THE DET

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

1 « ! i S •

VERDENSKRIGEN 1914-18

O S

y

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130019384269

OTTO GRIMLUND:

WLADIMIR ULJANOFF

L E N I N _{HANS LIV}

o o <> <> o <> HANS KAMP

25 ØRE

1

' ' "

I ' • ' ' •

- v : v -

' '•

->• --v.

O T T O G R I M L U N D :

WLADIMIR ULJANOFF

fe.

O

"Ä

K Ø B E N H A V N 1 9 1 9

SOCIALDEMOKRATISK UNGDOMSFORBLfNDS FORLAG (KOMMISSION)

H

idtil aldeles ukendt — udenfor den snævre Kreds af Menings­

fæller og Interesserede — er Lenin det Navn og Bolschevismen det Ord, som siden Sommeren 1917 vel mest og oftest ligger paa Folks Læber, naar Talen gælder Politik.

Vi revolutionære Socialister befatter os ikke med nogen Per­

sonkultus — vi ved alt for vel, at de enkelte Personer ikke gør Underværker. Ikke paa enkeltes Arbejde og Handledygtighed vinder et Parti Styrke og Magt. Partiets Ideer er de bærende

— det er dem, som bærer Bevægelsen fremad og som giver Personerne Mulighed for fremgangsrigt Arbejde. Men hvis man nogensinde vil tro paa den personlige Kraft og Energi som en betydelig og kraftigt fremaddrivende Faktor i et Partis Liv — da maa det virkelig være i dette Tilfælde, hvor det gælder det rus­

siske Kommunist-Partis anerkendte og ubestridte Leder fra Aar tilbage — det røde Ruslands nuværende første Mand, det russiske F o l k e k o m m i s a r i a t s P r æ s i d e n t — W l a d i m i r I l j i t s c h U l j a n o f f (Lenin).

Om hans Navn har der altid staaet Kamp. Han har altid været en Fane — et Samlingspunkt, mod hvilket Slagene rettedes.

Smædet, belyvet, forhaanet af sine Fjender, har han for Vennerne og Meningsfællerne været den selvskrevne Leder, om hvilken alle samlede sig og for hvis kloge Raad alle bøjede sig. Bolsche- vikernes Taktik er udledet af hans taktiske Retningslinjer, deres teoretiske Principer er blevet sammenfattede og helstøbte ved Hjælp af Lenins forskellige Bøger, Theser og Manifester.

Hvad er da naturligere, end at Arbejderne Verden over ønsker at lære det revolutionære russiske Proletariats første Leder nær­

mere at kende — ønsker at erfare lidt om hans tidligere Liv og Virksomhed i Arbejderbevægelsens Tjeneste?

3

U n g d o m s a a r o g F a m i l j e .

Wladimir Uljanoff fødtes den 10. April 1870 i Staden Simbirsk, hvor hans Fader var ansat som Folkeskole-Inspektør for de om­

kringliggende Distrikter. Denne skildres af sine samtidige som en i høj Grad arbejdsom og dygtig Mand, varmt interesseret for Folkeskolernes Udvikling og almindelig vellidt under sine Inspek­

tionsrejser. I Hjemmet levede man et lykkeligt Familjeliv—der fandtes et Par Piger og endnu en Søn, Alexander, fire Aar ældre end Wladimir og Familjens Medlemmer ofrede særlig deres Omhu paa Alexandersen intelligent, uhørt arbejdsom og flittig Yngling, som allerede i 17 Aars Alderen tog Studentereksamen som den bedste i sin Klasse og derved fik Guldmedaille. Om ham har Søsteren Anna forfattet en Levnedsbeskrivelse, i hvilken hun for­

tæller, at han sad ved sine Bøger, medens Kammeraterne morede sig, dansede eller deltog i Selskabslivet; Kammeraterne plejede at sige om ham, at han arbejdade for hele Klassen. Særlig sys- jede han med Kemi og havde et Laboratorium i et Køkken paa Gaarden, hvor Familjen boede. Han læste Tolstoy og Turgén- jeff; Basarov i „Fader og Søn" blev hans Forbillede, men frem for alt havde han lukket Nekrasoff ind i sit Hjerte. Han var des­

uden en stor Naturdyrker og plejede at foretage lange Roture paa Volga eller støve milevidt om paa Jagt i Skovene. Hans Ar­

bejdsevne var utrolig; som Student beklagede han sig til Søste­

ren over, at han ikke formaaede at arbejde mere end 16 Timer i Døgnet.

Som Student rejste han sammen med Søsteren til Petrograd.

De første to Aar studerede han Naturvidenskab og forfattede et prisbelønnet Konkurrence-Skrift om et zoologisk Emne; siden helligede han sig helt Sociologien og syslede frem for alt med Marx' „Kapitalen". Han stiftede en Forening for sine Kamme­

rater fra samme Guvernement — en Foranstaltning, som paa den Tid næsten betragtedes som en Sammensværgelse. Da Forenin­

gen en skønne Dag i November 1886 gik i Procession til den frisindede Forfatters Dobroljubovs Grav for at nedlægge en Krans paa denne, blev Processionen paa Nevski Prospekt spredt af Ko­

sakker med dragne Sabler og Deltagerne fængslede. Dette har­

mede den unge Uljanoff saa meget, at han tilsluttede sig „Na- rodnaja Volja" og blev Terrorist. Han blev nu Anstifter af et Attentat, der blev begaaet mod Alexander III. paa Newski Pro­

spekt den 13. Marts 1887. Tre Studenter havde forsynet sig med

4

Bomber, der havde Form af Bøger. De blev imidlertid forraadte, fængslede og sammen med Anstifterne, Alexander Uljanoff og Peter Sjevgrev, hængte i Schliisselburg-Fængslet den 20. Maj 1887.

