Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg

(1)

456. Beretning fra Statens

Husdyrbrugsforsøg

Niels E. Jensen

Kaninforsøgsstationen 1976 Afkomsprøver

Fodringsforsøg

Summary in English

I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Roligheds vej 26, 1958 København V.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1977

(2)

(3)

FORORD

I denne beretning er anført resultaterne fra afkomsprøven med kaniner for året 1976, idet prøveåret pr. 1. januar 1977 er omlagt, således at afkom efter de ind- sendte hanner, der blev indsat i afkomsprøven i tiden 1. januar til 3 1 , december

1976 indgår i dette års afkomsprøve.

Prøven omfatter afkommets vækst, foderforbrug, slagteresultat samt levedygtighed.

Der er ved denne prøve som noget nyt udarbejdet et forholdstal T-tal for de enkel- te holds vækst samt et forholdstal for dyrenes levedygtighed I tal. I begge de to forholdstal regnes med 100 som gennemsnit, herved er det let at vurdere hvert en- kelt holds resultater. De beregnede T-tal og L-tal anføres på det afkomsprøvebe- vis, som indsenderen af avishanner modtager.

Foruden afkomsprøveresultater er i beretningen omtalt de fodringsforsøg og for- skellige undersøgelser, der er gennemført siden sidste beretning blev udsendt.

Beretningen er udarbejdet af vid. ass. Niels E.Jensen, der også har foretaget op- gørelsen af forsøgene, medens assistent Lissa Molin har foretaget beregningerne for afkomsprøven.

Størsteparten af afkomsprøveresultaterne samt de omtalte fodringsforsøg og under- søgelser er afsluttet, da forsøgsleder dr. agro Jens Nielsen ledede afdelingen.

På forsøgsstationen er det daglige arbejde med dyrenes pasning varetaget af f o r - søgsassistenterne Thorkild Tuxen og Lars Hansen. Slagtebedømmelsen er foretaget af Thorkild Tuxen. Manuskriptet til beretningen er opsat og renskrevet af Lissa Mol in.

København, juni 1977

J. Fris Jensen

(4)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side Forord 3 Sammendrag 5 Summary 7 Indledning 9 Materialets omfang 10 Afkomsprøver 11 Index for daglig tilvækst og levedygtighed 14 Afkomsprøvebevis 15 Avlsforsøget 18 Fodringsforsøgene 19 Tilskud af methionin og soyaskrå 19 Tilskud af lysin 20 Startfoder med tilsætningsstof 21 Forskel I ige foderbl andinger 22 Foderblandingernes sammensætning og foderværdi 24 De klimatiske forhold på forsøgsstationen 25 Kuldstørrelse og ungdyrenes vækst i forhold til moderens alder 27 Hovedtabel 30

(5)

SAMMENDRAG

På kaninforsøgsstationen i Nordrup blev der i 1976 fravænnet ca. 2400 unger som indsattes i afkomsprøver og fodringsforsøg. T i l afkomsprøven indsendte avlerne 90 hannerfra syv forskellige racer. Hver han blev parret med 3-4 hunner, men da ikke alle hunner bl iver drægtige, bestod afkomsholdene ved fravænning gennemsnitligt af 2, 6 kuld med i alt 15, 6 unger. Ungernes alder var i gennemsnit 36 dage ved f r a - vænning og 88 dage ved slagtning. Afkommet efter racen Californian nåede slagte- vægten på 84 dage, medens afkommet efter Blå Wiener var 91 dage ved slagtning.

Vægten ved kontrolperiodens begyndelse var for de mindste racer 0, 8 kg og for de største racer 0,9 kg, medens slagtevægten er fastlagt til 2,6 kg for gruppen med Hvid Land og racer af tilsvarende størrelse. 2, 85 kg for gruppen med Blå Wiener og Stor Chinchilla, 3,0 kg for Fransk Vædder og 3, 2 kg for kæmperacerne. Den daglige tilvækst er størst for afkom efter hanner af de største racer, men i 1976 havde afkommet efter Californian særdeles goddaglig tilvækst med38, 0 gram i gennemsnit, medens Hvid Land med 33,9 gram viste vækstresultater på linie med r a - cens resultater i de senere år. Hos Fransk Vædder og kæmperacerne blev væksten væsentlig bedre end tidligere med fra 39 til 42 gram.

Foderforbrug pr. kg tilvækst var størst med 2, 9 f. e. hos Stor Chinchil la og mindst hos Californian med 2,5 f. e. Afkommet efter racen Tysk Kæmpeschecke opnåede den største slagteprocent med 59, 6 %, men også Blå Wiener havde en høj s I agte- procent med 59, 1 % mod 58,6 % som gennemsnit for alle racer.

Der er for hver enkelt afkomshold beregnet et index for henholdsvis daglig tilvækst, T-tal og dyrenes levedygtighed, L - t a l . Begge tal beregnes som forholdstal, hvor gennemsnittet for de øvrige hanners afkom sættes til 100.

I beretningen er formlerne vist for tallenes beregning og resultaterne er anført i hovedtabellen.

I avlsforsøget med stationens egen besætning er afprøvet 17 hanner. Når disse vurderes efter T og L-tal samt slagteprocent, er der kun to af de 17 hanner, der ud- viser bedre resultater end gennemsnit. I det tilsvarende forsøg hos private avlere deltager syv besætninger, hvorfra der er indsendt 14 hanner til afkomsprøven. Kun enkelte af disse hanner har givet afkom der er bedre end gennemsnittet med hensyn til væksthastighed, levedygtighed og slagtekvalitet.

(6)

I fodringsforsøg blev det påvist, at en forøgelse af foderblandingens indhold af soyaskrå fra 4 til 7% forøgede ungdyrenes daglige tilvækst med 6%. Tilskud af me.

thionin og lysin øgede ikke den daglige tilvækst, hvorfor det må antages, at den normale foderblandings indhold på 0,7% methionin + cystin og 0,8% lysin dækker dyrenes behov for disse 3 aminosyrer. Et forsøg med tilsætningsstofferne Furasol og Nitrofurasol tilsat ungernes foderblanding i tiden omkring fravænningen, havde kun ringe indflydelse på sundhedstilstanden. Der er afprøvet en foderblanding, hvor indholdet af lucernegrønmel var reduceret fra 30 til 15% og erstattet af byg og havre. Denne foderblanding gav bedre daglig tilvækst end forsøgsstationens normalblanding.

En undersøgelse over klimaets indflydelse på ungdyrenes vækst viser, at den daglige tilvækst mindskes af de høje lufttemperaturer, der måltes i sommeren 1976, men forskellen på væksten i sommer- og efterårsmånederne vardogkun på eet gram daglig tilvækst.

Der er foretaget en undersøgelse over, hvilken indflydelse moderens alder har på kuldstørrelse og ungernes vækst. På forsøgsstationen var antallet af unger ens i det første og i de efterfølgende kuld, medens unger fra 5. - 7. kuld tilsyneladen- de vokser bedst.

(7)

SUMMARY

At the rabbit test station in Nordrup, approx. 2400 young animals were weaned and subsequently submitted to progeny tests and feeding tests in 1976. For the progeny tests, the breeders sent in 90 males from seven different breeds. Each male was mated with three to four females, but as not all females become pregnant, the progeny groups when weaned averaged 2.6 litters with totally 15.6 youngs. The age of the youngs was on an average 36 days when weaned and 88 days when slaughtered. The progeny of the Californean breed reached the slaughter weight in 84 days, whereas the progeny of Blue Wienna was slaughtered at an age of 91 days. The weight at the beginning of the control period was for the light breeds 0.8 kg and for the heavy breeds 0.9 kg while the slaughter weight is fixed at 2.6 kg for the group with New Zealand White and breeds of comparable size, 2.85kgforthe group with Blue Wienna and Chinchil la Giganta, 3. 0 for Danish Giganta and 3. 2 kg for the giant breeds. The daily gain is biggest for the progeny sired by males of the b i g - gest breeds. In 1976 the progeny of Californean had an extremely good daily gain, averaging 38.0 grammes, whereas New Zealand White with 33.9 grammes showed results in respect of growth on line with the results of this breed in later years.

