107
dusinvis, og der er sikkert mange, der paa grund a f m anglende sproglige forudsæ tninger ik k e h ar stort udbytte a f at læse hans iøvrigt udmærkede afhandling. At der kan skrives jævnt og fo lk e ligt, uden at indholdet derved i nogen m aade taber i gehalt, leve
rer bl. a. H. F. Petersens, J. H vidtfeldts og K. Kretzschm ers a f
snit beviset for. I en tid som denne, hvor trangen til reelle oplys
ninger om Sydslesvig er saa stor, er det saare vigtigt, at de gives i en saadan form , at alle kan forstaa og læse frem stillingen med udbytte. M an skal ik ke gøre det sønderjyske spørgsm aal vanske
ligere at forstaa fo r den læge læser end højst nødvendigt. Det er in d viklet nok endda.
M en disse k ritisk e bem æ rkninger gælder ku n form en og kun fo r enkelte kapitlers vedkommende. Vedrørende indholdet kan der i en kort anmeldelse som denne ik k e gaas i enkeltheder, og det er der heller ingen grund til. Forfatternes navne borger for, at frem stillingen er æ druelig og saglig, og at den v il frem tvinge respekt ogsaa hos vore nationale modstandere. 1 sam m enligning med 1. b in d er der i Angelbogen ofret større plads til de rent historiske afsnit, og herved har bogen utvivlsom t vundet i værdi;
th i skal m an lære at forstaa, hvad der i dag foregaar i Sydslesvig, er det nødvendigt, at m an faa r et solidt kendskab til landets om skiftelig e historie. E n d vid ere a d s k ille r bogen sig fra 1. b in d d er
ved, at der er et særligt kapitel om landbruget i fo rtid og nutid, og heri faar det berøm te anglerkvæg n atu rlig t en u d fø rlig omtale.
E t kapitel om den angelske bondegaard, der skulde have været skrevet af Zangenberg, er paa grund af forfatterens død ikke kom m et med, og det savnes.
Bogen er rig t illustreret, men m angler desværre oversigtskort, og ligesom i 1. b in d er der heller ingen registre. Dette savn a f
hjælpes forhaabentlig ved et registerbind, naar hele værket engang er afsluttet, og det ske snart!
Der er i de to nu udkom ne b in d frem lagt et rigt m ateriale til belysning a f forholdene i disse gam le danske egne, men enhver, der interesserer sig fo r udviklingen i Sydslesvig, fø ler dog stadig mere og mere savnet a f en sydslesvigsk Trap, og skulde det mon ikke under de ændrede fo rh o ld med de mange danske tillidsm æ nd spredt over hele landsdelen være m uligt nu at indsam le m aterialet
dertil? Peter Kr. Iversen.
Tønder.
T ø n d e r g e n n e m T i d e r n e . S k r e v e t a f d a n s k e F o r f a t t e r e . Redigeret af M. Mackeprang. Skrifter, udgivne af Historisk Samfund for Sønderjylland 3. Gyldendal 1943— 44.
Tønder maa siges at være en a f de byer, hvis historie er bedst og fyldigst behandlet. Allerede 1861 udkom C. E. Carstens: Die
108
Stadt Tondern, en historisk statistisk m onografi, der dog nu fo r
længst er forældet. Siden har dr. Lu d w ig Andresen med stor flid studeret sin fødebys historie og h ar skrevet en lang ræ kke a f
handlinger, der maa betragtes som forstudier til hans hovedværk:
D ie Geschichte der Stadt Tondern, hvo raf han inden sin tidlige død 1940 kun naaede at faa første bind, der førte udviklingen frem til trediveaarskrigen, færdig. E n del a f hans tidligere o ffe n tlig gjorte afh an dlin ger vedrørende Tønder blev dog i anledning af byjubilæ el udgivet samlet under titlen: Beiträge zur neueren Geschichte der Stadt Tondern, og sammen med hans Bürger- und E in w oh n erb u ch der Stadt Tondern (1937) giver de væ rdifulde bidrag til byens nyere historie.
