Kontraktaftale mellem VIA UC og Videncenter for Omsorg, Liv og Aldring

(1)

Kontraktaftale mellem

Udviklingsdivisionen, VIA University College

&

Videncenter for omsorg, liv og aldring, VIOLA

15. december 2008

(2)

INDHOLD

1. Centerets formål, faglige mål, aktiviteter mv.

2. Centrets arbejdsplan og struktur

3. Centerets medarbejdere, deres opgaver og funktionsbeskrivelser for medarbejderne: Centerleder (3.1), programansvarlig (3.2).

4. Samarbejdspartnere internt og eksternt 5. Budget

6. Kommissorium for medlemmer af referencegruppe 7. Kommissorium for medlemmer af styregruppe 8. Kvalitetssikring og succeskriterier

(3)

1. CENTRETS FORMÅL, FAGLIGE MÅL OG AKTIVITETER 1.1 Formål og strategi

Centerets formål er at indsamle, skabe og formidle ny viden om ældrepleje og omsorg, ældres livskvalitet, sundhed og velfærd samt sociokulturelle, filosofiske og pædagogiske tematikker relateret til aldring. Ældresektorens organisering og udvikling undersøges og der sættes fokus på ældres ønsker og behov,

befolkningens anbefalinger samt politiske prioriteringer vedr. fremtidens ældreservice .

Centeret indsamler, systematiserer og formidler viden baseret på

evidensbaserede og innovative forsknings- og udviklingsarbejder. Valget mellem eksempelvis kvalitative eller kvantitative undersøgelse metoder - eller en

kombination – afgøres kontekst afhænigt ud fra hvilken metode der bedst egner sig i den givende situation. Der tages afsæt i den bedst mulige viden om, hvilke indsatser der virker, henholdsvis ikke virker i praksis¹

I udviklingsarbejdet inddrages studerende og undervisere fra VIAs uddannelser og der indgås partnerskaber i tæt samarbejde med kommunale institutioner,

regioner, uddannelser og eksterne aktører, som kan bidrage med viden på feltet.

Videncenterets mål er, at blive et fagligt anerkendt videns- og formidlingscenter til brug for studerende, undervisere, institutioner og professioner i praksisfeltet.

Formålet med videnssamarbejdet i VIOLA skal være veldefineret og klart for omverdenen. Virkefeltet skal både udvides og afgrænses, således at

mulighederne for at opnå faglig kvalitet og brugbare resultater er til stede.

Tilgangen til produktion og formidling af viden er forskellig og afhænger af

forskningens formål, emne og tilknytning. Der skal produceres og formidles viden på flere måder og skabelse af ny og vigtig viden på ældreområdet, inddrager aktører på forskellige niveauer.

1.2 Programmerne – deres teoretiske og metodiske fundament Videncenteret organiserer vidensarbejdet i tre programmer.

To programmer er orienteret mod kontekstbundne problemstillinger relateret til praksis. De to programmer har en særlig interesse i udviklingen af evidensbaseret praksisviden, for at imødegå videnskab af den viden som allerede eksisterer blandt de professionelle og sikre at viden om ’best practice’ distribueres og underkastes offentlig kritik og diskussion.²

Det tredje program har to formål, dels at anlægge et mere perspektiverende syn på ældres forhold i samfundet – dvs et samfundsperspektiv på aldring og belyse samfundsrelevante temaer i tilknytning hertil, og samtidig foretage en analyse af spørgsmål afdækket i tilknytning til de to første programmer.

1 Ysef Bhatti m.fl. Evidensbevægelsens udvikling, organisering og arbejdsform. En kortlægningsrapportakf 2006. (s.

11-19

2 Leif Moos m.fl. Evidens i uddannelse.DPUs Forlag 2005. (s. 5-34)

(4)

Der har været nogle overvejelser forbundet med programmernes opdeling. De to programmer bygger på tidligere selvstændige centre knyttet til fagspecfikke uddannelser på henholdsvis det sundhedsfaglige og det social-og

pædagogfaglige område og tilgodeser derfor naturligt forskellige

uddannelsesmæssige og (mono)faglige interesser. I Videncenter for omsorg, liv og aldring definerer de to programmer sig fortsat i forhold til den vertikale

uddannelsestænkning i VIA. Det kan diskuteres, om det er hensigtsmæssigt, men en underviser, som ønsker at udvikle sin faglige viden om ældreproblematikker, kan således søge ind i et program, som initierer dette på et dybdegående

fagfagligt niveau. Samtidig forventes det, at viden fra de fagligt orienterede programmer har lettere ved at distribueres til og integreres i uddannelserne.

