Arbejdspapirer fra Institut for Okonomi, Politik og Forvaltning
Note om N.F.S. Grundtv&
politisk-okonorniske forestilling Jan Holm Ingemann
ISSN 1396-3503 19921
AJofe om N.F.S. Grundfvigs politisk-ekonomiske foresfilling
]an Holm lngemann
Institut for 0kononzi, Politik og Forvalfning Aalborg Universitet 1997
copyhghf forfatteuen
ISSN 1396-3503 1997:l
fryk: Kopicentualen
Indhold
Forord
1. Introduktion ti1 Grundtvigs levned og betydning for den danske samfundsudvikling 2. Om at forstå et folk gennem historien - Grundtvigs udviklingsopfattelse
3.1 livets skole hos Grundtvig-Kold - den eksemplariske metode 4. Gnmdtvig som politisk-ekonom
1 1980’erne blev der i dansk, samfundsvidenskabelig forskning arbejdet en del med begrebet
‘skandinavisk model’ og ‘dansk model’ b1.a. under henvisning ti1 en for Skandinavien eller Danmark specifik harmonisk samfundsudvikling baseret på en bred konsensus. Ligeledes blev begreberne ‘forhandlingsekonomi og blandingsadministration’ anvendt, bla. på grundlag af inspiration fra den norske magtudredning. 1 det danske arbejde med begrebssmttet blev ikke mindst septemberforliget 1899 fremhazwet som det historiske grundlag, hvorfra man byggede det konsensusbaserede samfund, der udviklede sig i forhandlingsekonomisk og
blandingsadministrativ retning.
Denne sidstntwnte opfattelse fik mig ti1 - på grundlag af min landbrugsokonomiske forskning - at anfore, at udspringet fandtesfgr 1899, og at det var de danske borider og husmsend og deres forhold ti1 statsmagten, fremfor arbejderbevaegelsen, der lagde fundamentet for udviklingen af den danske model for demokratiets forvaltning og ikke mindst for det tztte forhold mellem det @konorniske og politiske praksisfelt.
1 forbindelse med en forehesning på den samfundsvidenskabelige basisuddannelses
filosofikum kom jeg ti1 at krydse det ovennsevnte spor, og det stod nok engang klart for mig, at “uden Grundtvig ingen andelsbevzgelse” og uden nybruddet i anden halvdel af 1800.tallet - det vi1 sige den storstilede omhegning af dansk landbrug fra vegetabilsk ti1 animalsk
produktion, samt ikke mindst husmandsbevzgelsens fodsel - uden det nybrud ingen dansk model i den nu kendte form.
Dernzst stod det klart, at “uden Aser og Jsetter ingen Grundtvig”, og således fandt jeg, at begrebsszttet forhandlingsekonomi og blandingsadministration og i det hele den danske model rettelig må fares tilbage ti1 Asgaard. Så langt er jeg desvaxre slet ikke nået. Faktisk er jeg ikke nået hengere tilbage end ti1 Grundtvigs politisk-@konorniske tanker, og det er dem jeg giver min forste praesentation i dette lille arbejdspapir, der kun må betragtes som en forste, og aldeles ufuldstazndig, skitse, som jeg håber siden at kunne arbejde videre med.
Når jeg vaelger at publicere dette arbejdspapir skyldes det to forhold. For det forste vi1 jeg gerne fremstille dette lille arbejde, så det kan gores ti1 genstand for fagfsellers og andre mteresserede menneskers kritik. For det andet har jeg af den aktuelle debat om velfaxdsstaten falt et oplagt behov for, at vi vender tilbage ti1 at diskutere nogle mere fundamentale,
menneskelige vaxdier og problemstillinger, fremfor blot at diskutere teknik og forargelse. Lad dette hermed vzre et lille bidrag ti1 samtalen om det gode samfund.
Jeg vi1 gerne benytte lejligheden ti1 at takke den vendsysselske historiefortaeller Mads Erik Larsen for et par gode indspark ti1 arbejdet.
