Ledelsesvzwktsjer i de danske kommuner:

(1)

Arbejdspapirer fra Institut for 0konomi, Politik og Forvaltning

Ledelsesvzwktsjer i de danske kommuner:

et pilotstudie om TOPKIT Kim Viborg Andersen

ISSN 1396-3503 1996:3

(2)

Ledelsesvzrkt@er i de danske kommuner:

et pilotstudie om TOPKIT

Kim Viborg Andersen

Institutfor 0konomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet 1996

copyright forfatteren

ISSN 1396-3503 1996:3

tryk: Kopicentralen Aalborg 1996

(3)

Ledelsesvzwkt@jer i de danske kommuner:

et pilotstudie om TOPKIT

Kim Viborg Andersen

November 1996

Arbejdspapir

(4)

(5)

Forord

Som led i et langsigtet forskningsnetvzrk om anvendelse af ledelsesinformationsystemer (LIS), budgetmodeller og #konorniske modeller i politiske beslutningsprocesser, har vi i dansk og international sammenhzng udgivet en razkke rapporter om dette emne. Nogle af disse er skrevet med danske kollegaer, andre med kollegaer i andre lande. 1 Danmark har vi i rapporten Mugt og modeller’ set nzrmere på anvendelse af modeller i centraladministrationex og de storre interesseorganisationer. 1 bogen Dansk @konorni: analyseredskaber og analysearbejde’ har vi samlet en rzkke artikler om modelanvendelse på det regionale og nationale plan, mens vi i bogen Information Systems in the Politital Worl& har en rzkke intemationale cases. Ved at anvende de samme teser og hovedemner i en raAke studier, arbejder vi hen i mod sWrre indsigt i, hvordan kvantitative informationsredskaber anvendes mest optimalt i politiske beslutningsprocesser.

Det skal også understreges, at denne undersegelse har lidt af de metodologiske problemer, der altid opstår når der foretages sådanne studier. Vi har fx. anvendt en r&ke enslydende sporgsmål i andre danske undersegelser samt amerikanske unders@gelser m.h.p.

yderligere indsigt i, hvordan informationsteknologi indgår i politiske beslutningsprocesser.4 Prof.

Kenneth L. Kraemer fra University of California, Irvine takkes for sarnarbejdet vedrorende sporgeskemaets opbygning og indhold.

Dette arbejdspapir rapporterer om resultateme af en sp@rgeskemaunders@gelse om LIS i de danske kommuner. Vi foretog en sp@rgeskemaunders@geIse ti1 brugeme af ledelsesvzrkttijet

’ Madsen, P. K. et al. (1995). Magtog modeller. K@benhavn: Teknologirådet. Se også Samfunds@konomen 14(2) fia 1996.

K. V. Andersen (Red.) (1995b). Dansk 0konomi: Analyseredskuber og Prognosearbejde. Aarhus:

Systime.

3 K. V. Andersen (Red.) (1995a). Information Sysfems in the PotiticaL World. Amsterdam: 10s Press K. V. Andersen (1993). Regional Modeling. Ph.D.-afhandling. Kebenhavn: Inst. for Statsktmdskab.

Ledelsesvrerkwjer i de danske kommuner 1

(6)

TOPKlT. TOPKIT er udviklet og markedsfort af Kommunedata ti1 de danske primaxkommuner.

Sporgeskemaet er opbygget med inspiration fra en tilsvarende amerikansk undersogelse? Der planlzgges foretaget en samkoring og analyse af vores data. Den foreliggende version af programmet var i 1994 DOS-versionen af programmet. Siden da er programmet omlagt ti1 Windows. Det har medfort betydelige zndringer i brugervenlighed etc.

Der blev udsendt sporgeskemaer ti1 brugeme samt foretaget efterfolgende interviews med udvalgte brugere. Der blev udsendt to sporgeskemaer ti1 i ah 78 respondenter. Der kom 37 tilbage i udfyldt stand. Rykkerskrivelse gav ikke anledning ti1 yderligere besvarelser.

Cand.merc. Pemille Stender har foretaget den statistiske bearbejdning af data. Cand.

scient. adm. Claus Bjomelund og Morten Hald har bidraget ti1 dette arbejdspapir med nyttige kommentarer ti1 sporgeskemaets udformning. Ligeledes har Lars Schelbek fra Kommunedata kommenteret sporgeskemaet for udsendelse af dette. Kommunedata takkes i ovrigt for adgang ti1 programmet i.f.m. mit kursus i budgettering og ressourceprioritering på scient. adm. uddarutelsen (se http://www.socsci.auc.dW-kimva/budget.html).

Det understreges, at understigelsens resultater alene påhviler forfatterens ansvar.

Yderligere information om understigelsen kan fås ved henvendelse ti1 Kim Viborg Andersen på Institut for @konomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, Fibigerstrzde 1, 9220 Aalborg @st. Tlf: 98154211 ) 2201. Fax: 98155346. E-mail: kimva@socsci.auc.dk. Der er udarbejdet et saxskilt abstract af denne publikation ti1 min homepage, se http://www.socsci.auc.dk/-kimva/topkitdk.htm. Denne publikation kan også downloades der.

Undersogelsen er finansieret af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.

Mette Madsen fra Aalborg Universitet har medvirket med redigering og formatering af dette arbejdspapir.

’ Dutton, ^W.H. & Kraemer, K. L. (1985). Modeling as h’egofiating. New Jersey: Ablex.

2 Et pilotstudie om TOPKIT

(7)

Sammenfatning

Anvendelsen af informationsteknologi (IT) i den offentlige og private sektor samt den politiske verden, er for en stor gruppe ansatte nu led i den lobende arbejdsgang. Hvem kunne forstille sig deres organisation uden computere i dag? Men investeringer i lT medforer nye investeringer og nye udfordringer ti1 organisering af den offentlige service og politiske integration. En stribe rapporter fra EU, regeringen og policy-sektorer vidner om dette. Tilsvarende viser en nekke rapporter, at anvendelsen af IT i staten, amtskommuner og kommuner i disse år tager et tigerspring fru simpel konrorautomatisering ti1 elektronisk kommunikation, IT-integrerede organisationer og elektronisk sagstyring, arkivering og groupware.

Der er således meget handling, men desvrerre lidt konsensus om hvordan TT i den offentlige sektor skal evalueres i.f.t. evalueringer i den private sektor, og slet ikke hvilke resultater der foreligger. Mange undersegelser har haft et interesse-perspektiv - enten som ledelesinitierede

evalueringer / anbefalinger eller fagforeningsundersogelser.

Danske kommuner foretager lebende massive investeringer i informationsteknologi (TT).

Forskningsministeriets planer om meste helge af informationsteknologien medforer yderligere investeringer og integrering af IT i jobrutiner, kommunikation og administrative rutiner.6 En rakke af initiativerne er vaerd at felge i de kommende år. For det kommunale område er

“spydspidskommuneme” selvsagt interessante, men også Undervisningsministeriets initiativer med fx. oprettelsen af Center for Teknologistottet Undervisning (CTU) og den såkaldte

Forskningsministeriet (1995). Fm Vision ti! handling: Info-samfundet år 2000. K@benhavn: Forsknings- ministeriet.

