Af Laura Skyttegaard-Nielsen, Victoria Ida Rousing & Jane Dahl
Jordemoderuddannelsen University College Nordjylland
J15V 7. semester
Vejleder: Malene Kirstein Cohen 20. april 2018
Opgavens omfang: 81.667 tegn inkl. mellemrum
Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 1144 af 23.10.2014. Forsidebillede hentet fra http://www.tegnefilmhistorie.dk/06/06frame06.htm
RESUMÉ
TITEL En far fødes – et bachelorprojekt om fædres oplevelse af fødselsforberedelse
PROBLEMFELT Flere undersøgelser viser, at mange kommende fædre ikke føler sig forberedt til fødslen og deres rolle heri, til trods for, at de har deltaget i fødselsforberedelse. Formålet med fødselsforberedelsen er at forberede familien på den forestående fødsel og overgangen til forældreskabet, og en utilstrækkelig forbe- redelse vil have konsekvenser for både mor, far og barn.
PROBLEMFORMULERING Hvorfor oplever en stor del af kommende fædre sig ikke forberedt tilstrækkeligt til deres rolle under fødslen trods deltagelse i fødselsforberedelse, og hvordan kan jordemoderen bidrage til at forandre dette i praksis?
TEORI OG METODE Bachelorprojektets problemformulering er todelt, hvilket afspejler sig i valg af metode.
Projektet anvender allerede eksisterende litteratur i besvarelsen af problemformuleringens første del. Der fo- retages en narrativ beskrivelse af det systematiske review “Does antenatal education prepare fathers for their role as birth partners and for parenthood” med uddrag af Svend Aage Madsens bog Mænds Sundhed og Syg- domme som teoretisk ramme. Til besvarelsen af anden del af problemformuleringen benyttes Leavitt-Ry-mo- dellen som grundlag for forandring i praksis, og det diskuteres hvad en forandring i praksis vil betyde for orga- nisationen.
ANALYSE Fædres oplevelse af manglende forberedelse til deres rolle under fødslen, trods deltagelse i fødsels- forberedelse, kan have flere årsager. Flere faktorer med afsæt i kønsforskelle mellem mænd og kvinder, ek- sempelvis mænds psykologiske udgangspunkt samt hvordan de møder og mødes af sundhedsvæsenet, har betydning for udbyttet af fødselsforberedelsen. Det kræver en forandring af fødselsforberedelsen som den ser ud i dag, hvor det primære indsatspunkt bør være at øge jordemødrenes viden om mænds forudsætninger for deltagelse i fødselsforberedelsen, herunder deres psykologi og tilgang til sundhedsvæsenet.
DISKUSSION På baggrund af analysen diskuteres de fundne årsager til mænds manglende følelse af forbere- delse til fødslen, samt hvordan jordemoderen kan klædes bedre på til at imødekomme mænds ønsker i fød- selsforberedelsen. Diskussionen har til formål at tilvejebringe nye perspektiver på analysens fund med henblik på at belyse hvordan fødselsforberedelsen kan forandres i praksis.
KONKLUSION Kommende fædre føler sig ikke tilstrækkeligt forberedt til fødslen til trods for deltagelse i fød- selsforberedelse, fordi de kønsmæssige forskelle ikke imødekommes i undervisningen. For at jordemødre kan bidrage til en forandring, bør hun tildeles mere viden om mænds sundhedspsykologi, så hun bedre kan imø- dekomme manden i fødselsforberedelsen.
ABSTRACT
TITLE A father is born – a bachelor project on fathers’ experience with antenatal education
BACKGROUND Several studies show that many expectant fathers do not feel prepared for the birth of their child and their own role within this, despite the fact that they have participated in antenatal education classes.
The purpose of antenatal education is to prepare the family for the birth and transition to parenthood, and an insufficient preparation can have consequences for both mother, father and child.
PROBLEM Why does a vast number of expectant fathers not feel prepared for their role at the birth, despite the fact that they have participated in an antenatal class, and how can the midwife contribute to changing this?
MATERIALS AND METHODS The problem of the bachelor project is divided in two parts, which is reflected in the choice of methods. The project uses already existing literature in answering the first part of the problem.
A narrative description of the literature review “Does antenatal education prepare fathers for their role as birth partners and for parenthood” is carried out with parts of Svend Aage Madsen’s book Mænds Sundhed og Sygdomme as theoretical framework. The Leavitt-Ry-model is used to describe a change in practice, in order to answer the second part of the problem, and it is discussed which consequences a such change will have to the organization.
ANALYSIS Fathers’ experience of lack of preparation for their role during birth despite participation in antenatal classes can have different causes. Several factors regarding gender differences, for example men’s psychology and how they meet and are met by the health care system, have influence on their payoff from antenatal classes. A change in antenatal education as it is today is important, and the primary point of attention must be to increase midwives’ knowledge regarding men’s precondition to participate in antenatal education, including their psychology and approach to the health care system.
DISCUSSION In the light of the analysis we discuss the causes of men’s lack of preparation to the birth and how the midwife can be better equipped to meet the man’s wishes in the antenatal education. The purpose of the discussion is to provide new perspectives regarding the findings of the analyses in order to illustrate how the antenatal classes can be changed.
CONCLUSION Expectant fathers do not feel sufficiently prepared for the birth of their child, despite participat- ing in antenatal education classes, because there is not enough focus on gender differences. To be able to contribute to a change, midwives should be given more knowledge on men’s health psychology in order to acknowledge him in the antenatal classes.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.0 INDLEDNING ... 1
2.0 PROBLEMFORMULERING ... 4
3.0 MÅL ... 4
3.1 FORMÅL ... 4
4.0 TEORI OG METODE ... 4
4.1 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ... 4
4.2 METODISKE OVERVEJELSER ... 5
4.2.1 KVALITATIV METODE ... 5
4.2.2 BACHELORPROJEKTETS VALGTE METODE ... 5
4.3 SYSTEMATISK LITTERATURSØGNING ... 6
4.4 OPGAVENS STRUKTUR ... 7
4.5 PRÆSENTATION OG BEGRUNDELSE FOR VALG AF MATERIALE ... 7
4.5.1 “DOES ANTENATAL EDUCATION PREPARE FATHERS FOR THEIR ROLE AS BIRTH PARTNERS AND FOR PARENTHOOD” ... 7
4.5.2 MÆNDS SUNDHED OG SYGDOMME ... 8
4.5.3 LEAVITT-RY-MODELLEN ... 8
5.0 REDEGØRELSE OG ANALYSE ... 9
5.1 REDEGØRELSE FOR UDVALGTE AFSNIT I MÆNDS SUNDHED OG SYGDOMME ... 9
5.1.1 MÆNDS PSYKOLOGI ... 9
5.1.2 MØDET MELLEM MÆND OG SUNDHEDSVÆSENET ... 10
5.1.3 MASKULINITET I FORANDRING... 11
5.2 REDEGØRELSE OG VALIDERING AF DET VALGTE SYSTEMATISKE REVIEW ... 11
5.2.1 VALG AF METODE ... 12
5.2.2 DET SYSTEMATISKE REVIEWS SØGESTRATEGI ... 13
5.2.3 DET SYSTEMATISKE REVIEWS RESULTATER ... 14
5.2.3.1 OUTNUMBERED ... 14
5.2.3.2 EXCLUDED ... 14
5.2.3.3 ANXIOUS AND UNCERTAIN ... 15
5.2.3.4 PREPAREDNESS ... 15
5.3 ANALYSE AF DET SYSTEMATISKE REVIEWS RESULTATER ... 15
5.3.1 MANDENS AUTONOMI ... 15
5.3.2 TRADITIONELLE KØNSROLLER ... 16
5.3.3 PLATFORM FOR FORBEREDELSEN ... 16
5.3.4 KØNSOPDELT UNDERVISNING... 17
5.3.5 DEN SUNDHEDSPROFESSIONELLES TILGANG TIL MANDEN ... 17
5.3.6 OPSAMLING PÅ ANALYSEN ... 18
5.4 REDEGØRELSE OG ANVENDELSE AF LEAVITT-RY-MODELLEN ... 18
5.4.1 FORANDRING AF FØDSELSFORBEREDELSEN ... 21
6.0 DISKUSSION ...22
6.1 HVILKE DELE AF PRAKSIS MÅ FORANDRES? ... 22
6.2 HVORDAN KAN PRAKSIS FORANDRES? ... 23
6.2.1 VIDEN OM MÆND ... 23
6.2.2 DIDAKTISKE OVERVEJELSER ... 25
6.3 DISKUSSION AF EGEN METODE ... 26
7.0 KONKLUSION ...27
8.0 PERSPEKTIVERING ...28
REFERENCES ...30
BILAGSOVERSIGT ...32
BILAG 1 - DOSISGUIDE ... 32
BILAG 2 – DOES ANTENATAL EDUCATION PREPARE FATHERS FOR THEIR ROLE AS BIRTH PARTNERS AND FOR PARENTHOOD ... 36
BILAG 3 – ENTREQ-MODELLEN ... 43
Side 1 af 43
1.0 INDLEDNING
”Det gjorde mig mere nervøs, at jeg ikke vidste mere om, hvad min rolle skulle være under selve fødslen.” (1)
Således beskriver Christoffer Ward oplevelsen af fødslen af sit første barn. Han havde trods deltagelse i fødselsforberedelse svært ved at finde sin rolle på fødestuen og være den gode støtte for sin partner, han ønskede at være (1). Citatet understøtter vores egne erfaringer fra praksis, hvor vi ofte har oplevet fædre, der på fødestuen gav udtryk for at føle sig i vejen at have svært ved at finde deres rolle i fødselsforløbet, samt at være uvidende omkring hvordan de på bedste vis kunne hjælpe deres partner. Til trods for at 70% af danske fædre deltager i fødselsforberedelse (2), oplever vi altså, at mange fædre ikke føler sig forberedt tilstrækkeligt.
