Niels E. Jensen
Kaninforsøgsstationen 1988
The rabbit test station 1988
Fodringsforsøg
Feeding experiments
Individprøver af angorahanner
Performance tests of angora bucks
With English summary and subtitles
Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri a-s 1989
mål at belyse eventuelle bivirkninger ved fodring med halm og korn indeholdende rester fra ukrudtsbekæmpelsesmidlet Roundup og stråfor- kortelsesmidlet Cerone.
Beretningen omfatter også resultaterne fra individprøver af angora- hanner. Der er hidtil gennemført 2 prøveperioder pr. år, men mang- lende staldkapacitet og de for tiden vanskelige afsætningsforhold for angoraulden har medført overvejelser om nedprioritering af denne aktivitet, således at der kun gennemføres én årlig prøve, hvor der vil kunne testes godt 100 hanner, hvilket for tiden må anses for til- strækkeligt.
Udover slagtekaniner og en lille bestand af angorakaniner er der etableret en bestand af racen Castor Rex, der er en race med en god pelskvalitet. Formålet med at oprette denne besætning er at undersøge muligheden af at frembringe kaninskind af så høj kvalitet, at disse skind kan have interesse for såvel tekstil- som pelsindustrien.
Som i de foregående år er arbejdet med dyrenes pasning forestået af forsøgstekniker Ib Jensen, der til hjælp med arbejdet blev bistået af forsøgsassistent Lise Lotte Sørensen. Beregning af datamaterialet fra individprøverne er varetaget af videnskabelig assistent Jan Hedemand.
Beretningen er opsat og renskrevet af Birthe K. Jensen og Helle Quist Jensen.
Afdelingen bringer en tak til alle, der er samarbejdet med i forbin- delse med denne aktivitet.
Forsøgsanlæg Foulum, august 1989 J. Fris Jensen
FORORD 3 SAMMENDRAG 5 SUMMARY 7 1 INDLEDNING 9 2 SLAGTEKANINBESÆTNINGEN 11 3 FODRINGSFORSØG 13 3.1 Stigende mængde havre i foderblandingen 13 3.2 Tørret sukkerroeaffald i foderblandingen 15 3.3 Formalede kosetter i foderblandingen 17 3.4 Forsøg med foder indeholdende rester fra
forskellige sprøjtemidler 19 3.4.1 Forsøgsplan 20 3.4.2 Reproduktionsresultater 21 3.4.3 Ungers og ungdyrs vækst 22 3.4.4 Foder indeholdende rester af Roundup efter
sprøjtning med dobbelt dosis eller normal
dosis Cerone 24 3.4.5 Etephon iblandet foderet 25 4 INDIVIDPRØVER AF ANGORAHANNER 28 4.1 Prøvernes omfang 28 4.2 Uldydelse 32 4.3 Uldydelse i relation til alder 38 4.4 Fodring og foderforbrug 38 4.5 Sundhedstilstanden 40 4.6 Individprøvernes anvendelse 41 LITTERATUR 42 TIDLIGERE UDSENDTE BERETNINGER OG MEDDELELSER 43
end andre kornarter. Forsøgene viste, at en kombination af byg og solsikkeskrå udmærket vil kunne remplacere havre.
Tidligere gennemførte forsøg har vist, at selv en ret minimal opta- gelse af et roefoder havde en positiv effekt på kaninernes ædelyst og daglige tilvækst. På denne baggrund gennemførtes en serie forsøg med tørret sukkerroeaffald og med formalede kosetter, der indgik i for- skellige foderblandinger med reduceret indhold af korn. En speciel harefoderblanding indeholdende 21% tørret sukkerroeaffald gav en markant højere daglig tilvækst end den normale foderblanding. En tilsvarende vækstforbedring opnåedes ved tilsætning af 20% kosetter, medens henholdsvis 10 og 15% kosetter ikke påvirkede foderoptagelse, vækst og sundhedstilstand.
Der er gennemført en serie forsøg med foderblandinger indeholdende byg og byghalm i mængder på henholdsvis 21 og 25%. Halm og korn var høstet på parceller sprøjtet med Roundup i normal eller dobbelt dosis, ubehandlet eller sprøjtet med såvel Roundup som Cerone eller alene med Cerone. Forsøget viste, at unghunnernes drægtighedsprocent ved 1. parring kan blive negativt påvirket ved Ceronebehandlet halm og korn, men forringelsen var i disse forsøg, såvel som i forsøg5
hvor det virksomme stof fra Cerone blev direkte opblandet i foderet, på et lille og ikke signifikant niveau. Ungetal samt ungdyrenes vækst og sundhedstilstand var ikke påvirket.
Der gennemførtes 2 perioder med individprøver af angorahanner, hvor der i alt blev indsat 186 hanner fra 23 forskellige besætninger. Den egentlige prøveperiode omfatter aldersintervallet fra 5 til 8 må- neders alderen. På baggrund af de opnåede klipperesultater for denne periode beregnes det enkelte dyrs årlige ydelse.
Den årlige ydelse varierede fra 674 til 1508 g uld med et gennemsnit på 1109 g med 62% i 1. sortering. Ydelsen er i nogen grad relateret
dyr var blandt de højstydende.
Tilsvarende gav dyr født i 1. del af det fastsatte aldersinterval i gennemsnit 14 g uld mere end dyr født i sidste halvdel af tidsinter- vallet.
I gennemsnit optog dyrene 20 kg foder i den 84 dage lange prøveperi- ode. Dette svarer til 85 kg pr. år. Foderblandingen indeholdt 80 FE pr. 100 kg foder. Pr. produceret kg uld blev der brugt 62 FE i gen- nemsnit, varierende fra 44 til 102 FE.
Af de indsatte 186 dyr måtte 12 dyr udsættes på grund af sygdom eller dødsfald, hvilket gav en udsætterprocent på 6,4, der må anses for ac- ceptabelt, idet der ikke gives coccidiostatika eller andre tilsæt- ningsmidler.
Individprøver kan bidrage til at styrke og fastholde det danske avls- materiales genetiske stade, ved at besætningsejerne indsætter afkom fra det bedste af besætningens avlsmateriale, hvorefter de højstyden- de afprøvede hanner indgår i avlsmaterialet og anvendes til de mest uldrige hunner i de pågældende besætninger.
youngs for different feeding experiments. Since 1986 this herd is supplied with a few numbers of Angora does for wool production and about 20 animals of the Castor Rex for pelt production. The last mentioned breed has not yet given offspring enough for pelts sale.
In 1988 the feeding experiments showed that Oats in the feed mixture can be replaced by Barley and Sunflower meal. Oats is often preferred to Barley because of its higher contents of crude fibre.
An experiment showed that dried Sugar beet pulp in the feed mixture can replace Barley and Oats, when the protein levels adjusted to soya bean oil meal. Two test groups given 20 per cent or more of the food as dried Sugar beet pulp grow 11% faster than youngs in the control group.
Some farmers have reported that straw and grain from fields treated with weedkillers could have negative effect on the animal reproduc- tion. An experiment was carried out with Barley and rolled Barley- straw from Roundup or Cerone treated fields in an amount of 21 and 25% respectively in the compound feed.
Straw and grain from Roundup treated fields did not significantly influence fertility or growth rate of the youngs before and after weaning, neither when treated with normal amounts of Roundup nor with double dose.
Another experiment included rolled straw and grain from Cerone treated fields. The feed mixture included also in this trial 25%
Barley straw and 21% Barley grain. In one of the trials the field was treated with Roundup as well as Cerone in normal dose. In the second trial the substance ETEPHON from Cerone was put into the feed mixture doses from normal as well as from double-dose treated fields. Both tests showed little or no significant decrease in the number of pregnant females.
weight at the test shearing at an age of 8 months varied from 3 to 5 kg. The test period includes 84 days from an age of 180 days to 264 days. The wool yield in this interval is calculated to annual wool yield. This yield varied from 674 to 1508 g with an average of 1107 8- ;
The yield is converted to an index, the Y-figure, with 100 as the average. This index is calculated as:
Y = h2(R - R) + R, where h2 = Coefficient of heritability = 0.5
R = Yield in per cent of average R = Average for all tested bucks = 100 The wool is classified in 4 grades:
I = Wool of 6 cm or longer II = Wool of 4-6 cm
F. = Short wool and clean felt F = Dirty wool and felt
of the wool was classified as class I, 7% as class II, 18% as class felt I, and 13% as class felt II.
The bucks were fed a compound pelleted feed mixture, the composition of which is described in chapter 4. In average the bucks ate 20 kg food in the test period, calculated to 85 kg per year. The feed con- sumption varied after weight of the bucks, but not after wool yielding. Some bucks produced 1 kg wool for less than 50 Feed Units, while others used about 100 Feed Units for the same production.
der giver en slagtekrop af den ønskede størrelse på 1400-1500 g.
Den stigende efterspørgsel efter slagtekaniner til eksportmarkedet har medført en stigende efterspørgsel efter avlsdyr af denne race til nyetablerede produktionsbesætninger. En del af forsøgsanlæggets ung- hunner bliver derfor solgt til avl, hvorved de under forsøgsforhold fremavlede egenskaber kan afprøves i produktionsbesætninger.