1 den korte Tid mellem Episoden med den splittede Proces­

sion og Attentatet passede han dog sine Studier med den største Energi. Han besøgte Forelæsningerne, arbejdede i sit Labora­

torium og skrev paa et Konkurrence-Skrift om Synsorganet hos en Art Orme. Desuden oversatte han en Kritik af Marx' Filosofi til Russisk, udarbejdede et Partiprogram for „Narodnaja Volja" samt udførte praktisk Agitation blandt Havnearbejderne, ja — forsøgte sig endog i samme Aand med Soldaterne. En Uge før Atten­

tatet hjalp han en Kammerat til at rømme fra Petrograd og skaf­

fede ham Rejsepenge ved at pantsætte den Guldmedaille, han fik for sit første zoologiske Arbejde ved Universitetet.

Den ældre Broders Skæbne*

Den falske Vens Forræderi udleverede ham redningsløst tif Galgen. Ved Rettergangen afslog han al Bistand fra Advokater og indskrænkede sig til i sin egen Forsvarstale at paapege, at under de herskende Forhold var Terrorismen det eneste mulige Middel i den politiske Strid. Hans eneste Omsorg gjaldt at redde sine Medanklagede, saa at den offentlige Anklager sagde om ham: „Uljanoff bekender sig skyldig i alt — antagelig ogsaa i detr

han ikke har gjort."

I Tiden før Henrettelsen fik Moderen Lov at besøge ham flere Gange i Fængslet; Faderen var død Aaret forud. Da Moderen første Gang traadte ind til ham, græd han, omfavnede hendes Knæ og bad hende tilgive ham den Sorg, han forvoldte hende.

„Jeg vilde dræbe et Menneske, og da har de Ret til at tage mit Liv." Derefter fremholdt han, at han ikke blot havde Pligter mod sin Familje, men ogsaa mod sine Landsmænd, og at det var ethvert retskaffent Menneskes Skyldighed at gøre alt for deres Befrielse fra deres trælsomme Kaar.

— Ja, men jeres Midler er frygtelige.

— Moder, hvad skal man gøre, naar der ikke findes andre Midler?

For at trøste Moderen begyndte han at tale om den yngre Broder, Wladimir, og den yngre Søster, som begge for nylig havde afsluttet Skoletiden og hver for sig faaet den store Guld-

5

medaille. Saa huskede han, at han skyldte en Kammerat 30 Rubler og bad Moderen løse den pantsatte Guldmedaille hjem, sælge den og betale med Overskudet. Endvidere bad han hende tilbagelevere Bøger, han havde laant, til deres Ejere. Da Mode­

ren bad ham indlevere Ansøgning om Benaadning, vægrede han sig. Det vilde ikke være ærligt handlet. En ung Statsadvokat, som egentlig skulde have været nærværende under Samtalen, men som var gaaet ud for at lade Moder og Søn være alene, kom i samme Øjeblik ind og hørte de sidste Ord, hvorved han udbrød: „Han har Ret, aldeles Ret." — „Dér hører Du selv, Mo­

der, hvad Menneskene mener om den Sag," sagde Sønnen.

En Henrettelse, der satte dybe Spor.

Jeg har fortalt Alexander Uljanoffs Livsskæbne saa udførligt, fordi den til en vis Grad kan siges at være afgørende for Lenins Fremtid.

Da Alexander henrettedes, gik Wladimir, der var en flittig Elev og som særligt havde gjort sig bemærket ved sine flot op­

satte Stile, i højeste Klasse. Dommen over Broderen gjorde et dybt og uudsletteligt Indtryk paa Alexanders Søskende. Det var saa at sige deres Ilddaab i Revolutionens Tjeneste.

Lenin tog sin Eksamen og fortsatte derefter sine Studier ved Universitetet i Kasan. Til Moskvas eller Petrograds Universitet fik han ikke Lov at komme. Hans Broder havde jo været en farlig Terrorist. De russiske Myndigheder var jo altid forsigtige.

Allerede efter en Maaneds Forløb havde man ogsaa ved Kasans Universitet faaet nok af Lenin. Som Deltager i en revolutionær Organisation blev han bortvist fra Læresalene. De juridiske Stu­

dier, han havde paatænkt, blev afbrudte. Først fire Aar senere tog han sin Eksamen som Jurist. Men i Stedet helligede han den revolutionære Bevægelse al sin Kraft, Energi og Intelligens.

Allerede da havde han — medens den gamle russiske socia- l i s t i s k - t e r r o r i s t i s k e B e v æ g e l s e v a r i s i n B l o m s t r i n g — M a r x ­ i s m e n i Blodet. Efter Ankomsten til Petrograd, hvortil han kort efter begav sig — dannede han sammen med en lille Skare Arbejdere og Venner „Kampforbundet for Arbejderklassens Be­

frielse". De søgte at organisere Strejker, arrangere Møder, danne Organisationer, sprede Flyveblade — kort sagt paa alle mulige M a a d e r v æ k k e A r b e j d e r n e t i l K a m p . L e n i n s t o d f o r r e s t , h a n skrev Proklamationerne, h a n polemiserede mod sine Modstan­

6

dere, h a n deltog i Organisationsarbejdet. Resultatet blev det i Rusland meget almindelige: Fængsel og Forvisning til Sibirien.