Tendensen bekræftes blandt andet i et studie af Longworth et al., som konkluderer, at mænd føler sig sat på sidelinjen på fødestuen (3). Vi finder det problematisk, at fædrene i så høj grad føler sig ekskluderet og uforberedt på fødslen. Ses dette i forhold til både Vejledning om jor- demødrenes virksomhedsområde, som fungerer som tolkningsbidrag til Cirkulære om Jorde- modervirksomhed, og Anbefalinger for svangreomsorgen er det en del af jordemoderens an- svarsområde at forberede mændene på fødslen og hans rolle heri (4,5). Vi ser således en uoverensstemmelse mellem jordemoderens forpligtelser og mænds udbytte af fødselsforbere- delse.
Problematikken kan efter vores vurdering have flere årsager. I dag er 95% af fædre med til deres barns fødsel og heraf deltager 98 % på eget ønske (6). Set i et kulturelt og historisk perspektiv er fædrenes tilstedeværelse på fødestuen dog ikke en selvfølge. I 1960 opstod en radikal udvikling i ligestillingen mellem mænd og kvinder, som blandt andet medførte, at kvin- derne kom på arbejdsmarkedet (7). Hermed forsvandt de kvindelige fødselshjælpere, som tid- ligere havde ageret støtteperson til den fødende under fødslen i hjemmet. De fødende følte sig efterfølgende ensomme i hjemmet, og da der samtidig fra lægebestanden blev opfordret til at føde på hospitalerne, rykkede fødslerne ud af hjemmet (8). Dermed blev 1960 det første år, hvor andelen af hjemmefødsler faldt til under 50% og i starten af 1970’erne udgjorde hjemme- fødsler kun mellem tre til fem procent af det samlede antal fødsler (Ibid.). Hospitaliseringen af fødslerne brød normen i den etablerede fødekultur; hvor jordemoderen før havde holdt de kommende fædre væk fra fødslen i hjemmet, ønskede kvinderne nu at have deres mænd med som støtte og tryghed under fødslen (7). Samtidigt opstod et ønske hos fædrene om at deltage i fødslen i takt med en udvikling af mandens rolle som far og øget involvering i familielivet (Ibid.). Mændenes indtog på fødestuerne var således en konsekvens af et øget fokus på lige- stilling mellem kønnene, herunder i forældreskabet, samt et fælles ønske fra parrene om, at
Side 2 af 43 faderen skulle deltage i fødslen. Hermed opstod behovet for en omlægning af jordemodervæ- senet fra en “woman centered service” til familiecentreret omsorg, hvor også mandens rolle blev vigtig (Ibid.).
Det er ikke kun vigtigt, at faderen er godt forberedt til at deltage i fødslen på baggrund af hans eget ønske herom. Der ses generelt positive effekter for både mændene, kvinderne og bør- nene ved, at faderen er velforberedt til fødslen. Ifølge Svend Aage Madsen har mænd i lige så høj grad som kvinder potentiale til at indgå i det tidlige spædbarnsforældreskab (7). Dette po- tentiale er betinget af, hvilken rolle han har haft under fødslen, og hvorvidt han er blevet støttet af den sundhedsprofessionelle i at udvise engagement (Ibid.). Engagementet har ifølge litte- raturstudiet ”Fatherhood and health outcomes in Europe” foretaget af World Health Organi- zation (herefter WHO) betydning for faderens eget fysiske og mentale helbred (9). I rapporten præsenteres det kvalitative studie ”Mäns Föräldraskap” foretaget af Plantin, hvor fædre beskri- ver den nye faderrolle som en psykologisk modningsproces, hvor de oplever en udvidelse af både deres emotionelle og adfærdsmæssige repertoire (Ibid.). Vi formoder, det øger deres livskvalitet, idet mændene beskriver sig selv som mere “komplette mennesker” i rollen som far (Ibid.). Hvis faderen er uklar på sin rolle under fødslen, antager vi, at det bryder med hans udviklingsproces mod den nye faderrolle. Det tænker vi endvidere kan have konsekvenser for barnet, da en tryg tilknytning mellem faderen og barnet forudsætter, at faderen har været for- beredt på sin rolle under fødslen, således at han kan møde barnets fysiske og emotionelle behov umiddelbart efter fødslen. Tilknytningsmønsteret har betydning for barnets senere liv, dets tilgang til omverdenen og tilknytning i fremtidige relationer (10). Også kvinden har stor gavn af, at faderen er engageret og forberedt til fødslen, da hans støtte, ifølge Somers-Smith, kan reducere mængden af smerte, panik og udmattelse hos kvinden i fødslen (11). Vi vurderer således, at det har en positiv betydning for hele familien, at faderen er forberedt til fødslen og evner at være en god støtte for sin partner. Heri opstår den jordemoderfaglige relevans, da hun ifølge Anbefalinger for svangreomsorgen skal bistå både kvinden og hendes partner i hele familiedannelsesprocessen (5). Det ses yderligere indskrevet i Cirkulære om Jordemodervirk- somhed, at jordemoderen må arbejde familiecentreret, hvilket også indbefatter mændene (12).
Derfor må jordemoderfaget fortsat søge at udvikle og tilpasse faget, så manden også inklude- res og forberedes på sin rolle under fødslen.
Jordemoderen er juridisk forpligtet til at arbejde sundhedsfremmende jævnfør Sundhedsloven (13), hvilket blandt andet gør sig gældende i fødselsforberedelsen. Derfor er det vigtigt at un- dersøge, om jordemoderen reelt formår at arbejde sundhedsfremmende overfor mændene i fødselsforberedelsen. I praksis har vi oplevet fædre, som i undervisningen forholder sig pas- sive og til tider endda falder i søvn. Ofte er det kvinderne, som deltager aktivt, og generelt har
Side 3 af 43 vi erfaret en forskel på, hvordan kvinder og mænd forholder sig til undervisningen. Med afsæt i dette har vi overvejet, om forskelle mellem kønnene kan have betydning for mænds udbytte af fødselsforberedelsen. Man kan overveje om undervisningens indhold henvender sig speci- fikt til den kommende far og om formidlingen af undervisningen er hensigtsmæssig for at ind- drage ham. Flere studier fremhævet i WHO’s litteraturstudie ”Fatherhood and Health outcomes in Europe” påpeger, at det at blive forælder anskues forskelligt for de to køn og kan have betydning for dannelse af forældrerollen (9). Såfremt disse kønsforskelle ikke imødekommes i fødselsforberedelsen, kan man overveje, om det er muligt at efterleve målet om at forberede manden på sin rolle under fødslen, som beskrevet i Anbefalinger for svangreomsorgen (5). I det danske sundhedsvæsen er størstedelen af det ansatte personale kvinder (14), hvilket er en tendens vi i høj grad kan genkende fra jordemoderfaget. Vi overvejer, hvilken betydning dette faktum har i forhold til mænds udbytte af fødselsforberedelsen, hvis nogen. Derfor finder vi det relevant at undersøge, hvorvidt det har betydning for formidlingen og mænds udbytte, at fødselsforberedelsen typisk afholdes af en kvinde.
Med hensyn til indholdet af undervisningen viser et studie af Jungmarker et. al, at der er enig- hed blandt kommende fædre om, at undervisningen primært skal omhandle kvindens behov samt hendes og barnets velbefindende (15). Fædrenes egne følelser vedrørende det kom- mende faderskab har lavere prioritet (Ibid.). Der er for os at se et modsætningsforhold mellem fædrenes fokus i fødselsforberedelsen og deres efterspørgsel på at blive bedre forberedt til fødsel. Ifølge en større undersøgelse af blandt andre mandeforsker Svend Aage Madsen ef- terspørger fædrene emner som: selve fødslen, konkrete handlemuligheder for partneren med henblik på at støtte kvinden og varetagelse af det nyfødte barn (7). Når vi sammenholder ind- holdet af fødselsforberedelsen med udgangspunkt i materialet for Region Midtjylland med de emner, fædrene angiver ønske om at vide noget om, ses en umiddelbar overensstemmelse.
Fædrene bliver altså præsenteret for de emner, som de efterspørger, hvorfor der må antages at være andre årsager til, at fædrene trods deltagelse i fødselsforberedelse ikke føler sig til- strækkeligt forberedt til fødslen.