For Danish Giganta and the giant breeds, the growth was substantially better than before, viz. from 39 to 42 grammes.

Feed comsumption per kg live weight gain was biggest with 2,9 feed units for Chin- chilla Giganta and lowest for Californean with 2.5 feed units. The progeny sired by the Checker Giant breed reached the biggest dressing percentage with 59.6%, but also Blue Wienna had a high dressing percentage with 59. 1% against 58.6% as an average for all breeds.

For each progeny group has been calculated two indexes, one for daily gain, T_

value and one for the viability of the animals, L-value. Both indexes are calculated as proportionals where the average for the progeny of all progeny groups is 100.

The T-value is calculated according to the formula:

T = h² ( P^x - P) + P where h² = coefficient of heritability for the daily gain (0.5).

P = the daily gain of the group in percentage of the average of the breed.

P = breed average for month of beginning of test for the progeny group and preceed- ing and subsequent month.

(8)

The I value is calculated as follows: L = Y x IOO/Y, where Y = percentage of the progeny of the male going through the test

Y = percentage of participating progeny groups sired by all males tested.

All groups, regardless of breed, which are submitted to control in the same week, and the week before, and the week after the progeny of the male concerned, are i n - cluded In Y.

In the breeding test with the station's own breeding stock of the breed New Zealand White, seventeen males have been tested. According to T and L-values and dressing percentage, only two of the 17 males shows better results than the average.

In the corresponding test for males from private breeders, seven stocks are participating, from which 14 males were sent to the progeny test. Only few of these males have given progeny which is better than the average with regard to rate of growth, viability and carcass quality.

Feeding tests showed that an increase in the content of soya bean meal in the feed mixture from 4 to 7% increased the daily gain of the youngs by 6%. Supplement of methionine and lysine had no effect on the daily gain, and it must therefore be as- sumed that the normal feed mixture covers the needs of the animals for these amino acids. An experiment with feed additives: Furasol and Nitrofurasol added to the feed mixture of the youngs in the period around the weaning had only little influence on the state of health. A feed mixture was tested where the content of alfalfa meal was reduced from 30 to 15% and replaced by barley and oat. This change in composition gave better daily gain.

An examination of the influence of the temperature on the growth of the youngs shows that the daily gain is affected by the high air temperatures measured in the summer of 1976, but the differences in growth in the months of summer and autumn amounted, however, onJy to one gramme daily gain.

An examination has been carried out in respect of the influence of the mother's age on the size of the litter and the growth of the youngs. At the test station, the number of youngs was the same in the f i r s t and in the subsequent litter whereas youngs from 5th to 7th l i t t e r are apparently growing best.

(9)

INDLEDNING

For at støtte og fremme avlsarbejdet med kaniner, gives der avlerne mulighed for at få afprøvet de unge hanners avlsværdi. Hannerne indsendes til forsøgsstationen i Nordrup, hvor de parres med 3-4 af stationens avishunner og afkommet indsættes efter fravænningen i kontrol, hvor de forskellige data registreres til og med s I ag- tebedømmelsen.

Med forsøgsstationens egen besætning gennemføres et avls- og selektionsforsøg, som har til formål at fremavle en robust og hurtigvoksende type kaniner som egner sig til stambesætning på forsøgsstationen. Et tilsvarende forsøg gennemføres hos enkelte avlere, som foretager registreringer i deres besætning og desuden sender de bedste af deres hanner til afprøvning på forsøgsstationen.

De forskellige foderblandingers foderværdi undersøges i fodringsforsøgene. Des- uden havde nogle af disse forsøg i 1976 til formål, at undersøge om kaninernes behov for aminosyrerne lysin og methionin bl iver dækket i den fuldfoderblanding, som anvendes på forsøgsstationen.

Udover disse forsøg gennemføres forskel lige undersøgelser, i det omfang forsøgs- stationens kapacitet tillader det.

(10)

10

M a t e r i a l e t s omfang.

I 1976 blev d e r født 404 kuld f o r d e l t over a l l e å r e t s måneder, men dog f æ r r e s t i fældeperioden i efterårsmånederne. F o l i n g e r n e s f o r d e l i n g på de enkelte indsættel- sesmåneder e r v i s t i tabel 1, som også v i s e r antal let af unger ved henholdsvis f ø d - s e l , fravænning og slagtning.

Tabel 1. Antal kuld og antal unger ved fødsel, fravænning og slagtning.

Table I . No. of l i t t e r s and No. of youngs at b i r t h , weaning and k i l l i n g in 1976.

Antal unger ved Kontrol begyndt

i måned Januar F e b r u a r Marts A p r i l Maj- Juni Juli August September Oktober November December

Antal folinger

4 2 29 4 8 27 31 4 7 4 4 30 5 0 15 13 28

Total 4 0 4

fødsel

328 230 391 220 228 369 356 239 385 125 104 223

3198

fravænning

240 181 287 173 174 292 264 149 293

86 90 170

2399

slagtning

181 125 251 163 141 229 209 109 270 84 88 155 2005

Da opgørelsen er foretaget på grundlag af kontrolåret, vil det sige, at fødselsmåned er ca. 35 dage før den måned, hvor dyrene er indsat i kontrollen.

Af de 404 kuld var der 25 el 1er 6%, hvor al le ungerne døde el 1er var dødfødte. Blandt de sidst nævnte var der 5 kastninger. Dødel igheden er ikke stor i dieperioden, men der fjernes en del af ungerne, idet kuldene ikke må være på mere end 8-9 unger, for at stille kuldene ens. Det er derfor nødvendigt, at fjerne det overskydende antal ved at de sættes i pleje hos hunner med for små kuld, hvis dette ikke er muligt bliver ungerne aflivet kort efter fødslen. I den egenti ige kontrolperiode fra fravæn- ning til slagtning døde 394 dyr eller 16, 4%.

Den gennemsnitlige kuldstørrelse ved fødsel var på 7, 9 unger, men der var en me-

(11)

11

get stor variation i antallet, idet der blev født kuld med op t i l 14 unger og ved enkelte folinger fødtes kun een unge. Fondelingen er vist i tabel 2.

Tabel 2. Kuldstørrelse ved foling.

Table 2. L i t t e r size at b i r t h . Antal unger i kuldet

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Antal folinger 2 9 15

8 3 2 3 8 56 63 7 2 58 29 17 4 1

Procent 0 , 5 2 , 2 3 , 7 2 , 0 7 , 9 9 , 4 13,9 15,6 17,8 14,4 7 , 2 4 , 2 1 , 0 0 , 2

I 71% af kuldene fødtes fra 6 til 10 unger med 9 som det hyppigst forekommende, men der blev dog født 109 kuld eller 27% med 10 eller flere unger i kuldet.

Afkomsprøven.

I afkomsprøven er forsøgsåret af praktiske årsager lagtom, så det følger kalender- året, det vil sige, at de hold der indsættes i kontrol fra 1. januar til 31. december, henregnes til samme prøveår. Tidl igere dannede slagtetidspunktet 1. april skærings- dato, der er derfor 7 hold med i denne årsopgørelse, som også var med sidste år, det er de kuld som blev indsat i januar måned.

Antallet af indsatte hold og disses størrelseog fordeling på de enkelte racer frem- går af tabel 3. Der blev indsat 90 hold efter hanner af 7 racer.

Der blev indsendt 28 hanner af racen Hvid Land, 30 af Fransk Vædder og 10 C a l i - fornian, medens de øvrige f i r e racer var svagere repræsenteret, hvilket fremgår af tabel 3.

(12)

12

Tabel 3. De afprøvede hanners fordel ing på racer samt antal kuld og holdenes gennemsnitlige størrelse.

