Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Når sind mødes kan bånd knyttes

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

› TILKNYTNING

kan bånd knyttes Når sind mødes

MODELFOTOS: SCANPIX

Refleksiv forældreomsorg handler om den komplekse proces at se barnet indefra og at se sig selv med barnets øjne – altså udefra.

 I 

Begrebet ’refleksiv forældreomsorg’ er udviklet i forlæn- gelse af mentaliseringsteorien og forskningen i menneskets refleksive funktion – den grundlæggende kapacitet, der in- volverer at reflektere over egne og andres mentale tilstande og se sam- menhænge mellem disse tilstande og adfærd. I litteratur om refleksiv forældreomsorg knytter begrebet ’forældrementalisering’ sig specifikt til mentalisering i relation til forældreskabet og refleksiv forældre- omsorg sig til omsorg præget af udviklingsmæssigt væsentlige kvali- teter (Slade, 2005 & 2006).

Sammenhængen mellem forældrementalisering, refleksive foræl- dreomsorg og barnets tidligste selvregulerings- og tilknytningproces er velbeskrevet (Fonagy, 2007; Grienenberger, 2005). I både forebyg- gende familieintervention og familiebehandling bør opmærksomhed på forældrenes kapacitet på disse områder og overvejelser om behov for støtte til udvikling heraf prioriteres højt, når psykologen tilrette- lægger sin indsats i familien.

Refleksiv forældreomsorg

Refleksiv forældreomsorg handler bredt defineret om forældres vilje og kapacitet i forhold til at have barnets sind på sinde. Den involverer dog ikke kun kapacitet i forhold til at reflektere over barnets mentale tilstande (fx følelser, tanker, intentioner og motiver) – og til at forstå dets adfærd som meningsfulde forsøg på at udtrykke disse. Refleksiv forældreomsorg har også at gøre med at forstå den uløselige sammen- hæng mellem sine egne mentale tilstande og adfærd og barnets.

Hvor den refleksive forældreomsorg er stærk, er omsorgen præ- get af kompetence til at forstå barnets mentale tilstande; til at se sam- menhæng mellem disse tilstande og adfærd; kapacitet til at forstå, at barnets tilstande kan være anderledes end ens egne; forståelse for, at ens egne tilstande og adfærd påvirker barnet og villighed til at reflek- tere over ens egne erfaringer som forældre. Dens slags kapaciteter er afgørende vigtige, hvis forældre skal kunne tolke barnets adfærd kor- rekt og regulere dets følelsesmæssige tilstande – hvad der er en af men- taliseringens centrale funktioner.

Hvor den refleksive forældreomsorg er svag, vil det være udfor- drende at se barnet som et selvstændigt individ med følelser, tanker og intentioner, som er forskellige fra egne. Herved øges risikoen for at tillægge barnet mentale tilstande, det ikke har, at overse dets inten- tioner og – særligt i omsorgen for det spæde barn – være ufølsom over

for (eller helt uvidende om) barnets basale rytmer og arousal cycli (Slade, 2002). Markante udfordringer i forhold til at opdage og imø- dekomme barnets udviklingsmæssige behov.

Yderst forenklet kan man sige, at refleksiv forældreomsorg hand- ler om den komplekse proces at se barnet ”indefra” og at se sig selv med barnets øjne – altså udefra.

For de fleste forældre er det en intuitiv, spontan og kontinuerlig proces, der sikrer, at sundt og udviklingsfremmende samspil udfolder sig, og som dermed understøtter udviklingen af barnets selv, dets af- fektregulering og dets forståelse af og kompetencer i mellemmenne- skelig interaktion. For andre er det dog en ganske udfordrende pro- ces, hvor der igen og igen sker misforståelser i kontakt og samspil.

Disse vil præge det enkelte barn og familiedynamikken, og kan finde udtryk i form af svære trivsels-, adfærds- og samspilsvanskeligheder i fami lier.

Tilknytning og mentalisering

Hvis der skal udvikle sig et sundt samspil og en tryg tilknytning mel- lem barn og forældre, kræver det som bekendt responsiv, sensitiv og velafstemt forældreomsorg. Mange relationsbaserede interventions- former sigter direkte mod dette. Mere præcist kan man da spørge, hvad det så er, der sætter forældre i stand til at respondere sensitivt og velafstemt i betydningsfulde relationelle kontekster: legende samspil, krav- og konfliktsituationer, lærings- og formidlingssituationer og si- tuationer, hvor der er behov for trøst, og i den almindelige kontakt.