En række studier viser således, at fædrene ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt på baggrund af det nuværende tilbud om fødselsforberedelse. Dette leder os til overvejelser om årsager til dette, samt om fødselsforberedelsen må nytænkes. Viden om de årsager, som påvirker mænds oplevelse af fødselsforberedelsen, kan lede til at finde fokuspunkter, hvorved jorde- moderen kan bidrage til en forbedring i mænds udbytte af fødselsforberedelsen. Disse over- vejelser har ledt os frem til følgende problemformulering:
Side 4 af 43
2.0 PROBLEMFORMULERING
Hvorfor oplever en stor del af kommende fædre sig ikke forberedt tilstrækkeligt til deres rolle under fødslen trods deltagelse i fødselsforberedelse, og hvordan kan jordemoderen bidrage til at forandre dette i praksis?
3.0 MÅL
Målet med dette bachelorprojekt er at undersøge årsagerne til, at en stor del af kommende fædre ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt til deres rolle under fødslen. Derudover ønsker vi at undersøge, hvilke overvejelser og hensyn jordemoderen må tage for at kunne bidrage til at forberede faderen bedre på sin rolle under fødslen.
3.1 FORMÅL
Formålet med dette bachelorprojekt er at give jordemoderen mulighed for nye forståelser om mulige forandringspotentialer i fødselsforberedelsen. Det har til hensigt at bidrage til at kom- mende fædre potentielt kan forberedes bedre til den forestående fødsel, og at jordemoderen får øget mulighed for at understøtte familiedannelsesprocessen til gavn for både mor, far og barn. Formålet er desuden at tydeliggøre, hvordan jordemoderen kan bidrage til gennemfø- relse af forandring på de danske fødesteder.
4.0 TEORI OG METODE
I det følgende afsnit vil den valgte teori og metode for vores bachelorprojekt præsenteres.
Indledningsvis præsenteres de videnskabsteoretiske overvejelser, som ligger til grund for op- gavens metode. Herefter følger en gennemgang af de metodiske overvejelser, som leder til en præsentation af den systematiske litteratursøgning. Slutteligt følger en præsentation og kritisk vurdering af det valgte materiale, som inddrages i besvarelsen af problemformuleringen.
4.1 VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER
Fokus for dette bachelorprojekt er at undersøge, hvorfor kommende fædre ikke føler sig for- beredt tilstrækkeligt til fødslen trods deltagelse i fødselsforberedelse, og hvordan fødselsfor- beredelsen eventuelt kan forbedres, hvorfor projektet tager afsæt i humanvidenskaben. Inden for denne tilgang beskæftiger man sig med forståelsen af mennesker og de følelser og tanker, individet rummer (16), og ifølge Vallgårda må man altid forstå, før man kan forklare (17). Derfor bevæger projektet sig indenfor det fortolkningsvidenskabelige paradigme. Inden for dette pa- radigme søges at fortolke og opnå forståelse af sociale fænomener (18). Der fortolkes på de inkluderede individers virkelighed, og denne virkelighed er baseret på deres egen fortolkning (Ibid.). Dermed forskes altså fortolkende på fortolkninger. I projektet søges en forståelse af
Side 5 af 43 kommende fædres oplevelse af fødselsforberedelse, hvor vi fortolker på de kommende fædres egen fortolkning af deres oplevelse af fødselsforberedelse.
4.2 METODISKE OVERVEJELSER
I følgende afsnit beskrives først de overordnede overvejelser om brugen af kvalitativ metode.
Herefter præsenteres bachelorprojektets metodiske tilgang til besvarelsen af problemformu- leringen.
4.2.1 KVALITATIV METODE
Som beskrevet i tidligere afsnit positionerer projektets problemfelt sig indenfor humanviden- skaben. Med projektet ønsker vi at undersøge de kommende fædres subjektivt oplevede livs- verden – i dette tilfælde deres oplevelse af fødselsforberedelse – for at forstå de bagvedlig- gende faktorer for deres manglende forberedelse til fødsel. Til besvarelse heraf er den kvali- tative metode, som ofte er anvendt indenfor humanvidenskaben, oplagt, da det her er infor- mantens subjektivt oplevede livsverden, der er genstand for undersøgelse (17). Ifølge Vall- gårda er der inden for kvalitativ forskning ikke en almen gyldig metodisk tilgang til alle pro- blemfelter. Den enkelte undersøgelses metodiske tilgang vil derfor være betinget af den kon- krete problemformulering. (Ibid.) For at udforske fædrenes livsverden har vi derfor overvejet at udarbejde et kvalitativt studie og derved indsamle egen empiri til besvarelse af problemformu- leringen. Forinden ønskede vi at afdække hvorvidt, der allerede foreligger eksisterende empiri indenfor problemfeltet, hvilket ifølge Malterud og Frederiksen et al. er fordelagtigt (19,20). For det første kan viden om eksisterende empiri ifølge Malterud definere et udgangspunkt for vi- dere undersøgelse, frem for at skulle starte fra nulpunktet (19). Derudover pointerer Frederik- sen et al. princippet om ikke at bruge ressourcer på at undersøge noget, der i forvejen er undersøgt, samt at gøre sig etiske overvejelser om ikke at udnytte andre folks tid unødigt (20).
På denne baggrund foretog vi en systematisk litteratursøgning for at få overblik over den eksi- sterende forskning indenfor problemfeltet. Her fandt vi, at der allerede foreligger tilstrækkeligt materiale, som kan bidrage til besvarelse af problemformuleringen.
4.2.2 BACHELORPROJEKTETS VALGTE METODE
Den metodiske tilgang til bachelorprojektet bliver således anvendelse af eksisterende litteratur fundet på baggrund af en systematisk litteratursøgning. Vi finder det fordelagtigt at besvare vores problemformulering gennem anvendelse af eksisterende litteratur, da det giver mulighed for at analysere empirisk materiale gennem en valgt teoretisk ramme. Ved et sådan valg kan materialet analyseres på en måde, hvorved ny viden opnås (20). Analysemetoden, som Fre- deriksen et al. omtaler som den narrative beskrivelse, vil være funderet i de arbejdsspørgsmål, som stilles til litteraturen og søges derved at gøres af forfatterens egen forforståelse (Ibid.). Vi
Side 6 af 43 anser denne metode velegnet i dette bachelorprojekt, da metoden giver mulighed for at gene- rere ny viden på baggrund af eksisterende litteratur, og den valgte teoretiske ramme vil gøre den nye viden specifik til besvarelse af vores problemformulering.
4.3 SYSTEMATISK LITTERATURSØGNING
Forud for projektet har vi foretaget en litteratursøgning for at afdække hvilken viden, der i for- vejen eksisterer på området. Dette afsnit beskriver søgeprocessen og vores systematiske søg- ning, der ledte os frem til bachelorprojektets anvendte materiale.
Indledningsvist lavede vi en bevidst tilfældig søgning på bibliotekernes søgefunktion samt en bred internetsøgning for at vurdere, hvilke forfattere, artikler, samfunds- og fagdebatter, der er aktuelle i forhold til faderens rolle i svangreomsorgen i Danmark. Den bevidst tilfældige søge- strategi ledte frem til Svend Aage Madsens (herefter Madsen) bog Mænds sundhed og syg- domme fra 2014. Ydermere ledte søgestrategien til forskellige artikler og materialer, som dan- nede baggrund for videre kædesøgning. Gennemgangen af forskellige videnskabelige artikler blev inspiration til nye søgeord. Herudfra udarbejdede vi vores egen søgeprofil og -strategi og foretog en systematisk litteratursøgning. Denne form for litteratursøgning kan bidrage med ak- tuel ny forskning om et specifikt emne (20,21), hvorfor vi fandt strategien relevant til dette bachelorprojekt. Vi ønsker at undersøge fædres oplevelse af fødselsforberedelse, hvorfor vi udarbejdede en søgeprofil bestående af to hovedtemaer; fødselsforberedelse og fædre/fæd- res oplevelse. Herudfra udarbejdede vi søgeord til hver kategori, eksempelvis antenatal edu- cation, childbirth education, prenatal care, expectant fathers og fathers. Til litteratursøgningen udvalgte vi fire databaser; CINAHL Complete, PubMed, SweMed+ og PsycInfo. CINAHL Com- plete, PubMed og PsycInfo har alle primært registreret artikler, der er peer-reviewet, hvilket sikrer artikler af høj kvalitet (20). Alle fire databaser indeholder forskningsartikler vedrørende jordemoderfaget.
