Anmeldelser
CharlotteHagström 8c LenaMarander-Eklund(red.):
Frågelistansomkälla och metod
Studentlitteratur,2005. 219s.ISBN:91-44- 03918. 194 SEK
Denne antologi er, somnavnet antyder, et forsøg på at giveen bred introduktion til kildetypen spørgelister og til disses mang¬
foldige anvendelsesmuligheder inden foret¬
nologien og folkloristikken. Bogen fremvi¬
serkonkreteeksempler påemner,perspekti¬
veroganvendelsesmuligheder og beskriver ligeledes det praktiske og tekniske arbejde medudarbejdelse af listersamtderesanven¬
delse iundervisning, forskning, arkiver og
udstillinger. Spørgsmål af etiskogvidenskabs¬
teoretisk karakter tages op,såvel som dis¬
kussioneromkring vidensproduktion, -ind¬
samling og -generering. Alt i alt får man
indtrykket afen kildeform, der på mange institutioner rundt om i Norden lever, blomstrerogknopskyder imangeretninger
ogtil alsidige formål.
Bogen er sit noget tørre udseende og blodløse layout til trods både inspirerende
ogtankevækkende læsning. Fleregange un¬
dervejs slog det mig, hvor begrænset min vi¬
denomspørgelisterigrundener somnyud¬
dannetetnolog.Minviden omkringspørge¬
listens formålogmuligheder begrænser sig til sporadisk omgang med lister fra for¬
gangnetiders kulturatlasserfraperiodenfør
1960. Nyerelister har jeg aldrig stiftet be¬
kendtskab med. Men netop fra ca. 1960 ændredesspørgelisterne, idet etnologien og folkloristikken ændrede fokus fraet ønske
omatindsamleetnologisk materiale,»gam¬
melviden«, tilatefterspørgeen merenuti¬
dig og selvbiografisk viden. Eller som det også hedder i bogen: »fra det andregørtil det,man selvgør«. I stedet for tidligere ti¬
ders generelle, faktuelle ognormative svar fra meddelerne (årtsmeddellare), efter¬
spurgteman nu meresubjektive og person¬
lige beretninger. I de nye lister blev der i højere grad lagt op til at give meddelerne frihedogmulighed for fri association iste¬
det den tidligeremere stramme ogbegræn¬
sendeudformning.
Efterengennemlæsning af antologien må jegspørgemigselvogikkemindst mit fag, hvaddeterforetsynpåbåde kilderogvi¬
den, der er så radikalt forskelligt fra Sve- rige/Finland/Norge tilDanmark,atmanpå
enuddannelsesinstitution somKøbenhavns Universitet ogdermedogså iforhold til den
yngre generation af etnologer afskriver spørgelister som en kilde til indsamlingaf etnologisk viden? I den etnologiske under¬
visningsynesblikket påspørgelisternes for¬
måen ikke at have ændret sig siden disse fungeredesometredskab til indsamlingog bekræftelseafenvidenafteknisk, materiel
og rituel art, som man iforvejen vari be¬
siddelse af. I antologien bliver man derfor overrasketoveratseudfoldetenbred vifte af indgangsvinkler til spørgelisten og dens anvendelsesmuligheder. Dette gælder både i udformningenoganvendelsen afnyelister, i analyser af ældre lister, hvor tidligere tiders
syn påverden, hverdag, køn, videnskabel¬
ler »det unævnelige« åbenbares ogendelig
somudgangspunkt for refleksive diskussio¬
neromkring viden, indsamling,fortolkning
ogindlevelse.
En gennemgående diskussion i antolo¬
gien, der i nogen henseende godt kunne
have været strammet lidt op for at undgå gentagelserne omkring spørgelisternes hi¬
storik, er begrebet repræsentativitet. Man fornemmer, at detteer spørgelistens ømme tå. For sandterdetda, atmeddeleregene¬
reltset ermidaldrendeogældre kvinderog fra landet. Hovedbrud i forbindelse med den-oftefrugtesløs-søgenefternyemed¬
delere, herunder mænd, indvandrere og unge, er således et tilbagevendende tema,
somdog samtidig baner vej for interessante diskussioner.Enaf disseer,hvorledesinter¬
nettetfor fremtiden kan benyttes somind- samlingsforumogmed hvilke praktiske og etiske konsekvenser. Bogen rummer adskil¬
lige forsvarstaler for spørgelisternesevnetil, påtrodsaf sine svagheder, atlevereendyb, fremforbred,videnogfor de, i positiv for-
stand, flertydige svar, som spørgelisternes giver.
Hverken i mit eget undervisningsforløb elleri mineforberedelsersomunderviserpå etnologis metodefag på grunduddannelsen på Københavns Universitet er jeg stødt på metodiske tekster om spørgelister. Aller¬
højest benyttes desomillustration påtidli¬
geretiders mådeatindsamle viden på,gerne i relation til de store kulturatlasser. Forså vidtatspørgelister stadig findessomdelaf forskningen og indsamlingen i Danmark,
kanmanderforkunbeklage,at enantologi
somFrågalistan ikke eksistererpådansk, el¬
leridetmindste,atDansk Folkemindesam¬
ling eller Nationalmuseets Etnologiske Un¬
dersøgelser ikke erblevet inddraget i udar¬
bejdelsenaf denne. På trods af-ellermåske netop fordi,de danske kulturhistoriske in¬
stitutioner i modsætning til flere af deres
nordiske fæller, er adskilt fra uddannelses¬
institutionerne (idettetilfældeKU), mådet for demogså ståsom enudfordringat gøre
spørgelisternes muligheder ogindsamlings- potentiale mere synlige for de kommende generationer af etnologer. I Sverige gøres dette blandt andet ved at afholde spørge¬
listeseminarer,enidésommed fordel kunne
tage opiDanmark.
