Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Udarbeidet af den ved kongelig Resolution af 14. Oktober nedsatte Straffelovkommission.

Titel | Title: Udkast til Lov om Løsgjængeri, Betleri og

Drukkenskab samt om Tvangsarbeidshuse Udgivet år og sted | Publication time and place: Kristiania : Det Steenske Bogtrykkeri, 1894 Fysiske størrelse | Physical extent: IV, 62 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

1 , - 1 7 1 . H0

& K t

SBm

Udkast til Lov

om

løsgjængeri, Betleri o« ¹ Drakkenskal]

samt om

Tvangsarteidsliuse.

Udarbeidet af den ved kongelig Resolution af 14de Oktober 1885 nedsatte Straffelovkommission.

»go^o:

K r i s t i a n i a . D e t S t e e u s k e B o g t r y k k e r i .

1894.

e

Udkast til Lov

om

løsgjængeri, Betleri Of Drukkenskab

samt om

Tvangsarbeidslmse.

Udarbeidet af den ved kongelig Resolution af 14de Oktober 1885 nedsatte Straffelovkommission.

K r i s t i a n i a . D e t S t e e n s k e B o g t r y k k e r i .

1894.

— 111 —

Indhold.

Lovudkastet.

Kapitel I.

Om Løsgjængeri og Betleri §§ 1—16 Side 1—6

§§ 1 og 2 Forholdsregler mod Arbeidsskye.

§§ 3—6. Forholdsregler mod Lediggjængere og Omstreifere.

§§ 7 og 8. Bosættelse af Omstreifere,

§§ 9 og 10. Udvisning af fremmede Ledig­

gjængere og Omstreifere.

§§ 11—13. Om Betleri.

§ 14. Bevidnelser til Brug ved saadant.

§ 15. Tilsnigelse af Gave.

§ 16. Gaveindsamling.

Kapitel II.

O m D r u k k e n s k a b o g F o r v o l d e l s e h e r a f

§§ 17—28 Side 6—9

§ 17. Offentlig Drukkenskab.

§ 18. Farevoldende Drukkenskab.

§ 19. Drikfældiges Anbringelse i Tvangs- arbeidshuse eller Kuranstalt.

§ 20. Forsømt Underholdningspligt paa Grund af Drukkenskab.

§ 21. Anholdelse af offentlig Berusede.

§§ 22 og 23. Umyndiggjørelse af Drikfældige og Anbringelse af den Umyndiggjorte i Kur­

anstalt.

§ 24. Forvoldelse af andres Beruselse.

§ 25. Særlig om Værtshusholdere.

§ 26. Udvisning af Berusede.

§ 27. Fradømmelse af Næringen.

§ 28. Henstand med Fordringer for Salg af Rusdrik.

Kapitel III.

O m T v a n g s a r b e i d s h u s e S i d e 9 — 1 2

§ 29. Oprettelse af saadanne.

§ 30. Deres Bestyrelse.

§§ 31—32. De anbragtes Behandling.

§§ 33—34. Løsladelsen.

§ 35. Gjenoptagelse paa Grund af slet Op­

førsel.

§ 36. Den besluttende Myndighed.

§§ 37 og 38. Udgifterne m. m.

Kapitel IV.

F o r s k j e l l i s : e B e s t e m m e l s e r S i d e 1 2 — 1 3

§ 39. Straf for Forsømmelse af Underhold­

ningspligt.

§ 40. Forholdsregler mod paa Grund af Utilregnelighed farlige.

§ 41. Paatalebestemmelser.

§ 42. Lovens Ikrafttræden.

§ 43- Ophævede Love.

Motiver.

I n d l e d e n d e B e m æ r k n i n g e r S i d e 1 4 — 1 5 Kapitel I.

O m L ø s g j æ n g e r i o g B e t l e r i S i d e 1 5 — 3 9 Om Arbeidsskyes og Løsgjængeres Be­

handling Side 15—16, —Behandlingen bør bygges paa Dom eller omgjærdes med tilsvarende Ga­

ranti Side 16—17, — Hvorvidt Straf bør anvendes Side 17—19, — Særlig om §§ 1 og 2 og her­

under om, hvorvidt Arbeide bør være anvist Side 19—21, — Særlig om uerlagt Opfostrings- bidrag Side 21—23, — Om §§ 3—6 Side 23—

25, — Særlig om Landstrygerne Side 25—26 — og disses Bosættelse Side 26—28,

— Anbringelse i Tvangsarbeide Side 28, — Særlig om § 5 Side 29, — Om § 3 Side 29, — Om § 4 Side 29—30, — Om § 8 Side 30.

O m h v o r v i d t R e g l e r b ø r g i v e s f o r omflakkende Bedrifter Side 31—32.

Om Indførelsen af Arbeidsbøger Side 32—33, — § 9 om Udvisning Side 34—37, —

§ 11 — 16: Betleri m. m. Side 37—39.

— IV -

Kapitel II.

O m D r u k k e n s k a b o g F o r v o l d e l s e h e r a f

Side 39—51

Lovgivningen mod Drukkenskab i andre Lande Side 39—41, — Vor gjældende Ret Side 41, — Hvorvidt Drukkenskab bør belægges med Straf Side 42—44, — Særlige Forholdsregler mod til Drik henfaldne Side 44—45, — Særlig om §§ 17 og 18 Side 45, — Om § 19 og 20 Side 46, — § 21 Side 46-47, — §§ 22 og 23 Side 47, — § 24 Side 47—48, — § 25 Side 48—50, — § 26 Side 50, § 27 Side 51, — § 28 Side 51.

Kapitel III.

O m T v a n g s a r b e i d s h u s e 5 1 — 6 2 Grunde hvorfor Tvangsarbeidshusene maa overtages af Staten Side 51—52, — Ordningen i andre Lande Side 52—55, — Særlige Bemærk­

ninger ved de enkelte Paragrafer Side 55—56,

— Omkostningerne ved Gjennemførelsen af Ud­

kastets Bestemmelser om Tvangsarbeidshuse S i d e 5 7 — 5 9 , — O v e r s i g t o v e r d e n h e l e F æ n g s e l s r e f o r m o g d e d e r v e d f o r b u n d n e Omkostninger Side 59—62.

Kapitel IV.

F o r s k j e l l i g e B e s t e m m e l s e r S i d e 6 2

— 1 —

Udkast til Lov

om Løsgjængeri, Betleri og Drukkenskab samt om Tvangsarbeidshuse.

Kapitel I.

O m L ø s g j æ n g e r i o g B e t l e r i .

§ 1.

Hvo som, skjønt arbeidsfør, ikke regel­

mæssig arbeider, bliver, naar han søger Under­

hold ved Betleri eller falder Fattigvæsenet eller nogen privat Fattigpleie til Byrde eller naar han paa Grund af sin Ørkesløshed for­

sømmer sin Forsørgelsespligt, saa at hans Familie kommer i Nød eller naar ham paa­

lagt Bidrag til Underhold af Barn under 15 Aar ikke kan erholdes, af Politiet at advare og, om muligt, gjennem Stedets Fattigstyre, at give Anvisning paa Arbeide.

§ 2.

Hvo som undlader at søge eller at ud­

føre det ham efter § 1 anviste Arbeide eller uden Grund forlader dette eller formedelst slet Opførsel afskediges fra samme og som derefter inden 1 Aar efter Advarselens Til­

delelse paa Grund af hel eller delvis Arbeids- løshed søger Underhold ved Betleri eller falder Fattigvæsenet eller nogen privat Fattigpleie til Byrde eller bliver ude af Stand til at udrede ham paalagt Bidrag til Underhold af Barn under 15 Aar, eller forsømmer sin Under- holdningspligt, saa at hans Familie kommer i Nød, straffes med Fængsel.