Af uldproduktionsracen Angora er der på forsøgsstationen en fast be- stand på 8 avishunner og 1 avishan. Hensigten med at opretholde en lille bestand af denne race er at medvirke til at bevare en bestand af højtydende danske Angora, for at undgå, at praktisk taget alt danskavlet avlsmateriale forsvinder under den nuværende lavkonjunktur for angoraulden. I den foregående periode med afsætningsvanskelig- heder forsvandt næsten hele den danske angorabestand, således at der måtte importeres avlsmateriale, da der pludselig blev stigende efter- spørgsel efter angoraulden.
En kreds af angoraavlere deltager i en ydelseskontrol under Fællesud- valget til Kaninavlens Fremme, og det er for at støtte dette initia- tiv, at den nævnte bestand opretholdes på forsøgsstationen. At besæt- ningen består af uldrige dyr, ses af at der i individprøverne af 5 af 7 indsatte hanner er opnået ydelser på over 1200 g uld på årsbasis, og 2 gav over 1500 g. Én af besætningens hunner har givet over 1800 g uld på et år.
Af racen Castor Rex er der opbygget en bestand på 17 avishunner og 2 avishanner. Hensigten med denne aktivitet er at producere ca. 50 skind pr. år til pelsning, og herved søge at fastlægge den optimale pelsningsalder på den rigtige årstid, idet skindkvaliteten kun er i top, når efterårsfældningen er afsluttet fra midten af november.
Dette tidspunkt er formentlig i nogen grad afhængig af ungernes fød-
selstidspunkt. De første skind fra denne besætning forventes afhændet i vinteren 1989-1990.
Til gennemførelse af dette projekt er der bevilget midler fra Land- brugets Samråd for Forskning og Forsøg.
Kaninstalde samt en mindre hal til harer i Forsøgsanlæg Foulum.
Stable for rabbit tests and a small hutch shelter for hares in
the National Institute of Animal Science t Foulum.
2 SLAGTEKANINBESÆTNINGEN
Besætningen af Hvid Land blev opbygget på grundlag af 35 avlsdyr, der overførtes fra det tidligere benyttede forsøgsanlæg på Sjælland. Dis- se dyr blev indsat i Forsøgsanlæg Foulums kaninstalde i 1980, og der har ikke i de forløbne år været tilført avlsmateriale fra andre be- sætninger.
Besætningen er delt i 3 linier, og det er hensigten at opretholde disse linier adskilt indtil der vil fremkomme tegn på indavlsdepres- sion, men dette er endnu ikke konstateret. Ungdyrene i denne race indgår i de løbende fodringsforsøg, ligesom avlsdyrene inddrages i specielle forsøg, hvor kaniner kan tjene som modeldyr for andre hus- dyr.
I denne race fødtes i 1988 i alt 192 kuld med i alt 1658 unger. Af tabel 2.1 fremgår det klart, at den bedste avisperiode er månederne fra midten af november til og med maj, medens parringerne næsten op- hører i efterårsmånederne september og oktober på grund af efterårs- fældningen.
Tabel 2.1 Måned Løbning
Month Mating Dec. 87 Jan. 88 Febr.
Marts April Maj Juni Juli Aug.
Sept.
Okt.
Nov.
Total Gennemsnit
Reproduktionsresultater 1988
for Foling for Kindling Jan. 88 Febr.
Marts April Maj Juni Juli Aug.
Sept.
Okt.
Nov.
Dec.
, Av.
Antal Løbn.
No Mat ings
29 20 23 19 24 19 19 12 11 10 4 27 217
Folinger . of
Kindlings 25 19 20 16 23 17 17 12 10 10 4 26 199
Reproductton Født
Born 175 142 179 145 198 147 136 115 84 85 35 217 1658 8,3
Antal Fravænnet
No. of Weaned
153 114 146 122 163 105 120 84 76 75 32 202 1392
7,0
1988 unger
V. 2,8 kg kids
At 2.8 kg 150
95 136 119 151 102 113 74 74 75 31 198 1318 6,7
Ved fødslen ses ofte 12-16 unger i kuldet, men da hunnerne kun har 8 dievorter, tilstræbes en maksimal kuldstørrelse på 8 i dieperioden, hvorfor de svagest fødte unger fjernes, når der er overtallige unger i kuldet. Af denne årsag er der et ret stort frafald af unger fra fødsel til fravænning, medens dødeligheden i denne periode er mini- mal. Den gennemsnitlige kuldstørrelse ved fødslen var på 8,3 unger mod 7,0 ved fravænningen. Det ses, at drægtighedsprocenten var på 92 ved 1. parring.
I den egentlige vækstperiode fra fravænning og til slagtevægten var nået reduceredes den gennemsnitlige kuldstørrelse med 0,3 unge, sva- rende til en døds- og udsætterprocent på 5,3, der svarer til den gen- nemsnitlige dødelighed i årene fra 1980 til 1989. Dette viser, at den anvendte avlsplan, hvor der selekteres for livskraft, nok har reduce- ret udsætterprocenten, men der vil i visse perioder optræde en mere eller mindre smitsom tarmbetændelse, der kan gennemløbe stalden for så at ebbe ud. Der anvendes ikke farmika af nogen art mod denne syg- dom, idet det er for sent at behandle dyrene, når først sygdommen er konstateret, og anvendelse af et antibiotikum som tilsætning til foderet er uønsket, da det ofte vil medføre udvikling af bakterie- stammer, der er resistente overfor pågældende antibiotikum.
3 FODRINGSFORSØG
I fodringsforsøgene er der gennemført 3 serier af ret omfattende for- søg, hvor den første skulle belyse muligheden af at reducere mængden af havre i foderblandinger til kaniner. I forsøgenes normalblanding indgår 30% havre, men to års regnfulde høstperioder med havre af re- lativ dårlig kvalitet gav interesse for at fjerne havren fra stan- dardfoderblandingen, selvom tidligere gennemførte forsøg (Jensen &
Tuxen, 1982) viste en bedre vækst hos ungkaninerne, når foderblan- dingen indeholdt 30% havre, fremfor at hele kornrationen bestod af byg.
Der er gennemført en forsøgsserie med at ombytte forskellige mængder korn i foderpillerne med formalede kosetter. Kosetterne var fremstil- let på Sukkerfabrikken, Nykøbing Falster. De består af tørret sukker- roeaffald tilsat melasse.
En tredie forsøgsrække omfattede fodringsforsøg med halm og korn indeholdende restkoncentrationer fra de i landbruget anvendte sprøj- temidler Roundup og Cerone. Disse forsøg, der delvis financieredes af midler fra Landbrugets Samråd for Forskning og Forsøg, var koncentre- ret om undersøgelse af avishunnernes reproduktionsevne og af ungdyre- nes vækst, når fuldfoderblandingen indeholdt 21% byg og 25% byghalm fra behandlede parceller. I et af forsøgene blev stråforkortnings- midlet Cerone dog tilsat foderet direkte.
3.1 Stigende mængde havre i fuldfoderblandingen
En fuldfoderblanding til kaniner skal indeholde 14-15% træstof, hvor- for havre er et velegnet foderemne til disse dyr, da dens træstofind- hold i tørstoffet er på 10% mod 5,7% i byg og 2,7% i hvede. Muligvis på grund af havrens lidt højere indhold af råfedt har den også en positiv diætetisk indflydelse.
I den gennemførte forsøgsserie blev havren helt eller delvist erstat- tet af byg, solsikkeskrå og sojaskrå. Foderblandingernes sammensæt- ning er anført i tabel 3.1.
Tabel 3.1 Foderblandinger med varierende indhold af havre
The composition of feed mixtures with and without oats Fodermiddel (%) Feed components (%) H30 H20 H10 HO Byg
Havre Grønmel Hvedeklid Sojaskrå Solsikkeskrå Melasse
Mineral- og vitaminbl.
FE/100 kg foder Råprotein i foder, % Træstof i tørst., %
Barley Oats Grass meal Wheat bran Soya bean meal Sunflower meal Molasses
Mineral and vitamin mix.
FU/100 kg feed
Crude protein in DM, % Crude fibre in DM, %
15 30 30 10 4 8 1 2 78 16 16
24 20 30 10 5 8 1 2 78 16 16
31 10 30 10 6 10 1 2 77 16 15
38 0 33 10 6 10 1 2 80 17 14
Foderblanding nr. H30 er den på forsøgsstationen siden 1977 anvendte normalblanding, der anvendes som kontrolfoder til alle forsøgshold.
Som det fremgår af tabel 3.1 var energi- og proteinindholdet lidt hø- jere ved reduceret indhold af havre. Forsøget viste imidlertid, at havren kan udskiftes med byg og proteinfoder. For at opretholde et passende højt indhold af træstof kan som proteinkilde anvendes sol- sikkeskrå. Hvorvidt foderblandingen bør indeholde havre, må så blive et spørgsmål om prisen på råstofferne, idet en rentabel produktion er betinget af lavere udgifter til foder, og havre er i perioder et billigt fodermiddel, men tilstræbes en høj daglig tilvækst, bør producenten vælge en foderblanding uden havre.
