4 INDIVIDPRØVER AF ANGORAHANNER
4.1 Prøvernes omfang
Til den første prøve i 1988 indsendtes 92 hanner og i den 2. prøve blev der indsat 94. I alt testedes således 186 hanner, der kom fra 23 forskellige besætninger. Fra 18 besætninger indsattes dyr i begge prøver.
Tabel 4.1 Oplysninger om de enkelte hanner Information about the bucks
Ejer Owner
Reg.
nr.
Herd no.
Nr.
No.
Øre-mrk.
Ear mark
Født Born
Far Sire
Mor Dam
Farfar Pat.
grand-father
Morfc Mat.
grana fathe Agergaard Angora/Uld
Odensevej 185 5600 Fåborg
021 F8001 70902 2009 61213 61218 60302 60301 F8002 70901 2009 61213 61218 60302 60302 F8003 70906 2009 6.5.89 7.5.106 104321 4.4.(
F8004 70907 2009 6.5.89 7.5.106 104321 4.4.(
F8005 70980 1709 61213 61202 60302 F8006 70979 1709 61213 61202 60302 F8007 70988 1609 61203 61207 60302 F8008 70989 1609 61203 61207 60302
60301 6030:
60301 60301
Owner
Stegeagergård Angora Egsgyden 17, Horne 5600 Fåborg
Statens Husdyrbrugs-forsøg, Boks 39, 8830 Tjele Raskgård Angora Nr. Lynderupvej 31 6830 Nr. Nebel Ravnsborg Angora Bandholmvej 11 4943 Torrig Meta Christensen Adserbøl, 6650 Brørup Hans Chr. Hansen Gammelbyvej 40, Vejen Else Friis, Rødding Nicolai Agger Gammelgårdsvej 4 6580 Vamdrup
Kolding Udviklings-Højskole Else Kjær
S k r ø b v e j 4, S p a n d e t 6760 Ribe
Herd
Ejer Owner
Frifeldt Angora Hedebovej 7 6780 Skærbæk Berit Kusk-Hansen Fjederholtvej 4, Lind 7400 Herning
Hærvejens Angora Center
Hærvejen 100 7182 Bredsten
Inga Lei
Hytkærvej 15, Marstrup 6100 Haderslev
Frifeldt Angora
Else Kjær Jan H. Pedersen Hannevangvej 65 6852 Billund Villy Vestergaard
Reg.
Owner
Else Aa. Hansen
Dragsholm Angora Gislingevej 4 4571 Grevinge
Statens Husdyrbrugs-forsøg
Else Friis
Korsebjerghave Angora 5491 Blommenslyst Stegeagerg&rd Angora Egsgyden 17, FÅborg Agergaard Angora/Uld 5600 Fåborg
Karen M. Ross-Hansen Vardevej 76
6880 Tarm
Berit Kusk-Hansen
Anni Jochumsen 7861 Balling Nicolai Agger
Herd
Ejer
Owner
Hans Chr. Hansen
Meta Christensen
Lis Nymand
Reg.
Antallet af hanner fra de enkelte besætninger varierer fra 2 til 16.
Generelt indsætter den enkelte ejer 4-6 dyr i hver prøve. Efter reglerne skal der indsættes 2 hanner fra samme kuld.
4.2 Uldydelse
Som det fremgår af tabel 4.2 er der en betydelig variation i de arve-lige egenskaber for uldydelse, der beregnet på årsbasis varierer fra 674 til 1508 g uld. Prøveperioden er alderen fra 5 til 8 måneder, hvor dyrene opnår den maksimale uldydelse, men af praktiske årsager er intervallet afkortet til 84 dage, på hvilket grundlag årsydelsen beregnes.
