Med andre

MAGASIN FOR UNDERVISERE I GRUNDSKOLEN N

^R

. 2 · O

^KTOBER

2011

Med andre

fra dagligt sprog Ɵ l fagligt sprog

VIA CFU · CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

In dhol d 2 ·20 11 ^{Tema: Med andre}

Fra dagligt sprog til fagligt sprog

Genrepædagogik

- adgang til skolens koder

Joan Hellquist Madsen & Lotte Svane

Ordforråd

og Cooperative Learning

Marianne Skovsted Pedersen

At lære ord med CL

Dorthe Rasmussen

SPOT på ord og fagsprog

SPOT

på materialer fra VIA CFU Den internationale vinkel Har du ord i hovedet

Interview med Per Vers

Fagforfatteren ind i skolen

Claus Jacobsen

Mundtlighed?

- Den er der jo bare

Mads Thorkild Haugsted

Fagenes sider

Dansk indskoling 30 Dansk mellemtrin 31 Dansk overbygning 32 Dansk som andetsprog 33 Fremmedsprog 34

Samfundsfag og historie 35 Naturfag 36

Matematik 37

Praktisk musiske fag 38

6 4

11 8

14

20 21 12

16

22

24 26 28

40 18 39

CFU’s sider - hvad fagord er

Interview med

Anita Ågerup Jervelund

Tosprogede elever kan gøre faglæreren til sproglærer

Birgitte Bækgaard

Fagsproget i læremidler

Dorthe Carlsen

At lære nye ord

Benthe Fogh Jensen

Tv om fagsprog - fi ndes det?

Christian Houmøller

Om faglig læsning og skrivning

Vend bladet

VIA CFU

Center for Undervisningsmidler viacfu.dk

Halmstadgade 2, 8200 Aarhus N Tlf.: 87 55 28 00

Fax: 87 55 28 01 cfu.aarhus@viauc.dk

A.I. Holmsvej 97, 7400 Herning Tlf.: 87 55 27 00 Fax: 87 55 27 01 cfu.herning@viauc.dk

Kastanievænget 5, 7800 Skive Tlf.: 87 55 27 55

Fax: 87 55 27 56 cfu.skive@viauc.dk Redaktion

Lotte Svane Strange Petersen (red.) Kaare Øster

Peter Bak-Jensen

Marianne Skovsted Pedersen Lennart Svensson (ansv.) Lay-out: Lars Andersen Tryk: Datagraf, Auning Oplag: 21.000 ISSN: 1601-8737

541-166 Svanemærket tryksag

Pigen uden ordforråd ville prøve det der fl adskærmsudspring

Pigen uden ordforråd er tegnet af Theis Vallø Madsen

Go’dav mand tavlesvamp

Når vi taler om læring, kan betydningen af forståelsen af sprog næsten ikke overdri- ves. Har man nøglen, er det fi nt, men hvis ikke, er det en vanskelig kodelås at åbne.

Dette nummer af refl ex sætter fokus på skolens fagsprog – og præsenterer natur- ligvis også forårets mange spændende kurser

- Danmark er for lille et sprogområde til egen ballet.

Sådan er en tidligere politiker blevet (fejl-?)citeret for at sige. Måske er pointen morsom eller bare plat, men den rummer sprogets betydning som en afgørende kulturbærende faktor. Sproget er nøglen til kommunikation og forståelse, men også en nøgle til læring. Og der er ikke kun ét dansk sprog, men mange, lige fra dialekter, sociolekter til fx fagsprog.

Et enkelt, men nødvendigt fagsprog

I dette nummer af refl ex sætter vi fokus på skolens fagsprog. Hvert fag i skolen har sit eget sprog, og alle faglærere i skolen må derfor også opfatte sig som sproglærere, der foruden fagets indhold også er bevidst om at undervise i fagets sprog. Og det på en måde så fagets sprog ikke bliver unødigt kom- pliceret, men alligevel fastholder fagets kategorier. Behersker eleverne fagets sprog, kan de undgå mange ’Go’dav mand økseskaft-situationer’, hvor manglende læring skyldes, at den sproglige kode ikke er brudt.

Når vi kigger op over folkeskolens mure, er et sprogligt tema, der jævnligt popper op, diskussionen om nødvendigheden af et dansk videnskabeligt sprog. Langt den meste forskning i dag dokumenteres på et fremmedsprog, herhjemme engelsk, men uden et videnskabeligt dansk, der kan rumme vidensud- vikling, vil dansk blive et rudimentært sprog, er et af synspunkterne.

