• Ingen resultater fundet

Fremtidsstudier i trafikpolitikken – internationale erfaringer

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Fremtidsstudier i trafikpolitikken – internationale erfaringer"

Copied!
22
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Fremtidsstudier i trafikpolitikken – internationale erfaringer

Indlæg ved Trafikdage 2007

Henrik Gudmundsson, DTF Anne Ohm, COWI

(2)

Infrastruktur og fremtidsstudier

Hvilke udviklingstendenser tegner sig?

Hvilke strategiske valg og prioriteringsmuligheder

peger det på?

(3)

Studie af - fremtidsstudier

• Litteraturstudie af COWI og DTF

• Danske og internationale erfaringer med fremtidsstudier og scenarier

• Vægt på bredde i udvælgelsen - ikke nødvendigvis "repræsentativt"

• Identifikation af vigtige temaer, drivkræfter og handlinger

• Ikke et selvstændigt fremtidsstudie

(4)

Oversigt

1. Udvælgelse og typologisering

2. Hovedtendenser og highlights

3. Perspektivering og diskussion

(5)

1. Udvælgelse og typolgisering

Bruttoliste på omkring 40 fremtidsstudier udvalgt ud fra følgende kriterier:

• Relevante emner

(fx drivkræfter, politiske valg, strukturering af emnet)

• Faglig validitet

• Relevante lande set fra et dansk synspunkt

• Nyere materiale (3-5 år)

• Gerne meta-analyser (sammendrag af andre studier)

• Enkelte illustrative cases

(6)

Screening

Ca. 40 studier gennemgået mht. relevans i forhold til kriterier og ønsket om bredde i udvalget

Pragmatisk anvendt en skønsmæssig "rating" 1-5, som illustrerer graden af relevans

Herudfra 9 studier med rating 5 udvalgt til nærmere gennemgang

(7)

Typer af fremtidsstudier valgt

Danmark (DTU): Fremtidsscenarier vedr. transport i Danmark. DEBAT

*

Norge (Statens vejvæsen m.fl.):

Transportscenarier 2030.

PLANLÆGNING

*

Holland (Transportministeriet): Mobility Policy Document. PLAN

*

UK (Foresight Project under Transportministeren): Intelligent

Infrastructure Futures.

FORMIDLING

*

Irland (Academy of Engineeing): A vision of transport in Ireland in 2050.

VISION

Frankrig (Transportministeriet): Longe- range transportation plan - horizon

2050. TRANSPORTPOLITIK

*

EU (ICCR): Foresight for transport.

UDREDNING

*

San Francisco (Metropolitan Transportation Commission):

Mobility for the next generation.

POLITIKANBEFALING

*

OECD: Infrastructure to 2030.

ANALYSE

*

(8)

De 9 studier gennemgået mht:

Formål Tidshorisont

Geografi Metode Rekvirent

Transportformer

Temaer

(9)

Typologi

(10)

2. Hovedtendenser og highlights

Generelle rammebetingelser:

• Økonomisk vækst

• Befolkningsudvikling

• Internationalisering/globalisering

• Teknologisk udvikling

• Miljø- og energimæssige rammer

• Byudvikling og centralisering

• Ændrede vilkår for styring

(11)

Fremtidstemaer (1)

Mobilitet: Fortsat efterspørgsel efter øget mobilitet, samt øget urbanisering - derfor fortsat eller øget trængsel omkring store byer. Øget kvalitet mht.

præcision og hastighed.

Informationssamfund: Vækst i informations- og kommunikations- teknologi, herunder GPS - forbedret trafikregulering og afvikling

(automatisk sikkerhedsafstand, trafikinformation, trængselsstyring mv.), bedre muligheder for at arbejde under rejser.

(12)

Fremtidstemaer (2)

Transportmidler: Ligner udefra det kendte, men 'grønnere', automatiseret informatiksystemer i køretøjer og

infrastruktur

Miljø og energi: Væsentlig indflydelse.

Begrænsning af CO2. Klimaændringer, ekstremt vejr, tilpasning af

infrastrukturen. Omlægning fra fossil olie til biobrændstoffer, brint og el.

(13)

Fremtidstemaer (3)

Infrastrukturens karakter: Ikke radikalt anderledes veje eller baner, men

udvikling i retning af netværk. Øget brug af IT. Kan øge kapacitets- udnyttelsen, men yderligere behov ledig kapacitet af hensyn til regularitet og driftsikkerhed.

Fordeling på transportmidler:

Forventes ikke ændret med mindre der tages politiske initiativer. Øget samspil mellem transportformerne.

Komplekse systemer: Jo mere IKT, jo mere vil effektiviteten og

pålideligheden afhænge af samspillet med omverdenen. Nye muligheder for samordning af trafikformerne. Også større sårbarhed for tekniske svigt.

(14)

Usikkerheder, åbne spørgsmål, trendbrud?

• Hvor restriktive bliver klimamålene?

• Hvad sker der på godssiden?

• Spises effektivitetsvækst af øgede krav?

• Hvor dybt griber IKT ind?

• Kan man styre på modal split?

• Hvem ’bestemmer’ i fremtiden?