Tabel 3.2 Resultater Hold
Results
Group H30 H20 H10 HO
Antal dyr v.begyndelse Antal dyr v.slutning Døde og udsatte, % Alder v. beg., dage Alder v. slutn., dage Vægt v. beg., kg Vægt v. slutn., kg Daglig tilvækst, g FE pr. kg tilvækst Foder pr.kg tilv., kg Foder pr. dyr/dag, g
No. of youngs, initial 67 No. of youngs, final 64 Mortality, % 4,5 Age, initial, days 39 Age, final, days 89 Weight, initial, kg 0,85 Weight, final, kg 2,61 Av. daily gain, g 35,1 FU per kg gain 2,83 Feed per kg gain, kg 3,54 Feed/young/day, g 124
71 66 74 66 64 71 7,0 3,0 4,1 39 39 39 89 89 87 0,83 0,83 0,86 2,57 2,60 2,59 35,1 35,4 36,4 2,81 2,78 2,79 3,60 3,51 3,44 122 122 123
male foderblanding. Der er så ved opgørelsen beregnet korrigeret gen- nemsnit for de tre kontrolhold.
Når dødeligheden synes at være højest i holdet, der blev fodret med H20-blandingen, skal det ses på baggrund af, at det forsøg var det sidste i rækken. I denne periode indtraf et udbrud af tarmbetændelse, hvilket også ramte nogle af de følgende forsøg, men i betragtning af, at forsøgsrækken her omfattede ialt 1104 dyr, må det betegnes som tilfredstillende, at den gennemsnitlige udsætterprocent var under 5.
En fuldfoderblanding til kaniner skal indeholde 75-80 FE pr. 100 kg foder, 16-17% råprotein og 15-16% træstof i tørstoffet. Det må her- efter blive prisen på råvaren, der afgør hvilken kornart, der skal udgøre hovedparten af kornindholdet.
3.2 Tørret sukkerroeaffald i fuldfoderblandingen
I 1987 blev forsøg med harer inddraget i afdelingens arbejdsopgaver, og som følge heraf blev der udtrykt ønske om med kaniner som modeldyr at undersøge, om det ville være muligt at forbedre væksten hos ungdyrene ved at fodre med et specielt startfoder.
Da det pågældende foder, der fremstilledes af Midtjydsk Korn A/S, Odder, indeholdt 21% tørret sukkerroeaffald, havde det også interesse at få vurderet det til kaniner, da det i flere forsøg bl.a. af Jensen
& Tuxen (1981) er påvist, at et tilskud af roer selv i små mængder stimulerer dyrenes optagelse af pillefoderet.
Forsøget blev dog udvidet til også at omfatte en handelsfoderblanding til kaniner, der i en vis udstrækning er anvendt som harefoder. Denne blanding og harestartfoderet blev sammenholdt med kaninforsøgenes normale foderblanding.
Harefoderets sammensætning afviger fra de øvrige 2 blandinger foruden ved indholdet af tørret sukkerroeaffald ved også at have et ret højt indhold af solsikkeskrå og intet sojaskrå, der ellers er et af dyre- nes foretrukne fodermidler. Træstofniveauet har kunnet fastholdes, fordi sukkerroeaffald har et ret højt træstofindhold og ved at basere proteintilskuddet på solsikkeskrå.
Tabel 3.3 Forskellige foderblandingers sammensætning The composition of three different
Fodermiddel (%)
Sukkerroeaffald, tørret Grønmel
Byg Havre Hvedeklid Solsikkeskrå Sojaskrå Melasse
Vegetabilsk fedt Mineral- og vitaminbl.
FE i 100 kg foder Råprotein i tørstof, % Træstof i tørstof, %
Feed components (%) Dried sugar beet pulp Grass meal
Barley OatsWheat bran Sunflower meal Soya bean meal Molasses Vegetable fat
Minerals and vitamins FU/100 kg feed
Crude protein in DM, % Crude fibre in DM, %
feed E-bl.
_ 30 15 30 10 8 4 1 - 2 78 16 16
mixtures Hare- start 21 30 20 5 5 14 - 2 - 3 80 16 16
Handels- blanding
_ 30 26 14 10 11 4 2 1 2 80 15 14
I den daglige tilvækst var der et bemærkelsesværdigt stort udslag til fordel for harestartfoderet. Dette foders høje indhold af roepiller har sandsynligvis øget dyrenes appetit på foderet. Det har formentlig også øget fordøjeligheden af foderets øvrige komponenter, som det blev påvist i et forsøg af Thorbek & Chwalibog (1981), hvor der til pillefoderet blev givet et tilskud af roer.
Tabel 3.4 Resultater Results
Hold Group E
86 73 15 39 88 0,85 2,61 36,4 2,45 3,07 1 1 1
H - s t . 80 76 6 39 86 0,84 2,67 3 9 , 5 2,24 2,84 112
H-bl 78 70 10 39 91 0 , 8 1 2,63 34,4 2,68 3,27 112 Antal dyr v. begyndelse
Antal dyr v. slutning Døde og udsatte, %
Alder v. begyndelse, dage Alder v. slutn., dage Vægt v. beg., kg Vægt v. slutn., kg Daglig tilvækst, g FE pr. kg tilvækst Foder pr. kg tilv., kg Foder pr. dyr/dag, g
No. of youngs., initial 86 No. of youngs, final Mortality, %
Age, initial, days Age, final, days Weight, initial, kg Weight, final, kg Av. daily gain, g FU per kg gain Feed per kg gain, kg Feed/young/day, g
fodret med harestartfoder, medens den i de øvrige hold var på hen- holdsvis 36 og 34 g. Det dårligste vækstresultat ses i holdet, der blev fodret med en indkøbt kaninfoderblanding. Det er vanskeligt at påvise årsagen til den markante forskel mellem dette hold og kon- trolholdet E, idet den eneste reelle forskel i de to foderblandin- gers sammensætning er, at det indkøbte foder har et højere indhold af byg på bekostning af havre.
Den ret høje dødelighed i to af holdene skyldes det under afsnit 3.1 nævnte forhold, at forsøgsstationen blev ramt af en smitsom tarm- betændelse i perioden, hvor disse forsøg blev gennemført. De hur- tigstvoksende dyr kunne åbenbart modstå denne infektion.
Den gennemsnitlige daglige foderoptagelse pr. dyr var ens i de tre hold, medens forbruget af FE pr. kg tilvækst var meget lavt i hol- det, der fik foder indeholdende tørret sukkerroeaffald.
3.3 Formalede kosetter i foderblandingen
Det klare udslag med tilsætning af tørret sukkerroeaffald førte naturligvis til overvejelser om at undersøge, hvor stor en mængde af dette fodermiddel, der skal tilsættes foderblandingen for at opnå et så markant udslag.
Overvejelserne førte til, at der blev taget kontakt til Sukker- fabrikken, Nykøbing Falster, idet man ønskede at afprøve et dansk- produceret foder. Her kunne man tilbyde formalede kosetter, som det blev besluttet at lade indgå i foderblandingen i mængder på hen- holdsvis 10, 15 eller 20%. Kosetterne fremstilles i 10 mm piller, og har følgende sammensætning:
57% tørret sukkerroeaffald 35% melasse
8% vinasse Den kemiske sammensætning var:
11,3% råprotein 10,0% aske 1,2% råfedt 0,8% kalcium 57,0% N-frie ekstraktstoffer 0,1% fosfor 12,0% træstof
Tørstof procenten var på 91,5, og 100 kg indeholdt 80 FE. De anvendte foderblandingers sammensætning er anført i tabel 3.5.
Tabel 3.5 Foderblandinger med forskelligt indhold af kosetter The composition of feed mixtures with dried sugar beet pulp
Fodermiddel {%) Feed components (%) E RIO R15 R20 Kosetter
Byg Havre Grønmel Hvedeklid
Sojaskrå (toasted) Solsikkeskrå Roemelasse
Vitamin- og mineralbl.
FE i 100 kg foder Råprotein i tørstof, % Træstof i tørstof, %
Dried sugar beet pulp Bar ley
Oats Grass meal Wheat bran Soya bean meal Sunflower meal Molasses
Vitamins and minerals FU/100 kg feed
Crude protein in DM, % Crude fibre in DM, %
0 15 30 30 10 4 8 1 2 78 16 16
10 14 20 30 10 5 8 1 2 78 16 15
15 14 15 30 10 5 8 1 2 79 16 15
20 14 8 30 10 5 10 1 2 78 16 15
Da kosetterne indeholder 3 5 % melasse og har et højere indhold af træ- stof end kornet, måtte det være et velegnet supplement i en foder- blanding til kaniner.
Forsøget viste da også, som det fremgår af tabel 3.6, at når 20% af kornet blev ombyttet med 2 0 % kosetter, forbedredes den daglige til- vækst fra 36 g i kontrolholdet (E) til 39 g i forsøgshold R20, men det ser til gengæld ud til, at der skal tilsættes mindst 2 0 % af dette fodermiddel, før der opnås en tydelig forbedring af væksthastigheden, idet et tilskud på henholdsvis 10 og 15% kosetter ikke gav en højere daglig tilvækst end det, der blev noteret i kontrolholdet.
Den af Thorbek og Chwalibog (1981) og ligeledes af Jensen & Tuxen (1982) observerede bedre ædelyst og dermed bedre daglig tilvækst hos dyr, der blev fodret med små roemængder, blev ikke noteret her. Det skyldes formentlig, at roefoderet her blev givet som tørfoder.
4 i forsøgsholdene.
Forsøget viste, at med sigte på såvel sundhedstilstand som vækst- hastighed vil 20% kosetter være et udmærket tilskud til kaninfoder- blandinger. Man bør dog sikre sig, at kosetterne som her er af god kvalitet.
