De kæmpede mod tuberkulose - og sejrede
AfOlaflyne
Omkring 1850 bredte husdyrtuberkulosen sigogikkemindst kvægbesætningerne blev
hårdtramt.I Danmark blevsygdommenen af tidens svøber for bønderne. Tuberkulosen
varmestudbredti destørrebesætningerog i områder, hvor der var en stor import af avlsdyr, somfor eksempel af anglerkvæg på
øerne ogkorthorn iJylland. Situationen så
mildtsagthåbløs udogsygdommenforårsa¬
gede store tab, såvel økonomisk som pro¬
duktions- og sundhedsmæssigt. Ribe og
Ringkøbingamterblev særlighårdtramt.
Robert Kock
Robert Kock blev født i Prøjsen, han stude¬
rede til læge og blev professor i Berlin.
Længevarhan ubekendt, bortset fraathan
havde vakt nogen opmærksomhed om sit
navn ved at opdage én af landbrugets fjen¬
der, miltbrandsbacillen,havdeklarlagt dens
levevis og arbejdsmetode, desuden kunne
han give oplysning om, hvordan man und¬
gik fremtidige epidemier.
I marts måned 1882 var der i Berlin et
møde i »Fysiologisk Selskab«. Mødet blev
afholdt iensal, derpå ingen mådevarstrå¬
lendeudstyret,ogtalerenvarbareenlands¬
bydoktor fra øst. Menvar både sal ogtaler ganske jævneogligetil, såvarforsamlingen
megetfinere, for hervarforsamletmangeaf Tysklands ypperste videnskabsmænd, som
lyttede til, hvad landsbydoktoren, der var
lige så beskeden, som han var nærsynet, havde atfortælle de lærde professorer, hvis
navne nuforlængsterglemt.
TalerenvaraltsåRobert Kock. Hanhavde ikkelagt sig tilatsovepå de vundne laurbær
efter at have løst miltbrandens gåde, nej
han havdesmøgetærmerne op, pudset bril¬
lerne oggivet sigpå jagt efter denværste af
alle mikrober, den mystiske »morder«, der
hvert år var årsag til ét af hvert syvende
dødsfald iEuropaogUSA. Mange forskere
havde forsøgt at løse gåden, men hidtil
uden resultat.
Robert Kock kunne altså i 1882 doku¬
mentereathan havdeopdagetden frygtede
mikrobe tuberkulosebacillen.
Robert Koch.
Robert Koch (1843-1910) tysk læge ogbak¬
teriolog,erisærkendtforopdagelsen af den
bakterielleårsag til miltbrand, tuberkulose
Dekæmpede mod tuberkulose—o<isejrede
ogkolera.Modtog 1905Nobelprisenimedi¬
cin.
Nuvar en del afgåden løst,menhvordan
skulle bacillen bekæmpes? Først i 1890 lyk¬
kedes det Kockatfremstille tuberkulinetpå
basis af dræbte kulturer af tuberkuloseba¬
cillen. Stoffet opfyldte dog ikke hans for¬
ventningerom,at det skullevære etmiddel
mod tuberkulose ved vaccination, men det viste sigatvære etsikkertogmegetfølsomt
middel til at afsløre, om et menneske eller dyr havde tuberkulose, og nu blev tuberku¬
linprøverne snart meget vigtige i kampen
mod denfrygtede sygdom.
På et enkelt punkt var Robert Kock dog
usikker i sin vurdering af tuberkulosens betydning, nemlig i spørgsmålet om, hvor
storbetydningkvægtuberkulosen havde for
mennesker.
Der skelnedes som bekendt mellem tre
typer af tuberkelbaciller, menneske, kvæg
ogfjerkrætypen. Detvar en udbredt opfat¬
telse, da der er tale om baciller afsamme art, at smitte kan finde sted mennesker og
dyr imellem. Det vakte derfor i høj grad opmærksomhed, da Robert Kock på en
lægekongres i London i 1901 fremsatte den påstand,atkvægtypenikkevarsygdomsvæk-
kendeoverfor mennesker.
På kongressen var der imidlertid mange,
som ikke ville godkende denne påstand og efter ca. 20 års forskning, der især blev ud¬
ført iEngland,vardet klartathan ikke havde
ret. En væsentlig del af 1200 undersøgte til¬
fælde af tuberkulosehos mennesker viste sig
at stammefrakvægtuberkulosebacillen
For sitbanebrydendeforskningsarbejde i kampen mod tuberkulose tildeltes Robert
Kock i 1905 Nobelprisen imedicin.
