Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Det syder i Silicon Savannah

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

BY UDEN

Fremtidens metropoler ENDE

bliver gigantiske og vil krydse landegrænser s.42 /

Udgives af Danida, Udenrigsministeriet.

– NR 4 · 2013 · AUG/SEP · 40. ÅRGANG –

DANMARKS GLOBALE MAGASIN

Blasfemilov i Pakistan gør livet usikkert for den kristne minoritet s. 56 /

Hvorfor går man ind i politik?

For Villy Søvndal var en rejse til Colombia startskuddet s. 38 /

For 50 år siden gjorde unge idealister Afrika til et selvstændigt kontinent. Nu gennemgår fattigdommens kontinent igen en skelsættende forandring s. 16 /

ØKONOMI POLITIK

MIT U-LAND

AFRIKA HAR VOKSEVÆRK COLOMBIA

UNDER HUDEN KRISTNE

PÅ KORNET

N

(3)

POLITIKENWEEKLY

Få PolitikenWeekly leveret hver uge

Som en rigtig avis giver PolitikenWeekly dig et pusterum i den myldrende strøm af daglige nyheder og informa- tioner. En rolig oase med baggrundsstof og indblik fra livet i Danmark og det danske syn på begivenheder i udlandet. PolitikenWeekly udkommer hver onsdag og sendes kun til adresser i udlandet.

Få Politikens e-avis hver dag

Nu kan du læse den daglige Politiken på din tablet, smartphone eller pc, alle steder året rundt. Allerede kl. 23 dansk tid er avisen parat til at blive set og læst.

Med e-avis får du adgang til Politikens avisarkiv fra din pc.

E-avis tilbud til PolitikenWeekly abonnenter Bestiller du nu, eller har du allerede, et PolitikenWeekly abonnement, så tilbyder vi dig at få Politikens e-avis til specialpris. Du skal vælge e-avis abonnementsperiode svarende til dit Weekly abonnement.

Bestil på politikenweekly.dk eller på +45 70 15 95 15

PolitikenWeekly og Politikens e-avis

Bor du fast eller midlertidig i udlandet, har du stadig alle muligheder for at få adgang til den levende avis

Udlandsdanskere må frem- over bo seks måneder ad gangen i deres danske som- merhuse eller lejligheder, uden at de bliver skattepligtige til Danmark, så længe de sørger for at tage en sviptur til for eksempel Sverige i en uge eller to.

Det er resultatet af en ny afgørelse i Skatterådet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Afgørelsen kan betyde, at tusinder af ældre vil få lyst til at ﬂytte til var- mere himmelstrøg, forudser økono-

miske og juridiske rådgivere ifølge avisen. Det betyder nemlig, at de kan besøge deres børn og børnebørn i Danmark væsentligt længere, end det hidtil har været muligt.

Indtil nu er udlandsdanskere på uafbrudt ferie i Danmark i op til tre måneder blevet rådet til at rejse hjem til deres bopælslande i typisk mindst en måned. På den måde er de sluppet for en regning fra Skat. Ifølge skatteekspert Torben Bagge, advo- katﬁrmaet Tommy V. Christiansen, har Skat dermed for første gang slået fast, hvad der menes med "kortvarigt ophold pga. ferie og lignende", skriver avisen.

Hvis du som udlandsdansker har ejendom i Danmark, så er du sådan set fuldt skattepligtig herhjemme, hvis du tager ophold i boligen. Med mindre du bare er i landet på grund af ferie eller andre kortvarige ophold af maksimalt tre måneder i træk.

Herudover må du sammenlagt opholde dig i Danmark 180 dage inden

for de seneste 12 måneder. Det har længe givet udlandsdanskerne de konsekvenser, at de kun opholdt sig i deres sommerhus eller lejlighed i Danmark tre måneder om året for ikke at komme på kant med loven. For at udløse en ny tremåneders periode skulle de nemlig rejse hjem til bo- pælslandet i mindst en måned, hvis ikke de ville modtage en ordentlig regning fra Skat.

Nu åbner Skatterådet dog op for, efter den nye afgørelse, at de med en sviptur til for eksempel Sverige i en eller to uger kan udløse en ny tremå- neders periode, som gør, at de lovligt kan opholde sig i Danmark. Dermed bliver det for fremtiden nemmere for danskere med bopæl i udlandet at tage hjem for at besøge venner og familie og opholde sig i deres bolig længere tid ad gangen.

Af de godt 24.000 danskere, der har ﬂyttet bopæl til enten Frankrig eller Spanien, hvor de bor fast, har omkring halvdelen af dem et som-

merhus eller en lejlighed herhjemme, uden at være bopælspligtig.

»Men der er dog tale om en kon- kret afgørelse. Vi ved således fortsat ikke reelt, hvor korte ferieophold i udlandet Skat vil acceptere, uden at tremåneders reglen overtrædes.

Samtidig er det vigtigt at notere sig reglen om, at man sammenlagt kun må opholde sig her i landet i 180 dage inden for de sidste 12 måneder, hvis ikke man vil anses for fuldt skattepligtig til Danmark«, siger Jesper Demming, revisorﬁrmaet Deloitte.

Dobbelt skattesmæk Flere tusinder af udstationerede danskere står til at få dobbelt skatte- smæk med store konsekvenser for erhvervslivet, skriver Berlingske. De udsendtes særlige skattefritagelse ophæves med den nye skattereform, samtidig med at de skal til at betale skat af deres frie boliger. Det betyder, at det bliver dyrere for de virksomhe- der, der har udsendte medarbejdere

i byer med høje boligomkostninger. På sigt kan det få den konsekvens, at færre danskere bliver udstationeret. »Når vores udstationerede skal dobbelt bebyrdes, vil det få den konsekvens, at 70-75 procent af vores ud- stationeringer fra Danmark ikke længere ﬁnder sted«, siger Lars Mar- cher, administrerende direktør i Am- bu A/S. »Det er ufatteligt sørgeligt, for det har kæmpe værdi for Danmark, at medarbejderne får international erfaring«, tilføjer han.

Hvor meget det dobbelte skatte- smæk vil komme til at koste erhvervslivet, er endnu uvist, men på længere sigt kan det få større konsekvenser. »Det har isoleret set både konsekvenser for konkurrenceev- nen og eksporten, fordi det skader relationen til fjerne markeder. Det kan betyde fald i beskæftigelsen«, siger Bo Sandemann Rasmussen, pro- fessor i økonomi ved Aarhus Univer-

sitet. Ritzau

skattelempelse Ny afgørelse betyder, at udlandsdanskere frem- over må være i Dan- mark halvdelen af året uden at betale skat.

Skatterådet: Bopælsr egler løsnes op

LYSERE TIDER.Udlandsdanskere får nu mulighed for at n

yde herlighederne ’hjemme i Danmark’ i længere tid - uden at komme i karambolage med Sk at. Foto: Thomas Borberg

weekly

avisen for danskere i udlandet

...

Danmarks børn får tidligere chefpolitiin- spektør Per Larsen (67) som ny talsmand.

Han er udpeget til posten som formand for Børnerådet og skal dermed tale bør- nenes sag både i medier og over for mini-

stre og Folketinget. Han aﬂø- ser Lisbeth Zornig Andersen.

Børnenes talsmand

Side 2

Der har været perioder i dansk politik, hvor kulturministeren har været så lige- gyldig og farveløs, at man har haft svært ved at huske vedkommendes navn. Det gælder dog ikke 1993-96, hvor den nu 70- årige Jytte Hilden sad på posten. I de år var der ballade.

Kultur med kant

Side 13

POLITIKEN

19. sept. 2012 Årgang 103. Nr. 38 Pris 22 kr.

Abonnement Service 70 15 95 15 www.politiken.dk Danmarks rigeste - side 8

(4)

KULTUR UDVIKLING

POLITIK

ERHVERV

FASTE SIDER

Indhold ^DANMARKS GLOBALE MAGASIN

– NR 4 · 2013 · AUG/SEP · 40. ÅRGANG –

s.8 / s.48 / s.16 /

THAILANDS GLEMTE KRIG

Konﬂikten mellem buddhister og muslimer i Sydthai- land er over 100 år gammel, men kræver stadig ofre.

NY VERDENSORDEN I VENEDIG

U-lande er for alvor kommet med på verdens ﬁneste kunstudstilling: Venedigs kunstbiennale.

