• Ingen resultater fundet

Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Beretning fra Statens Husdyrbrugs forsøg"

Copied!
24
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

496. Beretning fra

Statens Husdyrbrugs forsøg

Niels E. Jensen

Kaninforsøgsstationen 1979

Afkomsprøver Fodringsforsøg Lysprogram

Summary in English

I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Roligheds vej 26, 1958 København V.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1980

(2)

FORORD

I denne beretning er meddelt resultaterne fra afkomsprøver og fodringsforsøg med kaniner i året 1979. 1 beretningen er endvidere anført nogle foreløbige resul- tater fra en undersøgelse over daglængdens indflydelse på avlsresultatet.

Afkomsprøver med indsendte unghanner fra avlscentre eller andre avlere er gen- nemført i sin nuværende form siden 1963 og har gennem årene haft ret konstant tilslutning, idet forsøgsstationens kapacitet sætteren grænse for, hvor mange han- ner, der kan afprøves. Året 1979 bryder imidlertid i nogen grad denne tradition, idet der varen mindre nedgang i antallet af tilmeldte hanner. Denne nedgang kan muligvis skyldes, at Fællesudvalget til Kaninavlens Fremme, der har det økono- miske ansvar for forsøgsstationens drift, har set sig nødsaget til at opkræve et mindre gebyr for afprøvningen.

Den daglige pasning af dyrene er varetaget af forsøgsassistenterne Th. Tuxen og Jens Frederik Jensen, og slagtningerne er foretaget på slagteriet i Holbæk, der drives af Danmarks Kaninavlerforening.

Assistent Helle B. Meno har opsat og renskrevet manuskriptet.

København, maj 1980

J. Fris Jensen

(3)

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD 2

SAMMENDRAG 4

SUMMARY 5

1. INDLEDNING 6

2. AFKOMSPRØVER 7

3. A V L S A R B E J D E T I FORSØGSSTATIONENS BESÆTNING 12

4. FORSØG MED KUNSTIG BELYSNING 15

5. FODRINGSFORSØG 16

5. 1 Forsøg med groft formalet korn 16

5. 2 Protein/energiforholdet i foderblandinger 17

5. 2. 1 Varierende energiindhold i foderblandinger 18

5 . 2 . 2 Varierende indhold af fordøjeligt råprotein i f o d e r b l . . 19

6. L I T T E R A T U R 21

7. HOVEDTABEL 22

(4)

SAMMENDRAG

I prøveåret 1979 er indsendt 84 unghenner til afprøvning for afkommets vækstevne, foderudnyttelse og slagtekvalitet. Det er 26 færre end i 1978, og denne nedgang placeres især på racen Hvid Land, hvoraf der var indsendt 21 hanner mod 39 i det foregående prøveår. Af racen Fransk Vædder var indsendt 37, hvilket er næsten det samme antal som i de foregående år. Racerne Bourgogne og Stor Sølv, der ikke har deltaget i nogle år, var i 1979 repræsenteret med henholdsvis 1 og 4 hold.

Kuldstørrelse ved fødsel synes at variere i de forskellige racekombinationer, men forskellen udlignes ved, at den enkelte hun højst beholder 8-9 unger i diegivnings- perioden, således at kuldstørrelsen ved fravænningen er meget ens og kun varie- rer efter antal dødsfald i tiden fra fødsel til fravænning.

I afkommet efter hanner af racerne Belgisk Kæmpe, Hvid Land og Stor Chinchilla var den daglige tilvækst i kontrolperioden væsentligt højere end i sidste prøveår, medens den var lavere hos afkom efter hanner af racerne Californian og Tysk Kæm- peschecke. Foderforbruget pr. kg tilvækst var højere, end det er set i de sene- re år, og der blev brugt 0,3 f. e. mere pr. kg tïlbaekst end i 1978. Analogt med det højere foderforbrug var slagteprocenten ret lav. En medvirkende årsag til dette kan være, at dyrene ved sidste vejning har haft et ret stort foderindhold i mave- cg tarmkanal, eftersom der ikke er fastlagt en fasteperiode, før denne vej- ning foretages.

Der er gennemført en afprøvning af 19 af forsøgsstationens unghanner, og hos en- kelte af disse ses meget gode vækstresultater. Derer konstateret en tydelig for- bedring i besætningens vækstevne igennem de fem år, hvor avlsdyrene er udvalgt på grundlag af avlsplanen, og den daglige tilvækst hos ungdyrene er i gennemsnit forøget med 22 % siden 1974.

Et forsøg med belysning af et staldafsnit i 14 af døgnets timer gav en bedre frugt- barhed hos hunnerne, således at fol ingsinterval let gennemsnitligt er sænket fra 2,5 til 2, 2 måneder ved, at drægtighedsprocenten er øget fra 85 til 96.

En forsøgsrække i de gennemførte fodringsforsøg belyser forholdet imellem protein og energi i fuldfoderblandinger til ungkaniner. Der er opnået gode vækstresulta- ter og en relativt lav dødelighed med foderblandinger med 130-140 g fordøjeligt r å - protein pr. 2000 kcal omsættelig energi.

(5)

SUMMARY

The progeny tests, 1979, included 84 young male rabbits from the breeding centres.

The breeds Danish White, Chinchilla Giganta, and Flemish Giant obtained consi- derably better growthresults than in the year 1978 contrary to the breeds Cal i f o r - nian and Checker Giant, the growthresults of which were somewhat lower than in the previous year of t r i a l . The feed conversion measured in feed units per kg weight gain was greater than what has normally been the case during some years;

the figures are 2. 7 Scand. feed units (SFU) this year to 2.4 in 1978. In the pro- geny test concerning the station's breeding stock 19 males were tested. The r e - sults show a considerable increase in growth potential by the breeding scheme started in 1974. Thedaily gain was in average increased by 22 % during the past 5-year period, and the gain progress can to a great extent be explained by more efficient selection of the breeding animals as no change of the composition of the feed mixture was made.

In an experiment concerning a lighting programme one half of the stable was conti- nously I it for at least 14 hours by day - from 5 a. m. to 7 a. m. In comparison with natural day length, the extra light caused a shortening of the birth rate from 2.5 to 2. 2 months because of an increase of the pregnancy from 85 to 96 % . The size of the litter at birth and weaning was the same in both parts of the stable.

A feed mixture in which was used cracked barley and oats instead of ground bar- ley and oats, was tested within a sequence of feeding experiments. The change did not exert any positive influence on the growth of the young animals; on the other hand the mortal ity rate was lower in the experimental group than in the control group.

In a research programme it is planned to examine the optimum relationship between protein and energy in all-mash diets foryoung rabbits. The best results of growth were obtained when the feed mixture contains 130-140 g digestible protein per 2000 kcal ME.

(6)

1. INDLEDNING

Et vigtigt hjælpemiddel i avlsanbejdet med sigte på en nationel produktion af slagte- kaninen en en registnening af avlsmatenialets egenskaben fon kødproduktion. Fon at udpege en races bedste avisdyn må en afprøvning fonetages unden helt ensante- de fonhold, hvon fodenfonbnug og vækstevne kan fastlægges i samme miljø. Det vil ikke væne muligt uden betydelige omkostningen at afpnøve såvel handyn som hundyn unden sådanne fonhold, og en afpnøvning på prøvestation må derfor koncentnenes om handynene.

