537. Beretning fra
Statens Husdyrbrugs forsøg
J. Højland Frederiksen
Besætningsforsøg med får 1981/82
With English summary
I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighedsvej 26, 1958 København V.
Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1982
FORORD
Afdelingen for forsøg med kvæg og får indledte besætnings- forsag med får den 1. oktober 198o og udsendte første beretning, nr. 517 fra StatensHusdyrbrugsforsøg, om emnet i oktober 1981.
Nærværende beretning er nr. 2 i rækken og omhandler perioden fra 1. oktober 1981 til 3o. september 1982 med registrering i syv besætninger. Fem af besætningerne deltog i registreringerne sidste år og to nye er kommet til fra registreringsårets begyn- delse .
Landsforeningen Dansk Faareavl har medvirket ved etablering og udvælgelse af besætningerne. Registrering og administration af indsamlede data er foretaget af Sven Aage Kjær og Henning Kristensen. Beregningerne er gennemført på NEUCC, Lyngby, un- der medvirkning af Kjeld Gregersen. Manuskriptet er renskrevet af Birgitte Hansen.
Afdelingen vil gerne benytte lejligheden til varmt at takke alle forsøgsværter for godt samarbejde i det forløbne år. En tak skal også rettes til organisationerne, der via "Promille- afgiftsfonden" har bidraget til financieringen, samt til alle, der iøvrigt har bidraget til opgavernes løsning og udgivelsen af denne beretning.
København, oktober 1982.
A. Neimann-Sørensen
Side FORORD 3 SAMMENDRAG 5 SUMMARY 8 1. INDLEDNING 12 2. DELTAGENDE BESÆTNINGER 13 Tidligere deltagende besætninger 14 Nye besætninger 15 Vædderhold 16 Antal foderdage 18 Læmmesæson 13 3. FODERØKONOMI 2o Hjemmeavlet foder (intern produktionspris) 2o 4. FODERPLANER, FODERKVALITET OG FODERFORBRUG I VIN-
TERPERIODEN 25 Foderplaner 25 Foder kvalitet og -priser 25 Foderforbrug i vinterhalvåret 28 5. TEKNISKE OG ØKONOMISKE RESULTATER AF LAMMEPRODUK-
TIONEN "•- 31 6. ANALYSE AF AVLS" OG LÆMMERESULTATERNE 39 Vædderhold ; 39 Fårenes legemsvægt og tilvækst i bedækningstiden. 39 Gimmere .. 41 Ældre får 41 7. MODERFÅRENES VÆGT FORDELT PÅ ALDER OG I RELATION
TIL ANTAL FØDTE LAM 5o 8. LAMMENES FØDSELSVÆGT/ TILVÆKST OG LEGEMSVÆGT OP-
DELT EFTER KULDSTØRRELSE OG KØN 53 9. FÆRDIGFEDNING AF EFTERÅRSLAM PÅ STALD 57 lo. AFSLUTNING 6o LITTERATUR 63
SAMMENDRAG
I denne beretning redegøres der for resultaterne fra det andet re- gistreringsår i besætningsfor søg med får fra 1. oktober 1981 til 3o.
september 1982.
Motiveringen for at gennemføre besætningsfårsag med får er at til- godese behovet for at kunne vejlede fåreavlere i planlægning og gen- nemførelse af fårehold under danske forhold samt at skaffe dokumenta- tion for fåreholdets økonomi. Målet er at fastlægge og analysere de tekniske og økonomiske virkninger af at anvende forskellige især nye metoder og systemer i fåreproduktionen.
Beretningen lægger særlig vægt på at analysere de tekniske og øko- nomiske grundlag for produktion af de forskellige kategorier af slag- telam, der er hovedindtægtskilden i fåreholdet. Der fokuseres især på vinter fodringen af avlsbesætningen.
Forbruget af vinterfoder blev fastlagt ved prøvevejning af den to- tale dagsration til hele besætningen ca. hver 14. dag. Forbruget af afgræsningsfoder er bestemt ved differencen mellem det totale foder- behov og forbruget af staldfoder.
Produktionen er fastlagt ved at veje voksne dyr hver måned, lam ved fødsel og hver 14. dage indtil 4 måneders alderen.
De økonomiske beregninger er baseret på dagsaktuelle priser. Avls- dyrenes statusværdi uanset køn er beregnet ved hjælp af formlen:
Statusværdi(kr. ) = kg levende vægt x lo kr.+6ookr. - lookr.x alder i år indtil det 5. leveår. Dyr over 5 år sættes til værdien:
Levende vægt kr. x lo kr. + loo kt_.
Stykværdien for "liv" af avlsdyr er således sat til 6oo kr., som afskrives til loo kr. over de første 5 leveår.
Solgte avlsdyr er alle betragtet som udsætterdyr til en værdi af lo kr. pr. kg levende vægt. Værdien af slagtelam er ansat til den dags- aktuelle slagteværdi i henhold til noteringen for 1. kl. fra Kødbran- chens Fællesråd.
derer alle dyr i besætningerne med undtagelse af fødte lam inden for registreringsåret. Der må konstateres tydelige forskelle mellem an- tallet af fødte lam pr. moderfår mellem besætningerne. Årsagen er ik- ke afklaret, men beretningen viser, at med tiltagende længde af læmme- perioden falder antallet af lam pr. moderfår (figur 1 ) . Dette kan del- vis forklares ved, at de største kuld fødes tidligst i læmmesæsonen.
Årsagen hertil må søges i avlssæsonen (figur 2 ) . I kap. 6 omtales en analyse af fårenes vægt og vægtændringer før avlssæsonen. Sammenhæn- gen mellem disse egenskaber og antal lam pr. moderfår er ringe. På trods heraf fastholdes anbefalingen om at tilstræbe stor foderoptagel- se, god huldtilstand og god ernæring i avlssæsonen for at sikre et stort lammetal.
Dækningsbidraget er fremkommet som forskellen mellem på den ene si- de totalindkomsten, der er summen af indkomst ved salg af lam, udsæt- terfår og uld samt avlsbesætningens egentilvækst og på den anden side udgiften til vinterfoder. Dækningsbidraget skal således dække omkost- ningerne til forrentning af besætning, stald m. m. , sommergræsning og arbejdsløn. Der gøres i kap. 5 opmærksom på, at der kun kan betales fra 5o til 73 øre pr. FE sommerfoder i besætningerne, såfremt der skal være loo kr. i dækningsbidrag over totale foderomkostninger.
Beretningen omtaler moderfårenes vægtændringer i løbet af året samt i drægtigheds- og diegivningstiden i relation til antal fødte lam for- delt efter moderfårenes alder (tabel 2 2 ) . Endvidere omtales lammenes tilvækst fordelt på køn og kuldstørrelse i tabel 23. I tabel 24 er resultaterne givet vedrørende tilvækst og foderforbrug i de udførte færdigfedningsforsøg, som er publiceret i meddelelser fra Statens Hus- dyrsbrugsforsøg. De varierende resultater viser nødvendigheden af, at denne forsøgsserie fortsætter for at afdække de hermed forbundne pro- blemstillinger .
De nu opnåede resultater tyder på, at det må tilstræbes, at lammene gøres slagtetjenlige midt på sommeren, mens afregningsprisen traditio- nel er høj og færdigfedning på stald uaktuel.
Det kan endnu ikke på grundlag af de opnåede resultater konkluderes, hvilke af de registrerede produktionsformer der giver størst økonomisk
iabel 1. Oversigt over besætningsstørrelse, produktion, foderforbrug og dækningsbidrag.
Besætning nr. 81ol 81o2 81o3 81o4 8I06 81o7 8I08 _, Shrop- Leice- Oxford T , ,, , . . . Leice-
R a c e shire ster down T e x e l M a r s k M a r s k ster
Antal årsfår 66,2 38,2 24,3 36,8, 154,6 2o,l 30.8 Antal moderfår 55 33 24 36 122 19 24 Heraf gimmere 14 6 7 13 - 2 4 Antal fødte lam, ialt 83 51 44 51 255 38 39 pr. moderfår over 1 år 1,68 1,54 2.00 1,65 2,08 2,12 1,65 pr. moderfår til vædder 1,64 1,48 2.00 1,58 2,12 2,12 1,65 pr. gimmer l,oo 1,33 1,43 l,oo - l,oo l,oo pr. gimmer til vædder o,74 l,oo 1,43 l,oo - l,oo l,oo pr. årsfår 1,25 1,34 1,77 1,39 1,65 1,89 1.26 Drægtighedsprocent:
Moderfår over 1 år 98(91) 97 loo 96 99 loo loo Gimmere 74 75 loo loo - loo 75 Lammedødelighed, % (o-7 dg.) 7,3 2,o 16,3 7,8 11,8 7,9 o kg lam prod. pr. årsfår 34,1 48,1 57,o 57,9 63,3 68,4 56,4 Egentilvækst, kg pr.årsfår 5,6 8,1 -3,9 6,0 5,8 o,2 3,1 Foderforbrug pr. årsfår:
Staldfoder,'FE 214 25o 267 197 137 156 2o5 Afgræsningsfoder, FE 168 376 376 419 56o 53o 439 Ialt FE 482 626 643 616 697 686 644 FE pr. kg lam+egentilvækst 12,1 11,1 12,1 9,6 9,4 lo,o lo,7 Kr. pr. årsfår:
Indkomst ialt 6o4 566 736 674 7oo 645 617 Udgift til staldfoder 328 417 395 353 193 236 297 Dækningsbidrag 276 149 341 321 5o7 4o9 32o Virkning af prisændring:
± 1 kr. pr. kg slagtevægt
(lam) 17 24 29 29 32 34 28
± lo kr. pr. kg uld 4o 5o 45 35 44 44 46
± lo øre pr. FE staldfoder 21 25 27 2o 14 16 21
SUMMARY
This report provides the results from the second year of performance recordings in seven selected commercial sheep flocks from 1st October 1981 to 3oth September 1982. The flocks represent the production of early (Easter), summer, and autumn fat lambs.
