Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Islands Stiftsbibliotek : C.C. Rafn: Bilandenes bibliotekspionér

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

PRESSEN

BIBLIOTEKS

B F t a g e r a f s t a n d f r a j o b m e d l ø n t i l s k u d

K o m m e n t a r : b i b l i o t e k . d k o g a d f æ r d s r e g u l e r i n g B i b l i o t e k s p i o n e r e n C . C . R a f n

14 2 0 0 4

21. september 2004

(3)

l det mener bf‘s hovedbestyrelse

L e d e r

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Direktør: Johnny Roj-Larsen BFs hovedbestyrelse Formand: Jakob Winding, Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrig hovedbestyrelse:

Pernille Drost, Handelshøjskolens Bibliotek Tlf. A: 38 15 37 02, P: 38 86 59 04 E-mail: pernille.drost@webspeed.dk

Jeanette Ekstrøm , Danmarks Tekniske Videncenter (På barselsorlov)

P: 46 35 07 67 E-mail: je@dtv.dk

Per Fredborg, Det Digitale Bibliotek, Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 26, P: 86 21 02 98 E-mail: pkf@bib.aarhus.dk

Jens Ludvigsen, Sociologisk Bibliotek, KU Tlf. A: 35 32 32 70, P: 35 39 56 06 E-mail: jens.Ludvigsen@sociology.ku.dk Joan Mühldorff, HvidovreBiblioterne Tlf. A: 36 34 36 04, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk

Bente Stonor Nielsen, Ølstykke Bibliotek Tlf. A: 47 18 86 00, P: 55 77 66 87 E-mail: bsn@oelstykke.dk Lis Nielsen, Det Kongelige Bibliotek Tlf. A: 33 47 44 57, P: 36 17 52 02 E-mail: lin@kb.dk

Finn Petersen, Nørrebro Bibliotek Tlf. A: 35 85 68 53, P: 44 53 79 85 E-mail: noefp@kkb.bib.dk Jette Rasmussen,

Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55

E-post: jetterasmussen@vardebib.dk

Bibliotekspressen

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, schade@bf.dk journalist Anette Lerche, lerche@bf.dk

Annoncer:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Andrew Cranfield, Helle Behrens Eriksen, Karin Maan, Per Drustrup Larsen, Jette Rasmussen og Anne-Marie Torpe ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement:420 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2002 - 30.6.2003 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.573

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer

Der sker forandringer på gymnasieområdet, først og fremmest i forbindelse med den nye gymnasiereform, men også kommunalreformen kommer til at præge fremtiden på om- rådet.

Gymnasiereformen træder i kraft pr. 1.

august 2005. Her tales der om studieforbere- delse, høj faglighed og tværfaglighed, team- work og projektarbejde. Elever-

ne skal i løbet af deres gymna- sietid, i langt højere grad end det er tilfældet i dag, arbejde selvstændigt. Der er fra Under- visningsministeriets side lagt op til, at op mod 20 procent af undervisning og læring skal tilrettelægges, så de foregår i virtuelle læringsrum. Dette rummer en oplagt mulighed for offensiv indsats fra gymna- siebibliotekarens side.

Vi er godt klædt på til at indgå i det teamar- bejde, som skal foregå, når udbygningen af de teknologiske faciliteter skal etableres. Det virtuelle læringsrum skal indrettes til brug for både lærere og elever. Systemerne skal udgøre en sammenhængende teknologisk platform, der skal være videndeling på en anden måde, end man er vandt til i gymnasiet i dag; men på en måde, som vi kender fra det traditionelle biblioteksarbejde.

Vi skal gøre brug af de mange erfaringer, som er høstet rundt omkring i landet, hvor der allerede er udbygget virtuelle lærings- rum, og hvor bibliotekaren indgår i lærings- processen i et fagligt tæt samarbejde med

Gymnasiebibliotekarer opruster til ny reform

lærerne. BF’s udviklingspulje har givet støtte til en række projekter, og vi skal udnytte al den viden, vi har. På handelsgymnasierne har bibliotekarerne været i stand til at på- virke lærerplanerne, de erfaringer skal vi bruge løs af, så vi også på det almene gym- nasium kan præge udviklingen.

Der er rigtig mange måde at have bibliotekarer tilknyttet gymnasiet på i dag, men vi skal gøre det klart og tydeligt, at det opti- male for alle parter er, når bibliotekaren færdes på gymnasiet i dagligdagen, og indgår i det naturlige faglige fællesskab.

Kommunalreformen kommer til at sætte sit præg på dagligdagen. Hele organise- ringen af området vil få indflydelse på bibliotekarernes situation. Der skal tænkes taktisk, når struk- turer ændres, herunder når gymnasier bliver selvejende institutioner, og der skal sæt- tes nye mål. BF står naturligvis parat med råd og vejledning.

BF har sat fokus på området og deltager i møder og konferencer med gymnasiebibliotekarer, ligesom der er aftalt møde med Gymnasieskolernes Lærerforening i september for at drøfte mulige samarbejdsprojek- ter.

Aldrig har der været så meget brug for os i alle faser af et »uddannelsesliv«, derfor skal vi gribe chancen lige nu og slå til.

LIS NIELSEN

Den 4. oktober kl. 10.30 – 15.30 er der landsmøde for gymnasiebibliotekarer på Vejle bibliotek. På landsmødet diskuteres et allerede vedtaget forslag om at op- rette en »Netværksgruppe for gymnasiebibliotekarer«, hvorefter netværket formelt oprettes. Yderligere oplysninger samt udførlig dagsorden kan ses på www.bf.dk.

Landsmøde for gymnasiebibliotekarer

(4)

3 T r e d j e s i d e

På baggrund af en diskussion, der i øjeblik- ket kører på TR-debat, er det vigtigt for forretningsudvalget, at knytte nogle kommentarer til beslutningen om Johnny Roj-Lar- sens titel af direktør:

I det kommunale system er brugen af direk- tørtitlen blevet almindelig – på samme måde er langt de fleste AC-organisationers administrative ledere nu direktører. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt, at BF’s administrative chef ikke på denne måde matcher sine arbejdskollegaer og samarbejdspartnere med samme titel. Det kan tilføjes, at der ikke er sket nogle forandringer vedrørende Johnny Roj-Larsens kompetence, lønniveau

Kun titlen til forskel

eller ansvar, men juridisk er det økonomiske ansvar entydigt forbundet med direktørtit- len.

Omkring strukturændringerne i BF er der i Bibliotekspressen nr. 12 gjort rede for disse.

I en dynamisk organisation som BF sker der løbende organisatoriske forandringer, som af gode grunde ikke nødvendigvis beskrives i detaljer for medlemmerne.

Vi regner selvfølgelig med forståelse for, at de politiske og administrative beslutninger i BF, bliver taget i overensstemmelse vores overordnede målsætning: Medlemmernes tarv.

BF’S FORRETNINGSUDVALG

I bibliotekspressen nr. 11 ser jeg i et stillingsopslag fra BF, at henvendelse om stillingen skal ske til »direktør Johnny Roj-Larsen ...«.

Næh! Nu står verden ikke længe- re. Tænk, at sådan et lille forbund som vores, nu har fået noget så fint som en »direktør«.

Der kan man se, selv om man er lille, kan man godt være stor. Det er lige før hjertet svulmer af stolthed over at være en af dem, der er med til at betale direktørens løn.

Og hvad mon den mere præcise direktørbetegnelse er?

Fagforeningsdirektør?

Forbundsdirektør?

Sekretariatsdirektør?

I mit baghoved har det godt nok altid været sådan, at direktørerne – det var dem, der sad på den anden side af bordet, men nu er det næsten ikke til at se forskel.

I det efterfølgende nummer af Biblioteks- pressen, nr. 12, fremgår det af en ganske

Mange ubesvarede spørgsmål

kort artikel, at forfremmelsen er en del af en omstrukturering af BF. Jeg går ud fra, at det kun er BF’s sekretariat, der omstruktureres.

Eller tager jeg fejl. Hedder det heller ikke sekretariat mere? Er BF nu simpelthen huset

på Lindevangs Allé med indhold, hverken mere eller mindre?

Nå, det er nu rart, at der er styr på tingene. Og som det klart fremgår af de nederste 5 linier i »redaktø- rens spalte« i nr. 12, så går 60 procent af kontingentkronerne tilbage til medlemmerne.

Interessant oplysning.

Fortjener denne ressourceunder- søgelse ikke lidt mere spalteplads, så vi kan se lidt mere præcist, hvad det går ud på?

Hvordan opgøres det?

Hvilke ydelser?

Til hvem?

Eller er det mig, der har overset noget?

Ak ja, så mange spørgsmål.