Videnskabeligt Arbejde — i Sibirien.

De tre Aar, Lenin maatte tilbringe i Sibirien, var ikke resul­

tatløse. Han udnyttede dem til videnskabelig Forskning i revo­

lutionær socialistisk Aand. I en lille Pjece „Det russiske Social­

demokratis Opgaver" optrak han Linjerne for de russiske Arbej­

deres Kamp mod Czarismen og mod den økonomiske Udbyt­

ning — et marxistisk Handlings-Program, som hilstes med Be­

gejstring og Glæde af bl. a. den nuværende gamle Socialpatriot Paul Axelrod! I det større, rent videnskabelige Arbejde „Kapital­

ismens Udvikling i Rusland" udviklede han med marxistisk Klar­

hed og Skarphed det i Titlen angivne Emne.

Efter de tre Aar i Sibirien slog Lenin sig ned i Udlandet.

Sammen med sine daværende Venner og Meningsfæller, Mar- toff, Potresoff og andre, oprettede han 1901 Tidsskriftet „Iskra"

(Gnisten). Dets Betydning for den datidige revolutionære rus­

siske Bevægelse kan ikke maales. Det samlede de spredte Grup­

per og Personer til et Hele, omkring Bladet dannedes en „Or­

ganisationskomité", der drev Agitation i Udlandet og i Rus­

land. Hemmelige Opholdssteder og Veje til Rusland anlagdes, ad hvilke man indsmuglede store Pakker med „Iskra" Flyveblade og Pjecer. En mægtig Virksomhed udvikledes. Lenin var Sjælen og Hjertet i det hele.

Imidlertid udviklede efterhaanden den indbyrdes Strid sig mel­

lem de forskellige mere fremtrædende Personer — Lenin, Axel­

rod, Martoff, Plekhanoff m. fl. — hvilket sluttelig førte til Split­

telse og Dannelse af to nye Partier, Menschevik- og Bolschevik- Paiitierne. Det vil føre for vidt her nærmere at berøre denne Kamp. Det maa være nok at paapege, at Lenin og hans Gruppe under denne Kamp hævdede de marxistiske Linjer, de revolutio­

nært socialistiske Anskuelser samt skarpt og bestemt optrak Skille­

linjerne mellem sig og Opportunisterne af forskellig Slags. Det viste sig ogsaa ret snart, at det var Lenin-Gruppen, der samlede Flertallet af de russiske Revolutionære omkring sig.

Den russiske Revolution 1905.

Som saa mange af de russiske Revolutionære, der var emi­

greret til Udlandet, ilede Lenin og hans Venner til Rusland, da

7

de første Telegrammer om Revolutionen 1905 naaede dem. Paa almindelig Manér kunde Lenin imidlertid ikke besøge Petrograd.

Faren for Fængsling var alt for stor, og Partiet, som ikke vilde miste sin første Leder, forbød ham at optræde eller vise sig i større Forsamlinger. Men allerede da var hans Indflydelse allige­

vel meget stor. I sin Tale om Lenin i Fjor Sommer i Petrograds Sovjet fremholdt Sinovjev, at det første Arbejderraad i Petersborg fulgte Bolschevikernes Taktik, og at den væbnede Rejsning i Moskwa betragtedes som den bolschevikiske Taktiks Højdepunkt.

Lenin paapegede allerede da Moskwa-Oprørets verdenshistoriske Betydning som den første proletariske Kamp mod Borgerklassen.

Imidlertid kom Reaktionen og hærgede Landet over. Nogen Tid boede Lenin i Finland, hvorfra han opretholdt Forbindelse med sine Venner i Petrograd og det øvrige Rusland. Det var en Mismodets og Nedslaaethedens Tid for de russiske Revolu­

tionære i Udlandet. Alt syntes dødt, haabløst fortabt. Kun Lenin tabte ikke Troen. Han arbejdede. Skrifter, Bøger og Pjecer, Flyveblade og Artikler strømmede fra hans skjulte, ukendte Bolig til ligesaa hemmelige Trykkerier og Bladredaktioner.

Det begyndte ogsaa saa smaat at lysne. Bolschevikerne kunde udgive et tilladt Blad „Pravda" (Sandheden) i Petrograd 1912.

Lenin flyttede da til Krakau i Galizien for at kunne følge Ar­

bejdet saa nær Centrum som muligt. Sammen med Sinovjev ledede han herfra den revolutionære Arbejderbevægelse i Peters­

borg, redigerede politisk Partiets Blad med stor Dygtighed, orga­

niserede og stabiliserede Bevægelsen paa alle mulige Maader.

Verdenskrigen

og Lenins Kamp mod Imperialismen.

Da kom Verdenskrigen 1914 og slog en tyk Streg over alle Planer og alt Arbejde. Lenin og hans Venner søgte ned til det lille Schweiz, hvor han opholdt sig til sin Hjemrejse i April 1917.

