Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): [udg. af Peder Hersleb].

Titel | Title: Sermones ad clerum, eller Prædikener ved de

aarlige Provste-Moder i Siælands Stift, holdte af de ved hver Prædiken benævnede vel- ærværdige Provster ...

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 1-3

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt og bekostet af Ernst Henrich Berling, 1740-1755

Fysiske størrelse | Physical extent: Samling 1-7 i 2 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

O k l K0 KI6 8I.I6 k 6I6l.,0 Ik K

1.-2.8 6 8°

1 1 06 0 8 00111 2

- /

A - -

^ ' -, '5-7.

. ^-' Ar^-l »' , - -: - - -^ »' - -

A

' ' ".< 7

. ' ' - -' 5- '' -v r>r

' ' .'' ' -^-'> ' - ^ ' ^ 77 ^ /

.^7 ^

7 - ^ « - 7-4»,'1 .M -' - .M-F - -.-MA 5

^ -i » -

- > 7 ^

'L

MA-

- X » . ^ « 7 7 X ^

^.r'A>AWZ _{!M --} ^'5/7 ^1 ^ck

.. ^A^LIA -

L -

...-> -^ETH E^

7-W⁷K⁷⁷WF O H

W - . M

' Ml

- --H-7

' - 7^7-7^,-

- -' ^{- - - -} — ^

F -7 -

' ' !"> ^»silM "V,M»>,'..'mil' ^i 's^AsT'

. > » ^ , - V r ? » . --<4,.

' -? .

-> >

. ^

W««4L,-.K: ' L .

M M W U A K M "

'-^ . H

-OMWZ

. 7 -

. - - ' > > 4 ^ 7 ^ — -

I E

- - - ' ^ . . - . - . .

- , -L » «»» ^

7^ ' 74'.- - ^7'A^

. . r ' - » . . " . . .

''

„,, t^LE.LV' > ^-»P^⁷- «-M^ ^/o>>r^tL^U»rL!^

^ » -r^. ./? ^

L4«^'

^.. ^/? ^c^c^cLu^d,

74 e Z Z » B ^ ^ « '^ . ., ,7 L L A ^

^s^-. e/^.0E > —

LL^aLA⁵'l V I i n ^ ^

^ > < § - ^ v - < n r ,^ <no"X^ <cr^L>

^Znr»/? ^

^ ^ vEr^a-> ^i^vr.'c^/l)51

^V^Nr-/? LNS^ ^o!.!)⁰L. /

^ K a > ^ ' , av«^

.-⁴. /«^a ^ ^L.»^L --:—-

s i

:f

5

8 L K N O ^ L 8

^ v

c !L .L ^ I 7 ^{^ ,}

eller

mdikem

— . ^ ved de aaclige

Irovste-

/

Sialands Stift/

holdte .

af de ved hver Prcediken benævnede

'Nrvardige O m

og NU sex deraf,

— . som den

Forste S a m lin g /

til Trykken befordrede.

a. B L rm h ie rt^ -> " " c , lkgessm os er s?s<

^ bave » i skke lade , men r

, . . ^ ikke

I

Imprimatur.

A t denne Oniur saaleedes findes i k'a- cu!t. Ikeol. kl-otocoU, vidner hermed som demeldte kaculcrets Korarius

Marcus

!

exteme.

Ko. i.

2 0 - 2 I »

Jeg vidnede baade for Joder / og Grcecher om Omvendelse til GUd og Lroe til vor HCrre JCsum Lhristum. ?. i.

K o . 2 . '

a- 5 ^{)IZ .}

ev I ere Jordens Salt. x. 57.

Ko. 2.

-- k 5 ^. 74 ^, 19 ^. 20 ^.

Giv ikke vilde Dyr din Turtel­

dues Sicrl, forglem ikke aldee- lcs din elendige Dyr , see til

Pagten. x. 89-

Ko.

I Ik e E 2 , Z. 4 -

Thi vor Formanelie haver ikke vcr- ret af Vildfarelse, ikke heller af

)(3 ureen-

Ureenhed, og ey udi List: Men ligesom vi ere provcde af GUd, at Evangelium er vs betroet at prL'dike, saaledes tale v i , ikke

som Vi ville behage Mennistene, men GUd , som prover vore Hiertcr- p. i z i . .

No,

k tl 46, 6 .

GUd er midt derudi, den stal ikke bevcraes, GUd stal hielpe den,

"aar -et bliver aarlo p. 169"

No, 6.

i ker. 2 , 5 .

Og bygges I selv, som levende Steene, at I vorde et aande- ligt Huus/tt helligt Pr«rstedom, ar ofte GUd aandeliae Lffere, ^ som Fe velbehagelige ftr GUD >

vedJEsumKhristum- p. 207.

< ^

Lit

r

e aseren:

e

fter -en Danske Kir­

kes aldgamel Skik og i Folge afben ' Kongelige Danffe Lov holdes,

> som i hvert Biffopsdome, saa ' og iSialands S tift, tvende

t )(3 ^aar

aarlige og fastsatte LllNde-

Moder / eller, som -e i Lo­

ve« kaldes, Provste-Mo der / i Roeskilde Dom-Kir­

ke og -et derved indrettede Dom-Huns, hvor -en Kon-

gcligc Stiftets Befal- MgsMand/ »g BUo-

pest/ saavelsom alle Stiftets virkelige Provster / zi i

Tallet , hverpaa stt Hemds eller Lireuls Vegne, saavel­

som

som -e Praster, Gejstlige el­

ler andre, som enten dertil

^ forud ere indkaldede, eller der i- haver noget at forrette, el- p ler andre, som vil vcere til- st«de, forst moder i Kirken til offentlig GUds Tieneste,

^ ved hvis Slutning, om der ere Provster at ^creere , -e i- samme af Bifkopen for Alte- z ret ved en Latinst Tale ind- . sattes og tages i 2Ed; Dcr-

^ efter, naar der ringes med

§ den storste Klokke, og ved ^lu-

l- ) ( 4 llcan-

N

i

Lcamer blases af Dom-Kik-'^

kens Taarn, de for benavne- ve de, ordentlig og Par-viisfor- hk

foyer sig paa Dom - Huuset, n eller den til Lande-Modet ind- ki rettede Sahl, hvor da, efter- h

at enhver har indtaget sit an- Z viiste Sade, og efter istem- d

Met Velu lariLle 8 ^irims t

Lce. Ratten med aabtte Dor- t re sattes, Kongelige siden fo- <

rige Lande-Mode emanerects <

Forordninger , Befalninger, <

^elcripwr og Anstalter, <

sampt

--sampt alt andet Gejstligheden - vedkommende, publicere,

- de indstævnede krocesser so- , Mages, forliges, eller paa-

tiendes; med andre indkalde- -- de, eller sig almeldende det i- Nodvendige Mandles, og si- k- den inden luktc Dorre -e 8 Gejstligheden alleene vedkom-

> mendekssci-Brand- og Enke- bassens Regnstaber og Sa-

6 ger exLmineres og asgiores;

dialus og OubiL, som nogen , as Provsterne for sit Herred

t ) ( 5 ^M

har at fremsatte, 6 eiibers- r res over; een eller anden EM r bedet vedkommende nyttig ^

Ivlarerie protoneres; A t <!

Ermdrinaer, eller Anstalter, r som agtes fornsdne at undev t

^ r ftl't^Iericiet VM, 6 iAereS

a fM k M L / og endelig Lan

de-Modet,efteratdeticen,t0/ ;

eller fleece Dage , som S » i gernes Mangde n-fodrer, er <

holdet, sluttes med Bon og ; Sang, og hver Provst ester j sin Hjemkomst, i een af Hev j

reders

ledets Kirker convocerer si-

- ne Gejstlige for efter holdet I Pmdiken og Lareckilgrion, t at meddeele, hvad paa Laride- / Modet er fomttet og aftalt

S!

s

l«

c

til hvers Eftmetning.

Dam saadanProvfte Mo- / de altiid begyndes med Pr«

diken , og den samme holdes af Provsterne efter deres Or- l den, dog forst af de nye Prov- k ster, som ey for har pradiket for Lande - Modet / og dertil

»ri-

> i

A

c

W

jk

! Di

ri il

> '

's 's!

!r-,

!