Nån økonomien i kaninholdet skal basenes på en nationel pnoduktionaf slagtekaninen, må avlenne indsende så mange unghannen til pnøven, at den en mulighed fon at op- netholde den genetiske fnemgang i avlsmatenialet, og hertil kræves endvidere, at hanner med dårlige resultater ikke benyttes i avlen.

For at opnå det fulde udbytte af resultaterne fra prøvestationen en det vigtigt, at avlenne føner nøje kontrol med hundyrene i besætningen, således at kun de bedste benyttes som mødre til dennæste generation af avlsdyr. Der må foretages en ud- vælgelse efter drægtighedsprocent, ungetal, moderegenskaber og ungernes vægt ved en given fravænningsalder samt alder ved fastlagt slagtevægt. Det er nødven- digt at være konsekvent og slagte dyr med for dårlige resultater.

En yderligere hjælp med henblik på økonomisk slagtedyrsproduktion er at anvende de rette fodermidler til dyrene. Forsøgsstationen har derfor en meget vigtig op- gave i at undersøge fonskelligt sammensatte fuldfodenblandingens fodenvændi. På denne baggnund han fodningsforsøgenes vigtigste formål i 1979 været at forsøge at fastlægge det optimale forhold imellem protein og energi i kaninernes foder, h v i l - ket er af stor værdi for fodringsvejledningen.

(7)

2. AFKOMSPRØVER

1 1979 indsendtes fra avlerne 8A hanner til afkomsprøve mod 1 10 i foregående år.

Den mest markante nedgang ses i racen Hvid Land, hvor der blev indsat 16 hold faerre end i 1978, men denne race er dog fortsat tillige med racen Fransk Vædder de stærkest repræsenterede med henholdsvis 21 og 37 indsendte hanner. De to r a - cer Bourgogneog Stor Sølv er atter repræsenteret i prøven, hvor de ikke har d e l - taget i de senest foregående år.

Tabel 1. Kuldenes gennemsnitlige størrelse ved fødsel, fravænning og slagtning Table I. No. of litters, av. size of the litters at birth, weaning, and at slaugh-

ter weight

Faders race Breed of the male Hvid Land, Danish White Bourgogne, New Zealand Red Californian, Californian Blå Wiener, Blue Wienna Stor Sølv, Agente

Stor Chinchilla, Chinchilla Giganta Fransk Vædder, Danish Giganta Tysk Kæmpeschecke, Checker Giant Belgisk Kæmpe, Flemish Giant

Antal kuld No. of 1 itters

49 3 15 12 9 8 78 5 9 188

fødsel N o . birth

9 , 7 10,0 10, 1 9 , 1 10, 2 10,3 9 , 4 9 , 8 11,2

9 , 7

Antal unger ved fravænni of youngs weanini 7 , 0 8 , 0 7 , 1 7, 1 7 , 4 7 , 9 7 , 3 6 , 0 7 , 1 7, 2

ng slagtning per litter at g slaughter

6 , 5 8 , 0 6 , 4 6 , 7 6 , 8 6 , 9 6 , 6 3 , 4 6, 3 6 , 5 Sum og gns. , amount and average

Antal unger ved folingen kan variere fra 1 til 16, men i de fleste tilfælde fødes 9 eller 10 unger. Der er ikke nogen markant forskel i relation til faders race, og der synes ikke at være nogen krydsningseffekt, idet racen Hvid Land, som er den eneste, der er benyttet i renavl, har samme ungetal som gennemsnittet, men det u- delukker ikke en raceforskel, når de enkelte hanner benyttes i renavl. Antal unger ved fravænning er fastlagt i prøvereglerne til 8 pr. kuld, men undertiden gives dispensation til 9 unger; når dette antal ikke er nået, skyldes det en vis dødelighed i dieperioden.

Dødeligheden i kontrolperioden kan variere efter årstiden, således at der hos svagt repræsenterede racer kan være tale orr ydre årsager til et stort frafald i denne pe-

(8)

rïode. Dette gælder i 1979 for Tysk Kæmpeschecke, hvoraf der kun var tilmeldt to hanner, og der var især i den ene afkomsgruppe tale om et ret stort frafald. I øvrigt var dødeligheden forholdsvis lav med 9,6 % døde og udsatte dyr, hvilket er ca. 5 % mindre end i 1978 og på samme niveau som i 1977.

Den enkelte hans afkomsprøvehold består af 2-3 kuld, og der søges indsat mindst 15 unger i prøven. Prøvens sikkerhed forbedres ikke væsentligt ved at forøge det- te antal, men det er dog en betingelse, at der kun sker et minimalt frafald i prø- vetiden. Skal der være sikkerhed for at gennemføre prøven med mindst tre kuld, må hver han parres med 4-5 hunner, og dette vil kræve en betydelig udvidelse af bestanden af avishunner på stationen, hvis dette antal skal være til rådighed for de indsendte hanner, samtidig med at der skal benyttes avishunner til afprøvning af forsøgsstationens egne hanner.

Tabel 2. Antal hold, antal kuld Table 2. No. of groups,

Faders race Breed of the male Hvid Land Bourgogne Californian Blå Wiener Stor Sølv Stor Chinchilla Fransk Vædder Tysk Kæmpeschecke Belgisk Kæmpe Sum og gennemsnit

no. of Antal hold No. of groups

21 1 7 5 4 3 37 2 4 84

pr. hold og gennemsnitlig holdstørrelse litters per group,

Antal kuld pr. hold No. of litters

per group 2 , 3 3 , 0 2, 1 2 , 6 2, 3 3 , 0 2, 1 2 , 5 2 , 3 2 , 3

and av. size of the groups Antal dyr pr. hold ved beg.

No. of youngs at the start

16,8 24,0 15, 1 17,0 16, 8 21,0

15,6 15,0 16,0 16, 3

ved slut.

per group at the end

15, 1 24,0

13,7 16,0 15,3 18,3 14,0 8 , 5 14,3 14,6

Tabel 2 viser, at der i gennemsnit er opnået 2,3 kuld pr. han med ialt 16,3 unger ved fravænningen, der svarer til kontrolperiodens begyndelse. Det vil bemærkes, at hvor der er opnået 3 kuld pr. han, d. v. s. , at al le parrede hunner blev drægtige, og at folingen er forløbet uden komplikationer, er antallet af afkom på mere end 20 dyr ved kontrolperiodens begyndelse. Gennemsnitligt er holdenes størrelse r e - duceret med 1,7 unge i løbet af kontrolperioden.

(9)

Table 3. Age and

Faders race Breed of the male Hvid Land Bourgogne Californian Blå Wiener Stor Sølv Stor Chinchilla Fransk Vædder

weight at the Alder, beg.