Lenin var en af de faa af Europas ledende Socialdemokrater, som ikke et Minut, ikke et Øjeblik var i Tvivl om sin Stilling mod Krigen. For ham, som sammen med Rosa Luxemburg havde forfattet den bekendte Stuttgart-Resolution, i hvilken det hedder, at det er et socialdemokratisk Partis Pligt ved en impe­

rialistisk Krigs Udbrud at benytte a l l e Midler til Forhindring af Krigen — for ham laa Linierne klare: det gjaldt at følge de udsendte Paroler, det gjaldt for Verdensproletariatet at væbne sig til Kamp mod Krigen.

8

Uden Tvivl var det europæiske Socialdemokratis Holdning et særlig haardt Slag for Lenin. Han kendte jo i Grunden dets falske opportunistiske Karakter, han vidste, at Lederne arbejdede og handlede uden at føle sig stærkt tynget af Principer og Be­

slutninger, men han havde dog alligevel ikke troet, at de vilde stemme for Krigen og helt slutte op om Kejsertronerne og Generalstabene. Ja, han vægrede sig først ved at tro, hvad de første Krigsdages „Vorwärts"-Numre havde at meddele, naar de ankom til den lille galiziske By, hvor han havde søgt Tilflugt.

„Det er forfalsket af de tyske Krigsophidsere for at narre andre Landes Socialdemokrater", sagde han.

Det viste sig imidlertid at være Sandhed. Og Lenin understregede det med Ordene: „Det andet Internationale er brudt sammen."

Bolschevikpartiets Centralkomite med Lenin i Spidsen begyndte straks en uforsonlig, aggressiv Kamp mod Imperialismen, og efter energiske Anstrengelser lykkedes det harn at samle forskel­

lige Landes revolutionære Partier eller Mindretalsgrupper til et første Møde i Zimmerwald i Schweiz, hvor den første Grundsten til det tredje Internationale blev lagt.

Z i m m e r w a l d s o m F a n e . o g L ø s e n u n d e r V e r d e n s k r i g e n for alle revolutionære Socialister er et særlig interessant Kapitel, som imidlertid fortjener sin særskilte Behandling. Saa meget skal dog siges her, at Lenin var den, der aandeligt befrugtede Bevægelsen med sine Ideer, Impulser og Anvisninger. Det er nok at erindre om Manifesterne fra Zimmerwald og Kienthal, om Pjecerne og Proklamationerne fra Zimmerwald-Bureauet, om Bladet „Vorbote".

Gennem Tyskland og Sverige til Kerenski=Rusland.

Fra nogle Aprildage 1917 daterer sig mit første personlige Møde med Lenin.

Jeg boede paa den Tid i Malmø, højt oppe paa et lille Lofts­

kammer, hvor jeg en Dag fik Besøg af en Herre, som med alle Tegn paa yderste Forsigtighed først vilde have bekræftet, at jeg virkelig var den, jeg gennem Navnepladen paa Døren gav mig ud for at være, og derefter selv fandt frem en lille Anbefa­

lingsskrivelse fra Fredrik Strøm, hvilken viste, at han var en russisk Partifælle. Saa kom han endelig frem med sit Ærinde:

Jo, det var saaledes, at med Sassnitzbaaden skulde der komme

9

en Del russiske Socialister, deriblandt et Par meget kendte, og nu bad han mig være saa venlig at rejse ned til Trelleborg for at møde og hjælpe dem.

— Hvilke er det, som kommer?

— Jo, det er nogle af Partiets mest kendte Mænd, det er en stor Hemmelighed, at Rejsen finder Sted, alt maa ordnes i Stil­

hed, og (forsigtigt hviskende i Øret) Lenin er med. Men, kære Partifælle, ikke et Ord, ikke et Ord!

Efter at jeg havde .beroliget min stærkt nervøse Partikamme­

rat, erklærede jeg mig parat til at tage af Sted. Landstigningen og Toldvisitationen i Trelleborg foregik uden Forsinkelse, og efter at have passeret Malmø, hvor hele Selskabet for første Gang fik en Bid varm Mad i sig, begyndte vi at orientere os fdr Natte- rejsen til Stockholm. Lenin, Sinovjev, Radek og undertegnede delte tilsammen en Kupé. Det blev ikke til meget Søvn den Nat.

Først fortalte Lenin og Sinovjev om Besværlighederne ved at komme fra Schweiz, Forsøget paa at rejse gennem Ententelan­

dene, hvilke imidlertid nægtede Pasvisering, og Underhandlin­

gerne med Tyskland, som endelig resulterede i Tilladelse til Gen­

nemrejse under streng Bevogtning og uden Ret til at forlade Vognene. Radek, der hele Tiden havde siddet tavs med sin kære Pibe i Munden, skildrede i drastisk formede Sætninger, hvorledes den svensk-tyske Socialpatriot Vilhelm Jansson, der som Repræ­

sentant for Scheidemann (og den tyske Regering?) søgte at trænge sig ind i deres Vogn for at faa en Samtale med Lenin, hurtigt og haanligt affærdigedes. Og da Radek sluttede, haglede Lenins Spørgsmaal over mig: „Branting og hans Indflydelse? — Partiet, dets Styrke, hvor mange Rigsdagsmænd, hvad har de udrettet? Fagforeningerne, deres Stilling til de politiske Strømnin­

ger, deres Kasser, hvilke Ledere, hvor store Strejker? Ungdoms­

forbundet, hvor stort, hvilken Betydning, hvilken Taktik, hvor mange Pjecer o. s. v., o. s. v." Jeg har en Mistanke om, at Svarene i mangt og meget blev svævende og ufuldstændige.