I PubMed, CINAHL Complete og SweMed+ søgte vi både på emneord og fritekstsøgning. Vi er bevidste om, at en ren emneordssøgning kan give en præcis men også snæver søgning (20). Derfor kombinerede vi emneordene med fritekst for at afsøge de artikler, som ikke havde fået tildelt emneord, men stadig omhandlede vores problemfelt. I PsycInfo søgte vi dog kun på emneord, da denne søgning frembragte en bred søgning og derfor ikke krævede yderligere fritekstsøgning. Mellem vores to søgeblokke anvendte vi de bool’ske operatorer eller/OR og og/AND. Vi anvendte OR i hver søgeblok mellem de emneord og fritekstsøgninger, vi havde foretaget, hvorved foreningsmængden af artikler fremkom. Efterfølgende kombinerede vi sø- geblokkene med den bool’ske operatør AND, for at afsøge fællesmængden af de to søge- blokke. For at øge relevansen afgrænsede vi resultaterne til engelsksprogede artikler publice- ret efter 1. januar 2010 i PubMed og CINAHL Complete, samt geografisk afgrænset til Europa
Side 7 af 43 i CINAHL Complete. Ved at foretage denne afgrænsning søgte vi at øge overførbarheden af artiklernes resultater til vores projekt, da der kan tænkes at foreligge andre forskningskriterier og -standarder uden for Europa. Derudover forestiller vi os, at der kan være kulturelle forskelle på mænd, hvilket forringer muligheden for at overføre resultaterne til en dansk kontekst. I SweMed+ fremkom blot 17 resultater uden afgrænsninger, hvorfor vi gennemlæste alle artik- lernes overskrifter og abstract. Med søgningen fremkom 344, 105, 17 og 191 artikler i hen- holdsvis CINAHL Complete, PubMed, SweMed+ og PsycInfo. Vi skimmede overskrifterne og udvalgte fem til ti artikler i hver database til fuld gennemlæsning. Nogle af artiklerne fremkom i begge databaser, hvilket bekræfter relevansen af vores udvalgte søgeprofil og -strategi. På baggrund af gennemlæsning af de resterende artikler, udvalgte vi det systematiske review
”Does antenatal education prepare fathers for their role as birth partners and for parenthood”
af Suzie Smyth, Dale Spence og Karen Murray fra 2015. Vores systematiske litteratursøgning er yderligere beskrevet og dokumenteret i vedlagte DOSIS-guide vedhæftet som bilag 1.
I løbet af udarbejdelsen af bachelorprojektet har vi desuden fundet det nødvendigt at søge yderligere litteratur til besvarelse af anden del af problemformuleringen. Hertil har vi fundet Leavitt-Ry-modellen, som præsenteres senere i afsnit 4.5.3.
4.4 OPGAVENS STRUKTUR
Indledningsvist følger en præsentation og begrundelse for de anvendte kilder, hvorefter der følger en redegørelse og analyse af det systematiske review med uddrag af Madsens Mænds sundhed og sygdomme som teoretisk ramme til besvarelse af første del af bachelorprojektets problemformulering. Herefter redegøres for Leavitt-Ry-modellen. Vores fund fra analysen af det systematiske review og Mænds sundhed og sygdomme integreres i modellen og danner således baggrund for besvarelsen af anden del af bachelorprojektets problemformulering.
Dette, samt andre væsentlige aspekter af problemfeltet, inddrages i diskussionen, som lægger op til bachelorprojektets konklusion. Afslutningsvis følger en perspektivering, hvor problemfel- tet belyses fra andre relevante perspektiver.
4.5 PRÆSENTATION OG BEGRUNDELSE FOR VALG AF MATERIALE
4.5.1 “DOES ANTENATAL EDUCATION PREPARE FATHERS FOR THEIR ROLE AS BIRTH PARTNERS
AND FOR PARENTHOOD”I det anerkendte tidsskrift British Journal of Midwifery, har Suzie Smyth, jordemoder, Dale Spence, seniorlektor ved School of Nursing and Midwifery, Belfast og Karen Murray, lektor ved Queens University, Belfast udgivet det systematiske review. Forskernes formål med det syste- matiske review har været at undersøge resultater af eksisterende forskning omhandlede fæd- res syn på og holdning til fødselsforberedelse, og hvordan det forbereder dem på rollen som
Side 8 af 43 fødselshjælpere. Indledningsvist argumenterer Smyth, Spence og Murray for, at der trods øget opmærksomhed på behovet for en mere familiecentreret tilgang i svangreomsorgen, stadig er begrænset fokus på at identificere og tilgodese fædrenes behov (22). Forskerne ønsker at udforske deltagernes livsverden, hvilket er i overensstemmelse med den forståelse, vi ligele- des søger at opnå med vores bachelorprojekt. Da det systematiske review samler den eksi- sterende viden på området, vil vi kunne opnå en bred forståelse for problemfeltet gennem analyse af studiets resultater. Det systematiske review vil således bidrage til besvarelsen af første del af problemformuleringen. Det systematiske review forefindes i bilag 2.
4.5.2 MÆNDS SUNDHED OG SYGDOMME
Svend Aage Madsen, ph.d., chefpsykolog og klinikchef for Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet, har i år 2014 udarbejdet bogen Mænds sundhed og syg- domme (14). Han har års erfaring i forskning i mænds sundhed og er leder i Selskab for Mænds Sundhed, som er et selskab bestående af forskere og klinikere, der sammen arbejder mod at bedre mænds generelle sundhed (23). Madsens baggrund for udarbejdelse af bogen er vel- fundereret i både dansk og international forskning (14). I Mænds sundhed og sygdomme ind- drager han mænds sundhedspsykologi og -adfærd samt sociale og sundhedsmæssige forhold.
Endvidere kommer han med bud på, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre til at tilgå mænd af hensyn til deres sundhed. (Ibid.) Vi vil anvende Madsens pointer fra kapitel fem, seks og syv som en teoretisk ramme til at analysere det systematiske reviews resultater. Kapitlerne omhandler manden fra et sundhedspsykologisk- og adfærdsmæssigt perspektiv og skildrer forskelle mellem mænd og kvinder generelt fra et psykologisk perspektiv. Endvidere belyses de udfordringer, som kan opstå i kommunikationen med manden som patient og forslag til, hvordan denne kan bedres. Indenfor jordemodervirksomhed behandles manden ej som pati- ent, men da jordemoderen arbejder med en familiecentreret omsorg, og derfor må imøde- komme mandens behov såvel som kvindens, bliver det relevant for os at arbejde med man- dens møde med sundhedsvæsenet. Madsen understreger, at der blandt mænd er variationer, men behandler dem i bogen som en homogen gruppe. Dette gør han for at beskrive typiske tendenser blandt mænd. På samme måde vil vi behandle mænd som en homogen gruppe i dette bachelorprojekt for derved at få tydeliggjort tendenserne. Med Sundhed og sygdomme som teoretisk ramme søger vi at opnå indsigt i, hvorfor mænd ikke føler sig forberedt til fødslen trods deltagelse i fødselsforberedelse. Herved danner den i samspil med det systematiske review baggrund for besvarelsen af første del af problemformuleringen.
4.5.3 LEAVITT-RY-MODELLEN
Leavitt-Ry-modellen er J.C. Ry Nielsen og Morten Rys videreudvikling af Leavitts oprindelige åbne systemmodel. Modellen præsenteres i Ry Nielsen og Rys artikel ”Anderledes tanker om
Side 9 af 43 Leavitt - en klassiker i ny belysning” fra 2002 (24) og i bogen Organisationsteori : struktur, kultur, processer af Jørgen Frode Bakka, lektor ved Institut for ledelse, politik og filosofi på CBS og Egil Fivelsdal, professor ved Institut for organisation og arbejdssociologi på Copenha- gen Business School (25). Modellen kan anvendes som planlægningsværktøj, når man - som i dette bachelorprojekt - søger at forandre en praksis i en organisation (Ibid.). Organisationen vil i dette bachelorprojekt defineres som det enkelte fødested, der varetager fødselsforbere- delse. Til trods for at alle fødesteder i Danmark er underlagt Sundhedsloven og derfor arbejder ud fra samme grundlag, vil der være strukturelle og kulturelle variationer regionerne imellem.
Modellen vil i bachelorprojektet bruges til at beskrive og fremlægge forandringsmuligheder for det generelle danske fødested. Vi vil anvende vores fund fra opsamlingen af analysen i Leavitt- Ry-modellen, og på den måde søge at opnå en realistisk vurdering af en forandring af fødsels- forberedelse i praksis og foregribe eventuelle udfordringer i forbindelse hermed. Dette vil lede til besvarelse af anden del af bachelorprojektets problemformulering.
5.0 REDEGØRELSE OG ANALYSE
I følgende afsnit redegøres indledningsvist for udvalgte kapitler i Madsens bog Mænds sund- hed og sygdomme. Herefter redegøres for og valideres det systematiske review ”Does ante- natal education prepare fathers for their role as birth partners and for parenthood” af Smyth, Spence og Murray. Redegørelsen af kapitlerne fra Mænds sundhed og sygdomme vil danne teoretisk ramme for efterfølgende analyse af resultaterne af det systematiske review. Fundene fra analysen leder til en besvarelse af første del af bachelorprojektets problemformulering.
Herefter inddrages disse fund i redegørelse for og analyse af Leavitt-Ry-modellen med henblik på besvarelse af anden del af bachelorprojektets problemformulering.