TEMA: AFRIKAS ØKONOMISKE BOOM

En voksende middelklasse, ﬂere superrige og en ny digital revolution hersker på fattigdommens kontinent.

Selvfølgelig skal vi støtte kunst s.60 /

Ingen kan føle sig sikker i Sydthailand s.8 / Foreign Affairs: Holder Afrikas vækstmirakel? s.32 / Whistleblower er på spil i Mozambique s.37 / Verdens yngste land frygter oliekrig s.37 /

Pakistans kristne lever i frygt s.56 /

Verden kommer snart til at mangle mad s.6 /

Afrika får ﬂere oliemilliar- dærer s.16 /

Hele verden kommer til Téte s.24 /

Villy Søvndal kan ikke glemme Colombia s.38 / Foto: Hong Kong uden ende s.42 /

Iværksætteri syder i Silicon Savannah s.28 /

Udenlandske investeringer går til u-lande s.41 / Vandtæt LED-lampe giver lys i mørket s.41 /

Stor samhandel mellem Afrika og Brasilien s.41 / Gourmet-frø hitter i Bolivias eksport s.54 /

5 ﬁlm fra Afrika, du kan glæde dig til s.12 / Syriens kulturarv trues af konﬂikten s.13 /

Hollywood-ﬁlm storhitter hos kineserne s.13 / Cambodja: Multimediemunk mod styret s.14 /

U-lande indtager Venedigs kunstbiennale s.48 /

Værker fra verden:

Natur møder kultur s.4 / Kulturen Kort: Femi Kuti gør det igen s.51 / Kronik: Kunst er ingen luksusvare s.60 / Asiatisk Plads: Nyt om dansk bistand s.65 / Indvikling: En hilsen fra Miss Jessie s.66 / Indvikling: En hilsen

fra Miss Jessie s.66 /

Hårdt liv for kristne i Pakistan s.56 /

V N K g K lu A d In M Indvikling: En hilsen

fra Miss Jessie s.66 //

(5)

4/

KUNSTNERE FRA NÆR OG FJERN UDSTILLER I UDVIKLING.

VÆRKER FRA VERDEN

INDIA SONG

(6)

5/

KAREN KNORR

(f. 1954) er tyskfødt kunstner og pro- fessor i fotograﬁ, men er opvokset på den caribiske ø og amerikanske delstat Puerto Rico.

Hendes anmelderroste og prisbeløn- nede serie India Song fejrer det nordlige Indiens rige visuelle kultur og historie. Billederne, der primært er taget i smukke, gamle paladser i Ra- jasthan, undersøger blandt andet kvindelighedens forbindelse til dyrenes verden.

Billederne i paladserne er taget med et analogt kamera, indscannet digitalt til et større format, hvor- efter fotos af dyr er indsat. Karen Knorr står selv for alle fotos, mens hun i redigeringsfasen har samar- bejdet med unge, kvindelige indiske fotografer.

Værkerne er blevet udstillet mange steder i verden, herunder med stor succes i Delhi, Mumbai, Bangalore, Kolkata og Ahmedabad i Indien.

www.karenknorr.com

(7)

AGENDA

UDVIKLING

Verdens befolkning vil ifølge prognoser vokse fra syv milliarder mennesker nu til 9,6 milliarder i 2050. Der bliver ﬂere munde at mætte. Men problemet er, at landbruget ikke kan følge med. Produktionen af fødevarer bliver ikke øget i samme takt.

Det skønner en forskergruppe i en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift plos one.

Problemet skyldes to udviklinger, som forløber parallelt: Middelklassen i Kina og andre store mellemindkomstlande vokser, og den kræver kød på bordet, hvilket er res- sourcekrævende. Samtidig bliver noget af den frugtbare jord i verden øremærket til dyrkning til biobrændsel.

GRÆNSER FOR VÆKST

Hidtil er befolkningstilvæksten opvejet af, at landbruget er blevet mere effektivt, men effek- tiviseringen kan ikke blive ved i det nødven- dige tempo. Det påviser forskerne, som kigger nærmere på majs, ris, hvede og sojabønner.

Verden vil mangle mad

Fødevareproduktionen vil næppe kunne holde trit med befolkningsudviklingen i verden, fordi nogle lande forsømmer landbruget, viser ny forskning.

Forklaringen er, at man i visse lande synes at være ved at have nået en biologisk over- grænse.

I andre lande såsom Indonesien samt dele af Østeuropa bliver der ikke investeret til- strækkeligt i landbruget.

Læg hertil klimaændringerne, som giver ﬂere vejrmæssige udsving til skade for fødeva- reproduktionen.

FEM ANBEFALINGER

Alt håb er ikke ude. En af de ﬁre forskere bag artiklen, Jonathan Foley fra University of Minnesota i USA, er kommet med ﬂere anbefalinger:

• Stop dyrkning af landbrugsprodukter speci- ﬁkt til biobrændsel.

• Øg udbyttet, hvor det stadig er muligt.

• Brug det eksisterende vand og gødning med større omtanke.

• Skær ned på kød i maden.

• Begræns madspildet. • Tuberkulose (tb) er

en af de førende døds- årsager i Kenya. Over 150.000 kenyanere bliver smittet hvert år. Men antallet er da- lende på grund af ny teknologi.

Hjælpen kommer i form af en digital platform, som er skræddersyet til at registrere alle TB- smittede i landet.

Platformern fungerer sammen med mobiltelefoner og kan dermed nå TB-patienter i hele Kenya. Det virkelig revolutione- rende ved platformen er, at den for eksempel kan minde patienter om, at de skal tage deres medicin, den kan opfordre dem til at gennemgå behandling, og den følger, om de så også gør det. Mange glemmer at tage medicin.

Samtidig virker teknologien alle steder og dermed også i fjerne egne af landet uden elektricitet eller mobilsignal.

Programmet med den nye platform, kaldet TIBU, anslås at kunne reducere antallet af TB-inﬁcerede i Kenya med 10 procent om året. Det er netop blevet belønnet med Googles innova- tionspris 2013. • /RH

IT mod tuberkulose

AF REGNER HANSEN

FOTO: LIU YINAN/CORBIS/POLFOTO

6/

(8)

FOTOS: VERDENSBANKEN

Relevant og effektiv. Sådan lyder skudsmålet fra u-lande, når de skal vurdere den del af den danske bistand, der går til at støtte civilsamfund. Støtten er meget værdsat af modtagerne, fastslås det videre i en ny, uafhængig evaluering.

Danidas strategi om at støtte civilsamfund blev indledt i 2000 og udgør omkring en fjerde- del af den samlede bilaterale bistand.

Civilsamfundsstøt- ten medfører blandt andet et øget fokus på god regeringsførelse, menneskerettigheder og lokalt ejerskab.

I evalueringen står der, at det er vigtigt at fastholde en bred vifte af støttemulig- heder, og vigtigt at alle enheder i Danida systematisk bruger civilsamfundsstøtte som led i arbejdet.

Evalueringen er gennemført af tre konsulentﬁrmaer, der har inddraget felt- studier i Tanzania og Somalia og interviews med centrale aktører.

• /RH

Læs evalueringen på www.evaluering.dk

Støtte til civilsam- fund bliver værdsat

Ud af verdens syv milliarder mennesker har seks milliarder mobiltelefon, mens kun 4,5 milliarder har adgang til toilet.

Oplysningen stammer fra FN-vicegeneral- sekretær Jan Eliasson. Han siger i et interview med magasinet OmVärlden, at der er en alvor- lig mangel på sanitet på jordkloden – især i tyndt befolkede områder. OmVärlden udgives af det svenske udenrigsministeriums udvik- lingsorgan, Sida.

Flere mobiler end toiletter

Myndighederne i Indonesien er ved at lave de sidste forberedelser til en banebrydende sundhedsreform, der skal sørge for gratis læ- gehjælp til alle borgere senest i 2019. Ved års- skiftet begynder første etape i den offentlige sygesikring.

Imens skeler sundhedsministeriet til hovedstaden Jakarta, hvor borgerne er blevet udstyret med Kartu Jakarta Sehat (foto), et såkaldt Sundt Jakarta Kort.

Den pludselige adgang for alle i Jakarta til lægehjælp, en by med 10 millioner indbyggere, har resulteret i en stigning i antallet af henven- delser fra patienter på 70 procent, og hospita- lerne kæmper for at følge med. To dødsfald, på grund af hvad der i medierne blev beskrevet som utilstrækkelig behandling, har udløst kri- tik, som byens administration dog afviser.

