General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022
Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige
Dyck-Madsen, S.; Mikkelsen, Peter Steen; Hoffmann, Birgitte
Publication date:
1999
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit
Citation (APA):
Dyck-Madsen, S., Mikkelsen, P. S., & Hoffmann, B. (1999). Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige. Det Økologiske Råd.
"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd 1999. 1 Understenshöjden
Understenshöjden i Stockholm
Understenshöjden er en ”økologisk landsby” i det sydlige Stockholm. Bebyggelsen består af lejligheder/huse. Husene er bygget af miljøvenlige materialer, har et relativt lavt energi- og vandforbrug og er forsynet med fjernvarme fra eget flisfyr.
Der er ved placering og opførsel af husene taget hensyn til den omgivende natur og beplantning. Beboerne har været aktivt involveret i projektering og byggeri og varetager selv driften.
Spildevandssystemet
Spildevandssystemet er opbygget med urinsorterende toiletter. Urinen op- samles i tanke og køres til landbrugs- forsøg. Sort og gråt spildevand ledes til en trekammerbrønd og videre gennem to rislefiltre og en bundfæld- ningstank til UV-sterilisering. Det er idéen, at vandet herefter skal ledes gennem et leca-filter og et par anlagte damme til recipient. På grund af for højt indhold af fosfor er dette ikke blevet tilladt, og vandet ledes derfor til kloak efter rensning. Spildevandssys- temet er oprindeligt designet til at være uden kontakt til kloaksystemet (bortset fra slam fra trekammer- brønden), da beboerne ønskede at
demonstrere, at dette er muligt. Understenshöjden anvender Dubbletten
"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd 1999. 27
"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd 1999.
28
To Bioclere risleanlæg renser det sorte og grå spildevand
Dammen ligger smukt mellem landskab og huse
Urinsystemet
De urinsorterende toiletter er af mær- ket Dubbletten, og afleder urin til 2 centrale jordtanke, der kan tømmes, uden at tankbilerne kører ind på områ- det. Urinen lagres ved Bornsjön og bruges i Stockholm Vattens forsøgs- landbrug.
I Understenshöjden er transportled- ninger til urin udført af 50 mm og 75 mm rør. Undersøgelser viser, at der sker udfældning i rørene. Det anbefa- les derfor i dag, at urinen føres i 110 mm rør, og at disse lægges med mini- mum 1% fald, og så de kan spules.
Fækaliesystemet
Rensningen af det sorte og det grå spildevand er etableret for at skabe og demonstrere et alternativ til traditionel kloakering og rensning.
Beboerne er således klar over, at afledning af sort og gråt spildevand til den eksisterende kloak kunne være forbundet med økonomiske og miljømæssige fordele.
Rensningen af det sorte og det grå spildevand foregår ved at vandet ledes gennem en trekammertank og videre i to rislefiltre (Bioclere).
Herfra ledes det til en sedimentationstank og et UV-filter, hvorfra det kan pumpes gennem et leca-filter til et system af kunstige damme.
Fra dammene afledes vandet via Stockholms kloaksystem til recipient.
Fosforrensningen af spildevandet er af myndighederne vurderet til at være for dårlig til, at direkte afledning til lokal bæk er blevet tilladt.
Plastikskiver belagt med biofilm til rensning i Bioclere
Det kræver en del teknik i hvert hus at styre Understenshöjdens vand- og energisystemer
"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd 1999. 29 Understenshöjden
En prototype af et urinsorterende toilet fra Gustavsberg er under installation i Understenshöjden, men endnu ikke af- prøvet.
Ud fra konstruktionen er det vores vurdering, at toilettet vil have en række af de samme problemer med for meget vand i urintanken, for stor forurening af urinfraktionen med fækale bakterier og tilstopning af urinledning, der også præger toilettet fra WM Ekologen.
Beboernes erfaringer og vurderinger
Urindelen
Rundviseren angiver, at der er proble- mer med Dubbletten på grund af vand- låsen. Toilettet beskrives som ikke helt færdigudviklet.
På baggrund af analyser fra Stock- holms Vatten ses, at beboerne i Under- stenshöjden de senere år har skyllet med større mængder vand end tid- ligere.
Også byggesjusk har været medvir- kende til problemer, da urinledning fejlagtigt var lagt uden fald i nogle lejligheder.
Fækaliedelen
Rensningen i trekammerbrønden og rislefiltre har fungeret tilfredsstillende bortset fra fosforrensningen.
Der har været stor frustration over at vandet fra spildevandssystemet ikke må afledes til dammene og den lokale bæk.
Vores vurdering:
Urindelen
Sammen med Smedens Ekoby er Understenshöjden den be- byggelse, hvor der findes flest erfaringer med urinsorterende toiletter.
De problemer, der beskrives med tilstopning af vandlåsen i urinledningen, må derfor tages alvorligt.
Ellers fungerer urinsystemet uden problemer.
Anvendelsen af urinen ved Bornsjön kræver lang trans- port, men er en del af et for- søg.
Under de betingelser vurderes det, at systemet virker på trods af enkelte problemer.
Fækaliedelen
Den mangelfulde rensning for fosfor er forudsigelig med et anlæg af denne type. Udledningen af fosfor vil kunne reduceres ved fældning eller ved udledning gennem et filter af kalksten.
Fra et overordnet miljømæssigt synspunkt er den lokale rensning og det energiforbrug, den medfører, et problem så længe vandet ikke kan udledes eller nedsives lokalt, men i stedet føres til kommunal kloak, hvor det renses endnu en gang på et konventionelt renseanlæg.
Urin- og spildevandssystem er generelt fornuftigt anlagt med kun én pumpe til oppumpning til leca-filter.
Referencer
Rundviser: Mia Torpe Mia Torpe, Understenshöjden.
Arbejde som miljøchef i HSB Arb.tlf: + 46-8-785 30 00 Privat.tlf: +46-8-785 32 94 Håkan Jönsson
Inst. för Lantbruksteknik, SLU Tlf: +46-18-67 18 86
e-mail: hakan.jonsson@lt.slu.se HSB: Robert af Wetterstedt, som også bor i Understenshöjden Tlf: +46-8-785 32 82 e-mail: info@hsb.se