(15)

Strategiske valg og

prioriteringsmuligheder (1)

• Etablering af netstrukturer frem for korridorer - nye

forbindelse på tværs af korridorerne og bedre integration af infrastrukturen

• Behov for at etablere bedre samspil mellem de forskellige transportformer

• Sammenkæde erhvervs- og arealpolitiske prioriteringer med prioriteringerne af infrastrukturudbygningen, f.eks.

mellem vækst-centre og store byer, samt internationalt

(16)

Strategiske valg og

prioriteringsmuligheder (2)

• Indpasning af IT-systemer både i transportmidlerne og i vej- og baneanlæg. Større sikkerhed og bedre udnyttelse af kapaciteten på veje og bane.

• Skal der satses på national omstilling væk fra fossil infrastruktur i Danmark (fx nicher)

• Væsentligt med et vist overskud af kapacitet ved trængselsproblemer for at sikre stabilitet og

forudsigelighed/regularitet - Derfor kombination af nyanlæg og trafikdæmpende regulering nødvendig

(17)

Hvad mon fremtiden vil bringe?

(18)

3. Perspektivering og debat (1)

Transportinfrastruktur en mere end veje, baner og broer, også

• Teknologi (IKT)

• Energi (altetrnativer)

(19)

3. Perspektivering og debat (2)

Stor udfordring i at forberede transportinfrastrukturen til IKT - gennemgribende ændringer!

”Transporttid” ændre hvis den udnyttes via IKT!

Nedbrud i systemer mindre acceptable i fremtiden pgra

komplekse systemer, øget samspil med andre transport- og informationssystemer!

Klimaændringer vil medføre ændrede krav til

transportinfrastrukturen og miljøkrav vil medføre vedholdende problematiseringer!

Prioriteringer af infrastrukturudbygning må kobles med erhvervs- og arealpolitiske prioriteringer!

(20)

3. Perspektivering og debat (3)

• Fremtidsstudier kan bidrage til at bringe nye temaer ind og påvirke dagsorden (men betydning for aktuelle

prioriteringer er svær at gennemskue)

Giver brede scenarier en anden politik?

Uklart hvad man vinder ved horisont 2050?

Hvem bruger konkret resultaterne?

• Hvorfor ikke danske fremtidsscenarier integreret med systematisk transport planlægningskadence?

Kombinere internationale erfaringer med danske forudsætninger Koble de kvantiative og de kvalitative tilgange sammen

• Er Infrastruktur målet eller midlet?

(21)

Læs mere

”Fremtidsstudier og scenarier for transportens infrastruktur – en gennemgang af litteraturen”. Udgivet af Transport- og Energiministeriet, København, Februar 2007

http://www.infrastrukturkommissionen.dk/sw114653.asp

Tak!

(22)

Sted Formål Rekvirent Tidsramme Metode Form

DK Debat DTU/Ingeniøren 2030 Scenarier Vej og bane

N Transportplan- lægning

Tværministeriel arbejdsgruppe

2030 Scenarier Alle

NL Plan Regeringen 2020

(+ 2040)

Kvalitative scenarier Modelfremskrivning

Alle

UK Formidling Foresight

Transportminister (uafhængig udredning)

2055 Teknologisk fremsyn Drivkræfter, trends og scenarier

Alle

IRL Vision formidling

Irish Academy of Engineering

2050 Retrospektivt perspektiv.

Drivere

Alle

FR Transport-politik Trafikministeriet Tværministeriel arbejdsgruppe

2050 Kvalitative scenarier Modelfremskrivning

Alle

EU Udredning EU Competitive

and Sustainable Growth Programme

2009 2010-2019 2020-

Delfi-metode

Drivkræfter, kvalitative

Alle

San Fran- cisco

Politik-anbefaling Metropolitan Transportation Commission, San Francisco Bay Area

2030 Offentlig høring Vision

Modelfremskrivning og finansiering

Vej

Citybaner, Cykel, gang

OECD Analyse af infrastruktur- efterspørgsel

OECD 2005-2030 Kvantitativ fremskrivning, befolkning og BNP

Landtransport

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Andelen af fattige efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande er således omkring fem til seks gange så stor som andelen af fattige etni- ske danskere. Samtidig

Der bør foregå en obligatorisk analyse af og feedback på den enkelte speciallæges kliniske praksis, som kan målrett e og motivere speciallægens og teamets videre udvikling af

Regeringen igangsætter derfor en række initiativer, som skal bidrage til øget dynamik og innovation i fødevareerhvervet for at styrke vækst og beskæftigelse samt medvirke til en

føres et obligatorisk eftersyn af de offentlige ind købsstrategier, der sikrer forpligtende grønne mål og en øget offentlig efterspørgsel efter grønne produkter, følges der op

Når fraværsproblematikker er komplekse, kræver det ofte, at håndteringen sker på tværs af afdelin- ger og fagområder i den enkelte kommune, og det stiller høje krav til

– Øget efterspørgsel på fornyelse af afløbsrør i etageadskillelser i etageejendomme i Sverige og Danmark. – Konkrete projekter udbudt i Sverige til udførelse med en

Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN, og KTO har indgået en aftale, der skal skabe øget trivsel på regionale arbejdspladser og forbedre medarbejdernes

• Øget frit valg understøtter udviklingen af markedet - Frit valg af hjælpemidler understøtter via øget købermagt udviklingen af markedet med produkter af højere kvalitet