Sygesikring til alle i Indonesien

En karikaturtegning i Verdensbankens 2013-kalender (illustration) viser dilemmaet.

Billedet viser en beboer i et slumkvarter, der har en toiletrulle i den ene hånd – og en mobiltelefon i den anden. Manden forsøger ved hjælp af GPS på telefonen at ﬁnde det nærmeste toilet. Mobilens display viser vej:

Nærmeste toilet er to kilometer væk. • /RH

“Kartu Jakarta Sehat har visse mangler, men det fungerer, og det er et fremskridt,”

siger chefen for Jakarta bys sundhedsafdeling, Dien Emawati, til FN-nyhedsbureauet IRIN.

Erfaringerne fra hovedstaden tyder på, at det bliver en kolossal udfordring at matche efterspørgslen efter lægehjælp på landsplan, da udbuddet af hospitaler og lægeklinikker er lavt.

Der bor over 240 millioner mennesker i In- donesien, og sundhedsfaciliteterne er mindre udbygget ude i provinserne end i hovedstaden.

• /RH

7/

(9)

En årelang konflikt mellem malajmuslimske oprørere og den thailandske stat har kostet flere tusinde civile dødsofre. Skolelærere er blevet et af oprørernes foretrukne mål.

FOTO: RICHARD HUMPHRIES

AF CHARLOTTE SIMONSON, NARATHIWAT

INGEN KAN FØLE SIG SIKKER

Thailand

8/

(10)

9/

>

Klokken 8.30 om morgenen gør sol- daterne sig klar. Når den 56-årige lærer Jongkonnee Ruktong kommer kørende, springer de op på deres motor cykler og hæver deres våben.

Jongkonnee Ruktong er på vej til sit job i den thailandske provins Narathiwat og eskorteres af militæret.

Hun er bange hele vejen.

“Det føles, som om jeg er en soldat, der drager i kamp; som om det er noget, jeg er nødt til at gøre, men ikke ved, om jeg kommer igennem,” siger hun.

I Thailands tre sydligste provinser er risikoen for angreb mod skolepersonale en konstant trussel. Lærerne er blevet et fore- trukket mål i den langvarige og blodige konﬂikt, som er en kamp mellem oprørere fra den malajmuslimske befolkning og en stat, der i årevis forgæves har forsøgt at løse konﬂikten med militær magt.

Hvad oprørerne vil opnå, er uklart, men alle, som opfattes som loyale over for den thailandske buddhiststat, risikerer at blive det næste offer – politi, lokale ledere, em- bedsmænd og skolepersonale på offentlige skoler, der alle ses som et symbol på sta- tens suverænitet.

Som den eneste buddhistiske lærer på skolen Ban Duku i Narathiwat-provinsen er Jongkonnee Ruktong meget udsat.

BUDDHISTER ET YNDET MÅL

Varmen er streng i skolegården. I skyggen af et træ står ﬂere soldater med hænderne på deres geværer. Nogle laver sjov med børnene, men blikkene er hårde og rettet vagtsomt mod porten.

Dérfra skød en oprører engang lige ind i skolegården.

“Jeg var ved at undervise. Jeg bad en kol- lega om at ringe efter forstærkning og løb derefter ovenpå og gemte mig i et rum,”

siger Jongkonnee Ruktong.

9/

(11)

Siden 2004 er 159 thailandske lærere blevet dræbt på vej til – eller på – deres arbejde. Angrebene tog til sidste vinter. Lærere ﬂygter nordpå, og børn lider.

Lærernes fagforbund har i perioder lukket hundredvis af skoler ned i protest mod, at regeringen ikke er i stand til at beskytte lærere. På trods af militær overvågning langs vejene om morgenen og om eftermiddagen samt overvågningskameraer på veje og skoler fortsætter drabene.

Ifølge lærerforbundet udgør buddhister 80 procent af de lærere, der er blevet angrebet. Men et af de seneste dødsofre var muslim.

Mordet fandt sted her i Narathiwat- provinsen.

Pauziah Charoenchon, 47 år og mor til tre børn, sidder uden for sit kontor i byen Narathiwat. Hun har sin mobiltelefon i hånden. I den er der et foto af hendes mand.

Onsdag 23. januar i år blev hendes mand, den 51-årige sports- og mate- matiklærer Chonthee Charoenchon, dræbt i skolen Tanyong, midt imellem hundredvis af elever og kolleger.

Pauziah Charoenchon ﬁk nyheden om hans død, da hun var på vej til frokost. En af hendes mands lærerkol- legaer ringede hende op.

Chonthee Charoenchon havde væ- ret i gang med at forberede børnenes mad, da ﬁre mænd kom ind i skolens cafeteria, og en af dem rettede sit vå- ben mod ham.

Mobilfotoet af sin mand tog Pau- ziah Charoenchon, da hun ankom til stedet, hvor man havde lagt hendes mands krop. Han var blevet skudt i hovedet to gange og døde med det samme.

Hans syvårige datter går i den samme skole. Hun så sin far dø.

“Nu er hun bange for, at jeg bliver det næste offer. Jeg forsøger at trøste hende og siger, at vi må være tålmo- dige. Det rammer ikke kun os,” siger

Pauziah Charoenchon, der nu er alene med sine tre børn.

Hun beskriver sin mand som udad- vendt og underholdende, en person, der ofte blev brugt som toastmaster til fester, og som var dybt engageret i forældreløse børn.

Han var ikke bange og gik på markedet hver morgen uden beskyttelse, fortæller hun. Han troede ikke, han ville blive dræbt – han var vellidt i landsbyen og mente, at han i så fald ville blive advaret. Det blev han ikke.

FJENDEN BLANDT OS

Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Hu- man Rights Watch har skarpt fordømt attentaterne.

“Disse angreb påvirker ikke kun lærere og skoler, men også muslimske elever, deres familier og hele det muslimske samfund, som oprørerne hævder at repræsentere,” som det lyder fra Brad Adams, talsmand for Human Rights Watch Asien, i en er- klæring.

Organisationen henleder også opmærksomheden på dilemmaet med den militære beskyttelse af lærere. I et samfund, hvor indbyggerne balance- rer på en knivsæg mellem oprørere og staten, kan det være livsfarligt åbent at vælge side. At lærere forbindes med militæret kan provokere.

Langs vejkanten patruljerer stærkt bevæbnede mænd med skudsikre veste i varmen. Hver gang et køretøj passerer dem, vender de deres an- spændte ansigter mod det. De ved, at de er det største mål for oprørerne.

Bomber skjult i motorcykelsadler og ved vejsider, granatangreb og be- skydninger er hverdagskost.

Grundskolen Ban Duku ligger i den såkaldte røde zone, som er fuld af oprørernes sympatisører.

Læreren Jongkonnee Ruktong går ind i et værelse i stueetagen, hvor væggene er fulde af hylder med bøger, og blyanter ligger i stakke på skrivebordet. Her føler hun sig sikker.

Vinduerne og dørene er åbne, og nogle børn i lyse slør kigger ind. Næ- sten alle elever her er muslimer. Ved bagsiden af nabobygningen kan man skimte ryggen af en soldat.

Truslen mod lærerne har været der længe. Jongkonnee Ruktong har arbejdet på den samme skole i 34 år og husker, da hun for 20 år siden måtte køre på arbejde i pansrede køretøjer.

Alligevel mener hun, at situationen er værre i dag.

“Tidligere gemte oprørerne sig i bjergene og var bange for militæret.

Nu er de ikke bange længere. De bor midt blandt os, men vi ved ikke, hvem de er,” siger hun.

KULTUREL KLØFT GNAVER

Ingen synes at vide, hvem oprørerne egentlig er. Oprørsbevægelsen be- står af adskillige velorganiserede grupperinger, men deres identitet og krav er vage. Staten er desperat og har i ly af undtagelseslove begået store krænkelser af menneskeret- tighederne. Men man har ikke for- mået at håndtere konﬂiktens dybere årsager.

I bunden af konﬂikten går der en dyb kulturel kløft. Det sydlige Thai- land er domineret af muslimske og etniske malajer, der i årtier har følt sig politisk negligeret og chikaneret af den buddhistiske thaistat. De er thaier, men har en stærk identitet i et andet sprog, en anden religion og en anden

“ Tidligere gemte oprørerne sig i bjergene og var bange for militæret. Nu er de ikke bange længere. De bor midt iblandt os, men vi ved ikke, hvem de er.