Ledelsesvmkt@jer i de danske kommuner 3

(8)

omstillingspulje betyder vmsentlige initiativer og investeringer på dette område. Går man blot lidt på jagt efter www-sites, finder man tilsvarende planer for nzsten alle industrialiserede lande.

En af svzrvmgteme på dette område er i Danmark Kommunedata. Det er ikke mindst Kommunedatas fortjeneste, at kommunale medarbejdere på alle niveauer i den kommunale organisation nu arrvender computerbaserede redskaber i det daglige arbejde. De kommunale ledere har b1.a. fået computerbaserede ledelsesvcerkt~jer for at oge beslutningskompetencen i daglige ledelsesprocesser. Disse vmrktojer letter adgangen ti1 informationer om fx. udgiftsudviklingen historisk, aktuelt og på sigt.

TOPKlT er et af de ledelsesvrerktojer som mange danske kommuner har amkaffet. TOPKlT blev markedsfort af Kommunedata i 199 1 ti1 kommunalpolitikere, ledende embedsmaend og relevante stabsmedarbejdere. TOPKlT tilvejebringer ikke ny information, men samler eksisterende data fra de enkelte kommuner. TOPKIT er derimod primsert et overvågningsredskab, som kan give embedsmanden eller politikeren et hurtigt overblik over udgiftsudviklingen, baseret på data om faktisk og budgetteret forbrug indenfor kommunens kontoplan. Denne undersogelse blev ivmrksat med problemstillingen: blev forventningeme ti1 TOPKIT indfriet?

1 denne undersogelse har vi ikke inddraget den kommunale budgetcyklus eksplicit. Vi har altså taget programmet TOPKIT som udgangspunkt for vores understigelse og forseger således ikke at komme med udsagn om budgethegningsproceduren eller den kommunale organisering af analyse- og dataindsamling generelt. Denne afgrmnsning har vist sig problematisk i en rrekke af vores undersogelser.

(9)

Ved at budgettet bliver lettere tilgamgeligt for specifikke beslutningstagere i budgetplanlzgnin- gen, kan det medf@re en forbedret beslutningskompetente. Dette rejser spergsmålet om, hvorvidt de kommunale ledere er rationelle i deres informationsségning. Det har vi heller ikke undersegt eksplicit her.

Forvakningschefer og stabsmedarbejdere giver i interviews udtryk for, at anvendelsen

af

TOPKlT primazrt er begrundet i et specifikt opstået informationsbehov som, hvis de ikke havde haft TOPKlT, i stedet vi1 blive dzkket fra anden kilde som fx. diverse rapporter og dataudskrifter. Det er en nzrliggende antagelse, at TOPKIT’s hurtige segernuligheder motiverer ti1 at anvende systemet og derved få en st@re informationsmzzngde, end hvis de ikke havde systemet. På baggrund af sptirgeskemaresultateme, er der beregnet indeks for h.h.v. succesfaktorer og virkninger af TOPKlT. Disse indeks falger beskrivelsen i Andersen (1995a, ibid.cit.).

Implementering af TOPKIT

Der er anvendt fire grupper af faktorer ti1 at måle implementeringsproblememe med TOPKIT:

miljtimEssige eller eksteme forhold (ENV), organisatoriske forhold (ORG), tekniske faktorer (TEC) og markedsf@ingsfaktorer (MAR). Jo hojere store (skala 0-lOO), jo storre betydning har gruppen af faktorer. Jndeks er beregnet på grundlag af de 37 besvarelser, der indkom. Fx. er variabel ENV beregnet på baggrund af sporgsmålene:

7 Nedenfor er listet forskellige problemer, der kan forekomme i.Em.

implementering af informationsredskaber som TOPJSIT. Hvilke af disse mulige problemer har faktisk varet et problem i.f.m. implementeringen af TOPKIT?

a) manglende @konorniske ressourcer; b) problemer med at fremskaffe

Ledelsesvzrktfljer i de danske kommuner 5

(10)

25 31

data ti1 modellen

Hvor interesseret er du i anvendelsen af computere?

Hvordan vurderer du relevansen af informationen for din kommune?

Tabell. Implementering af TOPKIT: indeks og store

Implementation - Group of factors: Abr.: SUX.:

Environmental preconditions ENV 453

Organizational attributes (mer org.) ORG 63,6

Technical features TEC 64,1

Marketing (Transfer policies) MAR 38,7

Hojeste store opnåede variable ORG og TEC.

Virkninger på den politiske verden

Ti1 at guide vores strukturering af sporgsmål, sogte vi efter fire hovedgrupper af effekter:

kapacitet, samspil, tankernåde og wurdifordeling. Disse omrader falger klassiske områder for politologisk forskning. Virkninger på kapacitef måles ved, om l’f har haft nogen virkning ph, hvordan den enkelte aktor (individ eller kollektiv) “tackler” sine omgivelser m.h.p. at kunne kontrollere omgivelsemes indflydelse på sin adfrerd og for at trzkke vawlier ud af omgivelseme.

Virkrunger på samspillet mellem de politiske aktqwer, males ved virkninger på fx. individers deltagelse i valg, tilrettelreggelse og implementering afpolitiker, decentralisering afden offentlige sektor samt koordinationen i den offentlige sektor af opgaver og ressourceanvendelse. Effekter på tamkemåder males ved virkrunger på kognitive, affektive og holdningsmzssige aspekter. Er aktaremes viden amdret? Er der sket en forskydning i retning af mere vazgt på kvantitative

(11)

argumenter end kvalitative argumenter - og opleves dette som styrkelse eller forringelse af beslutningsgrundlaget.’

Tabe12. Virkning af anvendelsen af TOPKIT: indeks og store

var:

Capabilities Meraction Politital orientation

Abr.:

CAP INT POL

Store:

49,4 34,5 Il,6

Vores undersggelse bekrzfter således resultateme rapporteret i intemationale tidsskrifter: “ De tydeligstefordele ses ved effektivitet og automatisefing af jobrutiner. 1 samme gruppe finder vi

@get kvalitet afinformationer m.h.t. b1.a. pålidelighed og hastighed” (Andersen, 1996, ibid. cit.).

Introduktion af TOPKIT

Siden introduktionen i 1991 har omkring 80 kommuner anskaffet TOPKlT, hvor hovedparten af brugeme er forvaltningschefer og stabsmedarbejdere, hvorimod det er i få kommuner, at politikeme anvender TOPKlT.

1 nogle kommuner er det chefgruppen, som onsker systemet amkaffet, mens det i andre kommuner er politikemes enske. Det overvejende indtryk er dog, at det er embedsmznd og ikke politikeme, der har taget initiativ ti1 anskaffelsen af TOPKIT, jvf. bilag 1, tabel 11. Beslutningsta- gemes motiver ti1 at anskaffe lige netop TOPKIT, og ikke et andet produkt, er navsten ligeså forskellige som antallet af kommuner.

’ Se for uddybning fx. K. V. Andersen (1996). Hvordan phirker informationsteknologi politik og den offentlige sektor nye erfaringer. Samfunds&onomen, 10 (7). pp. 12-19.

