Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Afledte effekter af Vaillant-sagen
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Ny energiplan:
Mere biogas - mindre naturgas
Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 1 • 2007
Gasteknik
Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf. 86437511
fh-teknik a/s
Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring
Dette system er beregnet til brug inden for en lang række områder, hvor der er behov for kontrol og afprøvning af gastilførslen på f.eks. laboratorier, skoler, højere læreanstalter og universiteter.
O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m.
O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke kun tale om en "maskering" af lugten.
O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen.
Biologisk nedbrydelig.
Produktet skal påføres med en forstøverpistol Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 %
Gasstikkontakt - PLUG1
Den specialdesignede gasstikkontakt gør,
sammen med den medfølgende gasslange, til- og frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og sikkert. Stikkontakten har integreret strømnings- og temperaturvagt.
fh-teknik a/s er leveringsdygtig af:
- Kuglehaner - Filtre
- Regulatorer - Butterflyventiler - Magnetventiler
- Sikkerhedsafs.ventiler - Afblæsningsventiler - Pressostater
- Gasmålere
- Slanger og kompensatorer - Reguleringsventiler
- Komplette gasramper - Komplette M/R stationer og meget mere...
Kvalitetsprodukter
til gas, vand, olie m.m.
Fødselshjælper for VE-fremtiden
EU er netop fremkommet med sit udspil til en fælles europæisk energipolitik. Hovedformålene er at sikre energi til konkurren- cedygtige priser, at fastholde forsyningssikkerheden og skabe en bæredygtig energiforsyning. De mere konkrete mål er ambitiøse.
Emissioner og energiforbrug skal reduceres 20 pct. Andelen af vedvarende energi skal op på 20 pct., og biobrændsler skal udgøre 10 pct. i transportsektoren. Som led i processen skal EU's indre energimarked styrkes. Alt sammen i 2020.
En - forventeligt - endnu mere ambitiøs ny dansk energiplan er lige på trapperne. Danmark er i dag i en unik energimæssig situation. Vores energiproduktion er mere end halvanden gang vores forbrug. Det giver os betydelige økonomiske og forsy- ningssikkerhedsmæssige fordele. Og det giver os det nødvendige råderum til at forberede os bedst muligt til den VE-fremtid, poli- tikerne er ved at skitsere.
Den nye danske energiplan skal fastholde Danmarks energimæs- sige styrkeposition også undervejs til VE-fremtiden.
Naturgas spiller en nøglerolle som et af de væsentligste brænd- sler i denne omstillingsproces - en proces som allerede er i gang.
I gassektoren mærker vi det bl.a. i form af et stigende økonomisk og miljømæssigt pres fra VE-teknologierne. Det accepterer vi fuldt ud og svarer igen med forbedret teknologi.
Gaskedlerne er mere effektive og miljøvenlige end nogensinde, vi ser på mulighederne for både biogas og brint i nettene ("grøn"
naturgas), og brændselsceller til forbedret kraftvarmeproduktion.
Gas og VE supplerer hinanden på bedste vis i eksempelvis el-pro- duktion, grundet de gasfyrede anlægs gode reguleringsevne. En nyttig egenskab i et el-system med megen vindkraft.
Vi byder de ny energiplaner velkommen - de er nødvendige for både Danmarks og Europas energifremtid. I samme åndedrag minder vi om de enorme samfundsmæssige investeringer, der ligger i både den danske og europæiske naturgasinfrastruktur.
Energiplanerne må sikre en fortsat forsvarlig udnyttelse af disse investeringer samt skabe mulighed for en videre styrkelse af infrastrukturen. Så garanterer vi vores bidrag til en energieffektiv og miljøvenlig overgang fra fossile brændsler til VE og ser gas som brobygger og fødselshjælper for VE-fremtiden.
Gasteknik nr. 1
februar 2007 • 96. årgang
L e d e r
3
4 5 6 8
10
12 14
18
20
23
24
25
26 27
28
Leder: Fødselshjælper for VE-fremtiden
DONG-chef roser ny energiplan 3000 Vaillant-kedler udbedret DGF det nødvendige mødested Synspunkt: A-certifi kat uddan- nelse bør rettes mod lærlinge Netselskabernes sikkerheds- tekniske overvågning
Afl edte effekter af Vaillant-sagen Klarere lys over risikoen
for korrosion på gasrør
Mikro-kraftvarme med SOFC- brændselsceller
Aktiviteter i Fagudvalget for Gasanvendelse og Installationer EU foreslår en integreret energi- og klimapakke Naturgassen måske klemt i ny energiplan
Konkrete virkemidler i energipolitikken
Dansk brintbil på gaden i 2008 DGC medejer af
Norsk Gassenter
Redaktionsudvalget udvidet
Sponsorer for Gasteknik:
I n d h o l d
Af Palle Geleff,
formand for Dansk Gas Forening
Berigtigelse
Naturgas Fyn nøjes ikke med en stikprøvekontrol af de naturgaskedler, der opsættes hos selskabets kunder, men gennemfører en 100% kontrol, oplyser teknisk chef Svend Bomholt fra Naturgas Fyn. Han tilbageviser dermed formuleringen i en artikel i det seneste nummer af Gasteknik om Vaillant-sa- gen. Heraf fremgik det at ”hos gassel- skaberne bliver der af økonomiske årsager kun udført stikprøvekontrol af de enkelte installationer.”
Redaktionen beklager formuleringen.
Yderligere information om stikprøve- kontrol kan læses på side 10.
Mennesker skyld i klimaændring Det Mellemstatslige Panel om Kli- maændringer (IPCC), der i FN-regi beskæftiger sig med klimaændringer, ventes 2. februar at udsende den hidtil kraftigste advarsel om, at menneskelig brug af fossilt brændstof er med til at fremkalde den globale opvarmning, oplyser Ritzau.
Et udkast til en FN-rapport, som 2500 forskere står bag, mener at det er
”meget sandsynligt”, at menneskelig aktivitet er hovedårsag til den globale opvarmning de seneste 50 år. Panelets seneste rapport fra 2001 fandt, at men- neskelig aktivitet var en 'sandsynlig' årsag.
WEC-konference 15. marts
World Energy Council-Danmark afhol- der 15. marts i samarbejde med Dansk Energi, Risø, DONG Energy, Vattenfall, Energiindustrien, HNG og Naturgas Midt-Nord sin årlige medlemskonferen- ce på Kunstmuseet Arken med tiltlen
“Den nye danske energioffensiv”.
Konferencen handler om nyorienterin- gen af dansk energipolitik set i et inter- nationalt perspektiv. Blandt foredrags- holderne er Statsminister Anders Fogh Rasmussen, Transport- og Energimini- ster Flemming Hansen, koncernchef i Vattenfall Lars G. Josefsson og adm.
direktør i DONG Energy Anders Eldrup Desuden er EUs Energikommissær An- dris Piebalgs inviteret.
Program og tilmelding hos Dansk Energi på www.danskenergi.dk.
WEC-Danmark har sekretariat hos Dansk Gasteknisk Center.
DONG-chef roser ny energiplan
DONG Energy’s adm. direktør Anders Eldrup mener ifølge dag- bladet Børsen, at regeringens nye energiudspil rummer “mange gode elementer”. Han roser bl.a.
regeringen for at lægge op til et friere brændselsvalg.
DONG har på sine elværker et stort forbrug af kul, der er et fos- silt brændstof. Dem vil regerin- gen have reduceret med mindst 15% i 2025, men det ser DONG- topchefen ingen problemer i at DONG kan leve op til.
“Regeringen lægger op til, at man kan erstatte brugen af kul med f.eks. affald på kraftværker.
Hvis vi må fyre med affald, bliver kul faktisk overfl ødigt, og oven i det udleder affald ingen CO2, så den del af udspillet lyder for- nuftigt,” siger Anders Eldrup til Børsens Nyhedstjeneste.
Et grundlæggende princip i regeringens energiudspil er, at
de nye energimål skal nås via en kombination af markedskræfter- nes frie spil og en politisk regu- lering. Det sidste afviser DONG- chefen skulle være problematisk for virksomheden.
“At sikre et lands energiforsy- ning er en meget vigtig opgave, også politisk, og derfor er det for mig at se kun naturligt, at politi- kerne blander sig. En kombinati- on af markedskræfter og politisk regulering på området er en god idé,” siger Anders Eldrup.
Han understreger til gengæld nødvendigheden af, at der in- ternt i EU bliver lige markedsvil- kår for alle medlemmer, hvilket ikke er tilfældet i dag, hvor Danmark f.eks. har et totalt libe- raliseret el-marked, mens andre lande endnu ikke har åbnet op for udenlandske spillere.
Mere side 24
Øgede investeringer i Nordsøen
Efterforskning efter olie og gas og nye investeringer i den danske del af Nordsøen vil i 2007 nå 8,3 mia. kr. mod 6,5 mia. kr. i 2006, vurderer Energistyrelsen. Dertil kommer 3,5-3,9 mia. kr. årligt til drift af felterne frem til 2010.