HANS DAM FRANDSEN Roskilde Universitetsbibliotek

Debatstof til

Bibliotekspressen

Bibliotekspressen modtager gerne indlæg fra læserne. Egentlige læser- breve til Tredje side må fylde 1500- 2000 tegn inklusiv mellemrum og brin- ges så vidt muligt i førstkommende nummer.

Synspunkter og kommentarer skal altid aftales med redaktionen på for- hånd. Ring på telefon 38 88 22 33 for at høre om du er alene om emneval- get samt for nærmere oplysninger om omfang og deadline.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte indlæg.

(5)

Utilfreds med chefen

Hver fjerde er utilfreds med sin nærmeste chef, viser en undersøgelse foretaget af analysebureauet Instant-Answer blandt knap 4200 danskere. Det er Ugebrevet A4, der refererer undersøgelsen, som viser, at tre ud af fire lønmodtagere generelt er godt tilfredse med deres arbejde, mens det altså kun er hver fjerde, der er tilfreds med chefens indsats. Blandt andet peger hver tredje deltager i undersøgelsen på, at den tid, der går, fra noget er vedtaget, til det bliver udført, er utilfredsstillende, mens knap hver fjerde er utilfreds med chefens evne til at fremme initiativ og selvstændig- hed. ■

Netmusik i luften

Cirka 100 folkebiblioteker havde allerede tilmeldt sig www.bibliotekernes-

netmusik.dk, da det gik i luften onsdag den 1. september. Det gav deres lånere mulighed for gratis at downloade primært dansk musik udgivet siden 1982 – for eksempel Junior Senior, Liva Weel og Gnags. Udlånstiden er en uge.

Aftalen om bibliotekernes netmusik er ind- gået mellem de danske biblioteker, Biblio- teksstyrelsen og Phonofile, der repræsente- rer musikkens rettighedshavere, nemlig IFPI Danmark, Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund, KODA og NCB. ■

Har du noget på hjerte?

– noget du kunne tænke dig at dele med dine kolleger og Biblioteks- pressens øvrige læsere?

Skriv en mail eller ring og præsenter din artikelidé for redaktionen – også hvis du helst vil skrive historien selv.

Mail: bibliotekspressen@bf.dk Telefon: 38 88 22 33

Den 2. september udbrød en voldsom brand på det gamle Anna Amalie Bibliothek i Wei- mar. Biblioteket ligger inde med kostbare samlinger af både Schiller og Goethe, den største samling af Goethes Faust findes her.

Biblioteket regner med at mellem 25.000 og 30.000 uerstattelige skrifter er gået tabt. Et stort antal bøger, heriblandt en Luther-bibel fra 1534 blev reddet. 40.000 vandskadede bøger er sendt til restaurering i Leipzig, og På baggrund af at Socialdemokraterne for nylig er kommet med et kulturpolitisk op- læg, der knytter sig til strukturreformen, opfordrer bibliotekarforbundets formand Jakob Winding til at partiet fremlægger visi- onen og målene fremfor at fokusere på søn- dagsåbning på bibliotekerne.

- Det synes jeg, man skal gøre, inden man begynder en detaildiskussion om søndags- åbent i bibliotekerne. Især når mange biblioteker har åbent i dag, mener Jakob Winding.

BF håber at S-oplægget kan bidrage til at

sætte en diskussion i gang, om hvad vi vil med vores nye, store samfundsenheder efter kommunalreformen.

- Vi har brug for et kulturpolitisk visionsar- bejde, der kan sætte en diskussion i gang om, hvad vi kan bruge de nye by- og land- kommuner til, siger Winding blandt andet.

Han savner svar på en række spørgsmål, for eksempel, hvordan vi skal forbedre livskva- liteten og styrke den lokale identitet og stolthed.

hermann

Strukturdebat fremfor søndagsåbent

Flammer over Goethes Faust

forbundsregeringen har foreløbig givet til- sagn om at yde fire millioner euro til genop- bygningen af biblioteket, hvor også et kost- bart maleri blev skadet. Over 250 mennesker, ansatte på biblioteket og frivillige fik under selve branden reddet over 5000 bøger ud af bygningerne. Biblioteket, som er ind- rettet i et slot fra 1565 indeholder også en stor samling af Shakespeares værker.

hermann

2. september udbrød branden i Anna Amalia- biblioteket i Weimar, som huser verdens største Goethe- samling.

Hvordan ser fremtidens informationsspecia- list og bibliotekar ud? På Bibliotekarforbun- dets generalforsamling får du visualiseret nogle svar på dette spørgsmål.

Men BF vil gerne høre dit bud også. Derfor har forbundet bedt 10 af morgendagens in-

formationsspecialister om at komme til Ny- borg og lede debatten. Mød op på BF’s generalforsamling den 23. og 24. oktober på Ho- tel Nyborg Strand - tilmeldningsfristen er 27. september 2004.

Fremtidens bibliotekar på GF 2004

FOTO: SCANPIX

Efter lange forhandlin- ger, er det nu muligt låne musik online.

(6)

Biblioteksskolens kampagne lykkedes

Det lykkedes Biblioteksskolen at få besat alle ledige pladser i København, mens der stadig er 28 ledige pladser i Aalborg.

Det så ellers skidt ud, da Biblioteksskolen i første omgang talte antallet af elever, der havde søgt ind på skolen. Så skidt, at skolen besluttede at annoncere efter studerende, der ikke var kommet ind på drømmeuddan- nelsen.

33 lod sig overbevise af kampagnen og søgte ind på skolen, og studiekontoret melder, at der faktisk er flere, der står i kø, og håber på at få en plads, hvis en anden studerende springer fra.

I alt er 234 studerende startet på bachelor- uddannelsen, og andelen af mandlige studerende ligger på 41 procent. Gennemsnitsal- deren er 27 år, hvilket er højere end sidste år.

Studieadministrationschef Peter Havnø på Biblioteksskolen forklarer at skolens proble- mer med at tiltrække nok studerende i før- ste omgang skyldes flere faktorer. Både de politiske signaler om at søge mod uddannelser inden for det tekniske- og naturviden- skabelige, de små årgange, det generelt store udbud af studiepladser, at mange faktisk ikke kender til de mange jobmuligheder for bibliotekarer og så, at Biblioteksskolen er en lille institution, der godt kan drukne i mængden.

- Men det giver da stof til eftertanke at en så forholdsvis lille kampagne giver så meget.

Der har vi en opgave med at profilere skolen, siger Peter Havnø.

lerche

Legatoversigt nu på nettet

Studerende Online lancerer en database med det største antal af søgbare studielegater i Danmark.

Legaterne opdateres minimum en gang år- ligt, og databasen er udstyret med en søge- funktion, der gør det muligt at effektivisere søgningen, så man kun får præsenteret lega- ter, der har relevans. Oversigten er tilgænge- lig på www.so.dk og kræver, at man har op- rettet sig som bruger hos Studerende Online, hvilket er gratis. ■

I foråret omtalte Bibliotekspressen Lennart Björneborn som en af de tre første ph.d.’er fra Danmarks Biblioteksskole. Siden er hans godt et kilo tunge afhandling blevet sendt med posten til USA for at blive bedømt af den priskomite, som nu tildeler Lennart Björneborn ASIST-prisen. Prisen uddeles af American Society for Information Science and Technology, og Lennart Björneborn modtager sin pris i kategorien bedste ph.d.- afhandling.

- Jeg er ret overvældet. Det er ikke helt gået op for mig, og så vidt jeg har fået at vide, er jeg den første europæer, der får prisen, siger Lennart Björneborn.

Han tager til USA i november for at modtage prisen, og der vil han samtidig holde et par gæsteforelæsninger.

Lennart Björneborns ph.d.-afhandling un- dersøger korte linkafstande på web’en, hvor websider fra meget forskelligartede emne-

Ph.d.’er får international pris

områder kan hænge sammen via mellemlig- gende websider og websteder. Det er det, der gør, at man med ganske få klik pludselig kan komme fra et emne til et andet, der ikke umiddelbart har noget med det første at gøre. Lennart Björneborns ph.d.-afhandling beskæftiger sig med et emne, der er mere utraditionelt, end hvad de fleste amerikanske ph.d.-studerende plejer at vælge til deres afhandling. De fleste amerikanske ph.d.’er er også meget yngre. Derfor er Lennart Björne- born lidt spændt på, hvordan amerikanerne tackler, at han er 47 år.

- Jeg har nemlig fået en invitation til en sam- menkomst, hvor seniorresearchere vil tilbyde deres hjælp til os unge ph.d.’ere via for eksempel mentorordninger og karriereudvikling, og hvad siger de så, når der kommer en gråhåret mand, smiler Lennart Björne- born.

lerche

Lennart Björneborn forsvarede sin ph.d.- afhandling på Danmarks Biblioteksskole i København den 5. marts i år.

