søstre
AfSøren Bertelsen
Iårerdet 50årsiden,man iDFDSogi Esbjerg erfarede, hvilken skæbne dervarovergået de fire Englands-både,somiåreneoptil krigsudbruddet
var Esbjergs stolthed. Esbjerg minesprængtes i
sommeren 1945 på vej til København. England
sank i Kielefteretbritisk bombeangrebogJylland forsvandtiØstersøenefteretrussisk angreb. Kun
Parkeston nåede igen Esbjerg og blev indsat på
rutenEsbjerg-Harwich, da dennerutegenåbnede
15. december 1945 efter seks års stilstand. Fhv.
pressechefiSAS,Søren Bertelsen, skriveromdefi¬
reskibe og indfletter nogle personlige oplevelser fra sin tid som kahytsdreng ombordpåJylland i
sommeren1939.
Kahytsdreng
Lørdag den 2. september 1939 stod jeg henneag¬
terombord på Englandsbåden Jylland. Vi havde
forladt Harwichgodtenhalv time indenog var nu
på højde meden kystradiostation, som vi kaldte
»De fire Master«. Når vi havde de toafmasterne overtværs, hændte en masse på Jylland. Lodsen gik fra borde, lampemanden, der blandt sineman¬
geartede gøremål også havde til opgave at styre skibet ud ogind afhavn, blev afløst afenafma¬
troserne, og bådsmanden satte loggen, der skulle registrere antallet af tilbagelagte sømil på de 22 ti¬
merssejlads, dernulå foranos.
Selv meldtejeg mig ipantryet -det kolde køk-
Jylland under lastning i Esbjerg. (Foto: EsbjergByhistoriskeArkiv).
ken hvor maden blev anrettet- og gjorde klar til jobbetsombuffist. Vivaralle lidt spændte. Dagen før,mensvivarpåvej fraEsbjerg tilHarwich fuldt
lastet med landbrugsprodukter og 80 passagerer, havdeTyskland overfaldet Polen.
Vivar nui overensstemmelse medfartplanen på vej til Esbjerg efter det normale 26 timers ophold i
Harwich. Allehåbede,atFrankrigogStorbritanni¬
enkunnelægge så stærktetprespåAdolfHitler,at
enstorkrig kunne afværges.
Imensjeg hjalp medatserveremiddag forpas¬
sagererne, svandt Englands kyster i skumringen.
Vi vidsteikke, atdetvarsidstegangJylland gjor¬
de dennetur- vidsteikke,atdernuskullegå seks år, inden derigen blev etableretregelmæssigrute¬
trafik mellemEsbjergogHarwich.
Inden vi kom tilkaj i Esbjerg søndag den3.sep¬
tember, havdeFrankrigogStorbritannien erklæret Tysklandkrig.
Jeg havde sejlet med Jyllandsom kahytsdreng
siden den 3. april 1939. Samme forår havdejeg
sagtfarvel tilEsbjerg kommunaleskolevæsen,fast
besluttetpåatkomme tilsøs. Jegvar15 år-ikke
ud afsømandsslægt, kendte ingen der sejlede og havdefaktisk-sammedag-forførstegangsatmi¬
neben ombordpåenaf Englands-bådene. Men jeg
ville udatsejle, ud foratoplevenoget,derkunne
banevej forendrømomatblivejournalist.
Vivartidrengeombordogtilhørte denlaveste
af lave klasser på skibet. Mine kammerater var
gået til søs, fordi deres fædre, onkler og ældre brødre sejlede, og de var destinerede til at blive
matroser,fyrbødere, fiskere,kokkeoghovmestre-
enkeltestyrmændogskibsførere. Viskulleværei jobbet i 12 måneder, såvarvejenbanetforen vi¬
dereuddannelse på dækket eller i kabyssen. Det
varetmegetenkelt uddannelsessystem. Alle dren¬
genevidste,atde skulle udføre deres arbejde hur¬
tigt, godt og præcist. Skete det ikke, risikerede
man, at kokke, hovmestre, lampemænd og båds¬
mænd vendtefingeren nedad,også kunnemanef¬
ter 12månedergå i land uden at få enhyre, der samtidig bød på videreuddannelse.
Jeg blev forhyret,somkahytsdreng på 1. klasse
ogmødte her forførstegangi mitlivenluksusog elegance, somjeg ikke troede eksisterede.Andre
af drengene varskyllere, hvis fornemste opgave detvaratvaske op,ellermessedrengederservere¬
de i officersmessen og holdt officerernes kamre.