I sin seneste femårsprognose har Energistyrelsen opjusteret skønnet over investeringer med en mia. kr., fordi aktiviteten i det veltjente Dan-felt er større end først antaget, og der er kommet nye udbygningsplaner for Kraka og Harald.
Samtidig viser det sig, at fl ere af deltagerne i de 14 konces- sioner, der blev tildelt i foråret 2006, trækker i arbejdstøjet hurtigere end ventet. Således forventer Energistyrelsen, at der vil blive foretaget hele fem efterforskningsboringer allerede i 2007 under forudsætning af, at der kan skaffes borerigge. Udgif- terne hertil skønnes at blive 1,4 mia. kr.
Vicedirektør Anne Højer Simonsen, Energistyrelsen, og
ledende olie- og gasfolk konstate- rede ifølge Erhvervsbladet på en offshorekonference i Esbjerg i de- cember, at virkeligheden endnu engang overhaler de dystre forudsigelser om, at Nordsøen inden for en kort årrække løber tør for naturrigdomme.
- Energistyrelsen forventer, at der vil være den olie og gas, Danmark skal bruge, i hvert fald 15-20 år endnu, siger Anne Højer Simonsen til bladet.
Produktionen af dansk olie og gas står på papiret over for et dramatisk fald, men øget efter- forskning og ny teknologi, der kan øge indvindingsgraden fra de nuværende 24 procent, kan give stor set uændret produktion i de kommende år.
DONG Energy er operatør på blandt andet Siri-feltet, og her er det ifølge efterforskningschef Søren B. Andersen lykkedes at forlænge levetiden med i hvert fald ti år ved at udnytte de min- dre fund, Cecilie og Nini.
K o r t n y t
h e a d e r
Tænketank for energi og miljø En ny tænketank for miljø- og ener- gipolitik skal sikre, at politikerne får indspark fra erhvervsliv og eksperter og ikke bare fra embedsmændene, når de langsigtede miljø- og energiplaner skal føres ud i livet, skriver dagbladet Børsen.
Forslaget kommer fra Venstres mil- jøordfører Eyvind Vesselbo, og idéen bliver mødt med åbenhed fra et fl ertal i Folketinget.
Formålet er bl.a. at fi nde konkrete redskaber til at nå målene i regeringens nye energiplan, som blev offentliggjort 19. januar.
Dansk succes i EU-energiforskning Energistyrelsens analyse af de fore- løbige resultater fra udvælgelsen af forslag til energiprojekter under EUs 6.
rammeprogram viser, at det er lykkedes den danske energisektor at opnå en meget høj andel af midlerne. Danske aktører har opnået ca. 4,3% af midlerne til forsknings- og udviklingsprojekter, og ca. 6,7% af tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter. I alt har danske aktører fået ca. 380 mio. kr. i EU-tilskud, svarende til ca. 95 mio. kr.
om året. Til sammenligning råder Ener- gistyrelsens EFP-program over en årlig bruttoramme på 72 mio. kroner.
Dansk niche i olie- og gasindustrien Med stadig mere avancerede metoder til at udvinde olie og gas i Nordsøen er der stigende fokus på den del af arbej- det, som foregår under havoverfl aden - og under havbunden. 6. februar 2007 arrangerer Offshore Center Danmark en særlig konference om sub-soil, olie- og gasteknologi samt rådgivning og service under havbunden.
- En væsentlig del af den mest avance- rede teknik til olie- og gasindvinding fi ndes ikke bare under havoverfl aden, men under havbunden. Foring af borebrønde, kontrollerede eksplosioner i fl ere kilometers dybde for at påvirke den måde olien og gassen fl yder i undergrunden, fjernstyring af processer i undergrunden. Alt dette er sub-soil, en forunderlig verden af teknologi som de færreste kender til, forklarer Peter Blach, direktør for Offshore Center Danmark.
3000 Vaillant-kedler udbedret
Pr. 1. februar forventer Vaillants salgschef Anders Zeeberg at fi r- maet har fået udskiftet de proble- matiske T-stykker på samtlige de 3.004 kedler, som pr. 19. januar var lokaliseret.
På daværende tidspunkt mang- lede fi rmaet endnu udskiftning af t-stykket hos 246 registrerede kunder.
Totalt har Vaillant solgt 3200 stk. af de berørte kedeltyper i årene 2001-2003. Men på nogle af dem kan aftrækket allerede tidligere være ændret af instal- latøren. Det har Vaillant faktisk fundet fl ere eksempler på.
- Hvis der er fl ere tilbage hos kunderne, så håber vi at de bliver fundet ved de efterfølgende serviceeftersyn, siger Anders Zeeberg.
Med de godt 3000 fundne kedler er det med en betydelig indsats fra Vaillant, gasselskaber og forhandlere, samt omtale i medierne faktisk lykkedes at fi nde fl ere af de solgte kedler, end Sikkerhedsstyrelsen i første omgang forventede muligt. Her var vurderingen at 80% var et godt resultat.
Mere om sagen side 12-13
Måske norsk naturgas til Danmark
Energinet.dk har indgået aftale med et nordisk konsortium ledet af Gassco - den norske gassystem- operatør - om at deltage i et nor- disk naturgasprojekt. Formålet er at undersøge mulighederne for en ny gasledning på havbunden fra Norge til Sverige og Danmark.
Det nordiske naturgasprojekt omfatter et sørør, der skal gå fra Kårstø ved Stavanger på den norske vestkyst via Skagerrak og Kattegat til Vestsverige med afstikkere ind til Grenland og muligvis også Oslo-området.
- Aftalen med det nordiske konsortium indebærer, at projek- tet også undersøger det løn- somme i at føre gasledningen til Danmark. Vi indgår derfor som medsponsor for næste projekt- fase fra 2007-2009, siger adm.
direktør Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk.
- Hvis det viser sig, at et nyt sørør til Danmark er lønsomt, og såfremt vores bestyrelse og ejer er positive over for projektet, har vi endvidere erhvervet os ret til at kunne indgå som medejer af rørledningen fra Norge til Sverige og Danmark med en ejerandel på 10% samt en forhåndsreserveret kapacitet på 5%, som Energinet.
dk vil kunne stille til rådighed for naturgasmarkedets aktører. Aktø- rerne har derudover selv mulig-
hed for at reservere kapacitet i røret via Gassco. Rørets samlede kapacitet fra Kårstø planlægges at være 20 mio. Sm3/dag.
En eventuel investeringsbeslut- ning forventes tidligst i slutnin- gen af 2009.
Baggrunden for aftalen er, at gas- leverancerne fra den danske del af Nordsøen ventes at aftage efter 2010.
- Som ejer af det overordnede naturgasnet i Danmark har vi an- svaret for forsyningssikkerheden og følger derfor nøje de projekter for udbygning af infrastrukturen, som forskellige aktører har under overvejelse, og som har potentiel indfl ydelse på forsyningssikker- heden og markedssituationen i Danmark, siger Peder Ø. Andrea- sen.
På den baggrund iværksatte Energinet.dk i foråret 2006 et internt gasinfrastrukturstudie for at få overblik over de forskellige infrastrukturmuligheder.
- Vi er også i dialog med andre aktører, og vi analyserer mulighe- derne for gasledninger fra Norge via Nordsøen, gas fra Rusland og Tyskland via Østersøen eller via tysklandsforbindelsen samt fra supertankere med fl ydende na- turgas via LNG-anlæg, siger Peder Ø. Andreasen.
K o r t n y t
D a n s k G a s F o r e n i n g
DGF er det nødvendige neutrale mødested
Dansk Gas Forenings formand Palle Geleff ser gode muligheder for større tilslut- ning til Dansk Gas Forening som følge af konkurrencen på energimarkedet
Af Jens Utoft, Gasteknik
Dansk Gas Forenings nye for- mand Palle Geleff ser ikke ud- viklingen på det danske energi- marked som nogen trussel mod Dansk Gas Forenings fortsatte eksistens. Tværtimod.
”Foreningen er baseret på in- dividuelle medlemmer og repræ- senterer derfor fagligheden frem for de virksomheder, der opererer på gasmarkedet.
Vi er heller ikke nogen lobby- virksomhed. Den opgave vareta- ges udmærket af Dansk Energi og Dansk Industri.
DGF er således det neutrale mødested og dermed er behovet i virkeligheden større nu, hvor de enkelte virksomheder konkurre- rer”, fastslår Palle Geleff.
Årsmødet, erfa-kurserne, for- eningens blad Gasteknik og vare- tagelsen af IGU-medlemskabet er foreningens væsentligste aktiver.
Behov for fornyelse
Men der er behov for fornyelse, specielt af årsmødet, hvis for- eningen skal appellere til yngre kræfter i den danske gassektor.
Det skal være attraktivt for unge at deltage og de skal kunne se en fordel i at være med i dette netværk.