Tabel 3.6 Resultater Results
Hold Group RIO R15 R20
Antal dyr v.begyndelse Antal dyr v.slutning Døde og udsatte, % Alder v. beg., dage Alder v. slutn., dage Vægt v. beg., kg Vægt v. slutn., kg Daglig tilvækst, g FE pr. kg tilvækst Foder pr.kg tilv., kg Foder pr. dyr/dag, g
No. og youngs, initial 101 No. of youngs, final 100 Mortality, % 1,0 Age, initial, days 39 Age, final, days 88 Weight, initial, kg 0,86 Weight, final, kg 2,60 Av. daily gain, g 36,1 FU per kg gain 2,76 Feed per kg gain, kg 3,45 Feed/young/day, g 125
0 2
98 95 3,1 40 90 ,88 ,61
0 2
104 101 2,9 40 89 ,83 ,64
0 2
98 98 0 39 84 ,85 ,61 34,8 36,8 39,2 2,73 2,65 2,52 3,54 3,27 3,22 123 121 126
3.4 Forsøg med foder indeholdende rester fra forskellige sprøjte- midler
Med det formål at undersøge, om de i landbruget anvendte sprøjte- midler til ukrudtsbekæmpelse eller til hæmning af planternes vækst kan have negativ indflydelse på dyrenes sundhed, vækst og reproduk- tion, er der gennemført en serie forsøg med anvendelse af halm og korn fra såvel behandlede som ubehandlede parceller.
I forsøgene med kaniner blev halmen formalet og iblandet foderet før pilleteringen. Flere forsøg (Jensen & Rasmussen, 1983; Jensen et al, 1986) har vist, at 25% halm i foderblandingen til kaniner har en po- sitiv effekt på dyrenes ædelyst, vækst og sundhedstilstand, men den i disse forsøg anvendte halm var høstet på usprøjtede parceller. På denne baggrund blev det fundet relevant at få belyst, om halm og korn fra forskelligt sprøjtede parceller kunne give bivirkninger hos dy- rene .
Første del af forsøget, der omhandler dyrenes vækst og levedygtighed i tiden fra fravænning og til slagtning, er meddelt i 642. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Der kunne ikke påvises negativ ind- flydelse ved fodring med foder indeholdende rester fra Roundup og Cerone.
Fortsættelsen af forsøget var derfor koncentreret om reproduktion og ungernes vækst i dieperioden.
3.4.1 Forsøgsplan
I forsøget anvendtes byg og byghalm høstet på en mark på Ammitsbøl Skovgaard ved Vejle. Marken var inddelt i 5 parceller, der blev be- handlet efter følgende plan:
1-N : ubehandlet
2-R1: sprøjtet med Roundup i normal dosis 12 dage før høst 3-R2: sprøjtet med Roundup i dobbelt dosis 3 dage før høst 4-S : sprøjtet med Cerone i normal dosis den 24. juni
5-RIS: sprøjtet med Cerone den 24. juni og med Roundup 12 dage før høst. Begge midler anvendtes i normal dosis.
Roundup er et ukrudtsmiddel, medens Cerone er et ståforkortningsmid- del. Det virksomme stof i Roundup er Glyphosat, hvoraf der i 2-Rl-halmen blev påvist 22 mg pr. kg halm og i 2-R1 byg måltes 1,4 mg pr. kg kerne. I halmen til hold 5-RIS påvistes 16,8 mg Glyphosat pr.
kg halm i kornet 2,1 mg pr. kg. Der blev ikke analyseret for rester af Cerone.
Da denne del af forsøget omhandlede hunnernes reproduktionsegen- skaber, indgik hannerne ikke i fodringsforsøget. Alle hanner blev fodret med forsøgsstationens normale foderblanding og blev parret med hunnerne på tværs af forsøgsholdene.
For at sikre størst mulig kendskab til oprindelsen af de anvendte fodermidler, blev foderblandingen sammensat så enkelt som muligt.
Havren var høstet på arealer tilhørende Forsøgsanlæg Foulum, hvor der var sikkerhed for, at der ikke var anvendt sprøjtemidler. Kun soja- skrå var importeret, men det skønnedes lidet sandsynligt, at nogle af de nævnte sprøjtemidler ville være anvendt på denne afgrøde.
Byghalm, formalet Byg
Havre Grønmel
Sojaskrå, toasted Melasse, roe
Mineral- og vitaminbl.
Barley straw, rolled Barley
Oats Grass meal Soya bean meal Molasses
Mineral and vitamin mix.
25 21 25 16 8 3 2
Den eneste forskel i foderet til de tre hold var således, at halm og kerne var høstet på forskelligt behandlede parceller i samme mark.
Foderblandingerne indeholdt 80 FE pr. 100 kg foder med 16% råprotein og 17% træstof i tørstoffet.
3.4.2 Reproduktionsresultater
I de forsøgshold, hvis vækstresultater tidligere er meddelt (Jensen &
Petersen, 1988) udvalgtes avishunner efter de sædvanlige kriterier - normal daglig tilvækst og ingen døde kuldsøskende. Disse avishunner indgik i forsøgets næste fase, hvor indflydelsen på avisresultatet og afkommets vækst skulle belyses. Hunnerne var således fodret med foder indeholdende rester af pågældende sprøjtemiddel fra de ca. 16 dage gamle begyndte at optage fast føde, og til det 2. kuld unger var fra- vænnet.
Resultatet vedrørende reproduktionen er anført i tabel 3.8, hvor det ses, at kontrolholdet 1-N, hvis foderblanding indeholdt halm og korn fra usprøjtet parcel, havde den højeste drægtighedsprocent, medens hold 2-R1, hvis foder indeholdt rester af Roundup, havde den laveste.
Hold 5-RIS, hvis foder indeholdt rester fra såvel Roundup- som Ceronebehandlingen, havde en drægtighedsprocent svarende til sta- tionsgennemsnit for 1. gangs parrede hunner. En chia-test viste, at der ikke var signifikante forskelle mellem de anførte drægtigheds- procenter.
Afstanden mellem 1. og 2. kuld og ligeledes mellem 2. og 3. kuld var større hos hunner, der var fodret med halm og korn fra ubehandlet parcel end hos hunner fodret med foder fra behandlede parceller.
Kuldstørrelsen synes at være svagt påvirket i hold 2-R1, hvor der ved
folingen gennemsnitligt var en unge mindre end i de to øvrige kuld, men skulle ungetallet være påvirket af foderets indhold af Glyphosat- rester, måtte dette også være fremkommet i hold 5-RIS, hvor dyrene optog praktisk taget samme mængde Glyphosat som dyrene i hold 2-Rl.
Af tabellen fremgår det imidlertid, at ungetallet var ens i holdene 1-N og 5-RIS.
Tabel 3.8 Reproduktion
Hold
Antal hunner indsat Antal hunner døde Antal løbninger Antal folinger Antal kastninger Drægtighedsprocent Antal dage mellem
1. og 2. kuld 2. og 3. kuld Antal unger født Antal unger fravænnet Antal unger pr. kuld
ved fødsel ved fravænning
Reproduction Group
No. of does, initial No. of does, dead No. of matings No. of litters No. of castings Fertile, % Time from
1st to 2nd litter, days 2nd to 3rd litter, days No. of kids, born
No. of kids, at weaning No. of kids/litter
at birth at weaning
1-N 25 2 52 50 0 96 92 97 449 349 9,0 7,0
2-Rl 26
2 62 54 2 90 84 71 412 348 7,6 6,4
5-RIS 29
2 72 66 0 92 87 80 587 458 8,9 6,9
Det store frafald af unger i tiden fra fødsel til fravænning skyldes, at kuldene reguleres til 8 unger, svarende til antallet af dievorter hos hunnen. I nogle kuld fødes op til 16 unger, medens andre kuld kun omfatter 3-4 unger. Såvidt det er muligt placeres overtallige unger hos hunner med små kuld, men det kræver, at de to hunner foler på samme tid.
3.4.3 Ungers og ungdyrs vækst
For at undersøge om ungernes vækst og levedygtighed i dieperioden påvirkedes af mødrenes optagelse af de nævnte herbicidrester beslut- tedes at foretage en vejning af ungerne ved henholdsvis fødsel, 14 og 28 dages alderen samt ved fravænning.
Disse vejninger er imidlertid meget arbejdskrævende, hvorfor det blev vedtaget at fastlægge antallet til 200 unger i hvert kuld og lade dette antal være repræsentativt for det i tabel 3.8 anførte antal af fravænnede unger.
Sundhedstilstanden var overordentlig god, da ingen af de 600 indsatte unger måtte udgå.
Tabel 3.9 Ungernes vækst i dieperioden Growth rate before weaning
Hold Group 1-N 2-R1 5-RIS
Antal unger
Vægt ved fødsel, g Vægt 14 dg. gamle, g Vægt 28 dg. gamle, g Vægt 39 dg. gamle, g
Dgl. tilvækst 0-39 dg., g Av. daily gain, g No. of
Weight Weight Weight Weight
kids at at at at
birth, g 14 28 39
days, days, days,
9 9 9
200 59 211 479 847
200 61 210 469 842
200 58 211 474 831
20 20 20
I den følgende vækstperiode fra fravænning til slagtning indgik disse ungdyr i andre forsøg, men på de normalt fodrede dyr i disse hold er der foretaget en opgørelse over vækst og sundhedstilstand i denne vækstfase. Resultatet er anført i tabel 3.10.
