• Ingen resultater fundet

Afstand mellem foder- og vandtrug og antal kyllinger pr. m gulv II Uli

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Afstand mellem foder- og vandtrug og antal kyllinger pr. m gulv II Uli"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

5. NOVEMBER

Uli

Afstand mellem foder- og vandtrug og antal kyllinger pr. m

2

gulv II

Vagn E. Petersen Afdelingen for forsøg med fjerkræ

Diskussion

Forsøgs serien omfatter 3 undersøgelser. Af forsøg 283 fremgår, at afstand mellem f o d e r og vand i sig selv ikke er et kritisk punkt, det er først, når denne f a k t o r kombineres med belægnings- tæthed, at der opstår problemer, hvilket tydelig-

vand, cm . . . 75 400 75 370 Vægt 47 dage, g . . . 1646 1644 1670 1613 Forholdstal . . . 100 100 - - Forholdstal - - 100 96

Med 10 kyllinger pr. m2 gulv er tilvæksten ens, uanset om der har været 75 eller 400 cm mellem foder og vand, medens der med 20 kyllinger pr.

m2 er opstået en vækstdepression ved at øge af- standen mellem foder og vand f r a 75 til 370 cm.

Af opstillingen ses, at tilvæksten ikke er påvirket af belægningstætheden, blot der er kort afstand mellem foder og vand; er der derimod lang af- stand - 370 cm - falder tilvæksten med stigende belægningsgrad. E n afstand på 370 cm mellem foder- og vandtrug vil næppe f o r e k o m m e i den almindelige slagtekyllingeproduktion, men det vil ikke være ualmindeligt, at der er en kørevej p å langs i husene, således at de kyllinger, der får i midten af huset, vil få en afstand op mod 300 cm til

Forhold i praksis kan ikke helt opnås i et for- søgshus; men foder- og vandtrug er stillet op med en vis afstand, således at kyllingerne tvinges til at bevæge sig over temmelig lange afstande, og ved at øge belægningen besværliggøres d e n n e vand-

forsøg 160 og 162 har haft den virkning, at afstand mellem foder og vand ingen indflydelse har haft p å kyllingernes tilvækst. Med op til 20 kyllinger pr. m2 kan det tillades, at kyllingerne bevæger sig indtil 300 cm for at nå f r e m til foder og/eller vand.

Både i forsøg 160 og i forsøg 162 har belæg- ningsgraden haft indflydelse p å kyllingernes til- vækst, som det ses af følgende sammendrag.

Belægningsgradens indflydelse på kyllingernes tilvækst

F o r s ø g : 160 162

Antal kyll. pr. m2 gulv 8,4 16,8 10,4 20,8 Vægt, g 1592 1519 1707 1629 Tilvækst sidste periode . . . 1126 1059 1257 1183 kg foder pr. kylling 3,18 3,05 3,60 3,46 kg foder pr. kg kylling . . . 2,00 2,01 2,11 2,12

som havde bedst plads, haft en tilvækst på 70-80 g mere end de, der gik tættest, - en forskel i tilvækst, som i begge tilfælde er opstået, efter at kyllingerne blev vejet 3 uger gamle.

Belægningstætheden har ikke påvirket foder- forbruget pr. kg kylling, og årsagen til forskel i

(2)

tilvækst skyldes a l e n e , at kyllingerne h a r h a f t en a f t a g e n d e f o d e r o p t a g e l s e , som andrager 0,13-0,14 kg p r . kylling.

D a kyllingerne gik i s a m m e h u s , delt o p med t r å d n e t , k a n f o r s k e l i foderoptagelse ikke skyl- des, at kyllingerne ved d e n s t æ r k e belægning h a r gået i et ringere klima end kyllingerne ved d e n svage belægning.

Å r s a g til d e n forskellige f o d e r o p t a g e l s e k a n muligvis skyldes, at d e r ved d e n s t æ r k e belægning h a r været f o r lidt plads ved både foder- og vand- trug. Det daglige v a n d f o r b r u g blev i f o r s ø g 160 m a n , ira Kyllingerne var LI n a g e gauiie, o g m u u i forsøget blev a f s l u t t e t ; v a n d f o r b r u g e t i kyllinger- nes 4. og 7. leveuge e r vist i følgende opstilling:

Dagligt vandforbrug pr. kylling, g

KvlHnger pr. m2 gulv . . . 8,4 16,8 g v a n d p i . dag - 4. uge . . . 114 112 g v a n d p r . dag - 7. uge . . . 204 193

Af opstillingen ses, at v a n d f o r b r u g e t p r . kylling h a r v æ r e t størst (P < 0,001) i begge p e r i o d e r ved d e n svage belægning. E n d v i d e r e viste e n varian- sanalyse, at d e r v a r en meget sikker vekselvirk- ning (P < 0,01) mellem belægning, periode og v a n d f o r b r u g . A t f o r s k e l l e n p å kyllingernes vand- f o r b r u g øges, j o æ l d r e kyllingerne bliver, k u n n e t y d e p å , at trugkapaciteten navnlig h a r v æ r e t f o r ringe i d e n sidste del af opd ræ t ni ngs pe ri ode n, hvilket ikke har k u n n e t a f h j æ l p e s ved kort afstand mellem f o d e r og v a n d .