Derhos bliver Paatalemyndigheden i Dom­

men at bemyndige til at lade ham anbringe i et Tvangsarbeidshus for en Tid af 18 Maaneder, men af 3 Aar, saafremt han i Henhold til denne Lov tidligere har været anbragt i

1

— 2 —

Tvangsarbeidshus. Sker saadan Anbringelse, kan Fuldbyrdelsen af det idømte Fængsel helt eller delvis bortfalde.

§ 3-

Enhver, som hengiver sig til Lediggang eller driver omkring under saadanne For­

hold, at der findes Grund til Mistanke om, at han helt eller delvis ernærer sig ved straf­

bare Handlinger, bliver af Paatalemyndig- heden at opfordre til at gjøre Rede for sine Erhvervskilder.

Handles der om en Person, der flakker om fra Sted til Sted, eller findes det af andre Grunde fornødent for at sikre sig hans Nær­

vær under Undersøgelsen, kan han paagribes og hensættes i Varetægtsfængsel overensstem­

mende med Reglerne i Straffeproceslovens

§§ 231 o. flg.

§ 4.

Gjør nogen i § 3 omhandlet Person ikke paa tilfredsstillende Maade Rede for sine Er­

hvervskilder, bliver det at tilkjendegive ham, at han udsætter sig for Forfølgning for Løs- gjængeri, saafremt han ikke inden en Frist, der kan fastsættes fra 3 indtil 30 Dage, paa- viser lovligt Erhverv.

Saadan Frist behøver dog ikke at gives den, som erklærer ikke at kunne eller ikke at ville skaffe sig lovligt Erhverv eller som tidligere er dømt for Løsgjængeri.

§ &•

Hvo som hengiver sig til Lediggang eller driver omkring under saadanne Forhold, at der er Grund til at antage, at han helt eller delvis ernærer sig ved strafbare Hand­

linger, der kan medføre høiere Straf end Bøder, bliver for Løsgjængeri at dømme til Fængsel, hvorhos Paatalemyndigheden i Dom­

men bliver at bemyndige til at lade ham an­

bringe i Tvangsarbeidshus for en Tid at 3 Aar, men af 6 Aar, saafremt han tidligere har været anbragt i Tvangsarbeidshus i Henhold til denne Lov.

Sker saadan Anbringelse, kan Fuldbyr­

delsen af den idømte Fængselsstraf helt eller delvis bortfalde.

Paa samme Maade dømmes den, som inden 5 Aar efter i Henhold til § 7 at være vendt

tilbage til eller at have erhvervet fast Bopæl uden paaviseligt lovligt Erhverv flakker om fra Sted til Sted, hvorhos ved Frigivelsen

§ 7 paany kommer til Anvendelse.

§ 6.

Naar det under en Straffesag angaaende en Forbrydelse, som kan paadrage Straf- arbeide, oplyses, at Tiltalte hengiver sig til Lediggang eller driver omkring under saa- danne Forhold, at der er Grund til at antage, at han helt eller delvis ernærer sig ved Hand­

linger, som kan medføre hoiere Straf end Bøder, kan han, uden at saadant Tilkjende- givende som i § 4 omhandlet behøver at være givet, ifølge derom fremsat Paastand fældes efter § 5.

Sker i Henhold hertil Anbringelse i Tvangsarbeidshus, kan Fuldbyrdelsen af den hele idømte Frihedsstraf bortfalde, forsaavidt den ikke overstiger Fængsel.

§ 7.

Hvis nogen i § 3 omhandlet Person, der ikke, trods Opfordring, paa tilfredsstillende Maade gjør Rede for sine Erhvervskilder, op­

holder sig udenfor sin Bopæl, kan han paa­

lægges at vende tilbage til denne, og, om fornødiges, tilbagesendes ved Politiets Foran­

staltning. Forsaavidt det sker, uden at Dom i Henhold til §§ 5 eller 6 er erhvervet, afgjøres Tvist om Betingelsernes Tilstedeværelse ved Forhørsrettens Kjendelse.

Handles der om en Person, der flakker om fra Sted til Sted uden at kunne paavise fast Bopæl, kan han tilholdes at forskaffe sig saadan, hvormed Politiet saavidt mulig skal være ham behjælpelig. Er han uvillig eller ude af Stand til at forskaffe sig Bopæl, skal, forsaavidt de hertil fornødne Midler er bevilgede, overensstemmende med nærmere Regler, som gives af Kongen, fast Bopæl anvises ham af det Offentlige. Opstaar Tvist om hans Forpligtelse til at modtage denne, sker Afgjørelsen af Forhørsretten ved

Kjendelse.

Med Hensyn til Forhørsrettens Kjendel- ser og Kjæremaal mod samme finder Straffe­

proceslovens Regler Anvendelse.

Naar omflakkende Børn, hvis Forældre ikke har fast Bopæl og som heller ikke selv

4 —

har saadan, anbringes i Henhold til Loven om forsømte Børns Behandling-, sker dette for Statens Regning.

§ «•

Falder Nogen, der i Henhold til § 7, 2det Led har erhvervet Bopæl i en Kommune, enten selv eller for nogen af sin Husstand dennes Fattigvæsen til Byrde, kan de nødven­

dige Udgifter kræves erstattede af Stats­

kassen.

Dog bliver tre Fjerdedele at bære af Bostedskommimen, saafremt den Understøt­

tede ved Bosættelsen har Hjemstavnsret i samme og i nogen Del af de sidste 5 Aar har havt fast Bopæl der.

Sker Bosættelsen udenfor Hjemstavns- kommunen, er denne pligtig til at erstatte Stats­

kassen tre Fjerdedele af Udgifterne, saafremt den Bosatte i nogen Del af de sidste 5 Aar før Bosættelsen har havt fast Bopæl i Hjem- stavnskommunen. Dog gjælder ikke dette, hvis der hengaar 2 Aar efter Bosættelsen uden at der forefalder Noget, hvorved Erhver­

velse af ny Hjemstavnsret vilde være hindret.

I Tilfælde, hvor det maatte findes billigt, kan Staten overtage en større Andel af Udgif­

terne, saafremt dertil Midler er bevilget.

Efter de oven foreskrevne Regler bliver Fattigunderstøttelsen at udrede, saalænge den Bosatte, eller om der handles om en Familie, enten Manden eller Hustruen er i Live og ikke har erhvervet Hjemstavnsret i en anden Kommune. Med Hensyn til Understøttelse, der ydes nogen Bosats Barn som Hovedperson, kommer Reglerne til Anvendelse i de første 15 Aar efter Bosættelsen, medmindre Barnet har erhvervet selvstændig Hjemstavnsret i en anden Kommune.

§ 9-

Personer, der ikke er norske Statsbor­

gere, kan, naar de hengiver sig til Lediggang eller driver omkring uden at kunne paavise lovligt Erhverv eller under saadanne Omstæn­

digheder, at der er Grund til at antage, at de helt eller delvis ernærer sig ved strafbare Handlinger, i Overensstemmelse med nærmere Forskrifter, som gives af Kongen, udvises af Riget og, om fornødent, ved Politiets Foran­

staltning føres tilbage til Hjemlandet.

Dog gjælder dette ikke med Hensyn til dem, der er født her i Riget og i de sidste 3 Aar har havt fast Bopæl eller stadigt Op­

hold her.

§ 10.

Indfinder den Udviste sig uden Tilladelse atter her i Riget, straffes han med Fængsel.

§ 11;

Hvo som betler sædvansmæssig eller paa almindelig befærdet eller for almindelig Færdsel bestemt Sted eller vandrende fra Hus til Hus, straffes, forsaavidt han ikke fældes efter nogen af §§ 2, 5 eller 6, med Fængsel paa Vand og Brød fra 2 indtil 10 Dage eller med en til­

svarende Fængselstraf paa sædvanlig Fangekost.

Paa samme Maade stratfes den, som an­

vender Andre til saadant Betleri for sig eller tillader nogen under hans Forsorg staa- ende Umyndig at gjøre sig skyldig deri.

§ 12.