Ledelsesvmkt@jer i de danske kommuner 7

(12)

De fleste kommuner valgte TOPKIT på grund af positive prmferencer ti1 Kommunedata, hvor andre kommuner vrelger TOPKIT ud fra produktets funktionalitet og beskaffenhed. Kommuneda- ta er en velkonsolideret virksomhed, med ringe risici for fallit. Derudover er der stor kompabilitet mellem de enkelte softwareprodukter. Motiveme for at vmlge ud fra systemets funktionalitet er primzrt begrundet i, at det praesenterer aggregerede data. Kommuneme får ofte kendskab ti1 TOPKl’I igennem Kommunedata’s markedsforing som f.eks. konsulentbesog, skriftligt materiale eller arrangementer, hvor der har vseret en demonstration af TOPKIT.

Anvendelsen af TOPKIT

Anskaffelsen er forbundet med forventninger om, at brugeren vi1 få forbedret beslutningskompe- tenten. Ved beslutningskompetente forstås i denne forbindelse, at brugeren hurtigere kan få adgang ti1 en storre msengde information, med en hojere prsecision - kapabiliteten forventes styrket. 1 forhold ti1 andre informationskilder, vi1 brugeren kunne trmffe beslutninger indenfor den okotromiske planlmgning på et mere informativt og derved mere kvalificeret grundlag.

Det er overvejende embedsmamd, der har afgjort, hvilke analyser der skal udfores med TOPKIT.

Politikere og embedsmcend fra andre offentlige kontorer har haft ringe eller ingen indflydelse på anvendelsen

af

TOPKIT i.f.m. analyser, jvf. tabel 12 i bilag 1. Sporgsmålet er derfor, om brugeme så oplever, at TOPKlT faktisk forbedrer beslutningskompetencen. Alternativet ti1 TOPKlT er fx.

‘manuelle’ arbejdstutiner, hvor lederen selv sammenstykker data fra forskellige kilder. Vores sporgeskemaundersogelse viser, at ved anvendelse af TOPKIT oplever brugeme, at dette tidsforbrug nedssettes vaesentligt. TOPKIT kvalificerer sig derfor ved at vmre tidsbesparende jvf.

tabel32 bilag 1.

(13)

Der er stor forskel på, hvor ofte brugeme anvender TOPKlT, hvilket samlet betragtet, skal ses i sammenhseng med, hvor stor en rolle systemet har som hjazlperedskab i lederens dagligdag, og hvor ofte der opstår et specifikt informationsbehov, som TOPKiT kan dakke. Ca. 62% af respondenteme arrvender således TOPKlT direkte (tabel 25, bilag 1). Blandt de direkte og indirekte brugere anvendes TOPKlT primazrt som “database” og i mindre omfarig som prognosemodel (tabel26, bilag I).

Der er forskel på, hvordan brugeme anvender TOPKlT. Det er karakteristisk at meget få (mindre end 15%) af brugere af TOPKlT anvender det ti1 udarbejdelse af egentlige rapporter, jvf. tabel 20, bilag 1. Nogle brugere er meget målrettede i deres anvendelse og arrvender TOPKIT med et bestemt formal. Denne mere strukturerede anvendelse tager som regel udgangspunkt i, at der er et kritisk udgiftsområde i kommunen, som lederen onsker at overvåge. Det kan vrere op ti1 et mode eller i forbindelse med budgethegningen, hvor brugeren onsker et overblik over den

#konorniske situation. Andre brugere anvender systemet mere ustruktureret og som inspira- tionskilde, ved at brugeren anvender TOPKlT uden noget specifikt formål og lader sig inspirere ved at “lege” med de forskellige moduler. Brugeme vurderer selv, at der overvejende foretages relativt simple analyser v.h.a. TOPKlT, jvf. tabe127, bilag 1.

På trads af, at alle brugere generelt opfatter TOPKlT som et godt og anvendeligt hjzlperedskab, så giver de interviewede udtryk for, at TOPKlT har en beskeden betydning i dagligdagen jvf. tabel 39, bilag 1. Så selvom TOPKlT kvalificerer sig ved hurtigere at kunne formidle adgang ti1 data, er tidsbesparelsen åbenbatt ikke et afgorende incitament for at anvende TOPKIT. 1 tabel3 har vi fx. apgjort, hvilke formål modellen anvendes ti1 og krydset dette med, om der foretages simple eller komplekse analyser. Brugeme vurderer selv, at der foretaget forholdsvis simple analyser

Ledelsesvzrkt@jer i de danske kommuner 9

(14)

v.h.a. input fra b1.a. TOPKlT. Men det er alt i alt vanskeligt, at få k@beme af modellen ti1 at svare på, hvad TOPKIT konkret anvendes til.

Tabe13. Svaxhedsgrad af analyser og analyseområder(N)

l

Sp. 23: Har dit kontor anvendt j Sp. 27: Foretages der i dit kontor overve- modellen ti1 at give input ti1 1 jende simple eller komplekse analyser?

analyser vedr. flg. områder?

1 Simple Komplekse Ikke ud-

I fyldt

I I I

@konorniske virkninger af nye, j I I

I

___________________ eksteme udviklinger ________________$____________~_______________~______________ 1 i 1 35 Afledte ekonomiske virkninger 1 4 I

af nie, eksteme udviklinger I I 0 i 31

____- ___________--______ _________~______-_____~_______----_____c________---___

1 I I

@konorniske virkninger af en ny j t I

__~!~---______-____________________~_____~___---~_______!___--__~_____~~_______

Indtsq$s- eller udgftsvirkninger ____--- -____---

Andre formål

__________ ----+____“__---t_____--!______+-_--”--____

I 2 ! 3 I 32

Hvorfor ikke flere brugere?

Derudover kan man stille sporgsmålet, hvorfor der ikke er flere, der anvender TOPKIT, såfremt anvendelsen kan give en tidsbesparelse og analyseme bliver lettere at gennemfore. En mulig tese er, at TOPKIT, i kraft af en kvantitativt orienteret praxentationsramme og dataformidling, primaxt henvender sig ti1 kvantitativt tzenkende ledere som på baggrund af b1.a. uddannelse, er

“opdraget” ti1 at anvende @konorniske og kvantificerbare st@-relser.

For det andet er det vazentligt at pege på, at et 1edelsesinformationswerkWj som TOPKIT krwer samarbejde i kommunens forskellige afdelinger samt mellem kommunen og Kommunedata.

Opdatering af modellens data afhamger af, at disse rapporteres af de forskellige afdelinger og

10 Et pilotstudie om ^TOPKIT

(15)

sendes ind ti1 Kommunedata (hurtigt). Dette fungerer ofte ikke. Kommunemes arbejdsprocedurer og opdatering af data er vigtige årsager hertil. Et eksempel herpå er ventelistemodulet ti1 daginstitutioner. Fra en plads er tom i en institution, ti1 den bliver przsenteret som belagt igen i TOPKIT, kan der gå op ti1 3 måneder p.g.a. interne apdateringsrutiner i kommuneme. Derudover fremgår det ikke, hvilken prioritering barnet har ti1 den enkelte daginstitution, og barnet kan derfor vzre skrevet op, og figurere som et nummer på flere forskellige daginstitutioner med flere forskellige prioriteter.

TOPKIT har potentiale ti1 at forbedre brugerens beslutningskompetente, men svaret på sporgsmålet om, hvorvidt TOPKIT så faktisk forbedrer brugemes beslutningskompetente, er således forbundet med en r&ke forbehold, som vedrorer den specitikke borger og den kommunale organisation, som TOPKIT indgår i.

