Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Vækst og beskæftigelse efter krisen
Historisk langsomt opsving i dansk økonomi
Dansk økonomi har det vanskeligt, og der er udsigt til et historisk langsomt opsving efter kri- sen. Opsvinget i dansk økonomi er således langsommere end både efter 1. og 2. oliekrise samt de syv magre år, der fulgte efter ”kartoffelkuren”. Frem mod 2013 kan vi kun se frem til mode- rate vækstrater, som på ingen måde kan skabe jobfest i Danmark. Imens risikerer arbejdsløs- heden at bide sig fast på et for højt niveau til stor skade for væksten, velstanden og de offent- lige finanser.
af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted 5. juli 2011
Analysens hovedkonklusioner
• Opsvinget efter denne krise bliver svagere end opsvinget efter 1. og 2. oliekrise samt de syv magre år.
• Med udgangspunkt i Vismændenes seneste prognose vil BNP fire år efter bunden i 2009 kun være ca. 8 pct. højere – det er ca. halvdelen af den 4-årige stigning man oplevede i BNP ovenpå oliekriserne i 70’erne og de syv magre år fra 1987-1993.
• Som følge af det langsomme opsving bliver vendingen på arbejdsmarkedet ligeledes me- get svag. I følge Vismændenes prognose indhentes kun mellem hver sjette og syvende af de tabte private arbejdspladser.
• I forhold til opsvinget efter tidligere kriser, skal dansk økonomi denne gang klare sig uden medvind fra byggeriet.
Kontakt
Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted
Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk
Kommunikationschef Janus Breck
Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk
Vækst og beskæftigelse efter krisen Historisk langsomt opsving i dansk økonomi
2 Opsvinget bliver svagere end efter oliekriserne og kartoffelkuren
Teknisk recession eller ej, bliver opsvinget efter denne krise langsommere end efter både 1. og 2. olie- krise og de syv magre år. Den seneste Vismandsrapport spår en vækst på ca. 1,6 pct. i 2011 og ca. 2 pct. i hhv. 2012 og 2013. Det er nogenlunde svarende til normalvækst, men går man tilbage i historien, viser det sig, at tidligere havde man langt kraftigere opsving efter nedturene under 1. og 2. oliekrise samt efter de syv magre år. Det viser figur 1.
Efter både 1. og 2. oliekrise samt de syv magre år, var BNP fire år efter nedturen vokset med ca. 15 pct., mens der med vismændenes seneste prognose kun er udsigt til at BNP vokser med knapt 8 pct. fra 2009 til 2013. Der er altså tale om et halvt så kraftigt opsving efter denne krise sammenlignet med tid- ligere kriser.
Figur 1. Udviklingen i BNP efter forskellige kriser
Anm.: For 1. og 2. oliekrise og denne krise måles fra det år BNP ramte bunden, mens der for de syv magre år måles fra 1993.
Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank og Det Økonomiske Råd, forår 2011.
Jobmarkedet udvikler sig historisk langsomt
De sløje vækstudsigter frem mod 2013 smitter også af på vendingen på arbejdsmarkedet. En vækst på 1½-2 pct. er normalt nok til at arbejdsmarkedet kan holde skindet på næsen, men heller ikke meget mere end det.
Vismændenes prognose spår eksempelvis, at fra 2011-2013 vokser den private beskæftigelse kun med godt 27.000 personer. Det svarer til, at kun mellem hver sjette og syvende af de private arbejdspladser dansk økonomi mistede fra 2008 til 2011 kommer igen frem mod 2013.
Figur 2 viser udviklingen i beskæftigelsen i årene efter 1. og 2. oliekrise, de syv magre år og efter denne krise, hvis man anvender Vismændenes beskæftigelsesprognose.
For 1. og 2. oliekrise og denne krise måles fra det år BNP ramte bunden, mens der for de syv magre år måles fra 1993.