!z

^1

udvalges gierne en paa -et ^ geiftligEmbede passende, og « til Oericiet8 Erindring be-

qvem Text; Saa har man - holdet billig efter andre Lan­

des og Staders Exempel, at ^ de ved saa lolenne Forret- §

MNg og Venerabel ForsM- ^ ling holdte Pradikener, skulle f meddeelcs kublico, og for- >

modentlig ey vare ubehageli- >

ge, ey heller uden Nytte, i § det mindste tiene til Opmun- , tring for dem, som ved saa-

dan

-an Leylighed herefter ffulle pradike, og til adskillig god Lårdom og Erindring for dem, som ere eller agter at komme i geistlig Embede, men

ey kand vare tilstade ved den Forsamling, og selv hore de Pradikener: Til denEnde le­

veres den kiare Lasere nuden fvrfte Samling, bestaaende af sex Pradikener, i den Tan­

ke , at sleere med Tiden skalle folge, men efterdidet ville va­

re 3 Aar imellemhver Sam­

ling

^ i'

8 li.ing af det T a l, saa tanker gk man at kunde ovmale nogle 8

af de aldere Provster, som l for har holdet deslige Pradi

kener, at indlevere deres fori ge, paa det til nogle nye al- tiid kunde foyes nogle aldere,

Samling udkomme. HEr ren velsigne ogsaa de Ord,

som der tales, eller her lases, at de maatte vare nogen til

Opbyggelse og Opvakkelse, og dig, kiare Lasere, til no

gen

I

og hver andet Aar saadan <

! benhavn, den 6 Lextembr.

l 1740 ^.

S

-

' v

-r

> 5

-

, ^ - v

S - - . ^ -

^ L. ^

F .

> - '

' >

-' ^. ''>

> ^

i '

De imod ald Forhaabnina forekorn- mende Trykke-Vildelser vilde den gunsti­

ge Lcesere behage selv at corrieere.

^ Een Mistelig Lemres

Demste Tyemerke /

fornemste Gorretmng

og

ia tte Keflassenhed.

Betragtet

U een Mmdiken

Over Texten: ^Q. 20. v. 21.

Jeg vidnede baade for Joder, o Grcrcher om Omvendelse tilGU!

og Troe til vor HLrre JEsum Lhristum.

^vlde« i Roeskilde D om kirke ved vion^»

" i Lande-Mode d. 14. OQober.Lo.r7z9.

Af

Togn«»Pkcest ril Vor Frue tNrenighed udi Ri^bem hnvn, Stifts-Provst iScellairdsStift ,

Provst »vor E-kkelunds -Horrrd

ik d<

g' ft

* mendsttorit Lcere - Embedet fc baade er et v ig tig t og vanske- 2

P

k

v r

^ lig t Embede, saa er det dog, naarmand ved IEsu Naade rettelig foresiaaer det, et her­

lig t og velsignet Em bede; Jeg siger forsi at Lcere-LSmbedet er et vig tig t E m - bede, i henseende til de hsyvigtige Ting,

som en Loerere har at omgaaes med i sit . Embede; hånd har der at omgaaes med ^ h

Mennistenes Sicele, med deres Salighed; i ei det er ikke Guld eller Solv, ikke Perler eller h LEdelfteene,hand har at omgaaes med,men

det er Sicrle, de i Guds egneAyne saa hoyt- agtede Sicele,udedelige Sicele, Sicele, som med JEsir B lod ere dyrekøbte; i Cor.

6,20. D tt er ikke Mennistenes timelige ^ Velfcrrd, det er ikke veres Helbred, deres! si Liv og E r e , mm det er deres Sicele, hanv' s

har . d

S Z

z

har at serge for, deres Salighed hånd i alle rumlige maade maa see at befordre; det er ikke timelige Ting, fom varer kun en kort Tiid, hånd har at giere med, men det er sacsi danne Ting, fom ftrcekker sig iNdidM lam ge Evighed, saadanne Ting, fom det for- nemmelig kommer an paa, naar et Mmni- fte eengang flal doe, naar haNd ftal mede for Dommen: Ja ikke det alleene, hans Tilhoretes Srctle ere derforuden bundne ele paa hans Sicrl, hans egen Sieles Frelse be­

roer paa, hvorledes band omgaaes Med de­

res Sicele, Gud HErren siger ligesom felv ttl ham: Forvar VM M a n d , de M ale,

^ fta l vin S icrl vcr - ... . _ Kong. 20,39. GM vil og visselig eengang krctvc Regnstab af

ham, ikke alltene for hans egen Sicrl, mm endog for hans Tilhereres Sicele, hvis hånd ikke gier, hvad HaNd bsr, ikke advares den Ugudelige, og HaNd derover deer i sin Misgrerning,saa har hånd emgang et fvart

Regnstab at giere, Gud vil krcrve ven U guveligesBlov afhans Haanv. Ezech.

t z, ro. Som da Lcrre-vEMbedet i denne hen

5 j semde er et vig tig t Embede; saa er det og for det andttKgde je^) et vansteligt 2Lm^

' l

.-sn

>1,

> '

''I

>!

! »'

I . » ,

^Sll'!

c«

>'!

, --

!!! H! iH

r; 'IN!

" !

l i

! ^,!

^ s /

bede: Ieg vil intet tale om, at det ofte kand synes vanskeligt for een og anden,i henseende Li! det meget Arbeyde, og de mange Forret«

ninger, hånd har, i henseende til de kdMlige Vanskeligheder og Fortrædeligheder, lom r een og anden tilfcelde kand mode ham ; thi saadant vil den gamle Adam, detutaalmo- digeHierte gierne gisre alt for meget af,men nu vil jeg paa noervoerende Tiid intet tale derom; Jeg vil alleene tale om,hvor vanfte- ligtLccre-Mmbedet er for dm allerreedclig- sieLcerere, der selv er saa usel, saaaftnceg- tig, ftrsbelig, aldeeles intet, ja langt fra ikke nok t il disse Ting. 2Cor.2,16. Og dog har saa mange, saa mcegtige, og saa farlige Fiender iderig trindt omkring sigiher er ferst G a ta n , som visselig lurer paa en

§oererk,mecre md paa alle andre, jo vigtige«

re LEmbede hånd har at foreftaae, jo fleere Naadens og Naturens Gaver hånd besid­

der , og dermed maatte vcere i Stand til at gisre SatansRiae Afbrek,jo farligere strik­

ker ftal Satan visselig scette for ham og jo nreere umage ftal hånd gisre sig for at be- sncere og fange ham, enten paa een etter am denmaade; her er for det andet Verden, som Satans egen Brud og troe Medbiel-

perfte,

s

perste , hvor stal den ikke Wre sig megen m mage for at faae een Lcerere paa sin side, og.

til ar bolde sit Partie, vil hånd kun begyn­

de at stikke sig felv lige efter denne Verden, mand kand jee, det er ham at gioreomde Ting, som er i Verden, Rigdom , SEre, Vellyst; Verden stal da visselig flatere ham, hoylig Letakke ham, Verdens Born stal felv meget glcede sig yver ham, vcere vel fornoyet med ham, de stal meget elste ham;

thMcrden kand ikke andet end elske det, hendes eger er; Joh. 15,19. men tverti- Mod, begynder hånd at holde sig felv ube­

smittet fra Verden, drifter hånd sig til at si­

ge Verdens blotte ccrbare Mennister i deres Dyne, at de borer ikke Gud t i l , de maa forft fodes paa nye; drifter han sig til at vidne imod Verden, og sige: At dens Leeg Lystighed, TiidsSordriv, Vellyst oa Glce­

de er S ynd, Naferie og Daarlighed, een, som har Chrifti Sind og Aand,tager sig va- rederfor, han feer til, hånd undflyer saa- danne Verdens Ureenligheder: aPetr.