BF størst mulig indflydelse. Endvidere vil der være mulighed for debat.

Tilmelding: Via BF’s hjemmeside.

Tilmeldingsfrist: 29. september 2004.

Målgruppe: Alle medlemmer af BF.

Arrangør: BF-klubben ved Frederiks- berg Kommunes Biblioteker og FKKB.

Bemærk: Kontakt Anette Thede på anth03@frederiksberg.dk, hvis du først kan ankomme efter kl. 19.30, hvor biblioteket lukker.

Den 5. oktober 2004 kl. 19.30 – Fre- deriksberg Hovedbibliotek, Falkoner Plads 3, 2000 Frederiksberg

Debatmøde på Frederiksberg, kom og mød kandidaterne til det kommende formandsvalg i BF: Jakob Winding og Pernille Drost. Du vil på mødet kunne høre hver af kandidaterne redegøre for, hvorfor det lige præcist er dem, som vil være det bedste valg til posten, og hvad de kan bidrage med for at give

Formandsduel på Frederiksberg

FOTO: HANS ANDERSEN

(7)

En bibliotekarstuderende er skuffet over, at BF ikke gjorde mere ved en sag i Århus, hvor et bibliotek søgte en bibliotekar med løntilskud. Kan det virkelig passe, at Bibliotekarforbundet ser gen- nem fingre med, at bibliotekarfa- get på den måde mister sin me- ning? Politikerne overvejer at tage emnet op i AC.

Job med løntilskud:

Ikke lige forbundets kop te

kan oplyse, at der er tale om en stilling på et bibliotek. AF oplyser også, at sådanne stillinger typisk har varighed af et halvt år, at de sjældent fører til nogen fast stilling, og at stillingerne ikke slås op regelmæssigt, men når biblioteket har mere eller mindre behov.

Næstformand i Bibliotekarforbundet Mette Kjeldsen Sloth siger

efter at have læst opslaget:

- Det ligner en om- gåelse af loven. For mig at se er det et sædvanligt opslag med en bibliotekar, der skal foretage bibliotekarisk ar-

bejde. Og især det, at der står, at det er en fast stilling – det synes jeg, ser højst besyn- derligt ud.

Hun understreger, at Bibliotekarforbundet i det hele taget ikke bryder sig om ansættel- ser, der ikke er på ordinære vilkår.

- Det er ikke noget, vi anbefaler, siger Mette Kjeldsen Sloth.

Da Lotte Thomhave sendte stillingsopslaget til BF’s Faglig Afdeling fik hun også svar tilbage om, at det bestemt ikke er »BF’s kop te«, at bibliotekarisk arbejde bliver udført gennem ansættelse med løntilskud. Men hun fik også forklaret, at en oprettelse af en så- dan stilling kræver, at der skal være tale om

en nettoudvidelse af medarbejderstaben, således at man ikke kan lade det alminde- lige arbejde blive overtaget af billige jobtrænere. BF skri- ver også tilbage, at kommunerne skal stille et vist antal job- træningspladser til rådighed, og at de også må findes på bibliotekerne.

Mette Kjeldsen Sloth kalder BF’s Faglig Af- delings svar for korrekt. Hvis der er tale om en nettoudvidelse af medarbejderstaben, så kan BF ikke gøre noget.

Lotte Thomhave er som spørger dog langt fra tilfreds med det svar. Hun synes stadig,

● Du kan komme i offentlig jobtræning i alle offentlige virksomheder, hvis du er på dagpenge og får det godkendt af Ar- bejdsformidlingen. Når du er i offentlig jobtræning eller »ansættelse med løn- tilskud«, som det hedder i dag, arbejder du for dine dagpenge. Og arbejdstiden bliver beregnet i forhold til det. En an- sættelse med løntilskud i det offentlige kan højst vare 12 måneder, og man bruger af sin dagpengeperiode, mens man er ansat.

● Virksomheder må ikke bare tage folk ind i jobtræning som billig arbejdskraft. Der skal være tale om en udvidel- se i antallet af medarbejdere.

● Kommunerne har pligt til at stille job- træningspladser til rådighed for AF i deres virksomheder og institutioner.

For eksempel har en kommune som

Om offentlig jobtræning

Gladsaxe 350 jobtræningspladser. Halv- delen kan AF råde over. Pladserne er fordelt ud over kommunens mange virksomheder – således også biblioteket.

● I »Lov om en aktiv beskæftigelsesind- sats«, som styrer det her område, hedder det blandt andet, at formålet er at

»bistå arbejdssøgende med at få arbejde«. Selv om der mangler præcise tal, er der ingen tvivl om, at effekten af an- sættelse med løntilskud i det offentlige slet ikke er så god som samme ordning i det private, hvor omkring 80 procent af ansættelserne – ifølge nogle stati- stikker – fører til reelle job.

● hvis du vil vide mere om ansættelse med løntilskud skal du kontakte AF www.af.dk

JONAS THING BECH konsulent i BF

»Sagen rejser hele problematik- ken omkring jobtræning og løntilskud, og den ordning er ikke

noget, vi er glade for i BF«

Pernille Drost, arbejdsmarkedsansvarlig i BF

af ANETTE LERCHE

Den 29. august var der ansøgningsfrist på en stilling i Århus. Umiddelbart ser opslaget ud til sagtens at kunne blive trykt i

Bibliotekspressen. Arbejdsgiveren – en of- fentlig virksomhed i Århus – søgte en »Ud- dannet bibliotekar til publikumsbetjening af børn og voksne med faste udlånsvagter i børne- og voksenafdeling, deltagelse i mate- rialevalg og pleje, medvirke ved arrangementer, forefaldent biblioteksarbejde«. Stil- lingen var fast og på heltid. Men øverst i opslaget stod der, at man inden, man søgte jobbet, skulle undersøge, om man var beret- tiget til job med løntilskud.

Bibliotekarstuderende Lotte Thomhave læ- ste opslaget på Arbejdsformidlingen i Århus, og hun blev så forarget, at hun straks sendte opslaget til Bibliotekarforbundets Faglig Af- deling med et spørgsmål om, hvorvidt det kunne passe, at Bibliotekarforbundet så igennem fingre med, at bibliotekarfaget på den måde mistede sin mening. Hun kunne ikke se, at arbejdsopgaverne var meget an- derledes end de opgaver, en almindelig ansat bibliotekar udfører, bortset fra, at en almindelig bibliotekar ville få en velfortjent løn for velgjort arbejde.

Opslaget er ikke ualmindeligt. AF i Århus

(8)

at det er bekymrende, at der bliver søgt efter en uddannet bibliotekar til at løse alminde- lige bibliotekaropgaver. Hun var faktisk så bekymret, at hun mailede sine spørgsmål til BF endnu engang, hvor hun igen fik at vide, at BF ikke kan gøre noget, hvis der er tale om en nettoudvidelse af medarbejderstaben.

Mette Kjeldsen Sloth er ikke det eneste medlem af BF’s hovedbestyrelse, der er utilfreds med opslaget. Formand Jakob Winding kalder det uacceptabelt, fordi der i opslaget står, at der er tale om en fast stilling på fuld tid.

- Det korte af det lange er, at bibliotekarer skal have en stilling, der ikke er finansieret af deres egne penge. Det her går lige til kanten af loven, og det er bare for meget, siger han.

Godkendt pr. telefon

Ifølge Mette Kjeldsen Sloth er det indskær- pet over for tillidsrepræsentanterne, at de skal være meget opmærksomme, når det gælder ansættelser med løntilskud.

Det er de også normalt i Århus, men tillids- repræsentant for lokalbibliotekerne i Århus, Søren Kløjgaard,

kendte ikke til den konkrete sag, da Bibli- otekspressen ringede til ham. Han vendte dog hurtigt tilbage med svar. Han havde fået rekonstrueret, at teksten i opslaget stammede fra et tidli- gere aktiveringsopslag fra 2003.

Han er meget utilfreds med formuleringen i opslaget.

- Der står »AF søger på vegne af…«, den er jeg ikke tilfreds med, og denne sag har jeg sat på dagsordenen, så lokalbibliotekernes ledelse og personalerepræsentanter kan dis- kutere proceduren omkring aktiveringsjob, siger Søren Kløjgaard.

Han kan godt huske, at han i 2003 godkend-

te en jobbeskrivelse, som han fik læst højt over telefonen. Men han så den aldrig på skrift, og det beklager han nu, hvor han bliver præsenteret for den året efter.

Søren Kløjgaard understreger dog, at tillidsre- præsentanterne i Århus er enige om, at det er ok, at bibliotekarer i aktivering udfører almindeligt bibliotekarisk arbejde.