Efter endt læsning sidder jeg tilbage med
et ønske om, at spørgelister, ved siden af dybdegående interviews, observationer og
arkivstudier, for fremtiden vil få sinplads i etnologenskildeindsamlingsrepertoire. Tak¬
ketvære dennebog erjeg blevet gjort op¬
mærksompåenmetodeog enkilde til både forskningogundervisning,somjegikkefør havdeovervejet. Derfor kan jeg kun varmt anbefale bogen og nævne, at spørgelister i førstegivnetilfælde vilværeatfindepå min undervisningsplan foretetnologisk metode¬
kursus.
Carina Ren
Cecilie Felicia Stokholm Banke:
Demokratietsskyggeside
Flygtninge og menneskerettigheder i Dan¬
mark før Holocaust.SyddanskUniversitets¬
forlag, 2005.247s. ISBN: 87-7838-990-9.
Kr.200,-
Cecilie Bankes bog er tredje bind fra for¬
skerholdet om dansk flygtningepolitik før
og under 2. verdenskrig især med henblik påudvisninger af jødiske asylansøgere. Det
var etinitiativ, somPoulNyrup som stats¬
minister i 2000 placerede ved Centret for
Holocaust- og Folkedrabsstudier. Tidligere
har HansKirchhoffogLone Riinitzudgivet studier under detteprojekt. Det var oprin¬
delig Vilhjålmur Örn Vilhjålmsson, der igangsatte debatten, som førte til dette forsknings- og udredningsprojekt med sin påvisningaf,atDanmark under andenver¬
denskrig havde udleveret jødiskeflygtninge,
der somfølgeherafvaromkommet i holo¬
caust.
Demokratietsskyggeside er en slags kul¬
turhistoriskarkæologi. Cecilie Banke under¬
søgerde'måder attaleromjøder på', som
var til rådighed i 30erne og den politiske viljesom var udmøntet,somet muligtred¬
skab til ændring, alt sammen set irelation
til de jødiske flygtninge. Derved adskiller den sig fra Lone Riinitz' projekt i hendes første bog Danmark og de jødiske flygt¬
ninge 1933-1940fra 2000,somikke mindst
erinstitutionel historie. Cecilie Banketager sit udgangspunkt i Socialdemokratiets poli¬
tiskeprojekt,somhunser som'den begyn¬
dende velfærdsstat'. Den konstruktion af folket, som lå heri, udelukkede flygtninge.
Projektetvarså atsigeikkegearettil flygt¬
ninge. Flygtningene var et anomali. Dette anomali belyser hun ved en meget interes¬
sant gennemgangaf de 'måder attaler om
jøder på',somhun finder i samtidig debat i tidsskrifter, bøger,pjecerogaviser. Hunbe¬
vægersig med andre ord indidet område,
somSofieLeneBakundersøgtei sinmonu¬
mentale Dansk antisemitisme 1930-1945 fra 2004. Men hun fokuserer specielt på flygtningespørgsmålet. Gennem denne un¬
dersøgelsesmetode afdækker hun,atSocial¬
demokratiet, selvomdetvaretantinazistisk parti, ikke havde kulturel forståelse som
forudsætningforenpolitisk viljetilat være med til en løsning på problemet med de jødiske flygtninge. Man betragtede detsom noget, andre skulle tage sig af. Og her¬
ved lignede den danske regering de fleste andre.
Deterjobemærkelsesværdigt, hvorgodt den danskestatvargearettilatløse detun¬
garske flygtningeproblem i 1956 og det polsk-jødiske flygtningeproblem i 1969.
Det ergivet, at der også er politiske kon-
junkturer på dette område, og at de to
nævnteproblemer indgik ienkoldkrigspro- blematik.Men det handlerogsåomet pro¬
blem, somCecilie Banke berører i sin ana¬
lyse, nemlig danskernes evne til at tænke 'det anderledes'. Der havde boet jøder i Danmark siden anden halvdel af 1600-tal- let, og Danmark havde 1904-14 modtaget omkring 3.000 jødiske indvandrere. Deres integration var netop ved at være fuldbyr¬
det, dade tysk-jødiske flygtninge dukkede
op i 30erne. Devar en massiv oplevelse af anderledeshed. Deres integration var imid¬
lertid ikke nogetoffentligt problem inogen
væsentlig udstrækning, fordi det påhvilede
Mosaisk Trossamfund ogdets fattigvæsen.
Man kunne derfor sige, at de tysk-jødiske flygtninge (som i parentes betragtet jo var megetmindre eksotiske end østjøderne)var førstegangden danskestatskulle forholde sigtil problemet.Detspilledegivetogsåen rolle.
For os, som har oplevet asylpolitikkens demonteringide senere årogxenofobiens opblomstring,erdenne historiske analyse af
storbetydning. Sammen med de andreana¬
lyseraf flygtningeneogantisemitismenkan dengive enhistorisk dybde til den øjeblik¬
keligefortvivlelse.
MortenThing
PalleOveChristiansen(red.):
Vejetil danskheden
Bidrag til den moderne nationaleselvforstå¬
else. Dansk Folkemindesamling og C.A.
ReitzelsForlag, 2005. 164 s.,ill. ISBN: 87-
7876-448-3. Kr.200,-
Danskheden, ja hele spørgsmålet om na¬
tion,folkogidentitet iEuropa,eridisse år
i både den faglige og politiske diskussions brændpunkt. Ikke uden grund kommer der fra mange fagområder bud på den natio¬
nalstatslige identitetsopkomstogudvikling.