Tabel 3.10 Ungdyrenes vækst og levedygtighed Growth rate and mortality
Hold Group 1-N 2-R1 5-RIS
Antal dyr indsat Døde og udsatte, % Alder v. beg., dage Alder v. slutn., dage Vægt v. beg., kg Vægt v. slutn., kg Daglig tilvækst, g
No.- og youngs :
Mortality, %
initial Åge, initial, days Age, final, days Weight, initial, kg Weight, final, kg Av. daily gain, g
128 0,8 39 89 0,81 2,59
126 1,6 39 89 0,82 2,60
127 1,3 39 89 0,82 2,59 36,0 35,6 35,5
Der blev noteret en meget lav dødelighed i alle tre hold, men selvom den synes at være en smule højere i de to forsøghold, er der kun tale om, at der døde ét dyr i kontrolholdet og to i hvert af de to øvrige hold. Den daglige tilvækst var ens i alle 3 hold med 36 g.
Dyrenes mødre var i hele opvækstperioden og gennem drægtigheds- og diegivningsperioden fodret med foder indeholdende Glyphosat og Etephon i mængder, der vil kunne findes i afgrøden efter normal sprøjtning, men rester fra sprøjtemidlerne påvirkede ikke dyrenes re-
produktion og levedygtighed, ligesom afkommets vækst og sundheds- tilstand var upåvirket.
3.4.4 Foder indeholdende rester af Roundup efter sprøjtning med dob- belt dosis eller normal dosis Cerone
Kontrolholdets foder var tilsat byg og byghalm fra parcel (1-N), der var ubehandlet. Parcel 3-R2 var sprøjtet med Roundup i dobbelt dosis 3-4 dage før høst, og halm og korn fra denne parcel anvendtes til hold (3-R2). Afgrøden til det 3. hold var høstet på en parcel, der den 24. juni var sprøjtet med Cerone i normal dosis.
Den kemiske analyse påviste et indhold af Glyphosat på 6,4 mg pr. kg kerne og 51,7 mg pr. kg halm.
Tabel 3.11 Reproduktionsresultater Reproduction
Hold Group 1-N 3-R2 4-S Antal hunner parret
Antal hunner folet Drægtighedsprocent Antal unger født Antal unger pr. kuld:
ved fødsel ved fravænning ved slagtning
No. of matings No. of litters Fertile, % No. of kids born No. of kids/litter :
Bom Weaned Slaughtered
33 28 85 261 9,3 7,0 6,5
33 27 82 225 8,3 7,0 6,6
32 26 81 239 9,2 7,7 6,8
Forsøgsfoderet tildeltes fra 1 måned før parringerne skulle begynde, og fodring med dette foder fortsatte til alle kuld var fravænnede. En chi2-test viste, at forskellen på 4 i drægtighedsprocenten mellem hold 1-N og hold 4-S ikke var signifikant.
En behandling med Roundup i dobbelt dosis gav med de tildelte mængder af halm og korn ikke større udslag på drægtighedsprocenten end det, der tidligere blev påvist ved sprøjtning med normal dosis.
En variation i drægtighedsprocenten kan være årstidsbestemt, idet fældeperioderne forår og efterår giver mindre brunst, end det ses i vinter og sommertiden. Resultaterne fra de forskellige forsøgsserier kan derfor ikke umiddelbart sammenholdes, da de ikke er gennemført på samme årstid.
tre hold såvel før som efter fravænning.
3.4.5 Etephon iblandet foderet
Det 3. forsøg i denne serie havde til formål at undersøge, om rester af stråforkortningsmidlet Cerone ville kunne påvirke dyrenes repro- duktion. For at sikre at midlet ETEPHON, der er det virksomme stof i Cerone, forefandtes i foderet, blev det opblandet i hvedestrømel, der
tilsattes foderblandingen.
Midlet blev leveret af Statens Planteavlsforsøg, Planteværnscentret, Flakkebjerg, hvor der blev foretaget opblanding af 302,5 mg Etephon i 500 g hvedestrømel til hold II og 605 g til hold III. Disse mængder tilsat 500 kg forsøgsfoder svarer til de forventede maksimale rest- koncentrationer, når kornet behandles med henholdsvis normal og dob- belt dosis sprøjtevæske. Foderblandingen til hold I blev iblandet 500 g hvedestrømel uden Etephon. Af hver blanding fremstilledes 500 kg forsøgsfoder.
De tre hold bestod hver af 26 unge avishunner, der blev fodret med den respektive foderblanding fra 1 måned før parring, og til alle unger var fravænnede. Dyrene ville således optage sprøjtemidlet før og under parrings-, drægtigheds- og diegivningstid.
Tabel 3.12 Reproduktion hos avishunner fodret med foder indholdende Etephon
Reproduction results from does fed feedmixture involving Etephon
Hold Group I II III Etephon
Antal hunner parret Antal hunner folet Drægtighedsprocent Antal unger født Unger pr. kuld:
Født Fravænnet Slagtet
Etephon No. of matings No. of litters Fertile, % No. of kids, born No. kids/litter :
Born Weaned Slaughtered
_ 26 22 85 168 7,6 6,2 5,7
+ 26 23 88 176 7,7 6,0 5,7
+ + 26 19 73 164 8,6 7,2 6,7
D r æ g t i g h e d s p r o c e n t e r n e v a r o g s å i disse f o r s ø g lavere end i d e t f ø r - ste f o r s ø g . Å r s a g e n h e r t i l m å s ø g e s i d e t f o r h o l d , at p a r r i n g e r n e b e -
gyndte i november måned, hvor fældeperioden endnu ikke kan påregnes at være helt afsluttet.
Det fremgår imidlertid af tabel 3.12, at når indholdet af Etephon svarede til restkoncentration fra sprøjtning med dobbelt dosis, var drægtighedsprocenten væsentlig under det normale niveau, medens der ikke kunne påvises negativ påvirkning ved normal sprøjtedosis. De påviste forskelle mellem de tre hold var imidlertid ikke signifikante i henhold til en chi2-test.
Til gengæld for den lavere drægtighedsprocent var kuldene større, så- ledes at der totalt blev slagtet flere ungdyr fra hvert af forsøgs- holdene end fra hold I. Denne forskel kan vanskeligt begrundes i forsøgsfoderet, men den viser, at reproduktionen, målt i antallet af slagtefærdigt afkom, ikke blev skadet ved Etephonholdigt foder.
De i tabel 3.12 anførte ungers vækst og levedygtighed er vist i tabel 3.13. Ungdyrene indgik også her i andre forsøg efter fravænningen, hvorfor opgørelsen kun omfatter kontrolholdene, der blev fodret med forsøgsstationens normale foderblanding.
Tabel 3.13 Vækst og levedygtighed efter fravænning
Mortality and growth rate after weaning
Hold Group I II III Antal dyr indsat No.- of youngs, initial
Døde og udsatte, % Mortality, % Alder v. slagtn., dage Age, final, days Vægt v. slutn., kg Weight, final, kg
Daglig tilvækst, g Av. daily gain, g 34,3 35,8 37,0 Sundhedstilstanden var ikke påvirket af mødrenes optagelse af Cerone- holdigt foder. Den daglige tilvækst i forsøgsholdene var fuldt ud på højde med kontrolholdets. Desværre blev ungernes fødselsvægt ikke registreret i dette forsøg. Det kunne have haft interesse at få oplyst, om der var vækstforskelle i fosterstadiet.
I dette forsøg påvistes ingen negative udslag på ungetal og ungernes vækst og levedygtighed, når mødrene var tildelt foder indeholdende restkoncentrationer fra Cerone.
I de under 3.4 beskrevne forsøg blev hunnerne parret én gang, og ikke drægtige hunner indgik som sådanne i statistikken. Dette er ikke ens- betydende med, at dyrene var sterile. De fleste blev drægtige i den
4 , 785 90 2,61
5 , 277 88 2,62
1 , 566 89 2,61
bliver drægtige.
Disse forsøg skulle fokusere på herbicidresters eventulle påvirkning af hunnernes reproduktionsevne. Hannerne blev fodret med forsøgsstal- dens normale foderblanding og parredes med hunnerne i de forskellige hold.
Problemstillingen bør belyses yderligere i forsøg, hvor såvel hanner som hunner fodres med kontrol- og forsøgsfoder. Herved vil det kunne klarlægges, om der opstår problemer, når begge køn optager disse stoffer. Eventuelt vil det kunne belyses, om en påvirkning er mere udpræget hos hanner end hos hunner.
4 INDIVIDPRØVER AF ANGORAHANNER
Efter henvendelse fra Fællesudvalget til Kaninavlens Fremme accepte- rede Statens Husdyrbrugsforsøgs Afdeling for Forsøg med Fjerkræ og Kaniner i 1985 at genoptage testningen af angoraavlernes avlsmateri- ale ved at etablere individprøver af unge avishanner. Reglerne for disse er anført i 624. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg.
Baggrunden for at gennemføre denne aktivitet alene for hanner er dels for ikke at huse de to køn i samme stald, men især for at afprøve flest mulig hanner, da disse kan give væsentlig mere afkom end hun- nerne .
