27. juni 2018
Dagsorden
10.00 – 10.20: Velkomst og meddelelser fra MedCom v. Dorthe Skou Lassen mfl.
10.20 – 10.30: KOMBITs adviseringsløsning v. Iver Winther, KOMBIT 10.30 – 11.30: Oplæg fra Odense Kommune v. Michael og Morten
11.30 – 11.50: Status for modernisering infrastruktur POC v. Ole Vilstrup 11.50 – 12.15: Status for modernisering af sygehusadvis v. Jeanette Jensen 12.15 – 13.00: Frokost
13.00 – 13.20: Forsendelseslogistik ved udbr. af hjemmepleje-sygehusmeddelelser til psykiatri- og socialområdet v. Jeanette Jensen
13.20 – 13.40: Implementering af kommunehenvisning XREF15-XDIS15 v. Lone Høiberg 13.40 – 14.10: Status SOR v. Dorthe Skou Lassen
14.10 – 14.20: Kort pause
14.20 – 14.30: Kvitteringspolitik v. Ole Vilstrup
14.30 – 14.50: Vedhæftede filer til hvilke standarder – indlejret eller XBIN? v. Ole Vilstrup 14.50 – 15.00: Eventuelt og tak for i dag
Velkomst og meddelelser fra MedCom
v. Dorthe Skou Lassen mfl., MedCom
Orientering om genoptræningsplan v. Dorthe PLO Fri-Ferie v. Dorthe
LPR3 og adviser v. Jeanette
Kort orientering om ”Program for digitalt samarbejde om Komplekse patientforløb” v. Mie
Orientering om genoptræningsplan v. Dorthe
- DGOP fra Aleris-Hamlet hospitaler (maj 2018 – 127 stk.)
- Nogle privathospitaler/klinikker skifter til systemet Patina som ikke understøtter GGOP - GGOP i lægepraksis-systemerne
- Folketinget har den 24. maj 2018 vedtaget en ny lov om frit valg til genoptræning efter Sundhedsloven §140, loven træder i kraft 1 juli 2018 http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L212/20171_L212_som_vedtaget.pdf
FAKTA om frit valg til genoptræning
KL skal nu indgå aftaler med private leverandører (SKI), således at patienter får mulighed for at benytte sig af det frie valg til genoptræning, hvis de venter over syv dage. KL afholder i august informationsmøde.
Det frie valg til genoptræning gælder alle patienter, som har en genoptræningsplan med fra sygehuset.
Der er på finansloven afsat 61 millioner kroner i 2018 og dernæst et årligt beløb på 50 millioner kroner til initiativet.
Kommuner har i dag allerede mulighed for at inddrage private leverandører i genoptræningsforløbene – eksempelvis har Aalborg Kommune etableret frit valg på nogle typer genoptræning.
PLO Fri-Ferie v. Dorthe
PLSP (Praktiserende Lægers Serviceplatform) har lavet en hjemmeside (PLO-FRI-FERIE), hvor man kan indtaste et ydernummer og på den måde se, om lægen har ferie: https://plofriferie.plsp.dk /
LPR3 og sygehusadviser
• Overgang til ny forløbsmodel LPR3 nov. 2018
• LPR3: Tidstro registrering af patientens fremmøde – ”ambulant” og ”indlagt” anvendes ikke i LPR3
• Initiativ fra Region Syd: Hvilken betydning får det for den nuværende sygehusadvis- kommunikation?
• Afklarende møde med alle 5 regioner* afholdt med MedCom feb. 2018- KONKLUSION:
– Nuværende registreringstyper– fastholdes ”indlagt” (og ”akut ambulant”) fastholdes i patientregistreringen efter LPR3.
– Er tilføjet MedCom dokumentationen for DIS20 og DIS17:
*Deltagere: it- og patientregistreringsansvarlige i regionerne
Programmet skal udvikle og afprøve digitale løsninger, som gør det lettere for sundhedspersoner at samarbejde om patientforløb og understøtte patienter og pårørendes overblik over forløbet
De digitale løsninger:
– Fælles stamkort (patientinfo, pårørendeinfo mv.) – Deling af aftaler
– Deling af planer og indsatser (FLP, G-GOP, FSIII?)
Pilotafprøvning:
– Q4 ‘18 – Q2 ’19: Fælles stamkort, deling af aftaler
– Q1 ‘19 – Q2 ‘19: Fælles stamkort, deling af aftaler, deling af planer og indsatser
Deltagere:
– Region Nordjylland & Frederikshavn Kommune + leverandører – Region Midtjylland & Århus Kommune + leverandører
– Almen praksis (A-data, XMO) – Borgere + pårørende
komplekse patientforløb
Levering af aftaler og planer og indsatser:
– De deltagende regioner, kommuner og almen praksis skal levere ‘aftaler’ og ‘planer og indsatser’ (G-GOP, FLP og FSIII?) via integrationer mod den nationale infrastruktur og ved brug af nye CDA’er (DK-APD/aftaler og DK-CPD/planer) (under udarbejdelse)
Hentning/visning af stamkort, aftaler, og planer og indsatser
– De deltagende regioner, kommuner og almen praksis skal hente/vise data på én af tre mulige integrations- og visningsniveauer:
• Dyb integration
• Fuld integration med separat visning
• Knap fra fagsystem til sundhed.dk
Levering af stamkortoplysninger:
– Cpr.-registeret og borgerens indtastning via sundhed.dk
Borger og pårørende tilgår oplysningerne på sundhed.dk
komplekse patientforløb
komplekse patientforløb
Udvalgte aktiviteter Tidspunkt (foreløbig)
Udvikling i fagsystem–Aftaler (DK-APD) + Fælles stamkort Juni–Oktober 2018
Udvikling i fagsystem - Planer og indsatser (DK-CPD) September – December 2018 Test –Aftaler (DK-APD) + Fælles stamkort September 2018
Test –Planer og indsatser (DK-CPD) December 2018
Pilotafprøvning– Aftaler + Fælles stamkort November 2018 –April 2019 Pilotafprøvning– Planer og indsatser Januar 2019 –April 2019
Herefter evaluering og forventet aftale om national udbredelse (ØA 2020)
Kort orientering om KOMBITs løsning til fordeling af adviser
v. Iver Winter, KOMBIT
Oplæg fra Odense Kommune
v. Michael og Morten, Odense Kommune
• Morten Knudsen
• Lene Kjellstrøm Lylov
Ønske om samarbejde på tværs af forvaltninger Nedbryde fag-system siloer
Bedre integration med single sign on Bedre integration med moderne systemer
Januar 2018: Implementering påbegyndt Februar 2018: Løbende dialog med Medcom April 2018: Første test-dag
Juni 2018: Certificering 95% afsluttet 4. Kvartal 2018: Driftsopstart
• Flere lokationsnumre på samme installation
• Versionering af standarder
• Single Sign On via IDP
• Single point of entry and responsibility
• Web interface til legacy systemer
• REST services til moderne systemer
XDIS17
XDIS19
XDIS21
XDIS91 XREF01
XCTL0 1-02-03 XDIS16
XREF15
XDIS15
XDIS18
XDIS20
Web interface BSF
BKF
WebApi
Messages Core
Database
Status for modernisering infrastruktur POC
v. Ole Vilstrup, MedCom
Ole Vilstrup, MedCom
Modernisering
Modernisering af
Meddelelsesstandarder (Ole)
Modernisering af Infrastruktur (Ole)
Modernisering af Advis (Jeanette)
Modernisering af
MedCom-standarder
Baggrund Formål
Målsætning
Status
Modernisering af MedCom-standarder 1/4
• Baggrund
• Gennem de seneste 25 år er beskedudveksling sket med anvendelse af EDIfact format, der alle er danske profiler af de internationale EDIfact standarder.
