• Ingen resultater fundet

Termostatens betydning for energiforbrug og komfort

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Termostatens betydning for energiforbrug og komfort"

Copied!
15
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022

Termostatens betydning for energiforbrug og komfort

Madsen, Thomas Lund

Publication date:

1990

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Madsen, T. L. (1990). Termostatens betydning for energiforbrug og komfort. Technical University of Denmark, Department of Civil Engineering.

(2)

Termostatens betydning for energiforbrug og komfort

Thomas Lund Madsen

procent utilfredse

L5

1

1 I

2 0 15

1 o

5

O

2 O 21 22 23 2 4 25 26

temperatur ( C)

-

0.g GLO, 1.2 MET + 0.0 clo. 1.4 m e t 4- 0.8 clo, 1.2 m e t

* 0.8 clo. 1.4 met + 1.0 clo. 1.2 m e t + 0.7 clo. 1.2 m o l

Meddelelse n-, 232 August 1990

Laboratoriet for Varmeisolering

Danmarks Tekniske Hajskole

(3)
(4)

1

NING FOR ENERGIFO-RUG OG KOMFORT mornas Lund Madsen

INDLEDNING

Der er i 8Cd'erne sket en stor udvifi.ng af h d e b a s v r h g e n i vore b y p h g e r . m - a d z g er efterhanden reglen ikke undta-Isen.

Dc.r er imidlertid et element som ikke rigtig er fuldt med i denne u d v i b g , n e d g .

Formalet med denne er at m%e den termkke tdstand som brugerne af rummet befhder sig i, således at syresystemet hurtig og korrekt kan justere denne tilstand inden termisk dkcomfort opstar. Dette cspnras bedst hvis termostaten har fc411gende fire egenskaber:

B. lille tidskonstant 2. lille hysterese

3. registrerer bAde lufttemperatur, lufthastighed og strAhgstemperatus.

4. har en centrd placerkg i opholldsl'onen.

Hvorfor er disse egenskakr s& rigige-ordi det savel af energi@konomlske som af kom- fortma~,ssige grunde er v i g i g at rumtemperaturen holdes konstant.

l. praksis vil rumtempemturen altid svinge op s g ned, dels p8 grund af variationer i gatkvarmen (sol, personer, belysning m.ve) og dels p3 rund af b a a w d a e g e t s tidskonstanter og bsterese.

Personfors~g (1) har vist, at brugere af et rum alltid, hvis de kar mulighed for det, hdstillása.

termostaten saledes at PMV-v-rdiew svhger melllem O og en positiv vaerdl. Det beegrder at rummets middeltemperatur, og dermed ener@orbruget, stiger 9 takt med denne temperatursvhg- nxing.

Ofte angives - selv i reHamer for enerdbespaarende produkter

-

at der kan spares 5 6 % energi ved eai sarnki~ing af rumtemperaturen p& 1°C. 1 vkkefiglieden kan der spares det dobbelte, fordi der i de 5-6% ikke er mnkt p3 gratisvamen, som p2 grund af forbedret isolering udgm en stadig starre del af det samlede energibehov til opvarmning (2).

(5)

B, KOMFORT

1 ISO/DS 7730 angives at temperaturen 1 fyringsszsonen skal ligge meHem 20 og 24°C.

Forudsztnahgen er en-i aktivitet p i 1,2 met og en piMzdnbnag p3 %,O do, samt en accept af at der m3 v z r e op t3 10% sorn er rataredse med temperaturen. B praksis v i l der vEre en vis varlatior-a i sCsvel paM-daahg som aktivitet.

procent utilfredse

2 5 ,r-.---r-r---.-.---...---p--

3

.. . . . . .. .. . . . .. . . . -. .. .- .