Men for alt — indtil de mindste Detaljer —• viste Lenin en stærk Interesse.

Men efter nogle Timers Forløb tog jeg til en vis Grad Re­

vanche, fandt Skriveblok og Pen frem og paabegyndte et fuld­

stændigt Interview om Partiforholdene ude i Europa, om den al­

mindelige Stilling og om Revolutionen i Rusland. Det saa aldrig Offentlighedens Lys, det Interview — efter Renskrivningen hav­

10

nede det i en Skrivebordsskuffe, hvor det endnu ligger. Men for mig var det meget mere end et Interview, det var en natlig Lek­

tion i Socialisme, som jeg sent vil glemme.

Lenin er nemlig ikke af den Slags Interview-Objekter, af hvilke man skal hale Svarene ud med en Tang. Jeg behøvede blot af og til at indskyde et Spørgsmaal. Og han fortalte og skildrede.

Jeg erindrer endnu tydeligt, med hvilken rasende Fart jeg — for at vinde med i hans Fortæller-Tempo — noterede Hovedindhol­

det af, hvad han sagde.

Radek var faldet i Søvn med Piben i Munden, Sinovjev gabede over et „Berliner Tageblatt", men Lenin udviklede klart og træf­

fende sit Partis Stilling til den russiske Revolution, haanede „Ke- renski-Socialisterne", smædede „Borger-Imperialisterne" og op­

ridsede til sidst Konturerne til „Maximalisternes" (Bolscheviker- n e s ) A k t i o n s p r o g r a m : A l M a g t i A r b e j d e r r a a d e n e s H æ n ­ d e r ! F r e d o g J o r d !

Efter en Dags Besøg i Stockholm, hvor nogle svenske Parti­

fæller havde en lille Konference med Russerne, gik Farten over Haparanda og Finland til Petrograd, til Kerenski og Martsrevolu- tionens Rusland, der snart skulde blive moden for „Oktober", for Bolschevismen.

Som det røde Ruslands Leder«

Lenins Virksomhed fra denne Tid til Dato falder helt sammen med den russiske Revolutions Udvikling.

Dagen efter sin Ankomst til Petrograd udslyngede han Par­

tiets Kampløsen: Al M a g t i R a a d e n e s H æ n d e r ! Stridshand­

sken mod Kerenski og Socialpatrioterne var kastet. Efter nogle Maaneders Tvekamp og Rustning — Juli-Sammenstødene var blot en Overgangs-Periode uden Betydning — ansaa Lenin i Ok­

tober Tiden for at være inde til at gaa til væbnet Aktion mod Re­

geringen med det bestemte Formaal at jage den bort og tage Magten. Han havde mod sig en Mængde af sine egne ledende Partifæller, der ikke var saa sikre paa, at det rette Øjeblik yar kommet; men endelig, da Lenin — som Sinovjev siger—„havde overbevist de tvivlende, pisket de vaklende, skrevet og agiteret", gik de med. Nu bagefter erkender de alle, at ikke alene var Ti­

den inde, men at det var paa høje Tid, at Proletariatet gik til Aktion!

Lenin blev det nye Folkekommissariats Præsident. Den Post

11

beklæder han endnu i Dag. Hvilken europæisk Borger eller Højresocialist drømte vel d e t i November 1917? „Det er et Spørgsmaal om Dage, ja, maaske blot om Timer, før Kerenski kommer tilbage og bortjager de af Tyskland lejede Æventyrere", stod der at læse i Bladene de første Dage derefter. Efter nogen Tids Forløb, da Kerenski var som bortblæst, hed det: „Korniloff skal paa mindre end 14 Dage have gjort rent Hus med den lille maximalistiske Klike." — En Maaned senere: „Kerenski ventes med al Sikkerhed om nogle Dage at staa i Moskva, beredt til fuldstændigt at tilintetgøre det bolschevikiske Morderkomplot."

Og siden har der hele Tiden været sunget om samme Tema i forskellige Tonarter: Dagens Helte har vekselvis heddet Koltsjak, Judenitsch, Mannerheim, Denikin, Petljura o. s. v. En Gang hver 14. Dag har Petrograd allerede været erobret, hveranden Maaned har Lenin enten været fængslet og indespærret i Kreml eilet villet have fri Lejde for at rejse til Brasiliens Urskove . . .

Men Sovjetstyret bestaar, og Lenin er dets Leder.

Vel sandt, de svundne Aar har været præget af Nød og Savn, af Tusinder af Vanskeligheder af forskellig Slags. Man har haft en Verden af ydre Fjender at kæmpe mod og i det indre en saboterende kontrarevolutionær Over- og Mellemklasse.

Vel sandt, at Rusland endnu ikke kan kaldes socialistisk.

Større end man nogensinde havde tænkt sig det, har Vanskelig­

hederne været — som Følge af den rasende Kamp fra Alverdens Imperialisme. Men for en stor Del er Vanskelighederne allerede overvundne. Kapitalismen i Rusland har faaet sit Dødsstød. Paa den gamle Stats Ruiner rejser nu Landets Arbejdere, Soldater og Bønder Grunden og Hjørnepillerne til Kommunismens Samfund.

En ikke ringe Del af Æren for de svundne to Aars Kæmpe­

arbejde tilkommer Lenin.

Personlige Minder om Lenin fra Revolutionsaarene.

