a r , naar de kun erc overbeviste om vor sanse Kierlighed. H e r ere nogle prsveoe E^rempler.
B a r n e t : Kiere H e rr N . hvorfor har denne Ko faa svulnet et Liv? J e g : F o rd i den har en K a lv i L iv e t, som den snart v il kaste. B a r n e t : A ltia a ligger den ingen ?Eg? J e g : N e j, men den h a r, ligesom H onen, ZEg (o: AEggestokke) i L iv e t , kuN at den udruger dem ved den legem
lige V a rm e
i
L iv e t, ligesom Honen ved at ligge!paa dem.
B a r n e t : O seer de, hvilken deilig ? u lip ! J e g : V ir k e lig , jeg har striden seer nogen saa smuk.
H v o r krerligen du har sorgec for vore G la d e r, dn Menneskenes F a d e r! B a r n e t : Jeg takker dig og- saa, du kiere G u d ! M e n hvorn-a er den kommet, denne T u lip ? J e g : Ogsaa a f et A L g , ligesom K y llin g e n , kun at dette ALg laae i Tulipsviblen/
og blev udruget ved Jordvarm en.
B a r n e t : V i fodes og doe, naar leve v i da Sp igien? J e g : Hvorledes beregner jeg vel dette Tra'es Horde? B a r n e t : De t v e e d jeg ikke!
tuen de ka n det! J e g : G o t: det saae du forle
den, og deraf veed du det: g iv stedse A g t paa A lt- saa v il ogsaa du Irere dette og mange andre T in g , og da v il ogsaa vor Ig ie n op! iv r! se stedse blive dig tyde
ligere.
S kulde et B a rn ved stige S v a r endnu sporge vi- Kkre, saa troer jeg, det var er tydeligt B e v is paa,
at
ak v i ved hans Opdragelse endnu havdk begaaet F e il, som v i , saasnark m u lig t / maatte crndre.
M e n da fs e f t gisre man A nglinger bekiendte med Selvbesmittelsens Last, som i vore Dage er saa alm indelrg, naar det menneskelige Selsiab drager vore O pdraglinge bort fra vor mrrmefie og omhyg
geligste Opmerksomhed. D og vilde denne Regel krcrve en Undtagelse, naar vor O pd ra g lin g var saa ulykkelig allerede fs r den T id a t virre blevet v ir- keligen bekiendt med dette strekkellge Onde. M i t R aad vilde da vcere kun i yderste N odsfald at lade ham vide, at v i kiendte hans ulykkelige F o rfa tn in g ; men desuagtet strax anvende alle vvenanforte M id le r , fo r snart a t hielpe harn ud a f denne L ab yrin t.
M e d denne Forsigtighed v il det langt fs r lykkes os a t faae ham t il ligesom at glemme Lasten, og i dets Sced at plante er ander, sunde F ru g te r ba
rende, T r w , end om han merkede os det a f, at v i med vore Forskrifter have i S in d e at arbejde imod hans Tilbejelighed; saa meget m e r, som unge Mennesker sielden overbevise sig om en saadan P i r kens skrekkellge F s lg e r, og stedse hellere holde med Fluen i Fablen end lade sig holde tilbage ved e t:
velH'-ria terrent * ) .
F o r- O Jeg maae tilstaae, a t, saa rigtig dmne FremgangL-
maade i mine Tanker er, naar vi have eller veholde vore Opdraglmge hos os, jen dog befrygcer, de, naar de vare komne sra vort Opsyn, vilde j.ldc tilbage, naar vi ej udtrykkelige« havde talt derom med dem. M n vi maatte da ej bruge K o r s t r i f t k k ,
>uien k r e r l i g e , v e n l i g e A d v a r s l e r .
O v e r s. A n m .
F o rrig e Bem erkninger angik aldeles besynderli- gen B arndom m ens fsrste A ar. D e t staaer mig der
fo r tilbage at vise, hvorledes man sandsynligvis best b e t r y g g e r A n g l i n g e n , s o m v o x e r b o r t f r a v o r t n a r m e s t e O p s y n , mod U tugtens henrivende S tro m . M a n anvende N a- tu rd rifte n , a t forplante sin S ie g c , selv, fo r a t vise den tilbage inden fo r adle S kranker. I n d t i l den T id s p u n k t, da en grovere S tem m e og andre Tegn betyde os den sig narmende mandlige A ld e r, v a r det nok ved M aadelighed, Hårde!se og V ir k somhed ligesom at inddysse den, og at giore D o r
nene adel B lu fa rd ig h e d t il Vane. M e n hvorledes, naar en sig fo r det meste selv overladt Alder og vilde Lidenskaber dagligen mer og mer svakke dette V a r n ? E n maadelig Opmerksomhed lader os tyde
lige« indsee, at alle N aringssafter anvendes lige t il den mandlige Alder paa de faste Deles Udvik
lin g ; men ganffe anderledes forholder det sig, naar disse have faaet deres tiibo rlig e V e x t, da bliver den beste D e l a f N aringssafrerne afsat t i l F orplantel
ssesforretningen, og med disses dagligen formerede Afsondring naaer A vle d rifte n sin storste S ty rk e . I n d t i l den T id var det kun fornsdent at afvarge Haandspaalaggeise til Avlelem m ets unaturlige P ie re n , men nu er denne Paapassen alene ej mere tilstrakke lig ; th i Sadm angden selv foraarsager nu rn overhaands stark D r i f t t il Sammenleje. J a un
dertiden afsondres endogsaa en overstadig D e l deraf om N atten. D en In d v e n d in g , ak den overstadige