Megetaf den hidtidige litteratur harenten behandlet diskurserneiden elitæreeller fol¬
kelige offentlighed eller set påde konkrete vejetil ogresultateraf kulturens nationali¬
sering. Nu erder kommetet bud, iværksat af direktøren for Dansk Folkemindesam¬
ling, etnologen Palle Ove Christiansen,som
sammen med en række medforfattere har
sat tværfagligt fokus på, hvordan den kul¬
turelle nationsopbygning fandt sted inden for nogle vigtige »institutioner« i samfun¬
det,nemlig nogleaf de vigtigste akademiske fag: Arkæologi, dansk sprogvidenskab, hi¬
storie, kunst- ogmusikhistorie samt folke¬
mindevidenskaben selv.Vejetil danskheden
er derfor ikke fortællingen omnationsind- byggernesvejetil det nationale,menfortæl¬
lingenom en proces,hvor fagene blev »dan¬
ske« ien form,som (med redaktørensord)
»de fleste mennesker idag finder så indly¬
sende,atdesjældent skænkerdet nationale
en tanke«. Men fagene var samtidig som
»kundskabsautoriteter« både redskaber og aktøreri processen, og dermed fra roman¬
tikken til den moderne videnskabs gen¬
nembrud aktivt medvirkende til dannelsen af det nationalemenneske, hvorvedvinær¬
mer os det dannelsesbegreb, som også Thomas Højrup anvender i sit statsteori- byggeri.
I bidragenestarterJørgen Jensen medat redegørefor arkæologien, hvor allerede C.J.
Thomsen gav borgere et tids- og rumper¬
spektiv, der kunne bruges inationsdannel-
sen, og som blev videre- ogoverudnyttet i nationalhistorien frem til 2. Verdenskrig.
Også Hans Vammen fokuserer i bidraget
omhistoriepåfagetsomnationaltredskab,
hvor historien fraC.F. Allentil ErikArup- opgøret påtog sig en rolle som nationsop- bygger, dernufor alvor nedbrydesmedpo¬
litiske undsigelser af historietolkninger og ønsker om politisk bestemte forskningsre¬
sultater. Bogens røde tråd lægges dog især af redaktøren ihans velskrevne indledning
ogafslutning. Med udgangspunkt i sinegen fremlæggelse af folkemindevidenskaben
som det fag, der måske af alle var mest
»hengivent« for at opbygge folkets selvbe¬
vidsthedogargumenterefor derettenatio¬
nalegrænser,gårhan ind iden klassiske dis¬
kussionomnationalfølelsensom essenseller konstruktion. I detvæsentligeer Palle Ove Christiansen konstruktivist, thi som han påpeger, var middelalderen og enevældens rigs-eller statsbegrebafenvæsentliganden karakter end romantikkens, der introdu¬
ceredebegrebetom »folket« somforudsæt¬
ning for nationalstaten. I en næsten over¬
forsigtig angst for at blive stemplet som
»foragtet« kulturrelativistaf nutidens (med
etaltforpæntudtryk)»kritiske debattører«
påpegerhan imidlertid,atden modernena-
tionalfølelse ikke bliverdårligere af,atman
påforskellig måde fortælle^ at den haren historieogikkeeropståetaf sig selv. Herer detivirkeligheden tilhængeren af det evige folk, primordialisten, dererahistorisk.
PeterDragsbo
AxelBolvig: Kunsten i kalkmaleriet Gyldendal, 2005. 208 s., gn.ill. ISBN: 87- 02-03602-9. Kr.298,-
Med sin billedbog Kunsten i kalkmaleriet vil billedforskeren og kalkmalerikenderen AxelBolvig slåtil lyd foretfriskere blik på kalkmalerierne, ikke kunsedemsombilled- prædikener, men også som billedkunst.
Sådan mener han de ofte er skabt.De en¬
kelte malere,somiflere tilfælde harsigne¬
retværkerne, harværetselvbevidste ogvil¬
let noget mere med deres billeder. Bolvig
mener,atmalerne kan haveværetfriere stil¬
let end man hidtil har regnet med; de har ikke blot gjort som præsten sagde, de har ogsåhaftetfrisprogsomkunstnere.
Deter somsagtenbilledbog,ogden ind¬
ledende tekst er da også kort. Men Bolvig
nårdogatvække appetitten, såmanserlidt
merenysgerrigt påbillederne.Oghan nårat pegepåemner,der bør forskesmerei,peger bl.a.påteksterne i de sengotiske kalkmale¬
rier,det er jomest dem, han harrettet sin
interesse og sit fotografiapparat imod. Og der kanman måskegå etskridt videre end Bolvig gør, f.eks. også inddrage de illumi¬
nerede bøger fra tiden og skulpturerne. I begge udtryksformer er der ikke sjældent spil mellem tekster og billeder, en særlig
æstetik. Detkanseshos enkunstnerfrati¬
den, billedhuggeren AdamvanDiiren,hvor tekster og billede ægger hinanden kraftigt
og gådefuldt. Og bliver ved med at ægge forskerne. Derermåske ikke så langt mel¬
lem kalkmalerneogAdamvanDiiren.
Deter en morsom og frodig bog Bolvig
har lavet.Forklaringerne til de enkelte bille¬
dererderibogens ånd ikke. Menmankan kommelangt vedatbruge sine øjne. Deter
jo,hvad han opfordrer til. Det kan da også godtvære, mankommertætterepådenen¬
kelte kalkmalerspenselstrøgoggemyt.Ialle tilfældekommermantætterepåenbestemt opfattelse af denne kunst, nemlig Bolvigs.