I Kompetencerådets anbefalinger fra årtusindskiftet nævnes da også fi re kernekompetencer for fremtidens borgere: Lærings-, forandrings-, menings- og relationskompetence. Alle fi re kompe- tencer stiller krav om at kunne beherske forskellige sproglige koder.

Når vi taler om læring, kan betydningen af forståelsen af sprog således næsten ikke overdri- ves. Vi håber med temaet om fagsprog at lægge op til debat om og refl eksion over sproget i undervisningen – om dets vigtighed, dets fi nurligheder og om de nødvendige og unød- vendige forskelle, der er på fagsprog og på dagligsprog.

Nye kurser og læremidler

Men dette nummer af refl ex rummer som altid meget andet end artikeltemaet.

Vi præsenterer nye læremidler og vores nye kursustilbud, som vi håber, mange vil tage imod. Vend bladet en omgang, hvis det er der, du har lyst til at starte..

På VIA CFU modtager vi gerne kommentarer, ideer eller holdninger til både refl ex og vores tilbud i øvrigt.

- Husk også, at CFU nu er fl yttet fra Skanderborg til Halmstadgade 2 i Aar- hus, hvor vi håber at møde mange af jer.

God læselyst

Lennart Svensson Centerchef

- og nu i Aarhus

VIA CFU ^{i HERNING}

i SKIVE

- for dig og din undervisning

• Udlån af læremidler

• Vejledning og rådgivning om brug af læremidler

• Praksisnære kurser

• Fagteammøder

- og masser af øvrig inspiration

CFU lå i Skanderborg i 22 år.

Nu er vi i nyindrettede lokaler i Aarhus

Vores afdeling i Skanderborg er hen over efterårsferien fl yttet til Aarhus. I nogle uger har vi rodet og regeret, men personalet i informationssamlingen og i kursusafdelingen og de pædagogi- ske fagkonsulenter har efterhånden fået pakket fl yttekasserne ud i de nye, lyse lokaler. Nu glæder vi os til at slå dørene op i

Halmstadgade 2, 8200 Aarhus N den 31. oktober 2011

Åbningsevent for alle den 22. november 2011, mellem klokken 12 og 16.

Kom til åbent hus og se vores nye omgivelser, orienter dig i de mange læremidler, hør noget god musik og mød konsulenterne og dine lærerkol- leger.

12.00:

Offi ciel velkomst 14.00 :

Steffen Brandt synger vores nye afdeling

åben

MUSIK

og læremidler

Konkurrencer

med gode præmier

Film og tv i undervisningen - med ideer og undervisnings- forslag

Kender du siden med de mange gratis un- dervisningsforslag til tv-udsendelser og spil- lefi lm?

Lån fi lm og køb tv-udsendelser på CFU og få gratis en masse ideer med til en del af dem.

På CFU’erne i Danmark udarbejdes løbende pædagogiske vejledninger med undervis- ningsforslag til udvalgte tv-udsendelser og spillefi lm.

Se de pædagogiske vejledninger på www.cfufi lmogtv.dk > Pædagogiske vejled- ninger

Lærerstuderende på CFU

Som lærerstuderende er du vores kommende bruger - men hvorfor ikke starte det gode samarbejde allerede nu?

Du kan få vejledning af CFU’s personale og faglige konsulenter om valg af læremidler til din praktik og din daglige undervisning.

I Udlånssamlingen kan du låne materialer til din praktikundervisning, herunder spillefi lm - og i vores Informationssamling kan du låne stort set alle danske og mange udenlandske læremidler til din egen faglige inspiration og forberedelse.

Læs mere på viacfu.dk/laererstuderende viacfu.dk er altid åbent

– men besøg os også gerne live.

Ring i god tid for en aftale - og kom gerne i fl ok.

OVERBLIKKET

Nyhedsbrev til skolebibliotekarer

Som vigtige resurse- og kernepersoner inden for læremidler er skolebibliotekarerne i vores dæknings- område et centralt bindeled til lærerne. På VIA CFU samler vi overskuelig information om aktiviteter, procedurer og læremidler i nyhedsbrevet, som kan være med til at spare tid, skabe overblik og gøre

formidlingen af læremidler på skolerne nemmere.