- Men de arbejdsløse skal være dygtigere, når de kommer ud, end når de kommer ind. Derfor skal de også på kurser under forløbet, siger Søren Kløjgaard.

Samme holdning har hovedbestyrelsesmed- lem Pernille Drost. Hun mener også, at det – både for den arbejdsløse og arbejdspladsen – gælder om at se aktiveringen som en mulighed for at hjælpe den arbejdsløse videre.

BF’s forretningsudvalg har diskuteret den konkrete sag fra Århus, som desuden vil blive taget op på et kommende hovedbestyrel- sesmøde. Her kan politikerne vedtage, at bringe sagen videre til Akademikernes Cen-

tralorganisation, (AC), for som forbund alene kan BF ikke gøre noget, mener politikerne.

- Sagen rejser hele problematikken omkring jobtræning og løntilskud, og den ordning er ikke noget, vi er glade for i BF. Vi er nødt til at tage dis- kussionen om aktivering igen – den kommer nok til at køre i lang tid – det bliver et langt sejt træk, siger Pernille Drost.

Den konkrete sag kalder hun speget.

- Det er en tillidsrepræsentant, der har godkendt opslaget oprindeligt, så selve opslaget er ikke ulovligt, men nyopslaget er ikke godkendt, siger hun.

»Hvad skal de kommende bibliotekarstuderende tænke om

denne måde at rekruttere ar- bejdskraft på? Hvilken fremtid har de at se frem til, hvis deres arbejde blot kan udføres af folk med løntilskud? Er hele deres

uddannelse spildt?«

Lotte Thomhave i e-mail til BF

»Det korte af det lange er, at bibliotekarer skal have en stil-

ling, der ikke er finansieret af deres egne penge. Det her går lige til kanten af loven, og det er

bare for meget«

Jakob Winding, formand for BF

Som arbejdsmarkedsansvarlig skrev hun i maj 2003 en leder, hvor der stod »Som en del af BF’s beskæftigelsespolitik vil vi i den kommende tid søge at afdække jobtrænings-

ordningen og be- lyse de dilemmaer vores medlemmer står i.«

Det førte til et møde mellem BF og de arbejdsløse, men siden er der ikke blevet afdæk- ket yderligere, og BF samler ikke henvendelser om job med løntil- skud sammen for at have skyts mod en ordning, som hovedbestyrelsen ikke vil arbejde for at bevare og som altså ikke er BF’s kop te.

- Men selve opslaget i denne sag er jo ikke ulovligt, så det kan man ikke bruge til skyts, forklarer Pernille Drost. ^■

(9)

(10)

af HENRIK HERMANN

Skal Pernille Drost være ny formand for Bib- liotekarforbundet – eller fortsætter Jakob Winding på posten?

Spørgsmålet afgør alene medlemmerne af forbundet, og i dette nummer går Biblio- tekspressen som bebudet tæt på de to kan-

Kampvalg: Drost eller Winding?

af hovedbestyrelsen. De to formandskandi- dater stiller her i Bibliotekspressen op til in- terviews hver for sig. Her på siden er formand Jakob Winding og udfordreren Pernil- le Drost fanget i tegneren Bob Katzenelsons streg. Mød de to kandidater på de næste sider og læs deres bud på bibliotekarfagets fremtid. ■

TEGNING: BOB KATZENELSON

didater og hører, hvad de hver især vil bidrage med på posten. Efter Bibliotekarfor- bundets generalforsamling er der urafstem- ning, og 26. november afgøres det, hvem der skal være BF’s formand de kommende to år – og hvem, der er nyvalgt til hovedbestyrelsen. Hverken Jakob Winding eller Pernille Drost vil fortsætte som menige medlemmer

De to mødes atter på hovedbiblioteket i Odense den 27. september kl. 19.00. På Sjæl- land er der fastlagt et møde på Frederiks- berg Hovedbibliotek den 5. oktober kl.

19.30. Den 8. november kl. 19.30 mødes de på Det Nordjyske Landsdelsbibliotek i Aal- borg. Foruden duelmøderne, der er arrange-

ret på initiativ af de lokale BF-klubber, kan der stilles spørgsmål til de to kandidater under BF’s generalforsamling på Hotel Nyborg Strand den 23. og 24. oktober. På Bibliotekarforbundets hjemmeside kan du læse nærmere om tid og sted for duelmøderne.

Hovedbiblioteket i Århus er 20. september kl. 19.30 scenen for det første af foreløbig fire arrangerede duelmøder mellem bibliotekarforbundets formand, Jakob Win- ding og udfordreren i kampvalget om formandsposten i BF, medlem af forretningsudvalget, Pernille Drost.

Duelmøder i Århus, Odense, København og Aalborg

(11)

Jakob Winding slår på, at overenskomstforhandlingerne de kommende måneder risikerer at lide grelt under et eventuelt formandsskifte i BF. Han har viljen til to år mere i stolen.

af HENRIK HERMANN

Jakob Winding har været aktiv i BF i over 25 år. Han har været tillidsrepræsentant, be- styrelsesmedlem i faggruppesammenhæng og meget mere. Han siddet i BF’s hovedbestyrelse siden 1990 og blev i 1998 formand i utide, da den siddende formand, Anja Ras- mussen valgte at gå af. Han er vant til lidt af hvert, men han har det tydeligvis ikke godt med at være blevet udfordret på posten som formand.

Jakob Windings latter høres ofte runge i de runde lokaler i Bibliotekarforbundets Hus – også når hovedbestyrelsen holder møde øverst oppe på 4. sal. Windings stil er ud- præget jovial, og han vil gerne langt hen ad vejen tale sig frem til resultaterne – han er udpræget konsensussøgende og konklude- rende, men kan dog også pludselig blive kontant og skære igennem under møderne i hovedbestyrelsen – eksempelvis når »kon- sensusspøgelset« har flagret lovligt længe rundt i lokalet under det samme dagsor- denspunkt og de samme ord under mødet – eller når uret går mod middag eller sen ef- termiddag. Han taler meget og tydeligt og er især godt hjemme i sit overenskomststof.

Han siger selv, at hans problem nogle gange er, at han lytter intenst til modpartens argu- menter, ofte i en grad, så han pludselig kan blive meget i tvivl og må overveje problem- stillingen en ekstra gang. Hans varemærke er grundighed i beslutningerne. Bag det runde ydre findes ét eller andet sted en vis brutalitet og naturligvis en vilje til magt som gør, at han nu på syvende år er formand

Formanden er imod formandsvalget:

Erfaring og netværk

for BF med orlov fra Silkeborg Bibliotek – som han drager direkte tilbage til, hvis han – naturligvis mod egen forventning – taber formandsvalget til udfordreren, Pernille Drost, der er medlem af hovedbestyrelsens forretningsudvalg.

Erfaring er nødvendig

Hvorfor vil Jakob Winding være formand for BF – i endnu en periode?

- Jeg synes, jeg har lært så meget, og jeg har så mange ting, jeg gerne vil videregive til medlemmerne. Ting, som beror på min erfaring i det her snart lange forløb. Jeg mener, at erfaringen er meget vigtig i forhold til vores kommende opgaver, blandt andet overenskomstforhandlingerne, men også i for- holdet til vore andre samarbejdspartnere.

Jeg har tænkt meget over det – fordi jeg har siddet forholdsvis længe, men jeg mener, at det må komme an på resultaterne. Og med de udfordringer, vi har lige nu, vil min erfaring have betydning, og det får mig til at stille op igen, siger Jakob Winding.

Han kalder sig resultatsøgende med en evne til at sætte ting i gang – uden at skygge for dem, han samarbejder med. Og han synes, han har opnået mange resultater i sin for- mandsperiode, og at han i dag står i spidsen for en veltrimmet organisation – der er fær- re ansatte, men de løser flere opgaver.

- Meget god ledelse handler om at uddelege- re – meget dårlig ledelse handler om at kon- trollere, siger han. Som formand mener han, at han rent politisk har en evne til at lodde en stemning.

- Jeg tror, jeg har flair for at mærke, hvornår noget kan gennemføres og hvornår det ikke kan.

Det er en mavefornemmelse.

BF står over for flere vigtige opgaver de kommende år, men hvilke af dem, vil han mene, er de vigtigste?

- Vi har en overenskomstforhandling, som jo er i gang fra oktober måned og frem til må- ske april. Og i det halve år har vi fuldt op at gøre med det – samtidig med at vi ved, at de strukturelle forandringer i kommuner og amter i hvert fald vil kræve mange kræfter.