The objective of the project of recordings within sheep production was to meet the demand of information in order to advise sheep farmers about planning and management under Danish conditions. The goal is to estimate and analyse the technical and economical response of applying different and particularly new methods and systems in sheep farming.
The report emphasizes the technical and economical background for producing the different categories of fat lambs, which is the main source of income within sheep farming. The main objective of the present report is to assess the effect of different levels of feeding during the winter period lasting from 137 to 191 days for the various flocks.
The total consumption of winter feed is for each flock assessed by weighing of the whole daily ration every second week. The intake of herbage when grazing is calculated as the difference between the total annual energy requirement and the energy consumption during the winter period. The applied unit of energy is the Scandinavian feed unit = the net energy value of 1 kg barley.
The energy requiremtns are calculated from the following equations:
2
Maintenance: MFU = (o.o7o6 + o.ol22V - o.oooo341 V ) x feeding days.
Foetus production: 19.6 FU per gestation period.
Breeding animal gain over the year: 4 FU per kg gain.
Gain by fat lamb: 5 FU per kg gain, including the requirement for milk production by the ewe.
The economic calculations are based on actual costs of feeds and price of replacement sheep, fat lambs for slaughter and wool (looD.kr.
= 6.54 £ ) .
The status value (stv.kr.) of breeding sheep is irrespective of sex calculated from the formula:
stv.kr. = live weight, kg x l o k r . + 6 o o k r . - l o o kr. x age in year (max. 5 years)
Sheep more than 5 years of age:
stv.kr. = live weight, kg x lo kr + loo kr.
The 600 kr . is the set value for live for a breeding sheep depreciated to loo kr. over 5 years.
All replacement breeding sheep are recorded as desposed for slaughter and paid by lo D.kr. per kg live weight. All sold lambs are sold at the prices mentioned in Table 15, which are the official prices from the Danish Livestock and Meat Board. The same number of culled sheep are replaced by breeding gimmers and rams, their stv.values are added to the above mentioned value of live.
The main technical and economical results are shown in Table 2. The number of 365 days corr. sheep includes the breeding flock only. The differences between flocks in the number of lambs born are related to the lenght of the lambing season (Fig. 1 and 2). In chapter 6 is shown a statistical analysis of the live weight and live weight change during the breeding season. The relationship between this traits and the number of lambs born is poor. Despite this, the recommendation to assure good body condition and sufficient feed supply are maintained in order to increase litter size.
The gross margin mentioned in Table 2, is the difference between total income from sale of meat and wool including breeding flock gain and cost of winter feed. This gross margin shall cover the cost of capital interest of the breeding flock, house, equipment, veterinary care, summer grazing, wages etc. Assuming a gross margin over total feed costs of loo D.kr. it is possible to pay from o.5o to o.73 D.kr.
per feed unit summer feed only. This means that only a fairly cheap summer grazing can be used.
The report deals with the live weight change of the ewes over the year, in the gestation, and in the suckling period. These traits are presented for ewes at increasing age together with the litter size for
T a b l e 2 . F l o c k s i z e , lamb p r o d u c t i o n , feed c o n s u m p t i o n , and g r o s s m a r q i n .
Flock No.
Breed
No. of 365 d corr.sheep Total No. of lambing ewes No. of gimmers
No. of lambs born per adult ewe per ewe to ram per gimmer per gimmer to ram per 365 d corr. sheep Pregnance %
Adult ewes Gimmers
Lamb mortality % (o-7 d) Kg lamb produced per 365 d corr. sheep Flock gain per 365 d corr. sheep
Total feed consumption per 365 d corr. sheep, FU Inwintering feed Grazing
Total FU
FU per kg lamb + flock gain D.kr. per 365 d corr. sheep Total income
Cost of winter feed Gross margin
Response to price changes
± 1 kr. per lamb slaughter weight
± lo kr. per kg wool
± o , l o k r . per FU winter feec Blol Shrop-
shire 66.2
55 14 83
1.69 1.64 1.00 0.74 1.25
98(91) 74 7.3 34.1 5.6
214 268 482 12.1
6o4 328 276
17 4o 21
81o2 Leice-
ster 38.2
33 6 51
1.48 1.33 1.00 1.34
97 75
2.o 48.1
8.1
25o 376 626
11.1
566 417 149
24 5o 25
81o3 Oxford
down 24.3
24 7 44
2,oo 2 , no 1.43 1.43 1.77
loo loo
16.3 57.0 -3.9
267 376 643
12.1
736 395 341
29 45 27
81o4 Texel
36.8
36 13 51
1.65 1.58 1.00 1.00 1.39
96 loo 7.8
57.9 6.0
197 419 616 9.6
674 353 321
29 35 2o
81o6 Marsk 154.6 122 - 255 2.o8 2.12 - - 1.65
99 - 11.8 63,3 5.8
137 56o 697 9.4
7oo 193 5o7
32 44 "
14
81o7 Marsk
Zo.l
19 2 38
2.12 2.12 1.00 1.00 1.89
loo loo 7.9 68.4 0.2
156 53o 686 lo.o
645 236 4o9
34 44 16
81o8 Leice-
ster 3o,8
24 4 39
1.65 1.65 1.00 1.00 1,26
loo 75
0
56.4 3.1
2o5 439 644 lo.7
617 297 32o
28 46 21
11
each group of age (Table 2 2 ) . The daily gain and live weight of lambs are shown in Table 23.
In Table 25 are shown daily gain and feed conversion rate as results of indoor finishing trials with autumn lambs.
1. INDLEDNING
Den 1. oktober 198o påbegyndtes den nye aktivitet benævnt "besæt- ningsforsøg med får", hvis motivering og formål fremgår af reglerne for besætningsforsøgenes gennemførelse beskrevet i den første udsend- te beretning om aktiviteten, 517. beretning fra Statens Husdyrbrugs- forsøg.
Ligesom 517. beretning lægger denne beretning hovedvægten på be- skrivelsen af foderforbruget i vinterperioden og dets indflydelse på det økonomiske udbytte af fåreholdet.
Forbruget af tildelt foder blev registreret ved prøvevejning ca.
hver 14. dag, medens forbruget af afgræsset foder er beregnet indirek- te som differens mellem besætningens totale foderbehov ifølge norm, jvf. tabel 4 i beretning 517, og mængden af tildelt foder. I tre be- sætninger indledtes registrering af græsvækst og -tilbud for nærmere at fastlægge græsmarkernes produktivitet og udbytte.
Besætningsforsøgenes egentlige formål er at afdække og analysere de mest betydende faktorer, der påvirker dækningsbidraget i traditio- nelle fårehold. Af hensyn til sammenligning mellem besætningerne er der benyttet ens produkt- og foderpriser i alle besætninger. Da be- retningen tilsigter at belyse fgrholdene i produktionen af slagtelam, er alle priser på afgåede dyr og statusværdier sat til slagteværdi med udgangspunkt i noteringen fra Kødbranchens Fællesråd.
13
2, DELTAGENDE BESÆTNINGER
De besætninger, som deltog i registreringerne i 198o/81, har stort set i år fortsat produktionen efter samme mønster. Den nye besætning 81o7 er udvalgt på grund af sin enkle driftsform og tilstræbte udnyt- telse af vintergræsning på frøgræsmarker. Besætning8I08 er traditio- nel med hensyn til såvel vinter- somsommerfodring. De deltagende be- sætninger/ejere i registreringsåret 1. oktober 1981 - 3o. september 1982 fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Besætninger i besætningsforsøg med får 1981/82.
Nr. Navn Race Hovedproduktion 8001 Inge & Allan Koch Sørensen
8101 Lerskovvej 4 5 , Vråby 4652 Hårlev.
Tlf. 03-685117
8002 Gori & Tage Munch Hansen 8102 Drammelstrupvej 94, Balle
83oo Odder.
Tlf. o6-5423o5 8003 Poul Christensen 8103 Horndrupvej 4,
8660 Skanderborg.
Tlf. o6-521o7o 8004 Niels Hykkelbjerg 8104 Solvangvej 7, Sædding
69oo Skjern Tlf. 07-362194 8006 Palle Ask Nielsen
8106 Trægårdsvej 13, Møgeltønder 627o Tønder.
Tlf. o4-778322 8107 Hans Jørgen Mogensen
Ballegård, Vesttåning 3 8660 Skanderborg
Tlf. o5-852o35 8108 Inge Marie Mouritsen
Skovly, Felborgvej 1 749o Aulum.