Straf efter foranstaaende Paragraf kom­

mer ikke til Anvendelse paa den, som har betlet, tvungen af en uforudseet Nødstilstand eller som paa Grund af særlige Omstændig­

heder har erholdt Politiets Tilladelse dertil.

§ 13.

Hvo som betler paa en truende Maade eller under falske Foregivender, der ved Kunstgreb søges givne Tiltro, eller medvirker hertil, stratfes med Fængsel, forsaavidt han ikke fældes efter nogen af §§ 2, 5 eller 6.

§ 14.

Hvo som udsteder nogen Bevidnelse eller lignende Erklæring til Brug ved strafbart Betleri, straffes med Bøder.

§ 15.

Hvo som ved falske Foregivender søger at tilvende sig eller andre Gaver eller Under­

støttelse, eller medvirker hertil, straffes med Fængsel eller Bøder.

Offentlig Paatale finder alene Sted efter Fornærmedes Begjæring.

§ 16.

Hvo som offentlig eller ved Henvendelse fra Hus til Hus indsamler Gaver i noget Øie- med uden forudgaaende Anmeldelse for Poli­

tiet, straffes med Bøder.

Kapitel II.

O m D r u k k e n s k a b o g F o r v o l d e l s e

h e r a f .

§ 17.

Hvo som forsætlig eller uagtsomt hen­

sætter sig i en Tilstand af aabenbar Beruselse, i hvilken han findes paa et almindelig befærdet eller for almindelig Færdsel bestemt Sted, straffes med Bøder fra 1 indtil 800 Kroner.

Har han i Løbet af det sidste Aar tvende Gange udstaaet Straf efter denne Paragraf eller efter §§ 18 eller 20, kan Fængsel anvendes.

§ 18.

Hvo som forsætlig eller uagtsomt hen­

sætter sig i en Tilstand af Beruselse, hvor­

under han forstyrrer den almindelige Fred og Orden eller den lovlige Færdsel, forulemper Omgivelserne eller volder Fare for Hus­

fæller eller Andre, straffes med Bøder eller Fængsel.

§ 19-

Findes den, som i Henhold til §§17 eller 18 idømmes Straf af Fængsel, at være forfalden til Drukkenskab, kan Paatalemyndigheden i Dommen bemyndiges til at anbringe ham i et Tvangsarbeidshus eller en af Kongen godkjendt Kuranstalt for den Tid, som af Arbeidshusets eller Kuranstaltens Vedkommende findes paa­

krævet til hans Helbredelse, dog ikke udover 18 Maaneder, medmindre han tidligere har været anbragt paa denne Maade.

Sker saadan Anbringelse, kan Fuldbyr­

delsen af den idømte Fængselsstraf helt eller delvis bortfalde.

Udgifterne ved Anbringelse i Kuranstalt kan kræves erstattede hos den Anbragte.

§ 20.

Hvo som paa Grund af Drukkenskab enten falder Fattigvæsenet eller nogen privat Fattigpleie til Byrde eller søger Ophold ved Betleri eller undlader at udrede ham paalagt Bidrag til Underhold af Barn under 15 Aar eller forsømmer sin Forsørgelsespligt, saa at hans Familie bringes i Nød, strattes med Fængsel.

Findes den Skyldige forfalden til Drukken­

skab, kommer Bestemmelserne i § 19 angaa- ende Anbringelse i Tvangsarbeidshus eller Kuranstalt til Anvendelse.

§ 21.

Enhver, som paa Grund af Beruselse for­

styrrer den almindelige Fred og Orden eller den lovlige Færdsel, forulemper Omgivelserne eller volder Fare for sig selv, for Husfæller eller Andre, kan, naar det til Afværgelse heraf findes paakrævet, hensættes i fængslig Forvaring, indtil han bliver ædru.

Herpaa finder Straffeproceslovens §§ 232 og 234 tilsvarende Anvendelse.

§ 22.

Enhver, som paa Grund af Drukkenskab forøder sine Midler eller forsømmer sit Arbeide eller sine Forretninger, saaledes at Trang op- staar for ham eller hans Familie eller maa forudsees at ville blive Følgen, kan umyndig- gjøres.

Det samme gjælder den, som ellers paa Grund af Forfaldenhed til Drik forøder sine Midler.

Den Umyndiggjorte kan af Værgen an­

bringes i en af Kongen godkjendt Kuranstalt.

Værgens Beslutning kan af den Umyndiggjorte indklages for Værgeraadet. Dette kan ogsaa af egen Drift beslutte saadan Anbringelse.

§ 23.

Den, som er forfalden til Drukkenskab, kan selv for en bestemt Tid indlægge sig paa en af Kongen godkjendt Kuranstalt, med den Virkning, at han, medmindre Værgeraadet anderledes bestemmer, kan holdes tilbage i denne, indtil Tiden er udløbet.

§ 24.

Med Bøder straffes den, der

1. forleder Nogen til at hensætte sig1 i en Tilstand af aabenbar Beruselse, eller Nogen, der er i saadan Tilstand, til at nyde stærk Drik, eller

2. ved Trusel eller underfundig Adfærd bringer Nogen til at nyde Drik, hvorved han beruses, eller

3. paa almindeligt befærdet eller for alminde- Færdsel bestemt Sted skaffer Barn under 16 Aar stærk Drik i en saadan Mængde, at det hensættes i en Tilstand af aabenbar Beruselse.

Kommer Nogen paa Grund af Forseelsen til Skade, eller er Forseelsen forøvet under Udskjænkning eller Udsalg, der drives som Næringsvei, eller er den Skyldige tidligere i Løbet af de to sidste Aar straffet efter denne Paragraf eller §§ 25 eller 26, anvendes Bøder eller Fængsel.

§ 25.

Med Bøder straffes den, der under en som Næringsvei dreven Udskjænkning af stærke Drikke,

1. udskjænker eller lader udskjænke saadan Drik

til nogen aabenbart beruset Person eller ti) nogen Person, der aabenbart er under 18 Aar, eller

2. tillader nogen saadan at opholde sig i Udskjænkningslokalet for der at fortære stærk Drik, eller

3. udskjænker eller lader udskjænke stærk Drik i saadan Mængde, at Beruselse deraf øiensynlig maa blive Følgen.

Hvis den Skyldige tidligere i Løbet af de to sidste Aar er straffet efter denne Para­

graf eller §§ 24 eller 26, kan Fængsel anvendes.

Det oven bestemte er ikke til Hinder for, at Udskjænkning af anden Drik end Brænde­

vin kan finde Sted ogsaa til Personer under 18 Aar til Vederkvægelse ved Maaltider eller paa Beiser eller Udflugter.

§ 26.

Med Bøder eller Fængsel straffes den, som fra Sted, hvor Udskjænkning ved der erholdte Drikkevarer foregaar, udviser eller lader udvise Nogen, som er bleven overstadig

beruset, uden at sørge for, at han medgives den for Tilfældet fornødne Bistand.

Kommer den saaledes Udviste paa Grund heraf til Skade, kan den Skyldige efter Om­

stændighederne tilpligtes helt eller delvis at yde ham eller hans Efterladte Erstatning.

§ 27.

Hvis den, som tidligere er straffet efter

§§ 24, 25 eller 26, inden 2 Aar paany forser sig mod nogen af disse Paragrafer, kan han, naar Forseelsen har fundet Sted under Ud­

øvelsen af Næringsvei, for bestemt Tid eller for bestandig frakjendes Retten til at fort­

sætte samme.

§ 28.

Gives Henstand med Fordring, opstaaet ved Udskjænkning af stærke Drikke, bliver Fordringen ugyldig og kan ikke indtales. Det samme gjælder ogsaa, hvor en saadan Fordring, der til Trods for, at ingen Henstand er givet, undlades afgjort paa Stedet, ikke uden Op­

hold søges inddrevet.

Kapitel III.

O m T v a n g s a r b e i d s h u s e .

§ 29.

