Aastrup Kro
Af: Olga Pedersen
Grundloven i 1849 gavbl.a. adgang til fri for- samlingsret og behovet for steder hvor man kunne mødes opstod. Der blev derfor i årene
derfulgte, opførtenlangrække kroerogsene¬
re forsamlingshuse over det ganske land. Et
resultat af denne lovgivning blev, at huset Borgergade 125, Aastrup, i 1856 blev opført
somlandevejskro.
Kroen var oprindeligt egentlig ikke tænkt
som et udskænkningssted for byens folk, men
som ethvile- ogmadsted for rejsende, og sog¬
nets egne folk brugte de første år, trods den
nye rettilatforsamles, slet ikke kroen, detan¬
sås ikkesompassende,atordentligefolk gikpå beværtning.
Detvarderfor heller ikke nogen guldgrube
at være kromand og ejeren levede da også af
det landbrug, der naturligt hørte til ejendom¬
men.
Først efter nogle årtier, og måske som en
Aastrup Kro i den oprindeligebyggestilfra 1856. Postvognen fra Holsted. Yderst til højresesKroejerPeder Nissen Grunnet.
Fotoomkring1900.AastrupSognearkivnr. 974
Aastrup Kro
følge af,atder indrettedes købmandshandel på stedet, og at i al fald sognerådet begyndte at afholde deres møder i krostuen, begyndte den
lokale befolkningatkomme her.
Aastrup Kro blev opført af bygmester Jes Nybro Jørgensen, Bolding, der tillige opførte
en lang række gårde i sognet. Kroen blev de førsteårforpagtet ud tilforskellige,f.eks Hans
Christian Elley, der dog ikke klarede sig så godt, og som ofte måtte låne brændevin hos
naboerne.
I det hele tagetvarkroen ikke nogensærlig god forretning, og den blev da også hurtigt
udvidet med høkerhandel, der i begyndelsen foregik dervedatendel af skænkestuenogkæl¬
deren blev lejet ud til høker Mads Hansen
Schmidt fraVejrup.
I 1871 overtogJes Nybro Jørgensens sviger¬
søn PederNissen Grunnet. I hans tid blev der indrettet en egentlighøkerhandelog postind¬
levering, hvilket bidrog til, atforretningen gik
bedre. Peder Nissen Grunnet blev på kroen
indtil han i 1904 gik på aftægtog byggede et mindre hus.
Efter hamovertogIver Peter IversenAastrup
kro.Hanvar en driftigforretningsmandsomtil¬
lige med krovirksomhed og høkerhandel sup¬
pleret med landbrug, udleje afenbygning i kro¬
ensbaggårdtil slagteri, udlejede rejsestalden til
ennabo, der herindvejede svinogkreaturer til levekvægsmarked i København. Selv rejse han
med dyrene til hovedstaden og vendte hjem
medforskelligt isenkram, de ersolgtes påauk¬
tion irejsestalden. En kunde beskrev i 1907en sådan auktion: »... dersolgtesendelkreaturer
og8cyklertil priser fra 62 kr. til72kr. Jeg købte
enemallieret vandkande til 30øre ...«
Krostuen
Hvordanså der ud i kroen? Nårman kom ind afdøren stodtolange skænkeborde tilvenstre,
110
til højre havde købmandshandelen sin plads.
På etaf de store skænkeborde stod en tobaks- dåse. Det var en almindelig trækasse med to
rum, det ene til tobakogdet andet til udkras- ning. Enhver besøgende i købmandshandelen
eller krostuen kunne fritbenytte tobaksdåsens
indhold ogbeggerumblev ligemegetbenytte¬
de.
På det øverste afskænkebordene stod altid
en bakke med en flaske brændevin, en flaske cognac, en flaske rom og til tider en flaske gammel vin. Forlangteen kunde nu enpunch
fik han serveret en halvkop varm kaffe og en
sukkertop, hvorefter det blev hans egen sagat blande den drik deri han fandtpassende, ogi
den mængde han nu mente en punch skulle
blandes foratsmageham.
Ensådangenstand kostede 10øre.
