Hvordan kan man
uddannes /uddanne sig til pædagog?
En gerning / et fag / at arbejde / en profession og en uddannelse Historiske og aktuelle forhold
Se også K. Tufts artikel i Leksikon for det 21. årh.: Pædagoguddannelsen
Begyndelsen: Gerning og Uddannelse
• Pædagog-arbejde var ikke en profession, men en ”gerning”, knyttet til civilsamfundet
• Og så alligevel: det handler om at sikre samfundets normative base, at værne om noget der er så værdifuld for samfundet, at man ikke kan overlade det til markedet eller bureaukratiet: god opdragelse ("gerningen").
• Konkret udformes vekselvirkningen på den måde, at de studerende tre
formiddage om ugen er i praktik 9-13 og på seminarium (Fröbelhøjskolen) 13- 17, eventuelt i samme bygning. Dette mønster findes til op i1960’erne
• Bevidstheden om at det er en samfundsopgave er dog ikke særlig stor -indtil den dag kvinderne for alvor kommer på arbejdsmarkedet (1969 lovgivning)
Den faglige kerne –gennem tiderne
• personlig udvikling
• socialt ansvar
• faglig kunnen
• dvs et arbejde hvori det er væsentligt at man kan handle spontant, har situationsfornemmelse og er i besiddelse af en retningsgivende viden (der gør at man kan arbejde i spændingsfeltet mellem
værdierne ”det unikke barn” og ”det forpligtende fælleskab”.
Uddannelsen: fra 69 til 91 og fra 91 til 99 og så videre
• 69: lovgivning (maks timetal 32 timer på 1 år!)
• 91: sammenlægning: generalistuddannelsen: en fælles faglig kerne
• 99: Bologna-aftalen; ingen blindgyder, sammenlignelighed
• 0-erne: fra seminarium til CVU til UC
• 0-erne: fra kernefaglighed til læringsudbytte (praktikvejleder som coach fremfor som fagligt fyrtårn)
• 0-erne: studerende er væsentligt yngre og har mindre erfaring
• 0-erne: forestillingen om at læringsudbytte kan kobles til ”aftagernes
behov” (efterspørgslen) – ”faget” overhales indenom.
To spor
• Reference til dagtilbudslov og servicelov peger fortsat på:
• personlig udvikling
• socialt ansvar
• faglig kunnen
• Praktikken fylder fortsat, så
profession og uddannelse kobles
• Verberne i BEK
• der ”indikerer skiftet fra substantielle
kundskaber til kompetencer og læringsmål”
og”tjener til at omdefinere det professionelle virke” så det tager sigte på ”at etablere en professionel distance”
• Spillet mellem undervisningens krav, de studerendes selvstændige fordybelse og de studerende indbyrdes relationer har fået meget mindre spillerum.
• At være studerende blandt studerende;
11 prøver der skal bestås og et erhvervsarbejde der skal passes
En gerning / et fag / at arbejde / en profession og en uddannelse
• Generelle tendenser / spændingsfelter
• Spørgsmålet om ”gerningen” og hvad den kræver af udøverne
• Spørgsmålet om ressourcerne: lærere, der på mindre tid skal dække større områder end før, og studerende, der i højere grad afkræves en stærkt øget mængde af selvstudier. Specialisering eller forfladigelse?
• Spørgsmålet om kernefaglighed vs. læringsudbytte; skal man bare undervise i fhd til videns- og færdighedsmål, eller skal hele uddannelsens tilrettelægges så man uddanner fagpersonligheder? Hvordan arbejde med de studerendes
”retningsgivende viden”?
• Uddannelse i krise –Quick fix eller seriøs genopretningsarbejde?
Pædagoguddannelsen –hvad nu?
Quick fix: så kører vi igen
Seriøst genopretningsarbejde og køreglade i mange år….