Staten opretter et tilstrækkeligt Antal Tvangsaibeidshuse til Optagelse af Løsgjæn- gere. Betlere og Drikfældige i Overensstem­

melse med Reglerne i denne Lov.

For hvert Kjøn skal der være mindst to Tvangsarbeidshuse eller Afdelinger, mellem hvilke de Indsatte bliver at fordele under særlig Hensyn til Alder, tidligere Vandel og Opførsel i Anstalten.

Desuden oprettes en egen Anstalt eller Afdeling for Mænd, der er forfaldne til Drik, og som paa Grund heraf antages at have en særlig Behandling behov.

Personer under 16 Aar kan ikke optages.

§ 30.

I Spidsen for ethvert Tvangyarbeidshus skal staa en af Kongen antagen Direktør.

2

10 —

Den umiddelbare Bestyrelse af Tvangsarbeids- hus for Kvinder bør under Direktørens Over­

ledelse forestaaes af en Kvinde.

Et Tilsynsraad, bestaaende af en Dom mer, en af Paatalemyndighedens Tjenestemænd og tvende andre Mænd eller, ved Tvangsarbeids- hus for Kvinder, tvende Kvinder, opnævnes af vedkommende Departement.

Opnævnelsen sker for tre Aar ad Gangen.

De opnævnte tilstaaes en passende Godt- gj øreise.

§ 31.

1. Fangerne bærer den for dem foreskrevne Dragt og maa ikke uden særlig Tilladelse til sit Underhold eller forøvrigt forskaffe sig andet, end hvad for dem er bestemt.

2. Ved Bestemmelsen af det Arbeide, som paalægges dem, tages, saavidt muligt.

Hensyn til Evner, Færdighed og frem­

tidig Stilling.

De kan under fornøden Opsigt beskjæf- tiges udenfor Anstalten.

3. De gives Tilsyn af Præst og Læge og, hvor det findes hensigtsmæssigt, Under­

visning i Skolefag.

4. Med Hensyn til Revselse for Forseelser kommer de angaaende Strafarbeidsfanger gjældende Regler til Anvendelse.

Revselsen fuldbyrdes uanseet, om den for Opholdet i Anstalten bestemte Tid derved overskrides.

§ 32.

Viser Fangen Flid og god Opførsel, kan der tilstaaes ham Arbeidspenge og andre Be­

gunstigelser.

Kongen giver de nærmere Regler saavel herom, som om hvorledes der under Opholdet i Anstalten og ved Løsladelsen bliver at for­

holde med de optjente Arbeidspenge.

§ 33.

Enhver Løsladelse sker paa Prøve, saale- des som i § 35 nærmere bestemt.

Har en Fange, der ikke tidligere i Hen­

hold til denne Lov har været indsat i Tvangs- arbeidshus, som Arbeidspenge optjent et Beløb, hvis Størrelse i Reglement bliver nærmere at bestemme, bliver han paa Begjæring i Regelen at løslade, uanseet om den Tid, hvori han kunde være beholdt i Anstalten, er udløbet.

— 11 Ogsaa ellers bliver Fangen uden Hensyn hertil at løslade, hvor hans Opførsel lader forvente, at Øiemedet er opnaaet, navn­

lig at han vil modtage Arbeide, som der maatte være Anledning til at forskaffe ham, eller hvor hans Familie- eller Erhvervsforhold maatte gjøre Løsladelsen særlig ønskelig.

Naar paa Grund af Anbringelse i Tvangs- arbeidshus idømt Fængselsstraf ikke fuldbyrdes, bliver Fangen dog i ethvert Tilfælde at be­

holde i Anstalten i saa lang Tid, som svarer til den ufuldbyrdede Fængselsstraf og regnes herved en Dag Tvangsarbelde lig en Dag Fængsel paa sædvanlig Fangekost.

De, der paa Grund af Forfaldenhed til Drik antages at have en særlig Behandling behov, kan i ethvert Tilfælde beholdes i An­

stalten saalænge som i § 19 bestemt.

§ 34.

Den Løsladte bliver i Regelen paa den Maade, det findes hensigtsmæssigst, at sende til det Sted, hvor han har fast Bopæl, eller i Henhold til § 7 er forskaffet saadan, eller til et, hvor han vides at kunne er­

holde Arbeide, eller i Mangel af saadant Sted til den Kommune, hvor han har sin Hjem­

stavn. Personer, som i Henhold til § 9 kan udvises, bliver i Regelen at føre ud af Landet.

De hermed forbundne Udgifter kan ikke afholdes af Arbeidspengene.

§ 35.

Uanseet om den Tid, hvori Fangen kan beholdes i Anstalten ved Løsladelsen er ud­

løbet, kan den Løsladte inden et Aar derefter besluttes taget tilbage til Anstalten, naar han overtræder de for Løsladelsen satte Betingel­

ser eller hans Forhold forøvrigt findes dertil at give Grund. Den, som saaledes igjen indsættes, kan beholdes i Anstalten indtil Udløbet af den oprindelig fastsatte Tid, hvor­

ved den Tid, han har været i Frihed, ikke medregnes, og i ethvert Tilfælde i 2 Aar.

§ 36.

De i §§33 og 35 omhandlede Beslutninger fattes af Tilsynsraadet i Forening med Direk­

tøren og ved T vangsarbeidshus for Kvinder tillige Bestyrerinde.

De kan omgjøres af vedkommende De­

partement.

§ 37.

De ved TVangsarbeidshusenes Drift voldte Udgifter bestrides af Staten.

Deune kan af de enkelte Fangers Hjem- stavnskommuner fordre tilbage et Beløb, der svarer til Tredieparten af den Del af de sam­

lede Driftsomkostninger, som forholdsvis falder paa hver enkelt Fange.

§ 38.

De nærmere Regler angaaende Tvangs- arbeidshusene gives af Kongen.

Kapitel IV.

F o r s k j e l l i g e B e s t e m m e l s e r .

§ 39.

Hvo som trods Advarsel modvillig und­

lader at forsørge sit Barn under 15 Aar, saa at Fattigvæsenet maa tage sig af samme, eller at erlægge ham paalagt Bidrag til dets Under­

hold, straffes med Fængsel, forsaavidt han ikke fældes efter strengere Bestemmelse.

§ 40.

Naar Retten finder, at en Tiltalt, der enten er frifunden eller idømt en nedsat Straf, paa Grund af Utilregnelighed eller formindsket Tilregnelighed er farlig for Sikkerheden, kan den bestemme, at han bliver at anbringe i Sindssygeasyl, Kuranstalt eller Arbeidshus- afdeling for Drikfældige eller at anvises eller forbydes et bestemt Opholdssted. Den trufne For­

holdsregel bliver igjen af Øvrigheden at op­

hæve, naar den efter indhentet Lægeerklæring ikke længere findes nødvendig.

I Lagmandsretssager kan Retten til sin Veiledning forelægge Lagretten Spørgsmaalet om, hvorvidt Nogen og i Tilfælde hvor mange har stemt for Frifindelse, fordi de har anseet Tiltalte utilregnelig.

§ 41.

De i denne Lov omhandlede Forseelser forfølges efter de for Politisager givne Regler.

— 13 — I de i §§ 2, 5, 6, 19 og 20 omhandlede Til­

fælde er Tiltaltes Nærværelse under Hoved­

forhandlingen altid fornøden. Fornyet Behand­

ling for Lagmandsret kan ikke finde Sted i de i §§ 2, 5 og 20 omhandlede Tilfælde, og i de i § 6 omhandlede, alene naar Hovedsagen indbringes for Lagmandsret.

Anke til Høiesteret fra Tiltaltes Side maa i de i §§ 2, 5, 6 og 20 nævnte Tilfælde erklæres paa Stedet og bliver ikke at tillægge opsættende Virkning, medmindre Retten saa bestemmer.

§ 42.

Denne Lov træder i Kraft fra den Tid, Kongen bestemmer.