Age, start

38 37 37 37 38 36 37 Tysk Kæmpeschecke 37 Belgisk Kæmpe

Gennemsnit

37 37

start and dage ved

slutn.

days at end 80 81 79 83 83 79 83 88 80 82

end of the test, Vægt, beg.

Weigh start 0,95 1,00 0,97 0,97 1,00 1,00 1,05 1,06 1,10 1,01

kg ved slutn.

t, kg at end 2,58 2, 64 2,65 2,81 2,82 2,86 3,04 3, 11 3,17 2,85

and daily gain Daglig tilvækst

g Daily gain

g 38,7 37,0 39,7 39,6 40,0 43,4 43,0 40, 1 47,7 41,4

Den daglige tilvækst er i gennemsnit 1, 2 g højere i 1979 end i foregående prøveår, men forskellen beror næsten udelukkende på, at der er et forholdsvist større an- tal dyr i de tungere vægtklasser. I de enkelte gruppers afkom ses dog en markant bedre vækst hos Hvid Land, Stor Chinchilla og Belgisk Kæmpe i forhold til f o r e - gående år. Forøgelsen af det forholdsmæssige antal af de tunge racer giver sig også udslag i, at den gennemsnitlige vægt ved begyndelse og slutning af prøvepe- rioden er lidt højere end i 1978, medens de enkelte holds gennemsnitsvægt er på samme niveau som i de foregående år.

Spredningen i den daglige tilvækst er gennemsnitligt på ±1,5 g hos Hvid Land, me- dens den er på ±2,4 hos Fransk Vædder, selvom et hold i denne race med et eks- tremt dårligt vækstresultat udelades. Inden for Hvid Land varierede den dagli- ge tilvækst fra 35, 5 til 41, 2 g og hos Fransk Vædder fra 38, 5 til 49, 2, når der ses bort fra det nævnte hold. Disse variationer i vækstevnen forekommer under f u l d - stændig ens stald-ogfodringsforhold og kan derfor kun forklares som arveligt be- tingede forskelle.

Foderforbruget var højere i 1979 end i de to nærmest foregående år, idet der til produktion af 1 kg tilvækst er brugt 2, 7 f. e. i gennemsnit for alle racer svarende til en gennemsnitlig foderoptagelse på 154 g pr. dag i kontrolperioden mod 130 g i 1978. En generelt dækkende forklaring på dette forhold er ikke mulig, men det største foderforbrug blev konstateret umiddelbart efter høsten 1979, og det kan må- ske skyldes en ringere kvalitet af korn og grønmel på dette tidspunkt.

(10)

10

Tabel 4.

Table 4.

Foderforbrug Feed conversion Faders race

Breed of the male Hvid Land Bourgogne Cal ifornian Blå Wiener Stor Sølv Stor Chinchilla Fransk Vædder Tysk Kæmpeschecke Belgisk Kæmpe Gennemsnit

Pr. kg tilvækst

k g P e r k g

feed 3,79 4,07 3,56 3,68 3,85 3,54

3,81

3, 85 3,68 3,77

f. e. kcal OE kg weight gain

feed units 2,74 2,94 2,49 2,67 2,86 2,57 2,76 2,81 2, 61 2,72

kcal ME 7949 8731 7590 7939 8489

7819 8278 8298

7887 8109

Foder p r . d y r , Pr. dag, g Daily feed intake

per animal, g

144 147 141 144 153 159 162 153 175 154

RacenBelgisk Kæmpe havde et højt foderforbrug p r . dag, men den stærke vækst i denne race medfører, at foderforbruget p r . kg tilvækst blev lavere end gennemsnit for samtlige racer.

Tabel S. Kroplængde, Table 5. Body lenght,

Faders race

Breed of the male Hvid Land Bourgogne Cal ifornian Blå Wiener Stor Sølv Stor Chinchil la Fransk Vædder Tysk Kæmpeschecke Belgisk Kæmpe Gennemsnit

slacjteprocent, kødfylde og fedningsgrad dressing

K r o p - længde,

c m

Body- lenght,

c m

36, 6 36, 3 37, 2 37,5 37, 8 37,5 38, 1 40, 1 39,7 37, 8

percentage

Slagte- procent Dressing percent-

a g e

56, 8 57,6 57, 5 57, 8 57,8 57,0 57,0 58, 2 57,0 57, 1

!, amount of meat Points

f o r

kødfylde

l å r

Points

r y g f o r

amount of meat legs

4, 16 4, 22 4, 15 4, 27 4, 20 4, 19 4, 26 4, 22 4,29 4, 23

back 4, 11 4, 19 4, 12 4, 18 4, 18 4, 14 4, 20 4, 13 4, 20 4, 17

and

fat thickness Fedningsgrad

% I f

dyr i klasse

1 II

Fat thickness

% I f

2 _ _ 4 12 13 15 6 2 9

in groups

1 8 8 1 0 0 84 8 5 7 6 8 3 7 9 8 8 8 8 8 3

I I 10 _ 16

1 1

12 4 6 6 10 8

(11)

11

Slagteudby ttet var ca. 2 % lavere end i sidste prøveår, og i enkelte perioder var slagteprocenten så lav som 53-54 % . Der en benyttet samme vægte, der jævnligt justeres, og vejetidspunkterne er ens, hvorfor den lave slagteprocent formentlig har relation til den større foderoptagelse, der kan have medført, at mave- tarm- indholdet udgjorde en forholdsvis større andel af vægten ved vejning før slagtning- en, idet der ikke er fastlagt nogen egentlig fasteperiode, før denne vejning f o r e - tages.

Den højeste slagteprocent ses hos racen Tysk Kæmpeschecke, og den laveste er opnået i racerne Hvid Land, Stor Chinchilla, Fransk Vædder og Belgisk Kæmpe.

De højeste karakterer for kødfylde er opnået hos afkommet efter Fransk Vædder og Belgisk Kæmpe. Ved denne subjektive bedømmelse af slagtekvaliteten vurde- res ryggens bredde, form og kødfylde samt lårenes kødfylde, men der kan ved en vurdering af denne art meget let gives de bedste karakterer ti I de største dyr, hvor- for dette spørgsmål er søgt belyst ved en nærmere undersøgelse af forholdet mel- lem slagtevægt og points for kødfylde i racen Fransk Vædder.

Tabel 6. Points for kødfylde i relation til slagtevægt. (Fransk Vædder) Table 6. The relationship between cold carcass weight and points for

amount of meat

Vægt af slagtekrop, kg

Cold carcass weight, kg 1

1 1 1 1

50 - 60 - 70 - 80 - 90 -

, 5 9 . 69 , 7 9 , 89 , 9 9

Antal d y r

N o . 22 81 188 126 25

Points f o r kødfylde l å r

Points r y g f o r amount of meat legs

4, 17 4, 19 4, 26 4,30 4,36

back 4,05 4, 14 4, 20 4,25 4,29

lalt

Amount 8, 22 8,33 8,46 8,55 8,65

Disse gennemsnitstal viser klart, at de højeste karakterer er givet til de største dyr, men der var dog nogen variation i materialet, og korrelationen mellem vægt og points for kødfylde er da også kun på r = 0,49. Den reelle kødfylde målt ved procent kød i slagtekroppen er imidlertid ikke nødvendigvis afhængig af vægten, men dette spørgsmål kan kun belyses i specielle undersøgelser.