5.1 REDEGØRELSE FOR UDVALGTE AFSNIT I MÆNDS SUNDHED OG SYGDOMME 5.1.1 MÆNDS PSYKOLOGI
Ifølge Madsen er der er der en række psykologiske forskelle mellem mænd og kvinder, hvilket udspringer af både biologiske, sociologiske og opvækstmæssige forhold (14). Madsen beskri- ver, at børn blandt andet udvikles på baggrund af identifikation af omsorgsyderens værdier (Ibid.). Denne omsorgsyder vil i de første leveår primært være en kvinde. Når drengen udvikler selvbevidsthed, og opdager, at han er noget andet end en kvinde, vil drengens identifikation af selvet være i negation til den kvindelige omsorgsyder. Det vil betyde, at drengens opfattelse af maskulinitet ses som modstykke til de kvindelige værdier, såsom at forholde sig følelses- mæssigt til sig selv og indgå i intime relationer. Da piger fortsat spejler sig i den kvindelige omsorgsyder, argumenterer Madsen for, at de i højere grad trænes livslangt i at forholde sig til og sætte ord på egne følelser og tanker, hvilket drenge ikke i samme grad opmuntres til
Side 10 af 43 gennem spejling i den mandlige omsorgsyder. (Ibid.) Mænds psykologiske udvikling har blandt andet betydning for deres måde at danne og have relationer på. I modsætning til kvinders relationer, som primært bygger på samvær for samværets skyld, bygger mænds samvær oftest på en fælles interesse eller opgave, eksempelvis hobbyer, spil eller at udforske noget nyt.
Selvom drengen må igennem en løsrivelse fra sin mor, for at identificere sig som en dreng, kan han fortsat have et fortroligt forhold til hende, og han har ligeledes evne til at indgå i intime relationer og forholde sig til egne følelser. Dog er tendensen, at mænd i mindre grad end kvin- der forholder sig til egne tilstande, følelser og tanker når de udsættes for udfordringer. (Ibid.)
5.1.2 MØDET MELLEM MÆND OG SUNDHEDSVÆSENET
Set i et historisk perspektiv har det i mange sammenhænge været en fordel for manden at kunne se ud over sin egen fysiske og psykiske tilstand i eksempelvis jagt- og krigssituationer (14). Dette har været med til at forme den opfattelse af maskulinitet, der eksisterede og stadig eksisterer i samfundet. Ifølge Madsen er det helt karakteristisk for mænds sundhedspsykologi, at de ønsker at beskæftige sig så lidt som muligt med deres egen sundhed, da dette kan ses som et svaghedstegn og derfor et brud med maskuliniteten. (Ibid.) I sundhedsvæsenet ses stadig en tydelig tendens til, at mænd i langt mindre grad opsøger hjælp og benytter sig af tilgængelige sundhedstilbud. Til trods for denne tendens er der ikke lavet mange undersøgel- ser af, hvordan mænd bedst kan imødekommes i forhold til sundhedstilbuddenes udformning og rekrutteringen af mænd hertil. Den forskning, der er lavet indenfor området, påpeger, at mænd foretrækker at modtage sundhedsinformationen de steder, de primært opholder sig, eksempelvis på arbejdspladsen eller i hjemmet. (Ibid.)
En mands møde med sundhedsvæsenet vil i langt de fleste tilfælde være et møde med en kvinde, da sundhedsvæsenet, som nævnt i indledningen, er domineret af kvinder (14). Den sundhedsprofessionelles tilgang til manden har ifølge Madsen betydning for hans udbytte og oplevelse af mødet på grund af de udviklingspsykologiske forskelle mellem mænd og kvinder (Ibid.). Da størstedelen af det danske sundhedsvæsen er kvinder, påpeger Madsen, at denne kendsgerning vil stille krav til den sundhedsprofessionelles evne til at acceptere mænds følel- ser og holdninger og vejlede manden ud fra hans betingelser, opfattelsesmåde og situation (Ibid.). Der ses ofte tre overordnede reaktionsmønstre hos mænd i belastende situationer; at søge autonomi, at handle, og ikke at tage sorgerne på forskud. Mænd søger selvbestemmelse og konkret viden at handle ud fra og tilgår situationen uden at bekymre sig om alle tænkte scenarier. Dette står i kontrast til den mere emotionelle tilgang, kvinder har til belastende situ- ationer, hvor de ofte søger trøst og omsorg. Kvinder har derudover, modsat mændene, behov for at udforske tingene fra mange forskellige vinkler og tale om deres følelsesmæssige tilstand med andre. Det er nærliggende for kvinder at indlede samtaler med et bredt emotionelt spørgs-
Side 11 af 43 mål, eksempelvis ”Hvordan har du det?”. Stilles dette spørgsmål til en mand, vil han ifølge Madsen imidlertid forsøge at svare kortfattet, fordi han qua udviklingspsykologien ikke i samme grad som kvinden er trænet til at udforske sine egne følelser (Ibid.). Derimod har manden gavn af at samtalen konkretiseres fra start og at den sundhedsprofessionelle går nøgternt til værks.
Når den sundhedsprofessionelle er tilbageholdende med at fortolke følelser og tilstande, og giver mulighed for pauser i samtalen, kan samtalen udvikle sig på mandens præmisser. Mad- sen understreger, at denne respekt for mandens autonomi fordrer, at han kan delagtiggøre den sundhedsprofessionelle i egne følelser og oplevelser. (Ibid.)
5.1.3 MASKULINITET I FORANDRING
I 1960’erne begyndte en forandring af maskuliniteten, og den til stadighed en forandring i for- hold til mændenes syn på, opfattelse af og evne til at indarbejde det naturlige i at være i kontakt med egne følelser og udvise omsorg (14). Denne udvikling i maskuliniteten har ført til et opbrud med den tidligere generelle samfundsforestilling om, at der er et modsætningsforhold mellem maskulinitet og være omsorgsfuld. Forandringen i opfattelsen af maskulinitet bevirker endvi- dere, at der er sket en udvikling i faderrollen. Ifølge Madsen bliver fædrene en stadig større del af familielivet og ønsker at være nærværende og omsorgsfulde overfor deres børn på lige fod med moderen. (Ibid.) Det har haft betydning for, hvordan drengebørn oplever og dermed identificerer sig med deres far. Hvis de oplever en fader, som er engageret i familielivet og udviser omsorg, vil de associere maskulinitet med dette. På den måde har opfattelsen af ma- skulinitet og faderrollen gennemgået en forandring og vil fortsat forandres. Det kan ifølge Mad- sen ydermere have en indvirkning på, hvordan mænd forholder sig til og reflekterer over egen sundhedstilstand. (Ibid.)
5.2 REDEGØRELSE OG VALIDERING AF DET VALGTE SYSTEMATISKE REVIEW
I dette afsnit vil det systematiske review ”Does antenatal education prepare fathers for their role as birth partners and for parenthood” af Smyth, Spence og Murray parallelt redegøres for og valideres. Herefter foretages en kritisk gennemgang af det systematiske review med henblik på at vurdere dets troværdighed og dermed hvorvidt, vi kan bruge resultaterne til besvarelse af dette bachelorprojekts problemformulering. Den kritiske gennemgang foretages med fokus på det systematiske reviews metode, søgestrategi samt inkluderede studier. Desuden har Tong et al. udarbejdet en tjekliste, ENTREQ, bestående af 21 punkter, som kan bruges som værktøj for at højne transparensen i udarbejdelsen af et systematisk review (26). ENTREQ- modellen forefindes i bilag 3. Vi vil anvende udvalgte punkter herfra i vurderingen af det syste- matiske reviews transparens og dermed validitet.
Side 12 af 43
5.2.1 VALG AF METODE
Som forskningsmetode har Smyth, Spence og Murray valgt at udarbejde et systematisk review på baggrund af eksisterende litteratur, som ifølge Johannsen og Pors er velvalgt til at afdække videnshuller indenfor et givent emne (27). For at danne sig et overblik over eksisterende litte- ratur, har forfatterne foretaget en systematisk litteratursøgning, som uddybes i afsnit 5.2.2.
Efterfølgende har forskerne udvalgt tretten studier, som blev gennemlæst af hovedforfatter, Suzie Smyth, og analyseret ud fra følgende forskningsspørgsmål:
” How important do fathers consider antenatal education?”
” What concepts are used to highlight effective or ineffective antenatal education?”
” What or who influences views and behavior of fathers?” (22)
Spørgsmålene bidrager til en sammenligning af studierne, og ved at præsentere spørgsmå- lene i artiklen øges transparensen ifølge ENTREQ-modellens punkt 18 (26). Spence og Murray foretog herefter en gennemgang af fundene, hvorefter alle forfattere gennem diskussion nåede til enighed (22). I punkt 12 i ENTREQ-modellen beskrives det, at en sådan vurderingsproces – ”appraisal process” – højner transparensen i et studie. Vurderingsprocessen er her beskrevet som en proces, hvor flere forskere uafhængigt af hinanden vurderer empirien og dernæst når til enighed om vurderingen (26). Forskerne har valgt at syntetisere resultaterne fra de ind- dragne studier gennem en tematisk syntese og dernæst en narrativ syntese (22). En tematisk syntese giver ifølge Johannsen og Pors mulighed for at skabe generaliseringer af temaer på baggrund af primærstudiernes resultater til trods for forskelle i deres metodiske tilgange (27).
Efter den tematiske syntese har forskerne foretaget en narrativ syntese. Målet med en narrativ syntese er at præsentere resultaterne narrativt, dvs. med ord frem for tal (Ibid.). Den narrative syntese er ifølge Malterud derudover karakteriseret ved, at den ikke blot opstiller den fundne viden, men at den derimod gennem bearbejdning og analyse genererer ny viden (19). Den tematiske og narrative syntese bruges, når man søger at opnå en forståelse af et fænomen, og er derfor oplagt indenfor kvalitativ forskning. Derfor vurderer vi denne metode velvalgt i besvarelsen af Smyth, Spence og Murrays forskningsspørgsmål. Gennem den tematiske og narrative syntese har forfatterne identificeret flere hovedtemaer præsenteret som studiets re- sultater. Efterfølgende blev resultaterne herfra diskuteret med de to andre forfattere, og resul- taterne blev tematiseret og præsenteret under fire overskrifter (22) præsenteret i bachelorpro- jektets afsnit 5.2.3.