Kongen er, indtil de i Kapitel III givne Regler fuldt ud kan gjennemføres, bemyndiget til at beslutte saadanne Afvigelser fra samme og Begrænsninger med Hensyn til Lovens An­

vendelse forøvrigt, som findes fornødne.

§ 43.

Fra den Tid, Loven træder i Kraft, op­

hæves Fattiglovene af 6te Jnni 1863, Kapit­

lerne 6 og Loven af 6te Juli 1892 om Børn, hvis Forældre ikke har indgaaet Ægteskab med hinanden, §§ 10, 11 og 12.

Ligeledes ophæves fra samme Tid Lovene af 18de Juni 1884 om Udskjænkning og Ud­

salg af 01 m. m. henholdsvis §§ 28 og 29 og

§§ 18 og 19 og Lov af 24de Juli 1894 om Brændevins Salg og Udskjænkning §§ 24 og

§ 25, 2det og 3die Punktum.

B. Oetz. A. Quam. V. Scheel.

1. H. Thoresen. Fr. Woxen.

Harald Smedal.

H. Øverland.

M o t i v e r .

Idet Kommissionen giver sig den Ære at fremlægge foranstaaende Forslag, skal man bemærke følgende:

Man har antaget, at de Regler og Be­

stemmelser, som udfordres ligeoverfor L ø s- gjængeri og Landstrygeri, helst burde gjøres til Gjenstand for en særskilt Lov og ikke indtages i Straffeloven. Vistnok er Kommissionen, som i det følgende nærmere udviklet, af den Mening, at Straf baade med Rette kan og bør komme til Anvendelse paa deslige Forhold, men ved Siden af Straffen er der Tale om saa mange andre Forholds­

regler, uden hvilke Straffen tildels endog vil vise sig lidet effektiv, at Behandlingen af det hele Emne unægtelig lidet egner sig for og vanskelig uden at besværes ved hemmende Hensyn kan finde Sted i Straffeloven.

Hertil føier sig ogsaa den Betragtning, at Landstrygeriet nu erkj endes at være en Plage, der kræver, at man uden unødigt Op­

hold tager Forholdsregler mod samme, hvorfor disse saa meget mindre bor knyttes til et Lov- arbeide, der paa Grund af sin Storhed endnu i flere Aar vil maatte vente paa sin Fuld­

byrdelse, ja, som til og med yderligere vil kunne forsinkes ved, at der i samme optages et Emne, der frembyder saa mange Tvivl og Vanskeligheder som dette.

Ogsaa Hensynet til de Løsgjængere, som ikke forener Lediggangen med Omflakken fra Sted til Sted, drager nu i saa meget høiere Grad i samme Retning, efterat Justitsdepartementet i Cirkulære af 4de Mai 1894 har udtalt, at Ind­

sættelse i Tvangsarbeide af saadanne Personer i Henhold til Fattiglovene alene kan finde Sted, naar de falder det offentlige Fattig­

væsen til Byrde, idet herved i Virkeligheden

Anvendelsen af denne under den nuværende Ordning i sig selv vistnok lidet tilfredsstillende Forholdsregel vil være udelukket i omtrent alle Tilfælde, hvor der handles om særlig far­

lige Individer, mod hvilke saa godt som alle Lande dog har fundet det paakrævet at søge særlig Beskyttelse.

Skal imidlertid Landstrygeri- og Løs- gjængeri-Spørgsmaalet finde en tilfredsstillende Løsning, er det uomgjængeligt fornødent, at m a n o g s a a m e d d e t s a m m e t a g e r T v a n g s - arbeidsvæsenet under Behandling.

Tvangsarbeidsanstalterne vil maatte erkjendes og synes i Virkeligheden ogsaa almindelig er- kjendt at være en Hovedhjørnesten i enhver effektiv Bekjæmpelse af disse Onder. Forat de imidlertid skal kunne fylde denne sin Op­

gave, maa der ikke alene sørges for, at saa­

danne Anstalter forefindes, men ogsaa for, at deres Ordning og Beskaffenhed bliver saa til­

fredsstillende og betryggende som muligt — Formaal, der umulig anderledes kan naaes, end ved at Staten tager det hele i sin Haand. Som udviklet i Kommissionsformandens Udkast til Straffelovens almindelige Del 1887, Motiverne, Side 53, er denne Overtagelse ogsaa af andre Grunde paakrævet, og det synes da lidet tvivl­

somt, at den ikke længere kan udstaa, naar Lovgivningen ved nye, kraftigere Forholdsregler sætter sig til Opgave at kue Landstrygeriet.

At i Forbindelse hermed Forholdsregler mod Drukkenskab er medtaget, har tildels allerede sin Forklaring i den Rolle, som ogsaa med Hensyn til denne Tvangsarbeids­

anstalterne, tildels i Overensstemmelse med det nu gjældende, er tænkt at spille. Skal disse reorganiseres af Staten, maa denne have Oversigt over hele den Anvendelse, som vil

— 15 — blive at gjøre af samme. Ellers vil man maatte blive staaende ved Halvheder og Plan­

løsheder, som senere vil kunne volde yder­

ligere Vanskeligheder og Omkostninger.

Hertil føier sig imidlertid ogsaa andre mere eller mindre vægtige Grunde.

Ogsaa med Hensyn til Drukkenskaben gjælder det, at Stoffet ikkun delvis er straffe­

retlig, og at der derfor vindes større Frihed ved særskilt Behandling. Og ogsaa med Hen­

syn til dette Onde maa det siges, at Forholds­

regler nu er bleven særlig paatrængende. Vist­

nok kan ikke Drukkenskaben paastaaes at befinde sig i nogen betænkelig Væxt; om der end nu og da kan være nogen Opgang, er der visselig ingen Grund til i dette at se andet end de Svingninger, der i alle Forhold viser sig fra Tid til anden. Drukkenskaben volder imidlertid i én strafferetlig Henseende, nemlig hvad angaar Tilregnelighedsspørgs- maalet, stedse større Vanskeligheder. Til­

regneligheden gjøres nu til Gjenstand for langt mere skrupuløs Undersøgelse end før, Alko­

holisme og overstadig Beruselse bevirker hyp­

pigere, at den Tiltalte frifindes paa Grund af Utilregnelighed, og man er da som oftest nødt til atter at slippe Individet løs paa Samfundet, efterat dets Farlighed er forøget ved, at det har erholdt en positiv Erklæring om ustraffet at kunne synde, idet det ikkun sjelden vil kunne blive Tale om Indespærring i Sindsygeasyl paa Grund af Farligheden. Denne Alkoho­

listens lykkelige Mellemtilstand, at være gal nok til at undgaa Fængslet og forstandig nok til at undgaa Galehuset, forekommer hyppigere og hyppigere og bliver det derfor mere og mere paakrævet at gjøre en Ende paa.

løvrigt kan det ogsaa fremhæves, at den nu gjældende Lovgivning med Hensyn til dette Anliggende til og med i sig selv synes saa lidet tilfredsstillende, at der er Opfordring til ikke at udsætte med dens Revision.

Navnlig er de Forholdsregler mod den, som ved sædvansmæssig Drukkenskab bringer sig og Familie i Nød, hvilke af de gjæl­

dende Fattiglove anvises, paa den ene Side ineffektive, paa den anden Side blottede for de Garantier mod Misbrug, som i omtrent ingen anden civiliseret Stat savnes.

Naar endelig ogsaa Straffebestemmelserne om Betleri er medtaget her, er Grunden

dels deres nære Sammenhæng med Bestem­

melserne om Løsgjængeriet. Idet disse i Virkeligheden ogsaa omfatter det professionelle Betleri i dettes regelmæssige Former, bliver den Behandling, som Loven nu lader Betleriet blive tildel, i enhver Henseende upaakrævet, og da denne Behandling i sig selv er i høi Grad ubillig, ligger heri en saa meget større Opfordring til ikke længere at lade Ordnin­

gen bestaa uforandret. Fremhæves maa ogsaa, at ved den Reorganisation, som her paatænkes af Tvangsarbeidsanstalterne, er det ønskeligt at komme bort fra den logisk holdningsløse og praktisk tilvisse uheldige Dobbeltkarakter af baade Straf og Ikke-Straf, som de gjæl­

dende Bestemmelser om Betleri nu giver Tvangsarbeidet.