Barn,angrebetaf underlivstuberkulose, forårsaget ved nydelse af tuberkuløs mælk.
Fotogengivet fra: Kvægtuberkulosen, Densskadelige virkningerogdens bekæmpelse. UdgivetafDe samvir¬
kendeJyske Mejeriforeninger.
BernhardBang
BernhardBang blev født i Sorøi 1848. Han
fik sin dyrlægeeksamen i 1873 og var 1880-1919 ansatsom professoroglærerved Landbohøjskolen i København, hvor han
forskede ogskrevom årsagerne til kvægsyg¬
domme, og ikke mindst havde kvægtuber¬
kulosen hans store interesse. Han indså straks, at man i Robert Kocks tuberkulin
havde et effektivt hjælpemiddel i kampen
mod sygdommen, idet man ved hjælp af tuberkulinprøverne i ettidligt stadium kun¬
nekonstatere, hvilke dyr, dervarangrebet.
Allerede i 1892 fremsatteBangenplan til
en måde at udrydde sygdommen, nemlig
ved en gradvis rensning af syge besætnin-
ger. Dette skulle ske ved straks at fjerne nyfødte kalve og holde dem isolerede fra
den øvrige besætning og på denne måde
over nogle år oparbejde en hel ren besæt¬
ning.
Hvordetvarmuligt,vardetenudmærket
måde, men det var ikke alle, der havde en
stor ellertostalde, dergjorde det muligtat havetobesætninger,ognår dyrenekom ud
omsommeren,skulle deogså holdesadskil¬
te. Det burde heller ikke være de samme
personer, som passede og røgtede de dyr,
som varsyge ogde, som varfri for tuberku¬
lose.
Mælkenspillede envæsentlig rolle ismit¬
tespredningen, og Bang udtalte i 1895 i et foredrag, på Fælles- og Andelsmejerierne
ved siden af den uhyrestorefordel, de hav¬
debragt det danske landbrug, medførte en
stor fare forudbredelse af tuberkulose, og
atder derforhvilede ettungtansvarpå alle
de,der havde med driften af disse institutio¬
neratgøre.
BernhardBangsplanervargennemtænk¬
te, og hvis de til alle dele blev rigtig gen¬
nemførte, skulle det visesig, atde havde en
afgørende betydning for bekæmpelsen af kvægtuberkulosen.
For sit enestående forskningsarbejde og
vigtige oplysnings- og rådgivningsarbejde
blev Bernhard Bang berømt, ikke bare i Danmark,men i næsten hele Verden.
Denførste tuberkuloselov 1898
Forsknings-ogoplysningsarbejdet,somblev
udført af professorerne Robert Kock og Bernhard Bang,kan uden tvivl kaldes foret enestående pionerarbejde, men det gik utroligt langsomt med atfå bekæmpelsesar-
Dekæmpede moi> tuberkulose—ogsejrede
bejdet igangude blandtlandbrugerne, som
dog ellers skulle have den største nytte og gavn af, at kvægtuberkulosen blev bekæm¬
pet. Mangerystedepå hovedet, når der blev
talt om sagen og ikke så få var sikre på, at det absolut ikke kunne betale sig, det ville
blive alt fordyrt.
Derkomdog alligevel endeligenfortsæt¬
telse afpionerarbejdet, idet regeringen og
lovgivningsmyndighederne i 1898 vedtog
Tuberkuloseloven, gennem hvilken Staten ydede støtte til tuberkulinprøver og dyrlæ¬
gehjælp til besætningsejere,somvillegå ind
i rensning af deres besætning. Ligeledes
skulle køer med yvertuberkulose dræbes
ved offentlig foranstaltning mod en delvis erstatning.
OleLyne(1849-1927) Rottarp, Outrup.
Foto 1905iprivat eje.
Tobønder i OutrupprøverBangsplan Outrup Mejeri begyndte som Fællesmejeri,
men i 1885 blev det omdannet til Andels¬
mejeri. Fra 1892ogi ca. 20år fremvarmin farfar, Ole Lyne (1849-1927) mejeriets kas¬
serer. Han kom snart til at kende de store
problemer kvægtuberkulosen forårsagede,
ikke alene for bønderne men også i stigen¬
de grad for mejerierne. Afden grund blev
Dekæmpedf. modtuberkulose—o<;sejrede
han interesseret i mulighederne for at få sygdommenbekæmpet,men mangeaf dem,
han talte med om problemerne, måske
endda defleste,rystedepå hovedetog men¬
te, at det var håbløst at gøre noget afdet,
som varforeslået.