Til søseller vedkaj. Arbejdsdagen begyndte kl.7,
ogvi havde fri mellem kl. 14og 16.1søen slutte¬
dearbejdsdagen,nårvivarfærdige medathjælpe skyllerne medopvasken.I landentimestid efterat skibetvargået til kaj.
Vi boede midtskibs ietstortfællesrum med fa¬
stekøjer, skabe til hver enkelt,oget stortbord med
tilhørende bænke. Isamme afsnit af skibet boede
tjenerne ogkokkene. Agten for dette kahytsafsnit
varskibets 3.klasse og foranmaskinrummet, der
med sin dybdeog breddefaktiskdelte skibet i to dele, såledesatvi altid-uansetvejret-skulle udpå
dækket foratkommetilvortkammer.
Enkahytsdrengs arbejdevarbl.a. atvaskegan¬
ge,gørerentpå kamreogtoiletter, pudse koøjerog dørtærskler,samtalt det andet der skinnede,ogdet
vardermegetaf. Ingen af passagerkamrene havde
bad eller toilet, men det lettede aldeles ikke rengøringsarbejdet, hvilketman måske skulletro.
Detvarnærmest omvendt, specielt når vejretvar
dårligt. Vi pudsedeogsåpassagerernessko,ognår
der blev serveret middag eller frokost,fungerede
vi som buffister sammen med kahytsjomfruerne.
Bagefterhjalpvimedtilatvaskeop.
Altid, når vi færdedes i skibets passagerafde¬
ling, skulle vi have en hvid messejakke med stiv halslinningpå.
En timefør vigik til kajog entime inden afrej¬
se,slæbte vibagagetilogfrakamrene. Detvaret godtjob, fordi der faldt drikkepenge af-ogdevar kærkomne. Den månedlige hyre var 30 kr. plus
kost og logi, så der varikke meget at slå til side
med.
Esbjergs rygesalon, der fortæller lidtomden passagerkomfort, der blev budtpå.(Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
DFDS havdegjort alt foratværekonkurrence¬
dygtig i den trafikstrøm, der gik fra Skandinavien
til ogfra Storbritannien. Man bød påen komfort,
der efter datidens forhold virkelig var 1. klasse.
Køkkenet var internationalt med menukort på
fransk. Middagen, der blev servereten timeefter afsejling, bestod altid af fireretter.Førstenlet for¬
ret,såsuppeellerfisk,hovedretten kunneværeok¬
sesteg,and, kylling eller roastbeef. Dessertenvar ofte is, menogsåtitetindbydende fad med frisk frugt.
Al maden blev lavetombord, ogdetvarme og koldekøkken forsynede ikke blotpassagerernepå
1. og 3. klasse,men ogsåbesætningen med mad.
Det hele blev fremstillet af to kokke, to koksmather ognogle skyllere. Ikkemindstvardet
et stortarbejde atarrangere detstore kolde bord,
somalle passagerer satte stor pris på, da det var noget heltspecielt dansk. Middag ogfrokostblev
serveretispisesalonen med plads til 80passagerer.
Imiddagen deltog altid skibsfører, 1. styrmandog 1.maskinmester i uniform.
Morgenmåltidet blev serveret af kahytsjomfru¬
ernepåkamrene.Detvarkaffe ellerte,ristet brød
med tilhørende orange- og jordbærmarmelade -
smørret var kunstfærdigt rullet i kugler - appel-
sinsaftpressetaf friske appelsinerogendelig »ba¬
con and egg«. Vi hjalp medat fordele de mange bakker, hvis indhold fortalte lidt om standarden.
Hovmesteren svævede over vandene. Som sine nærmestemedarbejdere havde han den ældste ka¬
hytsjomfru, der havde ansvaretfor, atkahytsafde- lingen vari orden, overtjeneren, der skulle sørge for driften afspise- og rygesalon samt baren, og
endeligchefkokken,der herskedeenevældigt ihe¬
lekabysområdetog foruden den daglige madlav¬
ning også havde ansvaretfor,at alle proviantska- be, fordelt rundt om på skibet, rummede det de
skulle. Han havde endvidereopsynetmed køleska¬
bet henne agter,hvor hele dyrekroppe blev opbe¬
varetogparteret.
Inden skibet gikfra kaj,blev hele kahytsområ-
detinspiceret,og varskibetiEsbjerg, deltogover- hovmester Rosenberg i inspektionen iført hvide handsker, der med detsammerøbede, hviseteller andetienkahytvarstøvet.
Minutterne inden passagererne kom ombord,
varskibetetfestligtsyn.Overaltvarder tændt lys, dørene til kamrene stod åbne, alt skinnedeog alt
varpinligtrent.