Aalborg Universitet i februar 1997
Jan Holm Ingemann
1. Introduktion ti1 Grundtvig
1 nutidens samfundsmzssige hverdagsliv er det ve1 få, der tillagger Grundtvig nogen saxlig betydning. Er man kirkegznger undgår det nzppe ens opmaxksomhed, at Grundtvig er forfatter ti1 mange salmer - faktisk har han skrevet mere end 1/3 af sannlige salmer i den danske samlebog, nemlig 27ll. Og så har de fleste ve1 også h@rt om Grundtvigianere og ved måske, at denne kristne forståelsesretning er i et vist modsaztningsforhold ti1 de missionske.
Så h#rer den almene viden om Grundtvig nok også op med mindre man lige kommer efter, at der vist også var et eller andet med hgjskoler. Når danskere skal tanke på store, betydelige tznkere, som vi også kan vzere stolte over intemationalt, så er det Kirkegaard, der refereres til, og når der skal findes eksempler på nationale stoltheder blandt forfattere, er det H.C.
Andersen.
Grundtvig var samtidig med Kirkegaard og Andersen. Jeg vi1 påstå, at Grundtvig har vzsentlig stm-re betydning for dansk tankning’ og dansk hverdagliv - også i 1997 - end nogen anden enkeltperson og også stotre betydning end Kirkegaard, Andersen - og de andre store personligheder dengang midt i 1800.tallet - tilsammen. Hans betydning for det kristne liv er åbenbar, og hans betydning for samfundslivet (folkelivet, som han selv ville kalde det) har naturligvis relation ti1 hans kristne forståelse. Men som han selv udtrykte det: Menneske f@rst, kristen så!3 1 denne fremstilling vi1 jeg således kun referere ti1 Grundtvigs samfundsmzssige tanker - altså tanker om menneskelivet og folkelivet - lesrevet fra de kristne. For god ordens skyld skal det også understreges, at jeg her fremlasgger en Grundtvig-forståelse, der ikke er tekstnax, men fortolkende på grundlag af de mellemliggende godt 100 års historiske erfaring, hvilket ievrigt må siges at vaxe i god tråd med Grundtvigs egen forståelse.
Grundtvig blev f@dt i 1783 som sen af pratsten i Udby. Grundtvig fik en efter datiden traditionel akademisk uddannelse, og allerede som 20-årig bestod han teologisk embedseksamen. Indtil 18 11 ernaxede han sig som forfatter og huslaxer. 1 18 10 bad Grundtvigs far ham om at tiltrzede som kapellan, hvilket den unge Grundtvig modstrzbende indvilgede i” og indstillede sig ti1 pr@vepraediken. Hans prsadiken udkom skriftligt under titlen
“Hvi er Herrens ord forsvundet af Hans Hus”, hvori han går i rette med tidens intellektualisme (den rationalistiske teologi) som han anser for menneskers egne, personlige fortolkninger og
1
Faktisk skrev han ialt omkring 1500 salmer.
Ikke forstået som intellektuel reflektion, men som den mAde hvorpå danskere i almindelighed tanker om liv og samfund.
3
Jeg skal nedenfor vende tilbage til, hvorledes dette udsagn kan forst&s, men indledningsvis fastholde, at det udtrykker en rz&kef@lge.
4
Man skal buske på, at przsteembedet på davzrende tidspunkt også indebar en stor fysisk anstrengelse for bogstavelig talt at få bred på bordet, idet prtestegården var et landbrug, der blev drevet for pr=stens regning og risiko. Faderen var på dawerende tidspunkt gammel og udslidt, men havde ikke @konornisk grundlag for at tr&ke sig tilbage ti1 otium.
netop ikke som Guds ord. De gejstlige var naturligvis ikke szrligt begejstrede for Grundtvigs udfordringer, og resultatet blev i forste omgan g, at den sjzllandske biskop ikke ville lade den unge Grundtvig tiltrzede som kapellan i Udby, men måtte vente et år, indtil de gejstlige sind var gået af kog.
Også under przestegemingen i Udby fortsatte Grundtvig sine skriverier, der primaxt var historiske. Således arbejdede han med dansk historie, herunder overscettelse af Saxo, og den nordiske mytologi.