Klassificeringen for fedtansætning viste som i de nærmest foregående år, at racer- ne Hvid Land, Californian og Belgisk Kæmpe har forholdsvis for mange dyr med for dårlig fedtansætning, klasse II, medens racerne Stor Chinchil la og Fransk Væd-

(12)

12

den har temmelig mange dyr med betegnelsen If, der angiver en for stor fedtan- sætning.

3. AVLSARBEJDET I FORSØGSSTATIONENS BESÆTNING

Den i 1974 udarbejdede avlsplan følges fortsat på forsøgsstationen og har i de f o r - løbne år resulteret i en forbedring af avlsbesætningens arvelige anlæg for vækst- evne, der giver sig udslag i en forøget daglig tilvækst, som i 1979 i gennemsnit for 1464 dyr var på 39,8 g. Det er en fremgang på 22 % i forhold til året 1974, hvor avlsplanen blev iværksat. Alder ved slagtning er i samme periode nedsat med 17 dage. lait indsattes i prøverne 1590 unger, således at procent døde og ud- satte ungdyr blev på 7,9, hvilket er ca. 2 % mindre end for afkommet efter ind- sendte hanner.

Et led i avlsplanen er en afprøvning af så mange unghanner som muligt fra de kuld, der opfylder de stillede betingelser, men dette kan kollidere med ønsket om at få et passende stort antal afkom efter de bedste hanner. Afkommet efter en del af unghannerne opnår ikke vækstresultater, der opfylder de stil lede krav, ligesom d e r i enkelte afkomsgrupper er for dårlig konstitution. Når der konstateres så- danne svagheder, slagtes pågældende han, hvorfor disse afkomshold kun omfatter relativt få dyr.

Der er i 1979 benyttet 27 hanner i besætningen, men kun. 20 af disse var unghanner, hvis prøveresultater ikke tidligere er offentliggjort. I tabel 7 er anført resulta- terne for disse hanner. På trods af selekteringen på grundlag af egne præstatio- ner før hannerne indsættes i avlen, er der stor variation i disse afkomsgruppers vækstevne. Flere grupper har kun præsteret en daglig tilvækst på ca. 37 g, me- dens andre har nået 42-43 g, og i afgangsalderen ses forskelle på op til 9 dage.

Der bemærkes ligeledes en ret stor variation i slagteprocenten, men det gælder her som i de øvrige afkomsprøver, at slagteprocenten gennemgående var lavere i

1979 end i de nærmest foregående år.

Der benyttes stadig enkelte hanner, der er krydsninger mel lem Californian og Hvid Land, men kun F_generationen, hvor der er foretaget tilbagekrydsning til Hvid Land, kan benyttes som avishanner, idet ungerne i Fjgenerationen har for mørke <^>rer t i l , at de kan afhændes til forsøgsformål.

Krydsningsforsøget, (Jensen, 1978), viste en tydeligt bedre vækstevne og levedyg- tighed i F^enerationen end hos renracede Hvid Land, men denne krydsningseffekt forekommer ikke i næste generation ved tilbagekrydsning til Hvid Land.

(13)

Tabel 7. Afkomsprøver m e d egne hanner - 1979 Table 7.

Han nr.

Male N o .

7335 8141 8222 8235*) 0002 001 1 0401 0531 0703*) 0762 0794 0964 1462 2332 2333 2961 3154 3594 3862*) 3951

*) H L (Cal Født

Born

780319 780510 780514 780515 780814 780814 780827 780910 780919 780924 780923 781019 781121 790108 790108 790212 790225 790322 790409 790413 x H L )

Far

Father

L797 0204 D801 D801 436 436 6614 0921 934J F748 N885 4992 2061 0921 0521 5943 9312 46J0 384S 0531

Progeny Stk.

afkom No.

of youngs

20 78 170 344 46 30 32 105 28 21 32 23 40 33 74 31 27 37 17 30

tests with the V.slagtning alder

dage vægt

kg At slaughter

age days

78 79 75 77 81 75 78 77 78 78 86 80 77 76 74 77 79 84 73 77

weight kg 2,51 2,50 2,51 2,52 2,46 2,50 2,55 2,52 2,50 2,56 2,57 2,55 2,50 2,54 2,54 2, 50 2,48 2,45 2,54 2,52

males belonging to Dagl.

tilvækst g Daily

gain g 40,8 38,9 40, 8 40, 1 37,0 41, 8 40,9 40, 1 38,5 40,4 37,4 37, 5 40,4 40, 8 40,0 39, 1 39,3 37,2 43, 2 41,7

f.e./

kg til- vækst

f.u./

kg live weight

gain 2,73 2,86 2,65 2,64 2,80 2,37 2,52 2,85 2,78 2,74 2,68 2,77 2,82 2,71 2,80 2,93 2,88 2,76 2,57 2,55

the station Slag- tepro-

cent Slaught.

per- cent-

age 56, 1 57,6 58,9 56, 1 58,5

- 59,4 57,0 54,8 57,4 56,4 55,4 - 55,9 55,4 54, 1

- - 57, 2 53, 2

- 1979 Points for

kød fy Ide lår Points

ryg for amount of lean meat legs 4, 17 4, 25 4, 16 4, 17 4,06

- 4,13 4,11 4,50 4, OC 4, 13 4, 17 - 4, 19 4, 14 4, 17 _ - 4,13 4, 00

back 4, 17 4, 20 4,00 4, oe 4, 13

- 4, 12 4, 11 4, 06 3,94 4, 13 4, 17

_ 4,06 4, 04 4, 17

_ - 4,13 4, 13

Indeks

T L

Index T

102 99 101 100 95 102 101 101 98 101 96 98 100 102 100 99 99 96 103 101

L

108

106

103

101

100

108

95

103

105

102

107

83

99

96

102

95

104

95

103

116

(14)

Som det fremgår af tabel 7, er der i 1979 benyttet tre hanner med oprindelse i krydsningsdyrene, men f l e r e renracede Hvid Land hanner har givet afkom, der var fuldt på højde med afkommet efter disse.

På grundlag af resultaterne for årene 1978 og 1979 er foretaget en analyse af en- kelte hanners ungetal ved fødsel, fravænning og slagtning. I undersøgelserne er kun medtaget hanner med mindst 10 kuld. Formålet med denne undersøgelse var at belyse variationen i kuldstørrelsen ved fødsel, når der benyttes hanner af f o r s k e l - lig oprindelse, idet det nævnte raceforsøg viste, at hunner af Californian herkomst gennemgående gav større kuld end Hvid Land hunner. Denne effekt forekommer imidlertid ikke hos hannerne, idet kuldstørrelsen her er ens i de to kategorier ved såvel fødsel og fravænning sorr ved slagtning.

Tabel 8. Antal dyr pr. hold og pr. kuld i årene 1978 og 1979 Table 8. No.