Desværre har tiden vist, at omverdenen fortrinsvis har satset på HL7 format i stedet.
• Efter 10 år med EDIfact standarder i Danmark, blev der udarbejdet nogle
responderende OIO XML standarder, der udover at kunne finde anvendelse ved beskedudveksling også finder anvendelse internt i regionerne, samt ved
webservicekald nationalt og regionalt. De seneste 2 år er EDIfact standarderne blevet revideret efter behov, mens nye standarder udvikles som OIO XML.
• Mange standarder findes både i EDIfact og OIO XML format, hvor det er muligt at mappe 1:1 imellem. Derfor forekommer der begrænsninger i OIO XML
standarderne, afledt af de tilsvarende EDIfact begrænsninger.
Modernisering af MedCom-standarder 2/4
Formål
Moderniseringsprojektet skal erstatte de danske EDIfact standarder med anvendelse af
internationalt udbredte standarder fra HL7. Baggrunden herfor er et behov for et teknologisk løft til XML-teknologi, der har bedre understøttelse i systemudviklingsværktøjer. Der findes bedre og mere sikre valideringsmetoder for XML, ligesom nyuddannede besidder viden om XML, men ikke om EDIfact. For virksomheder som out-sourcer systemudviklingen til udlandet, er det særdeles svært at finde ressourcer der besidder EDIfact know-how.
Selv om OIO XML standarderne findes i XML, er der også behov for at modernisere disse, da de rummer begrænsninger afledt af EDIfact. Desuden anvender OIO XML standarderne dansk terminologi fra OIO, mens der indenfor sundhedsvæsenet efterspørges efter standarder der bygger på international terminologi.
Erfaringerne med udrulning af en revideret standard er, at forløbet tager to år, fordi udrulningen ofte involverer mange systemer og organisationer. Hensigten er at skifte til mere fleksible
standarder, så ibrugtagning af reviderede standarder kan implementeres hurtigere og mere agilt.
Modernisering af MedCom-standarder 3/4
Målsætning
Projektet er forankret i strategi for digital sundhed 2018-2022 ”Et sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle”, hvor initiativ 2.1 omhandler bedre, hurtigere og mere sikker digital kommunikation mellem sektorerne.
Moderniserede standarder er mere fleksible, og kan ibrugtages hurtigere. Med anvendelse af mere fleksible standarder i HL7 FHIR format, gøres det muligt at implementere revideringer og udvidelser til standarder successivt i systemerne, i den takt de har mulighed herfor efter deres individuelle roadmaps. Dette finder anvendelse ved beskedudveksling, hvor to systemer har behov for at sende information til hinanden.
Ved integration med den nationale dokumentdelingsservice, hvor systemer uploader informationer med henblik på senere deling af oplysningerne, fortsættes arbejdet med at udarbejde HL7 CDA standarder.
Anvendelse af danske profiler af internationale HL7 standarder vil potentielt gøre det enklere at udveksle informationer på tværs af landegrænser, til den tid dette ønskes implementeret.
Når der anvendes danske profiler af internationale HL7 standarder, vil investeringer foretaget i danske systemer lettere kunne finde anvendelse ved eksport, ligesom opgaven for udenlandske leverandører at byde på udbud reduceres.
Modernisering af MedCom-standarder 4/4
Projektorganisation
• Udvalgte leverandører af journalsystemer Udvalgte IT arkitekter fra Sundhedsdatastyrelsen, region(er), kommune(r) Leverandør(er) af eksisterende datahoteller/databaser og VANS- leverandør(er)
• Pilotdeltagende region, kommune, lægepraksis
Initiativet er forankret i MedComs styregruppe som en del af MedCom11, med henblik på at tilvejebringe praktisk input til nationale overvejelser om modernisering af MedCom kommunikationen.
MedCom varetager projektledelsen, med tilknytning af ekstern konsulentbistand på 2 kompetenceområder:
• Praktisk erfaring med HL7 implementering og anvendelse
• Evaluering og udarbejdelse af businesscase
Der etableres en teknikgruppe og en pilotafprøvningsgruppe.
Status på modernisering af MedCom-standarder
• Der er etableret en teknikgruppe
– 1. møde afholdt og 1. draft af FHIR Korrespondance meddelelse igangsat
• Der skal nedsættes en pilotafprøvningsgruppe.
• MedCom opbygger FHIR viden/erfaring via kurser og deltagelse i konferencer/devdays
Konkrete tiltag
Modernisering af Infrastruktur
Baggrund Formål Eksempler
Projektorganisation
Konkrete tiltag
Modernisering af infrastruktur 1/6
Baggrund
Samtlige sygehuse, laboratorier, kommuner, apoteker og praksisydere anvender rutinemæssigt MedCom kommunikation i det daglige samarbejde. MedComs standarder er indarbejdet i mere end 150 IT-systemer, og der udveksles månedligt ca. 5,5 millioner MedCom dokumenter mellem parterne.