Krigen bryder ud
Vigikmegetopi denuro,der herskede på denver¬
denspolitiske scene i sommeren 1939. Først i au¬
gustkom uheldsvangre begivenheder. En dag da vi
kom til Harwich, komen gruppemænd fra civil¬
beredskabet ombord. De havde storekasser med.
Kasserne rummedegasmasker. Vi fik hver udleve¬
retengasmaskeogblev instrueret i brugen af den
samtfikatvide,atder vankedebøder,hvis vigik i
land uden dissegasmasker. Næstegangvi kom til Harwich, var en række monumenter dækket til med sandsække, men vi var stadig ubekymrede.
Først da de danske au pair piger fra London be¬
gyndte at rejse hjem, var vore kahytsjomfruer
ihvertfald ikke i tvivlom,atdervarfarepå færde.
Fredag den 1. september kom så krigsudbrud¬
det.Efter ankomsten tilEsbjergsøndagden 3.sep¬
tember fik vi næstedag at vide, at Jylland skulle læggesop.Vimeldteosstort setalle tilfortsat sej¬
lads med fragtbådene, der stadig skulle sejle på
Storbritannien med landbrugsprodukter, men så
vidt kom detikke for mit vedkommende.
Samme dags eftermiddag kastede et britisk Royal Air ForceflybomberoverEsbjerg,enkvin¬
de blev dræbt og nogle huse knust. Alle var
skrækslagneoverdet, dervarsket,ogjeg lovede
mine forældre at gå i land. Dermed sluttede min
karriere til søs,mendrømmenomatblivejourna¬
list levede. Otte af dedrenge, jeg lærteatkendepå
bådene isommeren 1939,omkom vedkrigsforlis.
Standsningen afpassagerruten ogoplægningen
af de fireEnglandsbåde blev smerteligt for DFDS
ogEsbjerg. De fire skibe, derstort setvar ens,blev
kaldt »De fireSøstre«og varrederietsogEsbjergs
stolthed. Alle firevarbyggetpå Helsingør Skibs¬
værft. De gavtilsammen beskæftigelse til hundre¬
der afsøfolk,havnearbejdereogleverandører. De
fire skibe var en meget storsatsning fra rederiets side, der med disse skibeudbyggede den position,
manhavdetilkæmpet sig på Nordsøen.
Parkeston og Jylland blev bygget i 1925 og 1926. De var udstyret med dieselmotorer, gjorde
16 knob i timen, så sejltiden mellem Esbjerg og Harwich kunne nedsættes fra 24 til 22 timer.Beg¬
geskibe havde plads til 112passagererpå1.klas¬
seog 118 på 3. klasse. Salonernepådetoskibevar
elegant udstyredeog kamrene velindrettede. Par¬
kestonkostede 2.9 mill. kr. ogJylland2.7 mill. kr.
I 1929 og 1932 fuldførtes moderniseringsplanerne
for Harwich-ruten med indsættelse afEsbjergog
England, og derved fikruten så gode vilkår som overhovedetmuligt. Man blev i stand til isommer¬
sæsonenatgennemføreendagligafgang fra hen¬
holdsvisEsbjergogHarwichogdaglig ankomst til
detobyer. Dervaraltid i sommertidentoskibe til
søsogtoved kaj. England indvarslede ogsånyeti-
der forpassager-komforten. Et kammervarudsty¬
retmed bad ogtoilet. En enkeltbillet Esbjerg-Har¬
wich kostede i sommeren 1939 80 kr. Hvis man
sejlede med Englandogønskedeatbruge kamme¬
retmed bad ogtoilet,varprisen den dobbelte. Til
alleafgangeogankomstervardergode togforbin¬
delsertil og fra KøbenhavnogLondon. Lyntoget Englænderen forlod således Københavns Hoved¬
banegård kl. 12.30 med ankomst til Esbjerg kl.
16.55, hvorefter der var afgang med båden kl.
18.00.
Langtden overvejende del afpassagerernekom
med tog til havnebanegården, hvor pas- og told¬
kontrol fandt sted. Kun sjældent kom nogle i bil.
Skete det, blev bilen hejst op på forskibet, hvor
den blevplaceret påenlastlugeog svøbt ipresen¬
ninger.
De firesøstresskæbne
Den 14. september var arbejdet med at klargøre Jylland til oplægning færdigt,og alle besætnings¬
medlemmerforlod skibet. Jylland blev liggende i Esbjergiendnunogentid, hvorefterDFDSsamle¬
de »De fire Søstre« i Københavns sydhavn, da
man skønnede,atdetvarfor risikabeltathave de fire skibeliggendei jyske havne.