Ogdenfalder imangehenseendersammen
med vor tids sværmeri for skitsen og den
rappestreg.
EskeK.Mathiesen
JanAbrahamsen(red.): Vadehavet
En kulturhistorisk rejse langs vadehavsky-
steniDanmark, TysklandogHolland. Am¬
ternes Vadehavssamarbejde, Fiskeri- og Søfartsmuseet 2005. 352 s., gn.ill. ISBN:
87-90982-33-9. Kr. 348,-
Vadehavet. En kulturhistorisk rejse langs vadehavskysteniDanmark, Tyskland, Hol¬
land er titlen på den store, velillustrerede bog, somDet Fælles Vadehavssekretariat i Wilhelmshaven har udsendt ide tre lande.
Der ertale om et stykke formidling af høj karat. Skribenterneerikke aleneudvalgt ef¬
terderes videnomogkendskab til området,
menogsåefter deresevnetilatskrivelivligt
og forståeligt, journalistisk og kritisk. Der
er ingen tvivl om, at de holder af deres
emne,flere iden grad atartiklerneer kær¬
lighedserklæringer. Men kærligheden har ikkegjortforfatterne blinde overfor hverken
den lokale histories skævegang eller nuti¬
densproblemer. Vi hører bådeomnazister¬
nesdelvisesucceseri vissedele afområdet,
om fiskekvoterog deres virkningerog me¬
gettankevækkendeomden voksende turis¬
mesironier. Menselvfølgelig ogsåmegetom
landvinding, diger og værfter, om kampen modhavet,omstormfloder,og omden rig¬
dom, som voksede frem her på frugtbare jorder. Overalt i teksterneogide gode foto¬
grafier, ikke mindstiluft-ogoversigtsfoto- grafierne,ernaturen nærværende, tidevan¬
det, blæsten, rylernes piben, denstore him¬
mel, det blændende lys. MarskenogVade¬
havet er et fascinerende område, måske også fordi både menneskets storeog natu¬
rens endnu større magt er så stærk og så synlig i det. Dererskrevetmegetomområ¬
det,ogder vil blive skrevet endnumere,for
området er truet af mange interesser og mange kræfter. Men denne bog eret godt tilbud til den interesserede læser, der vil
sætte sig ind i hele vadehavsområdet fra Blåvand til Enkhuizen.Engagerede skriben¬
terøseraf deresstoreviden,menden får al¬
drig lov tilat tynge teksten af led. Deper¬
sonligheder, derfortællesom, erheller ikke
heltalmindelige. Om digegreven i Wechtern
i Kehdingen Claus Schmoldt fortælles der f.eks. side 161, at han selv har drevet sin gårdgennem fem generationer! Deter san¬
delig etland for mandfolk dernede i mar¬
sken, tænkermanoglukker benovet bogen.
EskeK.Mathiesen
JensHenrik Koudal (red.):
Musikogdanskhed
Femfaglige bidrag til debattenomnationa¬
litet.C. A. Reitzelsforlag, 2005. 129s.,ill.
ISBN: 87-7876-399-1. Kr.225,-
15. november 2003 afholdt Dansk Folke¬
mindesamlingenvelbesøgt temadag, Musik
ogdanskhed, med indlæg af musikforskere, der fokuserer på social- og kulturstudier, hvortil føjer sig en litterat med et bredt forskningsfelt.Deterderesforedrag, dernu i omarbejdet form foreligger som en lille,
mensærdelesindholdsrig publikation.
Ordet »danskhed«optræder førstegangi 1700-tallet,og bogen tagerafsæt iden or¬
ganismetænkning, der lanceredes af J.G.
Herderi 1770'erne- ideer,som understøt¬
tedeforvandlingen af den danske fyrstestat til en demokratisk nationalstat. Måletvar atoverbeviseen befolkningom,atdenvar etfolk med en særlig identitet, der kunne
spores gennem sproget og folkekulturen.
Bogensforfattereerenigeom,atdetteer en konstruktion, men når først konsensus er
etableret, får densinegenvirkningshistorie,
og deter den, de beskæftiger sig med. Bil¬
ledkunstoglitteratur kanværeaktørerun¬
derensådanproces.Bogenønskeratbelyse
»hvordan denbegrebsløse kunstart, musik, kan være national - hvis den altså kan«.
Detfølgende giver eksempler på, hvorledes
forfatterne omgås denne musikalske danskhed.
Det var A.P. Berggreen, der opstillede programmet for, hvordan musikken skulle
ladesig inspirereaf folkevisen. Jens Henrik Koudalpåpeger,atprojektet ikke udtrykker
enaggressivnationalisme-snarere,hvadvi i dag villekalde ønsketommellemfolkelig
forståelse. I øvrigt fremhæver han, at der
hos det danske borgerskab-imodsætning til vore nabolande, ingen respekt var for spillemandsmusikken. Den bleviflere hun¬
drede årunderlagt stadsmusikanternes pri¬
vilegium; en gammel tradition gik tabt og
dermedogså etudtryk,somkunneafspejle
noget »oprindeligt«. Med Martin Zerlangs analyseafB.S.Ingemannsroman»Landsby¬
børnene«ervimidtietkulturpolitisk lære¬
stykke ud fra det Berggreenske musikpro¬
gram. Ifølge Zerlangs handlingsreferat er
Ingemanns budskab håndfast: musikken
som sit egetformåler betænkelig, ogdens positivebetydning beror på national identi¬
tet. Kirsten Sass Bak ser fællessang som funktion afen gruppesselvforståelse, poli¬
tisk,socialtogkulturelt, mensdanskheden
sometoverordnet vilkårsættes ispil under nationale krisesituationer.Hunskelner mel¬
lem to spor i 1800-tallets fædrelandssang:
enkonservativtborgerligogsometkultur¬
politisk alternativ den grundtvigske sang¬
tradition.Musikalsk adskiller detosporsig ikke, og æstetiske overvejelser optræder først med 1900-tallets afgørende sanering af melodistoffet. Det er imidlertid fælles¬
sang som en særlig levedygtig dansk prak¬
sis, der gør den brugbar for ungdomsop¬
rørernesbørn, ogfremtiden vil afhænge af digternes interesse og evne. På fællessan¬
gens vegne erdettevistetretforbeholdent jatil bogens spørgsmål. Tekstens dominans bliver endnutydeligere, når Annemette Kier¬
kegaardtegner etrids afpopulærmusikken
fra 1950rnes rock til dagens »cross over«.
