Scoop og fair proces 14.maj 2019

Scoop og fair proces 14.maj 2019

​Hvem er vi?

​Tina Rønne Rasmussen, udviklingskonsulent

​Karin Nøhr Larsen, afdelingsleder Brobyggerne

​Helle Eggers Poulsen, institutionsleder Solbakken Dagbehandling

Hvordan fik vi ideen?

2

• Sikre at stilladset følger med i alle arenaer

• Alle parter klædes på til opgaven

• Forløbet er rammesat

• Tydelige forventningsafstemninger og transparens

Hvordan startede vi op?

Vilkårsrum

Mulighedsrum

• OBS på hvordan nye tiltag påvirker alle arenaer

• Skab sikkerhed for alle

Teori og Metode

• Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

• Low arousel

• AART

• PALS

• Alliance

• Tæt på familien

• Fokus på individ og kontekst

4

Indhold i skoleflex:

• PALS, AART træning gruppeforløb

• Individuelle socialtræningsforløb,

enkeltmandsundervisning – træning i at komme IND i klassen

• Støtte op om lærere i folkeskolen i form af sparring, supervision,

psykoedukation og videndeling

• Observationer i klassen

• Fysiske rammer – indretning og struktur

• Forebyggelse i folkeskolen

• TPF

FLX –

indsatser I hjem

ScooP –

indsatser I skole

• FLX: 2 medarbejdere fra døgnbehandling

• ScooP: 2 medarbejdere fra dagbehandling

6

Brobyggerne

Hvad er Brobyggerne i dag?

Udgående specialiseret

kontaktpersonsordning med indsatser for børn/unge

familier i skoler

hjem

fritidsliv

Hvem er

Brobyggerne i dag?

8

20 social-pædagoger

•1 psykolog fra UE; KAT-

behandlingskonference/sagssupervision 1 afdelingsleder og

1 studentermedhjælper 2 socialrådgivere

Hvad er formålet med Brobygger indsatser?

• Vi forebygger eller

forkorter døgnanbringelse og dagbehandling

• Vi arbejder med at højne barnets/den unges eller familiens samlede

funktionsniveau

• Vi understøtte at børn/unge modtager skoletilbud og

uddannelsestilbud

Hvem er

målgruppen (CSP)?

• Børn og unge i alderen 5-18 (23) år med sociale,

psykologiske og psykiatriske udfordringer samt deres familie og netværk. (ADHD, autisme, Aspergers, angst, OCD,

selvskade, selvmordstruet, depression, skizofreni,

borderline, psykoser.)

• Varierede

funktionsnedsættelser og ressourcer

10

Vi tror på

skræddersyede indsatser og justeringer og

opfølgninger

Justeringer:

• Antal timer

• Indsatsens indhold

• Nyt match med socialpædagog

• Forskellige

socialpædagoger til én indsats

• Tæt og kontinuerlig opfølgning

Vi tror på:

Motivation for forandring:

Vi tror på:

Medinddragelse

14

Vi udarbejder målene for indsatsen i samarbejde med barnet/den unge og familien og skolen

- og myndighed, ud fra

handleplanen

Vi tror på:

Vedholdenhed

Vi tror på:

Timing

16

Vi tror på:

Håb

Vi tror på:

18

forældre, børn og unge gør det, de har lært

forældre, børn og unge gør deres

bedste

Vi tror på:

• arbejdet med alliance og relation

•

• men vi er kun vikarierende i

barnets/den unges og

• familiens liv og i skolen

Skolerne: Nyt mindsæt

​Fra varme hænder (1:1 støtte)

​til

​konsulent bistand

teaching, socialpædagogiske tips and tricks, koordinering mellem skole og hjem mv.)

20

Vi tror på:

• vi opnår den største

forandring, når vi arbejder med både

• individ (barnet/den unge)

• OG

• kontekst (familie, skole,

fritidsdel, netværk)

Støtte til

barnet/den

unge (individ)

• Strategier og redskaber til at håndtere psykiske

vanskeligheder (fx ADHD, ADD, Angst, lavt selvværd,

vredeshåndtering, impulsstyring)

• Arbejde med motivation

• KAT – samtaler og øvelser

• AART –

træningsforløb/gruppeforløb

• Social træning og vredeshåndtering

22

Klassens

læringsrum (kontekst):

Metoder

Observationer:

i klassen, overgange, frikvarterer, i fritidsordning

Social- pædagogisk interventioner

(PALS/KAT)

teachingsforløb i Co- klassen:

Ugentlige møder

med lærerteamet: Psykoedukation

Foredrag om

inklusion og Redskabskasse og tips and tricks

Familiearbejde i skoleflex

• Familier med fx

psykiatriske diagnoser, misbrug, omsorgsvigt i egen opvækst

• Løsningsfokuserede familiesamtaler

• Aktiv

forældreinddragelse

• Tæt på Familien

• KAT samtaler

Indsats til familien:

Hjælp til at struktur i hverdagen (fx morgen og aften)

Psykoedukation

Øvelser og strategier til grænsesætning

Øvelser og strategier til at håndtere kravsituationer

Observationer og KAT-samtaler til at bryde dysfunktionelle familiemønstre

KAT samtaler til at afdække vedligeholdende adfærd og skabe ny adfærd og forandring

Hvordan kan en Skoleflex se ud?

(5 timer I alt ugenligt. )

26

Observationer​ i skolen (frikvarterer, overgange) (2 uger)

individuel indsats​ i klassen (3 timer om

ugen)

Hjælp til overgange​

og skift

Gruppeforløb​ (AART træning –

vredeshåndtering)

Supervision, vidensdeling og foredrag​ til lærerne (psykoedukation og socialpædagogik) (1

time om ugen)

Indsats i hjemmet til forældrene (2 timer

om ugen):​

Pædagogisk

supervision​ Psykoedukation​

Socialpædagogiske redskaber og

struktur

Hvordan kan en Skoleværings indsats se ud?

• 14 årig pige med angst skoleværing og social isolation kommer i skole;

• 5 timer indsats på pigen ugentligt (justeres op – ned på sigt)

• - øvelser og strategier til håndtering af angst i særlige situationer (ud fra KAT)

• - KAT samtaler – fx synliggørelse af vedligeholdende adfærd, eksponering, skalering og sokratiske samtale

• Forældreindsats 2 timer ugentligt:

• Samtaler, psykoedukation, metoder og øvelser med henblik på grænsesætning, krav og strukturer i hverdagen

Hvornår har vi vanskelig ved at lykkes?

28

Når der er søgt om dagbehandling i BEKU og BEKU i stedet har bevilliget

skoleflex

Når skolen ikke

”tror” på skoleflexen kan lykkes

Når vi kommer for sent og lærerteamet

har mistet geisten

Når familie og skole ikke kan samarbejde

Når forældrene bekriger hinanden

Hvornår lykkes vi?

Når skolen ønsker at barnet/den unge bliver inkluderet i

klassen

Når skolen ønsker at barnet/den unge bliver inkluderet i

klassen

Når skole og familie er gode til at

kommunikere og samarbejde

Når skole og familie er gode til at

kommunikere og samarbejde

Når der er opbakning fra ledelsesniveau til forældrene i klassen Når der er opbakning

fra ledelsesniveau til forældrene i klassen

Når vi arbejder både med barnet/den unge

OG skolen OG forældre (og husker netværk og fritidsdel)

Når vi arbejder både med barnet/den unge

OG skolen OG forældre (og husker netværk og fritidsdel)

​Tak fordi I lyttede 

​Har I nogen spørgsmål

30