Succesfaktorer

Der er stor forskel på udbredelsen af TOPKIT i de enkelte kommuner. 1 nogle kommuner anvendes TOPKIT kun i en enkelt forvaltning og i andre kommuner anvendes systemet i flere forvakrunger. Det gennemsnitlige indbyggertal i de kommuner, som har amkaffet TOPKIT er ca.16.000, hvor knapt 3/4 har et indbyggertal på 3.000-15.OCG, kommuner som geografisk er fordelt jmvnt over hele landet.

Man må således formode, at systemet fortrinsvis appellerer ti1 små kommuner. Men hvorvidt en standardlosning som TOPKIT, med forholdsvis begrznsede muligheder for prognose, detaljering m.m., er anvendelig som ledelsesvaxktoj ti1 budgetplanhegning for den enkelte kommune, er i

Ledelsesvmktejer i de danske kommuner 11

(16)

hoj grad afhamgig af både den enkelte kornmurres forhold som fx. demografi, og hvem der er detineret som brugermåIgruppe.

1 de kommuner, der arrvender TOPKIT, er der ca. 113, hvor der er flere end to brugere af vrerktojet. 1 de ovrige kommuner er der to eller flere brugere, jvf. tabe124, bilag 1. Ved evaluering af brugernes erfaring med TOPKlT er det påfaldende, at der er stor spredning i brugernes tilfredshed med TOPKIT.

Som beskrevet i det tidligere afsnit, er TOPKIT’s muligheder for en detaljeret przsentation af faktisk og budgetteret udgiftsniveau relativt “begnenset”. Det er kun muligt at få przsenteret de samlede udgifter ti1 f.eks. kontanthjmlp og ikke muligt, ved hjazlp af “drill-down” funktionen, at få udgifteme udspecificerede på enkeltydelser, modtagergmppe etc. Nogle ledere ser dette som en absolut fordel, eftersom det efter deres opfattelse er de aggregerede og generelle data, der er de svrereste at fremskaffe, hvor andre ledere ikke anvender TOPKlT netop på grund af denne be- graznsning. Vi havde som hypotese, at ansmttelsesområdet og uddannelsesfeltet kunne påvirke vurderingen

af

TOPKlT. Jvf. nedenstående tabel4 og 5, har vi fået meget få besvarelser ind for forskellige områder og uddannelsesgrupper.

(17)

Tabel4. Implementeringsproblemer og ansaettelsesområde. Absolut fordeling

Problemer’ Ialt Ikke

be- SkatQin Social & Teknisk forv. Konsu- 0vrige (N) wa-

sundhed lent ret

I

Manglendeokono- ) 2 i

I I I I I

0 I

I

miske ressourcer I 0

-___--____-________+-_________

j 0 j 0 j 2 j 35

I \_____________:__-_____

l _____;_______+_______c______-:-_______-.

, I

Manglende stfltte I I I

0 ’

I I

0 I

0 I 1 I 0 I 1 ! 36

_-~~~_~~!~~____--_i__--____-__~--___--_---_~~-____________~________~____-___~__---__~_______.

Mangel på interes- i 7 ;

4 8

se fm brugerne 1 : 2 : 0 1 14 ! 23

_-______-_ ________~__________~_____________~_____________~__---___~-___-__-~-__---_~-___--_.

Tekniske proble- i

i I I 1 I

1 11 , I

mer 2 I 0

I ⁱ ³ / 1 j 17 ; 20

___-_-_________+_-_______’ I :_-___--___--_ I r___---_______ I I I I

1 I --T__ ____ _r-______.

Behov for at om- j I 8

:________‘-___--

I I

, I

I 1

programnere mo- ; 3 i I I

2 I

dellen 0 I

--_-___-__-____-_+_--____-__

0 Il 1 Oi6j31

I 1 I

:--___-___--__ :_______--___+____-__- I

Problemer med at 1 1 0 1 I 1 8 t--- l--- r--- I I 1

fremskaffedata ti1 1 10 ; 2 , 0

modellen I I ^j ¹ j 2 j 15 i 22

I I I

___________________&________:__-________--_ I

Manglade perso- 1 I ~_____________~________c_________-_-___---~_--__--.

I #

I I I 1

I , 1 0

nale til at imple- , 3 ; 2 I

I 0 I

mentere modellen ’

10 12 17

I I j 30

--____-____-__---_+--__---__-:_-__--___--__ I

_‘___-___-____+_--___-_ I 3 I

Utilstr&kelig tek- ! 0 +________+-_____r__--__-.

1 I I

I I 0

I

niskdokumenta- j I

3 1 0 I

I 0 10; 2 ^I15

tiOIl 0 I t I

___________________~__________:________-____-~__--___-__---~______-_~ I ^/ ³²

, 1 1 __+______r_______.

Utilstr&kelig tid j I T---

I I I I I I

til at implementere 1 7 I 1 I 1 I ’ 1 j 4 j 14 : 23

modellen I 1

___________________C__________:_______--_____~_-________-__ I 1 I I

I I I +________ ’

:--- 0 -r--- ;___-___.

Dårligt forhold til 1 I I I I I I

modelkonsulent i 1 I 0 I 1

8 0 jo;o;1 i 36

eller szlgerne I I I I I I I

’ Sp. 7 Nedenfor er listet forskellige problemer, der kan forekomme i.f.m. implementering af informationsredskaber som TOPKIT. Hvilke af disse mulige problemer har faktisk varet et problem i.f.m.

implementeringen af TOPKIT?

’ Sp.13 Hvilke kontorer har du primaa aret i kontakt med ve&. TOPKIT?

Ledelsesvzrkt0jer i de danske kommuner 13

(18)

Tabel5. Uddannelse og vurdering af information, Absolut fordeling

Vurdering af informa- Uddannelse”

tion?

Kommunalt uddatutet MVU N

I ’ I I

________----_______----’ For lidt information t---_____---_-____’ 8 1 ’ ¹⁵

I t__-________________C__________-_

Tilstrcekkelig informa- j I 4

12 0 ₅ I ¹⁷

__‘i~~__________________~______________---_____~---_-___---~---______

For omfattende mzengde /

0 I

0 I 0

_-~~~~““““________-__~___________---______~__---_________----~----_______

Ikke besvaret

_______________________~__________’_____-_____~_______---~-______-_--~__-_~______

I 1

N I 21 I 13 / 34

lo Sp. 20 (2): Hvordan vi1 du vurdere den totale mamgde information du har modtaget german den periode du har anvendt TOPKIT?

” sp. 50 (2): Hvilke(-n) uddannelse(-r ) har du?

(19)

BILAG 1

SP0RGESKEMA 1

Ledelsesvmktfijer i de danske kommuner 15

(20)

SKEMA 1: ANVENDELSE OG VIRKNINGER AF TOPKIT SEKTION 1: INFORMATION OM MODELLEN Tabell. Hvilket år blev TOPKIT ftirst taget i anvendelse?

År Frekvens Procent

Kumulativ Frekvens Procent ubesvaret

89 90 91 92 93 94 95

10.8 4 10.8

2.1 5 13.5

5.4 7 18.9

5.4 9 24.3

21.6 17 45.9

43.2 33 89.2

8.1 36 97.3

2.7 37 100.0

Tabe12. Er modellen rent fysisk placeret i dit kontor eller bar du vaxet tilkoblet et andet sted?