En ideologisk danskhed udtrykker sig ty¬
piskgennemsproget: at syngepådanskel¬
lerengelsk,ogdetersværtaf afgrænsemu¬
sikalsk danske trækpåetområde,somofte har karakter af international kopi-kunst:
»Dererikkeoghar aldrigværetnogenenig¬
hedom,hvad det »danske«imusikkener«.
Heinrich Schwabpåpeger,atderstadigmang¬
ler en videnskabelig specialundersøgelse af
fænomenet »det musikalsk nationale« i al¬
mindelighedog»musikalsk danskhed« især¬
deleshed. Han er den i panelet, der mest indgående analyserer den substans idanske folkemelodier, som man i Guldalderen kunne tolkenationalt,nården integreredes
ikompositionsmusikken. Han besvarer bo¬
gensspørgsmål myndigtogpræcist: »Skep¬
tikeremådog ikketagefejl af, endsigeun¬
dervurdere, den kendsgerning,at»den nor¬
disketone« somreceptionsfænomenerble¬
vet ethistorisk faktum«.
Bogenerudstyret mednoteapparatoglit¬
teraturliste.Demusikalskenærlæsninger kræ¬
ver en vis indsigt i elementære fagtermer,
men fremstillingen henvender sig til både
studerende ogalmentinteresserede. Sproget
er veloplagt og farvet af personlighederne bag teksten. »Musik ogdanskhed« er god
athave ved hånden-køb den!
MetteMuller
IbIvarDahl:Smakkejollenogfriluftslivet Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg 2005,
264s.,ill.ISBN: 87-90982-31-2.Kr.248,- IbIvarDahl, f. 1942,betegner sig selvsom
»forfatter, historiefortæller, friluftsvejleder
og smakkesejler« og bærer en omfattende
ballast afmaritimeerfaringer med sig, som hanpåeminentpædagogiskvisharforstået
at formidleibogform. Forfatteren voksede
op ved fiskerlejet Bredballe Strand, Vejle,
var i sin ungdom medcoaster og på lang¬
fart, drev Østersøfiskeri og fiken lærerud¬
dannelse. Han byggede senere smakken
»Mads Illum«, købte nogle ældresmakke¬
joller og startede Helnæs Mølle Frilufts- gård. Omsommerensejlede hansomnatur- ogfriluftsvejleder for børn,unge ogvoksne det sydfynske øhav tyndt med smakkejol¬
lerne og samlede erfaringer og inspiration til formidling af de maritime erfaringer til andrepædagogerognaturvejledere.
Forfatteren skrev i 1983 »Smakkejoller
ogsmakkefolk« (72 s.) ogudgav i 1998et håndskrevet arbejde på 84 sideromsmak¬
kejollen. Bogenombådebygger Mads Illum fra Middelfart komi 1999(44 s.)ogi 2004 kom »Friluftslivet ogøkokulturen« (82 s.).
Herudover har forfatteren skreveten lang række mindreskrifter.
Bogenshovedemne omhandlerden stadig stigende fritidsinteresse for det maritime område.Emnetgennemgåssammenmed de materielle og historiske skildringer af fri-
tidsbådeneogderes anvendelse i nutidssam¬
fundet.
Bogens 264sidereropdelt i 8hovedafsnit
om følgende emner: Kystfritidslivet, smak¬
kens historie, smakkejollens udrustning med stående og løbende rig, sejlads med smakker,tursejlads,navigation, jagt,fiskeri
og indsamling samt et afsnitom bådfører, høvedsmand ogvejleder. Bogen gennemgår desuden i tekst og ved billedeksempler de
mangeforeninger, dereropstået ikølvandet af befolkningens stigende interesse for fri¬
tidsbrugen af de traditionelle joller og pramme.
Pramme og joller m.v. beskrives ned til
denmindstedetalje,ogtekstensuppleres af
etvæld af fantastisk fine detailtegningeraf
benævnelser som dirk, fald, givtov, lidse¬
line, gerd, skøde og sprydtalje, for blot at
nævne betegnelserne på illustrationenafen enkelt smakkerigget fiskerbåd. Bortset fra de overordentlig mange fagudtryk, der knyttersigtil de enkelteemner, erbogen be¬
skrevetietsprog, som ogsåer tilgængeligt
for almindelige landkrabber. Det erendvi¬
dereetsærkende forbogen,atgrundmateri¬
alet ikke kun erfraDanmark,menatogså
en stor del af Østersø-området m.v. har
væretinddragetiforfatterens interviewsog
undersøgelser. Beskrivelsen af smakkejol¬
lerne udstrækkersig til så fjerne egne som Tyrkiet,Grækenlandog»Østerled«.