Side 13 af 43
5.2.2 DET SYSTEMATISKE REVIEWS SØGESTRATEGI
Smyth, Spence og Murray har udførligt præsenteret deres søgestrategi under overskriften
”Methods”. Således er det tydeligt for læseren at identificere de valgte databaser, selve søge- strategien med relevans- og kvalitetsscreening, samt de valgte søgeord. Forfatterne har søgt i flere relevante databaser, henholdsvis MEDLINE, Maternity and Infant Care, Cochrane Cen- tral Library of Controlled Trials, Embase og CINAHL Plus. Denne litteratursøgning, samt efter- følgende søgning i de fundne studiers referencelister, frembragte i alt 81 artikler, hvorefter to screeninger blev foretaget for til sidst at udvælge og inkludere 13 studier i det systematiske review. Denne transparens i søgeprocessen er ifølge Johannsen og Pors essentiel for at sikre validitet i et systematisk review (27). Processen med udvælgelsen af de tretten inkluderede studier er illustreret i en figur i artiklen, hvilket sikrer høj systematik og dermed kvalitet af det systematiske review (Ibid.). Det beskrives desuden i det systematiske review, at der kun er søgt på studier inden for perioden fra 2004 til 2014, samt at kun studier udgivet på engelsk er inkluderet (22). Vi vurderer den tidsmæssige afgrænsning relevant, da der som nævnt tidligere i opgaven, gennem de sidste årtier er sket store forandringer i svangreomsorgens udformning samt mænds deltagelse i fødselsforberedelse. Derfor kunne man forestille sig at eventuelle studier foretaget før år 2004 ville bidrage med resultater, der ikke ville være relevante i besva- relsen af forskernes problemformulering.
I punkt otte i ENTREQ-modellen foreslås det at karakteristika for primærstudierne, eksempel- vis land, population, antal af deltagere osv., kan præsenteres for at højne transparensen (26).
Dette gøres ikke konsekvent i det systematiske review, men udvalgte karakteristika præsen- teres sporadisk under ”Results”. For at få et overblik over de inkluderede studier har vi ved gennemlæsning af afsnittet ”Results” fundet primærstudierne for at få et overblik over disses karakteristika. Vi fandt at primærkilderne hovedsageligt tager udgangspunkt i europæiske stu- diepopulationer (n=8) og heraf primært svenske (n=5). Kun ét studie var fra et ikke-vestligt land. Desuden har vi fundet at seks af studierne er udført med kvantitativ forskningsmetodik, og fem er udført med kvalitativ. Ifølge ENTREQ-modellens punkter ni, ti og elleve højnes trans- parensen i et systematisk review ved at præsentere udvælgelseskriterier, valideringsgrundlag samt valideringsværktøjer for primærstudierne (26). Ved gennemlæsning af Smyth, Spence og Murrays systematiske review er disse tre punker ikke gennemsigtige. Dermed har vi ikke mulighed for at gennemskue forskernes proces, hvilket vi er bevidste om mindsker transpa- rensen og dermed den samlede validitet.
Vi vurderer dog samlet set, trods manglende gennemsigtighed i valideringsprocessen af pri- mærstudierne, at Smyth, Spence og Murray har udarbejdet et systematisk review i høj kvalitet
Side 14 af 43 og med generel god gennemsigtighed for læseren. Den valgte metode til at udforske forsk- ningsspørgsmålet vurderes velvalgt og veludført, der foreligger en grundigt beskrevet søge- strategi og syntetiseringen af resultaterne er desuden relevant udvalgt på baggrund af primær- studiernes forskningsmetodiske tilgang. Der er ydermere foretaget afgrænsninger i forhold til de inkluderede studier, som ikke blot øger relevansen for det systematiske reviews resultater, men også bidrager til øget relevans i forhold til anvendelsen af deres resultater i vores bache- lorprojektet. De fleste af de inddragne studier er fra Sverige. Det svenske samfund har mange ligheder med det danske, hvorfor vi vurderer fundene relevante i en dansk. Som nævnt er ét af studierne fra Taiwan, men da de resterende studier er fra lande umiddelbart sammenligne- lige med Danmark vurderer vi samlet set resultaterne fra det systematiske review relevante og troværdige og dermed brugbare til besvarelse af bachelorprojektets problemformulering.
5.2.3 DET SYSTEMATISKE REVIEWS RESULTATER
På baggrund af validering af det systematiske review, vil der i følgende afsnit redegøres for resultaterne.
5.2.3.1 OUTNUMBERED
Mænd føler sig i undertal i forhold til kvinder i fødselsforberedelsen, og oplever at undervisnin- gen primært henvender sig til kvindernes behov. Derfor finder mændene det udfordrende at udtrykke deres bekymringer og behov. Resultater fra en kønsopdelt undervisning viser, at mændene er mere tilfredse med udbyttet af denne, sammenholdt med mænd, som har delta- get i traditionel fødselsforberedelse. Et andet studie fandt, at kønsopdelt undervisning, afholdt af en mandlig sundhedsprofessionel, giver fædrene en mere positiv oplevelse af fødslen. Yder- mere er kvinderne mere tilfredse med den støtte de får af deres partner, og oplever dem mere forberedte, når mændene har deltaget i den kønsopdelte undervisning med en mandlig sund- hedsprofessionel. (22)
5.2.3.2 EXCLUDED
Mænd oplever sig i fødselsforberedelsen ekskluderet af hovedsageligt to årsager; at de rent fysisk ikke er del af graviditeten, samt at undervisningen primært henvender sig til kvindernes behov. Der er enighed blandt mændene om, at undervisningen primært bør henvende sig til kvinderne. Det giver dog samtidig mændene en selvopfattelse som sekundær forælder, at kvindens behov er i fokus, og at hun primært tilgodeses i undervisningen. Derfor påpeger ad- skillige studier et behov for aktiv inddragelse af manden i fødselsforberedelsen og udforskning af deres behov. Det understøttes af, at mænd giver udtryk for vigtigheden af at opleve sig inkluderet og at have kontrol. Mandens interessefelt i undervisningen adskiller sig i nogen grad
Side 15 af 43 fra kvindens. De angiver, at undervisningen bør omhandle emner som fødslen generelt og pleje at spædbarn. Her ønsker kvinderne viden om alle aspekter af selve fødslen. (22)
5.2.3.3 ANXIOUS AND UNCERTAIN
Mange kommende fædre er nervøse for den forstående fødsel på grund af usikkerhed. Dels usikkerhed på grund af uforudsigelighed i det kommende forløb, samt usikkerhed omkring hvad deres rolle heri vil blive. Et studie viser, at mændene trods fødselsforberedelse stadig føler sig usikre på deres rolle under fødslen. Det konkluderes, at hvis dette er tilfældet for de fædre, som har deltaget i undervisningen, må det være en større udfordring for de fædre, som ikke har deltaget i undervisningen. De mænd, som oplevede komplikationer undervejs i fød- selsforløbet, havde især en oplevelse af at føle sig uforberedt. De efterspurgte mere viden i fødselsforberedelsen vedrørende mulige komplikationer. (22)
5.2.3.4 PREPAREDNESS
Forberedelse til fødslen er vigtig for mænd, og meget tyder på at undervisning særligt tilrette- lagt til mænd bliver påskønnet. Flere studier viser sammenhæng mellem oplevelsen af at føle sig forberedt til fødslen og tilfredsheden med fødselsoplevelsen. Trods konsensus om et ønske om forberedelse forud for fødslen, er der uenighed om hvordan mænd foretrækker at modtage undervisningen. Et studie angiver at mænd foretrækker at modtage viden gennem internettet, litteratur og deres partner. Et andet studie viser, at mænd er lige tilfredse med forberedelsen, uanset om den modtages som undervisning eller gennem anden media. Sidst viser et tredje studie, at mænd foretrækker forberedelse gennem fødselsforberedelse, og de efterspørger mere af dette. (22)
5.3 ANALYSE AF DET SYSTEMATISKE REVIEWS RESULTATER
I følgende afsnit vil det systematiske reviews resultater analyseres med uddrag fra Madsens kapitler som teoretisk ramme. Analysens fund leder til besvarelse af første del af bachelor- projektets problemformulering som præsenteres i afsnit 5.3.6.