Frekvens Procent

Kumulativ Frekvens Procent

Kontor 15 40.5 15 40.5

Net 17 45.9 32 86.5

Baxbar 1 2.1 33 89.2

Ubesvaret 4 10.8 37 100.0

Tabe13. Bruger du andre budgetmodeller end TOPKIT?

Frekvens Procent

Nej 24 64.9 24 64.9

Ja 11 29.7 35 94.6

Ubesvaret 2 5.4 37 100.0

(21)

SEKTION 2: IMPLEMENTERING AF MODELLEN Tabel4. Hvilken computer og model anvendes ti1 k#rsel med modellen?

Frekvens Procent

PC 386 7 18.9 7 18.9

PC 486 14 37.8 21 56.8

Olivetti M4 1 2.1 22 59.5

Olivetti Echos 4 1 2.7 23 62.2

Olivetti M4-62 1 2.7 24 64.9

Olivetti M4 DX26 1 2.7 25 67.6

Acer system super 1 2.7 26 70.3

Olivetti 2905 1 2.7 27 73.0

IBM 350 1 2.7 28 75.7

Thosiba T4600 1 2.1 29 78.4

IBM P52 1 2.7 30 81.1

IBM 750CS 1 2.7 31 83.8

Olivetti M4 46 1 2.7 32 86.5

Compaq diskpro X 1 2.7 33 89.2

ICL Ergo PRO D4/ 1 2.7 34 91.9

Ubesvaret 3 8.1 37 100.0

Tabel5. Hvor mange arbejdsmåneder blev der anvendt til implementering af modellen (fra k8b ti1 modellen blev anvendt) fra kontorets side?

Frekvens Procent

1 måned 16 43.2 16 43.2

2 måneder 5 13.5 21 56.8

3 måneder 2 5.4 23 62.2

4 måneder 4 10.8 27 73.0

Ubesvaret 10 27.0 37 100.0

J.xdelsesvaxkt@jer i de danske kommuner 17

(22)

Tabel 6. Hvor meget kostede det at tage modellen i anvendelse? Hvad var de totale omkostninger (cirka) fra k0bet af modellen ti1 den var klar ti1 operationel brug?

Kumulativ

Kroner Frekvens Procent Frekvens Procent

Mindre end 10.000 5 13.5 5 13.5

Mellem 10.000 og 50.000 25 67.6 30 81.1

Mere end 50.000 0 0 0 0

Ubesvaret 7 18.9 31 100.0

Tabel 7. Nedenfor er listet forskellige problemer, der kan forekomme i forbindelse med implementering af informationsredskaber som TOPKIT. Hvilke af disse mutige problemer bar faktisk vaxet et problem i forbindelse med implementering af TOPKIT?

ABSOLUT RELATIV

FORDELING FORDELING

(N) (%)

MULIGE PROBLEMER: NEJ* JA NEJ* JA

Manglende ekonomiske ressourcer Manglende stotte fra ledelsen Mangel på interesse fra brugeme Tekniske problemer

Behov for at omprogrammere modellen Problemer med at fremskaffe data ti1 modellen Manglende personale ti1 at implementere modellen Utilstrrekkelig teknisk dokumentation

Utilstrakkelig tid ti1 at implementere modellen Dårligt forhold ti1 modelkonsulent eller sazlgeme

35 2 95 5

36 1 97 3

23 14 62 38

20 17 54 46

31 6 84 16

22 15 60 41

30 7 81 19

32 5 81 14

23 14 62 38

36 1 97 3

(23)

Tabel8. Har du modtaget instruktion i anvendelse af denne model?

Frekvens Procent

Nej 8 21.6 8 21.6

Ja 27 73.0 35 94.6

Ubesvaret 2 5.4 37 100.0

Tabel9. Hvem forestod instruktionen?

Frekvens Procent

Kommunedata 20 54.1 20 54.1

Andre ansatte i 1 2.7 21 56.8

Både Kommunedata 6 16.2 27 73.0

Ubesvaret 10 27.0 37 100.0

TabellO. Hvor mange fra dette kontor deltog i kurserne?

Frekvens Procent

1 deltager 9 24.3 9 24.3

2 deltagere 3 8.1 12 32.4

3 deltagere 6 16.2 18 48.6

4 deltagere 1 2.7 19 51.4

6 deltagere 1 2.7 20 54.1

8 deltagere 1 2.7 21 56.8

12 deltagere 1 2.7 22 59.5

15 deltagere 1 2.7 23 62.2

25 deltagere 1 2.7 24 64.9

Ubesvaret 13 35.1 37 100.0

(24)

Tabel 11. Hvor stor indflydelse har felgende organisationer eller personer på om TOPKIT skulle anskaffes?

stor nogen kun slet ved ube- N

lidt ingen ikke svaret procent

Uden for anszettelsessted:

Statslig forvakning 0 0 0 73 3 24 37

Amtskommunal forv. 0 0 0 73 3 24 37

AF 0 0 0 73 3 24 37

Interesseorganisationer 0 0 0 73 3 24 37

Politiker 19 14 14 35 3 16 37

Andre 5 0 0 49 3 43 37

På arbejdspladsen:

Andre fra kontoret Anden afd./kontor Kommunaldirektor Andre

14 30 16 11 3 27 37

3 14 27 19 5 32 37

46 19 14 5 3 14 37

24 8 0 16 3 49 37

Tabel 12. Hvor stor indflydelse har ftilgende organisationer eller personer på hvilke og bvordan analyser med TOPKIT skulle udftires?

stor nogen kun slet ved ube- N

lidt ingen ikke svaret procent

Uden for anszttelsessted:

Statslig forvakning 5 5 11 46 5 27 37

Amtskommunal forv. 0 0 0 68 5 27 37

AF 0 0 0 68 5 27 37

Interesseorganisationer 0 0 3 65 5 27 37

Politiker 0 24 11 38 5 22 37

Andre 3 0 0 43 5 48 37

På arbejdspladsen:

Andre fra kontoret Anden afd./kontor Kommunaldirekt@

Andre

8 22 14 24 3 30 37

5 14 27 19 3 32 37

3 27 16 22 3 30 37

11 8 5 27 5 43 37

(25)

Tabell3. Hvilke kontorer har du primcert vaxet i kontakt med vedr. TOPUT?

Kumulativ

Frekvens Procent Frekvens Procent

SkatAon 2 5.4 2 5.4

Kommunekonsulent 1 2.7 3 8.1

KMD 2 5.4 5 13.5

0konomi og planhegning 1 2.7 6 16.2

Socialforvaltning 5 13.5 11 29.7

Teknisk forvaltning 1 2.1 12 32.4

Beregning og skat 5 13.5 17 45.9

Ikke oplyst 1 2.7 18 48.6

0konomiafdelingen 2 5.4 20 54.1

Regnskab 1 2.7 21 56.8

L@n/personale 1 2.1 22 59.5

Alle 2 5.4 24 64.9

Ingen 1 2.7 25 67.6

Socialforvaltning 2 5.4 2 5.4

EDB kontor 1 2.7 5 13.5

Borgerservice 1 2.7 6 16.2

Borgmester 1 2.7 7 18.9

Social- og sundhed 1 2.7 8 21.6

Finansafdelingen 1 2.7 9 24.3

0konomiafdelingen 4 10.8 13 35.1

SkaVlon 1 2.7 1 2.7

Daginstitution 1 2.7 3 8.1

Social- og kultur 1 2.7 4 10.8

Kulturforvaltning 1 2.7 5 13.5

Chefgruppen 1 2.7 6 16.2

Omsorg 1 2.7 7 18.9

EDB kontor 1 2.7 2 5.4

Ledelsesvzrktojer i de danske kommuner 21

(26)

TabeIl4.1 hvilken udstrzekning rapporterer du ti1 felgende personer/organisationer?

aldrig sjzldent ofie meget lobende ube- N

ofte svaret

procent Uden for anszttelsessted:

Kommunal forvakning Amtskommunal forv.