Det har været vigtigt også at sikre et samfundskritisk perspektiv på udviklingen af ældresektoren og muligheden for, i samarbejde med tilknyttede

forskningsmiljøer, at igangsætte tværgående forskning på feltet. Dette perspektiv er omfattet af det tredje program.

Grundet programmernes faglige orienteringer, vil forskellige paradigmer blive dominerende i udviklings- og forskningsindsatsen. De sundhedsvidenskabelige, humanvidenskabelige, social- og samfundsvidenskabelige genstandsområder samt pædagogikken og uddannelsesforskningen vil som udgangspunkt få samme opmærksomhed i de tilfælde, det bidrager til forskning og udvikling af viden om ældre og aldringsproblematikker.

Videncenterets genstandsfelt er:

Niveauer: Individ, gruppe, samfund

Genstandsfeldt: Ældre borgere i offentlig plejesektor, private og frivilligeområdet, psykiatrien og sygehusene.

Fagområder: Socialpædagogik, omsorg og etik, sundhedsfremme, sundhedspædagogik og sociologi.

Programmer i VIOLA

1.2.1 Ældrepleje i sundhedsperspektiv

Programmets genstandsfelt er studier og udvikling af plejen af ældre borgere og de udfordringer, det stiller de kommunale myndigheder overfor. Emner som ældres sundhed, rehabilitering af ældre og ældres livskvalitet behandles også i dette program. Det skal fremhæves i denne sammenhæng, at ældreplejen både ses som den fysiske pleje og den sociale dimension forbundet hermed, da disse elementer i den danske omsorgsmodel ikke bør holdes adskilt i leveringen af omsorgsydelser til ældre.

Arbejdet indenfor dette program vil således komme til at have fokus på hvorledes SOSU-hjælper/assistent samt ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, pædagoger agerer i forhold til de pågældende kommuners rolle som primær leverandør af pleje og omsorg for ældre. Der sættes et professionsperspektiv på analysen og udviklingen af kommunale aktivitets- og plejetilbud. Resultaterne skal lige ledes være let overførbare til praksis.

Udvælgelse af emner og temaer

(5)

Emner som behandles i programmet ældrepleje skal have en tydelig og

genkendelig relevans for praksis feltet. Emnerne kan således være problemer som allerede tynger sektoren pga. manglende viden om handlemuligheder i en given situation. Det kan også være emner, som er mere fremtids orienteret og sigter mod at styre organisering af hverdagen i en ny retning eller indrager nye metoder for at opnå en ældresektor, som er mere effektiv og kvalitets orienteret.

Den bærende aktivitet i programmet er analyse og formidling af viden indenfor emner og temaer (flere emner i relation til hinanden danner et tema) skabt enten i samarbejde med de faglige søjler i kommunerne, eksterne videns miljøer og kommuner i Regionen Midtjylland.

Arbejdsformen er teoretisk, analytisk med fokus på strukturering og formidling af eksisterende viden og resultater fremkommet ved projekter inden for

emner/temaer. Programmets resultater skal i formidlingsøjemed kunne bruges af både KVU’ernes og MVU’ernes faggrupper. Ud over formidling af viden i form af rapporter og materialer, oprettes en portal som letter adgangen til information for folk, der søger ny viden på området. Endvidere formidles resultater gennem workshops/temadage.

Igangværende projekter 2008-09

Centeret har igangsat en række projekter. Disse skitseres kort i det følgende.

• Reminiscens Forskningsprojektet – samarbejde med CAST v. Syddansk Universitet og Dansk Center for Reminiscens. Projektet er afsluttet og mangler endelig formidling af resultater til Servicestyrelsen samt artikelskrivning og resultatformidling.

• Reminiscens som en integreret del af plejen –

Kompetenceudviklingsprojekt med dataindsamling, der skal sammenkædes med resultater fra Reminiscens Forskningsprojektet. Søkilde Plejehjem i Skanderborg Kommune deltager i projektet.

• Hjemmetræning projekt - Hjemmetræning til borgere i eget hjem med

henblik på at øge og fastholde selvhjulpenhed. Projektet har fokus på tidlig ergo–

og fysioterapeutisk indsats samt overleveringsprocessen til social– og sundhedspersonale.

• Dokumentation i ældreplejen – Projektet har til formål at styrke kvalitet og dokumentation af den sundhedsfremmende pleje til ældre borgere og medvirker til at skabe sammenhæng mellem kvalitetsudvikling og dokumentation af

indsatsen til de ældre borgere.

• Rummelig ældrepleje med fokus på etniske ældre - Projektets formål er at forbedre tilværelsen og sundheden for ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk, ved at styrke udviklingen af en rummelig kommunal ældrepleje, der formår at inkludere såvel borgere, medarbejdere og elever med anden etnisk baggrund. Projektet er etableret i samarbejde med SOSU skolen i Herning og Herning Kommune.