Meld dig til som fast abonnent på viacfu.dk/overblikket

Farvel og goddag

Vi har siden sidste nummer af refl ex sagt farvel til fl ere gode medarbejdere:

Birte Gjørtz

Overassistent, udlånssamlingen Skanderborg

Else Marie Christiansen Serviceassistent, Skive Jytte Jensen

Assistent, udlånssamlingen, Skanderborg Peter Holleufer

Lagerassistent/chauffør, Skanderborg Sanne Lundby

Kursussekretær, Herning

Og vi har sagt velkommen til:

Bente Sørensen Serviceassistent, Skive

Nye låneregler

Det er træls at vente forgæves på bestilte materialer, men det sker desværre, når lå- nene ikke afl everes rettidigt. Fra skoleårets start har vi derfor indført betaling på 150 kr. for udsendelse af 2. hjemkaldelse og er- statningslister.

Gratis - hvis fristerne overholdes

Det er stadig gratis at låne, få leveret og af- hentet vores materialer - og I kan let undgå 2. hjemkaldelse ved at huske at forny jeres lån.

r

Hvad er defi nitionen på et fagord?

Fagord er ord, som bruges inden for et be- stemt fagområde, og som har en særlig og ofte meget nøjagtig betydning inden for det pågældende fag. Fagord og fagudtryk fi ndes i alle fag, og alle mennesker har fx i forbin- delse med deres arbejde et fagsprog, hvad enten man er kok, murer, folkeskolelærer, læge, brandmand, møbelforhandler, bilsæl- ger, fotograf eller operasanger.

Kan et fagord blive så alment brugt, at det mister sin status som fagord?

Ja, sådan kan man godt udtrykke det. I hvert fald er der nogle fagord, som også er en del af almensproget. De mister sådan set ikke deres status som fagord af den grund. De bruges bare to steder og måske på lidt for- skellig måde.

Kan man trække en grænse mellem fagord og hverdagsord? – Og hvad med gråzoneor- dene midt imellem?

Nogle fagord bliver brugt inden for en snæ- ver kreds af fagfolk, der beskæftiger sig med et snævert område, som det ikke er aktuelt at snakke om i befolkningen. Disse fagord når sandsynligvis ikke uden for den snævre kreds af fagfolk. Men indimellem gør de alligevel.. Pludselig taler vi alle om fx tsunamier…

Men mange fagord bruges både i fagspro- get og i almensproget, og så opstår gråzo- nerne. Når vi fx er hos lægen, kommer vi i kontakt med nogle af de lægefaglige ud- tryk, som vi så udmærket kender og bruger i vores hverdag. Vi skal måske til ultralyds- undersøgelse, vi får stillet en diagnose, og måske skal vi have penicillin. De mest al- mindelige sygdomme som fx infl uenza, al- lergi og cancer kender vi også. Vi bruger disse fagord i vores hverdag, men ofte på en lidt anden måde end lægerne gør. I dag- lig tale kan vi fx fi nde på at bruge ordet de- primeret, hvis vi er kede af det, men det er langt fra sikkert, at en psykiater ville beteg- ne tilstanden som en depression, og han/

hun ville således ikke tale om, at patienten var deprimeret.

Det betyder dog ikke, at man i almenspro- get bruger ordene forkert. Sprogbrugerne er

enige om betydningen i almensproget, og kommunikationen fungerer fi nt. Men fagfolk synes nu ofte, at deres defi nition af ordet er den korrekte, og den almensproglige er den forkerte, og når de to grupper mødes, kan der opstå problemer…

Hvordan forholder Retskrivningsordbogen sig til fagord?

Der står i Vejledning i ordbogens brug, at Retskrivningsordbogen ”dækker rigsspro- gets almindelige ordforråd, herunder en del fagord med en vis almen udbredelse”.

Sådanne fagord kan være udtryk brugt inden for områder som fx medicin, musik, biologi, jura, teknik, søfart, militær og sport, men som samtidig er ord, som mange almin- delige danskere støder på i bestemte sam- menhænge. Medicinske fagudtryk støder vi på, når vi går til lægen, og juridiske fagud- tryk støder vi på i arvesager, skattesager, skilsmissesager osv., fx ordet bevisbyrde, der betyder ’ansvar for at fremskaffe bevi- ser for sin påstand’, og at skifte, der bety- der ’at fordele værdierne i et bo ved fx døds- fald’. Også et så almensprogligt ord som en aftale er et juridisk fagudtryk, hvor det be- tyder ’en politisk eller økonomisk ordning, som er godkendt af fl ere parter’ og ikke kun

’noget, som to eller fl ere parter gensidigt lo- ver hinanden’, som er den almensproglige betydning.