5.3.1 MANDENS AUTONOMI
Et af resultaterne i det systematiske review af Smyth, Spence og Murray viser, at det er vigtigt for mænd at opleve sig inddraget i fødselsforberedelsen og have kontrol. Et overtal af mænd er nervøse for den forestående fødsel, men hvis de har deltaget i fødselsforberedelse, redu- ceres denne frygt (22). Vi ser således en positiv effekt af fødselsforberedelsen, men mændene giver stadig udtryk for at fødselsforberedelsen ikke er tilstrækkelig. Ifølge Madsen vil et typisk reaktionsmønster for mænd i en belastende situation være at søge at opnå autonomi og selv- bestemmelse (14). Vi anskuer en fødsel som en belastende situation for manden på grund af
Side 16 af 43 den store følelsesmæssige investering og uforudsigelighed i fødslen. Vi kan ved hjælp af Mad- sen udlede, at dette reaktionsmønster i belastende situationer derfor også gør sig gældende hos mænd i rollen som fødselshjælpere. Selvom mænd ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt, angiver de at føle sig mere selvsikre i fødslen efter at have deltaget i fødselsforberedelse. Med afsæt i Madsen antager vi, at det hænger sammen med, at mændene har opnået en viden at handle ud fra i fødslen og dermed opnå selvbestemmelse. Vi udleder, at fødselsforberedelse har en vis positiv effekt, men at der er behov for at give mændene mere konkret viden at handle ud fra. Forberedelsen må ifølge mændene blandt andet indbefatte forberedelse på eventuelle komplikationer i fødslen, da mændene især i disse situationer oplever sig uforberedte (22).
Behovet for viden om handlemuligheder ses ydermere i mænds ønske om, at undervisningen tager udgangspunkt i fødslen og pleje af det nyfødte barn (Ibid.). Med afsæt i Madsen kan dette forklares ved at mænd er mere handlingsorienterede og har mindre behov for at udforske samtlige perspektiver på emnet sammenlignet med kvinder. Vi udleder, at kvinder har behov for meget dybdegående undervisning med viden om selve fødslen, hvor alle aspekter belyses, herunder hvilke følelser der kan opstå. Mænds primære behov er derimod, at undervisningen rammer mere bredt, og at den tager udgangspunkt i mere handlingsorienterede aspekter.
5.3.2 TRADITIONELLE KØNSROLLER
Det systematiske review viser en tendens til, at mænd føler sig som den sekundære forælder (22). Ifølge Madsen er faderrollen i forandring, og mænd ønsker i dag at være ligestillet med kvinden i forældrerollen (14). Dette kan være en forklaring på, at mænd selv problematiserer rollen som den sekundære forælder og ønsker mere forberedelse til faderrollen. Mænds fø- lelse af at være i undertal i fødselsforberedelsen, og at det derfor er svært for dem at udtrykke egne behov og ønsker, kan med afsæt i Madsen bero på flere faktorer. Det kan eksempelvis skyldes at mændene ikke er trænet til et forholde sig til deres egne følelser og tanker, eller at samtalens indgangsvinkel ikke stemmer overens med mandens behov (Ibid.). Sidstnævnte indgangsvinkel vil blive belyst nærmere i afsnit 5.3.5. På trods af at mænd efterspørger mere forberedelse rettet mod faderrollen, er de enige om, at kvinden og barnet bør være i fokus i fødselsforberedelsen, og samtidig ser de fødselsforberedelsen som et tilbud primært rettet mod den gravide (22). Da mænd ifølge Madsen ikke er trænet til at forholde sig til egne behov, og da de ikke opmuntres hertil i fødselsforberedelsen, mener vi at det kan blive en barriere for deres udbytte af undervisningen.
5.3.3 PLATFORM FOR FORBEREDELSEN
I studiet af Smyth, Spence og Murray belyses det, at nogle mænd foretrækker at modtage forberedelsen gennem media som internettet, litteratur og gennem deres partner, mens det for andre ikke er afgørende hvilken platform, forberedelsen foregår på (22). Vi kan ved brug af
Side 17 af 43 Madsens teori beskrive denne tendens ved, at mænds tilgang til sundhedsvæsenet er at be- nytte det så lidt som muligt, da mænd i et sundhedspsykologisk perspektiv typisk ønsker at forholde sig minimalt til egen sundhed og sygdom og i den sammenhæng eventuelt søge hjælp. Det kan opfattes som et tegn på svaghed og dermed et brud på maskuliniteten. (14) Med afsæt i Madsen kan det tænkes, at mænds sundhedspsykologi- og adfærd kan være grunden til, at flere mænd ikke foretrækker det offentlige tilbud om fødselsforberedelse, men i stedet selv vil finde frem til forberedelse gennem anden media. På den måde kan de handle ud fra autonomi og opnå selvbestemmelse i deres valg af forberedelse. Madsen angiver, at mænd ønsker at få sundhedsinformation på det sted, de primært befinder sig, eksempelvis i hjemmet eller på arbejdspladsen (Ibid.). Det kan være årsag til, at flere mænd i det systemati- ske review ønsker at opnå viden gennem litteratur og internet.
5.3.4 KØNSOPDELT UNDERVISNING
Smyth, Spence og Murray fandt, at mænd, som havde deltaget i kønsopdelt undervisning med en mandlig underviser, følte sig som en bedre støtte for deres partner under fødslen. Vi anta- ger, med afsæt i Madsen, at der umiddelbart kan være flere årsager hertil. Dels at mændene ikke længere var i undertal, hvilket jævnfør afsnit 5.3.1 var en vigtig pointe for mændene. Som Madsen pointerer, er kvinder mere trænede i at udtrykke deres følelser og tanker, hvilket kan tænkes at øge mændenes usikkerhed om verbaliseringen af egne bekymringer og tanker i samværet med kvinderne. Vi forestiller os således, at den kønsopdelte undervisning bidrog til en bedre samhørighed blandt mændene, hvorved de bedre kunne udtrykke bekymringer og tanker. På baggrund af dette udleder vi, at mændene bedre ville kunne bidrage med relevante emner og spørgsmål til dagsordenen, hvorved den samlede forberedelse bedredes. En anden årsag til den øgede tilfredshed kan vi forklare ud fra Madsens beskrivelse af mænds tendenser i relationsdannelse. Denne adskiller sig fra relationsdannelsen hos kvinder, idet mænd især danner relationer, når de er sammen om et formål (14). Vi vurderer det fordelagtigt at samle mændene om interaktive opgaver, spil eller andre løsningsorienterede aktiviteter for at styrke relationsdannelsen. Det er ikke beskrevet i Smyth, Spence og Murrays studie hvorvidt den kønsopdelte fødselsforberedelse var anderledes organiseret end den traditionelle hvad angår indhold i undervisningen eller inklusionen af mænds ønsker til undervisningen. Ej heller er den mandlige undervisers baggrund eller faglighed beskrevet, men vi overvejer om dette kan have haft en betydning for mændenes tilfredshed, hvilket vil blive belyst i næste afsnit.
5.3.5 DEN SUNDHEDSPROFESSIONELLES TILGANG TIL MANDEN
Udover at deltagerne i den kønsopdelte fødselsforberedelse udelukkende var mænd, kan år- sagen til den bedre samlede oplevelse hos mændene også tænkes at være tilskrevet den mandlige underviser. Qua det fælles udviklingspsykologiske udgangspunkt overvejer vi med
Side 18 af 43 afsæt i Madsen, at den mandlige sundhedsprofessionelle i højere grad har kunnet tilgå mæn- dene med en hensigtsmæssig indgangsvinkel i forhold til at inddrage dem i undervisningen.
Madsen påpeger nødvendigheden af, at den sundhedsprofessionelle tager udgangspunkt i mænds betingelser og opfattelsesmåder og anerkender deres holdninger (14). Vi forestiller os, at det vil være nemmere at tage et sådant udgangspunkt i manden, hvis den sundhedsprofes- sionelle selv er en mand og derfor har samme udgangspunkt. Ifølge Madsen er den kvindelige sundhedsprofessionelle ofte tilbøjelig til at indlede en sundhedssamtale med manden med et bredt emotionelt spørgsmål. Dette vil i mange mænds tilfælde have en negativ effekt på sam- talen. (Ibid.) Ved den kønsopdelte undervisning afholdt af en mandlig underviser kan vi på baggrund af Madsen udlede, at tilgangen til manden formentligt vil have været mere konkret og fordrende for samarbejdet i fødselsforberedelsen.
5.3.6 OPSAMLING PÅ ANALYSEN
På baggrund af ovenstående analyse kan det udledes at årsagen til mænds oplevelse af manglende forberedelse på fødslen trods deltagelse i fødselsforberedelse kan have flere år- sager; at undervisning ikke er specifikt rettet mod manden, at manden er tilbageholdende på grund af kvindens tilstedeværelse og at jordemoderens tilgang til manden ikke altid er ideel.
Mænd oplever, at der i fødselsforberedelsen primært er fokus på kvinden, og mænd italesætter ikke selv deres behov. Der er behov for øget opmærksomhed på dette fra jordemoderen, så mandens behov udforskes og kommer i fokus. Dette forudsætter, at jordemoderen har en til- strækkelig viden om mænds tilgang til sundhed. I indledningen beskrev vi en umiddelbar an- tagelse af, at undervisningens indhold var i overensstemmelse med mændenes behov. Ana- lysen har imidlertid vist, at mænd har brug for mere specifik viden at handle ud fra, hvorfor det er væsentligt at revurdere undervisningsmaterialets indhold og relevans for manden. Denne kontrovers vil blive nærmere diskuteret i afsnit 6.2.2. Kønsopdelt undervisning har vist sig at forberede manden bedre til den forestående fødsel og at øge både manden og kvindens til- fredshed med fødselsoplevelsen i forhold til den traditionelle undervisning. Med afsæt i analy- sens fund kan det derfor tænkes at være fordelagtigt at lave fødselsforberedelse kun for mænd.
