• Ingen resultater fundet

Temadag om håndholdt teknologi til læsning og skrivning

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Temadag om håndholdt teknologi til læsning og skrivning"

Copied!
6
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Temadag om håndholdt teknologi til læsning og skrivning

Temadagen den 29. januar var en gentagelse af den populære temadag, som blev afholdt den 28.

november, 2012. Formålet med temadagen var igen at sætte fokus på den rivende udvikling af håndholdt teknologi – og implementering og anvendelse af denne.

Af Maja Müller

Ordblindekonsulent Birgit Dilling Jandorf fra Socialstyrelsen bød de godt 100 deltagere velkommen, og lagde op til, at der dagen igennem ville blive debatteret og snakket om deltagernes egne erfaringer med teknologier i hverdagen.

Fra computer og it-rygsæk til

håndholdt teknologi – hvad, hvornår og hvordan?

Erik Arendal fra Aarhus Universitet førte salen igennem historikken og udviklingen af blandt andet it-rygsækken, som blev introduceret for 10 år siden. Erik Arendal har selv arbejdet på ordblindeområdet i 16 år, og oplægget kredsede om: ”Det vi troede dengang kontra, hvad vi ved i dag”. Erik Arendal fortalte blandt andet om

holdningsændringer i folkeskolen, hvor det i dag er blevet lettere for elever, der er ordblinde at gå til eksamen, da programmer som talegenkendelse nu ikke længere betragtes som snyd, men som et helt legitimt redskab.

Erik Arendal slog fast, at it-rygsækken IKKE er død og begravet, men at; ”det handler om, at fastholde fokus på elevens læring og støtte og ikke på teknologiens muligheder.”

Pædagogisk og didaktisk praksis på ordblindeefterskoler

Lystruphave efterskole og Farsø efterskole er begge ordblindeefterskoler, som har taget den håndholdte teknologi til sig. Lærerne Daniel Stagis Nielsen og Stine Lakmann gav salen eksempler og resultater fra deres daglige arbejde med håndholdt teknologi.

Læreren Daniel Stagis Nielsen fra Lystruphave Efterskole førte salen igennem resultater og erfaringer fra et projekt med fokus på it-lommen, der ifølge Daniel Stagis er mere diskret end it-rygsækken.

It-lommen er en smartphone med programmer installeret til brug for ordblinde, blandt andet Dictus, Voice translate og Quickoffice Pro. Alle er gode eksempler på programmer, som afhjælper diverse problemer i elevernes hverdag, blandt andet som hjælp til oplæsning af en sms, når man er på farten.

(2)

Daniel Stagis Nielsen fremlagde også forskellige andre programmer og eksempler fra sin undervisning.

Blandt andet Dropbox, et redskab som Daniel ofte bruger som en mappe, hvor filer let kan deles mellem elev og lærer. Han betonede, hvordan han med Dropbox har mulighed for at hjælpe eleven på vej til lettere at få læst lektier. Ved fx at lægge små lydfiler i Dropbox, så kan eleven hurtigt få hørt lektierne igennem uden at skulle lide et nederlag her. Daniel understregede: ”Teknologien skal ikke anvendes for teknologiens skyld, men for elevens. Det skal være simpelt og intuitivt.”

Stine Lakmann, lærer på Farsø efterskole, fortalte deltagerne om et projekt fra efterskolen, hvor eleverne fik udleveret en iPod touch. Oplægget understregede, at den digitale dannelse er vigtig. Hun sagde:

"Projektet med Ipods gav frihed for eleven til at fokusere mere på indhold end på ordlyd og stavning."

Stine Lakmann fortalte begejstret om, hvordan Ipod’en og apps og dens muligheder har været en succeshistorie for eleverne, der nu føler, at de kan være med på andre unges niveau. Stine

fremhævede også Dragon, som et vigtigt

hjælpemiddel, der har hjulpet hendes elever ved eksaminer og årsprøver.

Efter de tre oplæg var der en livlig summen over kaffen rundt omkring i lokalet, hvor alle deltagerne drøftede de fremlagte apps og med deres

medbragte Ipads og smartphones gjorde sig nye erfaringer over de eksempler, der var blevet vist i oplæggene.

”Sådan bruger jeg mit udstyr”

Christian Bock er svært ordblind og superbruger af håndholdt teknologi. Han fortalte salen om sin hverdag som svært ordblind, og hvordan han er dybt afhængig af hjælpemidler for at kommunikere og drive sin virksomhed.

Christian Bock kom ikke med et traditionelt oplæg med slides til deltagerne. I stedet viste han med sin mobil på storskærm, hvordan han bruger forskellige apps i hverdagen. Med Christians meget personlige oplæg, kom deltagerne ved temadagen rigtig tæt på det at være ordblind.