2 / 20. Drifter band sig (siger jeg) dertil, hånd maa da ikke vente andet, end at 10 Verden hader ham, foragter ham, ilde bag­

taler ham, ja bliver ligesom oprort imod

A z ham,

ham, derfor siger og Luther et Stoed: A t pradike Guds O rd, er ikke andet« end at oprore mod sig alle Verdens Helge- pe og all Verdens M a g t. Her er for det tredie hans eget A H d og Blod, den Kende, hånd veer selv idelig L sin egen Barm , den gier, at hånd ofte trattes, bli­

ver utaalmodig, er fardig at give sig tabt, tanker paa, om der er ingen Middel-Vey, om det ikke kand lade sig gisre, at hånd strå­

ledes kand tiene Gud, at han ikke stal forter­

ne Dievelen, paa det hånd paa saadan Maade kand begaae sig, og undgaae Korset;

Men omendsttent Lare-LEmbedet er(fom vi har hert) baade et vig tig t²Lmbede i Hen­

seende tilde heyvigtige Ting, fom en Lare- re har at omgaaes med udi sit LEmbede, faa og etsaare vanskeligt LEmbede i Hen­

seende til de mange farlige Kender, som en Larere, der i sig felv er uset og afmcegtig, har saa vel i sig, fom uden om sig; saa er det dog (sagde jeg) naar mand ved Guds Naa- de rettelig foreftaaer det, et herligt og vel­

signet ^Embede ; thi hvad kand vet vare Herlighedens H E rre, den HErre IE fn Ehristo, at vare Sende-Bud i hans Sted,

at

at!

dik

Ri

pr ta so

ka

§c

hc

al h<

hl

C h

0

e<

1

eeneste Oyemerke re. over 7, at kunde befordtehans Wre, atkundePrce- dike i hans Navn, og vinde S i K Mhans

Riige ; i den Henseende er det Paulusselv priser sit LEmbede; Rom. n, i z. ia hans

takker hamden HEcre IE lU Lhnsto, som haver niort hmnsicrrk, agtet ham Troe,oa sat ham E m b e d e t: Ja, hvad kand vel vcere ftorre Gloede foren retsindig Loerere, end naar han nu seer, at Gud grver ham Velsignelse i hans LEmbede^hand seer, hånd Frelser ved HLrrens Naade ey aUeenesig selv, men andre sieere, som h^rehami i Tim. 4,16. Hånd har joda herudi det, der kand opmuntre ham r all hansSorria, det, hånd kand glcede H over midt i all hans Bedrsvelse; DeSroele, Gud har givet ham, og som ved hans nnge Tienifteere vundnetilChriftum, hvor gwr hånd ikke meget afdem, hånd elfierdem m- derlig, hånd gleeder sig over dem hmteug,

oa hånd beder til Gud for dem u afladelrg:

Hansord tildem, og hans tanker om dem er fom Pauli fordum til deThessalomsenser, hvs er v s r t ^ ^ d , eller (6^K^>e, eller Roeses R rone, ere ikke I det for v o r HErre IE s u Lhristo i hans Tsikom- melse: rThess.2, i 9.

Og

A 4 hort,

r

hort, hvorledes Lcrre LEmbedetersaavelet v ig tig t og vanskeligt Mindede, som og derhos et herligt og velsignet Mindede, og vi paa denne Dag ere saa mange samlede, som ftaaer i samtne Mmbede, saa har jeg anseet det billigt, at tale noget om : H vor­

ledes og paa hvad Maade dette vores vigtige og vanskelige SEmbede kand, ved IEsnNaade,blive for os et herligt og velsignet Mmbede, og detiAnled

lM.ac

nmg af de vore nylig anforte Textes Ord, hvor vi seer Paulum, som nu tog afsteed fra Epheso, at vidne om, hvorledes hans Om­

fang og Opforsel havde vcrret i hansMm- .ede, all den Tiid, hånd samme havde fo- restaaet.

Jeg vidnede

baadt for Joder og Grcrker om Omvendel­

se til Gud, og troe paa den HErre JEsumLhristum.

T re Ting er her at merke:

i ( i k

^ (i ^ <

i. En Ehristelig Lcerkres eene- ilEnLhristelig Lcrreres fornem­

ste Forretning.

NI. Em

reneste L^emerkc rc. over Y

III. En Lhristelig Lureres rette Beskaffenhed.

§N 8 g L E ^

ke: Da er M det en Chnstcltg Lerreres Snemcrke, t Henseende ttl sig selv, at hånd kand faae Folses Yndest,og den eene,snavet

somden anden,kand roeseogbcremmeham.

O Nev! hånd veed, det er kun et stct Kiende- Tean vaa en Larerc, naar alle, mdogde

onbc wcstr ham; v « e d e r, siger derfor Lmedcr,Luc.6,20. PaulusviMosder-

L L X L M P

hånd) jeg endnu E e d e s McnpOme.

ver HLerrerne. i Theis. 2,4. Ikke heller er det een Chriftelig Lcereres Svemerker Henseende til sig selv, at hånd kand M ile

M

s-

' _{, >}> _1. >!

!i<i

> >

- i

-i!

tt r

!'!!i'

!Ni! >

s

E n Lht-istelig Lsreres

Penge og blive M ig ; thi Ager hånd strå­

ledes de Ting, som ham selv hFrer til, saa stager hånd ikke de Tinet, font ere IE su L h ris ti: Phil. 2,21. "Een af dem maa komme til kort derved, og lide derun­

der; vel er det saa, at en Chriftelig §oerere, som forkynder Evangelium, efter Guds e- Lyst, hans Glcede og allerftsrfte Forrwyel- gaaer fort fremt, og vandrer paa HErrens Veye, nu lever v i (uger derfor Paulus til de Thesstrlonicenser) efterdi I staae i Her­

ren. i Thest. z, 8. Ikke heller er det en Chriftelig Lcereres eenefte Syemerke iH seende til hans Tilherere, at hånd kc>

faae dem til at leve blot udvortes cerbar oa skikkelig for Verden, faa at de i alle Maader kanb vcere uden Forargelse, at hånd kand faae dem til at i agt tage noye den udvortes ters, naartuder, mat hånd kand faae dem til at bolde god Skik og Orden i deres Huu- ft, og uden Forsemmelfe lcrfe deres Morgen

og

o f c

l i

T llherere stal frelse reres Sxrle, saa maa de fedes paanye, re maa sorandre^deres

§ 2 « W S 7 S ^

dette er hans eenesieAyemerke iHenseendettl hans Tilhorere, at hånd kand faae M dem

til Chriftum, faae foreenet w n v e d ^

erraneyanv ^ ^ -

idvemerft,

bftadesigselv,dgdem , fsmh^re han,.

Apo'fttien Paulus i vor Dages M

!

l ^ ' ! 'i

1

! «,

! ^ e

i! 1i s !(/

s

-v

i

-

1

v

^ .i

E«r LhristelLg Lcereres

Grceker / for den eene saavel som den ande,r om Omvendelse til Gud og Lroe til vor H Lrre IE ftrm Lhri-

stum ? Hvi Prcrdikede hånd ikke i den Stccd noget,som Folk kunde have meereBe- hag udi, og som bedre kunde klinge i deres Orne? hånd vidste jo dog, at Omvendelse til stum, det havde de rkke Lyst tilathoreme- get orn, det vilde de snart blive kiede af^ ^o Sagen er denne, hånd saae paa det, som var forneden, for deres Ståle,, hans Ovemerke var kun at fere dem ind i dm sande Omven­

delses og Troes Orden, atdeidm samme kunde faae deres hynder forladte, blive for- eenede med Chnsto. oa faae

vwner riano jew deromvaa etandetStccd, nemlig: Ap. G.

,,

Han vidner der, at dette var just hans LErende, hans eenefte Oyemerke: At oplade de bUnd-s K/N--at de lade sig Omvende

Evlik, fra Satans N lagr lil G n d , at de skulle annamme Syndernes Forladelse, og faae Lod

Med dem, som cre Helligede ved Troen til Lhristum: Iafaaledesfeerviat samt­

lige

lu

oc n,

p! h

eeneste A'semerte over rt. 2.O. v. 21.

liqeAvoftlerne havve alle med hinanden et ogdet samme Syemerke, Apostelen Johan­

nes taler paa sine egne, og alle de andre A' poftlers Vegne derom saaledes: Det vr haveseet (siger hånd) det v i have HArt, det v i have beskuer, og det vore Ham der filede paa, det Livets O rd forkyn­

de v i ed er, derpaa vitser hånd, hvad samt- lig deres Dyemerke var, at I stuUe have sam fund med o s , og vor Sam fund skal vare med Faderen, og h a n s G M LhristoIesu: i)ob.i,,.8. Apostlerne frem­

stiller sig selv her i disse Ord, sonr de, dermd- byrdes havde Samfund og Deelagtrghed r

al le Evangelii gode Ting,i al le Guds Riges Herligheder, men alt dette forlanger de ikke, at have for dem selv atleene, ney,dc vil gierne unde andre med sig , I (siger de til dem) skulle have Samfund med o s , men at nu ikke nogen ftulle tcenke, at det var rtte u- lnagen vcrrd, at have Sarnfund med drste saartnge og og for Verden saa foragtede A"

postler, saa foyer dr fremdeeles i Ordene det­

te t i l : M en vor sam fund skal vare med Faderen og hans S M (Lhriftd I Lsu: Det er ikke Sagm (vil de sige) der stal gwre det, at I stal have Samfund med

!li

>?

i'.!!