Det er et almindeligt anerkendt princip at basere den genetiske frem- gang på handyrene, hvorved de ønskede arvelige egenskaber hurtigt kan manifesteres i pågældende population.
Siden individprøverne påbegyndtes i 1986 er der årligt gennemført 2 prøver med indsættelse henholdsvis den 1. december og den 1. juni.
4.1 Prøvernes omfang
Til den første prøve i 1988 indsendtes 92 hanner og i den 2. prøve blev der indsat 94. I alt testedes således 186 hanner, der kom fra 23 forskellige besætninger. Fra 18 besætninger indsattes dyr i begge prøver.
Tabel 4.1 Oplysninger om de enkelte hanner Information about the bucks
Ejer Owner
Reg.
nr.
Herd no.
Nr.
No.
Øre- mrk.
Ear mark
Født Born
Far Sire
Mor Dam
Farfar Pat.
grand- father
Morfc Mat.
grana fathe Agergaard Angora/Uld
Odensevej 185 5600 Fåborg
021 F8001 70902 2009 61213 61218 60302 60301 F8002 70901 2009 61213 61218 60302 60302 F8003 70906 2009 6.5.89 7.5.106 104321 4.4.(
F8004 70907 2009 6.5.89 7.5.106 104321 4.4.(
F8005 70980 1709 61213 61202 60302 F8006 70979 1709 61213 61202 60302 F8007 70988 1609 61203 61207 60302 F8008 70989 1609 61203 61207 60302
60301 6030:
60301 60301
Owner
Stegeagergård Angora Egsgyden 17, Horne 5600 Fåborg
Statens Husdyrbrugs- forsøg, Boks 39, 8830 Tjele Raskgård Angora Nr. Lynderupvej 31 6830 Nr. Nebel Ravnsborg Angora Bandholmvej 11 4943 Torrig Meta Christensen Adserbøl, 6650 Brørup Hans Chr. Hansen Gammelbyvej 40, Vejen Else Friis, Rødding Nicolai Agger Gammelgårdsvej 4 6580 Vamdrup
Kolding Udviklings- Højskole
E s b j e r g v e j 138 6000 K o l d i n g V i l l y V e s t e r g a a r d T j e l e v e j 37 8 8 3 0 T j e l e Else A a . H a n s e n V a r r e g å r d s v e j 8 V e e r s t
6 6 0 0 V e j e n Lis N y m a n d B r e d h o v e j 9 6862 T i s t r u p Else Kjær
S k r ø b v e j 4, S p a n d e t 6760 Ribe
Herd no . 016
011
032
049 004 048 029 012
025
038
042
020
040 No.
F 8 0 0 9 F 8 0 1 0 F8011 F 8 0 1 2 F 8 0 1 3 F 8 0 1 4 F 8 0 1 5 F 8 0 1 6 F 8 0 1 7 F 8 0 1 8 F 8 0 1 9 F 8 0 2 0 F 8 0 2 1 F 8 0 2 2 F 8 0 2 3 F 8 0 2 5 F 8 0 2 6 F 8 0 2 7 F 8 0 2 8 F 8 0 3 0 F 8 0 3 1 F 8 0 3 2 F 8 0 3 3 F 8 0 3 4 F 8 0 3 5 F 8 0 3 6 F 8 0 3 7 F 8 0 3 8 F 8 0 3 9 F 8 0 4 0 F8041 F 804 3 F 8 0 4 5 F 8 0 4 6 F 8 0 4 7 F 8 0 4 8 F 8 0 4 9 F 8 0 5 0 F 8 0 5 1 F 8 0 5 2 F 8 0 5 3 F 8 0 5 4 F 8 0 5 5 F 8 0 5 6 F 8 0 5 8 F8059 F 8 0 6 1 F 8 0 6 2 F 8 0 6 3 F 8 0 6 4
Ear mark
70902 70901 71005 71001 322 324 353 354 70911 70910 70920 70921 70924 70927 70933 70904 70902 73958 73959 7930 73801 73802 73803 73804 73805 73806 71012 71013 70819 70821 70815 70901 70907 70908 70925 70926 7913 7915 7906 7905 7917 7916 92984 92986 92976 93380 7927 7919 7925 7917
Born 1609 1609 0610 0610 0609 0609 2509 2509 2509 2509 3009 3009 1809 1809 1709 1409 1409 2209 2209 2609 1809 1809 1709 1709 1809 1809 0510 0510 3108 3108 3108 1009 1109 1109 1609 1609 0809 0809 0709 0709 3009 3009 2209 2209 1809 1909 2609 2409 2609 2409
Sire 60204 60204 60204 60204 0032 0032 0032 0032 51291 51291 60902 60902 51082 51082 51082 F6096 F6096 62357 62357 51207 63731 63731 63302 63302 63302 63302 60934 60934 60419 60419 60819 F7017 F7017 F7017 F7017 F7017 F7094 F7094 F7094 F7094 F7094 F7094 3433 3433 3433 3433 60352 60352 60352 60352
Dam 60506 60506 195 195 0190 0190 0051 0051 8580 8580 70104 70104 605212 605212 04312 61204 61204 723513 723513 5908 61019 61019 63478 63478 61003 61003 5003 5003 5706 5706 60914 0958 61002 61002 60308 60308 60313 60313 60619 60619 7305 7305 60342 60342 60348 60347 6728 6412 6728 6412
grand- father 105 105 105 105 5612 5612 5612 5612 4454 4454 51075 51075 B404 B404 B404 5331 5331 50604 50604 5535 5642 5642 5665 5665 5665 5665 5503 5503 31223 31223 5713 5613 5613 5613 5613 5613 3433 3433 3433 3433 3433 3433 9284 9284 9284 9284 50924 50924 50924 50924
grand father
566 566 40A8 40A8 1232 1232 5624 5624 5524 5524 433 3433 3L32 3L32 3L32 51150 51150 24135 24135 4926 44507 44507 73804 73804 44507 44507 41102 41102 4403 4403 5503 3512 1001 1001 1073 1073 5519 5519 51034 51034 60105 60105 4454 4454 4454 4454 5526 5526 5526 5526
Ejer Owner
Frifeldt Angora Hedebovej 7 6780 Skærbæk Berit Kusk-Hansen Fjederholtvej 4, Lind 7400 Herning
Hærvejens Angora Center
Hærvejen 100 7182 Bredsten
Inga Lei
Hytkærvej 15, Marstrup 6100 Haderslev
Frifeldt Angora
Else Kjær Jan H. Pedersen Hannevangvej 65 6852 Billund Villy Vestergaard
Reg.
nr.
Herd no.
039
022
035
014
039
040 031
038 Nr.
No.
F8065 F8066 F8067 F8068 F8069 F8071 F8072 F8073 F8075 F8076 F8077 F8078 F8079 F8080 F8081 F8082 F8083 F8084 F8085 F8086 F8087 F8088 F8089 F8090 F8091 F8092 F8201 F8202 F8203 F8205 F8206 F8207 F8208 F8209 F8210 F8211 F8212 F8213 F8214 F8215 F8216 F8217 F8219 F8220 F8221 F8222 F8223 F8224
Øre- mrk.
Ear mark
79230 79226 79228 79229 79231 70943 70803 70941 70921 70911 70831 70913 70901 70902 70907 70908 70912 70913 70919 70920 70901 70902 70905 70906 70907 70908 8335 8336 8331 8318 8319 8326 8325 8343 8343 8229 8229 80302 80301 80401 80402 80311 8301 8302 8304 8305 8311 8312
Født Born 1309 1109 1209 1209 1309 1509 2508 1509 0309 1009 2508 1009 1009 1009 1009 1009 1009 1009 1109 1109 1409 1409 1709 1709 1409 1409 2603 2603 0703 0503 0503 0503 0503 2603 2603 2903 2903 2603 2603 0104 0104 3003 1503 1503 1603 1603 1703 1703
Far Sire
6901 6901 6904 6904 6901 F6099 F6099 F6099 60639 60651 F6099 60651 60608 60608 61001 61001 41122 41122 61001 61001 3633 3633 3633 3633 56369 56369 76170 76170 F7036 F7247 F7247 5811 5811 5811 5811 5526 5526 F7263 F7263 F7263 F7263 F7263 F7017 F7017 60416 60416 F7O17 F7017
Mor Dam
61236 61247 61221 61221 61236 51214 61018 51214 61012 50718 61018 50718 61002 61002 60601 60601 60604 60604 5331 5331 60624 60624 70122 70122 61202 61202 61281 61281 65173 69056 69056 61287 61287 51262 51262 7102 7102 70421 70421 70422 70422 70712 70506 70506 6910 6910 70507 70507
Farfar Pat.
grand- father 5524 5524 84319 84319 5524 5624 5624 5624 5103 51017 5624 51017 3433 3433 4353 4353 3655 3655 4353 4353 5530 5530 5530 5530 35323 35323 6901 6901 5524 65195 65195 84105 84105 84105 84105 3433 3433 60323 60323 60323 60323 60323 5613 5613 102 102 5613 5613
Morfar Mat.
grand father
65195 51075 3693 3693 65195 5103 50713 5103 50713 40510 50713 40510 50330 50330 4491 4491 4491 4491 3693 3693 50924 50924 50924 50924 60312 60312 65195 65195 51075 5811 5811 3693 3693 41274 41274 60352 60352 51246 51246 51246 51246 60503 5601 5601 5613 5613 5601 5601
Owner
Else Aa. Hansen
Dragsholm Angora Gislingevej 4 4571 Grevinge
Statens Husdyrbrugs- forsøg
Else Friis
Korsebjerghave Angora 5491 Blommenslyst Stegeagerg&rd Angora Egsgyden 17, FÅborg Agergaard Angora/Uld 5600 Fåborg
Karen M. Ross-Hansen Vardevej 76
6880 Tarm
Berit Kusk-Hansen
Anni Jochumsen 7861 Balling Nicolai Agger
Herd no.