Det var dog kun naturligt, at H isto risk Sam fund fo r Sønder
jy lla n d i anledning a f byens 700 aars jubilæ um som købstad i 1943 ønskede at udgive en byhistorie, der belyste u dviklingen fra et dansk synspunkt. E t forsøg paa at faa en enkel m and til at paa
tage sig opgaven m islykkedes, og værket er derfor blevet et sam leværk med fhv. direktør, dr. p h il. M. M ackeprang som redak
tør. Det skal siges med det samme, at dr. M ackeprang har haft en heldig haand ved udvælgelsen a f sine medarbejdere. Værket, der er paa 600 sider, udkom i to halvbind, og saaledes at det første, der udkom i jubilæ um saaret, om fatter den alm indelige historiske u d v ik lin g in d til nutiden, medens 2. halvbind, der ud
sendtes ved ju le tid 1944, er helliget en række mere specielle, men ikke m indre interessante afhandlinger.
Indledningsvis gives a f statsgeolog V. Nordm an en oversigt over egnens geologiske forhold, og m an kunde vel i og fo r sig lige saa godt ogsaa have medtaget en redegørelse fo r egnens o ld tidsfund, selv om disse ik ke er sæ rlig mange, og naar bortses fra guldhornene maaske h eller ik k e særlig interessante. Paa forhaand skulde det iø vrig t ik k e synes nogen særlig tiltræ kkende opgave at skrive om tiden in d til 1627, der i forvejen er saa fy ld ig t be
handlet a f Andresen, men det er dog lykkedes saavel dr. phil.
V ilh . Lorenzen, der skriver om byens opstaaen, og dr. M acke
prang, der fortæ ller om dens alm indelige u d v ik lin g in d til 1713, ik ke blot at frem drage nyt stof, men tilig e at korrigere Andresen paa flere afgørende punkter. Den bebrejdelse, m an kan rette mod Andresen, at han i fo r ringe grad drager sam m enligninger og p a ra lle lle r med fo rh o ld i andre købstæder, og at han er tilb øjelig til at lade u dviklingen i T ønder være noget enestaaende, kan ikke rettes m od »Tønder gennem Tiderne«, idet der her, saa ofte an
ledning gives, jævnføres med fo rh o ld i andre sønderjyske eller kongerigske købstæder, ligesom ogsaa forskellen m ellem konge- rigske og særslesvigske b y fo rh o ld klarlægges.
109
Bogens største afsnit »Tønder under Kongestyre, 1713— 1864«
er skrevet af overarkivar, dr. p h il. H olger H jelholdt, der h ertil har anvendt et stort og h id til ubenyttet arkivm ateriale. Ved en grænsebys historie er det vel næppe saa meget bystyrets u d v ik ling, skatte- og afg iftsfo rh o ld eller erhvervenes historie, der paa
kalder læserens opm ærksom hed :— selv om Tønders hovederhverv gennem lange tider var saa specielle som k n ip lin g sin d u stri og kvæghandel — , men derim od nok saa meget sam livet og b ry d ningerne m ellem de to nationaliteter. Dog ogsaa kapitlerne om byens styre og erhverv, der jo ofte i lo kalh isto riske arbejder kan være tung læsning, er det lykkedes dr. H je lh o ld t ved oplivende anekdoter og smaatræk — ofte hentet fra byens regnskaber — at gøre underholdende og fængslende.
Sem inarieforstander M. B red sd orff har behandlet tiden 1864—
1920, h voraf der heller ikke tidligere har været givet en samlet frem stilling. Det maa derfor saa meget desto mere beklages, at der til denne interessante skildring, der lægger hovedvægten paa danskhedens udvikling, savnes fyldestgørende kildehenvisninger.
Forstander B redsd orff har endvidere givet en god og let læselig oversigt over sem inariets historie.
I modsætning til hovedparten af andre købstadshistorier er der ofret meget plads paa den allernyeste historie. Am tslandinspektør J. L. Mosbech har behandlet den m aterielle og po litiske u d v ik lin g 1920— 43, medens provst E. Christensen, am tsskolekonsulent Nie.