AF

Interesseorganisationer Politiker

Andre

På arbejdspladsen:

Andre fra kontoret Anden afd./kontor Kommunaldirekt@r Andre

30 19 8

65 0 0

22 11 19

43 0 0

14 19 21

14 22 21

19 16 27

24 8 14

8 30 37

0 32 37

0 32 31

16 27 37

3 51 31

19 19 37

22 14 37

8 46 37

Tabell5 Eksiiterer der et kontorlenhed, der overvåger de analyser som bliver udfert med TOPKIT?

Nej Ja Ubesvaret

Frekvens Procent

26 10.3

8 21.6

3 8.1

26 70.3

34 91.9

31 100.0

Tabel 16. Hvilken grad af indflydelse mener du dette kontor har på anvendelsen af TOPKIT?

Kun lidt indflydelse Nogen indflydelse Megen indflydelse Ubesvaret

Frekvens Procent

2 5.4

3 8.1

4 10.8

28 75.7

2 5.4

5 13.5

9 24.3

31 100.0

(27)

Tabel 17. Givet det antal personer og arbejdsgrupper, der er involveret i anvendelsen af TOPKIT, vurderer du så at indflydelsen på anvendelsen af modellen er:

Frekvens Procent

Koncentreret i få enheder 21 56.8 21 56.8

Spredt over flere enheder 6 16.2 27 73.0

Diffust over mange enheder 2 5.4 29 78.4

Ubesvaret 8 21.6 37 100.0

Tabell% Hvordan vurderer det generelle konfliktniveau mellem de enheder/afd./kontorer, der anvender modellen

Frekvens Procent

4 7 18.9 7 18.9

5 6 16.2 13 35.1

6 11 29.7 24 64.9

7 5 13.5 29 78.4

Ubesvaret 8 21.6 37 100.0

Note. Skala fra 1 ti1 7. l=Meget konflikt og konkurrence, 7=Konsensus og samarbejde.

Tabel 19. Hvordan vi1 du vurdere koordineringen mellem de forskellige brugere af modellen?

Frekvens Procent

Kumulativ Frekvens Procent 1

2 3 4 5 6 7 Ubesvaret

10.8 4 10.8

10.8 8 21.6

8.1 11 29.7

18.9 18 48.6

16.2 24 64.9

5.4 26 70.3

5.4 28 75.7

24.3 37 100.0

Note. Sammenhamgende og koordineret = 1, fragmenteret og ukoordineret =7

Ledelsesvmktcijer i de danske kommuner 23

(28)

SEKTION 3: ANVENDELSEN AF TOPKIT Tabel20. Er der udarbejdet rapporter eller studier baseret på TOPKIT?

Frekvens Procent

Kumulativ Frekvens Procent Nej (szet cirkel om “1” og gå videre ti1 sp. 23) 29 18.4 29 78.4

Ja, i et studie eller rapport 1 2.7 30 81.1

Ja, i mere end et studie eller rapport 1 2.7 31 83.8

Ja, TOPKlT anvendes lobende ti1 sådanne formål 3 8.1 34 91.9

Ubesvaret 3 8.1 31 100.0

Tabel21. Hvilket år blev det furste studie eller rapport fzwdiggjort?

Frekvens Procent

1992 1 2.1 1 2.1

1993 4 10.8 5 13.5

Ubesvaret 32 86.5 31 100.0

Tabel22. Hvornår blev det seneste studie eller rapport med anvendelse af denne model udarbejdet?

Frekvens Procent

1993 2 5.4 2 5.4

1994 3 8.1 5 13.5

Ubesvaret 32 86.5 31 100.0

(29)

Tabel 23. Har dit kontor anvendt modellen ti1 at give input ti1 analyse vedr. felgende områder?

ABSOLUT RELATIV

FORDELING FORDELING

(NI (%)

ANVENDT TIL: JA NEJ* JA NEJ*

@konorniske virkninger af nye, eksteme udviklinger 2 35 5 95 Afledte @konorniske virkninger af nye, eksteme udviklinger 4 33 11 89

@konorniske virkninger af en ny plan 2 35 5 95

Indtazgts- eller udgiftsvirkninger 10 27 27 73

Andre formål 5 32 14 81

Tabel24. Hvor mange anvender modellen i dit kontor?

Frekvens Procent

En modelbruger 9 24.3 9 24.3

1-2 modelbrugere 9 24.3 18 48.6

Flere end 2 brugere 14 37.8 32 86.5

Ubesvaret 5 13.5 37 100.0

Tabel25. Indgår modellen direkte i dit arbejde?

Frekvens Procent

Nej 12 32.4 12 32.4

Ja 23 62.2 35 94.6

Ubesvaret 2 5.4 31 100.0

Ledelsesvzrkt@jer ide danske kommuner 25

(30)

Tabel26. Hvordan anvender du overvejende modellen?

ABSOLUT RELATIV

FORDELING FORDELING

(N) W)

ANVENDES TIL: JA NEJ* JA NEJ*

Database 21 16 57 43

Fremskrivningsmodel (befolkning) 11 26 30 70

Andet 8 29 22 78

Note. *) “Nej” omfatter både katagorien ikke-besvaret og de der ikke anvender modellen ti1 disse formål. Respondenteme kunne afkrydse mere end én gang.

SEKTION 4: ANALYSE STRATEGI

Tabel 27. Foretages der i dit kontor overvejende simple analyser eller komplicerede analyser?

Frekvens Procent

Tendens ti1 simple analyser 24 64.9 24 64.9

Tendens ti1 komplicerede analyser 7 18.9 31 83.8

Ubesvaret 6 16.2 37 100.0

Tabel28. Hvad er det mindste geografiske niveau i denne analyse?

Niveau:

ABSOLUT RELATIV

FORDELIh’G FORDELING

UV (%)

Ja Nej/ Ja Nej/

ubesvaret ubesvaret

Kommune 7 30 19 81

BY 0 37 0 100

Skoledistrikt 15 22 41 60

Projekt 7 30 19 81

Andet 4 33 11 89

(31)

Tabe129. Hvilke historiske år er inkluderet i TOPKIT-analyserne?

År inkluderet i analyseme:

Tidligere end 1990 1991

1992 1993 1994

Nere. Mulighed for flere afkrydsninger.

ABSOLUT RELATIV

FORDELLNG FORDELJNG

(N) (%)

NEJ* JA NEJ* JA

36 1 97 3

31 6 84 16

28 9 76 24

18 19 49 51

20 17 54 46

Tabel30. Hvor mange år foretages hudgetfremskrivningerne typisk for?

Fremskrivningsår Frekvens Procent

3år 11 29.7 11 29.7

4år 16 43.2 27 73.0

5år 2 5.4 29 78.4

10 år 1 2.7 30 81.1

12år 1 2.7 31 83.8

Ubesvaret 6 16.2 37 100.0

Tabel31. Vurderer du, at du har fået flere oplysninger ti1 rådighed med TOPKIT?