MedCom kommunikationen bestod oprindeligt kun af EDIFACT beskeder udvekslet via det
kommercielle VANS-net. I takt med den teknologiske udvikling og fællesoffentlige beslutninger er der løbende gennemført moderniseringer af både standarder og distributionsmetoder. MedComs standarder anvendes således aktuelt på fire forskellige måder, der sameksisterer parallelt:
• EDI/OIOXML beskeder sendes via VANS-nettet (fx epikriser og genoptræningsplaner)
• EDI sendes til central database, hvorfra der videresendes (fx henvisningshotellet)
• OIOXML dokumenter udstilles via webservice direkte på Sundhedsdatanettet (fx laboratorieområdet)
• OIOXML- og HL7-dokumenter deles online via centralt repository og den Nationale Service Platform (fx hjemmemonitorerings -og PRO data)
Modernisering af infrastruktur 2/6
En stor del af den tværsektorielle dataudveksling foregår imidlertid stadig som standardiserede beskeder via VANS-nettet. Den danske sundhedssektor står samtidig overfor organisatoriske ændringer, der fordrer et understøttende paradigmeskifte i MedCom kommunikationen:
• Færre, højt specialiserede sygehuse med kortvarige patientløb og hurtig overlevering af patienter til opfølgning i kommuner og praksissektoren
• Tæt og parallelt samarbejde mellem kommuner, praksissektor og specialister på sygehuse om behandling, pleje og omsorg
Patienter og borgere, der fra eget hjem i stigende grad aktivt tager del i
håndteringen af egen helbredssituation.
Modernisering af infrastruktur 3/6
Formål
Samlet set er formålet at afprøve en modernisering af den infrastruktur, der ligger til grund for landsdækkende anvendelse af MedCom standarder, for at løfte
kvaliteten af dataudvekslingen. Konkret anvises og afprøves MedCom kommunikationens muligheder for
• At stille relevante data til rådighed for onlinedeling på forespørgsel fra sundhedsfaglige parter i samarbejde om patient- og borgerforløb
• At understøtte hurtig, stabil og sikker overlevering af relevante datasæt, når patientansvaret entydigt skifter mellem sektorer
• At opsamle og dele data fra borgerens eget hjem og stille data til rådighed for
borgeren selv, bl.a. på sundhed.dk og mobile platforme
Modernisering af infrastruktur 4/6
Når moderniseringen af infrastrukturen er gennemført er der skabt teknisk sammenhæng mellem den allerede udbredte meddelelsesbaserede MedCom kommunikation og de nye muligheder for online deling af data, baseret på næste generation af MedCom standarder.
Den tekniske sammenhæng sikrer
• Mulighed for at kombinere meddelelseskommunikation med datadeling
• Mulighed for omlægning af kommunikationsmønstre fra meddelelseskommunikation til datadeling
• Mulighed for deling af data på portaler og mobile enheder
• Mulighed for glidende migrering fra meddelelseskommunikation til datadeling
Modernisering af infrastruktur 5/6
Eksempel 1:
Sygehuset kan fortsat fremsende en børneepikrise direkte til barnets praktiserende læge (meddelelseskommunikation), som afslutning på et indlæggelsesforløb og
overlevering af barnet til opfølgning hos egen læge. Men det vil samtidig være teknisk muligt for den kommunale sundhedspleje på eget initiativ at hente den samme
epikrise på forespørgsel (datadeling).
Løsningen kombinerer meddelelseskommunikation med datadeling.
Eksempel 2:
Alle relevante dele af kommunen kan abonnere på adviseringsservice, der indeholder opdateret information om en borgers indlæggelsesstatus på sygehuset. Advis-
informationen autogereres på baggrund af sygehusets tidstro administrative
registreringer. Løsningen er en omlægning af den allerede udbredte advis-
kommunikation fra sygehuse til kommuner fra meddelelseskommunikation til
datadeling.
Modernisering af infrastruktur 6/6
Eksempel 3:
Alle meddelelser og datadelingsservices gøres via infrastrukturen tilgængelige til udstilling af data på portaler og mobile enheder. Eksempelvis kan epikriser blive en integreret del af
Sundhedsjournalen på sundhed.dk og samtidig stilles til rådighed for borgerrettede APPs.
Eksempel 4:
Region X er på vej i udbud med sin EPJ-løsning og ønsker derfor ikke at omlægge Advis- kommunikationen fra meddelelseskommunikation til datadeling, før den nye EPJ-løsning er
anskaffet og fuldt implementeret. Region Y er imidlertid sammen med områdets kommuner klar til en koordineret omlægning til datadeling. Kommunernes borgere indlægges både i Region X og Y og der er derfor brug for, at Region X’s meddelelsesbaserede advis’er i infrastrukturen gøres tilgængelige for datadeling, så kommunerne kan udfase modtagelse af advis-meddelelser og omlægge til datadeling. Løsningen muliggør, at den koordinerede omlægning sættes i gang, selvom ikke alle parter er klar samtidig.
Væsentligste afprøvningsparametre
Modernisering af Infrastruktur
Brug af eDelivery connectors Brug af eDelivery infrastruktur Afprøvning af Medelelseshotel koncept
Lagring af meddelelser
POC af Notificeringsservice
Hentning af meddelelser via REST
• Etableret arbejdsgruppe
– afholdt 1. møde i maj
• I gang med at etablere styregruppe
– 1. møde i august
• Dialog med Sundhedsdatastyrelsen
• Dialog med Digitaliseringsstyrelsen
– Workshops om eDelivery
• Vagt Trifork som leverandør af POC
– Sprints starter i august
– POC udviklet færdig okt/nov – POC afprøvning nov/dec
Status
Status for modernisering af sygehusadvis
v. Jeanette Jensen, MedCom
• Projektet skal løse to problemer:
– Indholdet i advis – manglende advis ved akut ambulant kontakt
– Forsendelsen – manglende deling af data
• To dele i Moderniseret advis 1. INDHOLD advis
2. Forsendelse- deling af data- Modernisering af advis
Sammen med afklaring af INDHOLD- ses også på forretningsregler for anvendelse- beskrivelse af usecases
• Udvidelse af nuværende advisering om sygehusophold (indlæggelse og udskrivning) til også at omfatte akutte ambulante kontakter kan udfordre nuværende juridiske grundlag:
• Retssikkerhedsloven på det sociale område, §12 c:
• § 12 c. Til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a og kapitel 16 i lov om social service og sundhedsloven samt til brug for opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan kommunalbestyrelser og sygehuse udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens samtykke.