Tlf. 07-472129
Shropshire
Leicester
Oxf orddoviyn
Texel
Marsk
Marsk
Leicester
Spædlam
Sommerlam
Tidlige sommerlam
Sommerlam
Sommer- og efterårslam
Sommer- og efterårslam
Sommer- og efterårslam
*) Ophører pr. 1. oktober 1982.
TIDLIGERE DELTAGENDE BESÆTNINGER
Vedrørende beskrivelsen af besætninger, der deltog i registrerin- gerne sidste år henvises til 517. beretning. Med hensyn til drifts- året 1981/82 kan følgende bemærkninger anføres:
Markdrift og arealanvendelse er uændret. Ingen af sædskifte- markerne er lagt om. De ældste marker blev den 14. maj 1982 behand- let med Dicotex D 5oo for at bekæmpe mælkebøtter, hvilket var en væ- sentlig årsag til den sene udbinding. En del af græsmarkerne var ty- deligt skadet af sneskimmel. I stedet for ensileret roetop blev der i efteråret 1981 indkøbt 55 ton friskt sukkerroeaffald, som blev ensi- leret i betonplansilo under plastikdække. I henhold til registreret foderforbrug var der et tørstoftab på 33?» fra levering til foderbord.
Der blev bjerget hvede-, byg- og frøgræshalm fra såvel egne som nabo- arealer. Desuden er der anvendt korn- og proteinrigt foder, som blev blandet på eget anlæg. Besætningen er udvidet fra 63,1 årsfår sidste år til 66,2 årsfår i år på grundlag af eget tillæg.
£i.2£* Besætningen blev udvidet i efteråret 1981 ved indkøb af lo får og en ung vædder. Et ledigt ridehus på ca. 6oo m blev inddraget til2 såvel fårestald som foderlade. Arealbenyttelsen er stort set den sam- me som sidste år. Der er ikke foretaget samgræsning af betydning med andet husdyrhold. Til vinterfoder blev bjerget byghalm fra såvel eg- ne som naboarealer. Både halm og hø blev behandlet med ammoniak i' stak og dækket med plastik. Ammoniakbehandlingen af høet skyldtes ugunsti- ge vejrforhold i bjergningstiden. Umiddelbart før anvendelse i vinter- fodringen blev alt stråfoder bragt ind i foderladen, men på grund af de store mængder NPN i strafoderet, blev der kun anvendt små mængder proteintilskudsfoder til de voksne får. Fårene blev tilbudt store mængder ammoniakbehandlet halm, og overskudshalmen er anvendt som strøelse.
Arealbenyttelse og fodring uændret. For at reducere forbruget af tilskudsfoder er læmmeperioden for hovedparten af dyrene udskudt ca.
to måneder. Antallet af årsfår var i 198o/81 og 1981/82 henholdsvis 25,1 og 24,3. Der er ikke foretaget indkøb af dyr til besætningen før slutningen af registreringsåret.
15
Malkekvægbesætningen på ejendommen blev udsat i løbet af efter- året 1981. Kvierne blev tilbage og har samgræsset med fårene i somme- ren 1982. Fårebesætningen blev udvidet dels på grundlag af eget til- læg, dels ved indkøb af 3 får, således at den er udvidet fra 23,o til 36,8 årsfår. I modsætning til forrige vinter har fårene haft adgang til græsmarkerne indtil læmningssæsonens begyndelse, hvor de blev ta- get ind i den tidligere kvægstald. En del af fårene græssede i somme- ren 1982 på dambrug uden for ejendommen, medens de øvrige får græsse- de sammen med kvierne på sædskiftegræsmarker.
Ê.Î.2.Ê.' Der e r i besætningen som helhed anvendt samme driftsplan som i det foregående år. Foderforbruget i vinterperioden har i indeværende år været h ø j , da jorden blev dækket med et tykt lag sne allerede fra begyndelse af december, og tilskudsfodring til vintergræsning måtte indledes.
NYE BESÆTNINGER
-L2.Z' Jordtilligendet er ialt på 71 ha, heraf 36 ha skov. 17 ha dyr- kes med valmue og korn, 11 ha med frøgræs (aim. rajgræs), og 7 ha eng- arealer henligger med vedvarende græs, hvor fårene græsser om sommeren sammen med kvier fra en anden ejendom. Sommergræsningen indledes her normalt i midten af maj og varer til september/oktober, hvorefter få- rene tages hjem til ejendommens højere liggende arealer for at græsse vinteren over på den frøgræsmark (rajgræs), som i sommerens forløb er høstet til hø. På denne mark var der kørt svinegylle ud efter høst.
Ejeren påpegede, at fårene foretrak at græsse på steder, hvor marken ikke havde fået gylle.
Fårene tages normalt på stald i løbet af marts, og læmningerne plan- lægges i løbet af april. I afvigte vinter blev der fodret med frø- græshalm fra begyndelsen af december, fordi jorden var dækket med sne.
Fårene blev taget på stald allerede i midten af februar, da enkelte får blev løbet tidligere end planlagt.
Besætningen består af 17 treårs får og 2 gimmere af eget tillæg.
Fårene blev indkøbt til ejendommen som etårs får i efteråret 198o.
81o8. Jordtilligendet på den ejendom, hvor fårene græsser om sommeren,
er på 12,7 ha sandmuldet jord, hvoraf 4,6 ha dyrkes med korn og 6,8 ha med sædskiftegræs. Om vinteren huses fårene i stalde på ejerens ejendom, hvor de har adgang til små motionsfolde. Her er der 1,6 ha vedvarende græs, som benyttes til høslæt og lejlighedsvis græsning.
Fårene deles om vinteren i flokke i henhold til forventet foder- behov. På grund af vanskeligt bjergningsvejr blev 1. slæt lavet til ensilage, som blev solgt i en byttehandel med fodersukkerroer. Vin- terfoderet bestod i år af byghalm og fodersukkerroer som i læmme- og diegivningstiden blev suppleret med kløvergræshø. Særskilt lammefod- ring i diegivningstiden før udbinding praktiseres ikke. Besætningen er på 3o,8 Leicester og 3,o Shropshire årsfår.
Karakteristiske data for besætningerne fremgår af tabel 4.
VÆDDERHOLD
Forskellige forhold gør sig gældende i de enkelte besætninger med hensyn til vædderhold, og som der fremgår af tabel 4, varierer antal- let af moderfår pr. benyttet vædder meget stærkt. Med undtagelse af den nyetablerede besætning 81o7 anvendes mindst to væddere, fortrins- vis en ung og en ældre vædder, i hver besætning. I besætning 81ol er der et udtalt ønske om, at potentielle unge avisvæddere har vist avls- dygtighed, før de bliver solgt, såfremt de endnu er i besætningen ved indledningen af avlssæsonen. Det relativt store antal benyttede væd- dere i besætning 81o2 skyldes, at de indkøbte får var løbet ved mod- tagelsen. De mange benyttede væddere i besætning 81o8skyldes ønsket om at tilgodese specifikke avlsmål. Alt andet lige vil antallet af avisvæddere i små besætninger være større end i store besætninger, når ønsket om brugen af egen vædder skal tilgodeses.
Antallet af årsfår omfatter alle dyr med undtagelse af fødte lam i registreringsåret. Tallet beregnes ved optælling af antal foderdage, hvert dyr har været i besætningen. Det totale antal deles med antal dage i året. Såvel hun- som handyr bidrager til antallet af foderda- ge. Et stort vædderhold vil derfor alt andet lige bidrage til en min- dre produktion pr. årsfår.
17
Tabel 4 . Besætningernes k a r a k t e r i s t i s k e d a t a . Besætninq nr.
Antal.årsfår
Antal får til vædder Antal avlsvæddere Antal får pr. avisvædder Vinterfodring påbegyndt
= indbindingsdato Vinter fodring afsluttet
= udbindingsdato Vinterfodringsper iode, dage
Græsningsperiode, dage Første læmmedato Sidste læmmedato Læmmeperiodens længde, dage
Ta lætnnInger i
1. fjerdedel af sæsonen 2. " " "
•Z II II II A il li il
Antal klipninger pr. år Klipningstid
Fravænningsdato, alder Samgræsning med
Græsningsareal, ha Hø/ensilage bjerget på græsningsarealer
8 loi
•66,2
61 7 9 2,1/11.
31/5 191 174 26/11 (16/6)
lo/6 (1/8)
197 (46)
55 16 9 2o 2 maj sept.
6o dg.
- 3,3
hø
81o2 38,2 37 4 9 14/12
lo/5 147 218 18/2 25/5 97
4o 3o 21 9 1 dec .
- 7,3 hø
8 lo 3 24,3 24 2 12 5/12 12/5 158 2o7 (31/1)
11/3 15/5 (7)
67
5o 35 5 15 2 d e c . aug.-sept.