Table 3. The tested male's distribution of the groups

Hannens race Hvid Land Californian Blå Wiener Stor Chinchilla Fransk Vædder Belgisk Kæmpe Tysk Kæmpeschecke Total og gns.

at start and end Antal hold

28 10 8 3 3 0 6 5

90

kuld 68 26 22 9 7 6 18 13 2 3 2

in breeds, No, of test period.

Antal kuld pr. hold

2 , 4 2 , 6 2 , 8 3 , 0 2 , 5 3 , 0 2 , 6 2 , 6

of l i t t e r and average size

Antal dyr pr. hold i gennemsnit

begyndelse 14,7 16,4 17,4 13,7 15,8 16,0 15,4 15,6

v e d slutning

10, 3 14,8 15,1 8 , 7 13,3 14,5 13,4 12,6

Når hannerne ankommer til forsøgsstationen parres de med 3-4 af stationens hunner og afkommet indsættes ved fravænningen i vægtkontrol len. Det er ikke al le par- rede hunner der b l i v e r drægtige, derfor består holdene af f r a et til f i r e kuld med 2, 6 kuld i gennemsnit og 15, 6 unger i gennemsnit ved fravænning. Der døde gennemsnitlig tre unger pr. hold i kontrolperioden, såledesat der var 12,6 unger ved prøvens slutning, d. v. s. da dyrene nåede slagtevægten.

I tabel 4 er vist dyrenes alder og vægt ved prøvens begyndelse og slutning, samt den daglige tilvækst i denne periode og foderforbruget i f. e. pr. kg tilvækst.

Ved fravænningen var ungerne gennemsnitlig 36 dage gamle, medens alderen ved slagtning var 88 dage således at selve kontrolperioden var 52 dage. Afkommet efter Californian hanner nåede slagtevægten på 84 dage eller f i r e dage mindre end gennemsnittet.

Ungerne vejes hver 14. dag i prøveperioden. Begyndelses- og slutvægt ses i tabel 4. Vægten ved slutningen angiver den vægt, ved hvilken dyrene slagtes. Her ind- deles racerne i f i r e vægtklasser. T i l vægtklasse I henregnes b l . a. Hvid Land og Californian som slagtes ved en vægt på 2, 6 - 2, 7 kg. I gruppe II findes racer som Blå Wiener og Stor Chinchilla, hvis afkom slagtes ved 2,85 kg. Gruppe III omfatter afkom efter Fransk Vædder med en slagtevægt på 3, 0 kg, og i gruppe IV findes kæmperacerne, hvis afkom skal veje 3, 1 - 3, 2 kg ved slagtningen.

(13)

13

Tabel 4. Alder og vægt ved kontrollens begyndelse og afslutning samt daglig t i l - vækst i gram og foderforbrug i f. e. pr. kg tilvækst.

Table 4. Age and mes and Hannens

race Hvid Land Cal ifornian Blå Wiener Stor Chinchilla Fransk Vædder Belgisk Kæmpe

weight at beginning and termination of the test. Daily gain in gram- feed conversion in Scand. feed units per kg weight gain.

Alder beg.

36 3 5 3 5 3 5 36 36 Tysk Kæmpeschecke 36

dage v.

slutn.

8 7 8 4 91 88 9 0 8 9 9 0

Vægt beg.

0,84 0,83 0, 80 0,85 0,89 0,89 0,90

, kg ved slutn.

2,61 2,66 2,83 2,84 3,00 3, 16 3,06

Daglig tilvækst f. e. pr kg gram

33,9 38,0 35,6 36,7 39,4 42,2 39,9

tilvækst 2,82 2,51 2,69 2,93 2,72 2,77 2.63 Gennemsnit 36 88 0,86 2,83 37,3 2,73 Af de i tabel 4 nævnte racer er kun Hvid Land af ren race, medens de øvrige af- komsgrupper er F . race-krydsninger imel lem Hvid Land og pågældende race, idet forsøgsstationens avlsdyrbesætning består af Hvid Land.

Den daglige tilvækst er naturligvis størst hos afkommet efter de største racer, men det ses i tabel 4, at denne årgangs Cal ifornian-afkom havde en meget høj dagl ig t i l - vækst i forhold til vægtgruppen, ligesom denne race havde et meget lavt f o d e r f o r - brug på 2, 5 f. e. pr. kg tilvækst. Gennemsnitl igt blev der brugt 2, 7 f. e. pr. kg t i l - vækst, svarende til ca. 3, 6 kg foder.

I tabel 5 ses den gennemsnitlige kroplængde, slagteprocent samt bedømmelse og k l a s s i f i c e r i n g for fedningsgrad. Kroplængden måles efter slagtningen. Målet angiver længden f r a nakkehvirvel til og med bageste korsbenhvirvel. Slagteprocenten beregnes på grundlag af vejningen på forsøgsstationen dagen før slagtningen og væg- ten umiddelbart efter slagtning.

Afkommet efter Tysk Kæmpeschecke havde den største slagteprocent med 59, 6, hos afkommet efter Stor Chinchilla var den 58, 0, altså en forskel på 1, 6.

Kødfylden bedømmes efter en skala, der g å r f r a O - 5 points f o r henholdsvis lår og ryg. Disse tal angiver tilsammen karakteren f o r kødfylde. Afkom efter Fransk Vædder og Tysk Kæmpeschecke blev bedømt bedst med 8,4 points i gennemsnit.

(14)

14

Tabel 5. Kroplængde, slagteprocent, points for kødfylde og fedningsgrad.

Table 5. Body length

Hannens race Hvid Land Californian Blå Wiener Stor Chinchilla Fransk Vædder Belgisk Kæmpe Tysk Kæmpeschecke Gennemsnit

, dressing percentage Kroplængde Slagte-

c m 36,6 37,1 37,8 37,7 38, 1 39,2 39,4 37, 6

procent 58,4 58, 1 59,1 58,0 58,7 58,2 59, 6 58,6

, points for amount of meat and fat Points

l å r 4, 12 4, 14 4, 16 4, 15 4,25 4, 23 4,24 4, 18

for kødfylde r y g

4,03 4,03 4,09 4,07 4, 17 4, 10 4, 14 4, 10

i alt 8, 15 8, 17 8,25 8, 22 8,42 8,33 8,38 8, 28

% If

4 3 2 4 12 2 3 6

dyr i 1 87 81 8 5 9 6 85 96 9 6 87

thickne klasse

II 9 16 13 0 3 2 1 7 Fedningsgraden bedømmes efter tre klasser, hvor betegnelsen If viser, at dyrene var for fede, I angiver en passende fedningsgrad, medens dyr med betegnelsen II var for magre. Af tabel 5 fremgår det, at Californian og Blå Wiener havde forholds- vis mange dyr i gruppe II og hos Fransk Vædder var der for mange med betegnelsen

If.

Index for daglig tilvækst og levedygtighed.

De indsendte hanners anlæg for at give hurtigtvoksende og levedygtigt afkom, vurderes ved henholdsvis den daglige tilvækst og antallet af indsat afkom som gennem- fører prøven. For at lette vurderingen af de enkelte hold i forhold til hinanden er indført et forholdstal, der beregnes på grundlag af resultaterne for de øvrige hold, der har gennemført kontrollen i samme periode som det pågældende hold.

For vækstevnen beregnes et tilvæksttal T efter en formel som er udarbejdet af B.

Bech Andersen m. f l . (2) og benyttes ved individprøver for ungtyre.

T = h²( P - P ) + P

h = heritabilitetskoefficienten - arvbarhed for daglig tilvækst. Den er tidl igere ved2 afdelingen beregnet til 0,5 for kaniner. Det vil sige, at kun halvdelen af den kon- staterede stigning i daglig tilvækst er arvelig betinget. Den anden halvdel kan t i l - skrives fodring, staldforhold m. m.

Px= holdets daglige tilvækst i procent af vægtgruppens eller racens gennemsnit for indsættelsesmåned samt foregående og efterfølgende måned.