Sportsudtryk inden for de forskellige sportsgrene støder vi på i medierne, hvor sport fylder ret meget, fx tilbagelægning,

der i fodbold betyder ’det at en fodboldspil- ler afl everer bolden tilbage til sin egen mål- mand’ og at centre, der betyder ’at sparke bolden til en medspiller, ofte ind mod mid- ten af banen’. Og tennisudtryk som fx tie- break og serve-es er også med i Retskriv- ningsordbogen. Det er i øvrigt ord, der er ret svære at stave og bøje, så der er god grund til at tage dem med i ordbogen.

Hvordan spiller fagord og ungdomssprog sammen?

Fagord fi ndes jo inden for alle områder, og nogle unge har nogle fagord i deres sprog, andre unge har nogle andre. Men de har også nogle fagord tilfælles. Det gælder i øv-

Interview med

Anita Ågerup Jervelund,

seniorkonsulent i Dansk Sprognævn

og projektleder og redaktør på Retskrivningsordbogen 2012

En ny udgave af Retskrivningsordbogen er på vej. Flere tidligere opslags- ord forsvinder, og nye kommer til – herunder en del fagord. Men hvad er fagord egentlig for nogle? Og har de noget at gøre i folkeskolen?

hvad fagord er

Anita Ågerup Jervelund

refl ex har kontaktet Dansk Sprognævn for at fi nde ud af,

rigt ikke kun unge, men også ældre sprog- brugere. Hvilke ord man kender, kommer helt an på, hvad man beskæftiger sig med, og hvad man har af fritidsinteresser. Man- ge tænker nok først og fremmest på fagord som nogle fremmedartede, svære akade- miske eller tekniske ord for ting, der er me- get svære at forstå. Men sådan behøver det ikke at være.

Inden for de unges interesser som musik, mode, it, fodbold osv. er der også fagord, og fagord behøver slet ikke være svære ord.

Nogle fagord tænker man slet ikke på som fagord. De er der bare som en almindelig del af ordforrådet.

Kan og bør man undgå at anvende fagord? - Hvis man skriver en tekst til almindelige mennesker, som ikke kender noget til fag- området, er det godt at undgå de svære fag- ord i så høj grad som muligt. Ellers risikerer man, at teksten ikke bliver forstået. Det kan nogle gange være svært for fagfolk, fordi de føler, de går på kompromis med faglighe- den, hvis de undlader at bruge fagord. Fag- ord kan jo beskrive tingene meget nøjagtigt for fagfolk.

Man skal nok heller ikke undervurdere signalværdien af fagord. De viser jo netop, at man er fagperson. De siger noget om, hvad man beskæftiger sig med, og hvordan man gør det. Og hvis man forklarer, hvad de svære fagord betyder, og hvordan de bru- ges, kan det fungere fi nt i en tekst. Der skal bare ikke være alt for mange af dem.

Kommer der fl ere fagord med i den nye ud- gave af Retskrivningsordbogen, end der er i den nuværende udgave?

Det er ikke sådan, at vi har en liste over fag- ord i Retskrivningsordbogen, og problemet er jo også, hvor grænsen mellem fagsprog- lige og almensproglige ord går. Men vi slet- ter nogle fagord, som ikke bruges særlig me- get i almensproget (og måske egentlig slet ikke burde have været med i første omgang), fx oaseged ’gedeskind til bogindbinding’ og tørnålsradering ‘grafi sk teknik med tør nål direkte i metalpladen’.

Udviklingen inden for visse områder som fx it gør, at nogle fagord går af brug, fordi tingen eller fænomenet ikke fi ndes længe- re, og så forsvinder ordene også med tiden fra Retskrivningsordbogen. Det gælder fx ordet hulkort, som blev brugt i forbindelse med datalagring. Udviklingen betyder også, at der kommer nye fagsproglige ord ind i al- mensproget, og efterhånden kommer de også med som opslagsord i Retskrivnings- ordbogen.