• MedCom har rettet henvendelse til KL ultimo maj 2018 ang. denne potentielle udfordring
Opmærksomhed- juridisk afklaring
• MedComshjemmepleje-sygehusgruppe (regionale og kommunale brugerrepræsentanter fra alle 5 regioner) er den faglige reference og arbejdsgruppe til moderniseret advis
• Proces gennemført med genudpegning af medlemmer forår 2018
• Fra MedCom: Kommuneteam og standardteam
• 9. maj 2018 – 1. møde afholdt i hjemmepleje-sygehusgruppe- afklaring af indhold.
• Arbejdsproces sat i gang i de regionale grupper om krav til indhold og afklaring af usecases- input til MedCom august ´18
• 19. september 2018 2. møde Hjemmepleje-sygehusgruppe: Behandling af ”advis mock-up- skitse
• 19. november 2018 3. møde Kladdeversion behandles og forretningsregler vedtages
• MÅL: ULTIMO 2018: Ny kandidat til advis standard foreligger
Tidsplan proces 2018 - fokus INDHOLD
MedCom udarbejder ”mock up-skitse” til ny advis
+ bud på forretningsregler
MedCom udarbejder kladde til ny advis Forretningsregler afklares
Visioner –et moderne advis
• Er nye ”notifikations” standarder og ikke en opdatering af nuværende advis standarder.
• Trinvis overgang til nye standarder er efterspurgt (MedCom styregruppe)
• Fremtidssikret
– Indlagt – Udskrevet
– Akut ambulant start – slut
– Mulighed for anvendelse af ”klassifikations-service”
– Fremtidige kontakttyper: Kan medtages som option
• Anvender moderne teknologi og services
• Interne drøftelser om format: XML, HL7 FHIR, CDA
– Input hertil fra leverandørerne?
FROKOST
MedComs anbefaling til forsendelseslogistik ved udbredelse af hjemmepleje-sygehusstandarder til
psykiatri- og socialområdet
v. Jeanette Jensen, MedCom
Forsendelseslogistik
• Kort om baggrund og proces siden sidste leverandørmøde den 13. dec. 2017
• MedComs tilgang: at gøre det muligt
• Tilbagemeldinger fra hjemmepleje-sygehusgruppen på 1. udkast
• MedComs forslag til præciseringer af anbefalinger
• Bemærkninger til løsningsforslag fra leverandører
• Den videre beslutningsproces og implementering.
Princip i anbefalet forsendelseslogistik
EPJ
ILR ILR
EPJ
Fra kommune til sygehus
Der afsendes en indlæggelsesrapport, fra max. to forskellige enheder pr. kommune
OBS!Knapt 10 % af forløbene vil være med indlæggelsesrapporter fra flere afsendere (Skive kommune tal + bekræftet fra Kbh)
EPJ kan modtage fra teknisk flere afsendere, genanvendelse af data udfordres ved forskellige datasæt i flere indlæggelsesrapporter.
Fra sygehus til kommune Der svares med PFP, USR til afsender af
indlæggelsesrapport, ved at bruge afsenderidentifikation i ILR. Når der er modtaget to indlæggelsesrapporter svares med samme PFP, USR til begge områder, hvor modsat part indsættes som cc modtager
PFP, MOF, USR
EOJ Omsorg/sundhed It-system
Socialområdet EOJ
Omsorg/sundhed It-system
Socialområdet
Tilbagemeldinger på 1. udkast
• Region Nordjylland:
– ingen yderligere tilbagemeldinger på udkast.
• Region Midtjylland:
– Juridisk afklaring for anvendelse er en opgave for MedCom. Anbefalinger skal ikke være ”kan” men ”skal” krav. Tidsnød for personale med at læse flere indlæggelsesrapporter, der bør være én indlæggelsesrapport. Tror ikke nuværende ILR passer til socialområdet
• Region Syddanmark:
– Har gennem sundhedsaftale aftalt én indgang til kommunen, mht. hjemmeplejesygehusmeddelelser. Socialpsykiatri forløb – særskilt aftale med brug af korrespondancemeddelelse. Obs hvem skal tage beslutning om forsendelses-regler.
Hvis meddelelser sendes til begge: Obs hvem har ansvar i kommunen!
• Region Sjælland:
– Opbakning til anbefaling. Region ønsker generelt at kommuner ensretter antal lokationsnumre og enhedstyper pr.
kommune
• Region Hovedstaden:
– Støtter op om anbefalinger. Præcisere max 2 afsendere og modtagere af ILR pr. kommune. Matrix med typer af forløb og svar-modtagere. Ved somatisk indlæggelse og kun modtaget ILR fra socialområde skal der sendes til hjemmesygeplejen.
Obs. om default modtager til MOF skal være hjemmesygeplejen.
Justering af MedCom anbefalinger
• Præcisere at der er max. to afsendere af ILR og to af hjemmepleje- sygehusmeddelelser pr. kommune
• Præcisere at det er anbefalinger, som kan gøre det muligt for regionerne i
sundhedsaftalen at beslutte at anvende meddelelserne på psykiatri/socialområdet (og forløb på tværs).
• Ved ingen modtaget ILR – ingen default modtager ved forløb somatik- psykiatri
• Kommunerne har altid ansvar for at koordinere på tværs mellem områderne.
• Anvendelse af logistikregler - MedCom test/certificeringsforløb.
---
• Andet:
• Juriske forhold- beskrives og afklares gennem MedCom operationelle styregruppe
på social og sundhedsområdet
Den videre proces
• Leverandørerne input til anbefalinger til forsendelseslogistik?
• Implementering:
• Afklaring internt i MedCom om evt. indstilling til MedCom styregruppe
• 12. september 2018.