(15)

15

P= racegennemsnit for tre måneder, d.v.s. kun for Hvid Land, Californianog Fransk Vædder beregnes gennemsnittet for den enkelte race. Af de øvrige racer deltager kun få hanner i afkomsprøven, gennemsnittet for disse beregnes derfor for de racer, derslagtes ved samme vægt. Beregningen af T-tal let kan først foretages, når samtlige hold i den efterfølgende måned har afsluttet prøven. Først da kan gennemsnittet for den tre måneders periode beregnes, og dette tal benyttes ved beregning af faktoren Px.

For at gøre index'et let overskueligt sættes racegennemsnittet P= 100, således at tal lene samles omkring dette gennemsnit. Et tal over 100 viser, at denne han har givet afkom med en bedre daglig tilvækst end gennemsnittet, og et tal under 100 viser, at afkommet klarede sig dårligere end gennemsnittet. Afstanden fra 100 v i - ser, hvor meget bedre eller dårligere holdet var i forhold til de Øvrige hold.

I tallet er et udtryk for et afkomsholds levedygtighed i forhold til alle andre kuld der gennemfører afkomsprøven i samme tidsrum som pågældende hold. Tallet beregnes ganske enkelt på følgende måde:

% af indsat afkom, der gennemfører prøven x 100 L =

% af indsat afkom efter andre hanner, der gennemfører prøven

Dette tal er også et forholdstal, hvor en afkomsgruppes resultat ses som + eller - afvigelse f r a 100.

I beregningen indgår alle dyr uanset race der indsættes i kontrol i samme uge samt ugen før og ugen efter pågældende hans afkom. I beregningen indgår også forsøgs- stationens besætning, og da samtlige racer indgår i beregningen for den enkel te han, kan det forekomme, at gennemsnittet for en race ikke bl iver 100, dette vil være t i l - fældet hvis en race havde større eller mindre dødelighed end gennemsnittet for de øvrige racer.

Med disse to tal samt slagteprocent og points for kødfy Ide er resultatet af en afkoms- prøve udtrykt på en overskuelig måde, så det er lettere for ejerne at vurdere, om den enkelte han er egnet til at indgå i avlen, eller om den bør slagtes.

Afkomsprøvebevis.

Efter indførelse af T - og L-tallene er der fremsat ønske fra avlerne om, at få d i s - se tal indført på et bevis der skal attestere, at en avishan er afkomsprøvet. F o r - søgsudvalget har efterkommet denne anmodning, og der vi I herefter blive udsendt en

(16)

Tabel 6. Resultater fra avlsforsøget med egne hanner - Hvid Land Table

Han nr.

3213 3712 4191 4933 5196 5197 5161 5163 5341 5602 5681 5683 5881 6301 6292 6334 6392 Male

N o .

6. Results obtained with the Født

2/12-75 1 / 1-76 3 / 2 _ 2 3 / 3 - 13/ 4 - 10/ 4 -

it

2 7 / 4 - 5 / 5 - 1 1 / 5 -

M

2 5 / 5 - 14/ 6 - 16/ 6 - 2 0 / 6 - 2 2 / 6 - Born

F a r

0492 0732 5851

6 3 9

87 IN

M

4373

ii

828Æ 5851 5E17

I I

151

V573 V236 A783 50905 Father

Stk.

afkom indsat

38 56 63 4 2 53 26 22 26 25 15 3 2 27 2 4 23 26 21 16

Nos. of youngs at be- ginning

stations own males.

Ved slagtning alder

dage

86 8 6 8 8 9 0 8 3 83 87 81 88

74

89 8 9 8 7 86 88

84

83

vægt kq 2, 61 2,61 2,66 2,59 2, 66 2,59 2,61 2,59 2, 66 2, 68 2, 57 2,55 2,54 2,61 2, 61 2,62 2,58 At slaughter.

Age in- day s

weight kg

Gram dgl.

tilv.

35, 1 35,9 34,9 34,5 38, 6 39,1 35,7 40,0 37,0 42, 9 34,4

33,3

36, 1 37, 1 35,3 37,3 37, 2

g

daily gain

f. e.

pr. kg tilv.

3,02 3,04 3,05 3, 00 2,90 2,79 2,96 2,97 3, 10 3,06 3, 14 3,37 2,98 2,70 2,87 2,71 2,68 f. u. per kg live weight gain

Slagte- pro- cent 56,7 59,6 61,2 59,0 58,0 58,6 57, 1 59,5 59, 1 59,7 58,6 58,2 58,3 57,8 57,0 56,3 58,7 Slaugh- ter per- centage

Points for kødfylde lår ryq 4,02 4, 15 4, 23 4,05 4, 15 4,05 4, 17 4, 18 4, 19 4, 28 4, 23 4, 18 4, 10 4,23 4, 16 4, 16 4, 22

3,90 4,08 4 , 1 1 3,93 4,09 3,95 4, 12 4,05 4,08 4, 23 4, 12 4,08 4,05 4, 10 4,00 4,00 4, 22 Points for amount of lean meat

legs backs

Index

T 102 101 9 8 9 7 103 104 9 9 105 101 109 9 6 9 5 100 102 9 8 103 102

L 103

9 7 103 102 9 7 107 111 102 9 7 112 106 9 7 9 5 104 105 105 97

Index

T L_

(17)

Tabel 7. Resultater fra avlsforsøget i private besætninger.

Table 7. Results Avler

Jørn Johanesson

d o

Charles Klüver

d o d o

Vita Christensen

do

Asger Gudjohnsen Hulda Jensen

d o d o d o d o d o

Owner

from breeding Han

nr.

A783 50905 B915 B9Î3 B911

4 4 8 4 6 2

233R 728Æ 028V W854 314Y 315Y 31 1Y Male

N o .

Race

H L

M

ii

n

I I

C a l

I I

it

St.Ch

I I

Race

tests in Stk.

afkom indsat

13 16 33 14 21 33 29 2 2

. 13

14 14 20 16 19

Nos. of youngs

private breeding flocks.

Ved slagtn.

alder dage

8 3 82 8 7 8 4 8 3 88 8 3 86 9 4 83 88 9 4 87 83

vægt kg 2, 63 2,65 2,59 2,62 2,57 2,65 2,68 2,62 2,78 2,89 2,84 2,79 2,90 2,93 At slaughter Age

in days

weight in kg

Gram dgl.

tilv.

35,6 37,0 34, 6 37,6 37,1 35,8 37,8 37,4 34,7 39,5 36,0 34,9 40,8 43,4

9

daily gain

f. e.

pr. kg tilv.

2,85 2,75 3,00 2,88 2,95 2,85 2,93 2,63 3,08 2,71 3,00 3,21 3, 16 2,91 f.u.per kg live weight gain

Slagte- pro- cent 57,8 57,7 58,5 57,4 58,8 58,3 59,0 56,6 58,2 57,5 58,2 58,7 57,8 56,2 Slaugh- ter per- centage

Points for kødfylde

lår ryg 4, 17 4, 17 4,05 4, 13 4,22 4,23 4,21 4,08 4,06 4,25 4,13 4, 19 4, 18 4, 16

4,06 4,08 3,95 4,00 4, 14 4,11 4, 19 4,06 4,03 4,07 4,13 4,11 4,11 4,07 Points for amount of lean meat legs backs

Index

T

104 106 9 6 101 101 9 8 102 102 9 8 105 100 9 2 103 108

L 100 107 9 5 88 102 103 9 7 100 8 8 101 5 2 103 9 1 106

Index

T L

(18)

18

månedsopgørelse til avlerne, hvis hanners afkom er indsat i prøven i den pågældende måned. Den enkelte avler får her vedlagt et afkomsprøvebevis for hver af sine egne hanner.

Avlsforsøget.

I avlsforsøget med stationens egen besætning er der i det forløbne år afprøvet 17 hanner. Resultatet er vist i tabel 6. Godt halvdelen - eller ni hanner har et T_tal over 100, ti har I tal over 100, men kun fem har såvel T - som L-tal over 100.

Hvis slagteprocenten også medtages som udvælgelseskriterie, er der kun to hanner, som for de tre forhold har klaret sig bedre end gennemsnittet. Det viser, at i en besætning af denne størrelse - ca. 100 avishunner - , må der årligt afprøves ca. 20 hanner, hvis man skal sikre en fortsættelse af den ønskede fremgang for disse egenskaber.