Vi har også en vision, en bibliotekarvision, som vi skal have implementeret og bragt til virkelighed. Det er tre vældigt store ting, som jo hver især afstedkommer en masse små og store enkeltopgaver – ting som vil gøre, at vi vil se bibliotekarerne i nogle nye roller. Vi skal have fat i opgaver, vi ikke har haft før, her tænker jeg blandt andet på digi- taliseringen af den offentlige sektor.

Med hensyn til overenskomstforhandlingerne siger han uddybende:

- Her er erfaring vigtig. Og netop når vi ser på de forestående overenskomstforhandlinger, så vil der være meget udskiftning på den anden side af bordet. Det kunne være en fordel for os. Men hvis det viser sig, at vi også er uerfarne på vores side af bordet, så er jeg altså bange for, at den gevinst kunne blive sat over styr.

Han virker utilpas ved at være blevet udfordret på formandsposten. Han synes selv, det er et irriterende faktum grænsende til det helt forkerte, og det er ham magtpåliggende at begrunde hvorfor:

- Timingen er meget, meget dårlig. Da vi står lige overfor overenskomstforhandlingerne kunne tidspunktet ikke være dårligere valgt.

Ny Løn bærer ikke sig selv Jakob Winding erkender, at Bibliotekarfor- bundet må kunne andet og mere end at forhandle løn, og det kan forbundet absolut også, mener han.

- BF tilbyder først og fremmest hjælp i løn- og ansættelsesretlige forhold – altså helt ba- sale fagforeningsopgaver. Men vi er ikke blinde for, at det faglige traditionelt interes- serer bibliotekarer meget mere end løn. Men

»Timingen er meget, meget dårlig. Da vi står lige overfor overenskomstforhandlingerne

kunne tidspunktet ikke være

dårligere valgt«

(12)

ved vores overgang til Akademikernes Cen- tralorganisation (AC) er vi kommet ud for det der projekt, der hedder Ny Løn, og der er vi nærmest blevet tvunget til at interessere os for løndelen – men det gælder jo om, at det faglige ikke bliver glemt. Vi satser også meget på det fag-faglige. Vi tilbyder mange faglige arrangementer, og vi er synlige i det arbejde – det er virkelig lykkedes.

Løn- og ansættelsesvilkårene for medlemmerne og rådgivning heri er en absolut og ufravigelig kerneydelse, mener han.

- Som enkeltperson, som ansat bibliotekar kan man få brug for hjælp, og der er det vigtigt, at man kan ringe til os eller sende en mail og få en meget hurtig kontakt til en aktiv fagforening, som så har til opgave at hjælpe. Tallene viser, at vores medlemsråd- givning har fart på dér. Det er noget, medlemmerne er meget glade for.

Høj løn – og lav løn

På spørgsmålet om, hvorfor en folkebibliote- kar får så relativt en lav løn, svarer han:

- Bibliotekarerne er blevet indplaceret i det offentlige på AC’s lønskala på trin 1-6, mens

vores kandidater er på trin 3-8, som er det normale akademiske lønforløb. Det er klart, at vores medlemmer uden overbygning, uden kandidatuddannelse ikke får det samme i løn. Med hensyn til bibliotekarerne på trin 1-6 er trin 1 helt utilfredsstillende i forhold til, hvordan lønudviklingen skal foregå.

Vi stiller da også ved overenskomstforhandlingerne krav om, at trin 1 skal afskaffes, så man starter på trin 2.

Han glæder sig over, at udviklingen på det private område har medført, at det ikke er uhørt, at kandidater starter med en begyn- delsesløn på 30.000 kroner om måneden eller derover.

- Privatområdet er et vækstområde for os, og der har vi opnået tilfredsstilende resultater, mener han.

Han mener, at det er gavnligt, at BF er blevet centralt placeret i AC, hvor BF har en plads i forretningsudvalget, og han har selv siddet flere år i det offentlige forhandlingsudvalg.

Ikke bange for Drost

Hvad siger hans familie til, at han – endnu en gang – stiller op.

- Mit bagland har hele tiden været yderst solidarisk. Det har stået på i mange år, jeg har rejst fra Silkeborg, men det havde da ikke kunnet lade sig gøre uden et bagland, der stod last og brast!

Hvordan vurderer han så sin modkandidat:

Er han bange for at stille op mod Pernille Drost?

- Jeg er ikke bange for nogen som helst – på den måde. Jeg egner mig ikke til at være bange. Så tror jeg heller ikke, at man kaster sig ud i noget, der bare ligner det her.

Jakob Winding lægger ikke skjul på, at han er bekymret over at Pernille Drost har så lidt arbejdserfaring og at hendes kendskab til især folkebibliotekerne, tillidsrepræsentan- terne, tjenestemændenes forhold samt Ny Løn ikke er større.

- Pernille har uomtvisteligt store faglige evner, som jeg sætter meget pris på. Altså nu er det sådan, at vi begge to alene stiller op til formandsposten, og det kan da ærgre mig, hvis man skulle komme til at mangle noget faglighed, når én af os forlader hovedbestyrelsen efter valget. ■ - Interesse for andre mennesker er alfa og omega, når man arbejder som formand for BF – man skal ikke tro, at det er ens eget projekt at være formand. Det handler om medlemmernes berettigede krav til deres fagforening, siger Jakob Winding.

FOTO: JAKOB BOSERUP

Om Winding

Jakob Winding er 56 år og har været formand for BF siden 1998.

Han har været politisk aktiv og tillids- repræsentant i mere end 25 år.

Privat er han gift med Birgitte, der er uddannet speciallærer og arbejder med folk, der har pådraget sit hjerneskader.

Jakob og Birgitte Winding har to børn, Kaspar på 32 år, der arbejder med edb, og 28-årige Laura, der læser på Dan- marks Biblioteksskole i København.

Bopælen er både Silkeborg og Køben- havn.

(13)

Pernille Drost udfordrer den siddende formand Jakob Winding.

Hun vil lave mangt og meget om og mener ikke, at BF gør det godt nok på vigtige områder. Listige korridoraftaler om glidende formandsskifte i utide er udemokratiske studehandler, som hun ikke deltager i.

Med blikket rettet mod formandsposten:

Fornyelse og synlighed

snart den ene og snart den anden sag – og gerne med en bemærkning, der siger hele hovedbestyrelsen midt imod. For konflikt- sky er hun ikke.

Pernille Drost bebudede i foråret sin kandi- datur til formandsposten – og den beslut- ning kunne ikke forhandles med nogen.

Dermed var kampvalget mod BF’s formand siden 1998, Jakob Winding, en realitet.

Usynlige BF

Men hvorfor vil hun være formand for BF – hvad kan hun tilføre organisationen?

- BF arbejder på en måde, som jeg ikke er enig i. Jeg synes ikke, BF er synlig nok. Gen- nem de år, jeg har siddet i hovedbestyrelsen har der været en irritation hos mig over, at vi ikke i højere grad gik ud og satte dagsordenen selv – i stedet for, at vi skal give lidt for mange svar på tiltale, flyder ordene fra Pernille Drost.

Hun har også en fornemmelse af, at medlemmerne gerne vil se mere nyt fra BF.

- Et mere progressivt og aktivt BF. Det er ikke nok, at vi markerer os i Bibliotekspres- sen. Jeg tror selvfølgelig ikke, at man ryger ind på lederpladsen i aviserne hver anden dag. Men vi skal være mere udadvendte i forhold til at sælge vores produkt. Vi skal jo for Søren sælge bibliotekarernes fag, deres kvalifikationer, vi skal være spydspidsen, der sælger dem til arbejdsgiverne.

En solid platform, tak

Hvad mener Pernille Drost bliver de vigtigste opgaver de kommende år i BF?

- At skabe en meget solid platform for BF som fagforening. Jeg tror, at det at få skabt en form for sammenhæng mellem det kollektive og det individuelle er vigtigt. Der er ikke nødvendigvis en modsætning mellem solidaritet og individualitet. En meget vigtig opgave bliver også at forstå, hvordan vores medlemmer tænker. Jeg ser ikke formandsvalget som et generationsopgør. Men vi skal have fat i de yngre medlemmer og i de nye

medlemmer. Vi har også meget fokus på se- niorerne – men så skal vi huske, at vi har to tredjedele af vores medlemmer, som ligger mellem de to grupper, og dem bruger vi ikke nok energi på. Dem, der stadig har 20 år tilbage på arbejdsmarkedet er ved at blive glemt, siger Pernille Drost, der heller ikke er bange for at bruge udtrykket solidaritet. Det bruger hun hellere end gerne.

- Der er selvfølgelig et solidarisk element i at være med i en fagforening. Det skal man stå ved.

Mange fagforbund har fusioneret de senere år – tror hun, at BF eksisterer som selvstæn- digt fagforbund om få år?