>

10/

(12)

historie, hvilket oprørerne udnytter i deres propaganda.

De ﬂeste af indbyggerne støtter ikke oprørerne, men begivenheder som den i Tak Bai, i Narathiwat- provinsen i oktober 2004, har øget støtten. Der døde 84 malajmuslimske mænd i et militært angreb; 78 af dem blev kvalt til døde i en fangetransport.

Hverdagen går sin gang i de berørte provinser. Nede på Narathat- stranden, i byen Narathiwat, bygger børn sandslotte og leger i havets bøl- ger. Fra madboder sælges frisk ﬁsk og skaldyr, og i træerne hænger ﬁskenet til tørre.

Men under overﬂaden er der frygt og mistillid, både mod fremmede, politiet og militæret.

Behovet for en politisk løsning på konﬂikten er massivt – og det er Thailand begyndt at indse. Officielle forhandlinger mellem regeringen og repræsentanter fra oprørsgrupperne er nu begyndt i Malaysia.

Det første møde blev afholdt på et hemmeligt sted i den malaysiske

hovedstad Kuala Lumpur i slutningen af marts, men blev efterfulgt af ﬂere angreb i regionen, og spørgsmålet er, hvem der i virkeligheden styrer ger- ningsmændene.

Hele Jongkonnee Ruktongs liv er berørt af konﬂikten. Hver gang hun skal et sted hen, skal hun først give militæret besked, og hun får sms- beskeder på sin mobiltelefon om, hvorvidt truslen er optrappet. Hun går aldrig ud efter klokken seks om aftenen.

“Før var jeg glad og kunne bevæge mig frit hvor som helst og når som helst. Nu er mit liv begrænset, og jeg føler mig ikke fri,” siger hun.

Ti af Jongkonnee Ruktongs kollegaer har forladt Ban Duku-skolen på grund af trusler.

“Vi ved ikke, hvad der vil ske i fremtiden. Jeg er bange for, at der ﬁndes nogle, som ønsker at forværre situationen og gøre endnu større skade.” •

Oversat af Ulrikke Moustgaard.

KONFLIKTEN I SYDTHAILAND

• Konﬂikten i Thailands tre sydligste, muslimsk-dominerede provinser, Pat- tani, Yala og Narathiwat, har rødder i det forrige århundrede.

• I 1902 blev de tre provinser, som var en del af det islamiske kongerige Patani, en del af Siam (det nuværende Thailand).

• Oprørere fra forskellige grupper med forskellige mål udfører velkoordinerede angreb mod civile og militære mål.

• Antallet af voldshandlinger steg kraf- tigt i 2012, og bombeangrebene er blevet kraftigere. På få år er bomberne gået fra at indeholde 15 kilo sprængstof til 50 kilo.

• Siden konﬂikten blussede op i 2004, har over 5.000 mennesker på begge sider af konﬂikten mistet livet, 70 procent af dem er civile. Mere end 9.000 er blevet såret.

• Regeringen har indført undtagelseslove i regionen.

• 45 procent af Thailands militære styrker er i dag udstationeret i det “dybe syd”.

OPRØRERNEGÅR NU MÅLRETTET EFTER LÆRERE I SKOLERNE I SYD THAILAND. TI AF JONGKONNEE RUKTONGS (I MIDTEN) KOLLEGAER HAR FORLADT BAN DUKU-SKOLEN PÅ GRUND AF TRUSLER.

FOTO: GERHARD JÖRÉN

11/

(13)

THE SECRET CAPITAL – EGYPTEN (2013)

Dokumentarﬁlmen af Mukhtar Shehata og Samuli Schielke er henlagt til nutidens Egyp- ten og stiller et komplekst spørgsmål: Har der overhovedet været en revolution i landet?

Det spørger mange egyptere sig selv om to år efter demonstrationerne på Tahrir-pladsen.

Filmskaberne hævder, at svaret ikke skal ﬁndes på Tahrir-pladsen, men snarere i lands- byerne i Egyptens landdistrikter. I ﬁlmen er de taget til Shehatas fødelandsby, Minyat al-Murshid, og følger kampene, håbet og fru- strationerne hos de mennesker, som har for- søgt også at indføre revolutionen i landsbyen.

MOTHER OF GEORGE – NIGERIA (2013)

Den seneste ﬁlm af den nigeriansk-fødte Andrew Dosunmu er en fortælling om en afrikansk immigrant i New York. Historien følger Adenike (en rolle der spilles af zimbabwiske Danai Gurira) i hendes kamp for at tilpasse sig traditionens forventninger i et moderne storbymiljø sammen med hendes nye mand, restauratøren Ayodele (spillet af Isaach De Bankolé). Ved det unge pars bryllupsceremoni døber brudens geskæftige mor formelt par- rets endnu ikke undfangede barn “George” – en velsignelse, der begynder at ligne en grum forbandelse, da Adenike efter 18 måneders forsøg stadig ikke er gravid.

DIFRET – ETIOPIEN (2013)

Forfatteren og ﬁlminstruktøren Zeresenay Berhane Mehari fortæller historien om Meaza Ashefani og Hirut Assefa. Meaza er en ung advokat og sagfører for kvinder, som lever uden for myndighedernes bevågenhed. Den 14-årige Hirut bliver bortført på vej hjem fra

5 AFRIKANSKE FILM, DU KAN GLÆDE DIG TIL

Få europæere ser film fra Afrika. Mød fem af de mest lovende nye film fra hele kontinentet.

AF TOM DEVRIENDT

skole af en 29-årig bonde, som agter at gifte sig med hende, men Hirut skyder og dræber sin bortfører i et forsøg på at redde sig hjem til sine forældre. Hun bliver sigtet for mordet af det lokale politi og varetægtsfængslet uden kaution. Inspireret af Hiruts mod begi- ver Meaza sig ud i en lang kamp for at redde hendes liv.

LA BATAILLE DE TABATÔ – ANGOLA (2013)

Filmen er den angolanske instruktør João Vianas debutspillefilm, der tematiserer musik, magi og postkoloniale spørgsmål i Guinea- Bissau. I filmen vender en mand hjem fra Portugal efter 30 års eksil for at deltage i sin datters bryllup i landsbyen Tabatô. På vejen dertil bliver det mere og mere klart, at han er dybt traumatiseret af sine oplevelser som soldat under kolonikrigen, hvor landet løsrev sig fra kolonimagten Portugal. Igennem en linse af sort, hvidt og rødt og en blanding af dokumentarelementer og fiktion giver filmen et indblik i en landsby i årene efter krigen.

INCARCERATED KNOWLEDGE – SYDAFRIKA (2013)

Dokumentarﬁlmen af den sydafrikanske ﬁlmskaber Dylan Valley følger en mand, Peter, fra førstedagen af hans løsladelse fra landets mest berygtede, supersikrede fængsel Pollsmore i Cape Town, hvis indsatte hører til de mest farlige kriminelle og hårdeste gang- stere. Efter at have afsvoret sit medlemskab af den magtfulde fængselsbande “28’erne”

(fængslet er kendt for sine “nummerbander”, red.) er den morddømte Peter opsat på at reintegrere sig i sit lokalsamfund ved at for- følge sin lidenskab for musik og bruge den til at forvandle sig fra at være et offer af ghetto- miljøet til at blive hip hop-kunstner. • 12/

12/

(14)

Syriens kulturarv i fare

Også kulturarven er truet af konﬂikten i Syrien. Det får en gruppe af forskere på Tvær- kulturelle og Regionale Studier på Køben- havns Universitet til at skride til handling.

Kulturarvsgruppen, som den hedder, er begyndt at opbygge en åben database, der skal give overblik over arkæologiske steder og andre gamle lokaliteter, genstande og praksisser i Syrien, det er værd at værne om.

Det sker som led i et større videnskabeligt projekt.

“Vi har en reel bekymring for krisen for identitet og kulturarv i Syrien,” siger post.doc.

Nibal Muhesen fra projektet til Udvikling.

Hensigten er at indsamle oplysninger – tekst, billeder og video – om de aktuelle betin-

Kinesere elsker Hollywood

Science fiction- filmen Avatar top- per, og på listen over alle tiders største kas- sesucceser i kinesiske biografer er også tre andre Hollywood- ﬁlm, Transformers, Titanic og den tredje af Mission: Impossi- ble-ﬁlmene. Det viser en ny opgørelse fra branchemagasinet Hollywood Reporter.