Avlsforsøget i private besætninger.

Det tilsvarende avlsforsøg i private besætninger fortsætter hos syv avlere, der under tilsyn af konsulent Erling Balle gennemfører en tilsvarende kontrol og avlsplan- lægning i deres besætninger. Resultaterne fra afkomskontrol len for hanner fra disse besætninger er vist i tabel 7. Disse resultater svarer helt til det, der er konsta- teret i forsøgsstationens egen besætning, nemlig at kun ved en meget kraftig selek- tion i avlsmaterialet, kan der opnås og fastholdes en rimel ig fremgang i de for kød- produktionen væsentligste egenskaber.

(19)

19

FODRINGSFORS0GENÊ Forsøg med tilskud af methionin og soyaskrå.

I fodringsforsøgene blev der i 1976 især lagt vægt på at undersøge, om foderblandingens indhold af de essentielle aminosyrer methionin og lysin dækker behovet til ungdyrene, eller om et tilskud af disse to aminosyrer kunne have en gavnlig indflydelse på dyrenes vækst og sundhedstilstand.

I forsøg nr. 94 blev der til den normale foderblanding tilsat ekstra tre procent soya- skrå og 0,35 procent methioninblanding. Dette tilskud ændrede ikke foderblandingens indhold af f. e. , medens proteinindholdet blev hævet fra 12,0 til 14,8 procent fordøjelig råprotein. Resultatet er vist i tabel 8, hvor det ses, at dødeligheden var på 6, 7 % i forsøgsholdet mod 12,3 % i kontrolholdet, samtidig med, at den daglige tilvækst øgedes fra 35, 7 til 38, 0 gram.

Tabel 8. Ekstra tilskud af soyaskrå og methionin.

Table 8. Increasing level of Soya bean meal and Methionine.

Forsøg nr. 94 98 Hold

% soyaskrå i foderblanding

% methioninblanding

% fordøjelig råprotein f. e. i 100 kg foder kcal OE pr. kg foder Antal dyr indsat

% døde og udsatte

Alder i dage v. begyndelsen

" " " " slutningen Vægt, kg ved begyndelsen

11 " " slutningen g daglig tilvækst f. e. pr. kg tilvækst g foder pr. dyr pr. dag

N 4,00 0,00 12,00 67,70 2050 162 12,3 38 89 0,90 2,74 35,'7 2, 73 142

F 7,00 0,35 14,76 67,70 2050 179 S,7 38 86 0,91 2,75 38,0 2,73 150

N 4,00 0,00 13,40 74,90 2230 146 2,7 36 88 0,85 2,83 37,8 2,98 151

F

4,00

0,35

13,63

74,00

2210

145 5,5

36

89 0,85

2,83

37,9

2,92

149

(20)

20

Den større daglige tilvækst hos forsøgsholdet i forsøg nr, 94 måtte tilskrives det ekstra tilskud af soyaskrå. Dette viste forsøg n r . 98, der også er anført i tabel 8.

I dette forsøg blev der t i l forsøgsholdet givet 0,35 % methioninblanding i den n o r - male foderblanding, men dette tilskud havde ingen gavnlig indflydelse på sundhedstilstanden, idet dødeligheden var størst i forsøgsholdet, men dødeligheden var ge- nerelt på et meget lavt niveau på forsøgsstationen, da detteforsøg blev gennemført.

Den daglige tilvækst var fuldstændig ens i de to hold. Det kan herefter fastslås, at kaninernes methioninbehov er dækket, når de fodres med forsøgsstationens egen f o - derblanding, der indeholder ca. 0, 70 % methionin + cystin, og dyrenes vækst øges ikke ved at forøge dette indhold. Denne konklussion er i overensstemmelse med f o r - søg udført af Colin, Arkhurst og Lebas (3), som viste, at ungkaniner opnåede den bedste daglige tilvækst, når foderet indeholdt 0,65 % af de to aminosyrer.

Forsøg med tilskud af lysin.

Tabel 9. Tilskud af lysin til foderblandingen.

Table 9. Contribution of Lysin to the feed mixture.

Forsøg nr. 98_

Hold

% lysinhydroclorid i foderblanding

% forføjelig råprotein f. e. pr. 100 kg foder kcal OE pr. kg foder Antal dyr indsat

% døde og udsatte

Alder i dage ved begyndelsen

11 » " " slutningen Vægt, kg ved begyndelsen

11 " " slutningen g daglig tilvækst f. e. pr. kg tilvækst g foder pr. dyr pr. dag

I forsøg n r . 99 fik forsøgsholdet tilsat 0,2 % syntetisk lysin i form af lysinhydro- c l o r i d til foderblandingen. Resultatet fremgår af tabel 9, hvor det ses, at der ikke

N

0 13,8 73,9 2200 125 9,6 35 84 0,82 2,70 38,3 2,95 149

F

0,2

13,1

73,5

2200

129 9,2

35

85 0,82

2, 69

37,8

2,89

149

(21)

21

var noget udslag for dette tilskud. Dødeligheden var på samme niveau i de to hold, og den daglige tilvækst var lidt lavere i forsøgsholdet end i kontrolholdet, det s i d - ste må tilskrives det lavere proteinindhold i forsøgsblandingen. Den normale foderblanding indeholder 0,8% lysin i tørstoffet, medens indholdet i forsøgsblandingen blev hævet til 0,9%. Behovet er vel ikke endelig klarlagt, men Adamson og Fisher (1) fandt optimal vækst ved et indhold på 0,7%. Det må derfor antages, at også med hensyn til lysin er kaninernes behov dækket gennem forsøgsstationens normale f o - derblanding.

Forsøg med startfoder med tilsætningsstof.

Når ungerne i 3-4 ugers alderen begynder at æde, kan det lette overgangen fra mælk til fast foder, når foderpil lerne er fremstillet i en mindre pillestørrelse end den, der benyttes i den normale foderblanding, 6 mm. Hos firmaet D. L. G. blev der derfor fremstillet en ungefoderblanding i størrelsen 3 mm, som benyttes fra ungerne begynder at æde til de 8-10 dage efter fravænning inddeles i forsøgs- og kontrol- hold. Udover pillestørrelse afviger blandingen desuden fra normalblandingen ved, at der på bekostning af havre er tilsat ekstra tre procent soyaskrå samt fem procent melasse.

For at undersøge om en kur med tilsætningsstof i denne periode kunne modvirke de mange tilfælde af diarré, som på dette tidspunkt (juni 1976) indtraf blandt ungdyrene, blev der til ungefoderblandingen tilsat 0,65 g Furasol og 0,65 g Nitrofurasol pr. ton foder til en forsøgsfoderblanding, som ungerne fik i denne periode. Kontrol- holdet blev fodret med normalfoderblandingen, som begge hold fik fra 10-12 dage efter fravænning og til slagtning. Resultatet er vist i tabel 10, hvor det ses, at der blev opnået en bedre daglig tilvækst i forsøgsholdet end i kontrolholdet, ligesom dø- deligheden blev ca. 4 procent lavere, når der blev givet dette tilsætningsstof i pe- rioden omkring fravænningen. Alligevel må det konstateres, at det ikke var nogen fordel at bruge dette stof, idet dyrene i forsøgsholdet blev væsentlig ældre inden problemerne opstod. Således blev 44 % af samtlige døde dyr i kontrolholdet ikke over 48 dage gamle, medens kun 3% af de døde dyr i forsøgsholdet døde før denne alder, og derfor er blevet fodret i væsentlig længere tid end de afgåede dyr i nor- malholdet.

(22)

2 2

Tabel 10. Forsøg med tilsætningsstof i s t a r t p i l l e r .

Table 10. Experiments with feed additive (Nifursol) in start-pellets.