042
015
011
029
003 016 021
002
022
028 012
No.
F8225 F8226 F8227 F8228 F8229 F8230 F8231 F8232 F8233 F8234 F8235 F8236 F8237 F8238 F8239 F8240 F8241 F8242 F8243 F8244 F8245 F8246 F8247 F8248 F8249 F8250 F8251 F8252 F8253 F8254 F8255 F8256 F8257 F8258 F8259 F8260 F8262 F8263 F8264 F8265 F8266 F8267 F8268 F8269 F8270 F8271 F8272 F8273 F8274 F8275
Ear mark
8307 8302 8306 8304 8301 8303 80406 80407 80402 80401 456 457 464 465 8340 8341 8344 8345 8350 8351 80201 80202 80401 80402 80308 80370 80310 80314 80313 80312 80316 80315 80308 80309 80302 80301 80311 80321 80323 80331 80335 80441 80443 80451 80453 80301 80302 81202 81201 81203
Born 0403 0503 0403 0503 0503 0503 1004 1004 0604 0604 2702 2702 0503 0503 1103 1103 1603 1603 2203 2203 0602 0602 0204 0204 1603 1603 2003 2003 1203 1203 1303 1303 1203 1203 1103 1103 0803 0903 0903 2803 2803 1104 1104 1104 1104 2603 2603 2403 2403 2403
Sire 62253 F7094 62253 F7094 F7094 F7094 70709 70739 F7097 F7097 0243 0243 0243 0243 6948 6948 51207 51207 60907 60907 0262 0262 F7300 F7300 70561 70561 61203 61203 5614 5614 60608 60608 60608 60608 51011 51011 F7270 60639 60639 F7267 F7267 F6099 F6099 F6099 F6099 F7053 F7053 72513 72513 72513
Dam 7603 61103 7603 61103 61103 61103 61005 61005 70323 70323 0291 0291 0292 0292 7627 7627 5908 5908 7203 7203 70603 70603 60310 60310 70564 70564 61202 61202 50907 50907 60905 60905 70306 70306 70511 70511 70310 61280 61280 70962 70962 51002 51002 61012 61012 54678 54678 72909 72909 72913
grand- father 5665 3433 5665 3433 3433 3433 F7092 F7092 3433 3433 5612 5612 5612 5612 51207 51207 5535 5535 51150 51150 0004 0004 105 105 F6076 F6076 F6076 F6076 146 146 5813 5813 5813 5813 4607 4607 51217 5103 5103 60323 60323 5624 5624 5624 5624 51106 51106 5665 5665 5665
grand father
60105 5714 60105 5714 5714 5714 5207 5207 F6035 F6035
XXX XXX XXX XXX
60907 60907 4926 4926 51207 51207 60412 60412 566 566 F6076 F6076 F6076 F6076 4607 4607 5414 5414 51011 51011 5614 5614 F6099 F6099 F6099 F6099 F6099 5106 5106 50713 50713 41650 41650 63302 63302 63302
Ejer
Owner
Hans Chr. Hansen
Meta Christensen
Lis Nymand
Reg.
nr . Herd no.
048
004
020 Nr.
No.
F8276 F8277 F8278 F8279 F8280 F8281 F8282 F8283 F8284 F8286 F8287 F8288 F8289 F8290 F8291 F8292 F8293 F8294
ßre- mrk.
Ear mark 81204 81207 81208 81172 81173 81278 81277 81283 81282 80326 80316 80317 80304 80303 80321 80323 80308 80310
Født Born 2403 2403 2403 1503 1503 2603 2603 2703 2703 2603 2303 2303 1703 1703 2403 2403 3003 3003
Far
Sire 72513 70173 70173 F7062 F7062 F7062 F7062 F7212 F7212 70621 70621 70621 F7210 F7210 70621 70621 77592 77592
Mor Dam 72913 72902 72902 51125 51125 62399 62399 62398 62398 61213 70501 70501 70502 70502 61032 61032 63581 63581
Farfar Pat.
grand- father 5665 60304 60304 51150 51150 51150 51150 75166 75166 3633 3633 3633 51207 51207 3633 3633 5813 5813
Morfar Mat.
grand father 63302
5665 5665 308 308 50604 50604 50604 50604 F6096 51150 51150 51150 51150 51150 51150 3433 3433
Antallet af hanner fra de enkelte besætninger varierer fra 2 til 16.
Generelt indsætter den enkelte ejer 4-6 dyr i hver prøve. Efter reglerne skal der indsættes 2 hanner fra samme kuld.
4.2 Uldydelse
Som det fremgår af tabel 4.2 er der en betydelig variation i de arve- lige egenskaber for uldydelse, der beregnet på årsbasis varierer fra 674 til 1508 g uld. Prøveperioden er alderen fra 5 til 8 måneder, hvor dyrene opnår den maksimale uldydelse, men af praktiske årsager er intervallet afkortet til 84 dage, på hvilket grundlag årsydelsen beregnes.
I de to prøveperioder i 1988 var den gennemsnitlige ydelse på samme niveau, idet der i 1. prøve blev noteret en ydelse på 1114 g uld, mod 1105 g i 2. periode. I de to prøver gav 13 hanner over 1300 g uld, og 42 opnåede en ydelse på 1200 g eller mere. Det lavestydende dyr gav under 700 g, og 2 2 % af dyrene gav mindre end 1000 g, medens 53% op- nåede en ydelse på mellem 1000 og 1200 g. Når enkelte hanner kan præstere over 1500 g uld, er det vist, at der findes særdeles gode ydelsesanlæg i den danske angorabestand.
Han nr.
Male nr.
Uld, pr.
Wool per
g år
> 9 year
Y- tal In- dex
%
% uld 1. 2
wool 1. 2
i sortering . FI F2
in olaaa . FI F2
Vægt, 5 mdr . Weight S mth.
kg 8 8
ved mdr.
kg at mth.
Kg pr.
per foder
år feed
year FE/kg uld FU/kg wool 1508
1469 1443 1390 1338 1273 1273 1243 1247 1251 1247 1247 1251 1238 1217 1221 1217 1225 1230 1217 1221 1195 1208 1208 1178 1182 1173 1191 1178 1186 1182 1151 1165 1156 1156 1165 1160 1147 1143 1130 1134 1108 1125 1112 1112 1117 1121
118 116 115 112 110 107 107 106 106 106 106 106 106 106 105 105 105 105 105 105 105 104 104 104 103 103 103 103 103 103 103 102 102 102 102 102 102 101 101 101 101 100 100 100 100 100 100
61 69 80 63 47 66 53 68 60 59 54 49 48 24 69 67 66 64 56 50 19 71 64 63 71 63 62 61 61 55 51 64 62 62 57 56 53 58 53 53 51 77 67 52 50 47 37
5 8 2 5 18 1 6 0 0 9 10 7 7 25 0 2 3 0 16 6 7 0 2 4 1 1 8 0 4 11 4 7 8 9 15 3 7 6 0 1 10 0 1 9 4 7 5
24 10 7 20 19 8 26 15 30 17 22 24 36 36 24 16 23 27 14 32 58 13 27 20 12 27 20 29 17 25 25 26 16 12 14 27 32 28 19 30 23 19 22 27 32 39 37
10 13 11 12 16 25 15 17 10 15 14 20 9 15 7 15 8 9 14 12 16 16 7 13 16 9 10 10 18 9 20 3 14 17 14 14 8 8 28 16 16 4 10 12 14 7 21
3,44 3,04 2,92 3,26 3,25 3,13 3,06 2,97 3,45 3,26 2,77 3,31 3,14 3,11 3,00 3,32 3,01 3,32 3,06 3,37 3,02 3,36 3,34 3,62 3,28 3,33 3,12 3,08 3,10 3,24 3,13 3,27 2,97 3,13 2,98 3,12 2,82 3,57 3,36 3,26 2,75 3,21 3, 15 3,19 2,72 3,16 2,75
4,62 3,82 3,66 3,72 3,66 3,87 3,49 4,04 4,27 4,15 3,07 3,97 3,62 3,37 4,28 4,36 3,98 4,47 3,90 4,47 4,02 4,52 4,04 4,42 4,00 3,92 3,96 4,32 4,10 3,67 3,60 4,27 3,78 3,76 3,77 3,82 3,70 4,29 3,77 3,96 3,88 4,21 3,67 4,41 3,52 3,87 3,32
92,0 81,2 83,8 81,2 82,5 83,0 81,7 86,9 92,1 89,5 76,0 89,5 81,2 70,8 92,1 92,5 83,0 94,2 90,0 91,6 86,9 89,5 83,4 89,0 90,0 85,1 92,5 90,8 86,9 90,0 76,0 90,3 82,5 89, 5 86,9 89,5 91,6 83,8 84,3 85,1 84,3 92,9 81,7 92,5 84,3 82,1 80,0
48,88 44,26 46,51 46,75 49,36 52,15 52,70*) 55,94 59,09 57,22**) 48,78 57,14 51,94 .45,75 60, 57 60,64 54, 57 61, 56 58,52 60,29 56,94 59,93 55,25 58,99**) 61, 11 57,65 63,11 61,02 59,04 60,66 51,47 62,79 56,72 61,95 60,15 61,49 63, 22 58,48 59,01 60,31 59,46 67,14 58,07 66, 56 60,63 58,83 57,05
Han nr .