Den 19.januar 1944 bordede tyske marinesol¬
dater uden varsel de fire skibe. Vagtmandskabet
blevjagetiland,ogskibene blev malet grå. Defik samtidig andre navne, Jylland kom til at hedde Musketier, Parkeston- Pioner, Esbjerg- Kurasier
ogEngland-Grenadier.
Efterbeslaglæggelsen blev de fire skibe over¬
ført til tyske Østersø-havne. England var ved be¬
slaglæggelsenikkesejldygtig. Der mangledenog¬
le vitalemaskindele,så skibet blevoplagti Kielog indrettetsomlazaret for såredetyske officerer. Un¬
deretluftangreb påKielden 27. august 1944 blev
skibetramtaf flerebomber,ogdet blev så ødelagt,
at det ikke kunnebjerges. Efterkrigen blev Eng¬
land hævet ogslæbttil ophuggerfirmaetH. J. Han¬
seniOdense, hvor det blev skrottet. Esbjerg blev
udrustet som hjælpekrydser, blev armeret og fik
bl.a. lastrummeneforstærket,ligesom det blev for¬
synetmed udstyr, dertillod skibetatsejlegennem minefelter. Parkeston blevligeledes udrustet som
hjælpekrydser.
Kortefter befrielsen imaj 1945 sendte DFDSen gruppe eksperter med kendskab til »De fire
Søstre«tilTyskland foratfinde skibene. Gruppen
talte bl.a. maskinmestrene Frits Richter og Hans Bjerre, begge havde sejletmed skibeneogboede i Esbjerg.
Gruppen fandt Parkeston og Esbjerg i Lybeck.
Skibenefik mandskab ombord ogbegyndte sejlad¬
sentilbage til København. Ud for Stevns på Sjæl¬
land ramte Esbjerg trods sit anti-mine udstyr en mine ogsank. Ingen menneskerkomnogettil. Ski¬
bet blevbjerget,ogkrigsforsikringen solgte det til
etspanskrederi, dergavskibetnavnetCiudad de Ibiza,sattedetindpårutenBarcelonaogde balea¬
riske øer,hvortil Mallorca hører. Skibetvari fart til november 1978, hvorefter det blev ophuggeti
Valencia.
Parkestonnåede Københavnogblev i de efter¬
følgende måneder bragt tilbage til sin oprindelige standard, såledesatskibet den 15.december 1945 kunne åbnerutenEsbjerg-Harwich efter godt seks
årsstilstand. Det skete understorfestivitas,ogik¬
ke uden grund føltemani Esbjerg,atnu var nor¬
male tilstandepå Englands-kajen igen ved atind¬
findesig. 11964havde Parkestonudspillet sin rol¬
le. DFDS solgteskibet til ÅkersMekaniske Verk-
sted i Oslo, hvor det gjorde fyldest som logiskib
for udenlandskearbejdere.I 1977gikturentilbage
tilDanmark,nærmerebestemt Masnedø, hvor det blev ophuggetden 15. september 1975 ved firma
Paul Bergsøe.
Jyllandvartotalt forsvundet,ogførst imidten af
1950'ernemodtogDFDS orienteringom,hvad der
var hændt skibet. I januar 1945 afskar russiske
tropper Østprøjsen fra det egentlige Tyskland.
Hundredtusinder afflygtninge samledes i de hav¬
ne,derstadigvarunder tysk kontrol. En omfatten¬
de evakuering til søsblev indledtog ledet af den tyske marine - en evakuering, der bl.a. bragte
200.000 flygtninge til Danmark. Evakueringen
skete med storetabtil følge. Således blev kryds¬
togtskibetWilhelmGustlofsænket den 30. januar
1945 afenrussisk ubåd. 5.100flygtninge, sårede
soldater og besætningsmedlemmer omkom. Den
16. april blev passagerdamperen Goya sænket,
6.500 omkom.
Den 3. maj befandt Jylland sig på positionen
54~30^n - 10*22v ø på vej mod Travemunde med
800 sårede flygtninge ombord, da det blevangre¬
bet af russiske jagerbombere. Skibets fører lod projektører belyse skibets Røde Kors bemaling,
men angrebet fortsatte, og efter adskillige fuld¬
træffere sank skibet medstoretabtilfølge.Angre¬
bet blev observeretafenRAFLysander maskine,
hvorframanforsøgteatkommunikere medrusser¬
neietforsøg påatfå dem tilatindstille angrebet,
meni stedetoplevede briterne selvatbliveangre¬
bet, måske fordiLysander-maskinen mindede lidt
om et af Luftwaffes Henschel eller JU 87 fly.