Forsøg nr. 96

Hold N F Tilsætningsstof

% fordøjelig råprotein i foderblanding f. e. i 100 kg foder

kcal OE pr. kg foder Antal dyr indsat

% døde og udsatte

11 " " " slutningen Vægt, kg ved begyndelsen

11 " " slutningen g dagl ig tilvækst f. e. pr. kg tilvækst g foder pr. dyr pr. dag

Forsøg med forskellige foderblandinger.

Med det formål at undersøge om foderblandingens træstofihdhold kunne forøges ved at benytte uafskallet solsikkeskrå i blandingen, blev der i forsøg nr. 97 tilsat 10 procent uafskallet solsikkeskrå mod normalt 8 procent afskal let. Da foderblandingen indeholder30 procent lucernegrønmel, kunne der ikke opnås noget ved denne udskift- ning, som det fremgår af tabel 11. De to blandinger havde samme indhold af træ- stof, f. e. og råprotein og i overensstemmelse hermed blev den daglige tilvækst ens i de to hold, medens der var en markant lavere dødelighed i forsøgsholdet, men denne forskel skyldes næppe forskel i foderblandingernes sammensætning.

I tabel 11 er også vist resultatet af forsøg nr. 100. I dette forsøg fik forsøgsholdet en foderblanding, der blev sammensat af konsulent H.M.Olsen efter anmodning fra forsøgsudvalget, den ses under IV i tabel 12. Baggrunden for dette forsøg var dels at undersøge, om indholdet af grønmel i foderblandingen kunne formindskes og dels at undersøge, om dyrene bedre kunne tåle en blanding af groftformalet korn - eller valset korn. Den indeholdt kun 15 procent lucernegrønmel mod den normale foder-

11,3 67,0 2050 109 29,4 36 93 0,85 2,88 35,5 2,75 137

13,8 74, 2 2154

125 25,6

36

91 0,84

2,88

36,9

2,62

136

(23)

23

blandings 30 procent. Som erstatning for dette var indholdet af havre, byg og hvedeklid forøget.

Af tabel 11 fremgår det, at forsøgsholdet havde væsenti ig bedre dagl ig tilvækst end kontrolholdet samt et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst, desuden var dødeligheden også væsentlig lavere i forsøgsholdet. Forsøget viste, at de store mængder grøn- mel i foderblandingen ikke er nødvendig, men erstatningen herfor må være sådanne fodermidler, som ikke virker fordyrende på blandingen, hvis produktionen skal være rentabel.

Tabel TI. Forsøg med forskellige foderblandinger.

Table 11. Experiments with different feed mixtures.

Forsøg nr. 97 H)0

Hold N F N F Uafskallet solsikkeskrå - + - -

% træstof i foderblanding

% ford, råprotein i foderbland.

f. e. i 100 kg foder kcal OE pr. kg foder Antal dyr indsat

% døde og udsatte

" " " " slutningen Vægt, kg ved begyndelsen

11 " " slutningen g dagi ig tilvækst f. e. pr. kg tilvækst g foder pr. dyr pr. dag

Med det formål at undersøge om grønmelet kan erstattes helt el 1er delvist af halm, er der nu startet en forsøgsrække, hvor der på bekostning af lucernegrønmel er tilsat halm dels ludet og dels ikke ludet halm.

14,6 13,4 74,9 2234 185 23,8 36 88 0,83 2,77 37,4 2,92 145

14,7 13, 3 74,6 2240 175 13,7 35 88 0,84 2,80 37,5 2,79 140

15,5 13,6 74, 1 2198

110 13,6 37 87 0,83 2,59 35,0 3, 15 142

12,3 14,6 75, 2 2187

117 7,7 36 84 0,84 2, 62 37,3 2, 85

140

(24)

2 4

Foderblandingernes sammensætning og foderværd!.

I tabel 12 er anført sammensætning og foderværdi af nogle af de nævnte foderblandinger. I de senere år blev som forsøgsstationens normale foderblanding anvendt en blanding, som indeholdt 10% havreskal ler. Denne blanding er anført under I.

Den indeholdt imidlertid for lidt protein, hvorfor den blev erstattet af den, der er anført under 11. I forsøgene til og med forsøg nr. 96 blev den under I nævnte benyttet som foderblanding til kontrolholdet, medens den under II anførte er benyttet som normalblanding f r a og med forsøg nr. 97.

Tabel 12. Foderblandingernes sammensætning og foderværdi.

Table 12. The feed mixture's Foderblanding nr.

Indhold i % Havre B y g

Luce rneg rønmel Hvedeklid Havreskal 1er Soyaskrå Solsikkeskrå Melasse

Vitamin-og mineralblanding Kemisk analyse og foderværdi

% råprotein

% råfedt

% N - f r i ekstraktstof

% træ stof

% aske

% tørstof

kcal OE pr. kg foder f. e. i 100 kg foder

% fordøjelig råprotein

composition and 1

3 0 16 20 10 10 4 8 -

2

17, 13 3, 11 48, 68 13,40 6, 26 88,58

2066 67,4 11,3

feed value.

M

3 0 16 3 0 10 _

4 8 -

2

19, ]3 3,46 44,56 15,35 6,83 89,33 2208 75,8 13,6

I I I

3 4 2 6 15 15 _

5 3 -

2

20, 88 3,09 42, 99 12, 32 6,65 85,93 2187 75, 2 14,6

I V

22 16 3 0 10 _

7 8 5 2

19, 02 3, 27 44, 07 15,78 6, 69 88, 83 2154 74,2 13,8 Foderblanding I og II fremstilles hos firmaet C. J. Boserup A / S , Fakse, og er benyttet som forsøgsstationens normalblanding. T i l c a . 1. august benyttedes I, der er

(25)

25

tilsat 10% havreskal 1er, men da energi- og proteinindholdet i denne blanding er meget lavt, blev den udskiftet med nr. II, der tidligere var en del benyttet på sta- tionen under betegnelsen Nordrup E-foderblanding. De anførte analyseresultater er for nr. I gennemsnit af tre prøver, medens de under nr. II anførte, er gennemsnit af seks prøver.

Foderblanding nr. Ill blev benyttet til forsøgsholdet i forsøg nr. 100, den blev frem- stil let hos Vallekilde-Hørve Andelsgrovvareforretning.

Foderblanding nr. IV benyttes til ungerne fra de begynder at æde til 8-10 dage efter fravænning. Den fremstilles hos firmaet D . L . G . i en 3 mm pillestørrelse.

Forskellige undersøgelser.

De klimatiske forhold;

På forsøgsstationen aflæses temperaturen udendørs k l . 8 og k l . 16 hver dag, medens temperatur og luftfugtighed i staldene registreres kontinuerligt med termohydro- graf. Resultatet af disse målinger ses i tabel 13.

I sommeren 1976 måltes temperaturer på op til 30 °C udenfor stalden, og da der ikke er mulighed for at regulere temperaturen i stalden såvel i varme som i kolde perioder, vil klimaet inde i stalden ret nøje følge temperaturen udenfor. I måne- derne fra maj til august måltes således maksimumtemperaturer i avlsdyrstalden på op til 27 °C og i ungdyrstalden op til 26 °C. Ved disse høje staldtemperaturer mi- ster dyrene ædelysten, ligesom de kan virke ret sløve. Det er derfor undersøgt, hvorledes ungdyrenes vækst påvirkes af den høje staldtemperatur. I tabel 14 ses vækstresultatet for ungdyr af racen Hvid Land, der blev indsat i kontrol i henholdsvis maj-juli og i september-november måned.

(26)

Tabel 13. Temperatur og luftfugtighed på forsøgsstationen 1976.

Table 13. Temperature and humidity on the Testing Station in 1976.

Temperatur C Luftfugtighed %

Måned

Udendørs Ungdyrstald Avlsdyrstald Ungdyrs ta Id Avlsdyrstald min. max. gns. min. max. gns. min. max. gns. min. max. gns. min. max. gns.

Januar Februar Marts

April

Maj

Juni

Juli August

Sept.

Oktober Nov.

Dec.

