• Ingen resultater fundet

Salen på Sønderskov

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Salen på Sønderskov"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

i Brørup kommune stod færdig i 1620 og fremtrådte dasom entoetageshovedfløjmed højediagonaltårnemod nordvestogsydøst.

I løbet af 1700-åreneundergik bygningen

imidlertid gennemgribende ombygninger.

Hovedfløjens indre blev totalt omdisponeret,

hvilket medførteændring afnæsten allevin¬

duers placering og udformning. Desuden

mistedetårnenederesøversteetageogfiknu

sammegesimshøjdesomhovedfløjen. Til syd¬

østtårnets nordside føjedesen nyøstfløj, der

fortsatte hen forbi hovedfløjens østgavl og blevafsluttetsom pendant til det ombyggede

nordvesttårn. Ombygningen medførte såle¬

des, at renaissancebygningen med diagonal¬

anlæg med korte sidefløje-sefig. 1-ogdenne

skikkelse harSønderskov istoretræk faet lov tilatbeholde,nårman serbort fra nedrivnin¬

genaf det sydøstretårni begyndelsenaf1800-

årene.

Efter en lang forfaldsperiode blev hoved¬

bygningen i 1986 erhvervet aftømrermester Helge Kragelund, der har gjortdet til sit speci¬

aleatgennemføre restaureringsopgaver,som alle andre har givetop over for. En tiltrængt restaureringblev påbegyndtumiddelbart ef¬

terHelge Kragelundserhvervelseoghar ind¬

til nu omfattet hovedfløjens tag, bjælkelag,

murværkogvinduer.Desudener1700-årenes

sal ioveretagen blevet genskabt,ogdeterdet-

(2)

SalenSønderskov

Fig.2. Spor afoveretagensoprindeligeindretning.SMS

1988

terumshistorie, der her skal gøresredefor.

DaSønderskovshovedbygning stod færdig i 1620,lå salen iunderetagenunder dennuvæ¬

rende sal. Den oprindelige disponering af

den del afoveretagen,der udgøres af dennu¬

værende sal er derimod usikker. Tilstedevæ¬

relsen aftooprindelige kaminer ved gavlskor¬

stenenimidlertidtagessomudtryk foren

oprindelig opdeling itogavlrum, der harvæ¬

retadskilt afenlangsgående skillevæg. Læng¬

den af denne skillevægerdog ligeså ukendt

som placeringen af de tværgåendeskillevæg¬

geSe fig. 2.

Senere blev den oprindelige hjørnekamin

vedgavlskorstenen sløjfetogétstortrumind¬

rettet, hvis malede dekorationsudstrækning viser,at rummethar haftsammestørrelsesom den nuværende sal. Rummet havdebjælkeloft

medsynlige bjælker, dersenestharfremtrådt

med rødmalede sider, hvis farve fortsatte en tommeindpå bjælkeundersidensomenslags kantstaffering, hvorimellem der var udfyldt

med okkerfarve. En-efter altatdømme-sam¬

tidig rødkantning afrummetshjørnerogvin- duesåbninger blev iagttaget under yngre

pudslagogtagessomudtryk forenfin hel- hedsvirkning.Vinduesåbningerneskantning

viser desuden, at vinduerne på dette tids¬

nesstoreombygninger. SMS 1988.

punkt sad i de oprindelige huller, selv om mindre reguleringer af nogle af vindueslys- ningerne havdefundet sted.Indretningen af

detstorerumderfor have fundet sted in¬

den 1700-årenesstore ombygninger, der net¬

opmedførteændretvinduesplacering.Se fig.

3.

Ved1700-årenesstoreombygning af hoved- fløjen blevdenoprindelige sal i underetagen opdeltsandsynligvis på grund af behovetfor

enmellemunderstøtningafbjælkelagetoven¬

over-ogen nysal afsammestørrelse blev ind¬

retteti overetagen.Den generelle ændring af vinduesplaceringen, som blev gennemført i

forbindelsemeddenneombygning,medførte her, atrummets toøstligste, modståendevin¬

duer hverafløstes aftonyevinduer inyevin¬

dueshuller. Desuden blev omtrenthalvdelen afbjælkerne ibjælkelagetmellem detoetager udskiftet, og nogle af de udskiftede bjælker

fandt ny anvendelse i et såkaldt hængeværk

oversalen. (Bjælkerne genkendespåresteraf

rød bemaling med en staffering magen til den, dereriagttaget påenaf de bjælker, der

fik lov til atblive ibjælkelaget). Hængeværket

erformendig udført foratstabilisereetagead¬

skillelsen,hvorpåSønderskovs sædekorn blev opbevaret, såledesat vægten heraf ikke med-

(3)

førterevneri det fornemme stukloft, dernu blev udført på etageadskillelsens underside

Loftet blevsenererevetned,menfragmenter,

somblev fundet i gavlskorstenen, viser,atde¬

taillerneividudstrækning harsvarettil detail¬

lerne iunderetagens lofter-bl.a.erder fundet

enkrone magentil dem, dereranbragtover monogrammerne i underetagens sydvestre

rum.Desuden har der vistsigatværebevaret

etudsnit afgesimsen,der dannedeovergang mellem væg og loft, hvilket der senere skal

vendestilbage til. De barokkeenfyldingsdøre

stamme fra samme ombygning, og det

sammegælder gulvetmed de bredeogto tom¬

mertykke planker. Se fig. 4.