James Camerons Avatar nåede at indbringe over 220 millioner dollar (over 1,2 milliarder kroner), inden ﬁlmen blev taget af plakaten i biograferne.

Den mest popu- lære kinesiske ﬁlm nogensinde er På vildspor i Thailand, som indtager an- denpladsen. Det er en komedie fra 2012 af instruktøren Xu Zheng, og den handler om tre kinesiske mænds serie af uheld i Thailand. • /RH

De omfattende protester i storbyer i Bra- silien kommer med et soundtrack. Et musik- nummer, der var skrevet til en Fiat-reklame, er endt som demonstranternes slagsang nummer 1. Vem Pra Rua lyder titlen (Kom ud i gaderne!), og sangeren er Marcelo Falcão fra bandet O Rappa.

Også veteraner såsom rockmusikeren Leoni og sambasangerinden Elza Soares har bidraget til protesternes lydspor.

Brasilien er vant til protestmusik. I 1980’erne var det Milton Nascimento og Chico Buarque,

Brasiliansk protest med lyd

gelser for kulturarvssteder i Syrien. Gruppen har kontakt til officielle og uofficielle kilder inde i landet, der kan bidrage.

Muhesen understreger, at projektet ikke er politisk. Han mener, at Danmark har en særlig mulighed for en afbalanceret kulturel tilgang til opgaven på grund af tilstedeværel- sen af Det Danske Kulturinstitut i Damaskus siden 2000.

Projektet indledes samtidig med, at FN’s kulturorganisation, UNESCO, har føjt seks steder i Syrien til listen over kulturarv, der er i fare, heriblandt den gamle by i det krigsramte Aleppo (foto). Beslutningen er ifølge Nibal Muhesen en erklæring på vegne af verden om situationens alvor. • /Regner Hansen

som sang for. Dengang undsagde brasilia- nerne tidens militærregering.

De nye protester er rettet mod prisstignin- ger og korruption i lyset af Brasiliens omkost- ningskrævende værtskab for VM i fodbold næste år og OL i 2016. • /RH

FOTOS:RON VAN OERS/UNESCO (MIDT) & EPSON/SIPA/SCANPIX (NED TH) &20TH CENTURY FOX (ØV)

AGENDA

KULTUR

13/

(15)

MUNK MED SPIONBRILLE

Cambodja

Mød en aktivistisk buddhist-munk, som driver digital gæk med magthaverne – og uploader overgreb på befolkningen på YouTube og Facebook.

AF POUL KJAR, PHNOM PENH

FOTO: ERIKA PIÑEROS

14/

(16)

13 cambodjanske kvinder står ved byretten i Phnom Penh anklaget for at have demonstreret imod tvangs- forﬂyttelser. Uden for retsbygningen ﬁlmer en orangeklædt buddhistisk multimediemunk, Loun Sovath, en 10-årig pige, der med tårerne trillende ned ad kinderne skriger:

“Befri min mor.”

To hvide ﬁrehjulstrækkere med det særlige munkepoliti i form af seks orangeklædte, skaldede buddhist- munke med et særligt mandat ankommer til retsbygningen. De går direkte hen til multimediemunken og beder ham følge med.

“Men hvorfor?” spørger multimediemunken og fortsætter:

“Det er ikke mig, der er problemet.

Problemet er, at 13 uskyldige kvinder sidder på anklagebænken, fordi de har demonstreret imod at blive tvangsfjernet fra deres eget hjem.”

Med hjælp fra civilklædte politi- agenter skubber munkepolitiet Loun Sovath i retning af bilerne. Men den 100 kilo tunge munk gør modstand.

Han bliver hjulpet af de skrigende til- skuere og pårørende til de 13 kvinder, der forsøger at beskytte Yellow Friend, som er hans kodenavn blandt lokale menneskerettighedsaktivister. Bryde- kampen varer syv-otte minutter, men til sidst suser bilerne med Loun So- vath af sted gennem politiafspærrin- gen, mens folket græder i frustration.

En aktivist uploader de dramati- ske billeder af arrestationen til You- Tube. Filmstumpen ses og deles på få timer af titusindvis af netbrugere i Cambodja og resten af verden. Men det er kun første del af fortællingen om den anholdte munk – anden del følger senere optaget med munkens spionbrille. Endnu en gang driver han digital gæk med myndighederne. Det vender vi tilbage til.

MUNK SOM 15-ÅRIG

Den 34-årige multimediemunk Loun Sovath er vokset op i den nordlige del

af Cambodja tæt på de historiske Ang- kor Wat-templer. Hans far og brødre var politisk aktive, og det kostede ﬂere af dem livet op gennem 80’erne og 90’erne, hvor de røde khmerer – der havde begået folkemord i 70’erne – forsøgte at generobre magten.

Loun Sovath ønsker ikke den samme skæbne. Som 15-årig vælger han et liv som munk med karma, for- dybelse og meditation. Men den politiske skoling og sociale indignation tager han med sig ind i pagoden, hvorfra han er vidne til, at forretningsfolk i led- tog med landets politikere indleder en ny forfølgelse af befolkningen – denne gang rettet mod deres jord. Midt under en bøn modtager han i 2009 et op- kald fra en bror, der fortæller, at deres landsby er i konﬂikt med et gummis- elskab, der har givet beboerne få dage til at pakke sammen og forsvinde.

Dagen efter står munken i rismarken og filmer politiets voldelige tvangsfjer- nelse af flere hundrede familier. Brode- ren og flere andre beboere bliver såret af pistolskud. Politiet opsøger Loun Sovath, og han tvinges til at udlevere optagelserne. Men forinden har han kopieret materialet til en række ngo’er og menneskerettighedsorganisationer, der kan dokumentere, hvad der reelt er sket. Loun Sovath – nu med prædikatet multimediemunk – kaster sig herefter med mobiltelefon og sociale medier ind i jordkonflikten, der i Cambodja koster hundredtusindvis af fattige cambodjanere deres livsgrundlag.

VEND TILBAGE TIL PAGODEN Da munkepolitiet ankommer i deres hvide ﬁrehjulstrækkere til retsbygningen i Phnom Penh, ved multimediemunken godt, at de skaldede mun- kebrødre ikke kommer for at tænde røgelsespinde og sprede god karma.

Så han tænder for det nyindkøbte spionkamera gemt i solbrillerne og ﬁlmer sin egen arrestation, køreturen og selve afhøringen i et tempel med munkeministeren. Efter fem timer tvinges han til at underskrive en erklæring om at vende tilbage til sin gamle pagode og aldrig mere blande sig i politiske spørgsmål.

Men få timer efter løsladelsen er der YouTube-verdenspremiere på de første spionbrilleoptagelser foretaget af en buddhistisk munk. Den følgende dag får munkeordenen endnu en gang bønnerne i den gale hals, da Loun So- vath går i spidsen for en demonstra-

tion uden for Prey Sar-fængslet, hvor de 13 uskyldige kvinder nu afsoner en dom på to et halvt års fængsel for deres protester mod at blive tvangsfjernet fra deres eget hjem.

KAMP MED DIGTE OG RIM De følgende dage starter en international mediekampagne til fordel for de fængslede kvinder. Multimedie- munkens YouTube-kanal gløder, og ﬁlmen med arrestationen når op på over 100.000 views. Men midt under en demonstration modtager han en te- lefonisk dødstrussel, der tvinger ham til at gå under jorden.

“Jeg er ikke selv bange for at dø.

Men for min families skyld tager jeg den lidt med ro,” siger han, da jeg be- søger ham i hans skjul på loftet hos en lokal ngo. Herfra fortsætter han sine online-aktiviteter i form af digte og rim til fordel for de fængslede kvinder og imod det repressive styres tvangs- forﬂyttelser af fattige cambodjanere.

De 13 kvinders sag skal en måned senere for appelretten. Det sker kort tid efter, at den daværende amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton kalder fængslingen af kvinderne i Phnom Penh for et overgreb på ytrings friheden. På selve dagen for ap- pelsagen er munken tilbage på gaden, hvor han ﬁlmer og velsigner de hundredvis af demonstranter, der venter på afgørelsen. Og som en religiøs åbenbaring bliver kvinderne løsladt.