(6)

• Rehabilitering og etniske ældre – Projektet undersøger, hvordan ældre borgere med en anden etnisk baggrund end dansk oplever at få et selvstændigt og meningsfuldt liv i en rehabiliteringsproces.

1.2.2.Aldringsrelateret pædagogik og etik (omdøbes til: Aldring i socialt og pædagogisk perspektiv)

Programmet er bygget op om det tidligere videncenter CARPE – Center for

aldringsrelateret pædagogik og etik, som har eksisteret siden 1995. Programmet bygger videre på CARPES vidensbank, netværk og resultater. Således har

programmet til formål at fremme et pædagogisk perspektiv på ældreomsorg samt på sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige tilbud til ældre mennesker.

Programmet udvikler viden til ældreområdet og samarbejder i nationale og

internationale netværk med en række fag - og interessegrupper og organisationer inden for EU.

Projekter i 2008 - 2009

De projekter der er igangsat (CARPE-projekterne) forløber ind i 2009 og vil fortsat have høj prioritet. Disse projekter udgør programmets indhold i 2008 og til

efteråret 2009. Erfaringerne og den eksplicitte viden fra projekterne vil få stor betydning, når en ny projektportefølje bygges op i de kommende år.

Aktuelle projekter er:

- EQUIP – European Qualifications in Home Care Services for Elder People. Et EU- forsknings- og udviklingsprojekt støttet af midler fra Leonardo da Vinci-programmet. Projektet vedrører beskrivelse, dokumentation,

sammenligning og vurdering af kompetencer hos omsorgspersoner i seks landes ældreomsorg. Projektet løber til juni 2009.

- VELUX-projektet. Forståelse i ældreomsorg. VELUX fonden. Projektet afsluttes med en rapport i december 2008.

- SPIDO – Socialpædagogisk Praksis i Demensomsorg. Udvikling og afholdelse af kompetencegivende kurser til kommunalt ansatte.

Servicestyrelsen. Projektet løber til juni 2009.

- Planlægning og afholdelse af den 5. nordiske konference i ældrepædagogik i Danmark i 2009.

Programmet i 2008 – 2013

Aldring i socialt- og pædagogisk perspektiv

Programmet har til formål at udvikle, fremme og analysere virkningen af et socialt og pædagogisk perspektiv på ældreomsorg. Programmet udvikler viden om best practice til institutioner og personer, som er i kontakt med den ældre del af befolkningen.

Analysen og diskussionen afgrænses til pædagogiske og sociale tematikker i tilknytning til ældreomsorg, som den udmønter sig i praksis. Potentielle aktører er: socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, diakoner, socialrådgivere,

(7)

lærere og pædagoger, præster, frivillige, jurister og psykologer samt professionelle indenfor psykiatriområdet.

Samarbejdsrelationer i netværk og partnerskaber med en række fag- og interessegrupper og organisationer vil fortsat blive prioriteret i tilknytning til eksternt finansierede udviklingsprogrammer og projekter, såfremt mulighederne opstår. Det er ikke blevet lettere, at få adgang til internationale projekter, som ofte søges af stærke partnere i konsortiedannelser og som er både

vidensmæssigt og økonomisk ressourcekrævende. Men prioritering af eksterne projekter er medvirkende til, at videncenteret bliver kendt i omverdenen og inviteret ind i nye projekter og derigennem gives adgang til ny viden, fra andre kanaler end de allerede kendte.

En særlig satsning er demensområdet. I samarbejde mellem kommuner, EVU division og videncentre opsamles erfaringer fra den socialpædagogiske indsats i demensomsorgen med henblik på videreudvikling af værktøjer og

kompetenceforløb til medarbejdere i kommunerne.

Programmet afgrænser sit virkefelt gennem nøje udvælgelse af projekter, som kan bidrage med ny viden om best practice i ældreomsorg og pleje. Der opbygges en projektportefølje på 2 - 3 nye projekter årligt, som kan gennemføres ved hjælp af VIAs uddannelsesekspertice, viden og kompetencer samt rekruttering af

eksterne kræfter. Der vil blive etableret et praksisforankret forskningssamarbejde på feltet og i første omgang vil forskningen være baseret på sociologiske og narrative studier i socialpædagogiske kontekster.