”Vi skal satse på fagligheden og undgå, at Dansk Gas Forening får præg af at være en loge”, siger Palle Geleff.
Han har nu sammen med be- styrelsen nedsat en arbejdsgrup- pe, der skal komme med forslag til fornyelse og udvikling af DGFs årsmøde. Det sker formentlig allerede i år, idet udvalget skal af-
levere sin første rapport på næste møde i bestyrelsen 1. marts.
Ikke kun naturgas
Selv om naturgas fylder meget på det danske energimarked skal Dansk Gas Forening ifølge Palle Geleff også beskæftige sig med andre former for energigasser.
Personligt er han reserveret over for brint som en væsentlig energiform de første mange år.
Men han erkender, at brint har stor politisk fokus og derfor udlø- ser betydelige aktiviteter indenfor forskning og udvikling.
Også biogas, hvor der i nær- meste fremtid opføres fl ere større anlæg - bl.a. med hans eget fi rma som deltager - fi nder han det naturligt at DGF beskæftiger sig med, herunder problemer ved
at distribuere og anvende biogas sammen med naturgas.
LNG får større betydning
”Indenfor de nærmeste år vil vi nok opleve at fl ydende naturgas (LNG) får stadig større betydning - ikke mindst af hensyn til forsy- ningssikkerheden på det europæi- ske marked”, siger Palle Geleff.
Han har selv i sit tidligere job hos Energi E2 været involveret i undersøgelse af LNG som alterna- tiv til Nordsøgassen i Danmark.
Med etableringen af en LNG- terminal i Norge kan LNG fortsat godt blive et alternativ på det dan- ske marked, forudser Palle Geleff.
Som formand for Internatio- nalt Forum i Dansk Energi følger han løbende udviklingen i den europæiske energisektor.
Dansk Gas Forenings formand Palle Geleff er Senior Vice President i DONG Energy med ansvar for porteføljestyring. (Foto: Jens Utoft)
703&47*%&/
4*,3&3&/&3(*&/
.FENFSFFOEFONJMMJPOLVOEFSJBMUTQJMMFSWJFO W¦TFOUMJHSPMMFGPSFOFSHJGPSTZOJOHFOJ%BONBSL&O TUPSWJEFOGSBBMMFEFMFBGFOFSHJFOTWFSEFOTUZSLFS WPSFTQPTJUJPO×PHT¥JEFU¸WSJHF/PSEFVSPQB
(FOOFNIFMFFOFSHJL¦EFOIBSWJGPLVTQ¥BUVE OZUUFOBUVSFOTSFTTPVSDFSFOEOVCFESF
7PSFTFGUFSGPSTLOJOHPHESJGUCJESBHFSUJMBUVEOZUUF /PSET¸FOTSFTTPVSDFST¥HPEUPHTL¥OTPNUTPN NVMJHU
7PSFTLSBGUW¦SLFSI¸SFSUJMCMBOEUEFNFTUFGGFLUJWF PHNJOETUGPSVSFOFOEFJWFSEFO
7FEWBSFOEFFOFSHJFSFUBGWPSFTW¦LTUPNS¥EFS 7JS¥EHJWFSWPSFTLVOEFSPNIWPSEBOEFVEOZUUFS FOFSHJFOCFETUNVMJHUPHSFEVDFSFSEFSFTFOFSHJ GPSCSVH
&OFSHJNFEQFSTQFLUJWFS
&OTUBEJHTU¸SSFEFMBG%BONBSLTFOFSHJGPSTZOJOH TUBNNFSGSBWFEWBSFOEFFOFSHJ7JFSNFEUJMBU QS¦HFEFOOFVEWJLMJOH*EFLPNNFOEF¥SM¦HHFSWJ JT¦SW¦HUQ¥BUVECZHHFOZFIBWN¸MMFQBSLFS
7PSFTFOHBHFNFOUJWBOELSBGUJ/PSHFPH4WFSJHF WPLTFS0HWJTBUTFSPHT¥Q¥HFPUFSNJTLWBSNF×J ,¸CFOIBWOTVOEFSHSVOEIFOUFSWJWBSNUWBOEUJM PQWBSNOJOHBGCPMJHFS
7JGSFNUJETTJLSFSFOFSHJFOWFEBUGPLVTFSFQ¥WJEFO PHOZU¦OLOJOH%FSGPSJOWFTUFSFSWJPHT¥NBTTJWUJ CS¦OETFMTDFMMFSTPMFOFSHJPHC¸MHFLSBGU
4JEFM¸CFOEFVEWJLMFSWJOZFQSPEVLUFST¥WJLBO JN¸EFLPNNFWPSFTLVOEFSTCFIPW%FUFSWPSFT TBUTOJOHQ¥ĆCFSOFUUFUFUFLTFNQFMQ¥
XXXEPOHFOFSHZEL
Jeg synes, at tiden er inde til at se nærmere på den måde, vi uddan- ner lærlinge på, når det drejer som om gasuddannelse/A-certifi kat.
Ser man historisk på det, er det således, at A-certifi kat ud- dannelsen fra starten var tilegnet - og blev frekventeret af - erfarne vvs-montører, der til daglig in- stallerede olie- og gaskedler, og som således efter endt A-certifi kat uddannelse straks kom ”hjem i fi rmaet” og benyttede deres viden.
På det tidspunkt var det også således, at den almene viden om naturgas iblandt montørerne var begrænset, og der var ikke mu- lighed for ”sidemandsoplæring”
eller sparring med en erfaren kollega.
Senere har der på A-certifi kat- kurserne i perioder tillige været en del personer, som benyttede kurset til et ”karriereskift” eller som mulighed for igen at komme i beskæftigelse. I den forbindelse har det måske ”været praktisk”
fortsat at fastholde den oprinde- lige kursusmodel.
Uddannelsen er selvfølgelig justeret lidt gennem tiden, og systemet har været velegnet til at klare de udfordringer, der lå tidligere.
De fl este kursister er lærlinge Men på nuværende tidspunkt er der i meget stor udstrækning tale om kursister, der er i lære inden- for en af vvs-, energi- eller rør- smedeuddannelserne, og som så - som en del af deres uddannelse eller som et frivilligt tillæg til uddannelsen - ønsker at erhverve sig et A-certifi kat.
Den oprindelige uddannelses- model er efter min opfattelse ikke optimal til denne målgruppe, og jeg vil foreslå, at der – fra de ansvarliges side – tages initiativ til at tilrette uddannelsen.
For eksempel er det således, at lærlingen før han (det er oftest en ung mand) kommer på kurset ikke må have arbejdet med gas- kedler, og paradoksalt nok kan han (ifølge de oplysninger jeg har) først få udleveret sit A-certifi - kat efter endt læretid.
Der kan således gå fl ere måne- der, fra han har bestået A-certi-
fi katprøven, til han (lovligt) kan montere og servicere gaskedler, hvilket jeg synes er absolut ulo- gisk og uhensigtsmæssigt.
De unge svigtes
Samtidig synes jeg, man svigter de unge mennesker og stiller dem dårligt, når de efterfølgende skal ud at arbejde som svend, idet de jo som nyudlærte realistisk set er helt på bar bund på gasområdet, hvorimod de har en vis mini- mum ballast, når der er tale om installation af vand og varme.
Kvaliteten af lærlingeuddan- nelsen kan naturligvis variere fra virksomhed til virksomhed, men selv ikke den mest ansvarsfulde læremester kan give dem mu- lighed for, ved egen erfaring at tilegne sig viden på gaskedelom- rådet, for det er jo ikke lovligt.
Jeg synes som nævnt, at ud- dannelsen bør omlægges, således at den bedre tilgodeser lærlinge- nes situation og bedre sikrer, at en lærling med A-certifi kat, efter afsluttet uddannelse, også rent faktisk er kompetent til at gøre brug af sin håndværksmæssige uddannelse, når det gælder gas- kedler, på samme måde som når det gælder installation af blan- dingsbatterier, spa-bade oa.
Lærlinge-certifi kat?
Et oplæg til en ny uddannelses- model for lærlinge kunne være noget i retning af følgende:
• A-certifi kat uddannelsen – som vi kender den i dag - fl yttes til cirka et år før lærlingeuddan-
S y n s p u n k t
De nuværende regler betyder, at de fl este kursister møder uden praktisk erfaring, og at de ikke må bruge certifi katet før deres svendeprøve
Af Søren Hylleberg Sørensen
teknisk direktør, HNG/Naturgas Midt-Nord
A-certifi kat uddannelsen bør rettes mod lærlinge
STRÅLE- VARME
der dur!
- på gas eller vand
VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG
• Ensartet temperatur i hele rummet.
• Højt komfortniveau.
• Stor energibesparelse.
• Den ideelle løsning til større lokaler med lofts- højder fra 3 til 25 meter.
• Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mere end 20 års erfaring.
www.hfas.dk CELSIUS
360
INDUSTRIVARME
Fremtidssikret
nelsen er afsluttet, og når så lærlingen har bestået de afslut- tende prøver på dette kursus, udstedes der et ”lærlinge A-cer- tifi kat”.