Christian Bock betonede for salen, at man med disse apps ikke er på lige fod med andre, da man er dybt afhængig af, at teknologien fungerer, men at de er den eneste vej for

mennesker, der er ordblinde, hvis de vil kommunikere via sms, mails og så videre. En vigtig pointe for ham var, at det handler om at komme i gang med at lære og træne igen og igen, for der er ingen andre veje.

(3)

Christians personlige oplæg var en øjenåbner for de mange deltagere, der til daglig underviser og hjælper ordblinde med håndholdt teknologi. Salen fik for alvor øjnene op for, hvordan man ved benhård træning kan få fuldt udbytte af disse programmer og vende det til en styrke.

Seminar - voksne

Per Anderson, Marenlise Facius og Allan Madsen stod for tre små oplæg på seminaret med fokus på voksne.

Per Anderson, som arbejder ved Institut for Syn og Hørelse, gav deltagerne i salen indblik i forskellige problemstillinger ved støtte til indkøb af hjælpemidler. Hvornår er noget et hjælpemiddel, og hvornår er det et forbrugsgode? Eksempelvis er de fleste apps ikke udviklet specielt til personer med funktionsnedsættelse. Derfor er disse ikke noget kommunerne tilbyder personer der er ordblinde, idet de betragtes som et forbrugsgode. Per

Anderson gav salen tips til, hvad man skal være opmærksom på, når man søger støtte til et hjælpemiddel. Et hjælpemiddel må fx ikke være almindeligt forekommende i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Marenlise Facius, som arbejder ved HF og VUC, gav salen praksiseksempler på, hvordan håndholdt teknologi har hjulpet Thomas, Jan og Malene fra Thy-Mors i deres arbejde. Eksempelvis er Thomas den på sin arbejdsplads, der dokumenterer og indberetter allermest, selvom han er den medarbejder, der læser og skriver dårligst.

Allan Madsen fra Institut for Kommunikation og Handicap provokerede salen ved at starte med at opfordre til at få stoppet fascinationsbølgen over apps. I stedet opfordrede han salen til at spørge sig selv: "Hvordan får vi implementeret og anvendt de apps der er til rådighed?" Samtidig fortalte Allan Madsen om vigtigheden ved at få underviserne til at lære først, så de kan lære fra sig. Han sagde: ”Det kan være svært at tænke i mulighederne, hvis man ikke selv har adgang til mulighederne.”

En hovedpointe fra Allan Madsen var, at det handler om at få personer der er ordblinde til at lære at være deltagende - ikke at lære dem at læse og skrive. Allan Madsen opfordrede salen til at lave en række instruktionsvideoer, som skal hjælpe den ordblinde tilat anvende apps, også på længere sigt.

(4)

Seminar - Børn

Iben Brink Haahr og Visti Søvsø Hansen stod for oplæggene på seminaret med fokus på børn. Fokus var i høj grad på inklusion, blandt andet med spørgsmålene: ”Hvordan implementeres teknologien i undervisningen i grundskolen, og hvordan fremmes inklusionen?”.

Iben Brink Haahr er læsevejleder på Højby skole i Odense, som er en helt almindelig folkeskole. Men allerede i indskolingen har Højby skole valgt at give eleverne en bærbar pc. På deres 4. klassetrin kører skolen et projekt, hvor alle elever får en iPad udleveret, som bruges i undervisningen. Målsætningen med projektet har været at undersøge, om iPad kan fungere som funktionelt værktøj på linje med andre medier.

Kan det hjælpe eleverne med at får en mere struktureret hverdag?

Ud over iPad’en får elever i læsevanskeligheder adgang til AppWriter, vBooks, Nota og

Materialebasen. Derudover får de ugentligt undervisning i brugen af iPad. Med disse teknologier har eleverne i læse- og

skrivevanskeligheder fået bedre resultater i den nationale test - og ja, så hjælper det også til en mere struktureret hverdag.

Iben fortalte: ”Fordi hele klassen har fået iPads, så har flere fået en it-løsning end normalt. Det er ikke kun elever i svære læse- og skrivevanskeligheder, som klarer sig bedre. Elever, som har lette vanskeligheder klarer sig nu også bedre – også i forhold til at

strukturere tingene.”

Ved at bruge iPads er alt samlet et sted og med voksen-supervision er der en rigtig god effekt for eleverne i læse-/skrivevanskeligheder. De kan nu deltage i den almene undervisning. ”Eleverne bliver mere

selvstændige og det giver dem en ligeværdighed, som har enormt stor betydning for eleverne. Inklusionen er derfor vigtig, men også let.” fortalte Iben.

Laver I læsetræning ved siden af?

Der blev stillet gode og uddybende spørgsmål fra deltagerne i salen. Blandt andet blev der spurgt til læsetræningen, hvor Iben kunne fortælle, at læsetræningen bestemt ikke kan undlades, men ikke bør fylde så meget, at den påvirker selvværdet.