Fra 18 13, hvor faderen dode og unge Grundtvig dertor kunne 10ses fra sine forpligtigelser i Udby, forsogte han igen at emaxe sig af sit forfatterskab, men det lykkedes ikke saxlig godt - han havde bla. ikke råd ti1 at gifte sig med sin udkåme. Hans historiske arbejder vakte ikke saxlig genklang og fra 1821 måtte han igen fungere som praest. 1 1825 tidgav den teologiske professor H.N. Clausen en afbandling, der kaldte Grundtvig ti1 modangreb med modskriftet
“Kirkens Gienmzle”. 1 hovedsagen gik konflikten på, at Clausen på et meget abstrakt plan så kirken, som noget evigt og universelt som måtte begribes rationelt, mens Grundtvig derimod så kirken som noget konkret udviklet gennem historien. Clausen gik ikke i dialog, men anlagde injuriesag mod Grundtvig, og Clausen vandt sagen, hvorefter Grundtvig blev underlagt livslang censurs. 1 frustration nedlagde Grundtvig sit embede og forsogte igen at leve af sit forfatterskab.
1 1829-31 foretog han med offentlig stotte tre rejser ti1 England. Konfrontationen med et andet samfund betad meget for hans åndelige tankning, men faktisk også for den mere praktiske. På det åndelige plan herskede i England en udtalt frihed og et realistisk-praktisk livssyn, men det staxkt klassedelte samfund, med et stort, hårdt presset proletariat fik stor betydning for Grundtv& samfundsmaessige ideer.
1 1839 fik Grundtv& embede i den ydmyge hospitalskirke Vartov. Han så frem ti1 et beskedent embede, så han fortsat kunne anvende en stor del af sin tid på skribent-virksomhed. Men efterhånden havde han opnået en vis anerkendelse for sine kirkelige synspunkter, og der samlede sig en stor menighed omkring ham i Vartov. Sammen med Chresten Kold var han endvidere hovedinspirationskilde for oprettelsen af en lang raekke folkehojskoler og friskoler.
1 perioden 1848 ti1 1858 var han tillige et ganske aktivt medlem af folketinget,
Grundtvig dode i 1872. Hans samlede vaxker er endnu ikke udgivet - hvis/når det sker, vi1 de fylde omkring 150 store bind!
5
Censuren blev dog ophwet i 1837, hvor Grundtvig havde udviklet sig ti1 en så central personlighed (en kzempeånd, som bla prinsesse Karoline Amalie kaldte ham), at kongehuset også gerne ville have del i hans indsigt. Grundtvig mente Me, han kunne foredrage i kongehuset, så I.znge han var underlagt censur, hvorefter den blev ophzwet.
8
2. Om at forstå et folk gennem historien
Som en overskrift for Grundtvigs samfundsforståelse kan man passende ssette et af hans mange, tankevzekkende - men ofte lidt vanskeligt forståelige6 udsagn, nemlig “menneske forst, kristen s唑. Udsagnet indeholder en implicit udviklingsopfattelse i tre-dobbelt forstand:
* mennesket har som arf udviklet sig og udvikler sig ti1 stadighed gennem et samspil mellem ånd og st#v - eller sagt i nutidens filosofiske terminologi: gennem samspil mellem subjekt og objekt.
Denne udvikling betegner menneskehedens udvikling.
* mennesker har som grupper eller folk udviklet sig og udvikler sig ti1 stadighed gennem et samspil mellem ånd og stav. Denne udvikling betegnerfolkets udvikling.
* som individer udvikler mennesker sig igennem deres eget liv igen som et samspil mellem ånd og stav, herunder naturligvis i samspil med menneskehedens udvikling og ikke mindst folkets udvikling. 1 denne forbindelse indgår efter betydning: familie, lokalsamfund, regionalsamfund og nation. Denne udvikling betegner det enkelte menneskes udvikling.
Når vi taler om menneskehedens udvikling så opsamles den akkumulerede erfaring - det vi1 sige årtusinders erfaring - i Zczrdom. Her er videnskaben8 naturligvis central. Forståelsen implicerer ikke, at videnskaben udtrykker de vises sten - Grundtvig Iå jo selv i en noget mer evig kamp med de autoriserede reprresentanter for videnskabei? - men at vi gennem en stadig maengde af erfaringer og den lobende samtale herom må antages at nå tzettere på en eller anden form for universel sandhed”.