Der kræves hos forældrene en vis evne til at aflæse barnets men- tale tilstande korrekt og at se sammenhængen mellem disse og bar- nets adfærd. Forældrementalisering, herunder forståelse for, hvordan ens egen adfærd påvirker barnets, påvirker tolkning af adfærd og re- gulering af følelsesmæssige tilstande (egne og barnets) og er med til at forme den omsorg, barnet mødes med.

Her et par eksempler på, hvordan forældres mentaliseringskapa- citet har indflydelse på, hvordan omsorgsadfærden finder udtryk:

Et fire måneder gammelt barn ligger i armene på sin mor, ansigt til ansigt. Barnet rækker ud i forsøg på at røre moderens ansigt. Af én mor aflæses barnets adfærd som udtryk for ønske om at ville berøre ansigtet og være i kontakt. Omsorgsadfærden tilpasses, og moderen læner roligt sit ansigt frem og tilbyder barnet nærhed med ansigtet og (øjen-)kontakt. Barnet fortsætter sin tilknytningsadfærd og forbliver i udviklende kontakt.

Af en anden mor aflæses der ikke en kommunikativ hensigt bag barnets adfærd. Moderen forholder sig passiv og reagerer ikke på bar-

nets adfærd. Barnet ophører med sin tilknytningsadfærd efter et par forgæves forsøg på at etablere kontakt.

Af en tredje mor forstås den samme adfærd som udtryk for afvis- ning, ét af utallige forsøg på at skubbe hende væk. Omsorgsadfærden tilpasses forståelsen af adfærden som afvisning, og hun lægger i trist- hed barnet fra sig. Barnet afbryder øjeblikkelig sin tilknytningsadfærd.

Der er åbenlyse konsekvenser af den varierende kapacitet til at af- læse barnets mentale tilstand og tolke dets adfærd korrekt som hen- holdsvis regulerende eller -dysregulerende (og henholdsvis tilknyt- ningsfremmende eller -hæmmende) i det allertidligste ordløse mi- krosamspil

To søskende på tre og fem år er lige kommet hjem fra børnehave.

De har været på tur. Det er sen eftermiddag. Faderen taler i mobilte- lefon og skal til at lave mad. Børnene er urolige og kommer i konflikt.

Én far aflæser børnenes adfærd som udtryk for, at børnene har haft en lang dag med mange oplevelser, er trætte, egentlig ikke ønsker at lege, men er sultne og ønsker noget at spise. Han tilpasser sin om- sorgsadfærd, afslutter hurtigt telefonsamtalen, fastholder sin ro, be- vidst om sin egen adfærd som betydningsfuld for situationens udvik- ling. Han spørger til, hvad der er sket, og foreslår, at de kommer med ud i køkkenet og får lidt æble. De falder til ro.

Af en anden far tolkes samme adfærd som udtryk for, at børnene altid vil have opmærksomhed og ikke kan tage hensyn til andre. Han bliver ophidset. Omsorgsadfærden tilpasses, børnene irettesættes, de får at vide, at de aldrig kan opføre sig ordentligt og må lære at lege selv.

De bliver sendt ind på værelset, oprørte.

Mentalisering er den grundlæggende menneskelige kapacitet, der ligger bag forældres evne til at responderer sensitivt og velafstemt.

Et mål i den terapeutiske indsats

Mentalisering kan forandre både menneskelige repræsentationer og adfærd. Nogle fremfører, at styrket forældrementalisering er ikke ale- ne et resultat af, men afgørende for succes i alle relationsbaserede in- terventioner (Sadler, 2009). Interventionsmodeller som den mentali- seringsbaserede familieterapi (MTB-F) og ”Minding The Baby” har som målsætning at styrke samspil og tilknytning via eksplicit fokus på udvikling af forældrementalisering (Slade, 2005), (Asen 2012), (Midgley, 2012).

Centralt for modellerne er terapeutiske strategier, der sigter mod at udvikle forældres kompetence til at reflektere over barnets emotio- nelle liv, deres egne oplevelser forbundet med forældrerollen og sam- menhængen mellem deres egne og barnets mentale tilstande og ad- færd. Der er tale om strategier, som inkluderer at modellere den re- fleksive tilgang, at understøtte nysgerrighed på mentale tilstande og at fremkalde og understøtte forældrenes håndtering og forståelse af affekter.