Få dage senere rejser Loun Sovath i sikkerhed i USA. Han mellemlander i Genève og modtager verdens mest prestigefyldte menneskerettigheds- pris, Martin Ennals Award 2012 – og selve overrækkelsen ﬁlmer og uploader den orangeklædte multimediemunk naturligvis med en iPad.

I dag er Loun Sovath tilbage i Phnom Penh. Kampen for de 13 kvinders hjem og hundredtusindvis af fattige bøn- ders jord fortsætter. •

“

Jeg er ikke selv bange for at dø.

Men for min families skyld tager jeg den lidt med ro.

Loun Sovath, munk

Det er ikke mig, der er problemet.

Problemet er, at 13 uskyldige kvinder sidder på anklagebænken, fordi de har demonstreret imod at blive tvangsfjernet fra deres eget hjem.

Loun Sovath, munk

15/

(17)

ILLUSTRATION: OTTO DICKMEISS

16/

(18)

“ ^Rigdommen skyldes i meget høj grad, at eks- porten af ganske få produkter er øget. Det er ikke godt, hvis hensig- ten er at fremme udvikling.

Mats Hårsmar ekspert i afrikansk økonomi

OLIE OG MINERALER

SKABER MILLIARDÆRER

Afrika

Antallet af superrige i Afrika vokser. Hovedårsagen er eksport af råstoffer, og der er relativt få aktører.

AF REGNER HANSEN

Luksus-bilmærket Porsche har netop ind- viet sit andet showroom i Afrika. Denne gang i Nigeria. Det eksklusive herretøjsmærke Er- menegildo Zegna er ikke længere forbeholdt Tom Cruise og Robert De Niro. Zegna åbner sin fjerde afrikanske butik senere i år, nemlig i Luanda, Angola. Og har desuden kig på Kenya og andre afrikanske lande.

Som en velhavende lokal forretningsmand konstaterer over for det britiske dagblad The Guardian: “Der er et stort marked her.”

Antallet af superrige stiger hastigt i Afrika. Der er i øjeblikket 35 afrikanske milli- ardærer, regnet i dollars, og der er over 2.500 ekstremt velhavende. Det er personer, der er gode for over 30 millioner dollars (over 170 millioner kroner), når man sammenlægger deres beholdning af aktier og obligationer, fast ejendom, ﬂy, kunstsamlinger og andre værdier.

Deﬁnitionen stammer – ligesom opgørel- sen – fra Wealth-X, et verdensomspændende konsulentﬁrma med hovedsæde i Singapore, der følger udviklingen blandt superrige.

Wealth-X anslår, at der bliver over dobbelt så mange ekstremt rige i Afrika i de kom- mende 10 år, hvor 2012 er udgangspunkt. Det er en vækst, som globalt kun matches af Asien og Latinamerika. USA halter efter. Europa er langt bagud.

Blandt de afrikanske lande fører Sydafrika an, og derefter følger Egypten, Nigeria, Kenya og Tanzania. Det største boom frem mod 2022 ventes i Kenya og Tanzania.

MEN UDVIKLING?

Det øgede antal superrige har sit sidestykke i en økonomisk vækst i Afrika syd for Sahara, der er på fem procent årligt. Halvdelen af de afrikanske stater er blevet mellemindkomstlande. Men dette indebærer ikke, at alle afrika- nere får et varigt velstandsløft. Internationale og regionale organisationer fremhæver, at indtægten er skæv. Den optjenes primært på naturressourcer – det vil sige olie, gas og mineraler, som er i høj kurs i disse år. Aktørerne er relativt få.

“Rigdommen skyldes i meget høj grad, at eksporten af ganske få produkter er øget.

Det er ikke godt, hvis hensigten er at fremme udvikling,” siger Mats Hårsmar, seniorforsker ved Nordiska Afrikainstitutet i Uppsala og ekspert i afrikansk økonomi.

“Der er behov for en diversiﬁcering. Kun hvis der kommer gang i landbrug, industri og service, kan der skabes job,” siger Mats Hår- smar.

Han opfordrer til en mere ihærdig ind- drivelse af skatter i de afrikanske lande, også blandt de rige, der kan bruges til at opbygge statslig kapacitet til at understøtte og styre en positiv økonomisk udvikling.

Lignende meldinger kommer fra det årlige World Economic Forum-møde om Afrika, der blev holdt i Cape Town i maj.

“Hvis ikke væksten investeres i menneske- lig kapital og en mangfoldig økonomi, går vi glip af en mulighed,” sagde Børge Brende, en af organisationens daglige ledere. •

AFRIKAS ØKONOMISKE BOOM

TEMA

17/

(19)

Hvert år laver det amerikanske magasin Forbes en rangliste over verdens rigeste.

Mød Afrikas top 10.

Miloud Chaabi, Marokko Ejendomme og hoteller

$3 mia

TEMA

AFRIKAS 10 RIGESTE

Aliko Dangote, Nigeria Mad og cement

$10,1 mia

1 6

Nicky Oppenheimer, Sydafrika Diamanter

NIGERIA MAROKKO

$6,5 mia

2

Mike Adenuga, Nigeria Olie

$4,3 mia

5

18/

(20)

KILDE: FORBES MAGAZINE, I US-DOLLAR, ALLE TAL FRA 2013.

SYDAFRIKA EGYPTEN

Naguib Sawaris, Egypten Telebranchen

$2,9 mia

7

Nassef Sawiris, Egypten Byggeri

$4,75 mia

3

Christoffel Wiese, Sydafrika Detail

$2,7 mia

8

Johan Rupert & family, , Sydafrika Luksusvarer

$4,7 mia

4

Onsi Sawiris, Egypten Byggeri og telebranchen

$2,6 mia

9

Patrice Motsepe, Sydafrika Miner

$2,5 mia

10

19/

(21)

TEMA

Vi mødes på 20. etage i Golden Jubilee Towers i det centrale Dar es Salaam. Et nybygget højhus med kontorer og forretninger.

Manden, jeg møder, hedder Mo- hammed Dewji. Hans forretnings- imperium METL beskæftiger ﬂere end 23.000 mennesker og havde over en milliard dollars i omsætning i 2011. Firmaet producerer alt, hvad en tanzanier har brug for i sin hverdag:

sæbe, juice, cashewnødder, vand, tøj og meget andet. Og det ses i Tan- zanias bruttonationalprodukt, hvor METL tegner sig for tre procent.

Bygningen i sig selv er en mani- festation af det rige Afrika. Blandt gadesælgere, støvede veje, skolebørn og taxaer skyder tårnet til vejrs med sine glasfacader, airconditionerede lokaler og jakkesæt.

Mohammed Dewji passer perfekt ind i omgivelserne med sit tætsid- dende jakkesæt, spidse sko, høﬂig- hed og perfekte engelsk. Han er som folk er færrest i Tanzania, og det er han fuldt bevidst om. Siden hans for- ældre og bedsteforældre ﬁk succes

med forretningsimperiet i slutningen af 1970’erne, hvor han gik i 7. klasse, har Mohammed Dewjis liv været utænkeligt for de ﬂeste.

STORE FORVENTNINGER Mohammed Dewji husker at have mødt fattigdom og fattige mennesker som barn og mener ikke, at hverken hans forældre eller bedsteforældre fortalte om, hvordan ﬂertallet af tanza- nierne levede. Han har tre børn sammen med sin kone, og de får en anden forståelse af livet i Tanzania.

“Jeg opdrager mine børn meget anderledes. De ved, at folk er fattige.

Mine børn er meget klogere, end jeg

var, jeg havde ikke nogen at tale med om den slags.”

Det er Mohammed Dewjis kone, der primært tager sig af børnene, da han ofte arbejder fra klokken otte morgen til 22 aften.

“Jeg prøver også at være til stede, men det er svært, fordi jeg bruger min tid i ﬁrmaet, men jeg er sikker på, at jeg er der mere, end min egen far var, da jeg var barn.”

I 8. klasse startede Mohammed Dewji på International School of Tanganyika, Tanzanias bedste internationale skole, hvor han gik sammen med børn af europæiske diplomater og forretningsfolk. Her begyndte han at spille golf og have en livsstil langt væk fra den i hjembyen Singida. Han kom på universitet i USA, hvor vestlige værdier ﬁk en stadig større plads i livet for den muslimske dreng fra det nordøstlige Tanzania. Hans familie lagde vægt på, at han ﬁk den bedst mulige uddannelse og gode resultater – og det gjorde han.