Oles søn, min farJes Lyne (1882-1954)
blev i 1915gift med Olgaogde flyttede ind på gården, somJes, dervarenebarn,senere skullearve. Nuvarde tobønderpå gården,
ogbeggevarinteresseret i atkommeigang med tuberkulosebekæmpelsen. Alting gik dog ikkeså let, ogmodgang fik de af anden karakter, daJes' kone Olga, døde i 1918.
Ole ogJesvardog kommetså langt i for¬
beredelserne,atde bestemtesig forat prøve BernhardBangsplanomatflytte de nyfød¬
te kalve bort fra den smittede besætning.
Menhvor skulle deflyttes hen?
En løsning ville hervære at byggeen ny
kostald som en tilbygning til den gamle,
stråtæktefirlængedegård.
Derblev skaffetforslag ogtegninger fra
»Bedre Byggeskik«, og i løbet af 1920 blev
der bygget en meget moderne stald med fodergang ved begge sider og rensegang i midten, automatiskvandingsanlæg til køer
og ungdyr, samt ikke mindst et brandsik¬
kert loft.
Ane, min farmor, ville megetgerne seden
nye stald, men hunvarmegetplaget afreu¬
matisk leddegigt og kunne ikke selv gå til bygningen. Da stalden i november var
næstenfærdig bar Oleogjes farmor ienstol
tilstalden,somhun havde hørtsåmegetom ogglædet sig til. I decembersovAne ind.
Bangs plan fungerede
Dastalden varfærdig, varede det ikke læn¬
ge,inden der begyndte atkomme dyr i den.
Oleogjesvarfællesomatdrive landbruget,
så detvarlet for dematdelearbejdet i de to stalde, så hver af dem havde deres egen afdeling at passe. Planen med at flytte de nyfødte kalvetil dennye staldvarvellykket.
Ved udsætning af de syge dyr og forsigtig¬
hed ved indkøb afrene dyr, lykkedes det i
løbet aftre åratfåen tuberkulosefri besæt¬
ning. Dervar nu et synligt bevis for, at de
kunnelykkes atbekæmpe sygdommen.
Ikke mindstjesagiterede daogså foratfå
flere bønder til at tage kampen mod syg¬
dommen op for alvor. Bl.a. talte han om sagen ved Landboforeningens møder og
mejeriernes generalforsamlinger.
Men stadigvæk var mange -ja vistnok
flertalletskeptiske ogfortsatte med at ryste
på hovedet.
Slagterierne hårdtramtaf tuberkulosen
Detvarikke kunmejerierne derhavdestore
problemer med tuberkulosen, ramte også slagteriernehårdtogforårsagedestoretab.
PåEsbjerg Andelsslagteri (EAS) varder for eksempel i 1922 ettab påover 200.000 kr.,
og dertil kom ejerens tab ved en mindre afregning, utrivelighed m.m. Også amtets
øvrige slagterier havde forholdsvis lige så
store tab. EAS satte derfor, som det første
slagteri, gang iet oplysningsarbejdeblandt landbrugerne, ogbestyrelsen bemyndigede overdyrlæge Laurids Hansen til at besøge
en del af desmittede besætninger for, sam¬
menmedejerne, atfindesmittekilderne og
give anvisningpå, hvorledessmittensudbre¬
delse kunneforebygges. Detvarsvinebesæt¬
ningerne,somførstbesøgtes. I 1923 blev 33 besætninger besøgt. Disse havde ved årets
Dekæmpede mod tuberkulose-ogskirede
slagtninger en tuberkuloseprocent på 59,6,
for de samme besætninger var den i 1924
nedepå 23,9%, ogfra 10 af besætningerne
varalleslagtede svin heltrene.11924 besøg¬
tedyrlægen200, ogåretefter 400besætnin¬
ger.
Detstodhurtigt klart,atdenstørstesmit¬
tekilde forsvinenevarkreaturbesætninger¬
ne, hvilket blev en af årsagerne til at Mejeriforeningen begyndte sit arbejde. Det
sketeiseptember 1923 vedetrepræsentant¬
skabsmøde på Ladelund Landbrugsskole.