1.2.3.Ældres livsomstændigheder

Programmet fokuserer på aktuelle aldrings- og samfundsrelaterede spørgsmål, som viser sig i tilknytning til ældres hverdagsliv og til ældre medborgere i

velfærdsstaten. Det bliver programmets opgave, at studere og formidle viden om, hvordan ældreområdet udvikler sig som sektor lokalt og globalt og hvordan samfundet organiserer pleje- og omsorgsopgaver til fremtidens ældre.

Programmet samler temaer og spørgsmål op fra de øvrige to programmer og sætter et samfundsanalytisk perspektiv på disse temaer. Aktuelle temaer vedrører kultur og etnicitet, social ulighed i pleje og omsorg, magtanvendelse, medborgerskab, ’det tredje netværk’ og holdninger i samfundet til ældres sundhed og livskvalitet.

Programmets indsatsområder og aktiviteter koordineres på denne måde med de to øvrige programmer og bidrager til en overordnet perspektivering af

videncenterets samlede indsats. Hvor de to øvrige programmer forsøger at skaffe viden som enten direkte eller indirekte har relation til uddannelse og

professionsudøvelse, skal det tredje program forsøge at tage emner op med bredere samfundsrelevans og formidle viden om ældres livsomstændigheder, som har universel betydning.

1.3 Projekter – deres teoretiske og metodiske fundament (afsnittet er under redigering)

(8)

Følgene er kopieret inde fra slutdokumentet for evidens tænketanken i CVU Midtvest om evidensbasseret praktis – ” Hvad er, hvordan udvikles og hvordan anvendes evidensbaseret praksis? ³

Disse tanker danner grundlaget for den tankegang og arbejdsmodel som programmerne i VIOLA følger.

Tænketankens definition på ”evidens ”er:

- ” Den for tiden bedst dokumenterede viden”.

Evidensbaseret praksis defineres som:

- En omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelle viden.

- At basere et fagområde på evidens handler om at skabe forskningsbaseret dokumentation for hvilke metoder, der virker og ikke virker indenfor

fagområdet

Evidens er også en måde til systematisk:

- At vurdere kvaliteten af forskning og undersøgelser af effekter.

- At sammenfatte den mest sikre viden og skære den mindre sikre viden fra.

Evidensbaseret praksis skal hjælpe på vej til at finde ud af, om en indsats nytter noget. Det kan ofte være svært som ansat eller bruger i systemet at gennemskue om de metoder, der anvendes, er de bedste. Ideen med evidensbaseret praksis er, at man gennem bestemte forskningsdesigns bliver i stand til at dokumentere en bestemt praksis som bedre (end andre) afhængigt af konteksten i øvrigt.

Projekter, der skal give viden om evidensbaseret praksis, kan ikke omfatte praksis i sin totale kompleksitet. Man må udvælge dele af praksis – nye metoder, nye redskaber eller lignende – som så udforskes nærmere.

Der er en stor variation i de metoder og designs, der bruges i forskningen. Valget af metode kan være afgørende for, hvorvidt man kan generalisere

undersøgelsens resultater. Vi ser en variation af metoder illustreret ved nedenstående figur:

Kvantitative metoder Kvalitative

metoder

Kontrol gruppe Kontekstafhængigt

Global evidens Lokal evidens

3UFA/CVU Midtvest/2007

Viden om

evidensbaseret praksis

(9)

Projekter, der definerer en række målbare parametre, der gøres til genstand for kvantitative undersøgelser i forbindelse med implementering af en ny metode eller praksis, kan på en præcis måde dokumentere effekter af indførelsen af den nye praksis. Her kan det med en tilsnigelse opereres med en global evidens.

Projekter, der arbejder mere kvalitativt orienteret med adskillige faktorer i

forbindelse med udviklingsaktiviteter i forskellige sammenhænge kan afdække en række forhold, men der vil ofte opstå problemer omkring generaliseringen af den nye viden. Vi taler derfor om lokal evidens.

En række projekter, vil befinde sig et sted mellem disse poler.

På vej mod en model til vurdering af projekter

Tænketanken har i sit arbejde vurderet tre lokale udviklingsprojekter og afprøvet en model til vurdering af disse projekters værdi som viden om evidensbaseret praksis. D.v.s. gyldighed og anvendelighed i professionel praksis.

Denne analysemodel indeholdt følgende kvalitetskrav til projekterne:

- Projektet skal indeholde en kontekstbeskrivelse i flere niveauer (politisk, administrativt, faglige strømninger, etisk, visionært).

- Projektet skal skabe viden orienteret mod professionel praksis (og dermed ikke være rene teoretiske eller filosofiske projekter)

- Projektet skal indeholde et ”før – nu – aspekt”. Projektet skal undersøge forandringer.

- Projektet skal have en operationaliserbar problemformulering og et klart genstandsfelt.