Implementering af kommunehenvisning XREF15- XDIS15
v. Lone Høiberg, MedCom
Sundhedsstyrelsen publicerede i juni 2016 anbefalinger for Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom.
Sundhedsstyrelsen publicerede i oktober 2017 Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen.
MedCom er bedt om at udarbejde en teknisk løsning for henvisning til kommunernes akutfunktion, som er magen til henvisning til kommunernes forebyggelsestilbud.
Lægepraksis
Sygehuse
Kommuner
Borgere
Borgerens vej til kommunens forebyggelsestilbud
Fore byg gel se
Henvisning til kommunens akut funktion
Lægepraksis
Sygehuse
Kommuner
Vagtlæge Elektronisk Henvisning
+ telefonopkald Æl
dre ple je
Ak ut fun kti on
Kommuner
?
Projektet over tid
2016 - 2017
Forebyggelsesområdet
•Udarbejdet en dynamisk henvisning
•XREF15 og XDIS15 dokumenteret
•Løsning til modtagelse af ny version af REF01 i kommunerne
2018 - 2019
Forebyggelsesområdet og akutfunktionen
•Udarbejde en dynamisk henvisning
•REF01 skal kunne modtages i en ny version i kommunerne
•XREF15 og XDIS15 implementeres teknisk i EOJ, PLS, EPJ og vagtlægesystemer
•Ændring til XREF15 skal dokumenteres
2019 ….
Andre kommende områder i kommunen
•XREF15 og XDIS15 skal fremtidssikres bedst muligt
•Der kan let udarbejdes flere dynamiske henvisninger
➢ XREF15 anvendes ved henvisning til kommunen
➢ XDIS15 anvendes, når borgerens forløb afsluttes i kommunen.
➢ Dynamiske henvisninger til forskellige områder i kommunen:
➢ Nyt navn til den dynamiske kommunehenvisning – henvisning til forebyggelse
➢ Ny dynamisk henvisning til akutfunktionen – henvisning til akutfunktion
Den tekniske løsning
Navnene på de dynamiske henvisninger, vises kun for lægerne.
Successiv implementering af de nye standarder til / fra kommunen.
Tidsplan - standarder
Hvem Standard Hvornår
Henvisningshotellet XREF15 Er testet og certificeret i 2017 Kommuner XREF15 og XDIS15 1. Maj – 30. september 2018 Praktiserende læger XREF15 og XDIS15 1. November 2018
Sygehuse XREF15 og XDIS15 Efter 2018, forventeligt 2019
Vagtlæger XREF15 Ny part, skal også kunne standarden
Den endelige tidsplan for ibrugtagning af elektronisk henvisning til akutfunktionen er
ikke på plads endnu – arbejder på opstart i 4. kvartal 2018.
XREF15 – 1. oktober 2018? XDIS15 fra 1. november 2018?
• Alle DXC Kommuner?
• Alle KMD Nexus Kommuner?
• Alle Systematic Kommuner?
• Alle KMD Care kommuner vil få konverteret XREF15 til REF01.
• Alle DXC Kommuner?
• Alle KMD Nexus Kommuner?
• Alle Systematic Kommuner?
• Alle KMD Care kommuner vil skulle sende en korrespondancemeddelelse.
Alle kommuner skal have koblet XREF15 og XDIS15 til de aktuelle lokationsnumre i SOR
Der er en uoverensstemmelse mellem PDF dokumentationen af XDIS15 og XML skemaet.
Dokumentation XML-skema Bemærkning
Mangler Afsender/
MedicalspecialityCode
Er med i xml-skema Dokumentation rettes
Mangler Afsender/Contact Er med i xml-skema Dokumentation rettes Referral/Received er optionelt i
dokumentation
Er mandatory i xml-skema xml-skema rettes
ClinicalInformation kan repeteres x 1, svarende til 3150 tegn, samt 1 underskriver
ClinicalInformation kan repeteres x 10, svarende til 31500 tegn, samt 10 underskrivere.
xml-skema rettes?
Mangler Admision/time Er med i xml-skema Dokumentation rettes
Mangler Discharge/time Er med i xml-skema Dokumentation rettes
Der er en uoverensstemmelse mellem PDF dokumentationen af XDIS15 og XML skemaet.
Status for arbejdet med at opdatere kommunernes organisationer i SOR
v. Dorthe Skou Lassen og Jeanette Jensen, MedCom
MedComs specifikke opgaveområde, og hvorledes opdateringsprocessen sker i samarbejdet med hver enkelt
kommune
Proaktiv brug af enhedstyper og nedarvede lokationsnumre kan
understøtte adressering ved brug af korrespondancemeddelelsen
FMK til social-& misbrugsområdet Bedre adressering
▪ SOR enhedstyper, nedarvet lokationsnumre
▪ Kommunale data på Sundhed.dk, pakketabel
Styrelsen for Patientsikkerhed Risikobaserede tilsyn
▪ Midlertidige behandlingsstedsregister (blanket 2017, online 2018 inklusiv SOR data)
SOR
Forberede sammenkørsel af data i SOR og det midlertidige behandlingsregister
Nye services i udbud (udtræk og opdatering af SOR, SHAK/SOR mapningstabeller, browser visning) KL
Aftale med SOR styregruppe om indlæsning af form for kommunalt organisationsregister
SOR arbejder MedCom med:
▪ SOR-databasen,
Sundhedsdatastyrelsen
▪ Liste fra midlertidige
behandlingsstedsregister fra Styrelsen for Patientsikkerhed
▪ Oversigt fra Tilbudsportalen, Socialstyrelsen
▪ Den enkelte kommunes hjemmeside om organisation
& opgaver, kontakt via MedComs kontaktliste
▪ MedComs statistikdatabase baseret på SOR
Indberettede
behandlingssteder d.d.
- risikobaserede tilsyn - bekendtgørelse - stor variation
- ikke alle i kommunen kender listen
- Listen skal tjekkes (valideres I.N.O.?)
Indberettede tilbud d.d.
- tilsynspligt selvejende institutioner
- varieret liste - skal tjekkes
Eksisterende data i SOR Lokationsnumre og indberetning, enheder oprettet ad hoc
- ulogisk struktur - mangelfuld - forældet data - EI,SI,OE (flere OE?)