På grund af, at der netop ved dette tids¬
punktvar udbrudten mund - ogklovsyge¬
epidemi, somvarede iover toår, blevsagen
påenmåde lagt på is. Dog havde overdyrlæ¬
gen holdt et foredrag ved repræsentant¬
skabsmødet den 2. september 1924, hvor spørgsmålet om et organiseret bekæmpel- sesarbejde fortuberkulosen drøftedes,men der skullegå lang tid, inden folk havdesun¬
detsigefter mund-ogklovsygeepidemien.
I 1928blev derendelig tagetfat foralvor.
Den29. februar udsendteMejeriforeningen
142 indbydelseskort til landbrugsorganisa¬
tionerne, sundhedsautoriteterne og politi¬
myndigheder med flere, til et møde på
Paladshotel i Esbjerg. Formanden L. Elbæk Jessen meddelte, at hensigten med mødet
varatfåen mere energisk kamp modmen¬
neske- ogkvægtuberkulose i Ribe Amt.
Vedmødet blev derogså indledtetsamar¬
bejdemed RingkøbingAmts Mejeriforening,
ogmanblev enigeomatanskaffe forskelligt
demonstrationsmateriale til brug ved de oplysningsforedrag, der skulle holdes.
Sidst ifebruar afholdt Mejeriforeningen
to stærkt besøgte møder i Bramming og
Varde med den nu80årige Bernhard Bang
som taler. Det bleven storoplevelseathøre
hans planer og indsats for tuberkulosebe¬
kæmpelsen, der har haft uvurderlig betyd¬
ning for helevortland oglangt derudover.
Med dette regnede Mejeriforeningen dets oplysningsarbejde for endt og det første
afsnit afbekæmpelsesarbejdetafsluttet.
Fællesudvalget for
tuberkulosensbekæmpelse
Fra daaflededesarbejdet afetfællesudvalg,
som fik følgende medlemmer. For Ribe
Amts Mejeriforening: Gdr. Elbæk Jessen.
For Ribe Amts Dyrlægeforening: Over¬
dyrlæge Laurids Hansen. For Vestjyllands
Fællesledelse forkvægavlogkontrolforenin¬
ger: Konsulent Chr. Larsen. ForRibevestre Landboforening: Gdr. Rask-Jensen. For Landboforeningen i den østre del af Ribe
Amt: Forstander J. Kr. Madsen. For Ribe
Amts Husmandsforeninger: Husmand JesperNielsen. ForAndelsslagterierne: Gdr.
Hans Duborg. ForPrivatslagterierne: Fabri¬
kantBundgaard.
Fællesudvalget holdt sit første møde den
13. marts 1928 ogvalgte Elbæk Jessen som formand, Laurids Hansen somsekretær og
Bundgaard som kasserer. Disse tre valgtes
sammenmed Chr. Larsen tilforretningsud¬
valg.
I udvalgets første år blev der rundt om i mejeriforeningens 72kredse medca. 10570 besætninger afholdt 59 agitationsmøder for
at få oprettet tuberkulinforeninger og få udrensningen i gang. Af møderne holdt L.
Hansen 27, Chr. Larsen 8, Toft 7, Siggaard
16 og Bundgaard 1. Efter møderne vedtog
manikkeatafholde fleregratis møder.
I flere tilfælde syntes det, som om alle
Dekæmpede mod tuberkulose—ogsejrede
oplysninger om sagen blev frosset inde på grund af fuldstændig mangel på interesse.
Detskete ikke såsjældent,atmejeribestyrel¬
sens formand tolkede den i kredsen her¬
skende interesse i vendinger som f. eks.:
»Foredrageterjogratis,ogvi kan godt høre det, men det er ellers ikke fordi vi regner med, at mejeriet vil foretage sig noget«
Nogen kunne undre sig over foredragshol¬
derens naivitet og sige: »Vi havde jo fået nogle tuberkulosebestemmelser tilatbluffe englænderne med, men derudover skal der
såmænd intet ske!«
Efterhånden blev detdog nødvendigt, af hensyn til eksporten at lytte til englænder¬
nesråd ogvejledningpå området.
I 1929 udkom den første af udvalgets beretninger, som var redigerede af konsu¬
lent Larsen. I den fandtes navnene på 215
renebesætninger med 3805 dyr. Fra 1930til
1943 udkomder hvertårenberetning med stadig flerenye navnepårene besætninger.