Male nr.
F8016 F8065 F8037 F8071 F8092 F8033 F8006 F8054 F8049 F8027 F8072 F8041 F8063 F8048 F8084 F8089 F8032 F8004 F8009 F8022 F8069 F8012 F8036 F8035 F8031 F8026 F8011 F8023 F8021 F8067 F8068 F8005 F8055 F8066 F8090 F8028 F8025
Uld, g pr . år Wool, g per year
1091 1095 1099 1065 1065 1078 1069 1078 1065 1069 1056 1047 1047 1047 995 1004 1008 1012 995 973 973 982 986 965 960 956 960 934 913 886 895 886 895 865 878 869 795 Gns. Av.1114 F8238
F8255 F8229 F8234 F8237 F8254 F8227 F8253 F8220 F8249 F8228
1503 1456 1338 1334 1317 1334 1312 1299 1304 1291 1278
Y- tal
In- dex
99 99 99 98 98 98 98 98 98 98 97 97 97 97 95 95 95 95 95 94 94 94 94 93 93 93 93 92 91 90 90 90 90 89 89 89 86 100 118 116 111 110 110 110 109 109 109 108 108
% 1
% 1 72 61 60 73 68 57 47 45 39 18 65 54 42 25 72 65 68 53 45 70 64 60 36 68 57 56 51 46 48 69 66 48 48 53 53 50 0 56 73 68 73 82 73 65 71 67 59 75 65
uld i . 2.
wool . 2.
2 4 8 0 1 11 3 14 8 53 5 4 7 5 2 3 4 3 11 0 10 2 23 7 10 10 4 3 20 0 9 2 5 4 6 7 61 7 2 11 8 3 1 3 1 7 5 1 9
sortering Fl F2 in olass
Fl 10 26 26 15 21 18 30 25 33 16 20 30 37 54 16 23 19 19 20 19 17 15 32 17 16 24 39 38 29 21 18 12 29 33 27 24 25 24 11 4 7 8 8 4 11 13 24 10 7
F2 16 9 6 12 10 14 20 16 20 13 10 12 14 16 10 9 9 20 24 11 9 23 9 8 17 10 6 13 3 10 7 38 18 10 14 19 14 13 14 17 12 7 18 28 17 13 12 14 19
Vægt, 5 mdr .
Weight 5 mth, 3, 16 3,01 2,70 2,80 3,30 2,96 3,36 2,62 3,32 3,12 3,22 3,66 2,81 3,07 3,01 3,29 2,86 2,87 2,83 3,11 2,97 2,65 2,68 2,92 2,77 2,91 2,92 2,97 3,09 3,21 2,85 2,97 2,82 2,84 3,21 2,57 2,82 3,08 3,29 3,37 3,26 2,93 3,11 2,94 3,21 3,10 3,06 3,21 3,21
kg ved 8 mdr.
?j_ kg at . 8 mth.
4,06 4,07 3,76 3,42 4,31 4, 16 3,86 3,50 3,98 3,98 3, 72 4,42 3,78 3,80 3,99 4,32 3,71 3,43 3,32 3,57 3,73 3,55 3,46 3,77 3,68 3,72 3,90 3,67 3,95 4,06 3,57 3,57 3,52 3,37 3,90 3,32 3,12 3,86 4,45 4,66 4,34 3,90 4,32 4,00 4,40 4,04 4,74 4,33 4,27
Kg foder pr. år
Kg feed per year
83,0 91,6 86,9 76,0 90,3 91,2 84,7 86,9 81,7 83,0 89,5 86,9 84,7 86,9 84,7 90,0 81,2 90,0 83,8 76,0 81,2 80,0 81,7 85,1 86,9 76,0 78,6 76,0 84, 7 86,9 76,0 78,1 83,0 76,0 76,0 81,2 79,0 85,0 96,4 97,7 86,8 79,5 90,0 84,3 93,4 79,5 93,4 90,8 86,8
FE/kg uld
FU/kg wool 60,88 66,98 63,24 57,14 67,92 67,74 63,41 64,52 61,39 62,11 67,82 66,39 64,73 66,39 68, 12 71,69 64,48**
71,07 67,42 62,50 66,79 65,13 66,26 70,63 72,40 63,64 65,52 65,12 74,29 78,43 67,96 70,59*) 74,17*) 70,35 69, 31 74,80 79,56 77,24 51,33 53,73 51,95 47,69 54,65 50, 55 56,95 48,96 57,33 56,30 54,42
Male nr.
F8226 F8263 F8233 F8280 F8245 F8256 F8258 F8244 F8239 F8246 F8273 F8292 F8222 F8293 F8257 F8260 F8294 F8223 F8221 F8290 F8230 F8264 F8248 F8225 F8262 F8210 F8241 F8250 F8279 F8242 F8203 F8214 F8212 F8275 F8289 F8224 F8282 F8207 F8232 F8209 F8251 F8266 F8247 F8243 F8281 F8240 F8274 F8219 F8259 F8276 F8236
Wool, g per year
1286 1286 1269 1234 1230 1247 1212 1221 1186 1191 1195 1186 1191 1195 1165 1182 1182 1173 1178 1169 1178 1178 1147 1156 1151 1147 1121 1130 1138 1134 1121 1117 1108 1117 1095 1099 1104 1099 1108 1104 1117 1108 1082 1082 1082 1073 1082 1073 1060 1060 1052
In- dex
108 108 107 106 106 106 105 105 104 104 104 104 104 104 103 103 103 103 103 103 103 103 102 102 102 102 101 101 101 101 101 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 99 99 99 99 99 99 98 98 98
% wool 1.
64 61 62 71 64 60 74 70 77 73 71 66 61 52 72 68 68 66 65 61 50 38 80 74 70 61 78 77 71 68 49 78 75 75 73 68 65 64 60 54 52 51 82 79 78 77 73 53 76 76 75
2.
2 4 7 2 6 11 4 2 5 0 6 8 14 15 6 1 17 8 1 10 15 24 3 2 3 8 3 2 0 5 21 4 6 5 0 8 3 3 6 10 7 14 3 4 3 6 4 14 6 3 6
in class Fl
12 10 19 17 16 17 10 15 10 19 13 7 13 7 8 16 8 14 16 12 13 5 8 6 8 19 3 9 13 20 24 10 11 10 12 15 16 17 24 17 22 13 6 11 11 9 5 22 11 5 8
F2 22 25 12 10 14 12 12 13 8 8 10 19 12 26 14 15 7 12 18 17 22 33 9 18 19 12 16 12 16 7 6 8 8 10 15 9 16 16 10 19 19 22 9 6 8 8 18 11 7 16 11
Weight 5 mth.
3,18 3,02 3,02 2,84 3,52 3, 28 3,01 2,92 3,37 3,22 3,12 2,86 2,77 2,76 2,88 2,81 2,94 3,10 3,26 3,32 3,21 3,12 2,99 3,42 3,03 2,99 3,02 3,04 2,99 3,11 3,48 2,74 2,88 2,81 3,02 3,31 3,21 3,14 2,67 3,01 3,03 2,72 2,77 2,87 2,97 3,12 2,82 3,19 2,87 2,78 3,29
i_ kg at 8 mth.
4,57 4,03 4,37 3,59 4,23 4,47 3,85 4,00 4,62 4,02 4,18 4,19 5,00 3,59 3,82 3,84 4,02 3,77 4,34 3,98 4,30 3,94 3,75 4,28 4,08 3,80 3,86 4,05 3,97 3,62 4,57 3, 52 4,02 3,70 3,80 4,65 4,35 4,11 3,87 4,09 4,15 3,75 3,40 3,92 3,83 4,07 4,04 4,17 3,66 3,67 4,17
Kg feed per year
94,7 86,8 91,4 90,0 85,5 93,4 79,1 89,0 97,7 86,8 83,8 78,6 102,0 86,8 84,7 86,8 86,8 90,3 102,0 89,5 86,8 81,7
76,tf
93,4 86,8 86,8 83,0 86,8 84,2 79,1 93,8 83,8 83,0 81,2 86,8 100,3 97,7 84,7 89,0 93,3 91,6 81,7 76,0 81,7 86,8 90,3 86,8 100,8 78,2 76,0 82,5
FU/kg wool
58,92 54,05 57,53 58,31 55,69 59,93 52,19 58,36 65,93 58,39 56,15 53,04 68,61 58,18**
58,21 58,82 58,62 61,63 62,88 61,26**
59,04 55,50 53,03 64,66 60,38 60,61 59,22**
61,54 59,24 55,79 66,98 60,08 59,92 58,21 63,49 73,04 67,09 61,66 64,31**
67 ,72 65,68 58,98 56,22 60,40 64,26 67,37 64,26 75,14 59,02 57,38 62,81