Med viden om disse årsager og forandringsmuligheder vil vi nu undersøge hvordan forandrin- gerne kan gennemføres i praksis.
5.4 REDEGØRELSE OG ANVENDELSE AF LEAVITT-RY-MODELLEN
Med afsæt i analysens fund vil vi nu anvende Leavitt-Ry-modellen i beskrivelsen af vores or- ganisation, fødestederne som udbyder fødselsforberedelse, og vurdere hvordan en forandring ville kunne iværksættes med henblik på at optimere fædres udbytte af fødselsforberedelsen.
Side 19 af 43 Leavitt-Ry-modellen er en helhedsmodel for forandring, hvis formål er at beskrive en organi- sation ved hjælp af komponenter med en indbyrdes sammenhæng, med henblik på at imple- mentere en forandring i praksis (25). Det visualiseres i figur 1 hvordan alle komponenter er indbyrdes forbundet og kan influere hinanden.
Leavitt-Ry-modellen er en videreudvikling af Leavitts simple systemmodel fra 1962. Den sim- ple model består af fire komponenter: opgaver, struktur, teknologi og aktører. (24) Ry Nielsen og Ry har tilføjet en række ramme-variable til den oprindelige model: vision/værdier, beløn- ningssystemer, organisationskultur, fysiske rammer samt omverdenen og organisationens hi- storie (24,25). Bakka og Fivelsdal beskriver, at man bevidst kan arbejde med én af de fire grundkomponenter i ønsket om en forandring i organisationen (25). Denne ændring kan have en influerende effekt på de resterende tre komponenter, som dog ikke altid er forudsigelig, da sammenhængen mellem komponenterne ikke er mekanisk (Ibid.). Der vil nu gøres rede for modellens komponenter med sideløbende vurdering af hvordan komponenterne kan overføres på fødegangen som organisation. Da modellen anvendes for at opnå en generel forståelse af en organisation, finder vi det relevant efterfølgende at tilpasse modellen i arbejdet med foran- dring på det enkelte fødested, så der tages højde for de regionale variationer.
Opgaver: Denne komponent defineres ud fra organisationens målsætning og består af de ar- bejdsopgaver og tjenesteydelser, som skal udføres (24,25). Nogle opgaver vil være engangs-
Figur 1. Gengivelse af Leavitt-Ry-modellen (24,25)
Side 20 af 43 opgaver, andre rutineprægede, og opgaverne vil med tiden typisk ændre sig af interne eller eksterne årsager (25). For vores organisation, fødegangen som udbyder af fødselsforbere- delse, tænker vi, at denne komponent eksempelvis vil indbefatte planlægning og afholdelse af fødselsforberedelse, videreformidling af viden til de kommende forældre samt indkaldelse til fødselsforberedelse.
Struktur: Strukturen er organisationens mere statiske bestanddele, altså den strukturelle ar- bejdsdeling mellem forskellige områder. Struktur indbefatter desuden kommunikationssyste- mer, autoritetssystemer og arbejdsdeling i organisationen. (24) Udfordringen ved en ændring i strukturvariablen vil ofte være modstand mod forandring hos aktørerne, da det ofte er tydeligt, hvem der rammes af en strukturomlægning (25). Strukturkomponenten er efter vores egen erfaring forskellig fra region til region. Variationen ses eksempelvis i hvorvidt fødselsforbere- delsen tilbydes til alle kommende forældre eller kun førstegangsforældre, om undervisningen afholdes i mindre eller større grupper og hvor mange undervisningsgange forældrene tilbydes.
Teknologi: Teknologi beskrives af Bakka og Fivelsdal som både hardware og software. Det kan være IT, lokaler, maskiner, undersøgelses- og behandlingsmetoder samt kvalitetskontrol.
(25) Denne komponent ændres ofte ved indførelse af nye IT-systemer og har tit betydning for strukturen, da IT kan erstatte og/eller tilføje visse arbejdsopgaver. Samtidig stiller det krav til aktørernes færdigheder når nye IT-systemer indføres (Ibid.). I figur 1 ses sammenhænge mel- lem blandt andet teknologikomponenten og strukturen, hvilket vi også kan overføre til vores organisation. Alt efter de strukturelle organiseringer på det enkelte fødested kan teknologikom- ponenten omfatte PowerPoint-show udarbejdet til fødselsforberedelse, auditorier eller mindre lokaler, spil eller andre redskaber til inddragelse af deltagerne i fødselsforberedelse.
Aktører: Aktørerne er de personer, som er ansat i organisationen og er karakteriseret ved de- res viden, holdninger, færdigheder, værdier og motivation (25). Aktørerne udfører handlinger i relation til organisationens opgaver. Ry Nielsen og Ry argumenterer for, at aktørkomponenten kan være vanskelig som indgrebspunkt, hvis aktørernes holdninger og værdier ønskes ændret, da disse ofte er betinget af organisationskulturen. Hvis det derimod er viden og færdigheder som ønskes ændret, er komponenten et mere håndgribeligt indgrebspunkt. (Ibid.) Aktørerne er i vores tilfælde de jordemødre, som afholder fødselsforberedelse og lederne i afdelingen, der organiserer de overordnede rammer for undervisningen. En forandring i organisationen vil ofte føre til tydelige forandringer hos jordemoderen, da det er hende, der afholder fødselsfor- beredelsen.
Rammevariable: Udover modellens fire hovedkomponenter indeholder Leavitt-Ry-modellen også en række rammevariable; vision/værdier/mål, belønningssystemer, fysiske rammer og
Side 21 af 43 organisationskultur. Desuden har Ry Nielsen og Ry tilføjet omverdenen og organisationens historie som betydningsfulde variable for organisationens udvikling. (24) Disse rammevariable beskrives af forfatterne som vigtige komponenter i forståelsen og beskrivelsen af en organisa- tion forud for en eventuel forandring. Komponenterne beskrives hver især som faktorer, der har haft betydning for organisationens udvikling. Eksempelvis vil det ifølge Ry Nielsen og Ry have betydning, hvorvidt der har været opstillet klare visioner og mål for organisationen (Ibid.), hvilket vi også vurderer er tilfældet i fødselsforberedelsen. Som nævnt i indledningen har svangreomsorgen, herunder fødselsforberedelsen, været underlagt en historisk udvikling i for- hold til mændenes plads heri. Dermed bliver den omverden, som omgiver organisationen, ud- sat for en konstant forandring. Med udgangspunkt i Leavitt-Ry-modellen har denne forandring blandt andet indflydelse på organisationens vision og mål. Ligeledes tillægger Ry Nielsen og Ry rammevariablen organisationskultur stor betydning, da denne handler om det fælles for gruppen, der skaber sammenhængskraft (Ibid.). Det indbefatter eksempelvis normer og grund- læggende antagelser, som findes blandt organisationens ansatte. Jævnfør indledningen har svangreomsorgen længe været en woman-centered service. Der er dog sket en udvikling mod en familiecentreret tilgang, som har haft betydning for den generelle antagelse om mandens betydning, og derfor har denne rammevariabel stor betydning for den måde, fødselsforbere- delse er organiseret i dag.
5.4.1 FORANDRING AF FØDSELSFORBEREDELSEN
Ry Nielsen og Ry lister flere anvendelsesmetoder af Leavitt-Ry-modellen, herunder blandt an- det gennemførelse af organisationsændringer (24). I et sådan tilfælde beskriver Ry Nielsen og Ry vigtigheden i at overveje, hvilken hovedkomponent der skal udgøre indgrebspunktet (Ibid.).
I vores tilfælde kunne et indgrebspunkt være i opgavekomponenten i form af en forandring af fødselsforberedelse. Ifølge Ry Nielsen og Ry kan en ændring i den komponent, hvori det umid- delbare forandringspotentiale ses dog medføre, at forandringen kun bliver symptombehandling (Ibid.). Derfor anskuer vi i stedet for aktørkomponenten som mere fordelagtigt indgrebspunkt, da vi med baggrund i analysen vurderer jordemødrenes viden om og færdigheder i mødet med manden helt afgørende for en succesfuld organisationsændring. Som Ry Nielsen og Ry poin- terer er det relevant at overveje, hvordan aktørkomponenten skal forandres, såfremt denne komponent udvælges som indgrebspunkt (Ibid.). Hvis man ønsker at forandre aktørernes hold- ninger kan forandringen blive ganske tidskrævende, hvorimod aktørernes viden og færdighe- der er mere håndgribelige at forandre (Ibid.). Helt praktisk forestiller vi os at man gennem eksempelvis kurser og workshops kan skærpe jordemødrenes viden om, at mænd skal tilgås anderledes end kvinder jævnfør afsnit 5.3.6. Med tanke på Ry Nielsen og Ry udleder vi, at et sådan indgreb i aktørkomponenten vil have betydning for de tre øvrige komponenter på bag- grund af deres indbyrdes sammenhæng. Vi forestiller os, at en øget viden hos jordemødrene