Disseberetninger sporede uden tvivlmange bønder til attage kontakt med nogen, som havde sitnavn iberetningerne, også måske begynde selvatsaneresin besætning.
Iårenes løbafgik nogle afudvalgets med¬
lemmer og nye kom til i stedet. I 1929 afgik
Laurids Hansen ogi hans stedvalgtes Chr.
Larsen som sekretær. I 1930 ønskede L.
ElbækJessen at træde tilbage og en ny for¬
mand skullevælges.
Gdr.Jes Lyne, Outrupnyformand
AtJes Lyne,som ikkevar medlem af udval¬
get,blev valgt skyldes muligvisetforslag fra
Chr.Larsen,Varde, der fra sitarbejde kend¬
teJesoghansstore interesse for tuberkulo¬
sensbekæmpelse.
For Jes må det have været spændende,
men også en stor udfordring at skulle lede
det baretoårgamle,menstoreFællesudvalg
med hele Ribe Amt som arbejdsfelt. En uvurderlighjælp har han sikkertfåetafChr.
Larsen,udvalgets energiske sekretær.
Fra de første tre år (1930-1933) findes desværreikkenoget,somJeshar skrevetom
arbejdet med at organisere og få arbejdet
ind i faste rammer. Mange interessante breve, notater, manuskripter etc. gik op i
røg,da hansgårdnattenmellem den 14.og 15. august 1932 i løbet afen time blev for¬
vandlet tilen rygende ruin.
Bortset fra den nye kostald med det
brandsikreloft, hvor kuntagetbrændte,var alt totalt ødelagt.
Jes prøvede at redde lidt fra stuehuset,
hvilket kunne have kostet ham livet, for da
han anden gang skulle ud, var stråtaget
skredet ned foran døren. Han kom ud,men dergik ild i den smule tøj, han havde nået
atfåpå, oghan blev alvorligt forbrændt, og
var efterfølgende på sygehuset 40 dage og nætter, eller som han senere plejede at sige:»Ligeså længesomJesusvari ørkenen«
Dekæmpede mod tuberkulose-or.sejrede
Den nyegård blev opførtpå rekordtid. Fraca. 15. september til 9. december 1932. stuehusetvardet sidste,som blevindflytningsklart.
Nygård
En ny gård skulle bygges. Fra arkitekt
Harald Nielsen fra »Bedre Byggeskik« fik Jes snart tegningerne, hvor kostalden fra
1920megetnaturligtindgik i denyebygnin- gCr\På grund af depressions tidens store arbejdsløsheds tid vardet letatfå håndvær¬
kere, såomkring 15. september kom bygge¬
riet i gang, og allerede den 9, december
kunne familien flytte ind i stuehuset, som
vardetsidste, der blevfærdigt.
Efterhånden kunneJes igen begynde at
arbejde i Fællesudvalget. Fra 1933 er der
bl.a. en del breve fra mejerier, som gerne ville have hans foredrag eller noget oplys¬
ningsmateriale
Det, som nu følger, er mest uddrag og
pluk fra hans notater, årsmødemanuskrip¬
ter oglignende.
De første fem årgik mest med små mej¬
selslag i form af oplysende flyveskrifter, avisartikler, udstillinger ved amtsskuer, foredrag, udsendelse af årsberetninger
m.m. Altsammenforatfå brudt isen.
I 1933var mejeribestyrelserne i de fleste
tilfældegode medarbejdere forsagen, lige¬
som der i % dele af mejerierne fandtes én
Dekæmpede mod tuberkulose—ogsfjrede
eller flere rene besætninger. I treårs perio¬
den 1929-1932varstigningen afrenebesæt¬
ninger 0, 6% (fra 1,9% til 2,5%), en regne¬
kyndig spøgefugl kom frem til, at det ville
tage 325 år, inden alle besætningervar fri
for tuberkulose. Menisen begyndteatsmel¬
te,så i 1936varantallet afrenebesætninger
steget med 14,7% fra 1932 til 17,2%. Dog
skrevJes: »Der erjo et bitte nøk at tage endnu« eller som konen sagde:»Ja, der er
langt frem«, da hunså sig tilbage.