I henhold til Masic et al. {1974) skulle d e r imid- lertid v æ r e god p l a d s ved f o d e r t r u g e n e , idet h a n finder, at 11 uger gamle hanekyllinger af slagte- kyllingetype b r a g e r 88,5 m i n u t t e r til a t æ d e pr.

dag. M e d den a n v e n d t e trugkapacitet skulle d e r v æ r e f o d e r p l a d s til 683 kyllinger, når d e r regnes m e d 9 c m trugkant p r . kylling. F o r m o d e n t l i g brugte disse kyllinger mindre tid til at æ d e . idet de blev slagtet k u n 7 uger gamle. V a n d t r u g k a p a c i t e - ten v a r kun Vs af t r u g k a p a c i t e t e n , men det skulle også v æ r e tilstrækkeligt; S a v o r y (1974) f a n d t , at kyllinger æ d e r i 4 gange så lang tid, som d e bruger

ti c t ' • J . ^ i -«. : fodei c, aciteten s v n e s dl i u 1 ii mk. ' < _ i 1 'en r- - i u (>„

v æ k s t h o s kyllingerne, der gik tættest.

H u s e t s m a k r o k l i m a h a r v æ r e t ens f o r alle kyl- 1111 c c ' m e n - mulu-' k <A 1.: i a c 'i<.

ret forskelligt ved de to belægninger. Det kan uurik r eid c a dei c v a T n c i c kyl- liii<e ir-j tM -i end hu- den» Jet g ! su( i e i'i c i u s ii i tii ii3 ^re tein. eirii » be»u kvr e i i 0 u b i ?1 'dL'4 c og de.iiir-3 u-indK ti - c-u FC s c - I "7 0 •

i* i( il I „ f es, at « k e n t v beiæ^mi j . il t i " - — » i i "i foo/ ¡ . . t u e ¿ 7 0 . s t

ne p å g r u n d af m a n g l e n d e »undvigemuligheder«

tid n o k til rådighed, æ d e m i n d r e , f o r d i d e r e s sult- f o r n e m m e l s e er f j e r n e t , nål de har æ d t en b e s t e m t tid, idet fordøjelse af f o d e r e t og opsugning af næ- ringsstoffer er p å b e g y n d t , inden kyllingerne h a r æ d t så meget, som de ville h a v e gjort, d e r s o m d e h a v d e gået f æ r r e pr. a r e a l e n h e d .

U n d e r d e givne forsøgsbetingelse h a r d e t ikke været muligt a* få så stor forskel p å kyllingernes tilvækst, som f o r e k o m m e r i slagtekyllingepro- d u k t i o n e n . A n d r e f a k t o r e r , end de a f p r ø v e d e , m å d e r f o r ø v e indflydelse p å kyllingernes tilvækst.

L i t t e r a t u r

M a s i c , B . , D . G . M . W o o d - C u s h . I . J. H . D u n c a n , Caroline M c C o r q u o d a l e , and C. J. S a v o r y (1974). A C o m p a r i s o n of t h e F e e d i n g B e h a - v i o r of \ oung Broiler and L a y e r M a i e s Bri- tish Poultry Science 15:499-505.

S a v o r y , C. J. (1974). G i o w t h and Behaviour of C h i c k s F e d on Pellets or M a s h . British Poul- t r y Science !5:281-286.

P e t e r s e n , Vagn F. (1975). F e d e r e t s energi og pro- tein/energilorholdets indflydelse p å kyllingers v æ k s t , foderomsætning og slagteudbytte. 429.

b e r e t n i n g f r a Statens H u s d y r b r u g s f o r s ø g .

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I det følgende skal der, i et forsøg på at pege på Gianni Vattimos belysning af de mulige svarmuligheder på de oven- nævnte spørgsmål, dels introduceres til hans overordnede

KL var næppe hovedinitiativtager til, at disse modeller blev taget op af kommissionen.Andre aktører havde parallelle,men mere intense interesser i status quo end KL.Det

Der er gennemført et forsøg med nedsat proteintilskud til drægtige søer, hvor der blev anvendt foder enten bestående a f k o m , vitaminer og mineralstoffer alene eller

Den mikrobielle omsætning i v o m m e n hos drøvtyggere bevirker ikke alene en nedbrydning af foderets bestanddele til forgæringsprodukter som flygtige fedtsyrer, CO2 og methan,

Derimod er det tydeligt, at et stigende antal kyllinger pr, arealenhed nedsætter kyllingernes væksthastighed, og at dette ikke kan modvirkes ved at formindske afstanden mellem

Bilag 4 Beregning af løn og arbejdstid i job med løntilskud til dagpengeberettigede ledige og ledige der modtager kontant- eller starthjælp alene pga. ledighed hos

Man henviste herved til, at synspunktet om , at personlige anliggender ikke kan b e h a n d ­ les på offentlige m øder, ikke gøres gældende, når det drejer sig o m

Regeringen har især fokus på D omstolens dynamiske fortolkning af menneskeretten, men der er andre udfordringer, der i mindst lige så høj grad fortjener opmærksomhed.. DOMSTOLENS