Fader nr. 8 Male number

4992*) 0921 8235*) 6614 0204*) 8222

1974 0531 0703*) 2061 8141 9552*) 2334 Andre hanner

HCH*) H L Total

*) = Hvid Land

of l i t t e r s , youngs per group, and average at weaning and at the end of the test Antal

kuld No. of I itters 53 33 29 24 23 17 15 13 13 11 11 11 10 113 129 134 376

Antal unger pr. hold ved fødsel fravaen. slagtning No. of youngs per group at

birth 32

24 4 2 30 17 25 24 34 28 29 28 36 32 18 30 27 24 (Californian x

weaning 24 18 32 23 14 22 18 26 23 21 20 30 25 14 23 21 19

slaughter 22 10 28 21 12 21 16 25 17 15 17 24 17 13 20 18 17 Hvid Land)

b i r t h ,

Antal unger/kuld^ gns. ved fødsel fravaen. slagtning No. of youngs/group, a v . , at

birth 10, 2 9 , 4 10, 1 10,0

8 , 3 8 , 6 9 , 6 10,5 8 , 7 10,4 10,1 9 , 7 12,7 8 , 9 9 , 7 9 , 8 9 , 5

weaning 7 , 6 7 , 1 7 , 7 7 , 6 6 , 8 7 , 6 7 , 3 8 , 1 6 , 9 7 , 7 7 , 1 8 , 1 7 , 4 7 , 1 7 , 5 7 , 5 7 , 3

slaughter 7 , 1 6 , 5 6 , 9 7 * 0 5 , 9 7 , 2 6 , 5 7 , 6 5 , 2 5 , 3 6 , 0 6 , 5 6 , 8 6 , 4 6 , 6 6 , 6 6 , 6

(15)

15

Det må således konstateres, at hanner af F^generationen ikke er de renracede Hvid Land hanner overlegne med hensyn til afkommets vækst og livskraft eller til kuld- enes størrelse. Et krydsningsprogram med kun to racer ved produktion af flere ellerstørre dyr til slagtning, end der kan opnås ved avl med én af racerne, vil således kun opfylde formålet ved produktion af F.dyr til slagtning. Benyttes dis- se krydsninger derimod i en 3-race krydsning, kan der som vist i det nævnte kryds- ningsforsøg opnås yderligere fremgang i F„generationen. En forudsætning for at opnå det fulde udbytte af sådanne krydsningsprogrammer er imidlertid, at der i be- tydelig udstrækning drives renavl med de pågældende racer for at opretholde en bestand af afprøvede avlsdyr, der kan sikre den fornødne kvalitet af avlsdyrene i krydsnings programmet.

4. FORSØG MED KUNSTIG BELYSNING

Det er undertiden et problem på forsøgsstationen at få hunnerne parret i efterårs- månederne på grund af fældningsperioden, der ofte kan være ret langvarig, og når parringerne lykkes, bliver kuldene som regel for små.

Med det formål at undersøge, om en forøgelse af daglængden til mindst 14 timer ved kunstig belysning af stalden kan afkorte fældningsperioden, er der i en to års pe- riode gennemført et lysforsøg, hvor 7 avlshurner i en periode på et år er place- ret i et rum, der er oplyst fra k l . 5 til k l . 19. Forsøget er endnu ikke afsluttet, men de foreløbige resul tater viser højere drægtighedsprocent og hermed et korte- re folingsinterval ved den længere daglængde.

Tabel 9. Daglængdens indflydelse på avisresul tatet

Table 9. . The influence of daylength on the breeding results Hold

Group

Belysning, antal timer (Light in hours) Antal hunner (No. of females) Antal løbninger (No. of matings) Antal folinger (No. of litters born) Drægtighedsprocent (Percent ferti le matings) Folingsinterval, mdr. (Birth rate, months) Antal unger pr. kuld ved: fødsel (Birth)

No. of youngs/litter at: fravænning (Weaning) - - - : slagtning (Slaughter)

N

control

normal

11 47 40 85 2,5 9,3 7,6 6,9

F

test

14

10

51

49

96

2,2

11,3

7,5

6,8

(16)

16

Udover den højere drægtighedsprocent var kuldstørrelsen ved folingen størst hos hunnerne i forsøgsholdet. Disseforskel le kan kun begrundes i den øgede daglæng- de, idet hunnerne i de to hold var kuldsøskende.

Da ungetal let ved slagtealderen er ens pr. kuld, består fordelene ved belysningen udelukkende i at producere flere slagtedyr pr. indsat hun. I en besætning på f o r - søgsstationens størrelse med 100 avishunner kan der således ved fem parringer pr.

hun pr. år produceres 3264 unger til slagtning ved anvendelse af dette lysprogram og 2932 unger uden ekstraordinær belysning. Det er så spørgsmålet, om diffe- rencen på 332 ungdyr eller foderudgiften til ca. 10 avishunner færre kan betale de øgede udgifter til elektricitet.

5. FODR1NGSFORSØG 5. 1. FORSØG MED GROFT FORMALET KORN

Det er i forsøg med drøvtyggere vist af bl. a. Ørskov et a l . , (1974), at fodring med hele kærner giver en bedre foderudnyttelse end fodring med formalet korn. For at undersøge om noget tilsvarende gælder for kaniner er gennemført et forsøg med en grov formaling af byg og havre, som indgår i foderblandingen. Et forsøg med uformalet korn måtte opgives, da kornet ikke kunne presses i de 6 mm piller, der anvendes på forsøgsstationen. Udover en eventuelt bedre foderudnyttelse kunne denne metodik forventes at give en forbedret sundhedstilstand, idet kaninerne dår- ligt kan tåle fodermidler som f. eks. Tapiokamel, der fremstil les som et meget fint formalet produkt, (Jensen, 1979).

1 forsøgsfoderblandingen var kornets formal ingsgrad den, der svarer til knækkede kerner, således at de halve kerner tydeligt kunne ses i foderpillerne.

Sundhedstilstanden var bedst i forsøgsholdet, der havde en udsætterprocent på 6,6 mod 10, 2 i kontrolholdet, men det er også kun her, der blev noteret et positivt ud- slag, idet den groftformalede foderblanding ikke gav bedre foderudnyttelse. Fo- derforbruget pr. kg tilvækst målt i kgfoder er praktisk taget ens i de to hold. Den daglige tilvækst var lavest i forsøgsholdet, således at disse dyr i gennemsnit var 2 dage ældre ved slagtningen end dyrene i kontrolholdet. Foderforbruget var hø- jere i begge hold, end det er normal t på forsøgsstationen. Årsagen hertil kan kun skyldes foderets kvalitet umiddelbart efter høsten i 1979, idet forsøget blev gen- nemført i perioden september - november, og netop på dette tidspunkt var energi- indholdet i de leverede foderblandinger lavere end normalt.