I 1936 omdannedes Fællesudvalget til
»Fællesorganisationen for husdyrtuberkulo¬
sens bekæmpelse i Ribe Amt« med de en¬
keltemejerierogslagteriersombidragyden-
de medlemmer.Kontingentet: 1 ørepr. 1000 kg mælk, fra 1942 2 øre + 1 øre pr. slagtet
svin. For den enkelte landmand blevårsud-
giften til dette 10-15 øre.
Dyrskuet i Nr. Nebel i 1937 var det en
historisk dag for tuberkulosens bekæmpel¬
se: for første gang varde tuberkulosefri dyr
udstillet ved egen bom. Det kan tilføjes, at allerede i 1943varalleudstillededyr»rene«.
Ved et årsmøde, muligvis i 1936, udtalte
Herstår detrekøer, somreagerede ved tubekulinprø-
veni1938, ogventerpå atkomme til slagteriet. Foto
iprivat eje.
JesLynebl.a. følgende i sinvelkomsttale: »I bekæmpelsesarbejdet findes der et dybt alvorligt kapitel, som hedder: Forholdet
mellem menneske- og kvægtuberkulose.
Kapitletommenneskets tuberkuloseerogså
et økonomiske spørgsmål, da det påfører
samfundetstoreudgifter,for ikkeattaleom
de tabsygdommen medfører i form af ned¬
sat arbejdsevne, der bliver særlig stor, da sygdommen især angriberyngre personer, desuden er sygdommen både langvarig og kostbar,menden ermereend det, deneret
spørgsmålommenneskelykke. Deterderfor
med glæde, vi vil hilse tuberkulosedoktor Sjørslev velkommen tilatholdeforedragom
dettevigtige kapitel.«
11938 fik min farnogetafetchok, da det
ved tuberkulinprøven viste sig, at tre køer reagerede. Disseblevsnarest satud.Dyrlæge Mobergog læge Sørensenvar enige om, at vi alle for en sikkerheds skyld skulle rønt- genundersøgespå Spangsberg Sanatorium i Hjerting.
Førstvar det far, min mor Ingrid, tjene¬
stepigen ogmig,dertogaf sted til undersø¬
gelsen. Så var det de to karles tur, men de nægtede kategorisk at tage til Hjerting, for
de hverken ville ellerbehøvede at undersø¬
ges.
Far fik demdog til sidst overtalt tilat tage af sted-på cykel. Farmåtte love,athverken
han eller andre i familien fortalte nogen
om årsagen tilat de fiken fridag. Lidtsure
varde, dade startede, trods detatde havde fået penge til madogkaffe, hvilket de også
havdefortjent.
Ingen af os var heldigvis smittede, og fremoverkom der helleringen»reagenter«i besætningen.
Ny tuberkuloselov
På initiativ afLandbrugsminister Bording,
kom der i 1942ennylovombekæmpelseaf tuberkulose, ikke bare hos kvæg, men også
svin ogfjerkræ.Lovenblev underskrevet29.
juli og den lægger i højere grad end tidli¬
gere ansvaret for smittespredning over på ejeren.
Vedbehandlingen af dennyelovkom der
mange interessante oplysningersomblandt
andetpåviste smittefaren fra dyr til menne¬
ske.Ved en undersøgelse blev det konstate¬
ret, at der i Ribe Amt var 322 mennesker medlungetuberkulose, af dissevar95 krea¬
turpassere, hvoraf 41 havde kvægtuberku¬
lose. Af de øvrige 227 mennesker var der
kun 12, som var smittet med kvægtuberku¬
lose.Detbeviste tydeligt, hvorstorfarenvar forsmitteoverførsel, ikke baregennemmæl¬
ken, men også ved indånding af luften fra
tuberkuløst kvæg.
Fællesorganisationens ophør
Ved det sidste årsmøde den 29. november 1943 blev dergiveten oversigt over en del
afresultaterne, der varopnået i de 15 år, udvalget og organisationen havde arbej¬
det.
Kredsdyrlæge Bjerregaard, Grindsted præsenterede en oversigt over hvordan be- kæmpelsesarbejdet havde sat sine spor i mejeriforeningens 72 kredse. 13 kredse
havde nu 100% rene besætninger, af de øvrigehavde bareetmejeriunder50% rene
besætninger, bortset fraotte mejerier havde
alle enplan for bekæmpelsesarbejdet. Disse planervar enten for to, tre eller fem år. Et mejeri havde ensyvårs plan.