7 -
3,8 hø
81o4 36:, 8
3 7 2 18 7/12 2 8 / 4 142 223 4/3 26/5 84
69 28 3 1 feb.
- 4/5 kvier
3,92 ;
-
8106 154,6 123 4 31 8/12 15/4 og 2/5 137 228 9/3 1/6 84
5o 4 9 1 1 maj måneder
delv.m.
kødkvæg
1 1 7 , 2 ^ hø
81o7 2 o, 1
19 1 19 16/12
18/5 153 212 (26/2)
15/4 28/4 (6 )
14
5 o 29 7 14 1 feb.
marts kvier
7,o2) -
81o8 3oVB 28 3 9 8/12 24/4 137 228 28/2 15/4 46
46 42 8 4 2 feb.
aug . -
hø O + 3 km x ca. 5omåbred langs Videå og vintergræsning
2) + vintergræsning
ANTAL FODERDAGE
Antal vinterfoderdage og græsningsfoderdage pr. årsfår beregnes på tilsvarende vis og omfatter heller ikke lam, der er født i registre- ringsåret. Den angivne indbindingsdato er ikke absolut den dato, ind- bindingen sker, men mere den dag hvorfra der tildeles betydelige mæng- der vinter(tilskuds)foder . Derimod angiver udbindingsdatoen den dag, hvor dyrene faktisk er lukket ud, og for besætning 8I06 ophører stald- fodringen eller tilskudsfodringen. I de besætninger, hvor dyrene tra- tionelt fodres på stald, er der ingen betydende forskelle på antalvin- terfoderdage i år og sidste år. Derimod har denne vinter med stort snefald betydet væsentligt flere vinterfoderdage i besætning 8I06 i år (137 dage mod 79 dage sidste år) og et betydeligt større antal vinter- foderdage i besætning 81o7 end forventet.
LÆMMESÆSON
8_lo_l_, Det tilstræbtes, at alle får blev ilæmmet fra begyndelsen af juli, dog således at vædderen blev sat til de ældste får først og de yngste senere. Som det fremgår af tabel 4, blev læmmesæsonen usæd- vanlig lang og varede ialt i 197 dage mod 135 dage i foregående sæson.
Kun 71?o af læmningerne forekom i læmningsperiodens første halvdel. I- sær blandt de yngste får blev nogle først drægtige i løbet af efterå- ret og enkelte endda efter indbinding. Da de får, som læmmede i løbet af december, fødte relativt få lam, besluttede ejeren at lade tre væd- dere gå med hver sin flok får, hvilket resulterede i, at ti får blev drægtige igen og fødte lam i perioden fra 16/6 til 1/8 (se tabel 2 P ) .
Også i denne besætning noteredes en relativ lang læmmeperiode på 97 dage mod 62 dage året før.
§_l_o_3_. I denne besætning blev det besluttet at lade et lille antal får løbe med henblik på læmning i januar måned. De øvrige får læmmede i perioden marts - m a j , og læmningerne var stærkt koncentreret i perio- dens første halvdel. Den sene læmmesæson i sammenligning med tidli- gere praksis i besætningen skyldtes ønsket om at reducere forbruget af vinterfoder.
Ê.L2.1' Læmmesæsonen indledtes stort set samme tid som foregående år.
Den betydeligt længere sæson i år på 84 dage mod 67 dage i fjor skyl-
1?
des et enkelt får, som læmmede meget senere end de øv/rige.
Læmningerne i denne besætning var stærkt koncentreret i marts og april. To får læmmede omkring 1. juni.
§_lo_7_. Ved en misforståelse blev vædderen lukket sammen med fårene, hvilket resulterede i, at fire får læmmede i slutningen af februar og begyndelsen af marts. Bortset fra en kastning den 1. april læmmede de øvrige får inden for de sidste to uger af april måned.
£i.°£« Læmningerne i denne besætning koncentreredes til marts måned med en enkelt efternøler midt i april måned.
Vedrørende sammenhængen mellem læmmesæsonens længde og frugtbar- hedsresultaterne i de enkelte besætninger henvises til side 46.
I samtlige besætninger er der foretaget behandlinger mod indvolds- parasitter, og gødningsprøver er udtaget til kontrol på Statens vete- rinære Serumlaboratorium. Såvel løbetarmparasitter (strongylide ) som coccidier forekom i nogle besætninger. Ingen af prøverne har imidler- tid givet anledning til veterinær assistance.
I alle besætninger har dyrene haft adgang til kogsalt og mineral- stofblanding. Vitamintilskud er givet i alle besætninger med undta- gelse af besætning 81o6.
3. FODERØKONOMI
Engrospriserne på aktuelle handelsfodermidier er vist i tabel 5.
Prisen på foderenheder og suppleringsprotein er beregnet på grund- lag af tabelværdier efter fremgangsmåden beskrevet i tabel 12 i 517.
beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg.
Sammenlignet med foregående år er prisen på sojaskrå steget med o,5?o, hvilket er den mindste af prisstigningerne for fodermidlerne i tabel 5. Den største stigning forekom for hørfrøkager, hvor prisen er øget med 24?o. Prisen på byg er steget med ll?o. Sådanne forhold gør, at såvel pris på foderenheder som suppleringsprotein ændres, og der opstår ændrede prisrelationer fodermidlerne imellem. Det prisbil- ligste suppleringsprotein opnås ved køb af sojaskrå, som kan anvendes til både får og lam.
Der er ikke i beregningerne taget hensyn til fodermidlernes indhold af mineralstoffer og/eller vitaminer, hvilket bl.a. er medvirkende til, at proteinblandingen til får (individprøveblandingen) bliver relativ dyr .
HJEMMEAVLET FODER (INTERN PRODUKTIONSPRIS)
Grundlag og fremgangsmåde for beregning af prisen på hjemmeavlet foder fremgår at det tilsvarende kapitel i 517. beretning.
Det fremgår af opgørelserne, som er vist i 517. beretning, at fo- derenhedsprisen på hjemmeavlet grovfoder aftager med stigende udbytte pr. arealenhed og stiger med øget pris på ofret dækningsbidrag af den handelsafgrøde, der ellers kunne have været dyrket på arealet. På arealer, som kun kan benyttes til afgræsning, og hvis værdi i anden anvendelse er ringe, vil man alt andet lige opnå det billigste foder.
Det må derfor tilstræbes under alle forhold at opnå så stort et udbyt- te som muligt under skyldig hensyntagen til driftsomkostningerne. Den voldsomme stigning, som er noteret de seneste år i priserne på han- delsgødning, har gjort overvejelserne med hensyn til gødningsforbruget aktuelle. Kvælstofgødskningen er i denne forbindelse særlig vigtig, idet den kan benyttes til styring af græsproduktionen, da udbyttet er stærkt afhængigt heraf.
Tabel 5. Engros-priser for nogle
455 Gns. 80/8I Oktober 81 November 81 December 81 Januar 82 Februar 82 Marts 82 Gns. 81/82 FE p r . loo kg Ford. råprotein p r . FE Øre p r . FE Suppl. protein ø r e / k g
Bomulds- frøkager 0 råprotein
187,o4 178,63 185,25 195,3o 2o4,00 2o8,oo 2o8,2o 196,56 I o 5 33o 187 141
C 12 foderblanding
t i l kvæg 1 8 4 , 9 1 19o,13 185,25 194,75 198,25 2o2,25 2 o l , 7 o 196,38 12o 24o 164 7 9
b e t y d e n d e f o d e r s t o f f e r , k r . A 6
foderblanding t i l kvæg
152,11 159,13 I60,00 163, 2o 166,5o 167,25 168,7o 164,13 9 6
165 171 222
Sojaskrå
2 o l , l l 2o4,25 189,38 194,8o 2 o l , 2 5 21o,63 212,6o 2o2,15 118 333 171 79
Hørfrø- kager
176,38 216,25 218,25 218,80 225,25 223,oo 215,8o 219,56
112 254 196 2 5 1
p r . l o o k •>
„ Protein- urøn—
pi-L-Ler . . -, f-.0 v t i l far (individpr.]
96,21 116,5o 116,5o 116,5o 119,25 12o,75 12o,5o 118,33
58 182 2o4 4 9 5
2 1 o , 0 0
C 4J
cu co en -M C 4->
M CO
CO
2 1 5 , o o
95 271 226 383
Byg
) 136,21 14o,31 1 4 3 , l o 149,2o 156,13 156,o6 159,9o 15o,78 l o o
75 1 5 1 -
Havre
13o,5o 134,5o 134,75 135,4o 141, 06 144,81 148,3o 139,8o
87 91 1 6 1 - 1) De anførte priser er ab lager til forhandler, hvorfor der må tillægges den lokale forhand-
leravance og fragt.
Kilde: Jordbrugsøkonomisk Institut.
2) Byg er benyttet som referencefodermiddel. Fremgangsmåden for beregning af prisen på suppleringsprisen er vist i tabel 12 i 517. beretning.