Forfatterener enmultikunstner, der,som det vil ses af indholdet, nok har brugt
mangeord,men somogsåhelt frastartenaf
har forståetatgive udtryk for de indre bil¬
lederpånethinden i tegning,foto eller foto¬
grafik. Det gælderikke alene forenstordel
af nærværendeværk,menogsåfor hans tid¬
ligere udgivelser. Som barn lyttede han til faderens og bedstemoderens fortællinger,
eventyr ogfablerogtilfiskernes historierog skrøner fra sejlads og fiskeri. »Smakkejol¬
len ogfriluftslivet« indeholder således ikke
mindre end 56 hel- og halvsides tuschteg¬
ninger, udarbejdet af forfatteren selv, med
motiverfraskrøner, sagn,myter og fortæl¬
linger fra størstedelen af Østersø-området
ogDanmark. En fortegnelseoverdenævnte tegninger findes bagest i bogen sammen med fotodokumentation ogkildemateriale.
Deterinteressant i såstortomfangatfinde
en visualisering af skrøner, myter, ulykker, ordsprog, vejrvarslerogmundheld, dernor¬
malt kunplejeratblive gengivet itekstform.
Denstringentemåde tekstindholdeter op¬
bygget påsavnesinogengrad inoteappara¬
tet.Noterneeropdelt itreserier M,KogA hver med deresnumre, somgennemforkor¬
telsersomforeksempel IIDFØ, CN, DSH,
EZhenviser direkte tilentenforfatternavne eller titler.Dader imidlertid ikkefindes ind¬
gang til forkortelserne via en egentlig for¬
kortelsesliste, er brugen af noteapparatet tungt. Får man imidlertid den rigtige ind¬
gangtil dets benyttelse, er det absolut fyl-
destgørendeogkonsekvent. Ikke alle forfat¬
tereblandt deanvendtekildererstavetkor¬
rekt,ligesom der ved samtlige udgivelser fra Fiskeri-ogSøfartsmuseet mangler oplysnin¬
ger omudgiveråret.
Bogen opregner 17 navngivnemeddelere
tilbogens historiske afsnit, hvorafca. halv¬
delen er fra det sydfynske øhav, mens de øvrigeerfra Østersø-områdetsamtaf yder¬
ligere14personer,der betegnessommedde¬
lere tilbogensstorehåndbogsdel.
Bogenindeholderetvæld af farvebilleder
ogillustrationerisort-hvid, delsegnefotos,
delsfotos,lånt af andre.Samtlige billederer dokumenteret ved fotografnavn, eller, hvor dette ikkekendes, da ved angivelse af, hvem
der har udlåntbilledet. Bogener endvidere illustreret medetmeget stortantalvignetter ifarve afdetaljer omkring konstruktionog sejlads med smakkejollerne.Fagtegningerne
er udført af Niels Knudsen, mens Thyge Jenseneranførtsomfaglig konsulent.
Bogen rummer en meget detaljeret ind¬
holdsfortegnelse,men savnertil gengældre¬
gistreaf enhverart.
»Smakkejollenogfriluftslivet« eretgedi¬
gent stykke håndværk, udført fagligt dyg¬
tigtogefter de bedste pædagogiskeprincip¬
per afen kompetent forfatter, hvis behand¬
ling af emnet har ligget ham ikke alene i hånden,menogså iblodet.
AlanHjorthRasmussen
CarstenPorskrog Rasmussen, Inge Adriansen ogLennartS.Madsen (red.):
Deslesvigske hertuger.
Historisk Samfund forSønderjylland, 2005.
383 sider,gn.ill. ISBN: 87-7406-091-0. Kr.
348,-(medlemmer af Historisk Samfund kr.
248,-)
Sønderjyllands historie afviger på mange måder fra historien i detøvrige Danmark, bl.a.ved,atdeterdenenestelandsdel,som ilange perioder har værethelt eller delvist styretaf hertuger. Den førstevar Knud La¬
vard,menhan kan kun delvistregnesmed i hertuglinjerne, da han er ettidligt og ene¬
ståendeeksempel. Senere fulgte Abelslægten
ogSchaumburgerne, der regeredeiden sid¬
stedel af middelalderen med hovedsædepå Gottorp slot. I 1500-tallet oprettedes her¬
tugdømmer iHaderslev og Sønderborg,og
den sidstnævntelinje kom tilatspilleen me¬
getvæsentlig rolle ilandsdelens-oglandets
- historie optilvoredage.
Det var Christian IIIs yngre søn hertug
HansdenYngreaf Sønderborg, dergennem sinemange sønnerblev stamfader tilenlang
række hertuglinjer, hvoraf nogle kun eksi¬
steredegangekort,mensandre, bl.a. via si¬
delinjer, kom tilat sætteafgørendeprægpå udviklingen. Det skete førstogfremmestgen¬
nem hertughuseneaf Nordborg, Augusten¬
borg, Plön, BeckogGliicksborg. Deteneste afdem, der endnu eksisterer,erden såkaldte
»yngre gliicksborgske linje«, der er en af¬
lægger af Beck-linjen. Størst betydning fik slægten gennemprins Christian af Gliicks¬
borg, dersom ChristianIXikke alene blev stamfader til den danske kongeslægt, men via sinebørnogderes efterkommere tillige tilmangeaf de europæiske fyrstehuse.