6
Paradoksalt nok er Grundtvigs vaker ofte meget vanskeligt ttlg=ngehge som f0lge af 1 alle tdfzlde set med nutidens qne ikke urniddelbart forståelige billeder og ikke mindst som felge af en lang r&ke indskudte sretninger. Paradokset kommer af, at Grundtvig lagde megen vagt på, at det levende ord skulle tales (og synges) på et lettilgzngeligt dansk!
7
Udsagnet kan have forskellig betydning, afhzngig af, hvor man lEgger trykket. Jeg vi1 dog fastholde, at den her gengivne udviklingsopfattelse er central for Grundtvigs tzenkning - også om forholdet ti1 kristendommen, men i szerdeleshed i forhold ti1 hans samfundsmasige trenkning.
8
Grundtvig anvender begreberne ‘vidskab’ og ‘videnskab’, hvor f0rstnwnte dzkker over, hvad vi med nutidens begreber vi1 benzvne som filosofi i bred forstand, altså forholden sig ti1 og videreudvikling af overle- verede ideer.
9
Det forttelles, at han var ved at blive drevet ti1 sindssyge bl.& som felge af, at det gik op for ham, at hvis han havde ret i sit kirke-syn, så havde alle Izzrde indtil nu taget fejl.
10
Sandhed eksisterer således som et abstrakt begreb, vi kan tilnarme os, men tkke som noget absolut og endeligt. Grundtvtg opererer også med grundvilkår og lovmasigheder både i forhold ti1 det naturgivne og 1
forhold ti1 det sociale.
9
Når vi taler om folkelivet her og nu, så er den akkumulerede erfaring samlet i dannelse og duelighed. Men dannelse og duelighed har ikke noget saerligt universelt przg, idet de aflnenger af det konkrete folk, og de konkrete materielle og åndelige vilkår, hvorunder det p.t.
lever. Det vi1 sige, at der er en kulturel-historisk baggrund, der er frelles for et folk, og ud fra denne baggrund og den heraf afledte erfarings- og begrebsverden - forholder folket sig ti1 nutiden og dennes problemer. For at kunne forstå sig selv, må folket derfor kende sin historie, ve1 at mzerke folkets historie, der danner den overleverede forståelsesramme. Og netop her så Grundtvig den nordiske mytologi som et kulturhistorisk udgangspunkt for det danske folk og dettes forståelsesramme, hvorimod det gamle testamente blev forstået som det israellitiske folks forståelsesmaessige udgangspunkt.
3.1 livets skole hos Grundtvig-Kold
1 historien er der opfanget en r&ke menneskelige og folkelige erfaringer. De giver en samling af begreber og en referenceramme, der således også har vaerdi i det daglige liv. Historien kan altså opfattes som et grundlag, der kan anvendes som analogier, når man i livet her og nu står over for konkrete problemer, der kraever fortolkning og demaest handling. Men analogierne er ikke facit-lister, men netop analogier, der kan anvendes som udgangspunkt for en vurdering af, hvordan man hensigtsmaessigt kan forstå og handle. Livet leves forhens og kan kun forståes baghens - altså ex post. Der gives ikke ex ante noget entydigt svar på, hvad der er hensigtsmzssigt - det må hele tiden vurderes med samtalen som det primzre redskab.
Når nu mennesket - såvel individuelt, som folk og som menneskehed - må forståes på et historisk grundlag, så er det også klart, at formålet med at Irere ikke blot bliver at skabe kopier. Forreldre skal ikke skabe kopier af sig selv, skolen skal ikke skabe kopier af Irererne O.S.V. - man må respektere den organiske udvikling og dermed give plads. Mennesket er ikke en abekat, som Grundtvig yndede at udtrykke det. Hermed forsegte han at påpege to pointer:
* Mennesker saetter udviklingen i stå, hvis de indskramker sig ti1 at forsege at få de kommende generationer - og hvem de ellers omgåes - ti1 blot at efterabe.