Seks halve stykker pålægsmad kaldte man for en portion smørrebrød. Brødet var godt belagt med hjemmekærnetsmør oghjemmela¬
vet pålæg. Prisenvar 35 øre pr. portion, mens
en kop kaffe med brød, dvs. en tallerkenfuld sigtebrød ogal den kaffe man ønskede, koste¬
de 25 øre.
Brændevinen var billig og i slutningen af
1800 og begyndelsen af 1900'årene et stort
samfundsproblem.
Afholdsbevægelse
I 1879 stiftedeman iVejle den første Afholds¬
forening i Danmark, hvilket blev starten på
flere ogflere af slagsen. I Aastrup sogn opret¬
tedes, sikkert omkring 1880, en afholdsfore¬
ning, der bar det flotte navn »Aastrups Frem¬
tid«.
I begyndelsen af det nye århundrede førte forskelligegreneaf afholdsbevægelserneenret agressiv agitationoverfor den enkelte,og man koncentrerede sigom at øve pression overfor lovgivningsmagten.
Aastrup Kro
Aastrup Kro efteren ombygning efterat Iver Iversen havde overtagetden i 1904. Yderst til venstreen bagervogn fra
Holsted. Midt i billedet med den hvidejakkeseskreaturhandleren, derbenyttede rejsestalden somauktionshus. Fotoca.
1906iAastrup Sognearkivnr. 1351
Et resultat af dette var, at der i 1907 gen¬
nemførtes de første kommunale afstemninger
om, hvorvidt der skulle gives bevillinger til
kroer oghoteller til udskænkning af spiritus.
I Aastrupsognfandt ensådan pressionsted
fra både afholdsbevægelse, Indre Mission og
enkeltpersoner og i 1907 formåede man
Glejbjerg Brugsforening til at stoppe ethvert salg af stærke drikke fra forretningen i Grene.
Måletvarimidlertidattørlægge helesognet, og der gik henvendelse til kromand Iver
Iversen iAastrup Kro. Han viste sig iførsteom¬
gang ikke særlig villig, hvilket skal ses på den baggrund at krodriften, suppleret med kroens landbrug, var hans levebrød, og for at slippe
den del deraf ville han i al fald haveenvis er¬
statning.
Ved et såkaldt Kommunemøde i Glejbjerg Forsamlingshus den 28. marts 1913, hvor sog¬
nerådsmedlem NielsJensen,Aastrup indledte
enforhandlingomnedlæggelse af Aastrup Kro
vedeteventueltkøb afspiritusbevillingen, ene¬
desman omattilbyde kromanden etbeløb for
atafståfrarettentilatudskænke stærke drikke.
111
ForanAastrup Kroses, leenet opadtreeet,kroejerenIver Iversen,deri 1914solgterettentilatudskænke spiritus fra kro¬
stuenogderved iprincippetnedlagdekroen.Foto iAastrupSognearkivnr. 417
Efterfølgende nedsattes etudvalg dervalgte
et forretningsudvalg bestående af fem perso¬
ner, der nustod forforhandlingerne med kro¬
manden.
Den 16januar 1914 fraskrevIver Iversen sig
retten tilatudskænke stærkedrikke fra kroen i
Aastrup og derfor modtog 1200 kroner. Hans betingelse var, at også købmanden i Aastrup
skulle indstillesalg af brændevinogandre alko¬
holiske drikke.
Dergik 51 år førenbeværtningatterpå lov¬
lig vis kunne udskænke en dram i Aastrup Sogn. Den gamle kro i Aastrup var forlængst
blevet tilenalmindelig landbrugsejendomogi
112
stationsbyen Glejbjerg var i 1917 opført et afholdshotel.
I 1948 søgte ogfik fire forretninger tilladel¬
se tilsalg af spiritus. I 1965 søgte hotelforpag¬
ter Flemming Bøge om spiritusbevilling til
Hotel Glejbjerg. Tre sognerådsmedlemmer
stemtefor ogtreimod,mens enstemmeseddel
varblank.
På dennebaggrundsattesognerådetspørgs¬
målet til afstemning blandt sognets beboere.
For stemte 408 og imod 136. Spørgsmålet var
afgjort. En epoke i sognetshistorievarslut.