Den enkelte kommunes
- organisationsstruktur - it-systemer
- digital
kommunikationsbehov - social & sundhed kan være
adskilt
- andre områder (tandpleje m.m.)
Styrelsen for Patientsikkerhed Tilbudsportalen, Socialstyrelsen Sundhedsdatastyrelsen Den enkelte kommunes organisering
https://medcom.medware.dk/organisation s/311000016009
MedCom kontakter hver enkel kommune med følgende oplæg:
- Mail med orientering om kommende ajourføring og baggrund for dette
- SOR og MedCom tilstræber fælles overordnet struktur på IE, SI & første OE niveau. SI som er sundhedsinstitution skal have sigende forvaltningsniveauer
- PowerPoints oversigt med eksisterende data og struktur i SOR
- Excel ark med 2 faneblade – henholdsvis oversigter fra Tilbudsportalen og Midlertidige Behandlingsstedsregister
- Generelt skal kommunerne tjekke adresser på de forskellige enheder som MedCom fremsender – risiko for at det borgermesterforvaltningsniveauet som optræder både IE, SI & OE niveau
- SOR skal kontaktes ved tvivl. GOP enheder specifikt.
- MedCom aflever data til overordnet struktur til SOR evt. med brug af masseopdateringsfil - Pilottest nedarvede lokationsnumre
- SOR, SDS og Styrelsen for Patientsikkerhed ansvarlig for indlæsning – obs vedligeholdelse af data fremadrettet – OBS hvilket OE niveau (de mange) behandlingssteder hver især skal ”lande på”
xx Kommune
Sundhed
Enhedstype:
Sundhedsforvaltning
Genoptræningscenter
Hjemmepleje
Enhedstype: Hjemmesygepleje
Sundhedsfremme/forebyggelse Enhedstype: Sundhedscenter
Kommunens kommunikation, Enhedstype: Anden Sundhedsinstitution
Børne & unge Enhedstype:
Sundhedsforvaltning
Sundhedsplejen Enhedstype: Sundhedspleje Social
Enhedstype: Handicap &
psykiatri
Handicap & psykiatri Enhedstype: Handicap &
psykiatrienhed
Rusmiddel Enhedstype: Center for
misbrugsbehandling MedCom anvender både blå og
røde bokse, dette er til intern brug mellem SOR og MedCom
FMK til social-& misbrugsområdet – fokuseret indsats oprettelse samt samarbejde med SOR for at tilstræbe fælles kommunal struktur på 3 øverste niveauer
Bedre adressering
▪ SOR enhedstyper, nedarvet lokationsnumre –i pilottest
▪ Kommunale data på Sundhed.dk, pakketabel? Kommunale akutfunktioner
Styrelsen for Patientsikkerhed
Risikobaserede tilsyn –register i samspil med SOR data
KL
Aftale med SOR styregruppe om indlæsning af form for kommunalt organisationsregister
▪ OBS kommende SOR webservices til it-leverandørerne
SOR
Forberede sammenkørsel af data i SOR og det midlertidige behandlingsregister
Nye services skal udvikles og i drift (udtræk og opdatering af SOR, SHAK/SOR mapningstabeller, browser visning)
Fælles retningslinjer for anvendelse af SOR data evt. ved kommende SOR webservice Anbefalet metoder tilgængelig i skriftlig format
At alle leverandører skal anvende den kommende SOR-webservice til ajourføring af data med fast krav om tidsintervaller
Aftale om hvilke niveau af SOR-hierarkiet skal anvendes i forhold til lokationsnumre og/eller ved skift til moderniseret kommunikation
Proaktiv brug af enhedstyper (BGF, udsøgning og adressering) Indførsel af nedarvede lokationsnumre (afhænger dog af test)
En model for brug af generiske enhedstyper i SOR til adressering af MedCom meddelelser
v. Jeanette Jensen, MedCom
UDKAST
jej@medcom.dk
1. Nuværende udfordringer ved adressering
2. Vision om generiske enhedstyper som adresseringsnøgle 3. Princip for anvendelse af generiske enhedstyper
4. De generiske enhedstyper i SOR- visuelt overblik
5. Tabel den generiske enhedstyper og meddelelsestyper 6. Social og sundhedsområde
7. Visning af SOR hierarki med nedarving (deling af lokationsnummer) 8. Spørgsmål til leverandører
• Bilag:
– Noter til enhedstyper
– Frederikshavn kommune – eksempel
Indhold
• Vilkår:
– Kommunernes organisering af opgavevaretagelse er forskellig
– Kommunernes it-systemanvendelse på social og sundhedsområdet er forskellig – Kommunerne navngiver enhederne forskelligt
– Kommunernes anvendelse af lokationsnumre er forskellig, mange kommuner bruger samme lokationsnummer på flere fagområder (det kan ikke ses i SOR nu)
– Men! Kommunernes lovbundne opgaver er de samme, fx hjemmesygepleje, genoptræning, mv.
• SOR NU:
– Nuværende SOR viser ikke kommunernes reelle organisation og brug af lokationsnummer på flere fagområder (Proces med oprydning i gang)
– Hvis samme lokationsnummer bruges på flere fagområder/enheder skal det ske ved nedarving i SOR hierakiet – Alle nedarvede enheder arver de samme meddelelsestyper
– Nedarving af lokationsnummer til flere end en enhed (i kommuner) er ikke i drift
• Udfordring for afsender på sygehuse og i lægepraksis
– Der skal vælges modtagere efter forskellige regler i hhv. kommune A, B og C.
– Modtager fremsøges via meddelelsestyper knyttet til lokationsnummer
– Det er svært at adressere korrespondancemeddelelsen entydigt, da der er mange modtagere i samme kommune
1. Nuværende udfordringer ved adressering
2. Vision om enhedstyper som nøgle til adressering
Kommunale enhedstyper Genoptræning Hjemmesygepleje Sundhedspleje Forebyggelse og Sundhedsfremme Handicap &
psykiatri
Misbrugsbehandlin
En generisk model for brug af enhedstyper til adressering i kommunerne i SOR gør det muligt for it-systemerne at g understøtte afsender (både automatiseret og manuelt) i at adressere meddelelser til rette modtager på en ensartet måde, uanset kommunens anvendelse af it-systemer og lokationsnumre på forskellige fagområder. Modellen kræver at nedarving af lokationsnumre kan systemunderstøttes på en hensigtsmæssig måde.