J v f . Ø s t e r g a a r d & m e d a r b . ( 1 9 7 5 ) har a f d e l i n g e n t i d l i g e r e b e s k æ f - t i g e t sig med p r o b l e m s t i l l i n g e n v e d r ø r e n d e o p t i m a l N - g ø d s k n i n g af g r æ s m a r k e r i f o r b i n d e l s e med k v æ g b r u g . D e t h e d d e r h e r , at i n d k r e d s - ning af d e n ø k o n o m i s k m e s t f o r d e l a g t i g e N - t i l f ø r s e l k r æ v e r k e n d s k a b t i l u d b y t t e t s a f h æ n g i g h e d af N - t i l f ø r s e l . D e n n e r e l a t i o n , d e r kan v a - r i e r e s med b l . a . j o r d t y p e , k l i m a f o r h o l d , p l a n t e b e s t a n d o g p l a n t e p l e j e blev f a s t l a g t på g r u n d l a g af d a t a fra S t a t e n s P l a n t e a v l s f o r s ø g 1 9 6 5 - 68 o v e r N - g ø d s k n i n g e n s i n d f l y d e l s e på b r u t t o u d b y t t e t i FE p r . ha ved s l æ t af r e n e g r æ s s e r på s a n d j o r d .
På g r u n d l a g af r e l a t i o n e n N - t i l f ø r s e l (kg N / h a ) og u d b y t t e n i v e a u for r e n t g r æ s på s a n d j o r d og d a g s a k t u e l l e g ø d n i n g s - og f o d e r p r i s e r er d e t ø k o n o m i s k o p t i m a l e g ø d s k n i n g s n i v e a u b e r e g n e t ( t a b e l 6 ) .
T a b e l 6. O p t i m a l N - t i l f ø r s e l t i l r e n t g r æ s på s a n d j o r d (kg N / h a / å r ) u n d e r f o r s k e l l i g e p r i s f o r u d s æ t n i n g e r .
M o d . e f t e r Ø s t e r g a a r d og m e d a r b . 1 9 7 5
V æ r d i af f o d e r k r . p r . kg N u d b r a g t kr . pr . FE (brutto)
o, 2o o , 5o o , 80
!) G ø d n i n g e n er u d b r a g t l i g e l i g t ad 4 g a n g e i l ø b e t af v æ k s t s æ s o n e n .
Som d e t f r e m g å r af t a b e l l e n a f t a g e r d e t o p t i m a l e N - g ø d s k n i n g s n i v e a u med t i l t a g e n d e p r i s e r på N - g ø d n i n g m e n ø g e s ved t i l t a g e n d e v æ r d i af m e r u d b y t t e t ( m a r g i n a l t p r o d u c e r e t f o d e r ) . Som n æ v n t øver k l i m a t i s k e f o r h o l d o g j o r d b u n d s t y p e i n d f l y d e l s e på m e r u d b y t t e t s s t ø r r e l s e , h v i l - ket er v i s t i 5 1 5 . b e r e t n i n g fra S t a t e n s H u s d y r b r u g s f o r s ø g ( H e r m a n s e n
& G r e g e r s e n 1 9 8 1 ) . M e r u d b y t t e t er s å l e d e s b e t y d e l i g t m i n d r e på s a n d - jord u d e n a n v e n d e l s e af k u n s t i g v a n d i n g end ved v a n d i n g , m e d e n s f o r - s k e l l e n på l e r j o r d e r er n o g e t m i n d r e . D e t t e b e t y d e r , at der i r e g n - k n a p p e p e r i o d e r , og hvor v a n d i n g i k k e p r a k t i s e r e s , må f o r v e n t e s et m i n d r e m e r u d b y t t e ved ø g e t k v æ l s t o f g ø d s k n i n g . D e r t i l k o m m e r , at h ø s t - m e t o d e n , f . e k s . s l æ t k o n t r a a f g r æ s n i n g , v i l s p i l l e en b e t y d e l i g r o l - le for u d b y t t e t s s t ø r r e l s e .
6,00 80 332 395 424
8 ,00
276 36o 398
lo, 00
22o 325 372
12,oo
164 29o 347
23
Således har det ved forsøg med stude, der græssede i storfold på rent græs, vist sig, at merudbyttet i form af øget tilvækst hos stu- dene var lille (Sørensen & Lykkeaa 1971). I forsøg med malkekøer, der græssede kløvergræsmarker, var mælkeydelsen i to ud af tre forsøg min- dre, når der gødskedes med 3oo kg N i sammenligning med loo kg N pr.
ha (Frederiksen 1976). Disse og lignende resultater må mane til for- sigtighed ved anvendelse af resultater fra slætforsøg i afgræsnings- situationer .
De merudbytter, der opnås ved gødskning især med store mængder til marker med god kløverbestand, må ligeledes tages med forbehold, og det må med vor nuværende viden anbefales, at der til slætmarker og i tid- lig forår gødskes på et rimeligt højt niveau, hvorimod der til kløver- rige græsmarker, der afgræsses efter 1. slæt, kan spares på gødningen.
Følgende betragtninger (Hermansen & Gregersen 1981) kan anvendes ved vurderingen. Accepteres en pris for konserveret græsmarksfoder i vin- terfodringen på kr. 1,25 pr. FE (nettofoderenheder), er konserverings- og opbevaringsomkostningerne på kr. o,3o pr. FE og svindet på 25% vil værdien af en bruttofoderenhed være kr. o,71. Med en pris på kr. 8,oo pr. kg N må det jvf. tabel 6 kunne anbefales at anvende ca. 85 kg N pr. ha i tidligt forår, når 1. slæt høstes til høbjergning og /eller ensilering.
Anvendes græsmarken efter 1. slæt eller i hele græsningssæsonen til afgræsning for får, stiller sagen sig anderledes. Er der accepteret en relativt høj pris for vinterfoderet, må der til gengæld accepteres en relativt lav pris for sommerfoderet, for at fåreholdet kan drives økonomisk forsvarligt, hvilket fremgår af tabel 7. Der er her bereg- net ud fra 2oo græsningsdage og et gennemsnitligt foderforbrug på 1,2 FE dgl. pr. får med 1,5 lam, der leveres som sensommer- eller efter- årslam, samt en udnyttelse af græsmarkens udbytte på 75?o ved afgræs- ning .
Tabel 7 viser klart, at fåreholdet ikke kan bære såvel høje foder- omkqstninger til vinterfoder som afgræsningsfoder. Dækningsbidraget over de totale foderomkostninger skal i det lange løb være positivt.
Den første kolonne angiver dækningsbidrag, når såvel vinter- som sommerfoder er betalt.
T abel 7. Mulig bruttopris (kr.) pr. FE afqræsningsfoder ved varie- rende dækningsbidrag (total indkomst - omkostning til vin- terfoder ) .
Totalindkomst Dækningsbidrag
- totale foderomkost. (Totalindkomst - omkost.til vinterfoder, kr. pr. får) 2oo 3oo 4oo 5oo o o,62 o,94
5o o,47 o,78 75 o,39 o,71
loo o,32 o,62 o, 94 15o o,16 o,47 o,78
2oo - o,32 o,62 o, 94
Sammenlignes tallene i tabel 7 med tallene i tabel 6 vedrørende priser på bruttofoderenheder og det deraf afledte gødningsforbrug ses, at det med de dagsaktuelle gødningspriser ikke er muligt at anvende store gødningsmængder til slætmarker og i særdeleshed ikke til afgræs- ningsmarker, hvor udbyttet må forventes at være mindre.
Det må heraf konkluderes, at bestræbelserne på at fastholde eller øge græsmarkernes udbytte ved reduceret gødningsanvendelse bør nyde fremme. Mest lovende resultater på dette område kan forment lig opnås ved etablering af bælgplanterige græsmarker.
25
4. FODERPLANER, FODERKVALITET OG FODERFORBRUG I VINTERPERIODEN
FODERPLANER
De i tabel 8 anførte foderplaner for vinterperioden er udarbejdet på grundlag af normer og retningslinier som beskrevet i 517. beret- ning. Som hidtil er der ved fastsættelsen af foderniveau taget hen- syn til ejernes tidligere erfaringer vedrørende fodringen af besæt- ningen og dyrenes generelle huldtilstand, ligesom resultaterne fra det foregående registreringsår er inddraget i planlægningen.
Der er opstillet planer for får i den sidste trediedel af drægtig- hedstiden samt diegivningstidens første og anden halvdel. Når der ikke i de enkelte besætninger er foretaget en tilsvarende gruppede- ling af fåreflokken, tjener planerne kun det formål at regulere den daglige fodermængde i forhold til antal får, der har læmmet i flokken og huldtilstand. I besætning 81ol praktiseres en svag fodring i dræg- tidhedstiden for at undgå vanskeligheder omkring læmning. I alle be- sætninger tildeles kraftfoder eller tilskudsfoder to gange dagligt, medens grovfoder - især hø og halm - som oftest tildeles én gang dag- ligt. Når halm indgår i planerne, bruges det ikke-fortærede som strø- else, og det forventes, at dyrene kun fortærer små mængder heraf.
FODERKVALITET OG -PRISER
De fodermidler, som er anvendt i vinterperioden, blev analyseret i fornødent omfang, så enfoderværdiberegning efter afdelingens sædvan- lige fremgangsmåde kunne foretages. Resultaterne er vist i tabel 9.