Kapitel I.

O m L ø s g j æ n g e r i o g B e t l e r i1) . Selvfølgelig kan Samfundet, idet det paa­

tager sig at understøtte alle Nødlidende med det fornødne til Livsophold, ikke undgaa paa den anden Side at kræve, at enhver arbeids- før Person ved eget Arbeide søger at undgaa at falde det offentlige Fattigvæsen til Byrde.

Og hvad her gjælder for dennes eget Ved­

kommende, maa i lige Maade gjælde, hvor paa Grund af hans Ørkesløshed Understøttelse maa ydes dem, hvem han pligter at forsørge, altsaa navnlig Hustru og Børn.

Utvivlsomt er det da allerede en Følge af et ordnet Fattigvæsen, at den, som paa Grund af Arbeidsskyhed ikke kan ernære sig uden Samfundets Hjælp, tvinges til Arbeide.

Man vilde imidlertid tage meget feil, om man

') Se Getz, Udkast til almindelig borgerlig Straffe­

lov, I, 1887, Side 53 og sammea Udkast af 1893, Kap. 31, der her tildels er optrykte.

Forhandlinger paa det ydet Krirainalistmøde, Kristiania 1894, Side 87—127. Forhandlingerne paa den internationale kriminalistiske Forenings Møde i Paris 1893, «Mitteilungen> IV, 3die Hefte, Mai 1894; Jagemann i »Actes du Congrés de Saint-Petersbonrg», III. Side 774 og 780. Mattiassen Skou: cPaa Fan testien«, Kristiania 1893

— 16 — anskuede sig Spørgsmaalet om Arbeidstvangen udelukkende som et Fattigvæsensspørgsmaal.

Lediggjængeren er ikke alene en Byrde paa Samfundets Kasse, men ogsaa en Fare for den o f f e n t l i g e O r d e n o g f o r R e t s s i k ­ kerheden. I Virkeligheden kan man jo endog trygt gaa ud fra, at de fleste Dag­

drivere og Vagabonder nu og da og en større Del af dem regelmæssig begaar Forbrydelser, ja at de, saafremt de hverken lever af Fattig­

understøttelse eller af Betleri, henter sit regel­

mæssige Underhold fra Tyverier o. lign. Om de end undgaar Straffen for disse, idet Beviset for de enkelte forbryderske Handlinger svigter, er det dog fuldstændig berettiget ved Afgjø- relsen af, hvorledes Samfundet bør stille sig ligeoverfor dem, at tage Hensyn til den Fare, som deres Levemaade medfører, og den Skade for Samfundets Interesser, hvormed denne nødvendig er forbunden.

Ligeoverfor den professionelleLedig- gjænger, der ingen lovlige Subsistensmidler kan paavise, og som derfor maa antages at ernære sig paa ulovlig Maade, er der da særlig Grund til at skride alvorligt ind. Ved en længere Tids Tvang bør han berøves Leilig- heden til nye Forseelser og søges vænnet til et andet Liv og, om alle saadanne Forsøg viser sig forgjæves, bør ikke derfor Ævret opgives, men Tvangsarbeidet vedblive, saa- længe Arbeidsdygtigheden varer.

En saadan Forholdsregel som denne, bør imidlertid alene kunne komme til Anvendelse i Henhold til D o m. Om det end kan for­

svares ligeoverfor Grundloven adminisrativt at hensætte den Dagdriver i Tvangsarbejde, som faktisk falder Fattigvæsenet tillast, og det selv om Understøttelsen ikke ydes efter hans egen Begjæring, er det dog ogsaa i dette Tilfælde utilbørligt ikke at omgjærde Afgjøreisen med Garantier, idet selve Spørgs- maalet, om Vedkommende er en Lediggjænger og om Lediggangen er forsætlig eller dog selvforskyldt, ingenlunde altid er et klart og over Tvivl hævet Spørgsmaal. Tilsteder man imidlertid Anvendelsen af Tvangsarbeide ogsaa, hvor der ingen Understøttelse er ydet, paa Grund af at Ørkesløsheden findes at indeholde et tilstækkeligt Bevis for, at den Angjældende ernærer sig ved ulovlige Handlinger, er det umuligt at benægte, at Forskjellen mellem

dette Tvangsarbeide og Straf er af en saa lidet haandgribelig Art, at Grundlovens Paa- bud om, at Straf alene anvendes efter Dom, let ganske vilde omgaaes, om man ikke fast­

holdt samme Fordring ogsaa med Hensyn til Tvangsarbeidet1).

Om end ialfald tildels ogsaa i ældre Tider Landstrygeri o. lign. opfattedes som endog meget store Forbrydelser (den islandske Graa- gaas straffede den saaledes med Fredløshed, og i Østerrige truedes den i Begyndelsen af forrige Aarhundrede med Døden), saa man dog ogsaa andetsteds ofte tidligere Tvangsforholds- regler mod Ørkesløshed betragtede som et Emne, der nærmest hørte under Fattiglovgiv­

1) Deu gjældende Bestemmelse (Fattiglovenes §§ 61 og 76) fordrer efter sine Ord (»ikke lovlig kunne ernære sig») ikke, at man er faldt det Offentlige til Byrde og saaledes er den ogsaa indtil for nylig praktiseret. Men herved kommer den visselig i Strid ikke alene med Grundloven, men ogsaa med Loven af 28de August 1854, der, idet den afskaffede den tidligere Forpligtelse til at tage fast Tjeneste, med bred Pen fastslog som Princip; <Ingen kan herefter straffes eller behandles som Løsgjænger, naar han ernærer sig uden at betle eller falde det Offentlige til Byrde». Fattigloven af 1845, som den nye Lov af 1863 forsaavidt blot gjentog, var vistnok efter Motiverne saa at forstaa, at Modtagelse af Understøttelse ikke fordredes. At Indsættelsen herved blev til Straf, benægtedes under Paaberaab af, at den var en "Foranstaltning, ligesaa meget til dens Gavn, der er Gjenstand for den, som til det Samfnnds, hvori han lever®, hvorhos paabe- raabtes, at den hidtil var praktiseret paa admini­

strativ Maade uden Vanskeligheder eller Kon­

flikter. Af Grunde, som synes lidet reelle, har man heller ikke betragtet Fattiglovene af 1845's Bestemmelser modificerede ved Loven af 1854, og de behandledes da ved Udarbeidelseu af Fattig­

lovene af 1863 som staaende ved fuld Kraft. Den kongelige Kommission, der udarbeidede denne, fastholdt ogsaa Bestemmelsens Grundlovmæssighed, men fandt dog Garantier paakrævede, og foreslog derfor Indhentelse af Amtets Resolution, men selv denne tarvelige Forholdsregel udelodes af den kongelige Proposition efter Forslag af Kristiania Fattigkommission og Politi, for hvem saa mange Former fremstillede sig som for besværlige. Fattig­

kommissionen afgav ved denne Anledning den Er­

klæring, at den ingen Misbrug havde opdaget, hvad vistnok kan medføre sin Rigtighed uden dog at bevise andet, end at dens Kontrol har været betydningsløs, noget, som ogsaa i sig selv turde være temmelig selvfølgeligt. Sikkert er det ialfald, at Misbrug eller Feiltagelae baade kan finde og har fundet Sted.

— 17 — ningen, ligesom Forholdsreglerne selv opfatte­

des som af administrativ Art. Fra denne Maade at anskue Sagen paa er man dog mere og og mere kommet bort. Jo klarere man er- kjender den Samfundsfare, som den subsistens­

løse Ørkesløshed medfører og Nødvendigheden af ligeoverfor denne at anvende kraftige og saavidt mulig Ondet i Roden^ gribende Midler, desto klarere ;maa det ogsaa blive, at disse Midler maa faa en" saadan Karakter, at der mod deres Misbrug maa ydes de samme Garan­

tier, som med Hensyn til Anvendelsen afStraf¹).