2 0 2 1 2 2 23 2 4- 25 26

temperatur ( C)

-- 0.Q CLO, 1.2 MET -+ 0.6 cfo, 1.4 met -1"1 0.8 @lo, 1.2 met

0.8 clo, 1.4 mt ~--K--- 4.0 clo, 1.2 mot --J&- 0.7 clo, 1.2 met

Figur 1. Sammenhzng meflem rusntemperakur og fonentede procent utiEredse QPPD) for w i s k e kombhationer af beMzdning og aktivitet.

P& fig. 1 ses sammenhavngen mellem temperatur og det ifowentede prarcerat rlitaredse QPPD) far seks kombbalcationer af beHgd-dhg og aktivitet. Det ses at komforthtemallet nai er snzvret ind og ligger mellem 22 og 24°C. Det beqder i praksis, at selv en liille redankefon af temperatur-

~vasl~q~tsigerne kan bidrage t2 at flere bliver tilfredse.

h t a g e s det, at der i gennemsnit er $n ansat pr. 20 m-tageared og at energiud@fen er 50 kr/nn+A fAs en energiud@ pr. ansat som e r 1000 h/&- eller miradre end en procent af l~nudgbggen. Det er n=ppe urealistkk at fosvente, at et forbedret h d e b a kan @ge pro- duktiviteten mindst: en prment, d e r mere end der samlede energiforbrug til opvarmnhg (3).

(6)

1 laboratoriet er foretaget maling af tidskonstant og hysterese for en traditionelle termostat og for en ny opvarmet komfort tranducer. Resultatet ses p2 fig. 2 og 3.

t e m p e r a t u r e 'C

b o x t e m p e r a ture

I I

, .

.

. , . .

-4,--T i < r+

O 5 1 O 1 5 20 m i n

L

Figur 2. Tidskonstanter for traditionel og moderne Ihermostat.

f

output

Figur 3. Hysterese malt pA en traditionel og en nyidviklet termostat.

(7)

Forskellige eermostaters evne ti% at opretholde en ansket temperatur varierende termisk belastning er bestemt ved m&Gng i @hakammer. I tabel 1 er vist et eksempel &a denne unders@gelse 641.

Tabel 11. '8'emperat~-6rariatBoner (t,,

-

t,,) l opholdszonen malt gennem en 24 timers maleperiode med varierende gratimarme. Der er unders@gt forske13ge kombi- iaationer af varrne- og contro1 system.

FREE HEAT

F i p 4. Eksempel p8 temperatur- variationer i gsphgsldszonen ved brug af tre forskellige termostater fra [d]

(8)

Rumtermostaten anbringes altid pil en vzg, diskret, sil den hverken generer m~blerlngen eller det visuelle indtryk af rummet. Det betyder at den termiske komfort i opholdszonen bestemmes af et eiier andet gennemsnit af vz@empesaturen og ljufttemperaturen pi% termostatens plads.

1 to b a k a r n r e es undersogt om dette e r den bedste lasning.

Figur 6. Gratisvarmen i det lette r u m $8 grund af det f o r ~ g e d e Iufts11lgt.e mellem 10 og 14 er gatisvarmen negativ i dette tidsrum.

F i p r 5. Det lette BOrs~prum.

A. og B angiver pla- ceringen af termostat og komfostat p& hen- holdsvis v z g og i op- holdszone.

(9)

LET RUM

P3 figur 5 er forscsgopstillingen vist. Wurnmet har et varmetab gennem en "ydewzg med vindue"

ind mod et koldt rum hvor temperaturen holdes konstant på -12°C. Varmetabet kan forgges ved h j d p af en lille ventilator 1 "ydervaegen". Gratirnarmen beselir af fire "personer" som hver kan afgive 120 Watt. Tenlperaturen i rummet opretholdes ved hjxlp af to elradiatorer a 700 Watt placeret langs " y d e m z g e n " under vinduet. Radiatorernes ind- og ~ a d k o b h g styres af en rumeermostat som skiftevis sidder på vzggean 1,7 m over gulv ved (A) eller haenger P samme hpljde over bordet ved (B). Med to termiske komfortmålere registreres den z k k r a l e n t e temperatur t z t ved d e to valgte termostatplacerht;er.