Første Gang jeg derefter saa Lenin var i Petrograd Dagen eller rettere Aftenen for den konstituerende Nationalforsamlings Aabning i det Tauriske Palads.

Som bekendt havde Valgene til denne fundet Sted længe før dens Sammentræden. Dens Flertal, som ikke mere kunde siges at ^fspejle Folkeflertallets Ønsker og Viljer, var fjendtligt stemt mod Bolschevikerne og vilde, hvis det havde haft de nødvendige

y

12

Magtmidler, ikke have betænkt sig paa at styrte det nye Arbej­

derregime. Da dertil kom, at Arbejderraadene efterhaanden var blevne stabiliserede og havde vundet Hævd som den nye Form for Folkets Parlament, havde Folkekommissariatet besluttet, at Forsamlingen skulde opløses. Tilbage stod blot Spørgsmaalet, om det skulde ske umiddelbart derefter eller senere.

Stemningen i Petrograd havde paa Aabningsdagen været op­

rørt, med Gadedemonstrationer fra de forskellige Partier, ja, paa sine Steder var der ved Provokation fra de Kontrarevolutionære løsnet Skud med et mindre Antal Saarede og Døde som Resultat.

Jeg var netop ankommen om Morgenen og var paa min Jagt efter Hotel og mine svenske Venner to Gange blevet raget ind i saadanne stridende Grupper. Saa havde man blot at ligge paa Maven i Sneen eller søge Beskyttelse i en Port og vente der, til det værste var drevet over.

Udenfor det Tauriske Palads var utallige Mennesker forsam­

lede, da Sverdloff hen paa Aftenen aabnede Mødet. Tjemoff valgtes af Højrefløjen til Præsident under ubeskrivelig Larm, Bifald og Bravoraab fra Tilhængerne, harmfyldte Tilraab og Piben fra Venstre. Da stilnede Larmen pludselig af. En lille Mand baner sig Vej gennem de tæt pakkede Menneskemasser ved en af Sideudgangene. De Delegerede rejser sig og strækker Hals f o r a t s e A a r s a g e n t i l T a v s h e d e n . D e r h v i s k e s : L e n i n ! O g e t Øjeblik efter begynder et almindeligt Bifaldsbrus og Haandklap fra alle, en spontan Hilsen fra Fjender og Venner til Sovjet- Ruslands Leder! Han trækker sig ind i Tribunens Baggrund, og Forhandlingerne fortsættes. Flertallet sætter sig paa Bagbenene:

Erklæringen om Menneske-Rettighederne forkastes, Regeringens Holdning til Freden med Tyskland kan ikke anerkendes. Det stod klart for alle, at en Afgørelse nærmede sig.

Jeg søgte fra min Plads at finde Lenin. Paa Trappen, som førte op til Tribunen, havde han slaaet sig ned. Han sad med Hovedet hvilende mod Haanden, alvorlig, som om han midt i Larmen foretog en politisk Regnskabs-Opgørelse. Og en saadan var Dagen i sig selv, den betegnede et afgørende Brud mellem Socialpatrioternes forskellige Grupper paa den ene Side og Bol- schevikerne paa den anden. En halv Times Tid sad han ensom der og grublede. Ingen forstyrrede ham. Da med ét klarede hans Ansigt op: Beslutningen var tydelig nok fattet. Han gav nogle Ordrer. Da den første Stemmeafgivning fandt Sted, forlod

\

13

Bolschevikerne Salen. Samarbejdet var afbrudt. Men man havde besluttet at lade de andre faa Lov at tale sig trætte. Hele Aftenen og hele Natten vedblev Højregrupperne med deres Diskussion.

Klokken fire om Morgenen syntes Vagten, fat det kunde være nok med den Snakken. Et Par Matroser gik op til Præsidenten og erklærede: „Nu er vi søvnige og vil gaa i Seng. Det er bedst, at Mødet afbrydes!"

Nogle Dage senere traf jeg Lenin, en Aften sent ved Midnats­

tid. Det var det eneste lille ledige Øjeblik, han kunde undvære.

Og det stjal han fra Nattesøvnen. Om han var undergaaet nogen Forandring skulde det være den, at han var gladere i Sindet end før. Trods alle disse første Maaneders svære Bekymringer med den indre Forvirring, Brest-Litovsk-Forhandlingerne o. s. v., var han glad og leende. „Aah — det skal nok gaa altsammen.

Vi har allerede udført det og det, Resultaterne begynder at kunne skønnes. Det ordner sig nok altsammen!" En straalende Opti­

misme, som smittede Omgivelserne og indgød dem Arbejdsmod og Tillid. —

Under mit Besøg i Aar i Rusland ved det kommunistiske Internationales Konstituering talte jeg gentagne Gange med Lenin.

I Kongresdagene var naturligvis alle Deltagerne stadigt samlede og Lenin i deres Midte, altid enkel og ligefrem, opmuntrende og venlig.

Fra disse Dage daterer sig et Par smaa Episoder, som maaske fortjener at noteres i denne Sammenhæng. En Aften havde nogle Stykker af os — det var Franskmanden Guilbeaux, Schweizeren Fritz Platten, vor spartacistiske Ven Albert og undertegnede — besluttet at „gaa ud og se paa Byen". Paa Vejen ud mødte vi Lenin paa Trappen. Han standsede og spurgte forbavset, hvor vi skulde hen. Leende fortalte vi, at vi havde tænkt paa at gaa ud og konstatere den europæiske Presses Historier om alle de frygtelige Mord, der skulde foregaa paa Moskvas Gader.