-11 - 9 -10

- 3 0 5 7 6 2

3 - 5 -12

7 9 8

16 24 30

29 27 21

16 12 8

-0,1 -0,3 -0,1

7,4 12,9 17,4

20, 2 19,2 13,0

9,5 4,6 0,4

3 5 4 5 10 10

12 11 9

7 5 3

8 9 10

15 18 25

26 24 18

15 11 8

5,9 6,5 6,3

8,9 12,9 15,8

18,5 18,0 13,6

11, 1 7,8 5,3

2 4 2

5 10 11

11 11 7

6 4 2

10 11 10

19 23 27

26 25 18

14 12 5

6,2 6,3 5,7 10,0 15, 1 18, 2

18, 3 17,8 12,5

10,9 8,1 3,3

75 84 63

44 42 38

37 33 45 75 73 78

89 90 86

85 84 84

85 85 87

88 85 87

85 87 76

70 68 69

67 63 75

81 80 84

74 73 63

40 34 29

28 23 39

61 72 76

89 83 82

81 81 81

83 82 88

87 87 86

83 79 71

60 58 62

60 54 69

77

80

82

(27)

2 7

Tabel 14. Ungdyrenes vækst i henholdsvis sommer og efterårsmånederne.

Table 14. The Indsættelses- måneder

maj - juli sept. - nov.

growth of Antal d y r

2 6 4 2 0 2

the youngs Alder beg.

36 3 6

in summer dage ved

slutn.

8 8 8 7

and autumn.

Vægt, beg.

0,81 0,84

kg ved slutn.

2,61 2,63

Gram daglig tilvækst

34,2 35,2 Når kontrollen gennemførtes i sommermånederne, havde dyrene lidt lavere daglig tilvækst end når den gennemførtes fra efteråret. Forskellen var dog kun på eet gram, men hvis dyrenes vækstevne alene skulle vurderes efter den daglige tilvækst, burde der korrigeres for dette forhold. Ved indførelse af tilvæksttallet T, er der imidlertid taget hensyn til dette, således at en yderligere korrektion ikke er nød- vendig.

Luftfugtigheden i stalden bør være ca. 70%, men som det fremgår af tabel 13 er den væsentlig lavere om sommeren, hvor minimum ofte er under 30%, medens maksimum om vinteren viser op til 90%. Det er tidligere vist (4), at denne forskel kan øve indflydelse på ungdyrenes vækst, og at den største dagl ige tilvækst blev opnået ved en luftfugtighed på 70-74%, men også denne forskel er udlignet ved indførelse af T_tallet.

Kuldstørrelse og ungdyrenes vækst i forhold til moderens alder.

En undersøgelse af disse forhold lader sig kun vanskeligt gennemføre på materialet fra forsøgsstationen, idet de avishanner der indsendes til afkomsprøven er af f o r - skellige racer. Afkommet efter hanner af anden race end Hvid Land er krydsninger, det er derfor kun ganske enkelte avishunner, som udelukkende føder kuld af ren race.

Undersøgelsen er derfor foretaget således, at der kun er medtaget de hunner, som har unger efter Hvid Land hanner i kuld senere end 1. og 2. kuld. Normalt avles I.kuld altid med Hvid Land hanner, for at ungerne ikke skal være for store ved fødsel. I tabel 15 ses den gennemsnitlige kuldstørrelse ved henholdsvis fødsel, f r a - vænning og slagtning i fra 1. til 10. kuld. Maksimalt blev der født 14 unger i et kuld ved 3. foling, men der blev dog født 3 kuld med 12 unger i hver i I.kuld. Kuldstør- relsen ved fødsel er således ens eller næsten ens for yngre og ældre hunner.

(28)

2 8

Tabel 15. Kuldstørrelse i relation til moders kuld nummer.

Table 15.

Kuld nr.

1 2 3 4 5 6

7

8 9 10

Litter size in relation Antal kuld

55 44

38 3 8 2 5 16 12 7 6 3

to mother's

fødsel

8 , 2 8 , 9 8 , 7 8 , 4 8 , 6 7 , 8 8 , 4

7, 1

7 , 5 8 , 0

1 itter number.

Antal unger ved fravænning

6, 8

7 , 3 6 , 9 6 , 5 7 , 0

6, 1

6 , 5 6 , 3 6 , 3 6 , 7

slagtning

5,9 6 , 0 5 , 7

5, 1

5 , 0 4 , 9 4 , 7 4 , 6 4 , 7 5 , 7

Antallet af unger ved fravænning kan være præget af det forhold, at kuldstørrelsen ikke må overstige 8-9 unger i dieperioden, hvorfor det er nødvendigt at fjerne en del unger. Det varierende ungetal ved fravænningen er derfor ikke et udtryk for hunnens moderegenskaber og mælkeydelse, men det ser dog ud t i l , at ungetallet ved fravænningen er ligeså stort hos de yngste som hos de lidt ældre hunner. Det sam- me gælder antal unger, der når slagtevægten, hvilket vil sige at ungerne fra I.kuld ikke er mindre levedygtige end ungerne fra de senere kuld.

Ungernes vækst fra fravænning i relation til moderens alder er søgt belyst på det samme materiale som er benyttet i opgørelsen over kuldstørrelse. Resultatet ses i tabel 16.

Ungdyrenes daglige tilvækst er stigende for unger af til og med 6. kuld, hvorefter

den er svagt faldende. Da der er positiv korrelation r = 0, 56 mellem ungernes dag-

lige tilvækst før og efter fravænningen må det formodes, at hunnernes mælkeydelse

i de enkelte laktationer er størst i 5. , 6. og 7. laktation, såledesat ungerne i dis-

se kuld også har den største daglige tilvækst før fravænningen. Den anførte k o r r e -

lationskoefficient er beregnet på grundlag af 30 kuld, hvor ungerne er vejet ved

fødslen.

(29)

29

Tabel 16. Ungdyrenes vækst i forhold til moderens alder.

Table 16.

Kuld nr.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

The youngs

Antal dyr 3 2 0 2 6 1 2 1 3 194 124 7 8 5 5 3 2 28 17

growth in Alder i fravænn

37 37 3 7 36 3 5 36 37 3 6 3 5 3 8

relation to dage ved

slagtn.

9 2 9 0 8 9 89

\^{8 9} 8 5 8 7 8 7 8 6 9 1

mothers age.

Vægt, kg fravænn.

0,76 0,85 0,84 0,82 0,78 0,81 0,85 0,81 0,84 0, 87

v e d slagtn.

2,63 2,63 2,62 2,62 2,63 2,62 2,65 2,61 2,62 2,59

Gram daglig tilvækst

33,7 33,9 33,8 34,0 34,7 36,7 36,0 35,3 35, 1 32,5

Litteratur:

1. Adamson I. and H. Fisher, 1973. Amino-acid requirement of the growing rabbit:

An estimate of quantitative needs. J. Nutrion, 103, 1306-1310.

2. Andersen, B. Bech, Th. Lykke og Georg S.Andersen, 1975. Avlsstationerne for kødproduktion 1974/75. 435. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 8-9.

3. Colin, M. , G. Arkhurst et F. Lebas, 1973. Effects de l'addition de methionine au régime alimentaire sur les. performances de croissance chez la lapin.

Ann. Zootech. , 22, 485-491.

4. Jensen, Niels E. , 1974. Forskel I ige faktorers indflydelse på ungkaninernes vækst. 11. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

(30)

3 0

Hovedtabel Resultater fra afkomsprøveri 1976.

Results from the progeny test in 1976 Hannens ejer

Owner

Hvid Land S. Andersen P. Bentzon Møller N.E.Frandsen A.Gudjohnsen Ib Jakobsen Chresten Jensen

d o

Jørn Johanesson do

Knud Jørgensen do

d o d o

Leo Jørgensen

d o

Charles Klüver

d o

Finn S. Mogensen

d o

F. Dahl Nielsen

H a n n r ,

Male

N o .