Eksempler på opslagsord, der udgår:

- baksgast (en særlig matros) - jægt (norsk fi skefartøj) - nidsk (hadefuld)

- oaseged (gedeskind til bogindbinding)

Eksempler på nye opslagsord:

- aboriginal - burka - dab-radio - dræbersnegl - fromage frais - glattejern - guacamole - hæve-sænke-bord - nakkefoldsscanning - ortoreksi

- p-ring

- skole-hjem-samtale - smoothie

- sms - tsunami - wasabi

Eksempler på redaktionelle

ændringer og forbedringer i den nye udgave:

✓ Ordidentifi cerende betydningsangivelser ved et meget stort antal opslagsord

✓ Flere eksempler på ordenes brug

✓ Flere bøjningsoplysninger ved ordene (fx præsensformer ved verberne)

✓ Oplysning om orddeling på alfabetisk plads, sådan at man straks ved opslaget bliver præsenteret for et forslag til, hvor- dan ordet kan deles.

Eksempler

på retskrivningsændringer

:

✓ Reduktion i antallet af dobbeltformer, fx yoghurt/jogurt bliver til yoghurt, opgra- dere/opgraduere bliver til opgradere og føderation/federation bliver til føderati- on

✓ Bindestregsændring i gruppesammen- sætninger, således at fx gør det selv-pro- jekt også kan skrives gør-det-selv-pro- jekt

✓ Ændring af brugen af store og små bog- staver i initialforkortelser, således at tv, dvd, bh osv. også kan skrives TV, DVD og BH

✓ Valgfrihed mellem ie og ium i ord som akvarium, gymnasium og territorium, så- ledes at akvarie, gymnasie og territorie også er korrekte staveformer.

Retskrivningsordbogen 2012

• Er en helt ny ordbog med et helt ajourført ordforråd. Hvert eneste af ordbogens ca.

64.000 opslagsord bliver gennemgået af redaktionen, nye opslagsord tilføjes, og sjæl- dent brugte ord stryges.

• Redigeres af fi re videnskabelige medarbejdere i Sprognævnets forsknings- og informati- onsinstitut: Margrethe Heidemann Andersen, Jørgen Nørby Jensen, Anita Ågerup Jervel- und, der også er projektleder på Retskrivningsordbogen 2012, og Jørgen Schack.

• Udkommer i slutningen af 2012.

Foto: Christian Geisnæs

Fagsprog er fagets sprog. Det er lidt popu- lært sagt med til at vise, hvordan et fag op- fatter verden: hvordan ser verden ud gen- nem fagets briller? Fagsproget er med til at vise ind i fagets mange faglige nuancer og forståelser med præcise fagbegreber, der sætter fagpersoner i stand til at kommuni- kere effektivt og entydigt med andre fag- personer. Fagsprog er uundværligt, og lære- midler skal indeholde fagsprog.

Hvad er fagsprog i læremidler?

I et etårigt projekt fi k mine kollegaer Stig Toke Gissel, Kristine Kabel og underteg- nede til opgave at undersøge læsbarhe- den af udvalgte læremidler til forskellige erhvervsuddannelser. Undersøgelsen viste bl.a., at det er mange forskellige forhold i en fagtekst, der medvirker til, at teksten kan opleves som svær.

At eleverne udpegede ord som samfunds- økonomi, væksttal, valutaregnskab og be- talingsbalance som fagord i samfundsfag overraskede hverken os eller elevernes læ- rer. At de samtidig pegede på ord som end- videre, bestræbt og tilgodeset som svære ord i teksten er måske heller ikke overra- skende, men det minder os om, at fagsprog i lærebøger er mere end blot fagenes speci- fi kke fagtermer.

Vores undersøgelse viste bl.a., at lære- midlerne til erhvervsuddannelserne gene- relt er svært tilgængelige for eleverne. Of- test for svært tilgængelige. Men hvad er det,

der gør en fagtekst mere eller mindre svær?

Og hvordan kan man som lærer være med til at ruste eleverne til at kunne læse de tek- ster, de møder i deres videre uddannelse?

Se fx dette uddrag fra en grundbog til mu- reruddannelsen:

*Konstruktioner skal udformes, så defor- mationer og differenssætninger ikke fører til skadelige revnedannelser. Vær især op- mærksom på deformationer fra svind og svelning af fugtfølsomme materialer. (…) En konstruktion skal dimensioneres og ud- føres således, at den i den forventede le- vetid ved korrekt anvendelse og vedligehol- delse med en given sikkerhed kan modstå de laster, den udsættes for.