„Hvad om jeg blev eders Vejleder?" sagde Lenin. „Sandt at sige er jeg nemlig „flygtet" fra min lille Sekretær-Pige. Jeg var paa Vej op til Jer for at faa en lille Samtale."

Vi vilde naturligvis gerne vende om for ikke at gaa Glip af den lille Snakketime. Det vilde Lenin imidlertid ikke høre Tale om. Resultatet af Forhandlingerne blev — et skændigt Kom­

promis. Spartacisten maa have Æren af Løsningen: „Først gaar

14

vi en lille Spadseretur derefter drikker vi Te oppe hos os og snakker!" Almindeligt Bifald. — Vi paabegyndte vor Vandring, beundrede Busterne af Danton og Kaljajeff, som staar paa hver sin Side af Moskvas gamle Stadsduma, saa Maanen kaste sit hvide Skær over „den røde Plads" og Kremls gamle Mure og Kirketaarne — og lagde endelig Hjemvejen gennem det ydre, aabne Kreml. Alt var som sædvanlig roligt og fredeligt. Lenin lo smaat, da vi vendte tilbage: „Hvad vilde mon Central-Ekse- kutiv-Komiteen sige, hvis den vidste, at jeg var ude paa natlige Stiejftog i Stedet for at sidde og arbejde?" Vi samledes derpaa om Samovaren. Lenin talte om Landflygtigheds-Aarene, om Kampen mod de opportunistiske Ideer i Bevægelsen, om alle Vanskelighederne ved at holde en stadig Forbindelse med Rus­

land vedlige o. s. v. —

Nogle Uger efter Kongressen havde en hel Del af de Dele­

gerede gjort en fransk Visit i Petrograd. Selv Lenin havde gjort et Besøg der, og det traf sig saaledes, at vi kom med samme Tog tilbage til Moskva. Efter en særdeles primitiv Aftensmad begyndte en livlig Diskussion under Indtagelse af utallige Glas Te. Diskussionsemnet var ikke af den mere sædvanlige Slags blandt den lille Kreds, som samledes i Vognen: Lenin, Platten, Guilbeaux, Lenins Søster, Albert, Jernbanekommissæren Nevski, undertegnede og Maxim Gorkis Frue, den kendte Skuespillerinde.

Det var egentlig denne, som mest bidrog til, at Diskussionen blev saa gemytlig, oprørt og stormende. Emnet var den moderne Kunst. Det maa være nok at fortælle, at Fru Gorki og Guil­

beaux var varme, begejstrede Tilhængere af Futurister, Kubister og alle andre moderne —ister, medens Platten fordømte dem som Idioter eller gemene Svindlere. Dermed har mine Læsere vist faaet tilstrækkeligt Begreb om den løftede Stemning og hvilken Fornøjelse det var for os Tilhørere og Tilskuere. Albert og undertegnede greb nu og da ind, men det var blot, naar Antagonisterne syntes udmattede og det gjaldt at faa Liv i dem igen. Begge Parterne søgte at vinde Lenin for at faa Støtte fra en „Autoritet". Men Lenin lo blot og gik i sine Svar uden om at tage bestemt Stilling til Sagen. Det syntes, som om hans Tanker hele Tfden var andre Steder henne. Og ganske rigtigt!

Kort efter var han inde i en Samtale med Jernbanekommissæren om Jernbanernes Forvaltning, Administration og Reorganisation, Nybygnings-Projekter og Reformer diskuteredes livligt. Klokken

——

.

..

var næsten fire om Morgenen, før det lykkedes Fru Gorki at opnaa en fuldstændig Sejr over den „kunst-kontrarevolutionære"

Platten og gik til Sengs. Vi andre fulgte Eksemplet. Men bøjet over Rids og Udkast arbejdede endnu i den tidlige Morgenstund Folkekommissariatets Præsident og hans Medhjælpere!

Lenins Betydning for Verdensrevolutionen.

En af Lenins Studenterkammerater, en borgerlig Journalist, skrev en Gang om ham: „Den Mand har ingen andre Interesser her i Verden end sit Program og sine Teorier. Kunst, Teater o. s. v. — alt er fremmed for ham. Han har ingen andre Farver paa sin Palet end „blanc et noir", hvidt og sort."

Denne Bedømmelse blev givet for at latterliggøre og haane Lenin. Men ligger der ikke deri ubevidst den største Berøm­

melse, et Menneske kan opnaa?

Hvis jeg undtager den rørende varme Kærlighed og Hen­

givenhed, Lenin udviser mod sin Hustru, hans trofaste Hjælper- inde og Støtte under alle de vanskelige Landflygtighedsaar, og mod sine Søstre, der ogsaa med Hjerte og Sjæl er vor Sag hengivne — har han ikke andre dybere Interesser end den revo­

lutionære Bevægelse og dens Fremgang.

Uegennyttigt, uden Tanke paa egen Bekvemmelighed eller Helbred, ofrer han al sin Tid og alle sine Kræfter for Proletari­

atets Sag. Hele Dagen er han i febrilsk Bevægelse, ja, selv Nat­

ten gør han delvis til Dag. Længe, længe efter, at alle andre Lys er slukkede og man blot hører Vagtens Skridt bryde Nattens Stilhed, brænder Lampen paa Lenins Arbejdsbord deroppe i Kremls Højborg.