* Mennesker adskiller sig fra dyr ved netop at wre menneskelige.
For at konstituere det mermeskelige anvendte Grundtvig tre begreber, nemlig kraft, sandhed og kmlighed, som han knytter an ti1 det talte ord (det Zevende ord)“. Det er sproget (ordet), der konstituerer menneskene, men ikke som lyde (dem kan man jo f.eks. få papegojer ti1 at gengive), men netop kraften, sandheden og kserligheden i ordene.
Begrebet ‘levende’ forstået som modsaetning ti1 begrebet ‘do8 i bogstavelig såvel som i overf@rt betyd- ning er ganske centralt for forståelsen af Grundtvigs tankegang. Hele hans forståelsesramme gzlder netop det levende Cjfr. ikke mindst ‘det levende ord’ og ‘de levendes land’) i såvel ånd som st@” - altså den
organlske-genetiske udviklingsopfattelse, som jeg ovenfor har s@gt at skitsere.
10
* med kraft menes, at der er et engagement, et udtryk for felelser og en medleven. Man udtrykker sig ikke for udtrykkets, men for meningens skyld
* med sandhed menes, at man udtrykker en segthed, noget reelt som kan genfindes i livet eller hos den der udtrykker sig
* med kaxlighed menes, at det ikke er et udtryk for rovdyret der jager sit bytte, men en hensynsfuldhed, der kommer af, at man som menneske er i stand ti1 at szette sig i mestens sted - d.v.s. at kunne abstrahere sig over i at (med)fole, hvad naesten måtte fele, ved det man selv udtrykkeP
Folk” må lzere at kende sig selv og hinanden. Denne opgave må loses igennem familier og skoler, men ikke mindst igennem det at leve livet - hermed opstod begrebet ‘livets skole’. Det vi1 sige, at det at laxe, for Grundtvig, ikke blot blev et overstået kapitel efter skolegangen, men en fortlobende og uafvendelig protes. Hvis man ikke som menneske vi1 laxe - eller for den sags skyld, hvis man ikke gives mulighed for at laxe - så er det umenneskeligt’“. Netop ved at laxe - og gives mulighed for at laxe - gennem livets skole, får individet såvel som folket vaerdighed. Det vi1 sige, at individet såvel som folket herved får forståelse for sig selv.
Grundtvig-Kolds projekt gik ud på, at give det danske folk wxdighed ved at give det mulighed for at forstå sig selv, og give det en selvtillid i kraft af den kulturelle og historiske ballast. Nok havde vi ikke Kristus, men vi havde Odin og Thor, nok havde vi ikke hoje bjerge, men vi havde en bogeskov O.S.V. Grundtvig introducerede i 1836 eksplicit den eksemplariske metode ca. 130 år for Oskar Negt. Grundtvig skriver b1.a. om, at parlamentarismel
forudsaztter et oplyst folk, og at ‘oplysningen for at vzre asgte skal udspringe af enkeltmandens eget liv eller dog proves derpå’.
Tak på begrebet ‘umenneskelig’. Hvis man behandler et menneske umenneskeligt, så er det netop udtryk for, at dette menneske ikke behandla med kzrlig respekt.
13
Det er her vigt@ at understrege, at jeg fastholder Grundtvigs distinktion mellem ‘menneskeheden’ og
‘folket’.
14
Heri lå for Grundtv& den vzsentligste begrundelse for at oversate centrale, historiske tekster, og at ferestå alle kirkelige handlinger (herunder salmesang) på dansk og ve1 at make et jzvnt dansk, som lzgfolk kunne forstå.
IS
Grundtvig var ikke tilhznger af parlamentarismen. men af et aplyst enewlde med fuld ytringsfrihed.
Han så dog parlamentarismens indtog som historisk uafvendelig, og det lå ham meget på smde, at folket var tllstrzkkelig oplyst td at kunne bare ansvaret ved indf@relse af parlamentarisme.
