• Ingen resultater fundet

Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige

Dyck-Madsen, S.; Mikkelsen, Peter Steen; Hoffmann, Birgitte

Publication date:

1999

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Dyck-Madsen, S., Mikkelsen, P. S., & Hoffmann, B. (1999). Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige. Det Økologiske Råd.

(2)

"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd 1999. 1 Elias Fries skolen i Hyltebruk

Elias Fries Skolen i Hyltebruk

Elias Fries skolen i Hyltebruk blev bygget i 1995 som et økologisk eksperiment på initiativ af Hyltebruk Kommune.

Skolen er bygget i miljøvenlige materialer og med et alternativt spildevandssystem.

På skolen går 350 elever fra børnehaveklasse til 6. klasse.

Skolen indeholder også fritidstilbud.

Spildevandssystemet

Skolen anvender urinsorterende toiletter af typen Dubbletten.

Urinen opsamles i tanke og anvendes i landbrug. Fækalierne skylles med vand til kælder, hvor den faste del skilles fra det sorte spildevand i separatorer af typen Aquatron. Den faste del komposteres.

Den vandige rest af det sorte spildevand ledes gennem

trekammerbrønd og derefter sammen med det grå spildevand til nedsivning.

Der anvendes forskellige trekammerbrønde til sort og gråt spildevand.

Urinsorterende toilet af typen Dubbletten med plastiksæde. Bemærk trykknappen til højre for toilettet til urinskyl.

Der gøres rigtig meget ud af at informere børnene med opslag og snak om toiletsystemet og ormene.

"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd 1999. 7

(3)

"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd 1999.

8

Separatoren og de to kompostbeholdere af typen Aquatron Brønden hvorfra spildevandet pumpes til

nedsivning

Alarmboksen med alarmer fra bl.a. urintanke og kompostbeholdere

Urinsystemet

De installerede toiletter er af mærket Dubletten og modsat standardmodel- len forsynet med bræt af plastik og en trykknapstyring, der sikrer, at der skylles med 0,2 l i urinskålen. Kun på personaletoiletterne er der træsæder.

Urinen opsamles i to tanke på 10 m3. I urintankene anvendes 5 liter sojaolie som flydende låg for at sikre mod iltning og fordampning af ammoniak.

Årligt produceres 17-18 m3 urin, der afhentes af en lokal landmand. Urinen udspredes på mark med kødkvæg uden forudgående lagring eller hygiejnise- ring.

Der er ikke krav om lagring fra kommunens side

Kvælstofindholdet i urinen er bestemt til 3,3 g/l.

Der er gennemført forsøg med urinen som gødning af HS-forsögen, Halland.

Forsøgene viser, at urinens gødnings- sammensætning og -effekt er sammen- lignelig med kunstgødnings.

Fækaliesystemet

I hver af skolens bygninger er udløbene fra toiletterne samlet, så spildevandet ledes gennem en Aquatron separator, der er monteret sammen med to Aquatron kompostbeholdere i en kælder uden for bygningerne.

Fækalier og papir ender i kompostbeholderne, hvor det komposteres med orm. For at sikre dræningen af kompostbeholderen udlægges der et drænlag i bunden inden opstart. Der tilsættes ikke flis eller andet for at ændre strukturen eller C/N forholdet i komposten.

For at sikre processens forløb opretholdes der en temperatur på 20oC i kompostkælderen. Den anvendte varme er spildvarme fra en papirfabrik i området.

Kompostkælderen fremstår ren og pæn og fuldstændig uden lugt på trods af, at hverken kælderen eller kompostbeholderne er ventileret.

Siden 1995 er der fjernet 90 l kompost fra en enkelt kompostbeholder.

De øvrige beholdere er ikke fyldt endnu.

Der er to kompostbeholdere i hver kælder. Når en beholder er fyldt, kan påfyldningen flyttes til en anden beholder, så den første beholder kan stå og modne, før den tømmes.