Men flittige, arbejdsomme og opofrende er jo Tusinder og atter Tusinder af den revolutionære Bevægelses Medlemmer, saa det er naturligvis ikke det alene, der har anbragt Lenin paa hans nuværende Plads. Hvilke Egenskaber besidder han da, denne mærkelige Mand, der af Modstanderne snart betragtes som Aa- benbarelsesbogens Vidunder, snart er hadet, afskyet og smædet som ingen anden — og af Vennerne og Meningsfællerne er el­

sket, beundret og værdsat højere end nogen anden Partileder ? Lenin forejier i sig det bedste af en socialistisk Teoretiker, en revolutionær Politiker og en praktisk Organisator.

De russiske Arbejderes Høvding er bedre videnskabeligt ud­

rustet end nogen anden Arbejdsleder i Verden. Landflygtigheds-

16

aarene har givet ham Lejlighed til at sysle med Socialismens Teorier — uden at alt for meget er blevet forstyrret af andet Arbejde. Faa nulevende Socialister kender vel Marx bedre end han. Og Karl Marx' Værk har han paa en glimrende Maade fuldført, udviklet og sat i moderne Belysning i „Staten og Re­

volutionen", Socialismens mest betydningsfulde, teoretiske Arbejde efter Marx' „Kapitalen".

De videnskabelige Interesser har imidlertid aldrig foranlediget ham til et tomt og interesseløst „Principiytteri" eller filosofisk Spekulation over Problemerne. Tværtimod. Man kan bedre sige, at ethvert teoretisk Problem har interesseret ham paa Grund af dets rent praktisk-politiske Følger.

Som Politiker, revolutionær Politiker, staar Lenin i en Klasse for sig selv. Selv hans Modstandere nødes nu og da til at indrømme sig besejrede af ham. Smidigt og forsigtigt har han gennem Revolutionsaarene lodset det russiske Statsskib forbi de utallige blinde Skær og Klipper. Han har underhandlet med den ene Stat efter den anden, vundet smukke „diplomatiske"

Sejre, men aldrig et Øjeblik har han gaaet paa Akkord med sine Principer eller givet Afkald paa mere vigtige Punkter. „Ver­

dens første Statsmand i dette Øjeblik", skrev en Dag et borger­

ligt Blad. Frasen fremsattes aldeles ubevidst af Skribenten, men indeholdt dog en stor Sandhed.

Til de nævnte Egenskaber kommer endelig hans enestaaende Organisationstalent. Dette blev prøvet i de vanskelige Aar, da der i Hemmelighed hele Rusland over blev spunüet et fint Net af Forbindelser, sikre Poststeder, Organisationer osv., og det har bestaaet sin Ildprøve i de svundne Aar, da det gjaldt om fra Grunden af at organisere alt paany i det af Kapitalismen og Ver­

denskrigen ødelagte Rusland.

Lenin levendegør den revolutionære Arbejderklasses ubøjelige, staalhaarde Vilje til Kamp og til Sejr, levendegør dens kolde, klare Hjerne, hvorfra de teoretiske Kamplinjer fremstaar, levende­

gør dens flammende, varme Hjerte, som favner Alverdens Un­

dertrykte og Udbyttede.

Besjælet af hans Tro og Begejstring, hans Arbejdsvilje og Kamplyst, skal Verdensproletariatet sikkert inden længe gaa ud til den sidste Strid, til Indførelse af det kommunistiske Samfund.

i f F Ø L G E N D E S K R I F T E R O M D E N

II I N T E R N A T I O N A L E I

i 1 ARBEJDERBEVÆGELSE ER UDKOMMET

Det 3. Internationale.

I Indeholder:

j

Manifest, Retningslinjer og j Resolutioner, vedtagne paa

j

den kommunistiske Verdens- : kongres i Moskva, Marts

j

^1919.

Pris: 50 Øre.

Zimmervald og Kienthal.

i f R o b e r t G r i m m . T i l : iedømmelse af Striden i j nternationale er denne in- j eressante Fremstilling af j Zirnmervaldbevægelsen j derst værdifuld.

Pris: 35 Øre.

Det hvide

j

Rædsels-Regimente i Finland.

j

En opsigtsvækkende Doku-

j

mentation af den uhørte j Undertrykkelses- og Volds-

•; -politik, den finske Over-

j

klasse har udøvet mod Ar- j bejderne efter Revolutio- j nen.

Pris: 50 Øre.

I Bolschevikernes Rusland.

A f E r n s t C h r i s t i a n s e n . |

;ra det saa omstridte Rus- j and gives her en Række j

vfulde Skildringer. Rigt | lustreret. Pris: 35 Øre. | iillighedsudgave. Pris: 10 0. j

2. Oplag (4.—9. Tusind), j

Hvad vil Spartacus ? : A f Z . H ö g l u n d . E n p o - 1 pulær Fremstilling af den

| omtalte og omstridte Spar- I tacusbevægelse i Tyskland.

| Pris: 25 Øre.

C . V . K u u s i n e n : Den finske Revolution.

En Selvkritik

en af Revolutionens førende i Mænd.

Pris: 25 Øre.

{ SOCIALDEMOKRATISK UNGDOMSFORBUNDS FORLAG ] |

Rømersgade 22 Telf. Byen 5413 København K.

Emil Jacobsen« Bogtr., Fr.sundsvej 29 (Hansen & Jacobsen).

*4

•

r

.

• - ' . '