11
4. Grundtvigs politiske 0konomi
Udgangspunktet for Grundtvigs politisk-@konorniske taxkning er hans, ovenfor gengivne, organiske udviklingsopfattelse. Der findes i laxdommen nogle relativt universelle
grundlagsbetingelser omkring den metmeskelige natur - altså nogle grundvilkår - men ellers må det @konorniske og politiske system indrettes ud fra netop dette folks historiske og aktuelle grundlag. Det er dog ganske centralt, at fastholde, at systemet må vzre menneskeligt, jfr. 3 - d.v.s. ikke mindst begreberne nzstekaxlighed og vaxdighed, må få en central betydning.
Samfundet må netop vzre mermeskeligt forstået som levende ved kraft, sandhed og kaxlighed. Herved er Grundtvig i opposition ti1 de klassiske, engelske ekonomer, der ser den organiserede egennytte som basis for det @konorniske systems funktion.
For at uddybe dette er det hensigtsmzssigt lidt naxmere at undersege Grundtvigs forståelse af begreberne lighed og frihed.
Mennesket er jfr. 3 ikke nogen abekat. Vi er ikke allesammen kloninger af Adam og Eva, men selvstzndige individer med et fzlles grundlag og herfra en rzkke forskelligheder. Det vi1 sige, at begrebet lighed må adskilles fra begrebet ‘ens’. Lighed må for Grundtvig betyde, at vi får lige muligheder for at vzre mennesker. Samfundsmzssigt indebzrer dette, at alle mennesker skal kunne betragtes som lige vmdige mennesker. Da mennesket har såvel materielle som åndelige behov, sikres vzrdigheden kun ved, at alle mennesker gives lige mulighed for at im#dekomme disse behov - det vi1 sige opretholde livet ved at udfere et arbejde (med mund eller håndIG). For Grundtvig er det vigtigt, at alle samfundsmedlemmer sikres noget at kzempe for - det vi1 sige ejendom, hvormed de kan forserge sig selv og deres familie; altså skal ejendomsretten spredes på flest mulige hrender, og han understreger at monopoler og jordspekulation skal undgåes. Det industrielle fabriksarbejde ser han som nedvaxdigende ud
fra en fremmedgerelses-apfattelse, der i store trzek ligner Marx’.
Begrebet frihed bliver hos Grundtvig primaxt afledt af begrebet lighed. Man må nemlig gives frihed ti1 at udnytte sine evner og under anvendelse af disse evner klare sig selv og en frihed ti1 lige konkurrence. Men eftersom friheden skal sikre ligheden, er friheden underlagt en rzkke begrzensninger som hovedsagelig kan samles i begrebet ansvar. For det f0rste stopper friheden der, hvor den benyttes ti1 at begraxse andres frihed - man kan altså ilcke via sin frihed koncentrere så meget @konornisk magt hos sig, at man derved begrznser andres lige
muligheder og vaxdighed. For det andet felger med friheden (og den af ligheden afledte vzrdighed) et ansvar for at klare livet for sig selv og sine, og det vi1 også sige et
menneskeligt” ansvar for at udvise omsorg i kzrlighed. Denne omsorg skal ikke kun henvises
Da menneskene både har materielle såvel som åndelige behov, bliver både den materielle og Andelige produktion produktive hos Grundtvig. Derimod var Grundtvip, hvad angår staten tendentielt anarkist, idet han ikke anså den for produktiv, men som et fradrae i folkets levestandard. Staten skulle således sikre de n@dvendige rammer, herunder sikring af qendomsretten, men ellers minimeres, og samfundsmzssige anliggender i st@rst mulig grad udlzgges ti1 lokalsamfundene.
17
12
(fortszttes...)
ti1 den enkelte, men ti1 lokalsamfundet som helhed, hvor ‘det lokale folk”* må udvise det menneskelige ansvar for hinanden.