Det e r muligt at sammenlipe d e temperatursvingninger der opstår i opho%dszonen ved hver af d e to termostatpla~erirrger~ Temperatumariationerne skyldes dels ind- og udkobling af d e fire

"personer", dels start og stop af vent2atorera (V), som nar den karer fjerner 200 Watt fra rummet (fig.6).

Der e r foretaget malinger med tre forskellige termostater: en simpel on-off termostat, en modulerende elektronisk styring, samt en elektronisk styring der som eemperatud(oi%er anvender samme transducer som den termiske komforemiler (5).

I-Iovedresuléaket af målingerne fremgår af tabel 2.

TUNGT RUM

Fors~gsopseidLingen fremgir af figur 7. Gulv og loft bestar af beton, vzggene er muwzrk. M e begravnsningsflader er isoleret med $00 mm mineraluld udvendigt. Varmetabet fra dette rum etableres med to plane k@leElader med en samlet overflade p i Il,$ m'. Fladerne simulerer to vinduer i rummet. Gratisvarmean varierer mellem 250 Watt og 850 Watt. D e 600 Watt skyldes fem "personer" som hdkobles i perioder af to timers lzngde, svarende til f.eks. et mode (fig. 8).

Varmekdden en- to plane ekadiatorer 2 800 Watt anbragt rinder "vinduerne". D e to termustat- placeringer fremgår af figur 6. Hojden e r i begge tiJfkbcle 1'70 cm over gulv henholdsvis p3 vavg A og over bordet. Den -bivalente temperatur blev målt 1,l m over gulv midt p i bordet.

Termostaterne er d e samme som i det lette rum, dog er on-off termostaten erstattet af en komfostat der anvender komfortfaleren som temperaturirpller, men som i avrigt fungerer som eri on-off termostat. MAlingernes hovedresu%tat fremgår af tabel 2.

(10)

EL-RADIATOR

F i w 7. Det tunge fors~jgsrum. A og B ingiver termostatpia- cerbngerne p2 v z g og

i opholdszone.

Figur 8. Gratkvarmen i det tunge r u m

(11)

Tabel 11. Den zkvivalente temperaturs variation (At,,) henholdvis ved v z g e n (A) og i opholdszonen (B). Male for en r a k k e termostatwer anbragt laenholdsvis p8 vzggen (A) og i opholdszonen (B).

Ae,, angiver forskeuen meblem den hojeste og den laveste temperatur som er malt i I ~ b e t af en maleperiode (24 timer). D e sidste 81-e koloner angiver reduktionen af At,, efter flytnhgen af termostaten fra v z g til opholdszone.

Den abLvaPente tsslrpeppstuir varia- Reduktion a f &tv efter flytning tlon i Embet af en m d P e p r P d e af termostat fra vmq til op-

( 2 1 timer) b t e q Iioldsxona

1,aboratoa-lemall~~gerne viser at rumtemperaturen er mere konstant nar termostaten sidder i opholdszonen end nair den sidder p i v-gen. Dette gzlder bade temperaturen i opholdszonen og, med en enkelt uaidta-Ise ogsi t z t ved v-gen hvor terniostaten normalt sidder. D e st@rcte eemperaeursvinph~ger ( 3 3 K) er faandet i det lette rum med en on-off termostat p3 v z g e n . Den mindste variation (O$ K) er male 1 det tunge rum med en modulierrende kombrtsegrrimag hvor- foleren var anbragt i opho%dszonen. I begge rum er valget af kermostattpe vigtigere end valget af teamostatplacering.