Ser man på konsulent Larsens årlige be-
DhKÆMPEDE MOD TUBERKULOSE-OGSEJREDE
retninger, såviser hans statistik, at stignin¬
gen af rene besætninger i syvårsperioden
1929-1936 fra 1,9% til 17,2% = 15,3%,mens
stigningen i følgende syvårs periode 1937-
1943varfra 17,2% til79,2% =60%.
Om man antager, atantallet af besætnin¬
geride72 kredse erdetsamme i 1943,som det var i 1929, altså 10.570, så betyder en
stigning på 70,2%, atder nu var8.372 rene
besætninger mod 215 i 1929- næsten utro¬
ligt.
Ikke bare udvalget/organisationen har gjort et stort og fortjenstfuldt arbejde, for
uden dyrlægernes store indsats bl.a. i form
afatudføre ogkontrollere demangetusind tuberkulinprøver,ogderes personlige oplys¬
ningsarbejde, havde bekæmpelsen ikkefået
den storefremgang, somden fik.
Til sidst kunne formanden, Jes Lyne,
afslutte det sidste årsmøde med følgende
ord: »Vi har hele tiden arbejdet på atover¬
flødiggøre os selv, og som stillingen nu er
blevet, erdette mål praktisktagetnået!«.
1944 holdt Ribe Amts Mejeriforening sit
50 årsjubilæum, og i den anledning stod
blandt andet i avisen: »Jubilæet begyndte
med en hilsen til kongen med ni hurraråb
og kongesangen!« Videre: »Kvægtuber-
kulosens bekæmpelse har været en af for¬
eningensstoreopgaver«.
Her bør tilføjes, at officielt har kvægtu¬
berkulosen i Danmarkværetudryddet siden
1952.
Efterskrift
Far døde i februar 1954, hvis han havde levettil efteråret, ville han have fåetet stør¬
rechok end i 1938,ogmåske tænkt på dok¬
torSjørslevs foredrag i 1936.
Dekæmpede mod tuberkulose—ogsejrede
Årsagen
til dette var at læge Ingemannda konstaterede, at Ann-Lis og mit første barn, Alfred,somogsåvarfarsog mors ene¬
ste barnebarn, havde reageretpå en tuber¬
kulinprøve.
PåSpangsberg Sanatorium visterøntgen¬
undersøgelsen, atdervar enskygge på den
enelunge.
Vi og min mor Ingrid, var naturligvis
meget bekymrede for, hvordan det skulle gå.Læge Ingemann kontaktede Julemærke¬
sanatoriet i Kolding, ogsnartkom der brev
fraoverlæge ArthurMårtensen med besked
om, atvi kunne komme med Alfred den 1.
november.
Hanvardaetår ogfiremåneder.
Detvaringen lystrejse ogdetvarsvært at
sige farvel. Vi vidste, at han skulle være i Kolding på ubestemt tid, men det vigtigste
foros varathan blev helt friskigen.
Under ventetiden varder mange naboer
og venner,der havde bil,somkørte søndags¬
turtil Koldingog tilbød os atkomme med
foratsetil voressøn.
Endelig kom brevet om, at Alfred var frisk og måtte komme hjem. Den 12. juli
1955 komennabo med sin bil ogkørteostil Kolding forathente ham.
Det blev en rigtig glædens dag at få
Alfred hjem igen efterotteen halvmåneds ophold på Julemærkesanatoriet, og nu var hantoår.
Heldigvis har han ikke kendt sygdom¬
men siden. Smittekilden er ikke kendt - men kvægtuberkulosevardet ikke!
Kilder:
Nr.Nebellandboforenings jubilæumsbøger 1946og1996.
RibeAmtsmejeriföreningsjubulæumsbog 1944.
Landbruget i Danmark.
H.K.Kristensen.Outrup Sogn 1935.
Danmarkshistoriens Hvem Hvad Hvornår. København 1996.
Bra Bøskersleksikon.
Avisudklip.
Jes Lynesnotaterogmanuskript.
Olaf Lyne, Granbo, Vasavägen 679, FI-64220
Yttermark, Finland.
Født i Outrup 1927. Fhv. gårdejerogbankfilial¬
bestyrer.
»Glædens Dag« den
12.juli 1955.
Tre af julemærke¬
hjemmets sygeplejer¬
skertagerafsked med Alfred, som efter et ophold på 8'Æ måned
måtte komme hjem.
Foto iprivat eje.