> <"

'-i

!!

i'

?!

r

S

os, men det er Sagen I stal have Sam.

fund med den Tree-Eenige, Almcegtige, f.

a r stal boe i o s , vandre i o s , vcrre vor

Gud, oa v i iglen hans Folk: 2 Cor. 6, r ⁶. Set jaaledes stal vor Sam fund vcr­

re med Faderen og hans G ^n Lhri- sto IE su.

Nu jaa seer vi jo her klarlig,hvad en Chri- ftelig Lcrreres reneste D veinerke er t Nem­

lig hånd vil have Sicckne til Christina, og Chriftustnd i Sicrlene,det er det,hånd i alle Ting fornemmelig seer pna og seger efter,

hånd vil,at de stal haveSamfnnd med hver­

andre , og deres Samfund stal vcrre med

0A ^crlUjyeos Niigdom, som er i Chrifto IEsn, hånd veed hvor godt, hvor sodt og saligt, hvor herligt og ypperligt det er at tiene dm HCrre IE ,u Chrifto, at Troe paa ham, at vcrre i S a m

Nsye Mkandtstab med ham, at mand i alle

Til°

kr

c s il

eeriesie Oyemerke re. over ro.v. ri. 15 Tilfccldekand gaae til ham, klage sin Nod for ham, finde Hielp og Frelse hos ham, ja af hans fylde Lidelig tage Naade fo r Naade. Joh. 1,16. See! alt dette veed een Ehristelig Lcsrere, hånd har selv Erfaren*

hed deraf, hånd Daglig over sig deri; hvad under er det derfor,at hans Begiernghed og Lcengsel, hansAttraaog OyemerkeiHen.

stende til alle andre, gaaer og al leene derhen, atde kand blive deelagtige med ham i denne faa ftoere Salighed,at de kand faae Sam- fund med han; og deres Samfund kand blive med Faderen og hans GBN LhristoIEsu?

Anlangende det andet, nemlig: Eli

§hriste!ig Lcereres fornemste For­

retning:

ning , at Prcrdike Guds Ord, at for­

stade Guds Ord i sin eenfoldige Mee- mug og rette Sammenheng; thi vi maa

itke tcrnkc, at det altsammen strar er Guds Ord, som blinde og ubodfcerdige Mennister indblilde sig at vcere Guds Ord; mange tcenker, at alt, hvad der bliver talt paa alle Pmdike-Stoele, er Guds Ord, der er ingen

16 Eir Lhtisielig Lcereres

' Forsticl paa, (tocnker de) det er Guds Ord, i det eene saavetsom det andet: Men vi maa ! tage os vel vare, og give nsye agt paa; vift i er det, at den allerugudeligfte Lcerere ogsaa ! kand tale Guds Ord , hånd kand anfsre i mange Sprog af Guds Ord, hånd kand <

herudi undertiden vcere til Nytte og Opbyg' ^ gelse for em og anden, thi Guds Ord beho- z ver ingen Kraft afham, det har Kraft nok L ' sig felv, Paulus siger: Det er levende og <

kraftigt / Ebr. 4,12. men hvad i Naar <

hånd nu blander sit eget rblant, naar hånd, r si in Paulus taler,forfalffer Guds O rd ; ' s Cor. s, 17. Naar band efter sit eget kiode- <

lige Sind glor bvad Forklaring derover, - hånd felv vil, fee, saa er jo det, band taler,ikke § lcengereGudsOrdgnm det er hans egetOrd, j og de, som bore derpaa, har faa langt fra l ikke nogm Nytte deraf, at de jo snarere ta- ' ger Skade derved, og bliver forargede dero- - ver; som for Exempcl: Salomon taler et ' Stced om,bvorledesGudsVern ofte geraa« l der i uleylighed, kommer paa een og anden ' ' Maade i fare, men derfor ikke skrår fom ' Verdens Bsrn omkolnmer og bliver lig- ! gende derudi, Ney! De ftaacr op igien: ^ E n Retfærdig (siger hånd) tand falde '

gonge ^6 sp iglen, men ^>e

gudelige ffal falde om i Ulykke; Om rm en Uowvendt Lcerere ellet andet ugude­

ligt Mennifte vildt gisre sig Umage for der­

ved at beviise, at Guds Bsrn og undertiden Synder forscettelig, vet kand ikke andet vce- re, den Retfterdige falder fyv gange om Da­

gen, fee! faa er jo faadan snak dog derfor ikke Guds Ord ; ligeledes Pautvs taler et Stad om Joder og Hedninger, hånd viifer- atdeideresu-omvendte Tilstand ere alle li­

gegodt , og den eene har imet frem for den anden, deere, (siger hånd) alle Syndere, Hg dem fattes Guds B illede; Rom.

; ,23. Om nu en u-omvendt§oerere, eller an­

det ugudeligt Mennifle vilde giore sig Uma­

ge for dermed at beviise, at der ingen.Kor- stieler, eller bor vcrre imellem Guds B0rn og Verdens B s rn ; imellem dem, som time HErrenogikke time ham, ven eeNemaa ik­

ke voere bedre end dm anden, vi ere allesam- men Syndere, vi fattes dm Roes vi skulle have i Gud; fee! faa er jo faadan snak ik- ke derfor sirat Guds Ord, mm det snarere er Satans Ord, talt til hans Riges Fordeel og imerelle: OHErreGud! hvor bliver der ikke afdem,fom ere kisdelige,ofte talt, ja des-

B vErre!

ae

G avn.

N i byg er s til Sc vai G i son for verreoffentlig vrcediket meget, som har

Skin af at vcrre Guds Ord, mange blinde Mennister antager det derfor,og tager Ska­

de, paa deres Sroele derover, og dog kand al­

le de , som har Forstands oplyste Dyne, og har annammet Naade afHErren, lettelig diende, hvor vidt det strockker sig, nemlig: A t de, under et Skin afat tale vorHErres Ord

Al

Ord,

res Indkomster, intet tabe af deres kepu- har tstion og 2Ere, og for at naae dette deres a f

Maal, da ofte med deres eget Ord, og ve fal- jo fte Forklaringer, som de selv gier over vor det

HErres Ord, soger de at til intet gioredet, ha lom virkelig er vor HErres Ord, saa at det de om dem vel maa siges, som der ellers simr- Mo

He Naar jeg derfor taler om Guds Ord, font til

Lbristcli

en Chriftclig Lcrrere har at prcedike, saa den forstaaer jeg vervedGudsOrdnalt eller vrce- Sc DikeLstlaledes rLn,eenfolvige MeenMLdg kyr rette S M M M n g , ja talt eMproepiket em sMdes i Overbevisning iden H ellig Aand W ---!'' ⁰g

m i Kraft, at de, fomhsrederpaa, kand op­

bygges derved, og forftaae deraf, hvilkender er Veyen til Himmelen, og hvad, fom tiener til deres Fred og Frelst for deres Sioele.