Oplysninger ti1 rådighed:

Jkke flere Kun få yderligere Nogle flere Betydeligt flere Ubesvaret IALT

Frekvens (N)

4 13 10 5 5 37

Procent (%) Kumulativ

Frekvens (N) procent (%)

11 4 11

36 17 46

27 27 73

14 32 87

14 37 100

102 37 100

(32)

Tabel32. Har anvendelsen af TOPKIT muliggjort at analyserne blev forbedret?

Analyseme blev:

ABSOLUT RELATIV

FORDELING FORDELJNG

(N) (%)

NEJ* JA NEJ* JA

1. Hurtigere 29 8 18 22

2. Lettere 25 12 68 32

3. Mere nojagtige 36 1 91 3

4. Mere fleksible 30 7 81 19

5. Mindre tidskrazvende 25 12 68 32

6. Mere omfattende 36 1 97 3

Nate. Sp0rgsmålet.s formulering til brugerne af TOPKIT var: “Analyser af @konorniske virkninger kan i princippet udf@res med pspir, blyant og en lommeregner el2er med en computer-buret model. 1 hvilket omfang har anvendelsen af TOPKIT faktisk muliggjort at analyserne blev: huttiga, lettere, mere ncljagtige, tnere fleksible, mindre tidskrawende, mere omfattende” *) “Nej” omfatter de, der ikke har markera svartnuligheden.

SEKTION 5: MODEL MIL J0ET

Tabel33.1 bvilket omfang udarbejdes der skonorniske analyser i din kommune?

Omfang for udarbejdelse af ekonomiske analyser:

Frekvens (N) Procent (%) Kumulativ

Frekvens (N) Procent (%)

Sjzldent 8 22 8 22

Aldrig 0 0 0 0

Ofte 20 54 28 16

Tit (rutine) 5 14 33 89

Ubesvaret 4 11 37 100

IALT 37 101 37 100

(33)

Tabe134. Bortset fra TOPKIT, i hvilket omfang er dit kontor omfattet/involveret i udviklingen eller anvendelsen af andre computer baserede modeller (for eksempel milj0 og transport)?

Omfang for Frekvens (N) Procent (%) Kumulativ udarbejdelse

af okonomi-

ske analyser: Frekvens (N) Procent (%)

Sjmldent 10 27 10 27

Aldrig 14 38 24 65

Ofte 8 22 32 87

Tit (rntine) 1 3 33 89

Ubesvaret 4 11 37 100

TALT 37 101 37 100

Tabel35. Modehnilj@et i kommunerne

Hyppighed: Kontorets involvering i ud- Udarbejdelse af @konorniske vikling eller anvendelse af analyser i kommunen, hvor andre computerbaserede mo- TOPKIT ikke anvendes:

deller end TOPKlT:

Frekvens (N) Procent (%) Frekvens (N) Procent (%)

Sjzldent 10 27 8 22

Aldrig 14 38 0 0

Ofte 8 22 20 54

Tit (rutine) 1 3 5 14

Ubesvaret 4 11 4 11

IALT 37 101 37 101

Ledelsesvtwkt@jer i de danske kommuner 29

(34)

(35)

BILAG II

SP0RGESKEMA II

Ledelsesvzrktojer i de danske kommuner 31

(36)

SEKTION 1: HOLDNING TIL ANVENDELSE AF TOPKIT Tabe136. Holdning til anvendelse af modeller. Absolut fordeling.

Analyser udf@rt med TOPKIT - har...

Meget uenig

Uenig Hverken uenig eller

enig

Enig Helt enig Ikke relevant/ (N) Ved ikke

1.0get mulighe- den for at analy- sere altemativer

2 4 8 6 1 9 30

2. Givet vigtig information om f0lgeme af forskellige planer

2 5 11 5 0 7 30

3. Styrk& embeds- 6 6 8 4 0 6 30

mzndenes posi- tion 4. Forbedret beslutningsgrundlaget

1 3 6 12 2 6 30

5. Medvirket til at 2 2 15 4 0 6 29

skabe forhandling 6. Vaxet anvendt ti1 at legitimere allerede trufne politiske valg

3 3 8 5 1 10 30

7. Styrka de, der 2 4 11 5 2 6 30

ikke har

@konornisk eksper- tise

(37)

Tabel37. Holdning ti1 anvendelse af modeller. Absolut fordeling.

Generelt ^har

anvendelsen af TOPKIT med- f@rt...

Meget uenig

Uenig Hverken uenig el-

ler enig

Enig Helt enig Ikke relevant/ 00 Ved ikke

1. Stgrre klar- hed over de sandsynlige effekter af det omr%de, der blev diskuteret / undewgt

1 3 10 9 0 6 29

2. Tydeliggc%el- se af menings- forskelle

1 6 12 1 0 8 28

3. Stimuleret diskussion

3 4 12 5 0 5 29

4. Mere saglig diskussion

1 4 Il 8 0 4 21

Generelt har resultaterne af analyserne ud- fort med TOP- KIT...

Meget uenig

Uenig Hverken uenig el-

ler enig

Enig Helt enig Ikke relevant/ W) Ved ikke

1. Givet svar på vigtige spergs- mål

1 4 10 10 0 4 29

2. Udfordret fordomme om

@konorniske virkninger

2 4 12 4 0 6 28

3. Varet negli- geret af politi- kerne

3 4 13 2 0 6 28

LedelsesvzrkWjer i de danske kommuner 33

(38)

Tabe139. Holdning til anvendelse af modeller. Absolut fordeling.

2. Bliver der 5 3 12 3 0 5 28

oftere udf0rt

@konorniske konsekvens- analyser Siden TOPKIT blev taget i anvendelse...

Meget uenig

Uenig Hverken

“enig eller enig

Enig Helt enig Ikke rele- (NI vant/

Ved ikke 1. Er der mere

fokus på de finansielle virkninger

5 4 8 7 1 4 29

3. Er manmin- dre tilbojelig ti1 at acceptere mere simple a”alySer

4 4 9 2 1 8 28

Siden TOPKIT blev taget i anvendelse...

1. Er der mere fokus på de finansielle virkninger

Meget uenig

5

Uenig

4

Hverken

“enig eller enig

8

Enig

1

Helt enig Ikke rele- (N) vantl

Ved ikke

1 4 29

2. Bliver det oftere udfwt

@konorniske konsekvens- analyser

5 3 12 3 0 5 28

4 9 2 1 8 28

3. Er man min- 4 dre tilbojelig til at acceptere mere simple analyser

(39)

Påstande: Meget

“enig

Uenig Hverken uenig eller enig

Enig Helt enig Ikke relevant/ W Ved ikke

1. Mange politikex accepterer resultaterne fm denne model som deres virkelighedsbillede 2. Resultaterne af TOPKIT har direkte påvirket beslutningspro- cessen

3. An- gjort os mere vendel- atlxzngige af eksper- sen af ter

TOPKIT

har... medfwt anszttelse af flere tekniske eks- perter

4. de forskellige afde- Generelt linger arbejder ta%- har an- tere samme”

vendel-

forudszetningerne for beslutninger 5. Interessegrupper og borgerne forstår forudsaningerne for

4 6 6 2 0 11 29

11 1 10 1 0 6 29

13 8 5 0 0 3 29

19 5 1 0 0 4 29

4 8 1 6 0 4 29

3 7 6 4 0 8 28

3 1 7 1 0 11 29

budgetanalyserne

Tabe142. Holdning ti1 anvendelse af modeller. Absolut fordeling.