- Metoden skal være stringent . Dermed har projektet valide konklusioner.

- Projektet skal give ny viden, som kan formidles til andre.

- Projektet skal være brugbart. Det skal kunne anvendes af andre. ⁴

1.4 Centrets bidrag til VIAs overordnede strategi og udviklingsplan/- kontrakt

Videncenter for omsorg, liv og aldring (VIOLA) baserer sine aktiviteter på VIAs formulerede værdisæt om Åbenhed, Originalitet og Mangfoldighed.⁵ Også Undervisningsministeriets hovedmålsætninger om høj faglig kvalitet og

udviklingsorienterede institutioner er pejlemærker for videncenterets arbejde. ⁶ VIOLA er en af en lang række aktiviteter, som i en koordineret satsning har til formål at varetage professionshøjskolens videncenterfunktion. VIOLA bidrager herigennem til udmøntningen af VIAs kernestrategiske pejlemærker. Der henvises til VIAs Institutionsgrundlag ⁷, og til de overordnede målsætninger i

Udviklingsdivisionens strategioplæg ⁸.

4På VIOLAs intranetkonference findes 10 gode råd om projektarbejde og evidensskabende projekter

5 VIALOG

6 UVMs brev til Professionshøjskolerne den 26. marts om Udviklingskontrakter i 2008/2009

7 Institutionsgrundlag, Professionshøjskolen VIA University College. Udkast august 2008

8 Strategi for udviklingsdivisionen i VIA UC 2008 – 2009. Viden der gør en forskel

(10)

Målopfyldelse sker gennem høj grad af åbenhed, dialog og engagement i samarbejdet med Udviklingsdivisionens/videncenterets interne og eksterne interessenter. Gennem aktiv deltagelse i videndeling og kommunikation på flere niveauer forsøger VIOLA kontinuerligt at opnå og levere de bedst mulige

resultater for videncentre, uddannelser og professioner.

De udviklingsmidler Videncenteret tildeles anvendes til

- at undersøge og belyse problemstillinger i professionel praksis - at udvikle og dokumentere professionel kundskab

- at inddrage aktører og interessenter fra erhverv og praksis i udviklingsaktiviteter

- at inddrage undervisere og studerende i udviklingsprojekter sammen med aktører fra praksis

1.5 Kvalitetsmål

Videncenteret bidrager til udvikling af kvalitet på tre områder. Praksisnærhed, videnledelse og udviklings- og forskningsbasering.

-

Praksisnærhed. Gennem videncenteret får studerende og undervisere mulighed for at studere og analysere forhold i praksis, og mulighederne for at videndeling finder sted mellem praksis og uddannelse vil være betydelige. Undervisere og studerende finder herigennem inspiration til at udvikle undervisningsmateriale og indhold gennem indtryk og

udvikling af praksisevident viden. Professionelle i praksisfeltet møder undervisere og studerende ved konferencer og workshops, som

videncenteret arrangerer, og gennem udviklings- og forskningsarbejdet.

Denne kollegiale sparring er værdifuld for udviklingen af faglig kvalitet i professionernes praksis. Studerende og undervisere vil blive inddraget i praksisnært udviklings- og forskningsarbejd. Udviklingsprojekter som baserer sig på teamsamarbejde og inddrager tværfaglige,

tværsektorielle, private og offentlige aktører har stor betydning for videncenterets undersøgelse og forståelse af praksisnære

problemstillinger

-

Videnledelse. Dækker over systematisk opsamling og deling af viden.

Videncenteret opsamler eksisterende (men ikke altid kendt viden) fra praksis og tilfører ny viden om ældre og aldringsproblematikker baseret på nyeste udvikling og forskning. Videncenteret trækker på viden lokalt og globalt og distribuerer denne viden gennem offentligheden til debat (artikler, web site, publikationer, rapporter, konferencer mv.). Det er vigtigt at ny viden når ud til borgere, embedsmænd og politikere, da det får indflydelse på økonomiske og politiske prioriteringer for fremtidens ældresektor

-

Understøtte udviklingsbaseringen og nyeste viden i uddannelserne. At den koordinerende viden i organisationer medvirker til generel kvalitetsudvikling og derfor har betydning for organisatorisk læring i og kvalitetsudvikling af uddannelser og institutioner ⁹ Det skal samtidig være muligt for en underviser at opdyrke ’sit eget’ projekt, motiveret af den pågældendes interesse for tematikker, som vedrører undervisningen - dog under forudsætning af, at projektets resultater samlet set bidrager

9 Vidensdeling – perspektiver, problemer og praksis. Peter Holdt Christensen

(11)

til opfyldelsen af videncenterets formål. Gennem udviklingsdivisionen er der vide muligheder for at trække på og samarbejde med forskningsmiljøer i tilknytning til udvikling og forskning. Men videncenteret har i forvejen gennem eksisterende projekter en række kontakter til forskere på danske og europæiske universiteter.