• En lærling med ”lærlinge A-certifi kat” må opstarte nye gaskedler - og servicere gasked- ler - under opsyn af en person med A-certifi kat. Såvel lærlin- gen som ”A-certifi katmanden”
skal underskrive opstarts-/ser- vicerapporten.
• Når lærlingen har udført et antal (f.eks. 25 opstart/ser- vicebesøg), gives der tilladelse til, at lærlingen selvstændigt udfører opstart/service med stikprøvetilsyn fra en anden medarbejder i virksomheden (med A-certifi kat).
• I forbindelse med den afslut- tende svendeprøve skal lærlin- gen igen bestå de afsluttende prøver fra A-certifi katkurset for at opnå ”et rigtigt” A-certifi kat (der skal ikke nødvendigvis gennemgås et nyt kursusfor- løb).
• Uddannelsen kan evt. supple-
res med diverse produktkurser.
• Såfremt lærlingen ikke kan do- kumentere at have udført det nødvendige antal (25) opstart/
servicebesøg inden svende- prøven, eller såfremt han ikke består den afsluttende A-certi- fi katprøve, kan der naturligvis ikke udstedes et A-certifi kat og for nogle svendeuddannelser ej heller et svendebrev. A-cer- tifi kat/svendebrev vil så først kunne blive udstedt, når det nødvendige antal servicebesøg er gennemført, og den afslut- tende prøve er bestået.
Bedre gasuddannelse
Det er min opfattelse, at et sådan kursusforløb vil medføre, at lærlingene får en væsentlig bedre uddannelse på gasområdet, tilnærmelsesvis på samme niveau
som er gældende for de øvrige dele af vvs-uddannelserne, og at han ikke - som nu - først skal til at erhverve ”gaserfaring” efter endt uddannelse.
For virksomhederne vil forde- len være, at de - når deres lær- linge er uddannet - umiddelbart kan lade dem udføre selvstændigt gasservice-/installationsarbejde.
Mit oplæg her skal ses som et ønske om at stille lærlingene bedre rent uddannelsesmæssigt, og jeg vil gerne understrege, at det bestemt ikke skal ses som kritik af de tekniske skoler, eller af de virksomheder, der uddanner lærlinge - tværtimod.
Men som nævnt mener jeg, at den nuværende uddannelsesmo- del er tilegnet en anden målgrup- pe end lærlingene, og det bør der
rettes op på. n
S y n s p u n k t
A-certifi katuddannelsen bør tilpasses efter at de fl este kursister er lærlinge. Foto: Jean Schweitzer
Artikeloversigt for Gasteknik 2006
Findes på Dansk Gas Forenings hjemmeside
www.gasteknik.dk
S i k k e r h e d
Netselskabernes sikkerhedstekniske overvågning
Stikprøvekontroller har vist, at vvs-virksomhederne på alle måder er i stand til at leve op til det pålagte ansvar
Af Per Persson,
funktionschef i HNG/Midt-Nord
Naturgassen har nu været på markedet i Danmark i ca. 25 år, og således er der opbygget en vis rutine med og viden omkring sik- ker anvendelse af naturgas, både hos vvs-virksomhederne, service- fi rmaerne, netselskaberne, den lovgivende myndighed, kedelle- verandørerne og ikke mindst hos kunderne.
Parterne har gennem alle årene løbende evalueret på den sikker- hedstekniske indsats og på netsel- skabernes overvågning, og der er i stor udstrækning gennemført korrigerende handlinger omkring lovkrav, tilsynsstruktur og om- fang - hele tiden med det formål at sikre, at den sikkerhedstekni- ske overvågning og de tilknyttede ressourcer anvendes bedst muligt og lige netop der, hvor de bidra- ger bedst for at være forbyggende og undgå ulykker.
Ved naturgasprojektets start i 80’erne gennemførte vi 100%
kontrol på alle nyinstallationer og systematisk kontrol af alle ek- sisterende gasinstallationer hvert 3. eller 5. år, afhængig af gasked- lens konstruktion.
Krav fra myndighederne En række lovtekniske tiltag og tilhørende ændringer i gasreg- lementet initieret af Sikkerheds- styrelsen i samarbejde med netselskaberne har i perioden blandt andet omhandlet følgende områder:
1. Vandvarmere skal altid udsty- res med aftræk.
2. Kravene til udmunding af aftræk over tag er skærpet 3. Krav om særlig uddannelse for
personer, som arbejder med naturgasinstallationer, det såkaldte A-certifi kat
4. Forbud mod tilslutning af gas- fyr og brændeovn på samme skorsten.
5. Krav om montering af aftræks- sikringer
6. Krav om fl ammeovervågning på alle nye komfurer.
7. Krav om kvalitetsstyringssyste- mer og efterprøvning.
8. Krav om service minimum hvert andet år på alle gasinstal- lationer med åbent forbræn- dingskammer
Andre forbedringer
Ud over disse konkrete lovkrav har den gastekniske udvikling og markedssituationen understøttet en løbende positiv udvikling om- kring et højt sikkerhedsniveau, blandt andet ved at:
1. Der anvendes næsten udeluk- kende gasforbrugende ap- parater med lukket forbræn- dingskammer, og apparater med åbent forbrændingskam- mer er under udfasning.
2. Der er serviceordning hos ca.
75% af villakunderne.
3. Fejlstatistikker og ulykkessta- tistikker har en tydelig trend som understøtter, at der ikke fortsat nødvendigvis skal udføres systematisk og 100%
kontrol.
4. Pilotprojekt med stikprøvekon-
troller på gas/gas hos de større vvs-virksomheder har vist, at vvs-virksomhederne på alle måder er i stand til at leve op til det pålagte ansvar og den nødvendige opfølgning om- kring etablering af gasinstalla- tioner.
5. Organiseringen og strukturen af den danske gasbranche er optimal. Informationsvejen er kort og kontakten mellem den lovgivende myndighed, netsel- skaberne og de udførende er direkte.
6. Anmeldelsespligten/færdigmel- ding er opretholdt jf. gasregle- mentets krav.
Netselskaber i samarbejde Således er ringen sluttet. Der er kvalitetsstyringssystemer og efterprøvninger, virkende fra producenten af udstyret og helt frem til og med leverancen af den enkelte naturgasinstallation og serviceydelse, afsluttende med stikprøvekontroller, gennemført af netselskaberne.
Den sikkerhedstekniske over- vågning er stort set identisk for alle de danske netelskaber.
Netselskaberne har indgået et samarbejde således at vi i fælles- skab udfører stikprøvekontroller efter et præcist og koordineret program for alle eksisterende naturgasinstallationer.
For nye installationer er der valgt forskellige modeller hvor DONG, Midtnord og HNG har valgt at indføre stikprøvesystemer
S i k k e r h e d
for udvalgte vvs-virksomheder, men hvor NGF fortsat udfører 100% tilsyn.
Tilsyn eller rådgivning?
Og hvordan ser den sikkerheds- tekniske overvågning så ud i fremtiden.?
Min vurdering er, at vi i stadig større udstrækning vil virke som rådgivere og støtte til vvs-bran- chen og forbrugerne frem for at gennemføre systematiske tilsyn på det udførte arbejde, og det gælder både nye og eksisterende gasinstallationer.
At etablere en standard ga- sinstallation anser jeg ikke for at være nogen særlig videnska- belig eller kompliceret opgave, og for så vidt den etableres efter de regler, forretningsgange og kvalitetsnormer, der nu en gang er formuleret, skulle det på ingen måde være anderledes end at etablere en hvilken som helst anden teknisk installation.
Anmeldelsespligt skal følges Men det er afgørende at vvs-in- stallatørerne lever op til de krav, der stilles, herunder at medar- bejderne er velkvalifi cerede og at der til alle tider fremsendes anmeldelse til netselskabet på det udførte installationsarbejde.
Hvis anmeldelsespligten ikke efterleves, vil det på ingen måde være muligt at eftersøge proble- matiske produkter/installationer og informere forbrugerne direkte om sikkerhedstekniske og/eller komfortmæssige tiltag.
Gennem de seneste år har vi set en tendens til at anmeldel- sespligten ikke efterleves, og for så vidt vi i netselskaberne ikke får den nødvendige information vil vores databaser langsomt og sikkert blive udvandet, og sik- kerhedstekniske informationer vil kun kunne gives til forbrugerne via pressen i lighed med andre brancher - eksempelvis som det
praktiseres ved al elektronisk udstyr.
At anvende pressen og egnede magasiner som informations- kanal, når vi har brug for at informere udvalgte forbrugere om konkrete sikkerhedsmæssige tiltag, tror jeg vil blive almindelig anvendt praksis i fremtiden - alene fordi vi ikke kan være sikre på, at vore databaser er korrekt opdaterede.
Udvikling af samarbejdet Ved nye installationer har vi i gasselskaberne interne forret- ningsgange, som sikrer at anmel- delse altid efterleves, ellers kan der ikke udleveres måler, etc.