4 4 8

8E63 75-101

6 3 9 151

1E78 1E80 A783 50905 96K6

2 8 1 2 7 3

505N V236 V573 828Æ 3H98 870N D307 A999 E. Hedegaard Peder- D363

do sen Henning Pedersen

d o

Kr. Poulsen

d o

D364 5E13 5E17 4E70 4E69

Stk.

afkom Nos.of youngs

10 13 27 14 14 15 16 13 16 10 19 14 14 12 18 16 18 11

7

2 0 17 20 15 14 9 9

.

Ved slagtning Alder

dage vægt kg At slaughter.

Age in days

91 9 1 9 2 8 4 89 8 5 88 8 3 8 2 8 4 9 6 8 4 9 5 8 8 8 7 8 7 8 5 93 83 9 0 8 7 89 8 5 87 86 8 5

weight in kg

2,57 2,59 2,63 2,60 2,67 2,57 2,65 2,63 2,65 2,44 2,62 2,54 2,58 2,66 2,63 2,59 2,56 2,62 2,66 2,65 2,62 2,59 2, 67 2,59 2,61 2, 61

Gram dgl.

tilv.

g daily gain

33, 2 37,9 31,3 37,1 33,6 36,1 30,9 35,6 37,0 32,7 32,6 31,5 30,5 34,7 34,5 34,6 35,9 32, 1 36,9 31,2 32,9 33,5 34,4 34, 1 35,9 35,5

Slagte- procent Slaughter

percentage

58,3

57,5 59,0 58,6 57,5 57,9 58,8 57,8 57,7 58,2 59,4 58, 1 59,9 58, 1 59,2 59,3 57,1 59,6 58,3 58,4 59,2 58, 1 57,5 58,9 57,2 58,4

Index

T L

Index

T

9 9 101 9 6 103 9 9 103 9 7 104 106 9 8 9 6 9 7 9 4 102 102 101 104 98 105 9 6 98 9 8 104 100 101 100

L

112 102 9 1 101 102 8 8 8 2 100 107

55

112

53

94

98

102

85

50

78

70

59

76

70

47

97

117

90

(31)

3 1

Hannens ejer

Hvid Land fortsat Hans-Oluf Skøtt

d o

Californian Erling Bal le

d o d o d o

Vita Christensen

d o

Else Jensen

d o d o d o

Blå Wiener Erik Nielsen

d o d o

Willy S.Nielsen Sv. Å. Sørensen

d o d o d o

Stor Chinchilla Hulda Jensen

d o d o

Fransk Vædder P. Bentzen-Møller Børge I.Christensen

d o

H a n n r ,

871N 882N

3 4 1

V800 W770 W773

3 0 6 3 0 7

904N 905N 5H58 V898

957N 3E38 A961 949N B860 B861 B859 6E87

728Æ 028Y W854

99K7 V646 975X

Stk.

afkom

21 9

21 13

15

13 12 20 9 2 4 17 20

2 2 5 14

24 16

23

14 21

13 14 14

13 14 7

Ved slagtning A l d e r

dage

8 7 8 4

81 8 2 91 8 6 8 9 8 6 7 9 7 9 8 0 83

9 1 9 5 9 1

92 91

91 91 89

9 4 83 88

7 7 9 1 9 6

vægt kg

2,60 2,59

2,62 2,62 2,65 2,67 2,64 2,63 2,69 2,71 2,72 2,67

2,77 2,76 2,78 2, 89 2,87 2,85 2, 89 2,83

2,78 2,89 2,84

2,98 3,03 3,00

Gram dgl.

tilv.

35,5 36,9

40,0 37, 1 32,7 37,4 34,6 36,5 39,3 42,6 42,3 37,5

34,2 32,5 35, 1 36,9 36,0 36,7 37,2 36,2

34,7 39,5 36,0

45,9 39,0 35, 1

Slagte- p r o - cent

58,8 59,5

57,8 57,8 58,0 57,3 58,5 59,6 59,7 57, 1 56,8 58,7

59,3 56,9 59,9 57,7 59,2 58,9 57,8 59, 1

58,2 57,5 58,2

59,2 58, 1 58,3

Index

T

103 104

102 9 8 9 3 9 9 9 4 9 8 101 105 106 9 9

9 7 9 6 9 7

102 99

100 102 100

9 8 105 100

107 100 9 5

l_

110 107

110 100 7 8 111 104 109 111 103 9 9 101

122 8 5 115

96 96

9 5 9 5 108

8 8 101 5 2

8 4 116 8 7

(32)

3 2

Hannens ejer

^{H a n} n r .

Fransk Vædder fortsat Michael Christensen

d o

Jørgen Geert

d o

Hanne Glintborg

d o

Elmer Hansen

d o d o

Hans J. Hansen

d o

Hulda Jensen K. Løje Ole Madsen F. Dahl Nielsen

d o

Ole Nielsen

d o

Sv. Pedersen

d o

Carl Åge Sørensen

d o

E r l i n g Sørensen

d o

d o d o

Belgisk Kæmpe Poul Eriksen

d o

E r l i n g H. Jensen

D316 38K8 4H58 1H92 D516 5-4-64 V523 5H74 D536 4E81 7E58 20J6

39

D324 D328 A777 6E47 6E48 D631 V633 4H26 7E95 7E96 R934 R930 R927 6E60

755Y V749 758Æ

afkom Stk.

15 19 21 13 29 22 9 7 20 16 17 9 6 18 14 19 16 8 22 16 20 20 18 17 2 1 12 15

15 19 25

Ved slagtning Alder

dage

88 88 8 5 9 0 9 5 89 8 6 88 8 8 8 7 8 8 8 2 8 5 9 5 9 0 8 5 9 4 93 93 93 9 5 88 9 6 91 9 5 99 8 4

88 8 7 9 1

vægt

k g

2, 96 2,99 3, 05 3, 02 3, 02 3,02 2,94 3,07 3, 02 3,03 3,06 2,94 2,93 3, 02 3, 08 3, 07 2, 85 2,97 2,98 3, 09 2,94 2, 92 2,97 3,01 3, 04 3,05 3,02

3, 13 3, 15 3, 13

Gram dgl.

tilv.

41, 6 39,7 42,9 40, 1 36, 6 39,7 41,0 43,7 42, 1 39, 2 40,9 43,6 40, 2 37,5 40, 1 43, 6 35, 2 36,8 38,3 44,6 36,0 37,0 33,9 36,5 36, 1 36, 1 40,4

43,7 44, 6 41,1

Slagte- p r o - cent

56,9 60,9 57,3 58,2 58,7 58,8 57,0 58, 1 58,4 59,5 59,8 57,5 60,9 60,0 59,3 59, 1 59, 2 59,3 58,3 57,8 59,3 57,9 60, 1 58,3 58,9 58,7 57,6

57,9 56,8 58, 8

Index

T

102 101 108 104 9 7 105 102 104 103 96 98 106 9 9 98 102 104 9 6 103 96 105 9 7 101 9 5 98 9 8 9 8 104

103 104 100

L

121 8 2 113 115 134 6 2 130 108 9 7 100 101 69 109 113 104 109 9 4 140 108 127 9 2 100 93 9 9 9 2 120 87

105 9 2 100

(33)

3 3

Hannens ejer

Belgisk Kæmpe fortsat Jens P. Jensen

d o Børge Mejlby Tysk Kæmpeschecke Bent Christensen

d o

Chresten Jensen Børge L a r s e n

d o

H a n n r .

360Y 662Y 733N

155 1531 051A 20 3

Stk.

afkom

18 6 13

14 14 17 16 16

Ved slagtning A l d e r

dage

9 1 8 7 9 0

9 2 8 7 9 0 8 9 9 0

vægt kg

3, 12 3,30 3, 10

3, 10 3,09 3,05 2,96 3, 10

Gram dgl.

tilv.

40,0 43,1 40,4

39,3 40,7 39,4 39,4 40,5

Slagte procent

58,0 58,7 59, 1

60,3 60,8 59,4 59,4 58,2

Index T

9 9 103 9 8

9 7 9 9 9 8 9 8 9 9

l_

9 0 106 106

103 112 8 7 112 131