Videncenterets referencegruppe har medlemmer fra SDU og AU.

2. STRUKTUR OG ARBEJDSPLAN

2.1 Nedenstående oversigt over arbejdsgange i relation til udviklingsprojekter samt VIOLAs formidlingsplan for 2009. Planen skal understøtte og udmønte Udviklingsdivisionens strategi for høj faglig kvalitet i tilknytning til videncenterets aktiviteter.

VIOLA gør allerede brug af VIAs nye intranetløsning. Kommunikationen med projektmedarbejdere foregår gennem SharePoint indbyggede løsninger og projektmedarbejdere opfordres til at bruge mulighederne for at sætte alarmer og integrere SharePoint i Outlook.

Alle dokumenter som har relevans for de enkelte udviklingsprojekter skal lægges i mapper på SharePoint – kladder og andre skitser behøver ikke at blive lagt op.

VIOLA-lukket er et afgrænset område hvor kun inviterede gæster og projektmedarbejdere har adgang. VIOLA lægger op til at projektmedarbejdere gør brug af Refworks værktøjet i forbindelse med søgning og organisering af litteratur. Værktøjet er valgt af bibliotekerne i VIA og bliver standard værktøj fremover - også for de studerende.

Tanken med de faglige satsninger er ligeledes at følge kommende tankegange for VIA web, hvor det faglige indhold styrer organisering og præsentation af informationerne. Eksempelvis: hvis man ved VIOLA har arbejdet med etniske grupper, skal man ikke vide, vi valgte at organisere det under VIOLA/Ældrepleje i sundhedsperspektiv/2 projekter. Man skal præsenteres for VIOLA satsningsområder – i det tilfælde noget med etniske ældre - og derunder kan man finde de relevante udviklingsprojekter og deres tilhørende dokumenter.

Organiseringen af udviklingsprojekter efter deres faglige satsninger muliggør også, at der kan tilføjes en vis tillægsinformation til emnet, hvilket kan lette tilgang for studerende, nye projektmedarbejdere eller undervisere, der ønsker at arbejde videre med området. Denne organisering kalder man i SharePoint terminologi for Websteder - andre steder kaldes det konferencer, men det er i praksis det sammen.

Denne del mangler stadig noget arbejde, da det forudsætter, at andre afdelinger fastlægger rammerne for integrationen af VIOLAs arbejde i organisationen. Men tankerne omkring tillægsinformationer er som følger:

- Kort præsentationstekst af emnet og dets projekter

- Reference til større eksterne projekter som er beslægtet til emnet (link) - Organisationer og grupper som har arbejdet med emnet (link)

- Litteratur lister (i Word format) fra de Refworks databaser, som har været brugt under arbejdet med de enkelte udviklingsprojekter

- Brugernavn og koder til Refworks databasen for de enkelte udviklingsprojekter

(12)

- Bachelor butikken – ideer til projekter som egner sig til studerendes afsluttende opgave

(13)

Formidlingsplan for VIOLA 2009

1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. kvartal

Internt/VIA Eksternt Internt/VIA Eksternt Internt/VI A

Eksternt Internt/VIA Eksternt Ældrepleje i

sundhedsperspekt iv

Reminiscens på ergo udd.(8/1)

Træning til selvhjælp (22/4)

Rummelig ældrepleje (22/4)

Dokumentation i ældreplejen (22/4)

Reminiscens (22/4)

Workshop:

Palliation

Reminiscens på ergo udd.

Reminiscens på VIOLA/sundhedsfremme konference

Aldring i pædagogisk og socialt perspektiv

 SPIDO resultater (22/4)

SPiDO på Demens Dagene (12/5)

SPiDO konference (8-9/6)

EQUIP på Gerontologisk Selskab (24-25/4)

EQUIP konference – DK (sep)

Workshop om aktiviteter i programmet

EQUIP International konference (7/10)

Ældres

livsomstændighed er

 Program

præsentation (22/4)

Metode seminar for bach.soc stud.