Men ved eksisterende installa- tioner, hvor der udskiftes kedler, kan vi kun få opdateret vores databaser for så vidt vvs-installa- tørerne anmelder arbejdet.
Og sådan har det i øvrigt været i rigtig mange år - lige siden vi i gasselskaberne indførte fælles regionale stikprøvekontroller på eksisterende installationer til bage i år 1997.
Sikkerhedsstyrelsen, branche- foreninger og netselskaber har igangsat et arbejde, hvor der i fællesskab udvikles et optimalt fremtidigt samarbejde, så den sikkerhedstekniske overvågning og vvs-installatørernes aktiviteter understøtter hinanden: Det skal sikre, at ressourcerne anvendes optimalt med henblik på at fore- bygge og undgå ulykker.
Stikprøvekontroller viser at vvs- installatørerne lever op til deres ansvar. Arkivfoto: Jens Utoft
Varmeteknologivirksomheden Vaillant blev sidst i 2006 kastet ud i en mediestorm på grund af, at visse typer af gaskedler i et par tilfælde havde resulteret i udslip af forbrændingsprodukter i op- stillingsrummet og deraf følgende kulilteforgiftning.
En række spørgsmål melder sig som en følge af den konstaterede hændelse og den iværksatte af- hjælpning. Hvorfor gik det galt?
I forbindelse med en sikker- hedsteknisk evaluering af gas- forbrugende apparater har det altid været en forudsætning, at der skal to uafhængige fejl til at udløse en farlig hændelse.
Det har også i Vaillant-sagen været tilfældet, idet en fejl ved en brænderpakning og en mang- lende fi ksering af slutmuffen for et inspektions Tee-stykke i kom- bination kunne udløse en sik- kerhedsteknisk farlig hændelse, hvor slutmuffen for Tee-stykket blev skudt af, og en udledning af forbrændingsprodukter til opstil- lingsrummet var mulig.
Risiko for kulilteforgiftning Udledning af forbrændingspro- dukter i opstillingsrummet er i sig selv en kritisk hændelse, idet de kan indeholde forskellige stoffer, der kan være sundhedsskadelige.
Hvis der samtidig er mulighed for recirkulation af disse forbræn- dingsprodukter vil der være risiko for, at der dannes CO (kulilte), der er en giftig luftart.
Situationen vil således være sundhedsmæssig kritisk for perso- ner, der opholder sig i boligen.
Sikkerhedsmodellen
I forbindelse med introduktionen af naturgas i Danmark blev der af myndigheden på gasområdet ved samme lejlighed defi neret en sik- kerhedsmodel, der indeholdt de nødvendige elementer for løben- de at kunne evaluere sikkerheden på gasområdet. De defi nerede elementer i denne model var:
• Specifi kke installationsforskrif- ter (Gasreglementer)
• Forhåndsgodkendte gasforbru- gende udstyr (DG/CE-godken- delser)
• Autoriserede og certifi cerede udfører installations-/service- arbejder (vvs-installatører, A-certifi kat montører)
• 3. part tilsyn med nye og æn- drede gasinstallationer (gasle- verandørerne)
• Løbende service og vedligehol- delse af gasforbrugende udstyr (vvs-installatører og godkend- te, kompetente gasservicefi r- maer)
• Registrering og løbende over- vågning af idriftværende installationer (gasleverandø- rerne).
Sikkerhedsniveau fastholdt Ved en løbende evaluering og vægtning af de enkelte elementer kunne sikkerhedsniveauet fast- holdes, idet en eventuel slækkelse på et område ville medføre, at der skete skærpelser på andre områ- der.
På de enkelte områder er der via lovgivningen pålagt for- pligtelser for de enkelte aktører
herunder bl.a.
• Anmeldelsespligt og færdig- meldingspligt af installations- arbejder til gasleverandørerne (de autoriserede vvs-installatø- rer)
• Registreringspligt af nye instal- lationer samt ændringer på eksisterende.
I det sikkerhedstekniske billede var netop disse elementer af stor vigtighed af hensyn til at sikre en hurtig indgriben i tilfælde af, at et sikkerhedsteknisk problem opstod. Entydig identifi kation af gasforbrugende apparater og de tilhørende installationsadresser var vigtige for en målrettet ind- sats i en given kritisk situation.
Mangelfulde registreringer Systemet har et par gange siden naturgassen blev introduceret i Danmark med varierende succes stået sin prøve.
I forbindelse med Vaillant-sa- gen har alle involverede måttet erkende, at det har været overor- dentlig vanskeligt at fremskaffe entydige data om de gasforbru- gende apparater og installations- adresserne.
Det har således vist sig, at regi- streringsdetaljerne for den enkel- te installation ikke entydigt har kunnet identifi cere aftræk, der in- deholdt inspektions Tee-stykker.
Men hvad værre er: Langt fra alle installationer er registrerede, og i de foretagne registreringer fi ndes der for mange fejl, der forstyrrer det samlede billede.
Disse forhold har skabt grund- lag for unødig bekymring hos
S i k k e r h e d
Afl edte effekter af Vaillant-sagen
Det kan være livsfarligt, hvis installerede gaskedler ikke anmeldes til gassel- skaberne. Det kan medføre bødestraf og frakendelse af autorisationen
Af Nils Lygaard,
teknisk konsulent, Tekniq
mange forbrugere, idet informati- on omkring problematikken med Tee-stykkerne på denne baggrund naturligt nok er fremsendt til langt fl ere forbrugere end mål- gruppen.
Registreringspligt
Et større udredningsarbejde og en nærmere analyse af disse forhold iværksættes p.t. på fl ere fronter, og TEKNIQ vil være en aktiv del- tager på området. Imidlertid skal der præciseres nogle forhold og forpligtelser, der kan have årsags- sammenhæng med de konstate- rede omstændigheder
• Anmeldelsespligten skal overholdes af alle autoriserede vvs-installatører. Anmeldelses- pligten er beskrevet i gasreg- lementets bestemmelser, og overtrædelse af disse bestem- melser kan medføre bødestraf og i værste fald frakendelse af autorisationen
• Sort arbejde vil forværre det sikkerhedstekniske billede, idet dette arbejde ikke anmeldes
• Registreringspligten hos gasle- verandørerne skal analyseres og eventuelt ændres.
Sort arbejde og internet-vvs Det er vigtigt at udbrede kendska- bet til de meget uheldige konse- kvenser på det sikkerhedstekniske felt, det har for forbrugeren, hvis installationsarbejde ikke anmel- des. I yderste konsekvens kan det betyde liv eller død, hvis installa- tionsdata ikke kan fremskaffes, så en aktiv indsats kan iværksættes hurtigt.
Det er således vigtigt, at de autoriserede vvs-installatører samt deres ansatte videregiver informationer til gasleverandø- rerne for så vidt ikke registrerede eller fejlregistrerede installationer kommer til deres kendskab.
Service og vedligeholdelse Systematisk eftersyn og løbende vedligeholdelse af det gasfor- brugende udstyr er en meget vigtig parameter i det sikker- hedstekniske billede. Set ud fra forbrugerens synsvinkel, er det fyringstekniske anlæg et lavin- teresseområde, der ikke i lighed med andre varige forbrugsgoder, som eksempelvis biler, har en naturlig bevågenhed. Det er der- for vigtigt, at branchen ved alle lejligheder informerer kunder om nødvendigheden af eftersyn på anlæggene.
Der bør i alle forbindelser henvises til de af fabrikanterne og leverandørerne anførte anbefalin- ger omkring serviceterminer for det specifi kke apparat. For så vidt fabrikantens anbefalinger siddes overhørig, vil enhver garanti- forpligtelse falde bort og enhver tanke om en eventuel kulance- mæssig behandling af en sag være vanskelig. Det nødvendige og rigtige serviceeftersyn skal udføres af fagfolk med de nød- vendige og krævede kompetencer og ikke mindst det specifi kke produktkendskab, der alene kan opnås ved efteruddannelse hos leverandøren.
Artiklen har tidligere været bragt i Fagbladet Dansk VVS.
S i k k e r h e d
Vaillantsagen kort
Problemet var, at hvis der er et Tee-stykke på aftrækket, kan proppen på Tee-stykket under særligt uheldige omstændighe- der blive skubbet af. Det bety- der, at der kan komme skadelig kulilte ud i boligen.
Gasselskaberne, Sikkerheds- styrelsen og Vaillant samarbej- dede om en større informati- onsindsats over for kunder og installatører for at gøre opmærk- som på problemerne. HNG sendte 20.000 kundebreve ud til kunder, der kunne tænkes at være berørt af problemet.
Der var kun solgt 3500 af de omtalte Tee-stykker, men bre- vene blev sendt ud til en langt større kreds for at være sikker på at få alle med. Desuden fi k samt- lige autoriserede vvs-installatø- rer information om problemet.