Når man erindrer Grundtvigs udviklingsopfattelse ovenfor, er det naturligt, at han også for det
@konorniske felt havde en dynamisk forståelse - i det levende er der kamp, og det gzlder også i det @konorniske liv, hvor der eksisterer en fare for, at de få vi1 soge at udnytte de mange, som det var set i privilegiesamfundet, og som Grundtvig ikke mindst iagttog i det starkt
klassedelte industrisamfund i England. Kamp som sådan anså Grundtvig altså for et livsvilkår, men klassekamp anså han - i modsaatning ti1 Marx - som en destruktiv og for masserne fornedrende kamp. Dermed var Grundtvig på samme tid i opposition ti1 den Smithske, ncesten metafysiske tro på markedets medierende funktion - altså at markedet via den usynlige hånd leder til, at forfolgelsen af egennytten forer ti1 det fzlles bedste. Losningen på modsaetningen mellem egennytte og det faalles bedste lå hos Grundtvig bredt formuleret i karligheden - ve1 at maerke i hans specifikke definition herafjfr. ovenfor? Gennem folkeånden - altså folkets bevidsthed om sig selv og’det kollektive såvel som individuelle ansvar - må der udvikles en faAes,forståelse af det fselles bedste (konsensus). Men samtidigt må der - jfr. bemzrkningerne ovenfor omkring frihedens begrznsninger - politisk fastsmettes grsenser og muligheder, der sikrer spredning af ejendomsretten, sikrer at jorden ikke gores ti1 genstand for spekulation og koncentratior?‘, og sikres at monopoler såvel på finans- som produktionsside*’ ikke opstår, da de vi1 medfore et samfund, hvor de få udnytter de mange.
Kravene om lighed og frihed munder ud i Grundvigs politisk-@konorniske mål, nemlig et samfund, hvor få har for meget og fazrre for lidt.
1 den periode, hvor Grundtvig primaert formulerede sin politisk-@konorniske tazrkning22, d.v.s.
midten af 1800-tallet var Danmark et agrar-kapitalistisk samfund med en todelt klassestruktur:
1 byen et borgerskab, småborgerskab og en lille gruppe arbejdere; på landet godsejere, bonder og landarbejdere. Grundtvigs politisk-@konorniske projekt implicerede, at mellemgrupperne skulle udgore flertallet med det mål at gore arbejdere og landarbejdere ti1 selvstzndige
“(...fortsat)
1 denne forbindelse skal Grundtvigs definition på det metmeskelige erindres: Kraft, sandhed og kzrhg- hed !
18
19
Det skal understreges, at dette er en noget fri sprogbrug i.f.t. Grundtvig.
HOS Grundtwg var det guddommelige ikke noget exogent, men netop ti1 stede i det mermeskelige jfr.
note 17.
20
Det er ikke ganske klart, hvorvidt Grundtvig ville wre åben over for Henry Georges tanker. Men i alle tilfzlde var Grundtvig så eksplicit. at han hzvdede et brugsretsprincip frem for et ejendomsretsprincip, når det gtelder jorden -jorden er folkets.
21 22
Det skal erindres, at Grundtvig også her tanker på “mundens” produktion
Det må understreges, at denne tznkning var en del af hans samlede tankning om menneske først - kristen så. Kon i begrznset omfang skrev han egentlig @konornisk-politiske mdlzzg, hvoraf det vigtigste betragtes som en artikel-serie 1 tidsskriftet “Danskeren” i foråret 1848.
13
håndvaxkere, henholdsvis selvstrendige husmznd, men ve1 at mzrke med tilstrzkkelige produktionsmidler ti1 at kunne klare sig selv og sineJ’. Dette idealsamfund, hvor
ejendomsretten spredes og herved giver de brede masser vaxdighed ved at kunne klare sig selv og sine, og hvor der hersker en bred, folkelig konsensus om evolution, det ligner ti1 forveksling udviklingen fra 1880 og frem. Med udstykning af husmandsbrug, fremvzeksten af andelsvirksomhederne - og ikke mindst traditionen for forhandlingsbaserede
konsensuslosninger på politiske problemer - blev Grundtvigs politiske-@konorniske tanker det vazsentligste grundlag for udviklingen af den danske model.