I de to prøveperioder i 1988 var den gennemsnitlige ydelse på samme niveau, idet der i 1. prøve blev noteret en ydelse på 1114 g uld, mod 1105 g i 2. periode. I de to prøver gav 13 hanner over 1300 g uld, og 42 opnåede en ydelse på 1200 g eller mere. Det lavestydende dyr gav under 700 g, og 2 2 % af dyrene gav mindre end 1000 g, medens 53% op-nåede en ydelse på mellem 1000 og 1200 g. Når enkelte hanner kan præstere over 1500 g uld, er det vist, at der findes særdeles gode ydelsesanlæg i den danske angorabestand.
Han
i sortering . FI F2
in olaaa . FI F2
Han per year
1091 Gns. Av.1114 F8238 in olass
Fl
Kg foder pr. år
Kg feed per year
83,0
Male per year
1286
in class Fl
Kg feed per year
94,7
Han per year
1060 in olass
Fl
Kg foder pr . år Kg feed per year
84,3
De arvelige variationer i ydelsesanlæggene illustreres bedst ved for-holdstallet, Y-tallet, hvor tallet 100 er sat som prøvegennemsnit.
Tallet beregnes efter formlen:
Y = h2( R - R) + R, hvor h = heritabilitetskoefficient for uldydelse = 0 , 5
R = det enkelte dyrs ydelse i procent af prøvens gennemsnit R = det fastlagte gennemsnit = 100
ydelsesresultat. Et dyr i sidstnævnte kategori bør ikke bruges i avlen. I tabel 4.2 er dyrene placeret efter Y-tal, og inden for samme Y-tal afgøres rækkefølgen af procent uld i 1. sortering, idet uld-ydelse og mængden af 1. sorteringsuld er de vigtigste selektions-kriterier i avlsarbejdet.
Uldydelsen er imidlertid i nogen grad korreleret til dyrets vægt, og ganske vist har holdenes gennemsnitsvægt ved prøveklipningen i de seneste 4 prøveperioder været 3,9 kg, men variationen var stor, idet det mindste dyr kun vejede godt 3 kg, medens det tungeste dyr vejede 5 kg. Halvdelen af dyrene omfattes dog af vægtintervallet 3,6-4,0 kg.
I begge prøver var 90 af 174 dyr inden for dette vægtinterval.
Som det ses i tabel 4.3 er den gennemsnitlige uldydelse stigende med større vægt af dyrene ved prøveklipningen, men der er betydelige af-vigelser, idet 3 dyr i den laveste vægtklasse gav 1200 g uld eller mere, medens 2 i den tungeste vægtklasse gav henholdsvis 700 og 960 g.
Ved udvælgelse af avishan efter uldydelse bør det noteres, om den høje ydelse er opnået af dyr af normal vægt, da det næppe er ønske-ligt at fremavle en større type dyr for at opnå den høje ydelse.
Tabel 4.3 Uldydelse i relation til dyrenes vægt Wool yield related to weight of the rabbit Vægt,
fra til Weight,
g/år mg/cm' overflade Wool yield g/year
mg/cm' surface prøve cent in II
Et udtryk for pelsens tæthed fås ved at beregne uldydelse i forhold til dyrets overflade i cm2. En sådan opgørelse er anført i tabel 4.3, hvor det ses, at efter denne metode er der kun ringe forskel fra de mindste til de største vægtklasser.
Ved betragtning af materialet i tabel 4.2 er det iøjnefaldende, at dyr, der havde den egentlige prøveperiode i februar-april, havde en mindre andel af uld over en længde af over 6 cm end dyr, hvis prøve-periode var månederne august-oktober. Den mindre mængde uld i 1.
sortering blev konverteret til ren filt, idet andelen af henholdsvis kort uld og snavset filt var ens i de to prøveperioder.
Denne forskel stemmer ikke med resultaterne fra prøveåret 1987 (642.
Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg), hvor dyrene ved forårsklip-ning havde gennemsnitligt 64% af ulden i 1. sortering, medens de ef-terårsklippede dyr havde 57% af ulden i denne sortering. Det sidst-nævnte hold havde øget mængde af kort uld og snavset filt.