3. Princip ved anvendelse af enhedstyper
• Anvendelse af generiske enhedstyper i SOR til adressering gør det muligt at adressere til en kommunal ”fordør”
• De kommunale ”fordøre” er ens (=enhedstypen) uanset enhedens lokale navn, eller om den optræder på SI eller OE niveau
• De kommunale ”fordøre” har enten knyttet lokationsnummer direkte til den konkrete enhed eller deles af flere enheder ved nedarvning af lokationsnummer.
• Ved nedarving af lokationsnummer i SOR arver enhederne de samme meddelelsestyper (SOR vilkår) – men det er systemopsætning i modtagesystemet som afgør HVOR meddelelsen modtages og HVEM der har adgang til denne.
•
• Anvendelse af modellen kræver:
– SOR er opdateret med brug af enhedstyper og viser kommunernes organisationer, herunder lokale bosteder og behandlingsenheder.
– Systemunderstøttelse af nedarvede lokationsnumre kan realiseres i drift.
– Systemunderstøttelse med brug af enhedstyper til valg af modtager kan realiseres i drift
4. De generiske enhedstyper til kommunerne
Hvad dækker de over? (de hyppigst anvendte områder)
Hjemmesygepleje
Udførende enheder af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem/centre, Dagcentre. Myndighedsfunktion Servicelov §§81-84
og Sundhedsloven §138
Genoptræning
Genoptræning efter sundhedsloven,
dækker myndighed og udfører af genoptræning
Sundhedsloven §140
Forebyggelse og sundhedsfremme
Forebyggelse og sundhedsfremme Forløbsprogrammer Sundhedsloven §119
Sundhedspleje
Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, inkl. skolesundhedspleje og sundhedspleje til spædbørn, småbørn Sundhedsloven §§120-126
Handicap & psykiatri
Overordnet enhed for handicap og psykiatriområde vedr. midlertidigt/permanent ophold - fysisk eller psykisk handicap, herunder socialpsykiatri.
Bostøtte i eget hjem.
Serviceloven §§85, 103-104, 107, 108 m. fl.
Misbrugscent er
Enhed for misbrugsbehandling efter
Sundhedslovens kap. 40 og 41. Kommunal Tandpleje
Tandpleje til børn og unge Sundhedslovens §127, samt omsorgstandpleje
Sundhedsloven § 131
6. Social og sundhedsområde
Hjemmesygepleje
Udførende enheder af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, plejehjem/centre, Dagcentre. Myndighedsfunktion Servicelov §§81-84
og Sundhedsloven §138
Genoptræning
Genoptræning efter sundhedsloven,
dækker myndighed og udfører af genoptræning
Sundhedsloven §140
Forebyggelse og sundhedsfremme
Forebyggelse og sundhedsfremme Forløbsprogrammer Sundhedsloven §119
Handicap & psykiatri
Overordnet enhed for handicap og psykiatriområde vedr. midlertidigt/permanent ophold - fysisk eller psykisk handicap, herunder socialpsykiatri.
Bostøtte i eget hjem.
Serviceloven §§85, 103-104, 107, 108 m. fl.
Misbrugscent er
Enhed for misbrugsbehandling efter Sundhedslovens kap. 40 og 41.
Det er især ved adressering til enheder på social og
sundhedsområdet at der er lokale forskelle i anvendelse af systemer
og lokationsnumre.
xx Kommune
Sundhed
Enhedstype:
Sundhedsforvaltning
LOKATIONSNUMMER
Genoptræningscenter + LOKATIONSNUMMER (arves)
Hjemmepleje
Enhedstype: Hjemmesygepleje + LOKATIONSNUMMER (arves) Sundhedsfremme/forebyggelse
Enhedstype: Sundhedscenter + LOKATIONSNUMMER (arves)
Kommunens kommunikation, Enhedstype: Anden Sundhedsinstitution
Børne & unge Enhedstype:
Sundhedsforvaltning
Sundhedsplejen Enhedstype: Sundhedspleje Social
Enhedstype: Handicap &
psykiatri
Handicap & psykiatri Enhedstype: Handicap &
psykiatrienhed + LOKATIONSNUMMER
Rusmiddel Enhedstype: Center for
misbrugsbehandling + LOKATIONSNUMMER
Kommune anvender samme lokationsnummer til
genoptræning, hjemmesygepleje og
forebyggelse HVER SIN ENHEDSTYPE
• Er modellen for generiske enhedstyper til anvendelse af adressering realistisk at systemunderstøtte?
• Vil det være et krav at den enhedstype som anvendes som ”fordør” kun optræder én gang i hver kommune?
– Skal der fx være forskel på enhedstypen som er = ”fordøren” og enhedstypen til underliggende enheder fx handicap & psykiatri og handicap & psykiatrienhed
• Når alle behandlingssteder indlæses: hvordan håndteres det - med og uden nedarving af lokationsnummer?
• TO BE: Anvendelse af SOR oplysninger ved afsendelse af meddelelser – hvordan kan det gengives i en meddelelse som kommer fra genoptræningsområdet- hvis kommunen anvender ét lokationsnummer til flere fagområder?
8. Spørgsmål til leverandører
KORT PAUSE
Kvitteringspolitik
v. Ole Vilstrup, MedCom
• Aaaaaa
• Aaaaaaa
Standarder, test & certificering hos MedCom 2018-06-17
Regler for meddelelseforsendelse og eventuel kvittering
Kvitteringspolitik
• Syntaks- og kommunikations-regler (Synogkom)
• Sikker meddelelsesforsendelse
• Aktuelle meddelelsesudfordringer
• Meddelelsesafsendelse
• Meddelelsesroutning
• Meddelelsesmodtagelse
• Meddelelsesbesvarelse
• Kvitteringspolitik
• EDIfact
• OIOXML
• Skal understøttes fuldt ud, sammen med en aktuel standard.