Svendsen og rektor J. R andrup har skrevet om k irk e og skole i samme periode. F ra et dansk synspunkt er det jo ogsaa den nyeste tid, der interesserer mest, idet det var i denne tid, at danskerne — eller rettere de dansksindede — blev de fleste! T h i som det kla rt og uim odsigeligt frem gaar af la n d sa rk ivar Joh. H vidtfeldts væg
tige afhandling om befolkningen, saa var denne saa godt som ude
lukkende af dansk afstam ning. A d sk illig e kongerigske byer kan endda opvise et større element af tysk afstam ning end Tønder.
D er kunde maaske rettes den indvending m od H v idtfeldts afh an d ling, der er skrevet paa grundlag a f om fattende arkivstudier og er fy ld t med tabeller og statistik, at den er noget læ rd anlagt til en bog, der jo gerne skulde være allem ands læsning, men paa baggrund af de tyske forsøg paa at skild re T ønder som en urtysk by maa det siges at være paa sin plads, at denne væ rdifulde a f
handling er kom m et med netop i byhistorien, og at de tyske paa
stande her paa saa haandfast en maade er blevet taget under be
handling.
Dr. p h il. Anders Bjerrum s kapitel om folkesproget v il ligeledes blive om hyggeligt studeret i begge nationale lejre. Medens man
v
110
tidligere fra dansk side h ar ment, at saavel hjemmesproget som omgangssproget i T ønder var dansk til langt ned i det 19. aarh.
(Allen og Cl. Eskildsen), paaviser B jerrum ved hjæ lp af en række sprogprøver hentet fra retsprotokollerne (vidneudsagn), at byens borgere i hvert fa ld in d til 1670 m aa have været tvesprogede, dog saaledes at hjem m esproget fo r alle var dansk, medens omgangs- sproget kunde være neder ty sk.
Desuden indeholder værket en afh andling a f Stig Ju u l om rets
udviklingen, medens V ilh . Lorenzen skriver om det forlæ ngst ned
brudte Tønderhus og om byens gader og gam le huse. E n d elig har m useum sinspektør Chr. Axel Jensen skrevet om den n ylig restau
rerede C h ristk irk e og dens rige inventar.
Bogen, der er rig t illustreret, er forsynet med et personregister, men savner sted- og emneregister.
Peter Kr. Iversen.
Anholt.
U. A. Hobolt: A n h o l t i F o r t i d o g N u t i d . Gyldendal 1946.
M id t ude i Kattegat, storm om sust og ensom ligger Anholt, en a f vort lands ejendom m eligste øer. Dens særegne, men ugæ stfri natur har sat sit præg paa de mennesker, som igennem aarhun- dreder h ar fristet livet der. M ange gamle kulturform er, som fo r
længst er forsvundet fra fastlandet og de større øer, er bevaret her og giver tilvæ relsen et ejendom m eligt præg. A n h olt er der
fo r et interessant studieom raade fo r den, som gerne v il kende fortidens liv og livsform er og sætte sig in d i de henfarne slægters tænkemaade.
Øen h a r gang paa gang været behandlet i den historiske og geografiske litteratur, og E v a ld Tang Kristensen har udgivet et selvstændigt værk om dens folkem inder: Øen A n h olt i Sagn og Sæd. Den lille bog, som øens læ rer E. A. H obolt nu h ar udgivet, er dog det første forsøg paa en samlet beskrivelse a f øen med en mere indgaaende redegørelse fo r dens skæbne gennem aarhundre- derne. Forfatteren h ar flittig t gennemgaaet den trykte litteratur og h ar ogsaa lyttet til den indfødte befolknings fortæ llinger og beretninger. M en hans undersøgelser om de historiske forhold er ik k e fø rt til bunds. H an h a r ik k e gjort noget forsøg paa at udnytte arkivernes store utrykte kildestof, og selv de mange trykte k ild e r har han som regel ladet ligge. Kancelliets Brevbøger er f. eks. kun benyttet fo r aarene 1551— 60. Det er ik k e t il at undre sig over, at bogen under disse omstændigheder kun i ringe grad kan give oplysninger om de ældre tider og saa at sige ik k e indeholder nyt historisk stof. Selvom »Anholt i F o rtid og Nutid«