- Ja, hvis vi har gjort vores arbejde ordent- ligt og skabt en moderne fagforening, som breder sig ud over både det kollektive og det individuelle. Vi skal ikke bare sidde og tæn- ke: Nu skal vi ud og hverve 10.000 nye medlemmer. Det tror jeg ikke er vores vej frem.

Vi skal have nogenlunde det antal medlemmer, vi har nu (5.525, red.) Vi skal bevare den tætte kontakt til medlemmerne.

- Vi skal bevare muligheden for at gå helt ned i detailniveauet. I BF er vi jo i stand til at inddele vores faggrupper i nogle ganske detaljerede arbejdsområder – vi er vanvit- tigt detailorienterede, og det er med til at give nærheden til medlemmerne.

Detaljer om Drost

Pernille Drost er 32 år og er uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteks- skole i København i 1998. Hun fortsatte på kandidatuddannelsen, hvor hun blev færdig som cand.scient.bibl i 2001. Hun har arbejdet på Center For Etik og Ret, og nu er hun ansat på Handelshøjsko- lens Bibliotek

Privat er hun gift med cand.scient.bibl.

Anders Drost Christiansen.

Sammen har de børnene Villads på fire et halvt og Benjamin på et år.

Bopælen ligger på Frederiksberg.

af HENRIK HERMANN

Pernille Drost var elev på Danmarks Bibli- oteksskole i København, da hun kom med i Studenterforum som politisk aktiv. Hun bryder ud i latter, da jeg spørger om det nær- mest var sådan, at hun skulle følges over vejen, da hun blev politisk aktiv. Hun blev bibliotekar DB, og da hun blev valgt ind i Bibli- otekarforbundets hovedbestyrelse var hun ved at læste til cand.scient.bibl. Efter fire år som folkevalgt politiker i BF vil hun i den grad være formand.

Hun er et særdeles markant medlem af BF’s hovedbestyrelse, de seneste to år også som medlem af forretningsudvalget. I år er hun tillige blevet Danmarks repræsentant i den internationale komite FAIFE, som under den verdensomspændende biblioteksforening IFLA arbejder for ytringsfriheden – og fri og lige adgang til information.

Pernille Drost er hurtigt talende og meget talende. Skarp, analytisk og viljefast. Efter eget udsagn også utålmodig. En ung cand.scient.bibl., hvis yngste – nu ét-årige – søn Benjamin både sovende, og eller en sjælden gang skrålende har overværet flere møder i hovedbestyrelsen på skødet af sin mor – eller er blevet ammet, mens mor til- syneladende helt uanfægtet fører ordet i

(14)

- Det vigtigste for en fagforening i dag er at skabe rammerne for et godt arbejdsliv. Folk vil gerne have en god løn. Lønnen og fagligheden er begge vigtige, men hvis man står dér og ikke har råd til huset, så…ja, så er det jo altså lønnen, man tænker på, ikke?

Man skal have en ordentlig betaling for det arbejde, man laver. Der er ikke ret mange mennesker i det her land, som går på arbejde, fordi de synes, at det bare er helt vildt dejligt at få lov til at kommer der. Jeg tror ikke kun på de bløde værdier. Det er i orden, at man i en del af lønpakken kan prioritere

lavere arbejdstid til samme løn og så videre – men der skal også trækkes løn hjem – og gode arbejdsforhold.

Spil med musklerne

Med hensyn til folkebibliotekarernes løn, så mener hun, at en af grundene til, at den er relativt lav er, at det traditionelt er et kvin- defag. Og det skal der gøres noget ved.

- Vi har nok ikke været gode nok til at for- tælle, hvad vi kan. Det er lidt ligesom med pædagogerne, som skal passe på det dyreba- reste, vi alle sammen har, og de går til en rigtig, rigtig ringe løn, ikke?

- Jeg er ikke i tvivl om, at hvis det havde væ- ret et mandefag, så var der kommet flere penge fra kasse 1. Der skal spilles meget mere med musklerne – det skyldes også den beskedenhed, vi har. Men den bliver vi nødt til at smide over bord.

At mange cand.scient.bibl.’er har en relativ god indtægt og ofte får en startløn på kr.

30.000 om måneden eller derover som privatansatte finder hun helt naturligt.

- På det private arbejdsmarked har man ge-

nerelt tradition for at give en god løn til akademikere, og det er jo fordi, at man som cand.scient.bibl. ryger ind under akademi- kergruppen. Men hvis du snakker med nogle af de mange bibliotekarer (DB), som også er ansat i det private, så har de et stort problem med overhovedet at blive respekteret i organisationen.

Viljen til magt

Pernille Drost er meget bevidst om, at formandsvalget er knald eller fald, og sådan har hun ønsket det.

- Der var én, der sagde til mig: Hvis ikke du har rygraden til at stille op og tør sætte dig selv på spidsen, så har du heller ikke rygraden til at være formand. Det kan bare ikke siges bedre.

Hun har demonstreret, at hun har viljen til magt.

- Formandsposten er vigtig, og jeg vil meget gerne have den. Jeg synes ikke, man skal prøve at forhandle sig til en overgangsord- ning, hvor jeg blev kørt i stilling som ny formand. Det er dybt udemokratisk. Vi har medlemsdemokrati, og jeg synes, at medlemmerne skal have lov til at bestemme, hvem der skal være formand. Det er ikke noget man kan afklare internt. Vi er to for- mandskandidater, og vi er vidt forskellige.

Selvfølgelig vil jeg have det mærkeligt med at gå ud af BF.

Bibliotekspressen bad – forgæves – Pernille Drost om at vurdere Jakob Winding som modkandidat:

- Det, synes jeg, er fuldstændig irrelevant.

Jeg synes, det er relevant, hvad jeg vil. Og hvad jeg kan gøre for BF. Jeg har fuld respekt for Jakob, og jeg synes ikke det handler om, hvad han kan, og hvad han ikke kan.

Hvor længe mener hun, det er passende at sidde som formand i BF?

- Man kan ikke sidde i 20 år. Det tror jeg ikke. Jeg synes, det er vigtigt, at man har en formand, der selv er aktiv i faget. En som har begejstring og nysgerrighed for faget og som skal tilbage til faget igen. ■

- Jeg synes, at BF skal tage udgangspunkt i bibliote- karens rolle, i fagligheden – og hvor vi skal hen. Som formandskandidat har jeg stadigvæk en nysgerrighed og en interesse for faget, det tror jeg er meget, meget vigtigt at have med sig.

FOTO: JAKOB BOSERUP

»Jeg synes ikke, man skal prøve at forhandle sig til en over- gangsordning, hvor jeg blev kørt i stilling som ny formand. Det er

dybt udemokratisk. Vi har medlemsdemokrati, og jeg synes,

at medlemmerne skal have lov til at bestemme, hvem der skal

være formand«

(15)

Kommentar

Mængden af uafhentede materialer kan mind- skes, hvis bibliotekerne ændrer lidt på deres pro- cedurer efter devisen, at det skal være nemt for brugeren at opføre sig hensigtsmæssigt. Det skri- ver Lone Hansen og Leif Andresen i denne kom- mentar.

Opmuntring til hensigtsmæssig adfærd

den af uafhentet materiale som et stigende problem, skyldes det en simpel stigning i det nominelle antal uafhentede materialer som følge af et generelt stigende antal bestillinger.

I forhold til 2001-undersøgelsen er der suppleret med fore- spørgsel til biblioteksbrugere, der har bestilt, men ikke afhentet hjemkommet materiale om årsagerne til dette. På baggrund af svarene anbefaler Biblioteksstyrelsen, at bibliotekerne øger information om mulighederne for afbestilling af bestilt materiale og udvikler udlånssystemerne, så også fjernlånsbestillin- ger kan afbestilles af brugeren via nettet.

Andre forklaringer på uafhentede materialer. Et forhold som artiklen i Referencen ikke nævner, men som kan være medvirkende årsag til, at en del materialer ikke afhentes, er nævnt i 844 fjernlånsbrugere. Hvis et forskningsbibliotek sender besked til Københavns Kommunes Biblioteker (KKB) om, at de er noteret som nummer tre i reservationskøen til et bestilt materiale, så foretager KKB sig intet. Oplysningen noteres ikke i fjernlånsmodulet, så låneren kan ikke selv undersøge sagen. Det kan næppe undre, at en del materialer ikke afhentes eller afbestilles, når en låner ikke modtager underretning om forsinkelser.

Formentlig har også andre biblioteker indført denne praksis.

Det vil være ønskeligt, om bibliotekernes interne procedurer revurderes med henblik på smidig og hensigtsmæssig admini- stration.