5. Efterskrift om Grundtvigs politiske ekonomi under nutidens vilkår
Der er naturligvis flere interessante momenter i Grundtvigs politisk @konorniske tankegang, der kan have interesse i.f.t. nutidens debat. Men der er ét forhold, jeg vi1 fremh=ve som det vzsentligste i.f.t. nutidens problemstillinger, nemlig Grundtvigs syntetisering af åndl” og materie. Det vi1 sige, at hans tankesystem både er idealistisk og materialistisk i filosofisk forstand. Iagttager man samfundsudviklingen i Danmark fra tiden omkring 1880 og ti1 tiden omkring 2. verdenskrig, så er det slående, at denne udvikling - der i al vazsentlighed er knyttet ti1 ridviklingen af det danske landbrug - i hoj grad var båret af en socialekonomisk forestilling, der - og det er naturligvis ingen tilfreldighed - er i noje overensstemmelse med Grundtvigs. 1 denne forstilling var syntesen mellem ånd og materie ganske afgorende. Men fra 195O’eme - i takt med Danmarks udvikling frem mod et industri-samfund - forsvandt denne forestilling også fra bonderne og blev erstattet med en materialistisk tankegang og en dans omkring guldkalven. Konsekvenserne heraf kan f.eks. aflaeses af Brundtland-rapporten f.s.v. de miljomzssige/materielle problemer. F.s.v. de menneskelige konsekvenser kunne man f.eks.
inddrage den danske velfaxdsstats marginalisering af diverse samfundsgrupper, hvor arbejdslose får ref ti1 materielt underhold på hojt niveau, men fratages den vazdighed, der fordrer, at man får lige mulighed for at klare sig selv og bidrage ti1 facllesskabet.
Som antitese ti1 den materielle tankegangs overtag, har man i de seneste år kunnet iagttage en saxegen åndeliggorelse i New Age bevzgelserne, hvor alle livets forhold - i en noget egocentreret version - reduceres ti1 tanker. Man kan da overveje, om ikke en ny syntese er påkrazvet, og overveje hvornår en ny sådan må manifestere sig.
F.s.v. husmznd skal man vzere opmcerksom ~5, at begrebet i 18OWallet dzekkede over landarbejdere evt. med et begrEnset havebrug. Men deres produktion kunne ikke klare deres underhold, og de var således nodsaget ti1 at tage forefaldende szssonarbejde på godser og bflndergårde for at opretholde livet. Den moderne betydnmg af begrebet ‘husmand’ - altså et mindre familielandbrug med tilstrzkkelige produktionsmidler ti1 at br@df@de familien fik f@rst sit indhold i starten af 1900~tallet.
21
Det er i wrigt interessant at notere sig, at pi hebreisk er ordet for ‘ånd’ og ‘ande’ det samme. Heraf forståes det sandsynligvis, at Grundtvigs tankegang omkring andens betydning kan udtrykkes s&ledes: 1. Anden g@r /evertde; 2. Ånden åbenbarer sig i ordet: 3. Ånden udvikler sig kun ifrihed.
14
Anvendt litteratur:
K. E. Bugge: Grundtvig. Viborg 1980.
Bent Christensen: Var Grundtvigs nyerkendelse i 1832 en tragisk hzndelse? 1 Grundtvig Studier 1989-1990. Viborg 1990.
Af originaltekster fra Grundtvigs egen hand er anvendt:
Indledning ti1 Nordens Mytbologi, 1832 Det danske firkl@ver, 1836
Folkelighed og Christendom, 1847
Den danske, den tyske og den franske sag, artikelserie i Danskeren 1848 Det medf@dte og det genf@dte menneskeliv, 1867
@ren Holm: Filosofien i det nittende århundrede. Kebehavn 1967.
Jan Holm Ingemann: Den baxbare trzdem@lle, AAU 1991
Jan Holm Ingemann: K@ge-resolutionen. Artikel i B.B. Thomsen (red.): De forvandlede landet. Udkommer på forlaget Hovedland 1997.
Jan Holm Ingemann: Ti1 reetablering af en historie-materialistisk udviklingsmodel. Roskilde 1986.
H. Rosendal: Grundtvig - et livsbillede. Kebenhavn 1913.
Kaj Thaning: N.F.S. Grundtvig. Odense 1972.
B.B. Thomsen og J.H. Ingemann: Det gr@nne landbrug. Vor Fzlles Fremtid 1992.
Vagn Våhlin: Grundtvigs ekonomiske tankning. 1 Grundtvig Studier 1989-1990. Viborg 1990.
15