For handelsfodermidlerne ses en meget lille variation i indholdet af foderenheder og fordøjeligt protein. For nogle af grovfodermidlerne især græsmarksafgrøder, er variationerne betydeligt større. Dette skyldes, at der i de enkelte brug er benyttet foder af samme betegnel- se men fra forskellige partier såsom hø eller ensilage fra forskelli- ge marker og/eller slæt.
Prisansættelsen er foretaget efter de retningslinier, som er omtalt i foregående kapitel og mere fyldestgørende i tilsvarende kapitel i 517. beretning. For grovfodermidlerne er samme priser benyttet som ved helårsforsøg med kvæg, jvf. 532. beretning (Østergaard & Hindhede
sæt- ning Blol
81o2
81o3
81o4
81oé
81o7
8I08
Fodermiddel Ens.roeaffald Frøgræshalm Kraftfoderbl.I Kraftfoderbl.il Sojaskrå lait
Byghalm NH3 beh.
Kl.græshø "
Byg Sojaskrå lait
Kløvergræshø I Kløvergræshø II Byghalm Korn Sojaskrå lait
Kvægfoderbl.
Kraftfoderbl.
lait
Kløvergræshø Havre lait Byghalm Roer C-bl.
lait
Kløvergratehø I Kløvergræshø II Roer
Byghalm Kraftfoder lait
drægtighedstiden foder
o,5
1,0
o,2 1,7 l , o l , o o,4 2,4 1,5
1 , 0
o,3 2,8 2,2 2,2 2,o o,4 2,4 2,o 2,o o,3 4 , 3 2,o 2,o o,5 4 , 5
fC1 C
o,o5 o,25 o,2o o,5o o,46 o,41 o,4o 1,27 o,81 o,27 o,26 1,34 o,9o o,9o lfo2 o,35 1,37 o,5o o,33 o,31 1,14 l,oo o,26 o,14 l,4o
g ford.
r å p r o t . 4 2o 29 53 59 147 3o 236 Io2 l o 24 136 118 118 176 32 2o8 12 12 loo 124
6 0
l o 4 74
0 -
kg foder
6 , 0 1 , 0
o,49 o,o4 7,53 1,5 1 , 0 o,4
0 , 2
3,1 1>5
1 , 0
o,4
0 , 1
3,o 3,o o,5 3,5 2,o o,4 2,4 2,o 3,o
0 , 6
5,6 2,o 2,o o,5 o,4 4 , 9
6 0
1 L_
0,60 0,25 o,5o o,o5 l,4o o,69 o,41o,4o o,24 1,74 o,85 o,27 o,4o o,12 1,64 1,23 o,45 1,68 I,o2 o,35 1,37 o,5o o,5oo,62 1,62 1,14 o,26 o,14 o,42 1,96
dage g ford.
råprot.
45 2o 89 16 17o 89 147 3o 79 345 164 l o 3o 39 243 161 52 213 176 32 2o8 12 18 2oo 23o 161 lo 4 62 237
61 - kg foder
12o FE -
daqe ford.
£aprot.
Lammene fravænnet
1,5
1 , 0
o,3 o , l 2,9 1,5
1 , 0
o,3 2,8 3,o o,2 3,2 På
Pa
2,o 2,o o,5 o,2 4 , 7
o,69 o,41o,3o o,18 1,58 o,85 o,27 o,3o 1,42 1,23 o,18 1,41 græs
græs
1,14 o,26 o,14 o,21 1,75
89 147 23 39 298 164 l o 23 197 161 21 182
161 lo 4 31 2o6
0 - kg foder
6 , 0 1 , 0
o,57 o,15 7,72 1,5
1 , 0 0 , 8
o,4 3,7 1,5 l , o
0 , 8
o,3 3,6 3,o 1,2 4 , 2 2,5
0 , 8
3,3 2,o 3,o o,9 5,9 2,o 2,o o,5
0 , 8
5,3
60 dage FE 0,60 o,25 0,60 o,18 1,63 o,69 o,410,80 o,47 2,37 o,85 o,27 0,80 o,35 2,27 1,23 I,o8 2,31 1,28 o,7o 1,98 o,5o o,5oo,93 1,93 1,14 o,26 o,14 o,84 2,38
g ford råprot 45
2o Io4 59 228 89 147
6 0
157 353 164 lo
6 0
117 351 161 124 285 221 64 285 12 18 3oo 33o 161 lo 4 124 299
61 - . kg . foder
12o FE -
dage ] ford.
raprot.
Lammene fravænnet
1,5
1 , 0 0 , 6
o,2 3,3 1,5
1 , 0
o,7
0 , 1
3,3 3,o
1 , 0
4 , o På
Pa
2,o 2,o o,5
0 , 6
5,1 o,69 o,410,60 o,24 1,94 o,85 o,27 o,7o o,12 1,94 1,23 o,9o 2,13 græs
græs
1,14 o,26 o,14 o,63 2,17
89 147 45 79 36o 164 l o 53 39 266 161 Io3 264
161 lo 4 93 268
Tabel 9.
Besætning Alle Alle 81o3 81o4 81o2 81o3 8I06 81o7 8I08 81o2 8I0I 81o2 8I0I 81o3 81o7 8I08 81o4 8I08 8I0I
Foder kvalitet og -priser.
(Handelspriser for handelsfodermidler, interne produktionspriser for grovfoder, jvf. beretn. 515 fra Statens Husdyrbrugsforsøg)
Fodermiddel . Sojaskrå
Byg Havre
Kraftfoderbl.
Hø Hø Hø Hø Hø
Hø NH3-beh.
Frøgræshalm Byghalm NH,-beh.
Byghalm Byghalm Byghalm Byghalm Kvægfoder bl.
Fodersukkerroer Ens. roeaffald
Antal
>røver
3
1 4 2 1 3 3 2 2 2 2 1 2 2 3 3
% Gns.
85,2
85,7 84,5 85,1 84,o 82,5 62,8 87,5 84,9 87,6 89,3 88,1 86,9 8o,9 14,4 9,5
tørstof Variation
84,7-85,6
82,3-86,3 84,1-86,1 8o,l-84,o 55,7-68,4 85,3-89,6 84,6-85,2 87,2-87,9 88,5-9o,o 84,8-88,9 8o,o-81,7 11,9-17,5 8,6-lo,2
kg tørstof/FE Gns.
o,87
1,89 l,6o 1,58 1,46 1,56 1,58 3,31 1,84 3,35 3,31 3,45 3,27 2,oo 1,12 l,ol
Variation
o,87-o,87
1,46-1,86 1,52-1,64 1,47-1,74 l,36-l,7o 3,28-3,34 1,83-1,84 3,29-3,41 3,31-3,31 3,25-3,29 1,98-2,o2 I,o9-l,16 1, oo-l,o2
g ford.
Gns.
75
143 164 178 192 llo 253 80 114 25 28 36 22 134 45 75
råprotein/FE Variation
74- 77
126-205 173-183 58-141 199-358 74- 85 100-128
24- 26 27- 29 14- 29 131-136
42- 51 74- 76
Kr. pr. FE 80/8I
1,71 1,36 l,5o 1,58 I,o5 I,o5 I,o5 I,o5 lfo5l
o,9o 0, 9o o,9o o,9o 0, 9o o,9o 1, 3o
81/82 1,71 1,52 1,61 1,71 1,25 1,25 1,25 1,25 1,25 1,38 I,o5 0,80 I,o5 I,o5 I,o5 I,o5 1,77 l,lo l,4o
*) 6o?o byghalm, 2o?o rørsukker melasse, 2o?o kraftfoder
1982). For sammenligningens skyld er priserne gældende for såvel sid- ste år som i år anført.
For samtlige fodermidler er der sket prisstigninger i størrelses- orden fra 0 til 36%.
FODERFORBRUG I VINTERHALVÅRET
D e n r e g i s t r e r e d e f o d e r o p t a g e l s e i de e n k e l t e b e s æ t n i n g e r i v i n t e - r e n s f o r l ø b er v i s t i t a b e l l o , s o m g i v e r g r u n d l a g for at v u r d e r e , h v o r v i d t f o d e r p l a n e n er f u l g t i sin h e l h e d . T a l l e n e i t a b e l l e n er b a s e r e t på p r ø v e v e j n i n g e r n e af t i l d e l t f o d e r c a . hver 1 4 . d a g .
T a b e l l o .
B e s æ t n i n g
D a g l i g v i n t e r
nr .
f o d e r t i l d e l i n g p r .