RAF-flyet undslap,mendetsrapportharmuligvis givet anledning til,atman sidenmente, atdetvar britiskefly,der sænkede Jylland.
JyllandoplagtiKøbenhavnogpåmalet Dannebrogog nationalitetsbetegnelsenDanmark. (Foto:Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
Parkeston-byggeti1925-vardenenesteaf»De fire Søstre«, der kom tilbage til Esbjerg efter 2. verdenskrig. Hererskibetoplagt
i Dokhavnen ibegyndelsen af 1950'erne. Parkeston blev kendt langtudenfor Danmarksgrænser,da detiforåret 1955 fungerede
somtransport-oglogiskib for 120 danske politibetjente, der blev sendttil Færøerneafden danske regering i forbindelse meduro¬
lighederne iKIaks\ig.(Foto i privateje).
Deter aldrig blevet klarlagt, hvormange men¬
nesker, der omkom i Østersøen ivinteren ogfor¬
året 1945. Både russerne og de vestallierede var
dybt bekymrede for den flåde af skibe tyskerne
havdesamlet ud for Kiel og Lybeck. Man frygte¬
de,atdemangeskibe,deromfattedealt fra slæbe¬
både ogflodprammetil oceangående krydstogtski¬
be, skullebruges til overførsel af tysketroppertil
Danmark ogNorge med den hensigtat fortsætte krigen fra dissetolande. Af den grund var arma¬
daen udsatfor detenebombardement efter detan¬
det. Således blev forudenJylland-såsentsomden
3.maj-ogsåto storepassagerskibe Cap Arconaog Theilbeckangrebetaf britiske Royal AirForcefly
udforNeustadt mellemKielogLybeck, hvor ski¬
benevaropankrede. RAFogpiloternevaruviden¬
de om, atder ombord på de to skibe befandt sig fanger fra koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg. Hvormange fanger, dervaromborder
aldrig blevet klarlagt,mendereropgivet fra 2.000
til6.100,ogalene deusikretalfortællernogetom det kaos, der herskedeiTyskland i dagene op til
kapitulationen. En kendsgerningerdet, at kun få fanger reddede livet. Dethele varså dybt tragisk
ogi sin grusomhed grotesk. De fanger, der klarede sig fri af skibene, der blev skudt i brand,og for¬
søgte at svømme i land, blev beskudt af SS-solda-
terpå stranden. Nogle timersenerenåede britiske
soldaterfrem tilområdet,mendavardetforsent.
Blandt de omkomnevarfremtrædendetyskesoci¬
aldemokrater og fagforeningsfolk. Nogle havde
væretfængslet i 12 år.
RAF havde under helekrigenomhyggeligt und¬
gået at bombardere tyske koncentrationslejre, og
mantroede,atallefanger fra Neuengammevarsat
på fri fod.
Enaf debritiske Beaufighters,derdeltog i an¬
grebene på skibene, blev på hjemvejen skudt ned
aftysk antiluftskytsoverHerning. Flyet styrtedei Nordsøen,ogeftertredøgn blev detobesætnings¬
medlemmer taget op afkutteren Ella, der bragte
dem ind tilet nubefrietEsbjerg. Deneneafdeto pilotervarsiden ienrække årgæsthos rednings-
familien iEsbjerg.
Ennytid
Med Parkestonsåbning af Esbjerg-Harwichruteni
december 1945 indledtesenny æra. Alleredeåret
efter blevKronprins Frederik indsat påruten.Den
var bygget under besættelsen i Helsingør og fik nogle årsenerefølgeafsøsterskibetKronprinsesse Ingrid. Begge skibe var større og mere moderne
indrettet end»Defire Søstre«.
I 1964 indsatte DFDS England, som blev det førstepassagerskib pårutenmedetgennemgående
bildæk.
Dermed begyndte en ny udvikling, der efter¬
hånden bl.a. betød farvel til havnearbejderen, der
slæbtesvinekroppe, smørdritler, kassermedæg og isede fisk i godsvogne, hestevogneoglastbiler til
skibssiderne. Et hårdt ogopslidende arbejde,som nokingensavneri dag,menatmosfæren omkring Englandskajen, havnebanegårdenogdet internati¬
onaleliv, der udfoldedesig, nårenaf Englandsbå-
denegiktil ellerfra kaj,savnesafmangegamlees¬
bjergensere, for hvem endag varspildt,om ikke
manhavdeværet »etslag på havnen«.
Søren Bertelsen,f. 1923, fhv.pressechef i SAS, Kongelundvej 316,2770 Kastrup. Har bl.a. skrevet Et liv i luftenogFlyvning
i Danmark i 50år,samtartikler i DanairMagasinet.