Men informationsindsatsen resulterede kun i henvendelser fra 2.600 af de 3.270 berørte ejere. Risikoen for kulilteudslip gælder for følgende typer af Vaillant gaskedler:
• ecoTEC exclusiv VC 136, VC 276
• ecoTEC classic VC 126, VC 196
• ecoCOMPACT VSC 126, VSC 196.
Installeret i årene 2001-2003.
Det famøse T-stykke, som er in- stalleret på bestemte typer af Vail- lants kedler i årene 2001-2003.
(foto: Vaillant)
G a s t r a n s p o r t
Klarere lys over risikoen for korrosion på gasrør
Af Michael Ørtenblad, Dansk Gasteknisk Center a/s.
FAU-GT projekt afl øses af GERG projekt med deltagelse af fl ere europæiske gasselskaber
Et projekt i regi af gasselskaber- nes Fagudvalg for Gas Transport (FAU-GT) har de seneste par år beskæftiget sig med undersø- gelser af risikoen for korrosion på nedgravede gasrør som følge af elektriske påvirkninger fra nærførte systemer som højspæn- dingsledninger og elektrifi cerede baner.
Energinet.dk, HNG, Naturgas Midt-Nord, Naturgas Fyn og DONG Energy har via Dansk Gas- teknisk Center (DGC) sammen deltaget i det nyligt afsluttede projektet med Bent Baumgarten fra HNG som projektleder. Me- triCorr og Mogens Balslev Råd- givende Ingeniører har deltaget som konsulenter. Projektrapport [1] kan rekvireres ved henven- delse til DGC.
Jævnstrømskorrosion
Korrosion som følge af interfe- rerende DC strømme har været
kendt gennem mange årtier.
Et typisk eksempel på DC interferens fra elektriske baner er illustreret i fi gur 1. En omfor- merstation forsyner toget med den nødvendige kørestrøm, idet togskinnerne benyttes som den positive pol, mens køreledninger- ne benyttes som negativ retur- ledning (således forholder det sig på S-banen i København, mens polerne i de fl este andre anlæg vender omvendt).
En gasledning, nærført med skinnerne, kan imidlertid fun- gere som alternativ leder, idet en (mindre) del af den strøm, der udsendes fra omformerstatio- nen, kan træde ind i gasrøret og bæres af dette frem til toget, hvor det forlader gasrøret og optages af skinnerne igen. I positionen, hvor strømmen forlader gasrøret vil dette typisk medføre korro- sion i røret.
Figur 2 (venstre) viser et
eksempel på korrosion konstate- ret som følge af DC interferens (vagabonderende DC strøm), der kan forløbe med ganske høje kor- rosionshastigheder.
Vekselstrømskorrosion Korrosion som følge af AC påvirkning er et fænomen, der først gennem de seneste 10-15 år for alvor er blevet erkendt. I Danmark blev undersøgelserne igangsat i midten af 90’erne med Peter Cohn (Energinet.dk, den- gang DONG) som initiativtager og MetriCorr som fast partner.
Eksistensen af AC spændinger på rørledningerne knytter sig hoved- sageligt til induktion fra paral- lelførte højspændingsledninger (fi gur 1). Af sikkerhedshensyn er der fastsat en grænse for hvor høje AC spændinger, der maksi- malt må eksistere mellem rør og fjernjord (i Danmark 50V [2,3]).
For at undgå risiko for korrosion skal AC spændingen helst helt fjernes, hvilket i praksis ikke er muligt. Man søger derfor inter- nationalt at fastlægge acceptable værdier. Seneste specifi kation opererer med mellem 4 og 10 V afhængig af jordens ledningsev- ne mm. Afhængig af størrelsen af AC spænding, jordbundsfor- hold, katodiske beskyttelses- forhold mm. kan induceret AC skabe endog meget høje korrosi- onshastigheder (+10 mm/år) – se fi gur 2 (højre).
Figur 1. Nedgravede gasrørlednin- ger udsættes for elektriske påvirk- ninger, der kan føre til korrosion.
Normarbejde indenfor katodisk beskyttelse
For at imødegå korrosion er ned- gravede gasrør forsynet med en coating. I coatingskader beskyttes stålrøret ved at sende en elektrisk DC strøm til røret, hvis potential i forhold til jord hermed gøres mere katodisk.
Denne procedure - katodisk be- skyttelse – udføres af en elektrisk ensretter indkoblet mellem røret (der bliver katode) og stationære anoder etableret passende steder i jorden langs ledningen.
Hvilket potentiale, røret skal antage for at være beskyttet, fast- lægges i standarder [4-6].
Under forhold, hvor der ikke er elektrisk interferens, er kravet normalt, at rørets potentiale skal være mere katodisk (mere nega- tivt) end -850 mV, målt i forhold til en såkaldt kobber/kobbersul- fat referenceelektrode, placeret
i fjernjord [4]. Beskyttelse mod korrosion som følge af vagabon- derende DC strøm imødegås i første række ved at søge at undgå interferensen ved så vidt muligt i det interfererende system at undgå strømlækager.
På den interfererede side (rør- ledningssystemet) anbefales nor- malt [5] at øge graden af katodisk beskyttelse, således at strømmen, der føres ud gennem en coating- skade (medførende korrosion) aktivt kompenseres af en katodisk beskyttelsesstrøm, der ledes hen til coatingskaden ved hjælp af det katodiske beskyttelsessystem.
Dansk aftryk på CEN-norm En teknisk specifi kation i CEN- regi vedrørende vurdering og overvågning af risiko for AC korrosion er netop udsendt [6].
De resultater, der er opnået i den danske sektor (senest gennem FAU-GT projektet), har sat sine
tydelige aftryk på specifi kationen, og projektgruppen har været aktivt repræsenteret i normarbej- det. Feltmålinger og laboratorie- undersøgelser, udført i Danmark, har ført til opsigtsvækkende resultater, der løbende er blevet præsenteret ved internationale konferencer på området [8-12].
Tidligere, hvor forståelsen af mekanismerne bag AC kor- rosion ikke var så udpræget, var det nærliggende at antage, at AC korrosion kunne imødegås med samme midler som korrosion, forårsaget af vagabonderende DC strøm – en øget katodisk beskyt- telsesgrad.
Det er imidlertid blevet grun- digt dokumenteret, at en øget ka- todisk beskyttelsesgrad under AC påvirkning har den stik modsatte effekt, idet risikoen for AC kor- rosion rent faktisk øges kraftigt, såfremt den katodiske beskyt-
G a s t r a n s p o r t
Figur 2. Eksempler på korrosionsskader som følge af elektriske påvirkninger (fotos fra udenlandske tilfælde).
Figur 3.
Rørledninger beskyttes mod kor- rosion ved katodisk
beskyttelse.
Datalogger system registrerer såvel elek- trisk påvirkning som
korrosionsrisikoen.
> > >
G a s t r a n s p o r t
Klarere lys over risikoen for korrosion på gasrør
.... fortsat fra side 15
telsesgrad øges. Under forhold, hvor AC spændinger har været kombineret med en forøgelse af den katodiske beskyttelse, har korrosionshastigheden i visse tilfælde været observeret over 10 mm per år.
I Danmark, hvor man har været på forkant med situatio- nen, har disse erkendelser været dokumenteret i laboratoriet, og i marken på sonder, tilsluttet rør.
Der har således ikke været tale om egentlige korrosionsskader.
Case studies fra blandt andet England, USA og Tyskland, hvor rørledninger har været rapporte- ret gennemhullet i løbet af meget korte tidsrum, har dog sørget for at fastholde respekten for denne form for korrosionsskade.
Nyttig lille sladrehank
Et centralt element i de opnåede resultater har været udviklingen af en skræddersyet datalogger med tilhørende probe, der måler korrosionshastigheden i coa- tingskaden samt de tilhørende elektriske parametre. Probens grundelement er en lille stål- plade, udformet som en kunstig coatingskade.
Ved at nedgrave proben i samme kemiske jordmiljø tæt ved røret og elektrisk forbinde proben til røret, opnås elektriske og kemiske betingelser i probens coatingskade, som er sammenlig- nelige med en tilsvarende coa- tingskade på røret.
Dataloggeren installeres i en eksisterende målestander, og elektrisk forbindelse mel- lem probe og rør foretages heri.
Dataloggeren opsamler elektriske strømme og potentialer samt kor- rosionshastigheden i den kun- stige coatingskade.
Ved at etablere et antal prober på strategisk vigtige steder langs røret opnås et system, der giver information om risikoen for kor- rosion som følge af elektrisk (AC/
DC) interferens, utilstrækkelig katodisk beskyttelse eller andet.
Værst når både AC og DC påvirkning er høj
Figur 4 på næste side viser et ek- sempel, hvor målinger på proben afslører, at kombinationen af vagabonderende DC strøm (grå) og en øget AC strømtæthed gen- nem den kunstige coatingskade i proben (blå) fører til en top i korrosionshastigheden (rød).