O l S v e r i g e g j a l d t t i d l i g e r e d e t s a m m e , s o m h o s os, men i Loveu af 12te Juni 1885 er den Ord­

ning indført, at Landshøvdingen fatter Beslutnin­

gen, efterat han selv har hørt den Angjældende (§ 3,1), og at hans Afgjørelse, som angaaende «den enskildes dyrbaraste riittighet« kan indankes for Kongens hø les te Domstol (§ 6).

Med Hensyn til Danmark, se Lov af 3die Marts 1860, hvorefter Afgjørelsen er judiciel lige- saavel med Hensyn til Løsgjængeri og Land­

strygeri som Betleri.

I de fleste schweiziske Kantoner trælfes Af­

gjørelsen af Regjeringsraadet efter en Under­

søgelse, der i Lovene selv er mere eller mindre bestemt optrukket. Navnlig er det regelmæssig foreskrevet, at Angjældende selv maa høres. I en enkelt Kanton, Argau, afgjøres Spørgsmaalet paa sædvanlig judiciel Vei.

I E n g l a n d e r A f g j ø r e l s e n a l t i d j u d i c i e l ; ligesaa i Frankrige, Belgien (Lov af 27de November 1891) og Italien (Sikkerhedspolitilov af 30te Juni 1890, Kap. III).

I T y s k l a n d h l i v e r n u F o r h o l d e t s e l v a l t i d fastslaaet ved Dom; men herved træffes ingen bin­

dende Beslutning om Tvangsarheidets Anvendelse, men alene om den forudgaaende korte Fængsels­

straf, der her opfattes som den egentlige Straf, medens Tvangsarbeidet er en Politiforholdsregel, som Dommen giver Adgang til.

Samme Ordning indførtes i Østerrige 1873, idet Indsættelsen indtil da havde været behandlet som eu ren Forvaltningssag. Se nu Lov af 24de Mai 1885, der bibeholder samme System, hvad ogsaa er Tilfældet med det foreliggende Straffe- lovudkast (§§ 424—427).

Med denne Ordning er man imidlertid i Tysk­

land nu lidet tilfreds. Til Behandling paa den kriminalistiske Forenings tyske Landsmøde i Ber­

lin 1893 opstillede Prof. v. Hippel en Række Theses, hvori bl. a., at Arbeidshuset burde opstilles som Hovedstraf for gjentaget Betleri og Landstrygeri,

Med Hensyn til det yderligere Spørgsmaal, om de Forholdsregler, som træffes mod Løs gjængeriet og Landstrygeriet, bør bestemmes som Straf, eller om de, selv naar de er af en noksaa tvingende og Friheden angribende Art, dog alene og helt igjennem bør betegnes som a d- ministrative, synes det lidet tvivlsomt, at det første Alternativ er det i sig selv principrigtigste, Erkjendes det, at Løsgjængeriet er en Fare for Samfundet, at Løsgjængeriet altid mere eller mindre maa være et Angreb paa Andens Eiendom og Sikkerhed, da er det en simpel Følge heraf, at det med fuld Føie maa kunne forbydes, og at dette Forbud, som ethvert andet, maa kunne søges givet Eftertryk gjennem en Straffe- trudsel, alvorlig nok til at tjene til dets effek­

tive-Eekjæmpelse. I Virkeligheden er det jo ogsaa umuligt for et Samfund, der straffer Betleriet, at betragte Løsgjængeriet som noget, der ikke egner sig til Straf, al den Stund den sande Grund til Betleriets Strafbarhed jo maa være, at dette er et Middel, hvorved Løs­

gjængeriet kan holdes gaaende. Ene og alene paa Grundlag af Løsgjængeriets Strafbarhed kan i Virkeligheden overhovedet en Tvangs­

anvendelse i den Udstrækning, som paakrævet, forsvares. Individer, der enten formedelst Alder eller Sindssygdom er utilregnelige eller dog mindre tilregnelige, vil vistnok Samfundet maatte kunne berøve Friheden for enten at undergive dem en Tvangsopdragelse eller i præventivt Øiemed. Men ligeoverfor voxne, fuldt ud tilregnelige Individer vil man komme ind paa et farligt Skraaplan, om man ikke fastholder som Betingelsen for al saadan Tvang

begaaet af arbeidsdygtige Personer over 18 Aar, o g a t i d i s s e T i l f æ l d e d e n s u m m a r i s k e P r o c e s e f t e r S t r a f f e p r o c e s 1 o v e n s § 2 1 1 skulde være udelukket — Anskuelser, som vandt almindeligt Bifald («Zeitschrift fiir ges.

S t r a f r e c h t s w . » , 1 3 . B . , S i d e 7 4 7 ) . S e o g s a a R u m - pelt: «Armenpolizei» i cHandbuch der Staats- wissenschaften>, Jena 1890, hvor der ligeledes ud­

tales, at Arreststraffen bør afskaffes, men tillige anbefales at unddrage Afgjørelsen fra de sædvan­

lige Domstole og under hensigtsmæssige Garantier henlægge den til Forvaltningsmyndigheden.

En lignende Fremgangsmaade som hos os gjaldt ogsaa i Tyskland tidligere, men afskaffedes ved Straffeloven af 1870 overalt, og den tyske Regje- ring udtaler sig i Prp. Nr. 130, Legislaturperiode 1892—1893, betemt imod enhver Tilbagevenden.

— 18 — et virkeligt forøvet Retsbrud. Med samme Ket, som man administrativt indespærrede Les- gjængeren i Tvangsarbeidsanstalten, ikke fordi han havde forbrudt sig, men for at forebygge de Retsbrud, hvorfor hans Levesæt indeholder en stadig Fare, vilde man ogsaa kunne anvende saadant Sikkerhedsfængsel paa enhver Anden, hvis Adfærd eller Tænkesæt fandtes at beret­

tige til Frygt for, at Retsbrud vilde kunne forøves; og man var da inde paa Veie, der fører tilbage til de Misbrug, navnlig ligeover­

for politisk suspekte Personer, hvorfor det moderne Samfund netop har Æren af at have frigjort sig.

Er imidlertid den regelmæssige Forud­

sætning for Tvangsanvendelsen en forbudt Handling, egnet til Straf, da er det unægte­

ligt det i sig selv korrekte og naturlige, at man ogsaa lader Straf indtræde som Følge deraf. En Ordning, som udelukker Straffen, er her snarest tjenlig til at forvirre Begre­

berne, og denne Forvirring bliver neppe mindre, fordi den Følge, som indtræder, skjønt den benægtes at være Straf, dog ganske vil ligne en saadan og føles som en saadan.

Denne Betragtning er vistnok endnu ikke afgj ørende. Hvis det theoretisk korrekte kommer i Strid med det praktisk hensigtsmæssigste, bor vistnok dette gives Fortrinnet, saafremt saa kan ske uden Kræn­

kelse af Retfærdighedens Grundprinciper; og det vilde her tilvisse være altfor vidtgaaende at paastaa, at nogen saadan Krænkelse finder Sted, om man anvender administrative Tvangs- forholdsregler istedetfor Straf, naar dette dog alene sker i Tilfælde, hvor ogsaa Straf kunde været anvendt og under de samme Garantier, som fordres for dennes Anvendelse.

