• Ingen resultater fundet

Forsøg med Læggetid og Forspiringi Kartofler 1936—1942. i

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Forsøg med Læggetid og Forspiringi Kartofler 1936—1942. i"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur.

351. Meddelelse. 2. September 1943.

A. Forsøgsresultater.

Forsøg med Læggetid og Forspiring i Kartofler 1936—1942.

Forsøgene er udført under gode Dyrkningsforhold paa let Lermuld ved Lyngby, paa god Sandmuld ved Spangsbjerg og Tylstrup, paa let Sandmuld ved Askov (Lundgaard) og Studs- gaard. De er gennemført med en middeltidlig Sort — King Edward — og en sildig Sort — Tylstrup Odin —. Forspiringen er i Reglen udført paa sædvanlig Maade frit i flade Kasser, enten paa Kostaldloft eller i særligt Spirehus; paa Spangsbjerg er den dog i de fleste Aar udført under1 Glas i Koldbænk. 1. Læg- ning er foretaget midt i April og 2. Lægning 3 Uger senere.

Udbyttet har gennemgaaende været godt, men Merudbyttet baade for Forspiring og for tidlig Lægning har varieret stærkt saavel fra Station til Station som indenfor det enkelte Forsøgs- sted. De største Udslag er opnaaet ved Spangsbjerg, noget min- dre ved Lyngby og Studsgaard, og mindst ved Tylstrup og Lund- gaard. I Gennemsnit af alle Aarene er opnaaet følgende Mer- udbytte i hkg Knolde pr. ha:

Forspirede..

Ubehandlede 1. Læggetid . 2. Læggetid ,

King Edward Spangs-

bjerg . 27 . 41 . 29 . 43

Lyngby Tylstr.

Studsg. Lundg.

M e r u d b y t t e 7 -M 10 14 Merudbytte 10 0 13 15

Tylstrup Odin Spangs- Lyngby

bjerg Studsg.

for 1. Læggetid.

32 13 25 12 for Forspiring.

27 10 20 10

Tylstr Lundg

0 3 5 8

(2)

Resultaterne har været stærkt varierende fra Aar til Aar indenfor samme Forsøgssted, og der har forekommet baade posi- tive og negative Udslag paa alle Stationer. Saavel for tidlig Lægning som for Forspiring har der været positive Udslag i ca. 60 pCt. og negative Udslag i ca. 20 pCt. af samtlige Forsøg, medens ca. 20 pCt. Var uden Udslag. Hovedaarsagen til disse store Variationer maa tilskrives Vejrliget — især Nattefrost i Forsommeren og Tørke i Juni—Juli. Da Forsøgene er udført med 2 Læggetider, hver med og uden Forspiring, følges de fire Forsøgsled ikke ad, men staar* under Væksten hver paa sit Ud- viklingstrin og paavirkes derfor ikke ens af skiftende Vejrlig.

Nattefrost i Forsommeren har i særlig Grad skadet de tidligst udviklede, medens Tørkeperioder snart er gaaet ud over det ene og snart over det andet Forsøgsled, alt efter deres Udvik- lingsgrad. Det skal dog fremhæves, a t d e r h a r v æ r e t p o s i t i v e U d s l a g i d e f l e s t e F o r s ø g — s a a v e l f o r t i d l i g L æ g n i n g s o m f o r F o r s p i r i n g —, og a t d e r g e n n e m s n i t l i g e r o p n a a e t d e t s t ø r s t e U d b y t t e v e d t i d l i g L æ g n i n g af f o r s p i r e d e K a r t o f l e r .

Tørstofprocenten viste en lille Tendens til Stigning, saavel ved tidlig Lægning som ved Forspiring, og selv om det kun er smaa Udslag, der her er Tale om, virker det dog som en yder- ligere Understregning af Udbytteforøgelsen.

De sildig lagte, forspirede Kartofler fulgtes ret nøje med de tidlig lagte, ubehandlede, saavel i Udvikling som i Udbytte, og Forspiringen har saaledes fremmet Planternes Vækst svarende til 3 Ugers tidligere Lægning.