Efter hjemkomsten fra USA var forventningen og planen, at han

AF NIELS C. JENSEN, DAR ES SALAAM

Mohammed Dewji er 37 år og en af de allerrigeste i Tanzania. Hans forretnings- imperium bidrager med tre procent af landets brutto nationalprodukt.

“ALLE SER MIG SOM EN FRELSER”

FOTO: NIELS C. JESEN

“ Jeg opdrager mine børn meget anderledes. De ved, at folk er fat- tige. Mine børn er meget klogere, end jeg var, jeg havde ikke nogen at tale med om den slags.

Tanzania

20/

(22)

Han er i begyndelsen af 70’erne og ganske aktiv på de sociale medier.

Her rådgiver han gerne andre om, hvordan man får succes og tjener penge. Mange penge. Chris Kirubi er kendt på gaden som en af dem, der ejer Kenya. Ikke sjældent beder folk derfor rigmanden om penge, og en gang imellem giver det penge på kontoen.

“Afrikansk tradition og kultur fore- skriver, at vi skal hjælpe hinanden,

Chris Kirubi er aldrende mangemillionær, giver gode råd på nettet om at få succes – og er kendt som en af dem, der

ejer Kenya.

MANDEN MED DET HELE

AF NIELS C. JENSEN, NAIROBI

>

Kenya

skulle overtage familieimperiet. Men ankomsten til Afrika bragte også en forandret Mohammed Dewji; en ung mand med mange vestlige værdier, men frem for alt en afrikaner, som var blevet voksen og søgte svar. Derfor søgte han tilbage, hvor han var opvokset. Et sted, han ikke havde været, siden han startede på den internationale skole, og faderen var blevet en rig forretningsmand.

“Jeg så, at de drak gult vand. De tog en ﬂaske og samlede vandet op fra jorden og drak det,” siger han og slår fortvivlet ud med armene.

Dewji ved godt, at det var en sen opvågning til realiteterne, men mener trods det, at det er virkeligheden.

Derfor valgte han som 24-årig at gå ind i politik og stillede op i Singida, hvor han havde boet som barn. Han vandt første runde af valget, men kom ikke i parlamentet, blandt andet på grund af sin unge alder. Men i 2005

stillede han op igen og vandt en overbevisende sejr med 90 procent af stemmerne.

RIGE HAR ET ANSVAR

Politik var dog for langsomt for den unge og fremadstormende forretningsmand, som i takt med sin vej til tops i familieﬁrmaet METL har betalt nye skoler, bedre vandforsyning, infra- struktur og meget andet i Singida.

“Jeg er mit lokalområde. Jeg hjæl- per dem på alle mulige måder, jeg kan,” siger han og fortsætter:

“Jeg har opgivet ændringer igennem det politiske system, fordi det er langsomt og ineffektivt.”

Dewji mener, at han gør en forskel for Tanzania, selvom hans penge pri- mært går til ham selv og hjemstavnen Singida.

“Alle ser mig som en frelser. En kendis i Europa bliver jagtet for en autograf, her jagter de mig for penge.”

Mohammed Dewji forstår godt, at folk ser ham som en vej ud af fattigdom, og mener, der følger et stort ansvar med at være en del af den rige elite i et land som Tanzania.

“Når jeg kører forbi fattige og handicappede mennesker i bil, rører det også mig, og jeg prøver at hjælpe, men jeg ved også, at det er en kort- sigtet løsning; derfor har jeg startet en fond, som hjælper handicappede.

Men det gør jo ikke, at problemerne forsvinder.”

Tilbage på direktørens kontor på 20. etage udpeger Mohammed Dewji de europæiske ambassader, luksushoteller og andre steder i hovedstaden fra panoramavinduet på sit kontor.

“Man fristes til at sige, at alle ser op til os, og vi kigger ned på dem,”

siger han med et smil bag designer- brillerne. •

og jeg gør selvfølgelig også min del,”

siger Chris Kirubi.

Han voksede selv op i et simpelt hjem i det vestlige Kenya. Begge hans forældre arbejdede for en rig europæisk farmer, og Chris mener, at han forstår de fattige kenyanere, fordi han selv har levet som dem.

“Jeg ved, hvordan det er at gå sulten i seng, fordi jeg selv har prøvet det som barn.”

ET LIV I LUKSUS

Chris Kirubis liv i dag er langt fra barndommens liv. Han ejer ﬂere huse og biler, end han lige kan huske. Et privatﬂy er det dog ikke blevet til endnu, men Kirubi rejser kun på første klasse og er stamgæst hos British Airways og Emirates. Det amerikanske businessmagasin For- bes opgjorde i 2011 Kirubis samlede formue til 300 millioner dollars (1,6 milliarder kroner).

21/

(23)

TEMA

>

FOTO: NIELS C. JENSEN

Hans seneste store indkøb er en VW Touareg ﬁrhjulstrækker til dat- teren, som ønskede sig en sådan. Når Kirubi en meget sjælden gang imellem tillader sig selv en fridag, tager han til kystbyen Mombasa og spiller golf, ellers bliver det ikke til mange dage uden for kontorer og mødeloka- ler for den travle forretningsmand.

“Jeg er ligesom en bil, der kører for stærkt på hovedvejen, når jeg skal sætte farten ned, får jeg bare lyst til at køre hurtigere,” siger han.

DET HANDLER OM INDSTILLING Kirubi mener ikke, at held har ført ham til, hvor han er i dag. Han er overbevist om, at alle kan komme langt, hvis de sætter sig et mål og går benhårdt efter det. Samtidig mener han, at det er vigtigt at tage de chan- cer og muligheder, man får, og derfor hjælper han gerne unge med ideer og gå-på-mod med deres projekter, og kalder gerne sig selv

“mentor”, når han om- taler sine twitter og facebook-konti, hvor han deler ud af me- ninger og gode råd.

“Jeg tog chancen, da den bød sig.

Det er der desværre mange, som ikke formår og derfor ikke opnår succes.”

Kirubi er en populær mand på de sociale medier. Han har over 104.000, der følger ham på Twitter. Men han er også en erfaren herre. Han er ikke bare en succesrig iværksætter og forretningsmand, men er også vært og DJ i sit eget radioprogram. I 1998 købte han den kenyanske radiostation Capital FM, der i dag har Kenyas stør- ste lyttertal på i alt tre millioner. Og da

han gerne ville lære alt om sit nye forretningsområde, bad han

radioens ledelse om blive oplært som vært – og at få sit eget rockprogram.

Kirubis kontor ligger på 13. etage i Internatio-

nal House midt i Nairobi.

I bygningen ligger også ﬂere af de ﬁrmaer, hvor han har en direktør- eller bestyrelsespost. Konto- ret er i omegnen af 100

kvadratmeter og dermed større end de ﬂeste

kenyaneres hjem;

ud mod vinduet er der placeret

et kæmpe

“

Jeg ved, hvordan det er at gå sulten i seng, fordi jeg selv har prøvet det som barn.

Jeg er ligesom en bil, der kører for stærkt på hovedvejen, når jeg skal sætte farten ned, får jeg bare lyst til at køre hurtigere.

FOTO: NIELS C.JENSEN

hjælper han gerne unge med ideer og gå-på-mod med deres projekter,

ste lyttertal på i alt tre millioner. Og da han gerne ville lære alt om sit nye

ve . r - bi.

å r

d

t

g g p p j

og kalder gerne sig selv

“mentor”, når han om- taler sine twitter og facebook-konti, hvor han deler ud af me- ninger og gode råd.

g y

forretningsområde, bad han radioens ledelse om bliv oplært som vært – og at få sit eget rockprogram.

Kirubis kontor ligger på 13. etage i Internatio

nal House midt i Nairob I bygningen ligger også ﬂere af de ﬁrmaer, hvor han har en direktør- eller bestyrelsespost. Konto- ret er i omegnen af 100 kvadratmeter og dermed

større end de ﬂeste kenyaneres hjem;

ud mod vinduet er der placeret

et kæmpe

skrivebord med en separat plads til en af forretningsmandens mange as- sistenter. I den anden ende af lokalet står et stort skab med trofæer, priser og gaver.

På skrivebordet foran ham ligger papirer klar til at blive skrevet under, til venstre står en computer med billeder af familien Obama på pauseskærmen – han henviser til Obama som sin per- sonlige ven.

Og Kirubi var da også på den amerikanske præsidents særlige gæsteli- ste, da han var på besøg i Afrika i juni.