Saaledes talte Paulus Guds Ord, hånd var ikke somde mange, der forfalster

Guds O r d , men hånd talteiLhristo, som afRetsindighed, ja fom a f G ud, for Guds Aasyn. 2Cor.2,17. Bister det og her iLomexren, hånd taler der derom, ey alleene i det foregaaende 20. v. der siger hånd: A t hånd havde intet forholdet af de Ting, som vare N yttige, hånd jo havde forkyndet dem, meii endog i

det efterfolgende 27. v. der siger hånd: at hånd ikke havde forholdet, at forkyn- de den; alt Guds Raad. See! faatedes rnaa en Cbrisielig Loerere prcedike Guds Ord, at alt hvad, lom er nyttigt - alt Guds Raad til Mennistenes Salighed, faa vel i Henseende til den Grundvold.som er lagt til deres Salighed, fom og i Henseende til den Orden, i hvilken de alleene kanderlange Salighed, det maa hånd altfammen for­

kynde dem, og ikke meere udelukke det eene, end det andet. Det er der intet , nor, lM -M atMnd formaner Folk

B - til

til Trom, oa tale^ofte om,_bvvrkdLs mand iMerMtfcerdragiortafNaade ved Troen, rnen band maa og tom_baird ellers kand) vifleMorlede^rnand flal erlange Troen; det er ker i kke nok. at band taler mmet om k u n ­ dernes Forladelse, men band maa oa (om uden bvilkm der er ingen knudernes ^ orla-

W L^M ^llersuPrLm derch^ .

Lilbsrere alle de Ting, foiuLreMLtige, alt AudsMaad Klares Saligbed. men l>and 'alleene siadrer for dem, og ilde bedrager dem.

Jeg vil intet tale om, hvor flet det heru­

di paa mange Stceder gaaer til i vore Tider;

de, somikke bar Syne tilatseedet selv, de d ikke bellc

kand ikke heller troedet; men jeg vi!alleene anfere et vidnesbyrd af Luthero om, hvor flet det herudi, endog strax efter reformatio­

nen,gik til paa mangeStceder i hansTider:

Der befindes(flger hånd) i Lårdommen fornenimelig deirne Feyl, at omend- f li- n t nogle prwdike om Trom, hvor­

ved mand fla l blive Retfcrrdiggiort, saa viiser de dog ikke, hvorledes mand fla l komme til Troen, og fast alle ude­

lader dette Stykke a f den Lhristelige Lårdom, uden hvilket ingen eengang

kand

ka stcke

dl al se,

Lk d bise n

te r

hd V

dl L kl k<

d

kand forstaae hvad Troen er; Lhrrsins >' siger i Luc. 24,⁴⁷* at mand skal pradr- i

ke Omvendelse og Syndernes Forla­

delse , men mange taler nuomstunder alleene om Syndernes Forladel­

se, nren lidet eller intet om Omvendel­

se, da der dog uden Omvendelse er in­

gen Syndernes Forladelse; jamiand ikke eengang kand forstaae,hvadSyn-

! dernes Forladelse er, udeN Omvendel­

se: O g derover (siger hånd fremdeles) bilder Folk sig in d , at de har Gynder-

! nes Forladelse, og blive sikre og Frug- tesl-se, hvilket er stirre S y " d og

! Vildfarelse, end alle Vildfarelser, som har varet for denne T id , og sandelig

^ det er at befrygte, at det sidste bltvev , verre end det f-rste. Match, r 2,45.

^ Ja naar jeg taler om Tuds Ord, som m ' Chriftelig Lccrere har at proedike, da, som , det er bekandt, hvorledes Guds Ord deeles -i . Loven og Evangelium, saa maa vi vel iner­

te, at en Chriftelig Lcerere har vel at prcrdi-

! ke Loven, for derved at fore Mennistene ind t

, deres Synds, i deres Elendigheds og dyve ! Fordcervelses Erkimdelse; thi ved Loven ^ , kommer Syndens Erkkndelse, Rom.

! B 3 3, 20.

z, 2O. M d M M rL H a x^a E o g M n e n v melLg ar preedMEvangelium. som ret, Dorved Sioelen alleene kand ^aienfedes, M rE re s Z W e rd iggiores. Omvendes og LrelkL; tbi i den Stoed: Der er ingen Lov given, som kand gLFre Lev nde, Kal. z, 2 r. saa heder det derimod om Evan- gelio: A t det er en Guds A ra ft til S a ­ lighed for hver den, fom Troer; Rom.r,

i s.saaledes precdikede Paulus fornemrnelig Evangelium, hånd prædikede i Evan- gelio Lhrisii usporlige Riigdom , Eph.

Z,8. somhandselvbekiender: heriLonrex^

ten siger hånd i 24. v. A t hånd Vidnede om Guds Naades Evangelio, ogidet sdlgmdt25. v. at hånd prcedikede Guds R ige: Og saaledes maa enhver Ehriftelig Lerrere fornemmelig prcedike Evangelium, og efter Pauli Exempel og Formaning al- trd beflitte sig paa at gi-re en Evan­

gelistes Gierning. 2 Tim. 4,5.

Jeg veed vel, at mange herover gior sig langt andre Tanker, naar nu deres Oyne forsi oplades, til at indsee og kiende den ab MindeligeFordcervelse, hvorledes defleefte Mennister den eene Tid efter den anden gaaer hen i Blindhed, ubodfoerdighed, Sik-

ker-

k<

h p

ti

o v

d

r r li

1

l

kerhed, Hofmod, Vellyst, Verdens Kierltg- hed, og dog midt derudi indbilder sig at Troe paa Chrismm, at trsfte sig ved hans For­

tjeneste ; ja naar de see det skammelige Misbrug afEvangelio, derhos den eene,saa- vel som den anden, har taget Overhaand ,M aemeenliq falder de vaa disieLankex; A t dike Evangelium for saadanneMenmfter, debliverkun verre dervedUb-estyrkesmee«

^eideres^ikkerhed og Ondskab derover,men saadanne Tanker eredaarliaeTanker, hvor,

Eoanqelmm kun bliv^ m E e t M n E -

^aad e^n C b rM ChnstrA-

^ sis^harprccdiketdet, o; detbaLMingM Fare for, at det skulle gisre FolksiM

« s

i ^

> ^

f t

;

' ^i

!

forstyrrer dem i deres falfteM M H H :

Det er sandt, naar mand vel siger Menm- ftene, hvorledes de faae deres Synders For­

ladelse og blive Retfterdiggiorte ikke ved de- res egne gode Gierninger, men alleene vev Chrisii Fortjeneste og af Guds Naade (tht dette er Kiernen af Evangelio, dette siaaer fast strå lcenge Verden siaaer: V i blive Retfærdige uforftyldt afhans Naade,

B 4 ved.

i >

^ >

EnChnstekig Lsreres

»>.

Ved den Forlosning, som er i Lhristo IE s n Rom.? ,24)ikkedesmmdre,naarLce- Jerne altid taler herom, stedse driver herpaa,

va doa ikke vitser den Ordm - .... ....

man fsrst maakiende stneSnuder oa fele im

6-^raad og manae Taarer, inden MM kand erlanae den Retfoerdtabed, somaielder for M rd , inden man kand tramgeigiennem.. oa

overaaae fra DodevM Livet.

delftf men doa inaen.Omvendelse, mnstet dM to a fK eserenftlv i Luc. .24^ saa fast ere samlnenfeUde^ at de ikke. maa adUlles:

Raar haild prcediker Christum, hvorle­

des handergiort Menniskene afG ud t il Retfcerdlghed og Gienl^selft/iCor.

r, ;o. men ikke hvorledes hånd er giort og bor gieres den: til VLisdom og Hellige

^ Mgelmm. darilstaaerieg, ... ...