Det antages imidlertid, at en nærmere Undersøgelse vil vise, at der intet opnaaes ved paa dette Felt at opgive a 11 straffe­

retligt, ja, at tvertom den hensigtsmæssigste Ordning lader sig opnaa ved at fastholde Løsgjængeriet som et strafbart Forhold, Man har imidlertid troet, at dette hensigtsmæssigst kunde ske ved den i sig selv noget eiendom- melige Ordning som Udkastet foreslaar. Man har antaget, at alle Hensyn kommer bedst til sin R e t , n a a r o g s a a h e r d e s æ d v a n l i g e S t r a f a r t e r b i b e h o l d e s , m e n m e d d e t T i l l æ g , a t i D o m m e n A d m i n i ­

s t r a t i o n e n t i l l i g e b e m y n d i g e s t i l a t a n b r i n g e d e n D ø m t e i T v a n g s - a r b e i d s h u s f o r e n k o r t e r e e l l e r længere Tid. Ordningen svarer, som vil sees, i selve Principet til den tyske, men hvad der med fuld Grund indvendes mod denne, kan ikke indvendes mod den her foreslaaede.

For det første er der den væsentlige Forskjel, at efter dette Udkast den idømte Straf ikke behøver at fuldbyrdes, hvor Bemyndigelsen til Anbringelse i Tvangsarbeidshus benyttes, og at derfor al ønskelig Forenkling vil kunne opnaaes, overalt hvor den uden Skade kan eftertragtes. I Virkeligheden gaar man endog ud fra, at Adgangen til umiddelbart at an­

bringe i Tvangsarbeidsanstalten regelmæssig vil benyttes. Videre maa erindres, at vore Fængselsstraffe er ret forskjellige fra det tyske

«Haft», hvor ialfald faktisk Fangerne altid hendrive sin Tid uden Arbeide, men saa meget mere i fordærvelig indbyrdes Omgang. En Kombination af først Fængsel og dernæst Arbeidshus vil da hos os i intet Tilfælde kunne skade, men undertiden anbefale sig, f. Ex. fordi Angjældende først bor discipli­

neres noget i Straffecellen, før han slippes sam­

men med Andre. I endel Tilfælde bør endog Ar- beidshuset overhovedet ikke benyttes. Nogle af disse kunde vistnok bestemmes i Loven, men andre overlades helst til Administrationen, som derfor bor have Valget mellem Fængsel og Arbeidshus. En mindre depraveret Karakter vil saaledes kunne lede til, at man foretræk­

ker det fuldstændig isolerede Fængsel. Under­

tiden vil den rette Vei frembyde Tvivl, og i saadanne Tilfælde vil det da være heldigst, at man kan lære vedkommende Individ nær­

mere at kjende i Straffecellen, før det afgj øres, om han bor anbringes i Arbeidshuset. Fore­

komme kan det selvtolgelig ogsaa, at dette ei fuldt, og at man derfor har Brug for at kunne vælge anden Anbringelse i Stedet, et 1 iltælde, der, som bekjendt, ogsaa er forudseet i den gj ældende Lov.

Erkjendes maa det forresten, at meget af, hvad oven er udviklet angaaende Fordelene ved at kunne vælge mellem Frihedsstraf og Arbeidshus, i mindre Grad gjælder under det nuværende Straffesystem, og at derfor den her foreslaaede Ordning først fuldt ud vil kunne vise sine Fordele, naar en ny Ordning

— 19 — af Straffene og Straffefuldbyrdelsen gjennem-

føres. Heri kan imidlertid ingen afgjørende Grund ligge til, naar dog det her omhandlede Emne nu skal behandles, ikke allerede nu at indføre den Ordning, som i ethvert Fald anbefaler sig som den endelige, og som ialfald ikke heller i Overgangstiden kan medføre nogen Skade.

Ved denne Ordning naaes paa den anden Side, at Tvangsarbeidet selv kan opfattes, som en administrativ Forholdsregel, at derfor uden Principbrud samme Anstalt kan benyttes saavel for dem, som Øvrigheden ifølge en Straffedoms Bemyndigelse anbringer der, som for dem, der i Henhold til Udkastets § 39 findes at burde uskadeliggjøres. Idet Dom­

men alene indeholder en Bemyndigelse, opnaaes ogsaa, at den Indsatte, om det findes paakræ­

vet, kan beholdes i Anstalten lige indtil den lovbestemte Maximumstid, at man altsaa med Hensyn til Afgjørelsen om Tidens Forkor­

telse fuldt ud kan tage Hensyn til Angjæl- dendes Opførsel og personlige Forhold.

Nogen Betænkelighed ved, at en Straf idømmes, som kan lades ufuldbyrdet, kan til­

visse ikke opstaa. I Virkeligheden er Tvangs­

arbeidet et Onde af væsentlig samme Art og vil derfor godt kunne tjene som Surrogat for Straf. Naar det paabydes, at den i Arbeids- h u s I n d s a t t e b e h o l d e s i d e t m i n d s t e i s a a l a n g T i d , s o m p a s s e n d e k a n ækvivalere den idømteStraf(§ 33), vil her ingen administrativ Eftergivelse af idømt Straf kunne siges at foreligge. Ligesaalidt vil man med Grund kunne klage over, at Døren herved aabnes for vidt for admini­

strativ Vilkaarlighed. Den Vilkaarlighed, som her unægtelig kan øves, er allerede en Følge af, at Spørgsmaalet om og — inden visse Grænser — i hvor lang Tid Anbringelse i Tvangsarbeide bør finde Sted, overlades Admi­

nistrationen. Findes dette rigtigt, gjør det lidet fra eller til, om denne ogsaa bemyndiges til at lade Frihedsstraffen omsætte til Tvangs­

arbeide for de Personers Vedkommende, som den dog i ethvert Fald finder at burde an­

bringe i Arbeidsanstalten.

Tilbage staar da selve det Spørgsmaal, om det er rigtigt og hensigtsmæssigt i den Grad, som foreslaaes, at overlade Afgjørelsen

af Spørgsmaalet om Tvangsarbeidets Anven­

delse til Administrationen. I saa Henseende bringer Kommissionens Udkast i Realiteten forsaavidt intet væsentligt Nyt, som det ogsaa nu er overladt Administrationen at afgjøre baade, om og hvorlænge Angjældende skal anbringes, og om Løsladelse skal tilstedes, før den fastsatte Tids Udløb. Det for­

menes ogsaa at være klart, at enhver yder­

ligere, paa Forhaand foretaget Begrænsning i et Tilfælde som dette, hvor dog ikke en Af- veien af Skyldspørgsmaalet, men de preven- tive og opdragende Hensyn maa afgive det ledende Synspunkt, vilde være uhensigtsmæssig.

Ligeoverfor den nugjældende Ordning, der overlader ikke alene Spørgsmaalet om og hvor­

vidt Retten til Anbringelse bør benyttes, men ogsaa om Retten selv til Administrationen, er ialfald Udkastets Ordning en betydelig For­

øgelse af de judicielle Garantier mod Vilkaar­

lighed. Det er imidlertid Meningen forsaa­

vidt at skabe en endnu større Sikkerhed mod saadan, som man ogsaa paa det Felt, som fremdeles overlades Administrationen,^tilsigter at indføre Forskrifter, hvorved de Afgjørelser, som bliver at træffe, lægges i saavidt muligt betryggende Myndigheders Hænder (se § 36).

Under disse Omstændigheder antages det, at Udkastets Ordning ikke alene ved sin Elasti­

citet vil sætte istand til paa bedste Maade at ramme alle Hensyn, men ogsaa vil give al den Sikkerhed, som kan opnaaes, for, at de alle virkelig kommer til sin Ret.

Vi gaar dernæst over til en Redegjørelse for Udkastets enkelte Bestemmelser.

ad §§ 1 og 2. Selvfølgelig bør ikke Lediggangen i og for sig gjøres til Gjenstand for Straf, selv om Samfundet derved paadrages Udgifter. Det staar umulig til at nægte, at den kan være uforsætlig, ja til og med ufor­

s k y l d t , m e d e n s a l e n e d e n i m o d v i l l i g t Forsæt begrundede fremstiller sig som strafværdig. Der spørges da imidlertid:

hvorledes skal det konstateres, at Lediggangen er forsætlig? Skal Loven derom indeholde