Påstande: Meget Uenig Hverken oenig Enig Helt enig Ikke relevant/ (NI

uenig eller enig Ved ikke

1. Modeller bor ikke anvendes i 10 12 5 0 0 2 29

dette kontor

2. Modelanalyser ber ske rutine- 0 1 8 14 2 4 29

masigt

3. Computerbaserede analyser 5 6 12 1 1 4 29

koster for meget

4. Anvendelsen af modeller er 3 4 10 8 0 4 29

generelt en succes

Ledelseswrkt~jer i de danske kommuner 35

(40)

SEKTION 2: ANVENDELSE AF COMPUTERE Tabel43. Holdning ti1 anvendelse af computere. Absolut fordel@.

Påstande: Meget Uemg Hverkeo oenig Enig Helt enig Ikke relevant/ (NI

oenig eller enig Ved ikke

1. Kommunen er for athngig af 1 14 2 5 2 1 31

computere

2. Computer baserede analyser 0 2 8 12 9 0 31

bor wre et vigtigt redskab for beslutningstagning

3. En swrre del af kommunens 1 3 11 10 5 1 31

ressourcer burde anvendes til computere

4. Computere @ger kompleksite- 3 11 13 4 0 0 31

ten, snarere end forenkler forstå- elSen

SEKTION 3: KOMMUNIKATIONSM0NSTRE

Tabe144. Hvilke grupper af ansattelorganisationer er baggrunden for/årsagen ti1 anvendelsen af TOPKIT?

aldrig sjazldent ofte rnnpt lobende ube- N svaret procent

Udenfor ansazttelsessted:

Statslig forvakning Amtskommunal forv.

AF

Interesseorganisationer Politiker

Andre

På arbejdspladsen:

Andre fra kontoret Anden afdhontor Kommunaldirekt@r Andre

62 11 0

70 3 0

73 0 0

68 5 0

27 19 19

46 3 3

24 19 30

16 24 27

27 19 22

27 5 8

27 37

49 37

19 37

24 37

57 37

(41)

Tabel45. Vurdering af modtaget information om TOPKIT. Absolut fordeling.

Hvor tilstr&keIig var den informatlon du modtog om hvert af de nedenstående områder?

Vurdering af informationswrdien:

Helt utilswxkkelig UtilstmAkelig Passende Virkelig I alt Ikke

god 0) besvaret

1. Begrundelse for at anvende modellen generelt

0 4 22 0 26 11

2. Begrundelse for netop at anvende denne model

0 2 23 1 26 11

3. Hvordan en modelanslyse udf@res

3 14 7 0 24 13

4. Detaljeret information om hvordan en computerbaseret model virker

1 16 1 1 2.5 12

5. Hvilken slags information, der er ntivendige for at kunne udfare computerbaseret analyse

1 15 8 1 25 12

6. Hvordan resultateme af analysen skal fottolkes

0 14 9 1 24 13

Tabe146. Vurdering af den totale mzengde information modtaget gennem den periode TOPKIT modellen har vaxet anvendt

Vurdering af information:

ABSOLUT RELATIV

FORDELING FORDELING

(NI @)

Frekvens Kumuleret

1. For lidt information 13 13 35

2. Tilstr&kelig information 16 29 43

3. For omfattende mzzngde information 0 29 0

Ubesvaret 8 37 22

Lxdelsesvzerkt~jer i de danske kommuner 37

(42)

SEKTION 4:

PERSONLIG INVOLVERING

Tabe147. Kgb og anvendelse af TOPKIT. Absolut fordeling.

Involvering: Involvering i...

bb af TOPKlT hvordan TOPKlT anvendes

Nej, overhovedet ikke 5 5

Ja, i mindre omfarig 6 7

Ja, i stor udstrrekning 21 19

1 alt (tr) (32) (31)

Uhesvaret (n) 5 6

Tabel48. Blev du tilbudt trzeningntursus i anvendelse af TOPKIT

Frekvens Procent

Nej 15 40.5 15 40.5

Ja 17 45.9 32 86.5

Ubesvaret 5 13.5 37 100.0

Tabe149. Hvordan vurderer du kvaliteten af den tramingIkursus/iustruktion du bar modtaget for at kunne anvende TOPKIT? (Absolut fordeling)

Uforståelig Irrelevant Nvttelos

Skala 1234567

0 1 0 1 7 7 1

0102581 0112580

Forståelig Relevant Nvttie

Ikke besvaret

20 20 20

(43)

Tabel50. Hvordan vurderer du kvaliteten af den trzning/kursus/instruktion du har modtaget for at kunne anvende TOPKIT? (Relativ fordeling)

Skala Ikke besvaret

Uforståelig 0 3 0 3 19 19 3 Forståelig 54

Irrelevant 0 3 0 5 14 22 3 Relevant 54

Nyttelos 0 3 3 5 14 22 0 Nyttig 54

Tabel51. Hvor interesseret er du generelt i anvendelse af computere?

Kumulativ

Frekvens Procent Frekvens Procent

Noget interesseret 5 3.5 5 13.5

Meget interesseret 27 73.0 32 86.5

Ubesvaret 5 13.5 37 100.0

Tahel 52. Har du deltaget i nogle kurser, konferencer eller seminarer, der har givet en generel baggrund for, hvad computerhaserede modeller kan, og hvordan de anvendes?

Frekvens Procent

Nej 12 32.4 12 32.4

Ja 19 51.4 31 83.8

Ubesvaret 6 16.2 37 100.0

Ledelseswrkt~jer ide danske kommuner 39

(44)

Tabel53. Hvor mange år bar du varet direkte involveret i anvendelse af computere eller computergenereret information?

Frekvens Procent

lår 1 2.1 1 2.1

2år 2 5.4 3 8.1

3år 2 5.4 5 13.5

4Ar 1 2.7 6 16.2

5år 4 10.8 10 27.0

6år 2 5.4 12 32.4

lår 1 2.7 13 35.1

8år 1 2.1 14 37.8

10 år 8 21.6 22 59.5

12 år 1 2.7 23 62.2

15 år 2 5.4 25 67.6

17 år 2 5.4 27 73.0

20 år 3 8.1 30 81.1

25 år 1 2.7 31 83.8

Ubesvaret 6 16.2 31 100.0

Tabel54. Hvor lang tid har du varet direkte involveret i anvendelse af budgetmodeller?

Frekvens Procent

lår 6 16.2 6 16.2

2år 2 5.4 8 21.6

3år 4 10.8 12 32.4

4år 3 8.1 15 40.5

5år 2 5.4 17 45.9

6år 1 2.7 18 48.6

8år 3 8.1 21 56.8

loår 2 5.4 23 62.2

12år 1 2.7 24 64.9

14 år 1 2.7 25 67.6

16 år 1 2.7 26 70.3

17 år 1 2.7 27 73.0

18år 1 2.7 28 75.7

20 år 2 5.4 30 81.1

25 år 1 2.7 31 83.8

Ubesvaret 6 16.2 37 100.0