8 1 o l 8 1 o 2 8 1 o 3
v o k s e n t
8 1 o 4
får i
8 1 o 6
e f t e r å r
8 1 o 7 og
8 1 o 8 O k t o b e r
N o v e m b e r D e c e m b e r J a n u a r F e b r u a r M a r t s A p r i l Maj
a o,19 o , 3 - o , 9
1,1 1,1 o,9 o,9 o,9
I l e 1,3 1,6 1,6 1,8 2,1 2,2
b e s æ
o,7 o,8 1,1 1,2 1,8 2,o
t n i n
.0,8 o, 8 o,8 1,3 2,5 3,o
g e r
o,3 o,7 o,9 l,o 1,4 o,9
p a g r
o,3 o,3 o,7 1,3 1,7 1,7
æ s
0
1 1 1 1 1
,8 ,1 ,3 ,4 ,7 ,8
For b e s æ t n i n g e r n e 8 1 o l , 8 1 o 3 og 8 1 o 8 p å b e g y n d t e s v i n t e r fodr i n g e n s a m t i d i g med i n d b i n d i n g e n . B e s æ t n i n g 8 1 o 4 t i l d e l t e s fuldt v i n t e r f o - d e r , selv om f å r e n e h a v d e a d g a n g t i l v i n t e r g r æ s n i n g . I b e s æ t n i n g e r n e 8 1 o 6 og 8 1 o 7 t i l d e l t e s f u l d t v i n t e r f o d e r på et n o g e t s e n e r e t i d s p u n k t . Det s t o r e f o d e r f o r b r u g i b e s æ t n i n g 8 1 o 2 s k y l d t e s a n v e n d e l s e af a m m o - n i a k b e h a n d l e t h a l m , h v o r a f en s t o r d e l b r u g t e s som s t r ø e l s e .
Af t a b e l 11 f r e m g å r d e t t o t a l e f o d e r f o r b r u g . Her er g r o v f o d e r f o r - b r u g e t b e r e g n e t s o m o v e n f o r , m e d e n s b e r e g n i n g e n af k o r n - og k r a f t f o - d e r f o r b r u g e t er b a s e r e t på r e g i s t r e r e t f o d e r f o r b r u g k o r r i g e r e t s å l e - d e s , at d e t r e g i s t r e r e d e f o d e r f o r b r u g er i o v e r e n s s t e m m e l s e med i n d -
29
køb og lagerbeholdninger. Der er i år foretaget en korrektion for s t r ø e l s e s f o r b r u g . De t o t a l e foderudgifter indbefatter s t r ø e l s e s f o r - brug.
Tabel 11. Forbrug af vinterfoder pr. å r s f å r .
Besætning nr. 81ol 81o2 81o3 81o4 8I06 81o7 8I08 Antal årsfår
Antal foderdage Grovfodermidler :
Hø
Hø, NH3-behandlet Ens. roeaffald Fodersukkerroer Byghalm, ubehandlet
Byghalm, NH,-behandlet 80 Frøgræshalm 45
Kvægfuldfoderblanding 148 Korn, kraftfoder m.m.:
66,2 191
53 3o
38,2 15o 8 67
6 24,3
172 Io3
22 36,8
146
9 154,6
137 84
3 2o,l
148 28
32 5o
3 2 , 8 139 88
55 35
Korn
Kraftfoderbl. m.m.
Mælkeerstatning
Forbrug af foder +strøelse, FE
" " strøelse, FE
" " foder Heraf lammefoder FE pr. foderdag
Udgift til vinterfoder, kr.
56 49 1 234 2o 214 37 1,12
328 137
22
32o 7ol>
25o lo 1,67 417
117 32 1 275 8 267 21 1,55 395
48
2o5 8 197 kan ikke
opgøres 1,35
353 53
14o 3 137 4
l,oo 193
66
176 2o 156 kan
4o 17
235 3o 2o5 ikke opgøres I,o5
236 1,47
297 1) NH,-behandlet halm
Forbruget af afgræsningsfoder er beregnet som differencen mellem besætningens totale foderbehov i græsningsperioden minus evt. tilskuds- foder med et tillæg på lo?o for foderspild og ufuldstændig foderudnyt- telse. Resultaterne af disse beregninger fremgår af tabel 1 2 . Tabel 12. Besætningens totale foderbehov (forbrug) over hele regi-
streringsåret. FE udbytte pr,
Besætninq nr.
Antal årsfår Totalt foderbehov Totalt forbrug af vinterfoder Totalt behov for sommerfoder + lo%
Slæt lait Ha
Udbytte pr. ha
Afgræsningsfoder/årsfår lait foder/årsfår
% sommerfoder
?o vinterfoder
. ha.
81ol 66,2 3o313 14166 16147 17762 1667 19428 3,3 5887
268 482 56 44
fordelt
81o2 38,2 22620 955o 13o7o 14377 4167 18544 7,3 254o
376 626 60 4o
på
81o3 24,3 14783 6488 8295 9125 1239 Io364 3,8 2727
376 643 58 42
vinter-
81o4 36,8 21272 725o 14o22 15424 4333 19757 3,9 5o66 +kvier
419 616 68 32
oq sommerfoder
8I06 154,6 99939 212o8 78731 866o4 9722 96326 2o,oi;
; 4816 ' + kød-
kvæg 56o 697 82 18
81o7 2o,l 12811 3136 9675 Io643 - Io643 ' 7,o
1 152o2)
+kvier 53o 686 77 23
samt
8I08 33,8 2o427 6929 13498 14848 8462 2331o 8,4 2775
439 644 68 32 1) Incl. åbredden langs Videå
>) Incl. vintergræsning
Udbyttet pr. ha inkluderer såvel afgræsset som høstet afigrøde, og som det kunne forventes, varierer det stærkt mellem brugene forårsa- get af forskellig gødskning, jordbonitet samt klimatiske forhold.
Driftsformen betyder en forskellig fordeling mellem forbruget af vin- terfoder i forhold til forbrug af sommerfoder, hvilket fremgår af de nederste tal i tabellen. Jo længere vinter fodringsperiode desto stør- re andel udgør vinterfoderet af det totale foderforbrug.
31
5. TEKNISKE OG ØKONOMISKE RESULTATER AF LAMMEPRODUKTIONEN
Antallet af får og lam i de enkelte besætninger fremgår af tabel 13.
Øverst i tabellen fremgår antallet af hundyr i besætningerne ved regi- streringsårets begyndelse. Når indkøbene lægges til, og der herfra trækkes de gimmere, som enten er for små til avl eller efter ejerens ønske ikke kommer til vædder eller bliver solgt, fremkommer det antal, som er til stede ved læmmesæsonens begyndelse, og som er sat til væd- der. Antallet af moderfår og fødte lam er angivet, idet antal døde lam omfatter dødfødte og lam, som er døde inden for 7 dage efter fød- sel. Den højeste dødelighedsprocent forekom i samme besætning som sidste år.
Drægtighedsprocenterne synes høje i alle besætningerne. Årsagen til variationen mellem besætninger skyldes i det store og hele, at nog- le gimmere ikke blev drægtige. Ligesom sidste år varierer antallet af lam pr. moderfår meget stærkt. Mulige årsager diskuteres i det føl- gende afsnit.
Tilgang til besætningen efter læmmesæson er lig med de ungdyr, som er i besætningen ved registreringsårets ophør. Såvel gimmerr- som væd- dertiliæg er lig med antallet af udsætterdyr. Disse dyr er sat til avlsdyr(pris, medens de øvrige lam er sat til slagtepris.
Tabel 14 viser det beregnede foderbehov baseret på behovet til ved- ligeholdelse og produktion på grundlag af tallene i tabel 5 i 517. be- retning. For lettere at kunne behandle data via EDB er følgende for- mel beregnet mellem dagligt FE-behov til vedligeholdelse (FEV)og le- gemsvægten (V), hvor der i beregningerne er benyttet vægten ved første vejning i oktober 1981 eller vægten ved indkøb.
FEV = o,o7o6 + o,ol22V - o,oooo341V2
Det totale behov for det enkelte dyr beregnes ved at gange FEV med antal foderdage, det pågældende dyr har været i besætningen. Behovet til fosterproduktion er også udledt af tabel 5 og er konstant fastsat til 19,6 FE pr. drægtigt dyr. Foderenhedsbehovet til dækning af egen- tilvæksten er fastsat til 4 FE pr. kg tilvækst om året (sidste vejning -første vejning). Der er ikke beregnet noget særskilt behov til mæl- keproduktion, da denne er ukendt, men mælkeproduktionsbehovet er lagt
T a b e l 1 3 . A n t a l får s a m t f ø d t e og l e v e d y g t i g e lam i de e n k e l t e b e s æ t n i n g e r .
B e s æ t n i n g n r . Blol 81o2 81o3 81o4 8I06 81o7 8I08 Antal får i besætningen okt. 81
Heraf ikke avisdygtigt opdræt Tilgang før læmmesæson Afgang før læmmesæson Får til vædder, ialt Får læmmet
Heraf gimmere Drægtighedsprocent Antal fødte lam
Heraf dødfødte eller døde inden 7 dage
Dødelighedsprocent ( 0-7 d a g e ) Antal fødte lam pr. får til vædder
Antal fødte lam pr. moderfår Antal fødte lam pr. årsfår Tilgang efter læmmesæson Heraf eget gimmertillæg Afgang efter læmmesæson Antal får og gimmerlam i besætningen sept. 82 Arsfår (hundyr)
Antal væddere i besætningen okt.81 Tilgang
Heraf eget væddertillæg Afgang
Væddere + vædderlam i besætningen sept, 82 Arsfår (væddere) Arsfår i a l t
% gimmere læmmet
1) De udsatte dyr før læmmesæson er slagtelam
2) H e r a f 3 S h r o p s h i r e f å r , s o m f å r 3 l a m , k o r . t i l 2 å r s f å r i o p g .