(17)

17

Tabel 10. Forsøg med groft formalet korn i foderblandingen Table 10. Experiments with coarsely grained barley and oats

in the feed mixture Hold

Group

Antal dyr indsat

% døde og udsatte

Alder v. begyndelse, dage - - slutning, dage Vægt v. begyndelse, kg

- slutning, kg Daglig tilvækst, g f. e. pr. kg tilvækst kg foder pr. kg tilvækst kcal OE pr. kg tilvækst SI agteprocent

Points f. kødfylde (0-10)

(No. of youngs) (% mortality) (Days at start) (Days at end) (Weight at start, kg) (Weight at end, kg) (g daily gain)

(SFU/kg weight gain) (kg food/kg gain) (kcal ME/kg gain) (SI aught erpercent) (Points, lean meat)

N control

108 10,2 38 77 1,05 2,68 41,5 2,95 4,04 8724 56,3 8,32

F test

122 6 , 6 38 79 1,05 2,72 40,6 2,99 4,07 8855 56,0 8,47

I fuldfoderblandinger til kaniner, hvor kornet udgør under 50 % af fodermidlerne, kan en grovere formaling af dette ikke forventes at påvirke foderudnyttelsen, og den daglige tilvækst vil derfor ikke blive øget. Yderligere kan denne behandling af kornet medføre, at pillerne vanskeligt kan holde til at blive blæst op i silo, med- mindre der tilsættes et bindemiddel.

5.2 PROTEIN/ENERGIINDHOLDET I FODERBLANDINGEN

På forsøgsstationen er der i årenes løb gennemført en række forsøg med forskel- ligt sammensatte foderblandinger, ogdisse forsøg har resulteret i sammensætning af forsøgsstationens normale foderblanding. Denne blanding har givet så gode vækstresultater, at der endnu ikke har kunnet opnås resultater med andre bland- inger, der kan begrunde en ændring af denne foderblandings sammensætning.

For en yderligere analysering af problematikken omkring fuldfoderblandingerne blev det derfor i forsøgsudvalget vedtaget at indlede en forsøgsrække med det for- mål at fastlægge det optimale protein/energiforhold i kaninernes foder. Disse forsøg er startet som en række flerleddede forsøgsserier, hvor den første serie består af f i r e forsøg med stigende energiinghold i foderblandingen, medens protein- indholdet er søgt holdt på samme niveau ; dettegav en variation i indholdet af f o r - døjeligt råprotein pr. 2000 kcal OE fra 117 til 133 g. 1 den næste serie er ener- giindholdet holdt på samme niveau, medens blandingerne indeholder forskellige mængder protein, således at indholdet af fordøjeligt råprotein varierer fra 113 til 143 g pr. 2000 kcal OE. Den 3. serie kan først startes i sommeren i9feO, og r e - sultaterne kan derfor ikke fremlægges i denne beretning. Denne serie har til f o r -

(18)

18

mål at belyse træstofindholdets betydning i fuldfoderblandinger i relation t i l p r o - tein/energiforholdet.

5.2. 1 VARIERENDE ENERGIINDHOLD I FODERBLANDINGER

I den første serie fik to af foderblandingerne tilsat henholdsvis 10 og 20 % havre- skalmel på bekostning af byg og havre; ligeledes måtte mængden af lucernegrøn- mel ændres i forhold til normalfoderblandingen. Disse ændringer var nødvendige for at sænke energiindholdet i forhold til normalblandingens indhold. I blandinger med højt energiindhold forøgedes indholdet af byg på bekostning af havre og lucer- negrønmel. Proteinindholdet justeredes ved mindre ændringer i mængden af so- jaskrå.

Det højere indhold af fordøjeligt råprotein pr. 2000 kcal OE gav en markant s t i g - ning i den daglige tilvækst, som det ses i hold 1; men foderets lavere energiind- hold gav sig også udslag i en væsentligt større foderoptagelse pr. dyr pr. dag.

Tabel 11. Foderblandingernes sammensætning og foderværdi Table 11. The composition of the feed mixtures and the feed value Hold

% byg

% havre

% grønmel

% havreskalmel

% hvedeklid

% sojaskrå

% solsikkeskrå

%• vitamin- og mineral- blanding

kcal OE pr. kg

% fordøjeligt r å - protein

% træstof

g fordøjeligt råprotein pr. 2000 kcal OE

(Group) (Barley) (Oats) (Alfalfa meal) (Oat bran meal) (Wheat bran) (Soya bean meal) (Sunflower meal) (Vitamin- and

mineral mixture) (kcal ME per kg) (Digestible crude

protein) (Crude fibre) (g digestible crude

protein per 2000 kcal ME

1 5 13 34 20 10 8 8 2 2060 13,9 17,5

133 2

10 20 34 10 10 6 8 2 2096 13,5 16,9

126 3(E)

16 30 30 0 10 4 8 2 2151 13, 1 15,9

122 4

35 15 25 0 10 5 8 2 2193 13,1 13, 8

119 5

4 5 15 13 0 10 7 8 2 2477 14,5 10,8

117

Sundhedstilstanden blev I igesomdendaglige tilvækst bedst i hold 1, hvor der note- redes den laveste dødelighed af samtlige hold. Hold 2 var fuldt ud på højde med kontrolholdet, 3, såvel med hensyn til vækst som til sundhedstilstand, medens hold- ene 4 og 5, der fik de mest energirige foderblandinger, havde lavere daglig t i l - vækst. Det synes således klart, at i foderblandingerne til holdene 4 og 5 var ind- holdet af fordøjeligt råprotein for lavt i forhold til energiindholdet.

(19)

19

Forsøg med stigende energiindhold i foderblandingen

Experiments with increasing amounts of ME in the feed mixture Tabel 12.

Table 12.

Hold

Antal dyr indsat

% døde og udsatte Alder v. beg. , dage

- - slut. , dage Vægt v. beg. , kg

- - slut. , kg g dagl ig tilvækst f. e. pr. kg tilvækst kcal OE pr. kg tilvækst g foder pr. dyr pr. dag Slagteprocent

Points f. kødfylde(O-IO)

(Group) (No. of youngs) (% mortality) (Days at start) (Days at end) (kg weight at start) (kg weight at end) (g daily gain) (SFU/kg gain) (kcal ME/kg gain) (g feed/young/day) (Slaughter %) (Points, lean meat)

1 1 5 3

5, 2

3 8 7 8

0,99 2,74 43,3 2,47 8003

165

58, 2 8,40

1 3 8

10, 1

3 7 8 0

1,01 2, 83 41,6

2,68 8180 1 6 0 56,3 8,38

1 2 5 11, 2 3 7 8 0 0, 94 2,72 4 1 , 2 2,59 7607 1 4 5 57,5 8,36

1 19 15, 1

3 7 8 1 0,94 2, 66 39,0 2,44 7267 1 2 7 57, 2 8,37

1 2 8 10, 9 3 6 8 3 0, 88

2,75 39,0 2, 61 7665

1 1 9

58, 2 8,38

5. 2. 2 VARIERENDE INDHOLD AF FORDØJELIGT RAPROTEIN I FODERBLANDINGER

I denneforsøgsserie er ti Istræbt en yderl igere spredning i foderblandingernes pro- tein/energiforhold. Denne spredning er opnået ved forøgelse af proteinindholdet gennem en ændring af forholdet mellem byg og henholdsvis sojaskrå og solsikkeskrå.