 A life in dignity på VIOLA/sundhedsfremme konference

VIOLA generelt ^VIOLA seminar

(22/4)

Arrangement for kommunale medarbejdere (maj)

VIOLA/sundheds-fremme konference

Tre fyraftens møder – et for hvert program – rundt omkring i VIA

Publikationer Artikel til årsskrift Traditioner og nytænkning i omsorgsforståelser

Træning til selvhjælp

SPIDO afsluttende rapport

Folder om VIOLA

Reminiscens folder og bog

Dokumentation i ældreplejen

Rummelig ældrepleje

Rehabilitering og etniske ældre

EQUIP e-tool

EQUIP i Gerontologi

Ældres livsomstæn- digheder artikel

Presse ^ Reminiscens i Region

Midtjylland

Træning til selvhjælp i Herning Kommune

SPiDO

EQUIP konference -DK

(EQUIP rapport)

Videncenter aktiviteter

 Program medarbejder

 Program medarbejder/

 Referencegruppemøde i VIOLA

 Program medarbejder

 Program medarbejder/

Referencegruppem øde i VIOLA

(14)

2.2. VIOLA vil ind ad til fungere i en flad struktur, en netværks- og projektstruktur med videnledelse og dynamiske, lærende processer i udviklingsarbejdet.

Vi vil opleve et betydeligt flow af medarbejdere som er mere eller mindre knyttet til VIOLA og som i de fleste tilfælde har deres hovedansættelse andetsteds i VIA.

Udfordringen er at tiltrække og fastholde motiverede projektmedarbejdere og skabe mening og identitet i et udviklende arbejdsfællesskab. Dette er

forudsætningen for faglig kvalitet og sammenhæng i videncenterets produkter og processer. Samtidig skal VIOLAs resultater vidne om seriøsitet og høj faglig

kvalitet. VIOLA påtager sig rollen som videnproducent inden for ældreområdet - ved egen kraft og i samarbejde med uddannelser, professioner,

forskningsinstitutioner og virksomheder.

VIOLAs formelle organisation består af 1 centerleder og 2 programkoordinatorer og et antal tilknyttede udviklings- og projektmedarbejdere. Relativt mange timer til et færre antal projektmedarbejdere tilstræbes frem for få timer fordelt på mange projekter og til mange medarbejdere. VIOLAS rammebudget fastlægges årligt af udviklingsdirektøren i samarbejde med Udviklingsdivisionens stab og centerleder. Der bør være sammenhæng mellem kontraktens

forventningsniveau/mål /kvalitetskriterier og de tildelte ressourcer til bemandingen af centeret.

En referencegruppe og en videncenterstyregruppe er etableret (se under 4.0 ).

Også på program- og projektniveau kan der etableres styregrupper, referencegrupper og faglige netværk.

Til støtte for videncenterets videnproduktion og forskningsmæssige kvalitet, etableres samarbejdsrelationer til forskningsinstitutioner og miljøer, som har interesse i at bidrage til opfyldelse af VIOLAs visioner og kvalitetsmål.

Der er blandt andet indgået aftale med centerleder og professor Uffe Juul Jensen, Institut for Filosofi ved Århus Universitet. VIOLA har i 2008 fået bevilget midler til køb af ydelser fra instituttet til sparring, udvikling af videncenteret, vejledning og oplæg mv.

Ønsker til indhold i dette samarbejde peger på følgende overskrifter:

- Refleksion og læring i prakis

- Undersøgelsesmetoder og projektledelse

- Videnskabsteoretiske og – filosofiske temaer – evidens, praktisk viden mv - Sundhedsfremme og forebyggelse

- Forskningsmetodik

3. MEDARBEJDERE OG FUNKTIONSBESKRIVELSER 3.1 Centrets medarbejdere og timer

Center for Omsorg, Liv og Aldring (VIOLA) har adresse på Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro.

Centerlederen er ansvarlig for driften af videncenteret samt overholdelse

af kontrakten incl. budget og arbejdsplan. Centerlederen refererer til

Udviklingsdirektøren/-chefen. Det faglige ansvar kan uddelegeres til de

(15)

programansvarlige. Centeret drives i forhold til indgået kontrakt der også præciserer omfanget af den eksterne finansiering.

Formidling af resultaterne af centrets aktiviteter internt i VIA samt overfor offentligheden (workshops, konferencer, medier, artikler, ’tilbageløb’ til VIAs uddannelser mv.)

Centerleder refererer til direktøren eller en af direktøren udpeget Centerleder er medlem af styregruppe og referencegruppe.

Programkoordinator:

Navn: Anders Møller Jensen

Centeret skal udmynte sit budget indenfor den ramme der er givet.

Budgettet udvikles i samarbejde med chefkonsulent/direktør.

Budgetopfølgning sker med aftalte mellemrum, minimum 4 gange årligt.

Den økonomiansvarlige er Økonomichef i samarbejde med direktøren.