74
13 61 55 14
9o 83 6 7,3 1,36 1,51 1,25 25 21 8 76 58,8 8 6 2 2 12
7,4
66,2 25
3o
lo 3 37 33 6 89 51 1 2,o 1,38 1,55 1,34 17 9 6 48 36,2 2 3 - - 5 2,o 38,2 18
29
4
25 24 7 96 43 7 16,3 1,72 1,79 1,48
13
14 lo 28 22,8 2
4
1 1 5 1,5 24,3 29
35
3 1 37 36 13 97 51
4
7,8 1,38 1,42 1,39 16 3 2 51 36,1 2 - 2 2 0 o,7 36,8 36
154 31
123 122 - 99 255 3o 11,8 2,o7 2,o8 1,65 57 lo lo 171 152,o
4
25 3 2 27 2,6 154,6
26
7 19 19 2 loo 38 3 7,9 2,oo 2,oo 1,89
14
1 2 2 31 19,8 1 15 1 1 15 o,3 2o,l 11
312
2 29 25
4
86
42
0 0
1,45 1,68 1,24 19 1 1 47 29,3 5 17 1 1 21
4,5
33,8 17
196 19 6 221 23 7 3o 38 171 46o
255 17 17 289 28 9 37 25 241 592
286 19 - 24
281 lo 3 13 29 285 608
234 19 24 277 5 - 5 7 29o 579
234 15 7 256 67 _ 67 7 316 646
251 19 - 1 269
31 _ 31 9 342 651
22o 14 - 5 229
28 11 39 51 285 6o4 33
T a b e l 1 4 . F o d e r b e h o v ( f o r b r u g ) o g p r o d u k t i o n p r . å r s f å r .
B e s æ t n i n g n r . 8 1 o l 81o2 8 1 o 3 81o4 81o6 81o7 81o8 A n t a l å r s f å r 6 6 , 2 3 8 , 2 2 4 , 3 3 6 , 8 1 5 4 , 6 2 o , l 3 2 , 3 M o d e r f å r :
FE - vedligeholdelse FE - fosterproduktion FE - egentilvækst FE t i l moderfår i a l t Goldfår + opdræt:
FE - vedligeholdelse FE - egentilvækst
FE t i l goldfår + opdræt i a l t FE - vædderhold
FE - l a m
FE-behov pr. årsfår FE-behov korr. for lo?o tab
ved sommergræsning 482 626 643 616 697 686 644 Forbrug i % af_totalt forbrug
Moderfår
Goldfår + opdræt Vædderhold Lam
Prod, lam, kg, pr. moderfår Prod, lam, kg, pr. årsfår Egentilvækst, kg pr. årsfår Prod, ialt, kg pr. årsfår
FE pr. kg prod.lam + egentilvæskt Antal lam slagtet
Legemsvægt ved slagtning, kg Variation
Alder ved slagtning, dage 79 147 114 139 135 138 143 Variation 42-24o 58-2o4 59-153 Io4-176 85-185 Io9-156 121-177 Antal lam i besætningen
ved årets slutning 31 2o 17 16 82 29 36 Legemsvægt af lam i besætningen
ved årets slutning Variation
49 6 8 37 41,o 34,1 5,6 39,7 12,1 46 26,3 21-53
49 6
4
41 55,7 48,1 8,1 56,2 11,1 27 35,1 25-5246 2 5 47 57,8 57,o -3,9 53,1 12,1 2o 37,9 25-51
48 1 1 5o 59,2 57,9 6,o 63,9
9,6 31 45,8 35-60
4o lo 1 49 8o,2 63,3 5,8 69,1 9,4 143 41,9 35-55
42 3 1 54 72,4 68,5 o,2 68,7 lo,o 3 38,o 31-49
38 6 9 47 77,o 57,o 3,1 6o,l lo, 7 6 41,o 34-55
33,8 2o-57
39,7 20-62
36,9 21-50
44,4 32-52
43,8 22-56
42,4 27-58
46,7 25-69
til lammenes foderbehov. Da der bør kompenseres for, at en del af fo- deret skal omsættes til såvel mælk som vækst, er foderforbruget pr. kg lammetilvækst sat relativt højt, nemlig 5 FE pr. kg tilvækst.
Baseret på disse beregninger er foderenhedsbehovet (forbruget) pr.
årsfår fremkommet som anført i tabel 14. Fordelingen af det totale fo- derforbrug pr. årsfår på de enkelte grupper af dyr fremgår af de udreg- nede procenttal. I gennemsnit udgør moderfårenes foder ca. 4 4 % , foder til goldfår + opdræt samt vædderhold ca. 5% og lammenes foder (incl.
foder til mælkeproduktion) 46?o med betydelige variationer mellem be- sætningerne .
Den opnåede produktion er anført ved kg egentilvækst og kg lam pr.
årsfår. Det bemærkes, at jo større lammeproduktion desto mindre er egentilvækst. Dette forhold bevirker, at foderenhedsbehovet (forbru- get) til produktion af lam og egentilvækst varierer bemærkelsesværdigt lidt mellem besætninger.
Variationen mellem besætningerne med hensyn til produceret kg lam pr. årsfår skyldes dels det allerede nævnte vedrørende antal lam pr.
moderfår, dels at lammene slagtes ved forskellig alder og vægt, samt at et varierende antal lam forblev i besætningerne til registreringsårets slutning, enten fordi de endnu ikke var slagtemodne, eller fordi de forventedes benyttet som avlsdyr.
Med undtagelse af noteringen fra Kødbranchens Fællesråd for slagte- lam er de samme forudsætninger foretaget ved de økonomiske beregninger som i 517. beretning:
1. Statusværdi (Stv) ved såvel årets begyndelse som slutning samt ved indkøb er sat til:
Stv = levende vægt(kg) x lo kr. + éoo - loo x alder(år) til og med 5. leveår.
De 6oo kr. er basisværdien for avlsdyr, hvilket svarer til prisen for "liv", der betales for et avlsdyr udover slagteværdien. Den afskrives med loo kr. pr. leveår til og med det 5. leveår. Denne pris vil naturligvis variere fra besætning til besætning og vil i praksis være højere for særlig gode og eftertragtede avlsdyr. Li- geledes vil kønnet spille en rolle. Af hensyn til sammenligning er den imidlertid ansat ens for alle besætninger i denne beretning.
35
2. Udsatte (alle solgte dyr -5- lam) er afsat til lo kr. pr vægt.
kg levende
3. Lam, som er afgået til slagtning (alle solgte l a m ) , og lam, som fo- refindes i besætningen ved registreringsårets slutning, er prisan- sat i henhold til noteringen for 1. kl. fra Kødbranchens Fællesråd og vist i tabel 15. I beregningerne er benyttet slagteprocenter på henholdsvis 48 og 4 7 .
4. For at bringe avlsbesætningerne på samme antal ved årets slutning som ved årets begyndelse er et tilsvarende antal lam tillagt styk- værdi for "liv" som antallet af afgåede dyr.
Tabel 15. Uddrag af noteringer fra Kødbranchens Fællesråd for
Måned Oktober November December Januar Februar Marts A p r i l Maj J u n i J u l i A u g u s t S e p t e m b e r
slagtedyr (kr . pr . kg - september 8 2 .
Lam ekstra
21,5o 21,oo 21,oo 21,oo 2 1 , oo 21,oo 21,oo 21,oo 29,oo 28,5o 27,oo 24,5o
Lam 1.kvalitet
19,5o 19,oo 19,oo 19,oo 19,oo 19,oo 19,oo 19,oo 27,oo 26,5o 25,oo 22,5o
s l a g t e v æ g t )
Lam 2.kvalitet
16,5o 16 ,oo 16 , oo 1 6 , oo 16 ,oo 16 ,oo 1 6 , oo 16 ,oo 2 4 , oo 23,5o 22,oo 19,5o
i tiden
Unge får 1 4 , oo 1 2 , 5o 1 2 , 5o 12,5o 12,5o 12,5o 12,5o 12,5o 16 , oo 16 ,oo 16 , oo 16 , oo
oktober
Får 7,5o 7,5o 7,5o 7,5o 7,5o 7,5o 7,5o 7,5o 7,5o 7,5o 7,5o 7,5o
81
S p æ d l a m
39,5o 39,5o 39,5o 36,5o 33 , oo
I p r a k s i s bliver lam r i n g e r e efter v æ r d i .
af e k s t r a god kvalitet afregnet over n o t e r i n g e n ,
S t a t u s v æ r d i og s a l g s p r i s e r p r . dyr beregnet som ovenfor a n g i v e t fremgår af tabel 1 6 . Æ n d r i n g e r i s t a t u s v æ r d i e r n e fra å r e t s b e g y n d e l s e og til slutning s k y l d e s u d e l u k k e n d e æ n d r i n g e r i vægt samt a f s k r i v n i n g af s t y k v æ r d i e n for avlsdyr med c a . loo k r . V a r i a t i o n e n i p r i s e n på