Personfors~g har vist at termostaten normalt indstiiles saledes at P M V - v ~ r d i e n aldrig bliver negativ. X (6) er angivet folgende udtryk til beregning af den foretrukne temperatur (t,):

t,, - - t,,,

+

0,3 * A " C

(12)

hvor t,,,, = den =hivalente temperatur for PMV = O

og A = amplituden i den periodiske temperatursvhgning.

Hvis den modulerende termostat i det lette rum Dyetes fra vzggen til opholdszonen, sA kan den foretrukne temperatur s ~ n k e s :

At,, .:0,3 * (2,O

-

1,l) = 0,3OG svarende t i l en energibesparelse p i mindst 3%.

Hvis on-off termostaten i det lette rum erstattes med en modulerende komfo'satsqrkaag uden at eermostatplacerkgen zndres? SA vil den foretrukne temperatur falde:

Ae,,, = 0,3 * ( 3 3

-

1,7) = 0,5OC svarende e2 5% energibesparek ved opvarmnbg.

A. SammedipEXlgen af de forskellige termostater bruge til fosskegge varmeanlzg vises at temperatursvinpingerne kan reduceres betydeligt alene ved et fornuftis valg af termostat.

B. Temperatuwariationen i opholdszonen rediaceses nar termostaten flyttes fra v z g e n til e n central placering i rummet.

c. En central placering af sumtermostaten medforer en nnea-e konstant rumtemperatur ikke kun t z t ved termostaten men 0-3 udenfor opholdszonen tza ved v z s e n .

(13)

1. Lebrun, I., og Marrat, D. h experirnental study on rke efkct o l the comfort condition in a heated room. Proceedaings, International Congress on Building Energy Management.

Portugal. Maj 1990.

2. Nielsen A. Hvad beyder en grads overtemperatur? En beregning af det Bor~gede varmebehov ved h ~ j e r e indetemperatur. Laboratoriet for Varmeisolerkg. Medd. nr. 77.

1978.

3. Ie-Iahes, R.W. Comfort: Forgoteen factor in economic araalyses. Heathg/Pipkg/lAkis Conditioning. Sept. 1988,

4. Madsen, T.L. Measurement and control of thermal. comfort in passive s d a r systems, Thkd International Congress an Burldhg Energy Management, husannae. Sept. 1987-

5. DAkPTVUi Varme- og Uimateknik. Grundbog 1988. Kap. 12.

6. Spsagque, C.M. and McNaU, P.E. The Efect of gluctuating temperature and relative hurnidity on the thermd sensation of sedentary subject. AS Transactions Vd. 76 part 1. 1970.

(14)
(15)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ledelsen har ikke direkte bedt medarbejdere eller mellemledere om at skulle kommunikere SL eksternt, men har blot bedt dem om, at det indarbejdes i de projekter, hvor det er

De professionelle redigerer og omformer de værende doku- mentationsformer og udvikler nye mere kvalitative og dialogi- ske former, så de fra en fagprofessionel optik bliver

Derfor skal læreren vejlede eleverne i at sætte ord på deres forestillinger om genre, situation og målgruppe og i at indkredse egen hensigt med den tekst, de skal i gang med

De store børn kunne bedre klare de mindre frø med udbytte. I 1971 benyttede 314 klasser sig

Hvis noget af denne kri- tiske tradition har været bekendt, har den i hvert fald ikke gjort indtryk.. Alt i alt: hvor mærkeligt det end kan lyde, og hvor uigennemtænkt det

Dermed er der stor sandsynlighed for, at nogle studerende ikke lærer deres ‘kompetencer’ at kende endsige udvikler disse eller andre, hvilket ellers er et af de eksplicitte

Ek- sempelvis giver det ikke nogen mening at foreslå, at Danmark skal være meget mere til stede i verden, være meget mere aktiv og endda være toneangivende på en lang række

En af de ting, som alle har god grund til at beklage, er, at Oslo-pro- cessen ikke blev udmøntet i en en- delig fredsaftale mellem Israel og PLO.. Pundiks søn, Ron Pundak, var en af