Kirubi takkede dog nej. Han var ikke tilfreds med, at Obama valgte at tage til Tanzania frem for Kenya.

AFRIKANSK VELGØRENHED En række rigmænd med amerikanske Bill Gates og Warren Buffet i spidsen har skabt kampagnen The Giving Pledge, som har til formål at få mil- liardærer til at donere ﬂere penge til u-lande.

Da vi besøger Chris Kirubi, har den rigeste sorte sydafrikaner, Patrice Motsepe, netop valgt at donere halvdelen af sin formue til at forbedre livet for nogle af de fattige i Sydafrika.

Selvom Chris hilser initiativet fra sin sydafrikanske ven velkommen, ønsker han ikke selv at gøre det samme.

“Den slags gestus er meget til- trængt for at vise, at velgørenhed ikke kun kommer fra USA og Europa, men jeg vil hellere gøre det på min egen måde,” siger han og henviser til sin rolle som mentor for unge mennesker i erhvervslivet.

Han minder også om, at Afrika er fremtiden, og det vigtigste for at opnå succes er ens egen indstilling:

“Jeg elsker udfordringer, og hvis de ikke er til stede, skaber jeg dem selv.” •

22/

(24)

Han voksede op i en hytte på toppen af et bjerg i nærheden af Wuchale i det nordlige Etiopien. Her gik han i skole og var familiens fåre- hyrde, indtil han som 11-årig ﬂyttede til Canada sammen med sine forældre.

Faderen havde fået tilbudt et ophold som farmaceutstuderende og så det som en genvej til et bedre liv.

“Vi ﬁk to måltider om dagen, morgen mad og aftensmad. Livet i Etio- pien var enkelt, men hårdt, derfor var Canada en kæmpe chance for os.”

Joseph Kibur er 40 år og en af Etiopiens meget velstillede mænd.

Han er fraskilt og bor sammen med sine tre børn i Addis Ababa, landets hovedstad. Til hverdag får en tjene- stepige og en chauffør familiens liv til at køre rundt, mens Joseph arbejder som investor. Hans formue stammer fra Canada, hvor han skabte IT-ﬁrmaet Netnation, som på sit højeste var mere end 250 millioner værd på Nasdaq- børsen i USA. Men han følte sig ikke hjemme i Canada.

NY STARTLINJE

Joseph Kiburs familie blev boende i Canada, efter at faderens studieophold som farmaceutstuderende var slut.

Faderen ﬁk succes med forskellige forretninger, og Joseph ﬁk søskende.

De blev en del af middelklassen med fast indkomst og vestlig livsstil. Men Joseph selv kunne ikke slå rod i den

AF NIELS C. JENSEN, ADDIS ADABA

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at fårehyrden Joseph Kibur skulle være investor, professionel løber eller eje to huse og tre biler.

JOSEPH

LØB HJEM

FOTO: NIELS C. JENSEN

Etiopien

canadiske jord, hvor han ikke kendte til kulturen og sproget, derfor endte han med at få de forkerte venner.

“Jeg talte kun lidt engelsk og ingen fransk, havde det svært i skolen og endte med at hænge ud med småkri- minelle og misbrugere. Det var en svær tid for mig,” siger han.

Så da familien ﬂyttede fra fransk- talende Montreal til engelsktalende Toronto, var der mulighed for en ny start. Joseph Kibur begyndte at løbe og fandt ud af, at han var god til det.

Rigtig god endda. Den utilpassede dreng fra Etiopien blev professionel løber, ﬁk titlen som Canadas bedste terrænløber i 1993 og deltog i ver- densmesterskaberne for landet, hvor han boede 26 år af sit liv.

Men løb på højt niveau er ikke Ki- burs eneste toppræstation. Sammen med en gruppe venner fra universite- tet startede han IT-ﬁrmaet Netnation, som overlevede, da IT-boblen brast i starten af nullerne, og senere blev solgt videre til omkring 10 millioner dollars. Derefter besluttede Joseph Kibur sig for, at livet i Canada var slut for ham, og at han ville tilbage til Etio- pien, hvor han med sin formue havde mulighed for at gøre mere, som han selv ønskede.

“I Canada bliver man hurtigt fan- get i arbejdsrutiner, skemaer og så videre. Ligesom en lille hvid mus i et trædehjul.”

PENGE KAN GØRE EN FORSKEL Kibur forlod de faste rammer og sine forældre og vendte for tre år siden hjem til Etiopien, hvor han nu arbejder som investor. Hans seneste projekt hedder Yaya Africa Athletics Village – et træningscenter for lø- bere fra hele verden.

“Løbere fra både USA og Europa kommer hertil i håbet om at lære etiopiernes løbeteknik, og de lokale kommer for at udvide deres netværk,”

siger Joseph og fortæller, at de lokale kan benytte træningsfaciliteterne gratis.

Han er glad for at være vendt tilbage til sit fødeland og mener, at han kan være med til at hjælpe landet på ret kurs, både igennem sine inve- steringsprojekter og igennem støtte til sin familie. Når et familiemedlem – eller andre han møder – beder om hjælp, siger han sjældent nej, men tilbyder dem uddannelse, træning og et arbejde.

“Jeg hjælper direkte måske 150 familier økonomisk, indirekte hjælper jeg måske 500-600 mennesker. Det er jeg glad for, og jeg føler, at jeg på den måde er med til at hjælpe Etio- pien,” siger han.

Han savner ikke livet i Canada.

“Ja, jeg kunne bo i Canada og tjene endnu ﬂere penge, men dette land har brug for rollemodeller, og jeg vil gerne være en af dem.” •

23/

(25)

Mozambique

AF JOACIM PRÆST NIELSEN, TETE

Tete-provinsen var for få år siden en afsides del af Mozambique – i dag har fundet af verdens mest værdifulde kulområde ændret alt. Men ikke alle får del i det nye væksteventyr.

DA VERDEN KOM TIL TETE

UDENLANDSKE MINESELSKABER STRØMMER TIL TETE FOR AT INVESTERE. HER FEJRER KINA EN MILLIARDINVESTERING I KULINDUSTRIEN I MOZAMBIQUE MED ET SHOW.

FOTO: IMAGINECHINA/CORBIS/POLFOTO

24/

(26)

25/

Rengøringsdamen Laurinda Rupia har boet hele sit 48-årige liv i Tete by. Hun har set den portugisiske kolonimagt forlade byen i nattens mulm og mørke en junidag i 1975, hun har mærket borgerkrigens hærgen med vareknaphed og sult, og hun har set byen rejse sig fra asken og gå ind i fredstid. Nu har livet atter ændret sig markant i Tete by og resten af provinsen.

“Før i tiden var der ikke mange mennesker her. Nu er der masser af mennesker. Alle mulige slags mennesker: Mennesker fra hele Mo- zambique og hvide mennesker fra hele verden,”

siger hun og forklarer, at blandt andet markedet plejede at være småt, men i dag er “enormt”.

Og velstanden er udtalt. Solbrune forretningsfolk drikker portugisisk kaffe på de mange nye fortovscafeer og restauranter. Ja- panske ﬁrehjulstrækkere kører på timebasis til og fra lufthavnen, hvor antallet af daglige ﬂyv- ninger til hovedstaden Maputo og Johannes- burg i Sydafrika ligeledes er vokset markant.

De ﬂeste er her af en enkelt årsag: Mine- drift. For de store kulforekomster og den direkte godstogslinje til havnebyen Beira har gjort Tete til en global råstofproducent, der le- verer kul til blandt andet Kina, Japan, USA og Brasilien. Bag udgravningerne står særligt et brasiliansk og et britisk/australsk ﬁrma – Vale og Rio Tinto.

Regeringen har godkendt 245 områder til minedrift og undersøgelse af råstofpotentialer.

Området dækker 34 procent af Tete-provinsen og tæller udvinding af jern, kobber og semi- ædelsten. Det er dog de anslåede 23 milliarder ton kul, der først og fremmest er skyld i mine- feberen.

VELSTANDEN IKKE FORDELT

Kører man et lille stykke uden for byen, tager en afstikker fra den asfalterede hovedvej mod Zambia-grænsen og ned langs de røde jord- veje, kommer man til landbrugsområder, hvor væksteventyret har lange udsigter.

Her er befolkningen bønder, mange bliver syge, fordi rent vand stadig er en mangelvare, og skolerne tæller ofte op til 80–100 børn i

hver klasse. ^>

Kopi fra DBC Webarkiv