Bogenomde slesvigske hertuger behand¬
ler hvert enkelthertughus ietsærskilt kapi¬
tel, der skildrer hertugerne kronologisk, så
man både får et dynastisk overblik, men også en indsigt i de politiske, økonomiske
og administrative forhold, der spillede en
rolle. Selvomdemangegrenealle førte her¬
tugtitel, var det kun gottorperne, der fra 1500-tallet havde egentlig fyrstemagt, idet
de andre som såkaldte »afledte hertuger«
kun havde titlen, men ellers vargodsejere på linje med adelige jordbesiddere. Men netophertugtitlen fik den betydning, at de
gerne ville leveop tilfyrsteligpragtogden dermed forbundneglans, men deres besid¬
delservar i de fleste tilfælde forsmå tilat
bæreetegentligthof. Derforvarde fleste af hertugerne dybt forgældede, hvis de ikke forstodatskaffesigindtægter ad andenvej.
Her viste Beck-hertugernevejenvedatgå i prøjsisk statstjenestesomfeltherrerogstat¬
holdere. Alle ChristianIXsbrødrevarsåle¬
desprøjsiske officerer,mens han alene gik i dansktjeneste-og bl.a. derfor-skønten yngresøn-scorede kronen.
Beskrivelserne afhertugerneogderes for¬
holdergrundigeoggiveretfortrinligtover¬
blikoverde enkelteslægtslinjerogderes be¬
tydning på de forskellige områder. Samtidig
ertekstenprisværdigt koncentreretogkort¬
fattet,mens en udførlig litteraturliste giver mulighed foratsøgefordybelse,hvisderer
spørgsmål ellerpersoner, manønsker nær¬
merebelyst.Bogenerillustreretmedmange
sjældne billeder, de fleste i farver, som på glimrende vis supplerer teksten.
H. E.Sørensen
KirstenHastrup:
Kultur.Detfleksiblefællesskab
Univers, Aarhus Universitetsforlag 2004.
204s. ISBN: 87-7934-140-3. Kr.198,- Kultur brugesbåde iforskningen ogidag¬
ligsprogetsom enslags nøgle til forståelse af verdens mangfoldighed. Kultur forklarer eksistensen af stærke fællesskaber indenfor ogpå tværs afnationer, på arbejdspladser
og i virksomhedersamt andre gruppedan¬
nelserpåbaggrund af fælles træksometni¬
citet,alder,køn eller seksualitet. Kultur bru¬
gesogså til at skabegrænser ogtil at for¬
klaremanglende integrationogsociale kon¬
flikter. Kulturermed andre ordetfleksibelt begreb, som kan bruges til meget. Netop anvendelsen af kulturbegrebet, de forskel¬
lige interesser det har tjent igennem histo¬
rien, er bogens røde tråd. Den er derimod ikkeen introduktion til elleren forklaring på,hvorfor forskellige kulturer i verden, le¬
ver somdegør.
I serien Universfra Universitetsforlaget i Århus,somdenne bogerudgivet i, får for¬
skere fra forskellige forskningsfelter mulig¬
hed for at formidle deres viden på bedste encyklopædisk manér,menuden destærke begrænsninger på antallet af linjer, som i egentlige encyklopædier.Begrebet kultur får
såledesensærdelesgrundig behandling. Det
erdogikkeenbog der henvender sig tilfor¬
skere, men til et almindeligt oplyst publi¬
kum, som mangler en indføring i det kul¬
turvidenskabelige forskningsfelt. Bogen
ville nok også fungere godt somintroduk¬
tiontilnyestuderende på forskellige kultur¬
fag.
Ifølge Kirsten Hastrup,som erprofessor i antropolog, kan kultur anskues både som idé,somorden,somproblem,somdistink¬
tion,somkundskab,som arv, somrettighed
og somillusion. Disse perspektiver på kul¬
turdisponerer bogeniottekapitler.
I førstekapitel introduceres til kulturbe¬
grebetsegenkulturhistorie, frarenæssancen
overJohann Gottfried Herder (1744-1803)
ogVilhelm von Humboldt (1767-1835)til
nutidens brede kulturbegreb, som ikke
handler om individers dannelse, men om folksvæsensforskellige levemåder.Alminde¬
ligvis forstås kulturersomadskilte helheder
med hver deresorden,menhvor denævnte forskeresåkulturernesomprodukter afna¬
turen,bliver detalmindeligt i løbet af 1800- tallet at se den kulturelle orden som sam¬
fundsskabt.
Ikkeføromkring1970begyndtemanfor alvor, som enfølge af afkoloniseringen, at problematisereforestillingenomkultursom orden. Måske var kulturmønstre, kultur¬
kredse ogkulturellesystemernoget,derkun
eksisterede inde i antropologernes hoveder
- ogi de utalligemonografier, som varre¬
sultatet af deresmøjsommefeltarbejdes for¬
søgpåatfinde mening igalskaben? Antro¬
pologerne begyndte at reflektere over, om detivirkelighedenvardem selv,somhavde
skabt denforestilling, atkulturvarsystem,
homogenitetogorden, hvorvedmanmåske
havde overset kompleksiteten, uenighe¬
derne og modstanden. Kultur blev etpro¬
blem, ihvert fald for videnskaben. Kultur¬
begrebet kunne bruges både kulturkritisk
ogselvkritisk.
Faren ved at betone, at kultur præger mennesker er, at kultur bliver til særtræk ved individeroggrupper, somfor altidtvin¬
ger dem til at handle på bestemte måder.
Derved kommer kultur til at fungere som grænsermellem»os« og»dem«. Nårkultur betegner en særlig livsanskuelse og leve¬
måde, kan det også bruges til at vedlige¬
holde etniske og nationale fjendebilleder.
Detbliverenkategori,somsætterskel iver¬
den.
Kultur bruges dog også i moderne tid, lige som i oplysningstiden, om individers dannelse, viden og formåen. Mennesker skabeskulturelt både af sproget, af den vi¬
den der er til rådighedog af den arv, der overleveres, dvs.samfundets kollektiveerin¬
dring.