Tabel 13. Foderblandingernes sammensætning og foderværdi Table 13. The composition of the feed mixtures and the feed value

Hold (Group)

D

% byg

% havre

% grønmel

% hvedeklid

% sojaskrå

% solsikkeskrå

% vitamin- cg mineral blanding

kcal OE pr. kg

% fordøjeligt råprotein

% træstof

g fordøjeligt råprotein pr. 2000 kcal OE

(Barley) (Oats) (Alfalfa meal) (Wheat bran) (Soya bean meal) (Sunflower meal) (Vitamine- and

mineral mixture) (kcal ME per kg) (Digest, crude protein) (Crude fibre)

(g crude protein per 2000 kcal ME)

2 6 3 0 3 0 10 1 1 2 2293 12,9 13,4 1 13

2 1 3 0 3 0 10 2 5 2 2310 13,4 14, 7 1 1 6

16 3 0 3 0 10 4 8 2 2192 14,0 16, 0 1 2 3

1 1 3 0 3 0 10 6 11 2 2224

14,4

19,3 1 2 9

7 3 0 3 0 10 7 14 2 2277 16,3 15,5 1 4 3

Det lykkedes ikke at undgå en vis variation i foderblandingernes kalorieindhold, men der er dog kun uvæsentlige forskelle imellem blandingerne C, D og G. A l l e f o r - søgsblandingerne har imidlertid et højere energiindhold end normalblandingen E.

Årsagen til disse forskel le må søges i det forhold, at det ikke er muligt at gennem-

(20)

20

føre forsøgsserien samtidig, og det er hel 1er ikke muligt af pladshensyn at hjemtage alle foderblandinger samtidig. Variationen skyldes derfor en forskel lig kvalitet i de enkelte fodermidler, når blandingerne fremstil les. Dette forhold er dog mindre væsentligt ved betragtning af forsøgsresultaterne, idet de alle er gennemført med kontrol- og forsøgshold, og resultaterne i tabel 14, hvor hold E udgør kontrolhol- det, er et korrigeret gennemsnit for alle fire kontrolhold.

Det fremgår klart af tabellen, at de bedste vaekstresul tater er opnået, når foder- blandingen indeholder mindst ca. 130 g protein pr. 2000 kcal OE, idet der i de to hold, der fik blandingerne F og G med henholdsvis 129 og 143 g protein pr. 2000 kcal OE, er opnået dagl ige tilvækster på henholdsvis 43,9 og 45, 0 g, og dette r e - sultat er i overensstemmelse m>ed resultaterne fra den første forsøgsserie, hvor de bedste vækstresultater blev opnået ved henholdsvis 121 og 133 g protein.

Tabel 14. Forsøg med stigende proteinmængde i foderblandingen

Table 14. Experiments with increasing amounts of crude protein in thefeed mixture Hold Group

Antal dyr indsat (No. of youngs)

% døde og udsatte (% mortality) Alder v. beg. , dage (Days at start)

- slut. , dage (Days at end) Vægt v. beg. , kg (kg weight at start)

- slut., kg (kg weight at end) g daglig tilvækst (g daily gain) kcal OE/kg tilvækst (kcal ME/kg gain) g foder/dyr/dag (g feed/young/day) Slagteprocent (Slaughter %) Points f. kødfylde (0-10) (Points, lean meat)

Når dødeligheden blev ret høj i hold D, må det tilskrives det forhold, at dødelig- heden på forsøgsstationen var ret høj i månederne december 1979 - marts 1980, hvor dette forsøg blev gennemført; men generelt er forholdet det, at sundhedstilstanden vil være bedst, når disse ungkaniner vokser hurtigst, idet en svækkelse i sundheds- tilstanden naturligvis vil influere på

154 6,5 38 75 1,00 2,50 40,4 8024 136 56,0 8,35

157 19,8 37 79 0,93 2,56 38,4 8508 137 55, 1 8,30

144 10,8 38 76 0,96 2,58 42, 2 7809

147 55,5 8,30

153 11,8 38 77 0,95 2,65 43,9 7748 152 54,9 8,39

133 3,0 37 75 0,94 2,61 45,0 7490 148 56,7 9, 38

Foderoptagelsen pr. dyr pr. dag varierer fra 136 til 152 g, og disse niveauer sva- rer til det normale for forsøgsstationen, men, som det fremgik af det foregående forsøg, er foderforbruget pr. dag ret nøje korreleret til foderets foderværdi.

(21)

21

Disse forsøg anviser således et proteinindhold i foderet på 130 - 140 g pr. 2000 kcal OE som det, der giver den bedste vækst hos ungkaninen, et resultat, der f o r - mentlig må medføre, at forsøgsstationens normale foderblanding må tilsættes lidt mere protein, idet denne blanding kun indeholder ca. 120 g.

LITTERATUR

Jensen, Niels E. , 1978, Kaninforsøgsstationen 1977, 473. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, s. 18 - 19

Jensen, Niels E. , 1979, Tapiokamel i foderblandingen til slagtekaniner.

261. medd. fra Statens Husdyrbrugsforsøg

Ørskov, E. R. , Fraser, C. , and McHattie, 1974, A note on the effect of feeding unprocessed barley, maize, and wheat on food utilization by early-wea- ned lambs. Anim.Prod. 18, 85 - 88

(22)

22

Hovedtabel

Resultater fra afkomsprøven 1979 Results from the progeny

Hannens ejer

O w n e r

Hvid Land:

Agner Andersen Victor Andersen N. E. Frandsen M. Halborg-Madsen Sten Hangaard Pia Jensen

Poul O v e Jensen Charles Klüver Holger Larsen Hans Oluf Skøtt Erling Steffensen

Cal ifornian:

Svend Bülow Poul Christofferser El ly Sørensen

Bourgogne:

Jørgen Larsen

Han nr.

Male No.

894Y 40J0 105S 2N45 T377 3B66 8864 9J72 6R22 44J0 4 N 8 0 8906 2303 6J55 6J21 T255 T257 Y210 105 9J67 46J0

3R31 3R3'2 ) 252 009L 384S 383S 382S

6J03

test 1979 Stk.

afkom N o . of youngs

23 24 14 25 5 13 14 10 21 9 22 14 22 11 16 6 32 21 11 23 17

23 8 12 13 8 20 22

24

Ved slagtning alder,

dage vægt,

kg At slaugther

age, days

80 81 79 85 76 82 87 82 77 74 80 76 78 78 78 83 77 82 77 83 80

80 85 79 83 74 80 75

81

weight, kg

2,62 2,60 2,59 2,57 2,61 2,59 2,63 2,65 2, 60 2,57 2,59 2, 57 2,57 2,55 2,51 2,65 2,57 2,54 2,57 2,56 2, 61

2,67 2,62 2,65 2,60 2, 62 2,70 2,65

2,64

Daglig tilvækst

g Daily

gain g

39,1 39,1 38,8 39,6 40,4 36,9 35,5 37,8 40,5 40, 2 38,8 37,3 37,8 38,5 38,7 36,5 41,2 37,9 40,3 36, 3 39, 1

38,5 35,0 39, 8 37,0 41,6 41,

2

43, 1

37.0

kcal O E pr. kg tilvækst kcal M E per kg

gain

8075 7780 8556 8104 9076 9217 8899 7504 8308 8567 8171 9084 9296 8799 8131 8602 7913 8395 8048 7598 7243

7469 8150 7537 8420 7454 7536 7170

8731

Indeks

T L

Index

T

101 101 101 102 103 97 96 99 103 103 98 98 98 100 101 97 104 98 102 96 101

98 93 98 95 103 102 106

98

L

100 105 111 111 109 100 83 82 90 107 80 94 100 99 83 107 104 95 112 82 95

116 1 14

86 98 108 96 93

107

(23)

23

Hannens ejer

Blå Wiener:

Poul O v e Jensen Sv. Å g e Sørensen

Han nr.