• Beskriver
• Syntaksregler – fx +:?’ orddeling i FTX <tomtag/> forbudt
• Kommunikationsregler – fx unik brevID og kuvertID
• Kvitteringsanvendelse – positiv kvittering obligatorisk for henvisning/genoptræningsplan
• VANS-kuvert brug ved OIOXML
• Er under revision i øjeblikket.
applikation MSH MSH applikation
1. Data
2. Meddelelse
3. Kvittering
4. Meddelelse
5. Meddelelse
Kvittering Kvittering
tabt
Meddelelse tabt
Ignorér dublét
magen til 3.
4. Data
kvitteres ikke på indlæggelsesadvis for borger, der ikke er registreret i det kommunale sagssystem). Det udløser gensendelse.
• Der kvitteres forskelligt ved modtagelse af dublerede meddelelser, først positiv kvittering, og derefter negative kvitteringer.
• Der sendes negative kvitteringer, hvor en meddelelse teknisk er valid.
• Ved gentagen forsendelse af samme meddelelse, bliver kuvert-nummer genbrugt.
• Tidsstempling af kuverter og meddelelser er ikke retvisende.
• Der er ikke en tilstrækkelig hurtig opfølgning på negative kvitteringer.
• et for afsenderen unikt brevnummer,
• et for afsenderen unikt kuvertnummer.
• Gensendes en meddelelse,
• må brevnummer bevares (MedComs anbefaling),
• men med nyt kuvertnummer.
• Automatisk gensendelse, baseret på forgæves at afvente positiv kvittering,
• må kun ske for henvisninger og genoptræningsplaner.
• Der må gensendes tre gange.
• Der bør være en rimelig periode (anbefaling 30 minutter) mellem hver forsendelse, da den samlede forsendelseskæde er lang.
• Best-practice er, at undlade at gensende automatisk.
• Hvis man som afsender retter en meddelelse, og sender den igen, så skal dette ske med
• et for afsenderen nyt unikt brevnummer,
• et for afsenderen nyt unikt kuvertnummer.
• Tidsstempler skal afspejle hvornår meddelelser er dannet, og hvornår kuverter sendes.
• Ved gensendelse rettes derfor i kuvertafsendelsestidspunkt
• Skal man undlade at ændre brev/kuvert-nummer (fx en hospitalshenvisning, eller via VANS).
• Der svares ikke positiv kvittering fra mellemled.
• Der kan sendes negativ VANS kvittering, fra de tre VANS-operatører.
• Der skal sendes negativ kvittering, hvis der er tekniske fejl i meddelelseen.
• Hvis man som mellemled ændrer afsenderlokationsnummer i kuvert, skal man understøtte at
• få kvitteringer retur
• videresende kvitteringerne.
• Mappes en meddelelse mellem EDI/XML, skal den eventuelt tilhørende
kvittering mappes tilsvarende retur XML/EDI.
• er det en videreforsendelse,
• og der skal tildeles nyt kuvert-nummer (fx speciallægehenvisning eller kopi- laboratoriesvar).
• MedCom anbefaler, at hentning af meddelelser fra nationale registre, fx
henvisningshotellet, inaktiverer deres send-knap for en kortere periode (fx 10 min.) for at undgå utilsigtet, at der sendes mange gange (for dem med en
nervøs pegefinger på musen).
• skal modtagende system håndtere modtagelsen,
• må modtagende system ikke sende negativ kvittering på den baggrund.
• Dublet (meddelelse eller kvittering)
• kan fx identificeres ud fra brevnummer, UUID eller NPN rekvisitionsnr.,
• må ikke optræde dobbelt i systemet (fx to ens henvisninger).
• Der skal sendes negativ kvittering,
• hvis meddelelsen ikke er teknisk i orden,
• eller meddelelsestype/version ikke understøttes.
• Sendes der kvittering for modtagelse af dublet, skal kvitteringstype være som for originalen.
• Modtages XML-Meddelelse i VANS-kuvert, skal evt. kvittering returneres i VANS-kuvert.
• Kvitteringer returneres i samme format (fx EDI), som den modtagne meddelelse.
lokationsnummer.
• Besvares en modtaget meddelelse med en kvittering,
• sendes kvitteringen altid retur til afsenderen af meddelelseen.
• kvitteringens modtagerlokationsnummer er afsenders lokationsnummer i den modtagne meddelelse.
• Når man ud fra en modtaget meddelelse ønsker at sende en anden meddelelse retur,
• gøres dette ud fra afsenders identitet i meddelelseen.
• Identiteten kan være angivet med en SOR-kode, et ydernummer, et
sygehusafdelingsnummer (SHAK), en kommunekode, eller et lokationsnummer (det er ikke nødvendigvis samme lokationsnummer som angivet som afsender af kuverten).
• modtagers lokationsnummer findes ud fra ovenstående fundne identitet, ved opslag i SOR eller ved egen opsætning i sit eget IT-system.
• For udvalgte standarder kan der være dedikeret et felt til angivelse af hvilket
lokationsnummer der ønskes svaret retur til.
• henvisninger
• genoptræningsplaner
• Der kan anmodes om positive kvitteringer for andre meddelelsestyper,
• Det er dog best-practice at honorere af anmodningen.
• men der er dog ikke krav om honorering af anmodningen.
• På sygehus/kommune leverandørmøde i 2017, udtrykte leverandørerne positiv holdning til en musketér-ed om at honorere alle kvitteringsanmodninger.
Tilsyneladende agerer regioner/kommuner ikke tilsvarende.
• Der må ikke sendes negativ kvittering for andet end tekniske fejl.
• Der må ikke kvitteres på kvitteringer.
• Der sendes ikke VANS-kuvert kvitteringer, men i stedet XML-kvitteringer pakket
i VANS-kuvert. Dog kan VANS-operatør sende negativ VANS-kuvert kvittering.
• henvisninger
• genoptræningsplaner
• Der kan anmodes om positive kvitteringer for andre meddelelsestyper,
• Dubletter skal håndteres lokalt
• Der må ikke sendes negativ kvittering for andet end tekniske fejl.
• Der må ikke kvitteres på kvitteringer.
• Der sendes ikke VANS-kuvert kvitteringer, men i stedet XML-kvitteringer pakket
i VANS-kuvert. Dog kan VANS-operatør sende negativ VANS-kuvert kvittering.
Vedhæftede filer til hvilke standarder – indlejret eller XBIN?
v. Ole Vilstrup, MedCom
Ole Vilstrup, MedCom