1700-talssalensåbnekamin afløstessenere afden nuværende ovnniche,og i 1800-årene

blev salenopdelt i fire rum, der først havde glatte, pudsede lofter, men som senere blev udstyret medklodsede loftgesimser. Desuden

blevvestgavlens vinduermurettil. Se fig. 5.

I forbindelse med den igangværende re¬

staureringblev det afbåde brugsmæssigeog arkitektoniske grunde besluttet at genskabe overetagens sal ved at sløjfe de opdelende

vægge-sefig. 6-ogvednedtagningen af den tværgående vægs sydlige del viste det sig, at der i væggenvarbevaretetudsnit af denstore,

trukne barokgesims, af den store hulkehl

ovenoversamtaf selveloftet-sefig.7a+b. Re¬

sterafbefæstelser for den forskalling, der har

båretbarokgesimsen,dokumenteredeloftets udstrækning,ogdetvarderforoplagtatfore

tage en retablering. I den bevarede stribe af

loftfladen var der trukne, profilerede bånd,

der må have dannetgeometriske figurer lige

somi defornemste af deøvrigelofter. Dadet

ikkevar muligtatrekonstruere dissegeome¬

triskefigurer,valgtes det istedetat opsættebe- lysningsarmaturerne, således at de beskriver

enenkel,geometriskformpå loftfladen,nem¬

ligen cirkel.Genåbningen af vestgavlens til-

(4)

Salenpå Sønderskov

Fig.7a+b. Det bevarede gesimsudsnitsamtenprinciptegning afgesimsenogdenstorehulkehlovenover.SMS 1988.

muredevinduer forbedrederummetslysfor¬

holdafgørende,og enprægtigovnfra1766 bi¬

drager til atgiverummetkarakter. Sefig. 9.

Det er således lykkedes at skabe et stort, smuktrum,som istoretrækerkommet tilat

svaretil 1700-årenes sal. Resultatetbygger dels pådenbygningshistoriske undersøgelse,hvis

resultater her er gengivet i kortfattet form - delspåden afvejningafarkitektoniskeogud¬

viklingsmæssigehensyn, som bør foretages i

forbindelse med ethvert restaureringsarbej¬

de.

SteffenM.Søndergaard, Melvangvej 8,Askov, 6600 Vejen.

Født 1945.Arkitekt medafgang fra Kunstakademiets Ar¬

kitektskolesAfdeling for Bygningsrestaurering1975.Ud¬

gør siden 1977 Søndeijyllandsafdelingen af Erik E.

Holmstegnestue,der fortrinsvis arbejder medrestaure- ringsopgaver. Harskrevet bogen »Peder Holden Hansens huse« (1986). Er desuden medforfatter til bogen om Grønnegade 12 i Ribe (1986)ogtil bygningsregistranter¬

ne forSønderho (1980),Møgeltønder (1985)ogHader¬

slev, bd. 2(1987). Har skrevetbygningshistoriske artikler

i den aktuellesammenhængenartikelombygningsre¬

staurering,der bl.a. behandler aspekteraf Sønderskovs restaureringArchitecturanr. 10 (1988),der udgives af

Selskabetfor Arkitekturhistorie

(5)

Fig.8 Salen efter nedtagning afdeseneskillevæggeogtilhørende lofter. SMS 1988.

Fig. 9. Denretablerede sal. SMS 1988

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ifølge Marcus indtræder etnografen ikke én gang for alle og med større eller mindre lethed i et klart defineret rum, hvortil der kræ- ves adgangsbillet, og hvor

nogle få vil blive nævnt: Det komplicerede forhold filmskaberen og det filmede lokalsamfund eller individ imellem, mulighederne for objektivitet i fremstillingen,

Ændring i isotop-forholdet (isotop-fraktioneringen) af et stof langs en strømlinie fra forureningskilden er dokumentation for, at stoffet nedbrydes i forureningsfanen. På baggrund af

Problemet i den type analyser er at vurdere, om forskel i studieresultat afhængigt af brug af platformen blot skyldes selvselektion, hvor de stærke studerende bruger platformen

Hvis eksempelvis virksomheder, der udarbejder manualer med en beskrivelse af værdiforringelsestest, begår signifikant færre fejl end virksomheder, der ikke anvender en.. manual,

A) Frekvens af store uddøde arter Figur A viser den procentdel af alle de store pattedyrarter på 10 kg eller mere, der er kendt fra et givent land inden for de seneste 130,000

tilfældige tidspunkter, kan være svært at sige. Dog kan forskelle i, hvor velbevarede sporene er, hjælpe lidt til med at bestemme rækkefølgen af, hvornår de forskellige spor

Detta faktum, att stenkyrkan haft en mer eller mindre stel grundmur, har i den diskussion som följt varit ytterligare ett belägg för att kyrkan ska uppfattas som den