2 0 9 S 2 1 2 S 5 N 1 2 K 5 1 8

Stk.

afkom

20 21 8 12

V e d slagtning alder,

dage

85 87 77 82

vægt, kg

2, 83 2, 82 2, 83 2, 84

Dagl ig tilvækst

9

38,7 37,3 46, 5 41, 1

kcal O E pr. kg tilvækst

741 1 7887 8995 8000

Indeks

T

96 94 108 101

l_

106 90 110 91 V i l l y Vestergaard S205

Stor C h i n c r i l la:

24 80 2, 77 39,7 8017 100 108

Hulda Jensen

Stor Sølv:

Flemming Christi- ansen Jens Å g e Jensen

Fransk Vædder:

P e r Frandsen Jørgen Geert

Hanne Glintborg

Elmer Hansen Hans Jørgen Hansen Lind Hansen Hulda Jensen Lars Jensen K. Løje

J. Thestrup M o r - tensen Erik Nielsen Erland Nielsen

082V 52D3 238Z

S726 81 DO 2B07 8849

Y199 Y201 F827 T530 T580 222 112 311 34-16

9V78 3B06 S903 T685 71 2R83 558 67 E9 1N91 X156 T437 T434 81

21 15 27

23 15 14 15

18 12 7 20 13 25 23 17 1 1 25 16 16 25 8 24 19 14 17 8 16 11 15

81 79 78

84 81 81 88

80 81 79 83 86 84 89 85 85 83 82 86 81 85 84 80 79 83 77 79 35 87

2,86 2, 84 2,87

2,84 2, 83 2,85 2,78

3,05 3,09 3,04 3,06 3, 04 3,05 3,07 3, 07 3, 15 3,03 3,06 3, 06 3, 01 2, 97 3,02 3, 09 2, 95 2, 96 3,05 3, 05 3, 03 3, 04

42, 7 43,1 44,0

39,8 42, 6 42,7 36, 3

47,9 44,3 43,5 42,4 45, 2 43,9 40, 2 43,2 44, 5 43, 2 41,5 44, 8 43,6 39,5 44, 0 44, 8 42, 6 40, 7 45, 8 49, 2 41,0 41,2

7688 8085 7767

7990 7905 8678 9685

8026 8880 8240 7878 7333 8293 8716 8418 9013 8620 8222 7825 8708 8987 8119 8878 8558 8105 7942 3238 8590 9208

102 103 103

97 102 105 95

106 101 102 98 102 102 96 101 102 101 100 104 101 96 103 103 102 100 103 107 96 98

96 105 95

106 103 82 99

100 107 112 100 94 117 111 104 69 101 104 104 105 10S 104 100 67 95 96 11 1

89 100

(24)

24

L Hannens ejer Han Stk. Ved slagtning Daglig kcal OE Indeks

nr. afkom alder, vægt, tilvækst pr. kg T dage kg g tilvækst Fransk Vædder (fortsat):

Erland Nielsen

F. Dahl Nielsen Ole Nielsen Torr Nis lev Bent Pedersen Henry Pedersen Anders Rasmussen Finn Rasmussen Belgisk Kæmpe:

Viggo Nielsen Cda Schultz Ras-

mussen 4B38 K512 4B37 0F94 T347 8431 T581 K647 1F47 589Y 96E8 T749 338S 2N31 T314

511A S007 2535 Ml 15 Tysk Kæmpeschecke:

Erling Jensen 15D7 16D7

24 16 13 15 13 14 6 18 12 6 21 9 23 8 22

24 19 6 15

12 18

87 85 83 85 81 86 104 85 85 87 80 87 77 81 85

80 78 95 78

89 88

2,98 2,98 3, 06 3,01 3,01 3,05 2,98 3,02 3,00 3,14 3,00 3,15 3,03 3,11 3,01

3,19 3, 15 3, 12 3,19

3, 10 3, 11

38,5 38,9 42,5 41,8 44,8 41,9 30, 1 43,4 43, 2 42, 1 44,3 43, 2 47,5 47, 2 42,4

49, 0 47, 1 40, 6 50,0

38, 6 41,2

9047 8792 9198 8030 8254 7639 8521 7819 8475 9138 7917 8038 7317 7470 7800

7561 8022 7929 8217

9527 8090

95 95 100 97 102 98 84 101 101 103 105 100 105 107 101

107 105 94 106

91 94

98 101 100 81 104 94 73 101 107 71 98 94 106 86 82

89 106 89 100

67

63

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Table 5 shows that at the British research institution ABRO the same British Large White AI-boars produced progeny which had a daily weight gain of 36 g higher and were 0.2

It is concluded that the voluntary intake by dairy cows with high yield potentials can be regulated within 1.9 to 3.8 kg DM per 100 kg live weight during weeks 1-36 of lactation by

De vallefodrede kalve havde større daglig tilvækst end de, der fik skummetmælk (963 og 9o7 g dgl.), men den lavere tilvækst på skummetmælksholdet skyl- des givetvis

Forsøgene blev gennemført som to enkeltforsøg, og resultaterne af begge forsøg fremgår af tabel 12. I disse forsøg har tilsætning af halmen ikke forbedret sundhedstilstanden, og

£i.2£* Besætningen blev udvidet i efteråret 1981 ved indkøb af lo får og en ung vædder. Et ledigt ridehus på ca. 6oo m blev inddraget til 2 såvel fårestald som

, 10 Kemisk og pH-statisk analyse af foderfosfater 10 Fosfor i vegetabilske fodermidler 13 Tidl igere fodringsforsøg 13 Fodr ingsfor søg 14 Trollesminde 2-77 14 Hus og pasning 14

Den daglige tilvækst er størst for afkom efter hanner af de største racer, men i 1976 havde afkommet efter Californian særdeles goddaglig tilvækst med38, 0 gram i gen- nemsnit,

Klovsundheden hos malkekøer i forskellige staldtyper er mg.lt ved observation for subkliniske klovlidelser i forbindelse med regelmæs- sige klovbeskæringer og ved registrering