Låner bestiller samme materiale flere gange. At det sker, at en bruger bestiller samme materiale flere gange i bibliotek.dk og de lokale bibliotekssystemer er åbenbart og har spillet en stor rolle i debatten – uden at vi har nogen faktisk viden om omfanget. Vi bør holde os én ting for øje: brugeren gør sig an- strengelserne i håbet om større sikkerhed for at få materialet i tide.

Der vil kunne laves tekniske løsninger både i bibliotek.dk og i samspil med lokale systemer.

Der er blot ikke nogen af disse løsninger, som har en realistisk chance for at være dækkende. Brugere anvender »den mindste modstands vej« såsom at bruge for eksempel familiemedlem- mers lånerkort for at undgå dubleringskontrol. Tekniske reguleringer vil blot eskalere bestræbelserne på at omgå dem.

Der er også peget på, at usikkerhed om hvorvidt en given bestilling er sendt, gør at brugere sender den samme bestilling igen. Derfor udvikles der nu en bibliotek.dk funktion, som hjæl- per brugeren til at undgå utilsigtede dobbeltbestillinger.

Pisk eller gulerod. Der er mange måder at regulere brugernes adfærd på. Betalingsordninger og kvoteordninger er nok de mest udbredte.

Hvis en betalingsordning som regulator af forbruget alene er af symbolsk betydning, så kan administrationen let komme til at koste mere end indtægten.

En generel ordning vil have konsekvenser i forhold til betje-

Uafhentede materialer

Undersøgelsen 844 fjernlånsbrugere har hurtigt givet debat om de interne konsekvenser af bibliotek.dk i såvel folke- som forskningsbibliotekerne.

I Referencen nr. 2, 2004 kommenterer tre bibliotekarer fra Gen- tofte Bibliotekerne med artiklen 2.029.144 bibliotek.dk bestil- linger – og hvad har vi så rapporten og konkluderer, »at udvi- det samarbejde bibliotekerne imellem, optimering af arbejds- gangene omkring behandling af det voksende antal bestillinger og gennemtænkte tekniske løsninger er vejen frem.« Den- ne konklusion er vi enige i. Når vi alligevel vil kommentere sagen er det fordi, der ikke er nogen enkle måder at løse proble- merne på, ligesom der er indbygget bibliotekspolitiske udfordringer i hele problematikken.

Debatten om 844 fjernlånsbrugere og om reguleringer har et fælles positivt udgangspunkt, nemlig ønsket om at minimere uhensigtsmæssig adfærd, som belaster bibliotekerne uden re- elt at give brugerne fordele.

Dobbeltbestillinger og uafhentede materialer. Af artiklen i Referencen fremgår, at cirka 20 procent af brugerne

bestiller det samme materiale til afhentning flere steder. Men i rapporten står, at 27 procent af bibliotek.dk-brugerne angiver, at de sommetider bestiller materiale til afhentning på forskellige biblioteker … Med andre ord ved vi ikke, hvor mange det i virkeligheden drejer sig om, men der er utvivlsomt for mange der dobbeltbestiller.

For at få belyst udviklingen har Biblioteksstyrelsen foretaget en opfølgning på stikprøveundersøgelsen fra 2001 af bestillinger og ikke-afhentet materiale.

Den procentvise andel af bestillinger via bibliotek.dk, i forhold til det samlede antal bestillinger, er steget fra 4 procent i 2000/2001 til 9 procent i 2004 for alle biblioteker, mens den gennemsnitlige andel af uafhentede bestillinger i forhold til hjemkomstmedde- lelser stort set er uændret.

Bekymringen for at bibliotek.dk medfører en for- holdsmæssig stigning i antallet af uhensigtsmæssige bestillinger understøttes således ikke. Opleves mæng-

(16)

ning af for eksempel uddannelsessøgende og børn.

Laves en ordning med særlige regler for disse, så vil ordningen blive omgået. Da Hillerød Bibliotek i sin tid indførte betaling for lånerkort til musik for voksne, steg udlånet af operamusik til børn eksplosivt.

Da betalingsordningen bortfaldt, faldt udlånet igen.

En hvilken som helst reguleringsordning af denne type vil blive omgået.

Vi kan i bibliotekerne ikke regulere eller »lovgive«

os ud af problemet. Det skal gøres nemt for brugerne at opføre sig hensigtsmæssigt. Langt de fleste biblioteksbrugere vil gerne opføre sig socialt. Der skal derfor tænkes både i bedre funktioner og i gode vej- ledninger.

Når bibliotekerne hjemkalder, er det jo ikke fordi, brugerne har overtrådt reglementet, men fordi der også kan være andre lånere, som har brug for netop denne titel. Hvorfor ikke skrive: »Hvis du ikke læn- gere har brug for denne titel, så meddel det venligst.

Lige nu kan den ikke bruges af andre.« Og på kvit-

teringer for bestillinger: »Viser det sig, at du alligevel ikke har brug for denne titel, så afbestil den på bibliotekets hjemmeside.« Og så vil vi som nævnt gerne slå et slag for, at alle bibliotekssystemer giver mulighed for også at afbestille fjernlånsbe- stillinger. Hvis information om leverancetider fra leverandør- biblioteket også blev synlige i »Lånerstatus«, vil det også høj- ne serviceniveauet.

Central indsats. Også i fællessystemerne kan der gøres mere for at understøtte, at brugerne benytter bibliotekernes service mere rationelt. Hvis et materiale ikke er til udlån nogen steder, så kan det faktisk ikke bestilles. Men der er desværre mange biblioteker, som ikke har indberettet, at en given titel ikke er til udlån. Der har siden starten på bibliotek.dk været gennemført et større ommatchningsprojekt, hvor an-

tallet af poster i bibliotek.dk – set med brugernes øjne – blev nedsat fra otte til under syv millioner titler. Men det kan ikke understreges nok, at problemet skyldes forskellig katalogiseringspraksis – især i forskningsbibliotekerne.

På samme hammel trækker et projekt med værkvisning for at præsentere forskellige udgaver i sammenhæng.

Bedre service. Alt i alt tror vi ikke, at der

er nogle nemme løsninger. Der er ikke andet at gøre end at tage det lange træk med mange små og store forbedringer, hvoraf blot nogle er omtalt i denne artikel. Men det behøver ikke at være surt: sådanne tiltag giver en bedre service til brugerne. ■

Leif Andresen er bibliotekskonsulent og Lone Hansen er chefkon- sulent, begge i Biblioteksstyrelsen.

Biblioteksstyrelsens under- søgelse »Bestillinger og ikke-afhentet materiale – opfølgning på stikprøveun- dersøgelse i 2000/2001«

kan downloades fra styrel- sens hjemmeside – www.bs.dk – hvor den også er omtalt.

Uafhentede materialer

(17)

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:

A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndighe- den. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillids- repræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.

Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) - og dermed BF - har overenskomst med de (amts)kommunale arbejdsgivere samt staten og H:S.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funk- tions- og/eller kvalifikationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se:

www.bf.dk

BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

Stillingsopslag

Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 15/2004 Udkommer 5. oktober Sidste indleveringsdag 20. september kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 19. oktober

Bibliotekspressen 16/2004 Udkommer 19. oktober Sidste indleveringsdag 4. oktober kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 2. november

Bibliotekspressen 17/2004 Udkommer 2. november Sidste indleveringsdag 18. oktober kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 16. november

s

N y e S t i l l i n g e r

(18)

Børnebibliotekar - Høng bibliotek

Vi søger en børnebibliotekar 34 timer ugentlig pr. 1. november 2004, der har lyst til at arbejde i et lille, livligt bibliotek med mange forskellige opgaver.

Høng Kommune, der ligger i Vestsjælland, har lidt over 8.000 indbyggere. Høng er en udpræget skoleby, hvilket i høj grad præger bibliotekets hverdag. Vi ligger centralt i byen mellem skoler og institutioner og har åbent 33 timer om ugen.

Vi søger en børnebibliotekar, der:

● er udadvendt og har lyst til at betjene både børn og voksne

● er interesseret i IT og nye medier

● er serviceminded, idérig og fleksibel.

I arbejdstiden indgår en ugentlig aftenvagt og vagt hver 3. lørdag. Vi kan tilbyde et rart arbejdsmiljø med gode kolleger. Vi er 3 bibliotekarer og 3 HK-er.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og regler om ny løn.

Nærmere oplysning fås hos ledende bibliotekar Mette Baagø på telefon 5885 2610.

Ansøgning med relevante bilag sendes til Høng Bibliotek, Odinsvej 27, 4270 Høng.

Ansøgningsfristen er 5. oktober 2004.

HØNG KOMMUNE

Vallø Bibliotek søger bibliotekar på 20 timer

Ved Vallø Bibliotek, som ligger ca. 15 km syd for Køge, er en stilling som bibliotekar ledig til besættelse snarest muligt.