Om natten den 23. marts 2006 ses dels en øget AC strøm (forår- saget af en øget el-transport i et nærliggende højspændingsnet), dels en aftagende DC interferens fra en daglig rytme med ure- gelmæssige DC strømme til en roligere natlig rytme.
Toppen i korrosionshastighe- den ses i dette tilfælde kun at eksistere mens der både er høj AC og høj DC påvirkning.
Datalogger / probe systemet har været løbende udviklet af MetriCorr gennem de sidste 10 år
og fi ndes i dag i en feltorienteret udgave (se foto i fi gur 3), der kan etableres i eksisterende målestan- der har yderst lille strømforbrug, og kan sende data hjem til en server via GPRS nettet.
Nyt projekt med deltagelse af europæiske selskaber
Successen med de danske aktivi- teter på området har formået at tiltrække en række europæiske gasselskaber. Således har den danske sektor opnået tilslutning til videre forskning i regi af GERG (Groupe Europeen de Recher- ches Gaziers / The European Gas Research Group), som tager sigte på at undersøge en række forhold omkring indfl ydelsen af vaga- bonderende DC strøm på korrosi- onsrisikoen, samt hvorledes den katodiske korrosionsbeskyttelse kan gøres mere effektiv og even- tuelt reguleres af andre faktorer end blot rørets elektrokemiske potentiale.
HNGs Bent Baumgarten har allerede udviklet og idriftsat et intelligent ensrettersystem, der baserer sig på mere nøjagtige feedback-målinger fra rørets katodiske beskyttelsessystem.
Disse principper kan eventuelt udvides til at omfatte regulering på baggrund af rørets faktiske in- terferensforhold eller for den sags skyld målinger af korrosionsha- stigheden på etablerede sonder.
Projektet, der startede ved årsskiftet og løber 18 måneder,
har udover den danske sektor praktisk og fi nansiel deltagelse fra E.ON-Ruhrgas (Tyskland), Gaz de France (Frankrig), Enagas (Spa- nien), Fluxys (Belgien), Gasunie (Holland) samt i afventende posi- tion DEPA fra Grækenland.
Endvidere indgår dataloggere og prober samt testresultater i et stort amerikansk projekt udført af CC-Technologies i Ohio og fi nan- sieret af PRCI (Pipeline Research Council International).
Udvalgte referencer
1. AC / DC interference cor- rosion in pipelines, FAU-GT summary report, The Danish Gas Technological Centre, 2006 (kopi kan rekvireres ved henvendelse).
2. Håndbog om nærføring (nær- føringsudvalget)
3. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2
4. DS/EN 12954:2001, Kato- disk beskyttelse af metal- liske konstruktioner i jorden eller under vand – Generelle principper og anvendelse til rørledninger.
5. DS/EN 50162:2004. Beskyttel- se mod korrosion, der skyldes
vagabonderende strøm fra jævnstrømssystemer.
6. DS/CEN/TS 15280:2006.
Vurdering af sandsynlighed for korrosion i nedgravede rørledninger forårsaget af vekselstrøm – Anvendelse på katodisk beskyttede rørlednin- ger.
7. State of the Art on AC cor- rosion, NACE TG 327. Ballot January 2007.
8. L.V. Nielsen, B. Baumgarten, P. Cohn3, H. Rosenberg, A fi eld study of line currents and corrosion rate measurements in a pipeline critically inter- fered with AC and DC stray currents – a report from the Danish activities. Proc. Ceo- Cor 2006 (Luxembourg).
9. L.V. Nielsen, B. Baumgarten, P. Cohn, Investigating DC and AC stray current corrosion – a report from the Danish activities, Proc. CeoCor 2005 (Malmö).
10.L.V. Nielsen, Role of Alkaliza- tion in AC induced corrosion and consequences hereof in relation to CP requirements, CORROSION (NACE)‘2005, Paper No. 05188, 2005.
11.L.V. Nielsen, F. Galsgaard, Sensor technology for on-line monitoring of AC induced corrosion along pipelines, CORROSION (NACE) ´2005, Paper No. 05375, 2005.
12.L.V. Nielsen, B. Baumgarten, P. Cohn, On-site measure- ments of AC corrosion – ef- fect of AC and DC parameters – a report from the Danish activities, Proc. CeoCor 2004 (Dresden).
G a s t r a n s p o r t
Figur 4. Grafi sk sam- menstilling af data letter overblikket og muliggør diagnoserne.
Et kort blik på elmåleren viser, at familien i løbet af natten har eksporteret 7 kWh til nettet. Nu løber el-måleren den anden vej;
der skal importeres en del el for at dække familiens elforbrug om morgenen; hårtørreren, mikroov- nen og kaffemaskinen træk- ker tilsammen mere strøm end brændselscellen kan levere.
Man kan også se, at det er ved at være tid til eftersyn af anlæg- get; det er ved at være to år siden fjernvarmeselskabet sidst var der for at checke anlægget og skifte katalysator.
Et blik igen på eksport-måleren bekræfter det: Allerede i denne måned har de sparet omkring 200 kroner på el- og varmeudgifterne ved at få udskiftet deres naturgas- fyr med en SOFC mikro-kraftvar- meenhed.
Sådan vil virkeligheden se ud for mange danskere om 5-10 år.
Miljøvenlige SOFC brændselscel- ler med deres høje energieffekti- vitet forventes at erstatte mange olie- og gasfyr i Danmark som leverandører af el og varme til husstande (såkaldt mikro-kraft- varme anlæg).
Dansk SOFC
Topsoe Fuel Cell, et fi rma på 35 mand, stiftet i 2004, beskæftiger sig netop med udvikling og salg af SOFC brændselsceller.
Firmaet er et datterselskab af Haldor Topsøe A/S, der har for- sket i SOFC teknologi i mere end 15 år. Topsoe Fuel Cell samarbej- der med Forskningscenter Risø, som står for udviklingen af cel-
lerne – et samarbejde, der i april 2006 blev forlænget med en ny 5-årig aftale.
Sammen står Topsoe Fuel Cell og Risø for kerneindsatsen i den danske SOFC udvikling; årligt le- verer de en samlet udviklingsind- sats på 80 mandeår.
Topsoe Fuel Cell har valgt at fokusere sin indsats blandt andet på mikro-kraftvarmesegmentet.
Mikro-kraftvarme er en ny måde for slutkunden at få dæk- ket sit behov for elektricitet og varme: Brændselscellen pro- ducerer elektricitet fra gas. I de spidsbelastningsperioder, hvor elektricitetsbehovet er større end brændselscellens ydelse, importe- res elektricitet fra nettet. Om- vendt eksporteres elektricitet til nettet i de perioder, eksempelvis om natten, hvor brændselscellens ydelse overstiger elektricitetsfor- bruget.
Spildvarme fra elektricitetspro- duktionen, evt. suppleret med varme fra en hjælpebrænder, an- vendes til opvarmning af brugs- vand og til rumopvarmning.
Leaset af gasselskabet?
En forretningsmodel for instal- lation af et SOFC mikro-kraftvar- meanlæg kunne være, at fjernvar- meselskaber eller gasleverandører leaser brændselscelleenheden til forbrugeren, som derved oplever risikoen ved en ny teknologi som mindre. Endvidere vil det samme fi rma stå for service af enheden, som forventes at kræve udskift- ning af SOFC-stakken hvert 5. år og af katalysatoren hvert 2. år.
En SOFC mikro-kraftvarmeen- hed giver en kombineret elektri- citets- og varmeproduktion. Et distribueret brændsel, eksempel- vis naturgas, omdannes til elek- tricitet (for SOFCens virkemåde, se tekstboksen herom).
Da SOFCen kører ved høj temperatur, kan spildvarmen fra denne proces, eventuelt suppleret med varme fra en hjælpebræn- der, anvendes til opvarmning af vand til forbrug og til rumop- varmning. Fordelen ved en SOFC brændselscelle er, at den har en stor brændselsfl eksibilitet og ikke er afhængig af eksempelvis meget ren brint.
Fordele for forbrugeren Der er en række fordele for forbrugeren ved et SOFC baseret mikro-kraftvarmeanlæg, sam- menlignet med et traditionelt olie- eller gasfyr. I et land med høje energipriser som i Danmark, vil det kunne betale sig at produ- cere sin egen el, når det sker med så høj en el-virkningsgrad som med en SOFC (over 40%).
For en typisk husstand med et årligt el- og gasforbrug på hen- holdsvis 5.000 og 18.000 kWh, vil det medføre en årlig bespa- relse på omkring 2400 kroner på den samlede gas- og elregning, og her er end ikke medtaget indtægt fra salg af elektricitet.
Herudover giver en SOFC en delvis uafhængighed af elektrici- tetsnettet, således at husstanden undgår at være uden strøm under eventuelle strømafbrydelser på det centrale elektricitetsnet.