100 105 110 115 120
100 105 110 115 120
0 1 2 3 4
Indeks = 100 Indeks = 100
1.oliekrise 2.oliekrise Nuværende krise De syv magre år
Vækst og beskæftigelse efter krisen Historisk langsomt opsving i dansk økonomi
3
Som det fremgår af figur 2, bliver vendingen på arbejdsmarkedet under denne krise meget svag. Måler man fra BNP ramte bunden i 2009, er der således slet ikke nogen fremgang på arbejdsmarkedet, mens beskæftigelsen fire år efter, at BNP ramte bunden under 1. og 2. oliekrise var vokset med 3-4 pct. Det samme var tilfældet fire år efter de syv magre år.
Figur 2. Beskæftigelsen efter forskellige kriser
Anm.: For 1. og 2. oliekrise og denne krise måles fra det år BNP ramte bunden, mens der for de syv magre år måles fra 1993 Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank og Det Økonomiske Råd, forår 2011.
Arbejdsmarkedet mangler medvind fra byggeriet
Vendingen på arbejdsmarkedet efter denne krise bliver svagere end normalt af flere grunde.
For det første har dansk økonomi efter store nedture ofte haft medvind fra byggeriet. Det viser figur 3, som viser sammenhængen mellem boliginvesteringerne og den private beskæftigelse.
Som det fremgår af figuren havde vi efter 2. oliekrise (1979-1981) og de syv magre år (1987-1993) medvind fra byggeriet til stor gavn for væksten og beskæftigelsen. Den medvind er der ikke udsigt til denne gang.
Selvom boligpriserne begyndte at vokse fra slutningen af 2009, har boligmarkedet det stadig meget svært. Antallet af handler ser ud til at falde og er i forvejen lavt. Udbuddet af parcel- og rækkehuse sti- ger fortsat mærkbart, mens det fald der var i udbuddet af ejerlejligheder er afløst af en mindre stigning.
Afstanden mellem sælger og køber forårsager stadig prisnedslag, og har på det seneste været stigen- de. Liggetiderne er også steget på det seneste og ligger for parcel og rækkehuse på et historisk højt ni- veau. Endelig ligger antallet af tvangsauktioner stadig på et højt niveau, om end der her ses en tendens til et svagt fald.
Samlet kan vi ikke gøres os forhåbninger om, at boligmarkedet vil fungere som trækhest for økonomien efter finanskrisen. Den stigning, der har været i boliginvesteringerne de seneste kvartaler, er efter alt at dømme midlertidig, fordi den er forbundet med momspålægning, der kom af byggegrunde per 1. januar 2011.
94 96 98 100 102 104 106
94 96 98 100 102 104 106
0 1 2 3 4
Indeks=100 Indeks=100
1.oliekrise 2.oliekrise De syv magre år Nuværende krise
Vækst og beskæftigelse efter krisen Historisk langsomt opsving i dansk økonomi
4
Figur 3. Boliginvesteringer og privat beskæftigelse
Kilde: AE på baggrund af ADAMs databank, Danmarks Statistik.
For det andet faldt produktiviteten i dansk økonomi fra 2006 til 2009 med hele 6 pct., hvorfor der er et betydeligt produktivitetsefterslæb, som skal indhentes. Efterslæbet betyder, at man kan øge produkti- viteten til tidligere tiders niveau uden man behøver øge bemandingen på virksomhederne selv om man skal producere mere. Derfor tager det ekstra tid før væksten kommer til at kaste arbejdspladser af sig.
Det gælder især den private servicesektor hvor produktiviteten faldt med 9 pct. fra 2006 til 2009.
Desværre er det også den private servicesektor, som jobmæssigt skal trække fremgangen, hvilket vi endnu har til gode at se.
30.000 45.000 60.000 75.000 90.000
1.700 1.800 1.900 2.000 2.100
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011
Investeringer, mio.
2000-kr.
Beskæftigelse (1.000 pers.)
Privat beskæftigelse Boliginvesteringer