Der har i Forsøgene været anvendt sundt, spiredygtigt Læggemateriale, og Plantebestanden har derfor været tilfreds- stillende overalt, dog med Tendens til lidt større Planteantal saavel ved tidlig Lægning som ved Forspiring. H v o r d e r e r F a r e f o r m a n g e l f u l d S p i r e e v n e i Læggekartoflerne paa Grund af Sygdomme, Frost el. a., v i l F o r s p i r i n g f a a m e r e v i d t r æ k k e n d e B e t y d n i n g t i l S i k r i n g af f u l d P l a n t e b e s t a n d og d e r m e d s t ø r r e U d b y t t e , idet man ved Lægningen kun anvender Knolde med gode, kraf- tige Spirer.

Der har ikke været væsentlig Forskel paa Knoldstørrelsen i de forskellige Forsøgsled.

(3)

Orienterende Forsøg med forskellige Forspiringsmaader.

I Aarene 1924—1934 gennemførtes ved Tylstrup en For- søgsrække i King Edward og Deodara til Sammenligning mellem den sædvanlig benyttede Forspiringsmaade — frit i flade Kas- ser — og Forspiring i Sække. I Gennemsnit af alle Forsøgene gav Forspiringen følgende Merudbytte i hkg Knolde pr. ha:

Forspiret i Kasser do. i Sække .

King Edward 38

4

Deodara 18 10

Forspiring frit i flade Kasser har givet betydeligt bedre Re- sultat end Forspiring i Sække, hvortil kommer, at de tynde, blege Spirer fra Sækkene var meget skøre og derfor krævede yderst forsigtig Behandling.

Bilag til 351. Meddelelse.

T a b e l 1. Læggetid og F o r s p i r i n g 1936—1942.

Gennemsnit af alle Forsøs.

Læggetid og Behandling

hkg pr. ha

u

o.

Knoldstørr.,

Vægtprocent Dato for

M S

c» o O LO

Ë o

CO

1 i

g"

u J

se

^em irin

U H C/}

'S

King Edward 1. Læggetid, forsp.

1. do. , ubeh.

2. do. , forsp.

2. do. , ubeh.

338 3 2 8 330 310

74.6 72.2 72.8 67.9

2 2 2 22.1 22.1 22.0

496 494 494 493

63 66 65 65

21 23 20 20

68 68 69 71

11 9 11 9

1L/5 2 2/ 5

Ve

3 1/ 5

Vo

8%

5/9

Tylstrup, Odin 1. Læggetid, forsp. .

1. do. , ubeh. . 2. do. , forsp. . 2. do. , ubeh. .

421 410 410 399

lOl.e 97.6 98.4 95.0

24.2 23.9 24.1 23.9

498 495 497 494

86 86 87 86

36 35 35 36

58 59 59 58

6 6 6 6

»

2 3/ ô

Ve

Ve

88/s Vio Vio

A b o n n e m e n t paa korte Meddelelser fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur kan tegnes paa ethvert Postkontor og hos Postbudet under Navn af » S t a t e n s F o r s ø g s v i r k s o m h e d i P l a n t e k u l t u r « .

Abonnementsprisen er 1 Kr. 50 Øre om Aaret, Postpenge iberegnet.

Anmeldelse om Adresseændring maa indgives til Postvæsenet.

Trykt i 19 000 Eksemplarer.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ogsaa for Overgrundens Vedkommende viser de fleste Parceller et højere Indhold af Fosforsyre paa østre end paa vestre Halvdel (se Tabel 5), men Forskellen er

EU’s borgere betaler en meget høj pris for den meget stramme finanspolitiske kurs, som EU i øjeblikket følger, og som der ikke er nogen garanti for vil løse gældskrisen.. perso-

Handlen på varegrupper tages fra udenrigshandelsstatistikken, hvor udgifterne til fragt og forsikring indgår på importen af varer, men ikke eksporten af varer.. I

Tallene fra 1-5 på kortet refererer til tabel 4, hvor Top-5 sogne med den højeste andel af fattige børn i Århus er vist.. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens

Der er korrigeret for disse aldersgrupper for med de aldersfordelinger der er opgøres i den registerbaserede arbejdsstyrke statistik (RAS). Beskæftigelsesministeriets

AE har undersøgt unges status i forhold til uddannelse og lønmodtagerbeskæftigelse. Analysen er fore- taget ved at samkøre forskellige detaljerede registre således, at man kan

De seneste tal fra UNI-C viser, at vi fortsat er langt fra at opfylde målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, det vil sige enten en

tragtning, naturligen lader sig forklare paa anden Maade end af Sagnets Urigtighed. Den Eneste, om hvem vi med Vished kunne vide, at han maatte kjende Barnekovs Daad, hvis