Rundviseren beskrev, at komposten er færdigmodnet, når ormene forlader komposten og kravler ud på kældergulvet.

Hidtil har plejen af systemet begrænset sig til et månedligt eftersyn.

Den vandige fraktion af det sorte spildevand pumpes fra kælderen op i en tre-kammerbrønd.

Trekammerbrønden tømmes en gang årligt for slam af kommunen.

Slammet køres til kommunal rensning. Slammængden er ikke bestemt.

Fra trekammerbrønden ledes spildevandet sammen med det grå spildevand, der forinden passerer en anden trekammerbrønd.

Herfra ledes det blandede spildevand til nedsivning under skolens boldbane.

(4)

"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd 1999. 9 Nedgangen til fækaliekompostkælderen under terrassen

Skolens erfaringer og vur- deringer

Urindelen

Rundviseren, der står for driften af anlægget, har ingen problemer med toiletterne og urinsystemet.

Rundviseren anser dog plastiksæder i stedet for træsæder og styring af skyllemængde til urinskål for nødvendige, når toiletterne skal bruges på en skole.

Fækaliedelen

Rundviseren er meget tilfreds med funktionen af separatorer og kompost- beholdere.

Han vurderer, at det er vigtigt, at separatorerne er indstillet præcis, for at undgå for meget vand i komposten.

Det vil sige, at der skal være en hældning på røret på præcis 5o. Separatorerne er indstillet én gang for alle og giver en halv kop vand pr. skyl til kompostbeholderen.

Vores vurdering:

Området, som skolen er placeret i, er kloakeret. Det installerede spilde- vandssystem betragtes som et demon- strationsanlæg for kredsløb og ressourcebesparelser.

Urindelen

Når der ikke er beskrevet problemer med tilstopning og udkrystallisering i urinrør kan det skyldes, at urinskålen skylles korrekt.

Engageret pasning af systemet kan også eliminere de problemer, der beskrives andre steder, hvor Dubblet- ten er opstillet.

Fækaliedelen

Rundviseren er meget engageret i systemet og forstår at optimere driften af dette.

Under de betingelser vurderes det, at systemet virker uden problemer.

Den grundige indstilling af separato- rerne og den høje temperatur i kom- postrummene er nok en væsentlig årsag til at kompostprocessen forløber så godt.

Den valgte løsning med nedsivning af gråt og sort spildevand efter rensning i trekammerbrønd, er i god over- ensstemmelse med dansk praksis.

Det kan diskuteres om etable- ring af separation og kompostering er ulejligheden værd, når der alligevel etab- leres en trekammerbrønd, der tømmes til renseanlæg.

Denne proces vurderes endvi- dere at være den hygiejne- mæssige mest problematiske.

Referencer

Rundviser: Kenth Backlund Kenth Backlund, e-mail:

kenth.backlund@utb.hylte.se eller kenth.backlund@telia.com Elias Fries skolen, +46 345 180 00 Internet: www.hylte.se/eliasfries

Den vandige del af det sorte spildevand og det grå spildevand nedsives under fodboldbanen

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd 1999..

Erfaringer med og vurdering af brug og drift I hverdagen adskiller spildevandssystemet sig ikke meget fra traditionelle systemer, da beboerne ikke er involveret i driften

På grund af for højt indhold af fosfor er dette ikke blevet tilladt, og vandet ledes derfor til kloak efter rensning.. Spildevandssys- temet er oprindeligt designet til at være

"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd 1999..

Det sorte og det grå spildevand afledes til kloak og kommunalt renseanlæg og fungerer som i alle andre bebyggelser.

"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd 1999.. 1 Urinen bruges til gødning og testes for gødningsevne

"Alternative spildevandssystemer - 10 illustrerede eksempler fra Sverige", Det Økologiske Råd

Det sorte spildevand afhentes og køres til behandling i et vådkomposterings- anlæg installeret ved Sörby gård, 5 km derfra.. Det