M e, de kandda ikke andet end bestyrkes i de- resOndstab paa saadanMaadeMen seeidet

er jo ikke at prcedike Evangelium, det er jo

ar h k L

i

l

< l

reneste Oyemerkere. overE 2v. v .ri rs at prcedike et andet Evangelium Gal.

i, 8. end det Chriftus ogChnstt Apoftler har Prcediket: ^Zrnovms en gammel i^eo-

1o^{^ 8} liv

er A a r L M i l ^ l M M E M m M e u ; O q ^ e n M g e ^ rs in . en anden gammel

^keologus, M E M ie v L lm E v a n - M i M : A M M k M E M M G M

bander aiort ^ ^r^t-f/vvdrabed ai»rf §g bsr gisres^ e u rE W is a t ^ ilm t t t g T ^ h r if t u n i det nrand prædiker ham, hånd siger: det er at op­

digte sig selv en ny Lhristum, den rette Lhrisius, siger hånd, er ikke der, hvor

tli/ HI Hin E iiI^

ler raabte lutter Lhriftus,Lhriftus saa waa dog det Mm m ffe, som ikke afla.

der fra Synden, men bliver r sit forn- ge onde Vcesen, hånd nraa fordom­

mes (siger hånd) nred sin ny Lhrrsio:

Men derimod, sagde jeg, hvor Evangeli­

um kun bliver prsdiket som Evangelium, paa den Maade, som Chrisms og Ehrsiir . Apostler har prcediket det, hvor det bliver

prcediket ikke i O rd alleene,men i R^raft

B iden

i den Hellig A and, og i Overbeviis«

ning, iThess i, 5. aldrig stal nogen Sioel kunde blive sikker derved, tvertimod, dLLru- Knorer, jrger Luther, detForstyrrer Folk i deres Sikkerhed, de, som ikke pil finde sig deri, de visselig steder sig derpaa, og besvccr- ger sig deroverja hvor Evangelium kun bliver prcrdiket som Evangelium, enLoere- re gier en Evangelistes ^terning, deeler Sandheds Ord rettelig, der er ingen anden Ven om for hans Tilhorere, enten maa de blrve bedre eller verre derved, enten maa de lade sig vinde til Chriftum og omvende sig, eller og maa de opscette sig derimod, og tale ilde derom, steer det ikke altid aabenba- re , det steer dog hemmelig; tmodftaaer de selv Evangelii salige Kraft i deres Siele, at det ikke kand blive dem en Livs Lugt til L iv e t, de kand dog ikke ilnodstaae eller hindre dets meget bedrøvelige fslge, at det jo bliverdemm d§ds Lugt tilD -d e n :

sCor.2,16. - ' ^ '

Verdens Bsrn, saadanne, som har for- hoerdet deres Hierter, aldeles ikke vil Om- vende jlg til Gud, kand derfor og gandste vel fordrage, at blinde Ledere proediker Loven for dem; thi om de end undertiden truer

r na a S e

L

l r t

O

l t4

reneste ^em erkerc.-ver ro. v.2i. 27 ^ dem, haardeltg straffer dem, saa dog man­

den Tid igien trofter de dem, og midtderudi tl-Eerer de dem altid, soltt sande Chriftne og gode GUds B orn; men kommer deri­

mod een Sandheds Loerere, og prædiker E- vangelium for dein, forer dem ligesom i kni­

be, enten maa dejelv blive intet, ogsomfsr- tabte Sundere antaae Cdrisinm, atde DW MLeMige; eller og,om de selv nil vae- re noaet. da bliver Ebristus dem intet nyt-

tesia. og de fortabe t see! det kand de umue- lig fordrage, siden de har ingen Lvft til det fsrfte, og de vil ikke gierne vide det sidste, der- pverfalder detgemeenlig derpaa ud,at de be­

klager dem over , at de faaer ikke Trost nok, deres Loerere er ikke Evangelist nok, hånd

gandste fordommer dem: Men Sagen er denne, siden de selv ikke vil finde sig i den Orden, at de kand undgaae fordsmmelsen

og erlange Salighed, saa er det deres eget >

Hierte,der fordommer dem: i Joh.Z,20.

V i maa derfor noye merke, hvad det e.

gentliger, at prcedike Evangelium, (jeg ta- lex^erom Evaitgelio iFnvitloftigere For-' stand ogEemng^ M g den Maade_^som C H M n s A ^ E h e ro m i Marc. 16,15.

hvor handMbefaler sine DiscvlevLt^roe-

' '

1

'

!

!-

!

t

j

11

diko

dike Evangelium for alle (reature) A' postelmPaulus vitser ost Texten med kla­

re Ord, at det er ikke andet, end at proedtke Omvendelse ril Gud og Troe til vorHErre IEsum Chmsumr, jeg vidnede (siger hand)om Omvendelse til Gud og Troe t il den Herre Iesum Lhristum; Memin«

gen er lkke dene, at Meniskene forsi ved deres fsrft komme til Christum,og troe paa ham, saa at Omvendelse skulle kunde gaae foran, og Troe paa paa den Herre IEfm n efter nogle Ugers eller Aars forlob stlllie fslge bag efter, o ney r det var en stor Daarlighed at tcenke M t ; men det er Meeninqen, at naar nnvor HErre kalder Menniftene til slt Nrge, ved sit Ord og ved sin Aand arbey- der paa deres Siocle, saa maa de, saadanne som de ere, r deres SlMders, i deres Elendig- beds og dybe Fordcervelses bodftrrdiqe Er- kiendelse, i den sande Omvendelses Orden, som fortabteSyndere gaae lige til denHerre

^esum,og vedTroen antage ham,see!saa bli- 0^ epalleencfaaer og F E M M L lG u d s S L n s B lo d s io n r er

L L2

A.

s i

gV

k c

1l i

reneste O^emerke rc. -ver r v .v .ii. 2 -

forbunden, dem blw^rWevketLhrlftr g M d s m w M h e L rM ^ Ia lle ^ e T m g ,

lom b^rer trl L m E G n dfryntighed, 2 Petr. 1,;. og saaledes faaer de afhanr Herren baade Retfærdigheder og

Styrker. Es. 45,24.

Seelhvor der er ingen jaadan Omvendel­

se til Gud og Troe til den HErre IEsmn gaaet for, der er ikke, ja der kand ikke vcrre nogen sand Ehriftendom; et Menneske maa besidde alle de udvortes Dyder, som kand optccnkes, hånd maa vcerenoksiiascedelig, stikkelig, cerbar, cerlig, redelig, medlidende

og gavmild, hånd maa ove jig i Bsnnen, og iagttage den udvortes Guds Tienefte paa det flittigste; er ikke Omvendelse, til Gud og Troe tilden HErre IEsum gaaet for, yg lagt til Grundvold i hans Hierte, da for E>ud ikke andet end glinsende Svnder, m slemVedersinaaeligbed. Skarn o g ^k a ' Z H H h il. z, ⁸. har hånd M im sand Oim vendelfts Ordm,vedTroen antaget dmHer- re Iesum, saa er han med sine hefte Dyder, med al sin udvortes Ehriftendom ikke andet

end

En Lhristelig Lcereres

end en vel vvntet^Sedning . en hellig

»icevel.

Id e n henseende er og Omvendelse til GUd og Troe til den HErre IEsum det eenefte, lom alle PaLriarcker og Propheter fra Verdens Begyndelse afhar talt om,det er det eenefte Johannes den Dolme fira vel fom Chrisms selfhar prcediket om: Om- vender eder og troer LvangeliorMarc.

i v. r 5. Ja (Omvender eder rhi himme­

riges Rige er nser: Matth^Z.v.2.Matth.

4. v. 17. det var som den Text de forklarede allevegne; ja det var det eenefte Chrifti D i­

sciple,efter deres Mefteres Besalning,stutle drive paa, de ftulle, ftaaer der, prsedike i hans N6vn 1 Omvendelse og S yn ­ dernes Forladelse for alle Folk. Luc.

24 V. 47. vi finder derfor og intet i den gand- ste Hellige S krift, som jo paa Nogen maa- de hid kand henseres - ja mere: vi finder in­

tet Menniste paa Jorden - som kand sige:

saadanne Ting behover jeg ikke; lad vare et Menniste allereede har giort Omvendelse fra dsde Gierninger - lav vare det er kom­

men Med ham til Troen, saa at hånd kand sige med Paulo: jeg veed, paa hvem jett

»roer 2

Tim.

nol ha er, ha ud see dei

te!

ud dei

ne ge sti ni

ai h

r, N

ti

a

eenesie A^emeekere. over ^§t.LO.v.n. Hi rwkatgisre,athandkand bevare Troen,at hånd kand voxe i Troen ? Meener hånd det er en Ringe Ting, en lcct Sag, jeg frygter, hånd veed ikke endnu,hvad Troen er,hånd er uden for det altsammen. I den henseende seer vi da her,Paulum udenForstiel for Jo­

der og Grceker, bestandig at Vidne om det­

te ftlfsamme, i hvor mange der end just her­

udi forargede sig over ham, i bvormange der end just herover ansaae Paulum for en Rar, en Daare, som hånd og paa sine eg­

ne og de andre Apoftlers vegne herom self si­

ger : V i prcedike den korsfceste Lhrsi stum, fom er Ild e rn e en Forargelse, l men Grcrkerne en Daarlighed i Cor.