Efter Ibens oplæg kom Visti Søvsø Hansen på banen. Han arbejder på Kompetencecenter for Læsning i Aarhus. Det er et tilbud for 0. – 10. klasse for elever i læse-/skrivevanskeligheder fra den almindelige folkeskole. 140- 160 elever er med i forløbet hvert år, som ud over at inkludere eleven selv også inkluderer lærere, forældre og skoleledelsen.

(5)

Eleverne får værktøjer som understøtter deres læsning og deres læring på lige vilkår. Der stilles de samme krav, men udstyret understøtter dem, så de kan følge med på næsten lige fod med deres

klassekammerater. Vitsi fortalte: ”Det er blevet nemmere at være i læsevanskeligheder – det er ikke let, men det er ikke længere umuligt at lære at læse”.

iOs/Apple

Efteren række spændende seminarer og oplæg var der workshops om styresystemerne Android/Google og iOs/Apple, hvor deltagerne fik mulighed for at dykke endnu dybere ned i slaraffenlandet af apps og arbejde med de to styresystemer efter inspiration og instruktion fra oplægsholderne.

På selve iPhonen er der forskellige tilgængelighedsmuligheder i indstillingerne, som er gode at have slået til, hvis man er i læse- og skrivevanskeligheder: læs det valgte indhold, læs auto-tekst op, fremhæv ord og voiceover. På iPhone4S og iPhone5 kan man desuden benytte Siri, som gør det muligt at sende beskeder, få vejropdateringer med mere ved at snakke til sin telefon.

Oplægsholderne kom med en række forslag til gode apps til personer i læse- /skrivevanskeligheder:

Prizmo, som kan hjælpe med at læse beskeder og anden tekst op.

Heytell er en slags walkie-talkie, hvor elever kan sende talebeskeder til hinanden.

Dragon dictation er en god app i forhold til talegenkendelse. Det samme gør sig gældende for VDictation, som er en ny app med stort potentiale. Derudover blev voice search, disprecorder og sayhi nævnt.

Appwriter er en app, som kommer med ordforslag samt med oplæsning af ord såvel som sætninger.

Hvis man køber app’en Appwriter skole har man flere muligheder end i den almindelige Appwriter.

Intowords er mikroværkstedets pendant til CD-ord. Der er oplæsning og ordforslagsmuligheder – man kan sende beskeden videre som SMS, tweet, mail og så videre. Den kan også oplæse PDFer.

Herefter fortalte salen om apps, som de selv bruger i deres praksis:

Mindmaster, som kan bruges både på mac og pc til at lave mindmaps.

Dagens truede ord, som kan lære eleverne en masse om gamle ord.

Sproghjælp, som gør det muligt at slå ord op og få grammatisk hjælp.

Dyscalculator, der er god til tal.

iMovie, som kan benyttes til at lave forfilm eller projekter med lyd, billeder m.m.

(6)

Explain Everything, som forklarer og guider eleven til blandt andet udregning af svære regnestykker.

Sidst men ikke mindst er apps til iPhone og iPad vigtigt i forhold til dagens tilbagevendende emne,

inklusion. En deltager nævnte: ”Ved at sidde med iPads kan eleverne udveksle ideer og tale sammen på en måde de ellers ikke ville gøre. Mange bliver meget mere talende end de tidligere var. De hjælper hinanden, hvis alle har en iPad.”

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det har i en længere årrække været almindelig praksis, at biogasanlæggene supplerede husdyrgødnin- gen med relativt betydelige mængder organisk industriaffald, dels for at

Det skal imidlertid bemærkes, at det ikke er den mest optimale samling af parametre, idet den næstbedste i en analyse kan være bedre end den bedste i en anden etc. Men det viser

163 Et fælles fokus på forforståelse, formål med undervisningen, ord og begrebsafklaring samt læse og skrivefærdigheder i hvert fag vil gavne elevernes faglige læse og

Dette afsnit beskriver formålet med vores overvejelser over og indholdet af den følge- forskning, som blev anvendt i AMICA-projektet. Det bliver belyst, hvilke analysemeto-

Nu skal Danmark ikke længere være blandt de bedste i 2015, men i 2020: “Det er den største investering i vækst, som nogensinde er set i Danmark (...) Danmark skal i 2020

De illiberale strømninger, der præ- ger dele af EU-samarbejdet i øjeblik- ket, er således langt mere alvorlige end blot en disput om nogle få lan- des misforståede opfattelse af, hvad

En anden fordel er, at prøverne er følsomme for et bredt spektrum af færdighedsniveauer – fra elever, der ikke når så mange opgaver eller laver mange fejl, og til elever, der

Ved 1700-årenes store ombygning af hoved- fløjen blev den oprindelige sal i underetagen opdelt • sandsynligvis på grund af behovet for. en mellemunderstøtning af