Men her er et ’men’. For at kunne mentalisere i relationen til an- dre (herunder at tolerere og regulere andres følelser) forudsættes der en vis kapacitet til at mestre dette i relation til sig selv. Hvor livet har læderet denne kapacitet, der under normale omstændigheder udvik- les, når et barn mødes med forståelse af sit sind, er det afgørende, at den vies tid og opmærksomhed i den terapeutiske proces. Processen kan være kompliceret, intensiv og af lang varighed, men alternativet er, at familieinterventionerne igen og igen støder på grund, da selve forudsætningen for, at omsorgspersonen kan mentalisere i relation til barnet – at denne kan mentalisere i relation til sig selv og sig selv i en relation – ikke er udviklet (Sadler, 2009) (Holgerson, 2012). Det at forstå sit barns sind går hånd i hånd med at forstå sit eget!

I dansk litteratur og praksis om familiebehand-

ling og forebyggende indsatser i udsatte familier

er begrebet refleksiv forældreomsorg så godt

som fraværende.

LITTERATUR

Fonagy, P., Gergely, G., Jurist, E. L., Target, M. (2007). Affektregulering mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag.

Grienenberger, J., Kelly, K. & Slade, A. (2005). Maternal Reflective Functioning, Mother- Infant Affective Communication and Infant Attachment: Exploring The Link Between Mental States and Observed Caregiving. Attachment and Human Development, 7, 299-311.

Holgerson, K. (2012). Den gode udviklings arnested. Om en tilknytningsfokuseret, mentaliseringsbaseret tilgang til psykologens arbejde med vordende forældre. I Matrix vol.

29 nr. 4.

Midgley, N., Vrouva, I. (2012). Minding the Child. Mentalization-based Interventions with Children, Young People and their Families. Routledge.

Sadler, L.S., Slade, A., Mayes, L.C. (2009). Minding the baby: Et mentaliseringsbaseret forløb for forældre. I Allen, J. G., Fonagy, P. & Slade, A. (2009). Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis. Hans Reitzels Forlag.

Slade, A. (2002). Keeping the baby in mind: A critical factor in perinatal mental health. I Slade, A., Mayes, L. & Epperson, N. (2002). Special Issue on Perinatal Mental Health, i Zero to Three

Slade, A., Sadler, L.S. & Mayes, L.C. (2005). Minding the baby: Enhancing Parental Reflective Functioning in a Nursing/Mental Health Home Visiting Program. I Berlin, L., Ziv, Y., Amaya-Jackson, L. & Greenberg, M. (2005). Enhancing Early Attachments:

Theory, Research, intervention, and policy. Guilford Publications.

Slade, A. (2005). Parental reflective functioning: An introduction. Attachment and Human Development, 7, (3).

Slade, A., Sadler, L., Dios-Kenn, C.D., Webb, D. Currier-Ezepchick, J., Mayes, L.

(2005). Minding the baby: a reflective parenting program. Psychoanalytic Study of the Child, 60.

Slade, A. (2006). Reflective parenting programs: Theory and development. Psychoanalytic Inquiry, 26.

Refleksiv forældreomsorg er en basal ingrediens i det trivsels-, ud- viklings- og tilknytningsfremmede samspil – fra det tidligste ordløse samspil til samspillet mellem det ældre barn og dets forældre.

Hvor der måtte være tvivl om omsorgskompetencen, kan det være relevant at medtænke en vurdering af ressourcer på netop disse om- råder i en bredere vurdering af udfordringer og udviklingspotentialer i relation til forældreskabet. De semi-strukturerede kliniske interview Pregnancy Interview og Parent Development Interview er udviklet til at vurdere forældres refleksive funktion, som den udfolder sig i eksi- sterende forældre-barn relationer.

Refleksiv forældreomsorg ikke en eksakt videnskab og forældre- mentalisering ikke en statisk kapacitet. Refleksiv forældreomsorg er en foranderlig og formbar kompetence, der kan styrkes og udvikles, hvis man griber til en målrettet og veltilrettelagt intervention. Den bør være genstand for fordybelse i psykologens tilrettelæggelse af sin prak- sis i arbejdet med familier præget af eksisterende eller forventede (vor- dende forældre) samspils- og tilknytningsvanskeligheder.

Kirstine Holgerson, cand.psych., Familiehuset, Hillerød Kommune