' i . v. 2z. faa kand det dog altsammen intet

! anfcrgts ham, hånd er stedse sig self liig, og

! han skammer sig ikke vedLhristiEvan- helium: Rom.i. v .t⁶ . Jeg vidnede:

(siger hånd:) for ISder og Grceker om Dmvendelfe til GUd og Troe til den Herre JEsum ; saa seer vida afalt dette, hvad en Chrifteligbcereres fornemmeste for- i retning er og altid bor vccre,nemlig:at V id

^. tteforenhver,oMOMvendelsetilGnd'0cTroe tilden Herre JEsitl«, dette kand Verden allermindst fordrage, og just dette har hånd

al

E tt LhrisiclLg Loreeres

allcrmeeft at drive paa; Apostelen Paulus diste T in g : jeg rådnede: (stger hånd) om Mmvendelse til GUd og troe til den Herre IEsum? hånd dermed endeel vil til- kiende give, nt det ikke staaeriMM^Lcere- res M ast, at omvende Mennistene^-Lller stienke demTroem o nev! band alleemMsa

P M L M lM te d e ^ ^ M s ^ M d L d e , deelvil ogPaulns ved det hånd bruger dette Ord,og siger om enEhrifteligLcerere,at hånd stal vidne om Omvendelse til GUd,og Tro ril den Herre IEsum, dermed vil hånd til- kiende give:at,omendstiont Verdens Born vil nodig hore meget tale om disse Ting;

thi de synes, det er saadanne Ting, som de ik­

ke behevcr , hvad Omvendelse angaaer, da tcenker de, at de loengesiden har omvendt sig, de behever ikke nu fsrft at omvende sig, hvad Omvendelse i Tor de vel sige, ellesshvoc-

med stuUe v i omvende, M a l.). v. 7.

og

St v rr r

8r s

c c

1

c1

1

! t

eeneste G^emerke rc. -ver 2.0. v. 2. r. zz

- — . » > ... —

S vg hvad Troen til den Herre IEsmn er an- 0 gaaende, da synes de, at de har og derafnok r tilforn, og da var de siette Chriftne, ter de

; vel sige, om de ikke troede paa Chrifmrn, de r vil derfor i dm Stoed heller hore noget an-

- det, noget fom bedre kunde kildre dem i §>r- - nme,noqetklygttgtogHoytravmde;No.

r i get fom ikke kand rere deresHierter,etter for- r uroeligedem, men detalt fammen uanfeet, e saa maae dog enChriftelig Lcerere idelig dri- 1 ve herpaa, kand hånd ikke giore andet, faa

r maae hånd dog aflegge sit Vidnesbyrd her- t

e sum.

d Em Chriftelig Lcerere begriber felv, at, o om hånd nok faalmge vilde cririlere og mo-

l- raillere, faa kand dog ikke een eenifte Sicel u frelses derved, faa forgieves fom det er, at l; ville sige til een Dod, hånd stal ftaae op,

hånd stal arbeide, hånd stal giore det og a det, ligefaa forgieves er det og, naar maud l, har med Mmnister at giore, fom ere dsde

v i Synden (thi faadanne ere jo de allerfleste

i vore Tider) at mand vil moralisere for dem og sige, de stal giore det og det, de stal

g C leve

om, yand maae ester trempel irre

aflade akoidne for enhver om Omven-^ . delseMtSUd og Troe ril den Herre I e . ^ ^

Ett ChrisielLg Lcereees

leve saa og faa, de arme Menuiffer kand jo intet, de har jo dertil af dem selv ingen Kraft, de kand jo uden Lhristo intet gi§re , Joh. iz, 5. Mand maae derfor ft-rst fore dem til Kilden , til den HEr- re JEsum Christum, Lmdm,, derMene kM d o p M M D ch e ^E L o L e , solden der^andMnkedenN)etLiv, solNLvafGUd,

vvk ^n rrre , Rom. 6 , n ; mand maae forjt fee ttl,at hans guddom­

melige l^ ra ft kand blive ffienket dem i alle de T in g , fom HFrer til Livet og Gudfrygtighed. Jden Henseende lader een Cbriftelig^cerere altid dette vcere fom hans Hoved>Sag, hans fornemste Forret­

ning , at prccdike Chriftum i Omvendelsens og broens Orden: Ja meere, em Christe- lig Lcerere begriber stlf, hvor nodig Menni- stene vil ttl at sinde sig i Omvendelsens og Troens Orden, de vegrer sig derfor,saalmge de kand, det hofmodrge og stolte Hierte.de afNaturen har inden i sig, vil ikke gierne, atde selvstal vcere mtet, og som arme og fortabte Syndew blotte og nogne komme til den HErre JEmm, og krybe i Ydmyg­

hed ttl hans Kors; Synden har de alt for kiccr,

io

n :t

»r lt

U r r r u

6

e-

«

l- g»e

>e leS

>r kV

terne henger fasi ved, vil de faa nedia ttl at gisre sig les fra ; derfor har og. en Ehrisie- ug Lcerere faaledes at prcedike Evangelium og Chrisii ufporgelige Rigdom i Evange- lio, at hånd viifer Mennisiene, hvor sioer vetdem

ter er, hanvilsiienkedem, ja at han viifer dem den overvcettes siore Naades og Her­

ligheds Rigdom, der er i Chrisio I^ fn , at de engang kand faae Lysi dertil, blive be- gierlige derefter, og da derimod agte alle Ting for Skarn og Skade.

Men sial nu m Ehrisielig Lcerere fee no- M velsignet Frugt af sit Embede, og ved kvangelil Prcrdiken vinde Sicele til <^Uds

Rige, d a e r^ttM s i^o g M n m m ie lig .M -) LLden^at ban flittig beders Paulus i

Lontexten lcerer os det med sit Erempel, hånd ey alleene ofte tilforn havde bedet for

disse sine Ephefer, een Prove derafkand vi i fee i hans Skrivelfe ttl dem i det z die Capi-

tel fra det 14de ttl det»9de Vers, hvor hånd selv siger om dem: Derfor b§yer ject mi*

n e ^n c rfo rv o r HErres I E f u Lbristi

C s Fader

Z6

Fader, afhvilken al Faderlighed kal­

des L Himmelen og paa J o rd e n , at hånd ftal give eder efter sin Herlig­

heds Rigdom / at I kand blive mceg- telig bekræftede ved hans Aand i det indvortes Mennifte,at Thristus kand boe formedelst Troen i eders Hierter rc. Men hånd og nu til Afsteed falder paa sine Bmcr og beder med dem. v. ?⁶.

Ja vi seer der af alle Chrifti Avoftlers Erempel, hvor ivrige, hvor alvorlige og uafladelige vare de ikke i deres Bonner ttt GUd, som for dem selv, sira og for deres Tilhorere, de hsrte aldrig saa snart, at der var nogen Sicel, der var vegyndt noget got hos, de 10 ftrar i ydmyg Bon andbefaiede vorHErre dm samme til Beftandiahed/ oa meere Fremvext i det Gode; Paulus og Tiinotheus faaer ikke saa snart Tidende om , at nogle i Colossen havde taget ved Troen, de jo ftrar fra den Tud afindflutte- de dem i deres Bonner; saaledes lyder Pau­

l i egne Ord derom i hans Skrivelse til de Eol. i Eap. v. 9--14. Derfore lade v i ikke a f, at bede for eder, fra den D an vi det h -rte , og begiere, at J maatte opfyldes med hans Viltres Erkierrdeb

se

s

<

1

1

se i al aandelig VLisdom og forstand, at I kunde omgaaes vardeligen for Herren til al Behagelighed, og vare frugtbare i al god G ierning, og voxe til G Uds Erkiendelse, styrkede i al Styrke efter hans Herligheds Lxraft til al Laalmodighed og Langmodig- hed med med Glade rc. Saaledes een- bver Christelig Lcerere, band omgaaes i- delig og uafladelig med GUd i Vennen, Venner og Forbenner andseer band som den vigtigste Deel af alle hans Forretnin­

ger ; hånd beder for dem. som ganer sikkre ben ubeknmredc terdcre^^alighed^- at ver drage dem med megen Skaandscl, vcekke dem op af deres Sikkerhed, og forstyrre dem i deres falste Roelighed, at de da em gang kunde begynde at forarbeide deres e«

gen Saliggisrelse med Frygt og Boevelse.