Videncenter 2009 Ældres omsorg, liv og aldring

Indtægter

Driftstilskud VIA 1.278.975

Nye uddannelser -

virtuelle 0

Eksterne indtægter 578.000

Pulje til

medfinanciering 0

Ekstern

medfinanciering

213.000

Salg til EVU 0

0 Samlede indtægter 2.069.975 Udgifter

Løn Centerleder 608.000

Løn 657.000

(18)

køb af timer i

højskoler/EVU 705.000

Ekstern udgifter forskingnstilknytning/k onsulenter

0

Nyt PhD projekt 0

Pulje til

medfinanciering 0

øvrige omkostinger 92.975

Køb af Tap personale 7.000

Samlede udgifter 2.069.975

6. REFERENCEGRUPPE

Referencegruppe for Center for omsorg, liv og aldring består af

repræsentanter for VIAs uddannelser samt eksterne partnere som centret samarbejder med.

Kommissorium:

Referencegruppen skal følge centerets arbejde, yde centret faglig sparring og medvirke til at skabe forbindelse mellem centeret, VIAs uddannelser og aftagere/interessenter.

Referencegruppen afholder to årlige møder.

Referencegruppens medlemmer er:

Konsulent Charlotte Horsted . CAST, Syddansk Universitet

Professor Uffe Juul Jensen. Center for sundhed, mennesker og kultur, AU Knud Ramian. VEGA netværket & Gerontologisk Institut

Direktør Christine E. Swane. EGV fonden

Leder Doris Nørgaard. Center for Folkesundhed, Region Midt

Afdelingschef Michael Storm Klausen. Aktivitet og Pleje, Herning Kommune

(19)

Udviklingschef Vibeke Sjøgreen. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Studerende Marie Hipkin, Socialrådgiveruddannelsen, Campus Holstebro,VIA UC Chefkonsulent Kirsten Beedholm. Udviklingsdivisionen, VIA UC

Udviklingsdirektør Søren Gytz Olesen, Udviklingsdivisionen VIAUC Konsulent Mette Krintel Pedersen. Sundhedshøjskolen, VIA UC

Programkoordinator Anders Møller Jensen, Udviklingsdivisionen VIA UC Programkoordinator Lars Jørgensen, Socialrådgiveruddannelsen, VIA UC Videncenterleder Kirsten Maibom, Udviklingsdivisionen VIA UC

7. STYREGRUPPE

Styregruppen for Center for omsorg, Liv og Aldring udgør myndigheden bag centerets drift.

Kommissorium:

Styregruppen skal sikre at centeret lever op til kontrakten.

Styregruppen afholder 4 årlige møder med minimum følgende dagsordenspunkter:

1. Status på centerets arbejde v. centerleder 2. Opfølgning på kontraktens mål og indhold 3. Økonomi

4. Evt.

Styregruppens medlemmer er:

Udviklingsdirektør Søren Gytz Olesen, Udviklingsdivisionen Udviklingschef Flemming Bridal Rasmussen

Controller Birthe Rasmussen, Økonomiafdelingen

Konsulent Kirsten Willemoes, Den Sundhedsfaglige Højskole

(20)

8. KVALITETSSIKRING, AFRAPPORTERING, SUCCESKRITERIER

Succeskriterier

- Der afholdes to årlige formidlingsarrangementer under hvert forsknings- og udviklingsprogram. Aktiviteten har til formål at formidle

videncenterets produkter, processer og resultater samt indsamle nye indput til det videre arbejde.

- Der er dokumenterede tegn på, at VIAs uddannelser i stigende grad benytter sig af viden og informationer fra videncenteret.

- Der er et stigende antal besøgende på videncenterets hjemmeside - Der er en acceptabel søgning til videncenterets aktiviteter, herunder

rekruttering og fastholdelse af projektmedarbejdere

- Programmerne producerer artikler, materialer og indlæg til hjemmeside, tidskrifter og undervisning mv.

- Det lykkes at iværksætte nye eksterne projekter i forpligtende partnerskaber og med eksterne midler

- Der er etableret faglige netværk til videncenteret, som skal fungere som inspirationskilde og formidlingsvej for videncenteret

(21)

- Der har været afholdt kvartalsvise styregruppemøder og halvårlige referencegruppemøder. Der er 60% deltagelse i referencegruppen.

- Systematisk afrapportering og evaluering finder sted jf. de gældende aftaler

- Der er dokumenterede forskningsaktiviteter i tilknytning til centeret og udviklingsmedarbejdere (leder, programkoordinatorer og

projektmedarbejdere) i VIOLA deltager aktivit i udviklings- og forskningsarbejde og opdyrker relevante netværksfora.

- Der er tilfredshed internt i VIOLA med informationsniveau, opgaver og resultater samt udviklingsmuligheder for medarbejdere.

Sidst rev. 2009-03-31