Vi søger en kollega, som er dynamisk, initiativrig og ansvarlig, og som kan trives i et travlt miljø.

Arbejdsområder: Udstillinger, betjening af og kørsel til Bogen-Kommer-lånere, deltagelse i projektarbejde samt udlånsvagter.

Arbejdstiden omfatter 1 -2 ugentlige aftenvagter på filialen i Strøby og lørdagsvagt hver 4. lørdag. Kørsel mellem hovedbibliotek og filial må påregnes.

Vi forventer, at du er god til dit fag, at du er samarbejdsvillig, har et godt humør og har lyst til at arbejde i en mindre virksomhed, hvor udviklingen blandt andet er afhængig af din indsats og lyst til at få tingene til at funge- re.

Du er velkommen til at henvende dig til bibliotekets leder Inge Nielsen eller ledende børnebibliotekar Jette Hansen på telefon 56 28 62 50, hvis du har spørgsmål vedrørende jobbet.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Kørsel i egen bil afregnes efter statens tak- ster.

Ansøgningen sendes til Vallø Kommune,

Løn- og personalekontoret, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev Sidste ansøgningsfrist: 5.oktober 2004

BF-note:B

(19)

Bibliotekarforbundet – søger konsulent til udvikling af BFs kultur- og informationspolitik.

Vi forventer

●at du selvstændigt kan yde bidrag til BFs kultur- og informationspolitik herunder bibliotekspolitikken

●at du har bud på fremtidens bibliotekarfaglighed

●at du kan bidrage til større fagligpolitiske debatter

●at du har lyst til at skærpe BFs profil overfor interes- senter og pressen

●at du kan pleje og udbygge BFs nationale og internationale kontakter

●at du har lyst til at indgå i tværgående politiske og/

eller administrative projekter i BFs organisation

●at du har interesse for rådgivning af medlemmer om ansættelsesvilkår

Vi tilbyder et spændende job med stor mulighed for selv at sætte præg på jobindholdet. Du vil indgå i et godt og bredt sammensat team på 9 personer med forskellige akademiske uddannelser.

Genopslag:

For at tiltrække et bredere ansøgerfelt genopslås stillingen som:

Konsulent til biblioteksfaglig udvikling

Vi søger en cand.scient.bibl., cand.mag. i kultur og formidling eller bibliotekar DB, som har viden, erfaring med og interesse for udvikling af den bibliotekariske faglighed.

Vi lægger vægt på, at du selvstædigt tager initiativer, er udadvendt og kan li’ at være på. Du kan præsente- re idéer i både skrift og tale og har gode samarbejds- evner samt lyst og mod på at arbejde i en spændende og travl faglig organisation. Godt humør sætter vi også pris på!

Løn- og ansættelsesvilkår efter intern overens- komst.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Tiltrædelse den 1. december 2004

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Bruno Pedersen eller konsulent Ulla Thorborg på tlf. 38 88 22 33.

Ansøgningsfrist: Senest den 5. oktober 2004.

Ansættelsessamtaler afholdes den 18. og 20. okto- ber 2004.

Ansøgning mærkes “Konsulent 2004/1" og frem- sendes til:

Bibliotekarforbundet, Lindevangs Alle 2, 2000 Frederiksberg.

Bibliotekar til Bramsnæs Bibliotek

Vi søger en engageret bibliotekar med lyst til at indgå i den daglige drift og fortsatte udvikling af biblioteket.Til stillingen er knyttet funktionen som stedfortræder for bibliotekslederen. Stillingen er på 30 timer ugentlig og ønskes besat pr.

1. januar 2005 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn.

Læs mere om stillingen på www.bramsnaes.dk eller ring til biblioteksleder Gunvor Møller på tlf. 4640 4467.

Ansøgning med relevante bilag sendes til:

Bramsnæs Kommune, Personale & Sekretariat, Lyndby Gade 19, Lyndby, 4070 Kirke Hyllinge Ansøgningen skal være kommunen i hænde senest tirsdag den 5. oktober 2004 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44.

Om Bibliotekarforbundet ”Bibliotekarforbundet (BF) - Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere” er en medlemsorganisati- on med 5.500 medlemmer. Vi organiserer akademikere, der arbejder med videnstyring og formidling: BibliotekarerDB’er,

cand.scient.bibl.’er, cand.mag’er i kultur og formidling og cand.it’er fra IT-højskolen. BF’s sekretariat og mere end 300 tillidsrepræsentanter rådgiver medlemmerne om blandt andet lønforhandling, ansættelsesvilkår, arbejdsmiljø og karriereudvikling. I BF’s sekretariat er vi 24 ansatte. Se mere på www.bf.dk.

(20)

(21)

Carl Christian Rafn blev født den 16. janu- ar 1795 på Brahesborg ved Assens og blev i 1814 student fra Odense. Allerede i skoleti- den skrev han patriotiske digte, ligesom han lærte sig islandsk på grund af sin fascination af den nordiske oldtid.

I 1816 blev han både cand.jur. og officer og blev knyttet til det fynske dragonregiment.

Hans første bog – på 48 sider – udkom på hans 23 års fødselsdag og havde titlen Blik paa Krigsvæsenets Forfatning under Knud den Store, samt hans Rigers derpaa grundede Tilvæxt i Udstrækning og Vælde.

I bogen står der, at den er »udgivet til Ind- tægt for det Fyenske Militaire-Bibliothek«, et bibliotek som Rafn året før var begyndt at arbejde for etableringen af under indtryk af Napoleonskrigene. Han mente, at officererne ved at studere krigshistorie kunne blive bedre til deres arbejde.

Han skænkede selv 2734 bind til biblioteket, og ved hans energiske henvendelse til office- rer, embedsmænd med flere lykkedes det ham at samle både penge og mange værker til biblioteket. Kongen, Frederik VI, gav såle- des 83 bind og 211 rigsdaler.

Ved kongelig befaling af 1. februar 1818 stif- tedes officielt, »Provinsialbibliothek for Offi- cererne af de Tropper, som garnisonerer i Fyn«, og dermed havde Odense fået sit fjerde bibliotek efter Karen Brahes, Katedral- skolens og stiftets biblioteker. Det sidste

C. C. Rafn: Bilandenes bibliotekspionér

Oldskriftselskabets almægtige sekretær

havde Rafn i øvrigt også doneret bøger til ved dets etablering i 1814.

Medstifter af fem biblioteker Det militære bibliotek eksisterede i Odense indtil det i 1959 blev lagt ind under Det kgl.

Garnisons bibliotek, hvortil hovedparten af samlingerne blev overført.

Det blev det første af de fem biblioteker, som Rafn tog initiativ til, og som han støtte- de med sin arbejdskraft, med bøger og med penge. Samtidig med bibliotekets oprettelse trådte Rafn ud af aktiv militærtjeneste, så han kunne hellige sig civile sysler.

I 1820 flyttede han til København og blev lærer ved Landkadetakademiet i latin og almindelig

grammatik, hvilket varede til 1826, hvorefter han ikke i resten af sit liv havde noget embede. For- ældrene døde i 1825, og arven efter dem gjorde ham øko- nomisk uaf- hængig.

I årene 1821- 23 var han vo- lontør, altså ubetalt arbejdskraft, hos Rasmus Nyerup på Universitets- biblioteket,

hvor han reviderede den arnamagnæanske samling af islandske håndskrifter. Det blev hans livsopgave at gøre disse skrifter tilgæn- gelige gennem udgaver, der var læselige for almenheden.

I årene 1821-26 udgav han oversættelsen af håndskrifterne i Nordiske Kæmpe-Historier I-III og i 1826 tillige en udgave af krákumál i dansk, latinsk og fransk oversættelse. Disse arbejder gjorde ham internationalt kendt, og efter opfordring fra tysk side udgav han sa- gaerne i grundtekst 1826-30, Fornaldar sö- ger Nordlanda, i tre bind og samtidig en re- videret dansk udgave af værket. Endelig udgav han, som den sidste publikation i eget navn, Færeyinga Saga, i 1832 med en dansk og en færøsk oversættelse.

I Ø J E T

B i b l i o t e k s h i s t o r i s k e

G L I M T

Titelbladet fra C. C. Rafns første bog »Blik paa Krigsvæsenets Forfatning under Knud den Store, samt hans Rigers derpaa grundede Tilvæxt i Udstrækning og Vælde« fra 1818.

C. C. Rafns dybe fascination af den nordiske oldtid løb som en rød tråd gennem hans virksomme liv. Som udgiver og oversætter af sagaer, hånd- skrifter og et væld af store historiske værker samt medstifter af i alt fem biblioteker var Rafn både kendt og anerkendt i sin samtid.

af OLE HARBO