Hånd beder for dem, soineropvagtafmes

ChristiDag; hånd beder, at de ikke paa nogen Maade maae blive hindrede i at sege

C z IE -

i '

! !

' i

>

H

E n Christelig Lcereres

'

:

'z i

me Naade ril at gaae, som Fortabte lige hen til den Frelsere, som er kommen for at Mre saligt alt det, som er fortabt; Ja

M d M e rM M i^ M n M ! stgUri^aa-

!! at de altid maae blive iNaaden ogsied-

I

«

2Esu MWMkWimelse. For det andet er og dette fornedent for en Christelig Lcere- re,at hånd er tt ret Exempel for Hiordcn, som Peder taler » P tt. 5.V. z. Paa det at de, som altid seer mere paa hans Van­

del end de horer paa hansOrd,kand forstaae, at der er roet Overeensftemelse imellem beg­

ge , Dg at hånd ikke med det eene selv gier det andet til intet, saaledes seer vi her i c^vmex- tenVers >8 og is.atPaulnsselv beraaber sig paa sin Vandel: I vide (Siger hånd) hvorledes jeg haver varet hos eder den gandske Lud over fra den fyrste D a g , og hvorledes jeg har tient Her­

ren med al^dmyghed og megen gr'aad og Fristelser; jaPaulnsmaaevelsiqeom sine tilhorere:I vide hvorledes jeg har vceret hos eder; thi tilhorere veed visselig altiid,

hvor-

hn he r

e r

r

<

ct

hvorledes deres Larere er hos dem, de seer aa aiver nsne anl , meget derefter ogg

hvor er det tkkc derfor r»

en

men hånd

> ! e >

, ^

I ' ; c-.

M

l

Z S Z W L H k .

derfor taler Paulus ide anfotte Ord om Vdmvclhed, om megen Graad og fristelser, hvilket altsammen T-crdens ftikkeliae, men dog kedelige Mennifter, veed intet af; ja i i Tim. 4 - v. ir. ^>nser hånd fornemmelig de Ting , ^erudr een Cbriftclia Lcerere ber vare et Exempel for Hiorden,nemlig: I tale, i O m ganges, i fa r lig h e d , LAand ogT roerA ydft'

5

V

'

i

i r

!

!< ' i

rmnatdcmv og, snnvwrmu^u^^^f

sig enhver Smls Tars og L ra n g a n .r^

C ⁴ «

4 ^»

Særdeleshed, saaledes seer vi her i Lon- texren,at Paulns havde ey alleene prcrdiket offentliganen endogHuus fraHuus,v.2o.

sige: hånd var rem afatles Blod, v.21.

saaledes og enhverChristeligLcerere,hand la­

der det ikke vccre dermed nok, at hånd paa visse Tider offentlig kand holde en Prcrdi- ken, at hånd for Resien intet meere stulle bekymre sig hverken om den eene eller den anden, o ney! saavidt hans T id , hans Kromer og andre Omstccndigheder, hånd siaam vil tillade det, saa lader hånd dette vccre sin glcrdeligsie Gierning, sin fornem­

ste Forrerning, at hånd kand befoge sine TilhorereideresHunsi, helsiden,, hvilke vor HErre selv visir ham Veyen til; hånd lader dette vccre stn glccdeligfte Gierning,sin fornemste Forretning, at hånd kand tale med dem om, hvordan det staaer til med de­

res Sioele; thi da forsi kand hånd saaledes efter Pauli Orddeele Sandheds Ord rette- er vg dette svrnHden ivr en E()ristetig §cere- . re, at hånd ikke er bange for A o rs og

Li-

Lil sti.

der sire

lue Ac

silrei sinW ha Kc

siti be

f t

al do de siral

o<

h^

a ti

seneste Oyemerke rc. svek ro.v.ir. 41 Lidelft, men med den HErrcs IEsu Chri- sti Sind altid har bevabnet sig til at tage derimod, og taalmodig finde sig derud:, saaleedes sterviheri Lomexten, at Pam lus, ilandseet hånd vel vidste, ja den Hellig Aand selfvidnede,atBaand ogTrang-

sel biede efter ham i Jerusalem,V.2Z.saa reiste halld dog driftig tilIerusalemrsaaledes og en Ehriftelig Lcerere, em, son: gaaer fin Frelseres LErende, hånd veed, at hvor hånd kommer, saa bier der efter ham snart Kors og Lidelse, snart Logn og Bespottelse, startVerdensHad og hemmelig Efterstræ­

belse hånd maae vandre i alle Maader saa forsigtig, son: hånd v il, hånd maae giore

alle Ting saa vel, som hånd kand, det er dog altid ilde, Verden har altid noget at dadle derpaa, noget at tale ilde om ham for;

saa det derfor og er daarligt, at ville tanke, at om cm Ehriftelig Lccrere var forsigtig, og brugte ?ruciemi³ LcclesiLliica, som hånd burde, saa stulde hånd paa saadan Maadevel kunde undgaae Korset; o ney!

Jeg ttlftaacr vel, at hånd ved Hyklerie og sillst Klogstab kand undgaae Korset, men aldrig ved nogen tilborlig, og i GUds Ord tilladt Forsigtighed; thi saa lidet som GUd

C 5 og

tza Oievelen, saa lidet, som E()kiM⁶ l)A

^elialkandbesiaae med hverandre, lrgesaa lidet kand og det gaae an at tiene GUd og vrcedike Sandheds Evangelium, og dog tillige vcere uden Kors og kunde behageVer-

at prcedlke GUds O rd er M e ander, end at oprore imod sigDievelen og at

alt dette veed een Chrisielig Lcrrere, derfor resolverer hånd aldrig til at prcedike GUds Ord, hånd jo er berced til at lide Ondt, og er fterdig til at paatage sig Korset, derforer Det og, Paulussammenfeyer begge Deele, naar band siger til Timotheum : Lrd

O n d t, csidr en Evangelistes Gttc>

nintt, rT im .4, 5.

Anlangwdedetzdie, nemlig

en L y w stelig Lcrreres rette Beffaffenhed/

da er det een klar og aabenbare S ag, Pam lus vitser os det og med sit Erempel, at

hvem, som vil foreftaae Aandens Embede, band maae selv have annammet den Hellig Aand, hvem som med nogen ret Velsignel­

se vil prcedike Chnftum for andre, yanv maae selv rettelig kiende Chriftnm og elste ham, hvem som vil vidne med tilborttg

Frr den

selv alb kar pa<

ten hai

hai del vcr geUg dr

de se' C

6,

d C

o d t

--- " z Troe til M d maae

, ! '

- t

>/ zl- o

e -t

tm band er i Naade eller uden Naade,enten

8

-

S L S D «

L L 2 L

B B s s i s i ' - K W

driste sig til atforsvare dtt °ffcmsig .2>e!c>.

der ikke at negre, at,° G U ds O rv > s«

selv er levende og kraftigt, E l > " ^ ' Christus siger: det crLevog A«nd, J ° 1-

detLrccnaer ikke til K r E RaMdre. Men V K « V m m m v e n d t , mugudelrg oq kiedelig Lccrere, monne hånd amd ftrce diker GUds Ord rettelig ^ M onm hand al-

tid pradiker det i sin eenfoldtge Sannnm-

hceng og rette Meening saaledes, at de, som horer derpaa, kaud opbygges derved, og forftaae deraf, hvilken der er Venen til

^immelen, og hvad, som tiener tilderes Raad til deres Salighed i O ney ! denbe- drovelige Erfarenhed loerer os langt andet,

^mkkerafGUdsOrd, hvor ofte forfab ftcr hånd ikke GUds O rd L 2Cor.2,17.

(Manden at tale paa er Lagen af de onde Verts-Huus Moend, der forfalsker den go­

de V iin og blander Vand deriblant, saa der hverkcn er Smag eller Kraft derudi) hvor ofte gier hånd ikke efter sit eget kiodelige S in d , og at hånd ikke stal nodes til at af­

sige Dommen over sig selv, hvad Forkla­

ring hånd selv vil over GUds Ord ?

le L ^n o M S W ker afqudelige ^ 55-r^sa"

tilafderes eget, naar de selv gior Forkla­

ring over GUds Ord, da oste er de til ingen Nytte,

N Mi xicUc

rel til de ve su Otil

f t

ve hl

f t