M i k r o k r a f t v a r m e
Mikro-kraftvarme med SOFC brændselsceller
– et energieffektivt og miljøvenligt alternativ, som kan give den enkelte forbruger betydelige besparelser, klar til test dette forår
Af Lotte Jensen-Holm,
Business Development Manager, Topsoe Fuel Cell
En anden vigtig fordel ved SOFC er dens miljøvenlighed. På grund af den høje el-virknings- grad og den måde, som en SOFC opererer på, udledes mindre CO2, NOX mm. pr. produceret kWh elektricitet end for konventio- nelle strømgenereringsteknolo- gier. Endvidere elimineres tabet ved distribution, da elektriciteten produceres, hvor den forbruges.
Markedet for mikro-kraft- varme er potentielt stort. I EU-15 alene forventes der at være et potentielt marked for mikro- kraftvarme til en-families huse på omkring 3 millioner enheder om året. Dette er et stort mar- ked, og selv hvis der antages en konservativ markedspenetration for SOFC, vil markedet være på omkring 500.000 SOFC mikro- kraftvarmeanlæg om året om bare 10 år.
Fortsat udvikling nødvendig Men for at nå dertil, hvor tusind- vis af danske husstande har et SOFC mikro-kraftvarmeanlæg in- stalleret og producerer deres egen el fra gas og i lavlast perioder eks- porterer miljøvenlig elektricitet til nettet, kræves en stor indsats inden for både teknisk udvikling og markedsmodning.
Endnu er levetid større end 1-2 år ikke demonstreret under reali- stiske driftsbetingelser, fremstil- lingsprisen refl ekterer småskala produktion, problemer omkring gentagen opstart og nedlukning er ikke løst, og modeller for af- regning af strømudveksling med nettet ikke fastlagt. Der er derfor
brug for en fortsat massiv indsats inden for brændselscelleområdet.
Det anslås, at alene til fortsat udvikling af SOFC teknologien kræves en samlet årlig udvik- lingsindsats i størrelsesordenen op mod 100 millioner kroner for at sikre, at den danske SOFC teknologi fastholder og udbygger sin konkurrencedygtighed, og dermed åbner op for et potentielt brændselscelle-eventyr med deraf afl edt positiv effekt på beskæfti- gelsen inden for dansk industri.
En indsats af denne størrelse kan ingen dansk udviklingsvirksom- hed honorere alene, derfor er fortsat offentlig støtte afgørende.
Demonstration
Demonstration er et meget vigtigt trin på vejen mod kom- mercialisering. Inden for mikro- kraftvarme har Topsoe Fuel Cell, i samarbejde med blandt andre Danfoss og støttet af de danske PSO-midler, startet et demonstra- tionsprojekt op. Anlægget er i konstruktionsfasen, og forventes at blive startet op med naturgas i løbet af første halvår 2007.
Baseret på erfaringerne af det første danske SOFC-baserede mi- kro-kraftvarmeanlæg, er det me- ningen, at der frem mod 2009, skal opstilles to serier på hen- holdsvis 5 og 50 af sådanne de- monstrationsanlæg. De vil være en afgørende kilde til informa- tion til den fortsatte udvikling, og et vigtigt skridt på vejen for os danskere, som ønsker miljøvenlig og billigere el og varme.
M i k r o k r a f t v a r m e
SOFC brændselsceller
Fastoxid brændselsceller (på engesk Solid Oxide Fuel Cells eller SOFC) er en lovende teknologi for billig, ren og effektiv produktion af elektricitet og varme.
En SOFC brændselscelle består af en katode, en elektrolyt og en anode. Ilt fra luften reduceres til ilt-ioner ved katoden og brændslet, eksempel- vis naturgas, oxideres ved anoden, hvorved elektroner frigøres. Fastoxid elektrolytten leder kun ilt-ioner og ikke elektroner, hvorved der dannes et elektrisk potentiale, som skaber en elektrisk strøm.
Da en enkelt celle kun leverer en ganske lille spænding, stakkes cel- lerne skiftevis med metalliske gasfor- delerplader, som leder gasserne hen over cellen.
Med den nuværende teknologi fra Topsoe Fuel Cell kræves omkring 75 celler og et tilsvarende antal gasfor- delerplader til for at få en brændsels- celle med en ydelse på 1 kWe, som vil være en størrelse som er relevant for mikro-kraftvarme.
Fordele ved SOFC baseret mikro- kraftvarme:
• Miljøvenlig
• Besparelser på totale udgifter til gas og el
• Intet distributionstab af elektricitet
• Uafhængighed af elektricitetsnettet
• Støjsvag Tv. En SOFC
stak gøres klar til test
Th. Anodesi- den, NiO, af en
SOFC celle
G a s a n v e n d e l s e
Aktiviteter i Fagudvalget for Gasanvendelse og Installationer (FAU GI)
Gasselskabernes samarbejdsudvalg arbejder med aktiviteter vedrørende gasanvendelse og sikkerhed.
Af Bjarne Spiegelhauer, afdelingschef i DGC og Carsten D. Nielsen, formand for FAU GI og gruppeleder i DONG Energy, Stenlille.
Fagudvalget for Gasanvendelse og Installationer (FAU GI) har en lang række projekter og andre aktiviteter i gang.
Disse aktiviteter er gennem 2006 blevet videreført, lige som nye aktiviteter er igangsat. Aktivi- teterne er fortrinsvis blevet udført af DGC, enten alene eller som oftest i samarbejde med gassel- skabernes teknikere og teknikere udefra.
FAU GIs aktiviteter er typisk - på nær få undtagelser - små pro- jekter med kort tidshorisont; der er dog også aktiviteter/projekter, som er fortløbende.
I det efterfølgende vil en række af disse aktiviteter, som enten er afsluttet eller igangværende, blive omtalt.
Kedelområdet
Kedelområdet er en af de fortlø- bende aktiviteter. FAU GI giver løbende tilskud til de kedelle- verandører, der vil have deres kedler afprøvet hos DGC med henblik på at få bestemt årsnyt- tevirkning og emissioner som baggrund for at få en energi- mærkning.
Denne aktivitet har været me- get stor i 2006, hvor der er blevet afprøvet ca. 20 kedler hen over året.
Kedelafprøvningerne og ener- gimærkningen har betydet, at de fl este gaskedler på det danske marked stiler mod at opnå et A-mærke for derved at vise, at kedlerne har den bedste nytte- virkning. Hvor en kedel ikke har
kunnet opnå et A-mærke, har vi ofte set, at kedelfabrikanterne har gennemført forbedringer på ked- lerne, således at energiforbruget er blevet sænket.
Denne påvirkning af markedet har netop været et af de mål, som FAU GI havde sat sig.
Fortsat relevant
Da de nye regler i Bygningsregle- mentet trådte i kraft, var der lidt diskussion om, hvorvidt energi- mærkningen nu blev overhalet indenom, da alle nye kedler frem- over skulle være af den kondense- rende type.
Imidlertid viser det sig, at kravene i Bygningsreglementet, er opbygget på en sådan måde, at der stadig må anvendes kedler med et energimærke helt ned til C og F, hvorfor energimærkningen forsat er relevant. Forbrugerne får herved mulighed for at vælge de mest energiøkonomiske kedler.
FAU GI vil derfor stadig give tilskud til kedelafprøvningerne, selvom man forbeholder sig ret til løbende at vurdere tilskuddets størrelse.
Totalkoncept for gaskedler Selvom det ikke længere er FAU GI, der har ansvaret for rådgiv- ningsprogrammet Gaspro, er det stadig kedeldata fra de af FAU GI støttede kedelafprøvninger, der ligger til grund for programmets kedeldatabase.
For til stadighed at holde procedurerne for kedelafprøvnin- gerne up to date, har FAU GI en
større, længerevarende aktivitet, der benævnes ”Totalkoncept for gaskedler”. Under denne over- skrift gennemføres en række detailprojekter, der har til formål at videreudvikle prøvningspro- cedurer samt at holde en dialog med den europæiske gasindustri, herunder andre laboratorier og forskningsinstitutter.
Der vil fortsat under dette
”Totalkoncept” blive igangsat projekter, der kan forbedre og rationalisere kedelafprøvnings- procedurerne.
Vvs-området
Først og fremmest igangsætter Fagudvalget løbende projekter, der skal føre til en DGC-vejled- ning. Disse stilles gratis til rå- dighed for alle vvs installatører i Danmark, idet Fagudvalget betaler for, at alle gratis kan få tilsendt en DGC-vejledning.
Gennem årerne er det blevet til over 50 vejledninger, hvor fl ere enten indgår i Gasreglementet eller skal indeholdes i vvs-instal- latørernes kvalitetsstyringsystem.
Ud over at disse vejledninger løbende revideres, er der også nye undervejs.
På opdateringsområdet er det vejledning nr. 47 vedrørende pressfi ttings. Denne teknologi har fået en meget stor udbredelse, hvorfor en hurtig opdatering af vejledningen var nødvendig.
Af kommende vejledninger kan nævnes Anvendelse af O2- i stedet for CO2-måling ved indre- gulering af gaskedler, Afprøvning