Efteren diskussion afmenneskerettighe¬
der og kulturelle rettigheder, afslutter Kir¬
sten Hastrup gennemgangenaf de forskel¬
lige perspektiver medetkapitel om kultur
somillusion,idet hun drager enparallel til skuespillets verden. Dettesidste kapitel vir¬
ker lidtdybsindigtog er ikke særlig infor¬
mativtiforhold tilenafklaring af kulturbe¬
grebet, men afspejler nok snarere forfatte¬
rens aktuelle forskningsinteresse. Ligeledes
prægesepilogen i høj grad også af forfatte¬
renssubjektivesynpåforskningsfeltet,men netop det subjektive perspektiv er også in¬
tentionenmed dennebogserie.
For kollegaer i Hastrups forskningsfelt,
erder ikkenoget nyt athente,ejhellerover¬
raskende synsmåder eller provokerende holdninger, menbogen kan bestemt anbefa¬
les tilpersoner, som gernevil videmere om
kulturforskning, samt til forskningsfeltets
yngste »lærlinge«.
LeneOtto
OveKorsgaard: Kampenomfolket
Et dannelsesperspektiv på dansk historie
gennem500 år. Gyldendal 2004. 669s.ill.
ISBN 87-02-01719-9. Kr.XXX,-
Bogen afslutter den trilogi,der blev indledt
medKampenomkroppenfra 1982,som var
en dansk idrætshistorie for 200 år. I 1997
fulgteKampenomlyset, der undersøgte dansk voksenoplysninggennem500årog nusæt¬
tespunktum så medKampenomfolket, der har fokuspåskiftende dannelsesidealergen¬
nemdeseneste500 årsdanske historie. Ef¬
terindledningen, der skitserer bogens pro¬
blemfelt følger fire kronologisk organise¬
rede dele: Enkristenstatertidenfra refor¬
mationen frem til landboreformerne, Fra kristenstattil nationalstaterbogensstørste del og behandler tiden frem til 1864, Den demokratiske nationalstater omtiden frem til 1972, dog med hovedvægt på perioden til ogmed 2. verdenskrig,ogendelig disku¬
tererFraennationalstattilenføderationaf nationalstater de udfordringer EU, indvan¬
dringogglobalisering indebærer for opfat¬
telsenafbegrebetfolk.
Dennebog følgerdensamme periodeog mange af de sammediskussioner, der præ¬
gede Kampenom lyset. Opfattelsen af folk
ogfolkeoplysning hænger ikke overrasken¬
de sammen. Alligevel føles bogenikkesom
en gentagelse. Korsgaard lægger i den nye
bogvægtenpåtrefelter i hver del: det be¬
grebsmæssige, det dannelsesteoretiske og detstats-ogidentitetspolitiske. Hovedvæg¬
tenibogenerde grundigegennemgangeaf
en række internationale hovedteoretikere pådannelsesfeltet: Luther, Rousseau, Kant, Herderog Fichte særlig hvad angårfolket.
Dertil knyttesgennemgangen af normative
tekster fra danske forfattere: Pontoppidan, Grundtvig, Goldschmidt, Brandes og en
lang rækkehøjskolefolk med Hal Kochsom kulmination.Omdrejningspunkteterbegre¬
bet folk med detsmangedimensioner. Både den politiske betydning, som i antikkens
demos og den kulturelle, som i antikkens ethnos diskuteres og Korsgaard får glim¬
rendedemonstreret, hvordan de todimen¬
sionerikkekanadskilles,mentværtimoder forbundne både begrebshistorisk og i den danske virkningshistorie. Begrebet folk er dermed komplekst og mangetydigt og må undersøges i den konkrete kontekst. En tredje dimension, den sociale hvorfolketer
pøblen, bliver dog mere stedmoderligt be¬
handlet.Kampenomfolketerihøjgraden
bogom detnationale i Danmark, om for¬
skellige danske nationalismer,og omhvor¬
vidt og hvordan demokratiognationalstat hængersammen.Hvismanhar denneinter¬
esse kan bogen klart anbefales. Man skal nok kunne sinDanmarkshistorieiforvejen
foratfølge medgennemde 500år,menså
vilmanogsåfåsinvidennuanceret og sup¬
pleret.
Manskal imidlertid ikkeventesigenkul¬
turhistorie.Hovedvægten ligger på analyser afenkeltpersoners tekstermereend påvirk¬
ningshistorie, reception,oghvordanideerne
omsættesipraksisogdagligliv.Korsgaards
interesse for pædagogisk idéhistorie går (som i de andre bøger) somden røde tråd
gennem bogen. Han præsenterer i indled¬
ningen Foucaults sene forfatterskab som teoretisk afsæt, men det bliver nu mest til antydninger. En egentlig foulcauldiansk analyse af sammenhængen mellem udviklin¬
genaf selvteknologierogledelsesrationalite-
teridansk historie harvistadig til gode.
Bogen er Korsgaards doktordisputatsog blevforsvareti 2005. Som etforskningsbi¬
drag savner jeg imidlertid, at Korsgaard i langt højere grad gik i dialogmed den eksi¬
sterendeforskning på området, ogsåselvom
derermeget at tagestillingtil,når vi taler
om500 årsDanmarkshistorie.Deteren se¬
lektiv del Korsgaard trækker på, og ind imellemgørhan det endda forholdsvis im¬
plicit (med en enkelt note) skønt han an¬
venderandrespointersomsineegne.Deter
forståeligt, at ikke alt kan være lige origi¬
nalt,nårmandækker500årshistorie,men så ville en større transparens og en mere