’Murerbogen’ s. 7 og 9 Dette er en svær fagtekst – nok også for svær! Og lærebogsforlagene og læremiddel- forfatterne har da også en vigtig opgave i at producere læsbare læremidler. Men det betyder ikke, at det er alle træk ved fagtek- ster, som vi kan eller skal lave om på. Ele- verne skal være bedre rustede til at møde sådanne tekster. Og her spiller folkeskolen en helt central rolle.

Tre svære elementer

I vores undersøgelse peger vi på en række elementer, som gør en tekst svær at forstå.

Når man kigger på de to eksempler fra mu- rerbogen, er det bl.a. følgende træk, der

nedsætter læsbarheden:

1. Nominaliseringer

Teksten er fyldt med nominaliseringer; ud- sagnsord, der er omdannet til navneord.

Fx bliver dét at nogen vedligeholder noget til ’vedligeholdelse’. Sproget bliver dermed abstrakt (vi får ikke at vide, hvem der ud- fører handlingen) – og kompakt, fordi man presser en hel sætning sammen i et ord.

Nominaliseringer er med til at ’pakke’ infor- mationerne i sætningen; det vil sige, at op- lysningerne i teksten står meget tæt.

2. Passiver

Teksten har mange passiver (fx ’udformes’).

Dette skjuler også, hvem der skal udføre handlingen. I teksten står fx: ”Konstruktio- ner skal udformes” – og man kan spørge:

hvem skal udforme?

3. Fagudtryk

Teksten har en del fagudtryk, som ikke for- klares.

Nominaliseringer, passiver og ikke mindst fagudtryk kan eller bør ikke helt undgås i en fagtekst. Så eleverne skal møde disse træk i de tekster, de læser i skolen, og de skal lære at forstå, hvad de dækker over. Om- vendt skal der ikke ske overforbrug af fx no- minalisering i fagtekster – hverken til folke- skolen eller andre steder. Her må forlagene og lærebogsforfatterne som sagt være op- mærksomme.

Tydelig taksonomi, tak

Eleverne skal ikke nødvendigvis udvikle sig til fagpersoner inden for hvert enkelt fag, men for at eleven kan indgå i en faglig sam- tale – redegøre for, analysere og kritisk dis- kutere faglige problemstillinger – og læse fagets tekster, må eleverne alligevel tileg- ne sig en del af fagenes faglige sprogbrug.

Sagt på en anden måde, skal biologilære- ren altså også lære eleverne sprog, nemlig

Hvad er det, der gør en fagtekst mere eller mindre svær? Og hvordan kan man som lærer være med til at ruste eleverne til at kunne læse de faglige tekster, de møder i deres videre uddannelse?

- Læs med, når lektor Dorthe Carlsen zoomer ind på det nødvendige og det bøvlede ved:

Fagsproget i læremidler

Af Dorthe Carlsen,

UC Syddanmark og Læremiddel.dk

det naturfaglige sprog og begrebsapparat.

Vi siger, at fagsproget afspejler en takso- nomi. En taksonomi er en ordning, en syste- matisering af verden, hvor virkeligheden fx ordnes i over- og underkategorier. Biologi- læreren har en viden om den faglige takso- nomi, hvordan verden er ordnet og systema- tiseret inden for naturvidenskaben; når vi i hverdagssproget taler om blomster, taler vi måske om farver og dufte eller om forårs- blomster og sommerblomster, men når bio- logen taler om blomster, ordnes de efter andre principper (klassifi kationer – skærm- blomster, knoldplanter og lign.). Det er eks- tremt vigtigt, at fagets måde at ordne ver- den på er tydelig i læremidlet.

I rapporten konkluderede vi, at læremid- lerne til erhvervsuddannelserne ofte mang- lede en tydelig taksonomi. Indledninger og opsamlende afsnit kan hjælpe læseren til at få hold på, hvordan det faglige stof er struk- tureret. Det kan læremidlerne bidrage med.

Og så er det af største vigtighed, at elever- ne i folkeskolen lærer strategier til at tilegne sig nye fagord.

Et eksempel fra folkeskolen

Kigger vi på et læremiddel til folkeskolens mellemtrin, kan vi se, at fagteksterne alle- rede i femte klasse besidder en række af de karakteristiske fagsprogstræk:

Når udviklingen af de to par ben er færdig,

ændres dyrenes muligheder for bevægelse fuldstændigt. (…) Paddernes tynde hud be- skytter ikke mod udtørring, så de opholder sig mest på skyggede og fugtige steder. Dy- rene er vekselvarme, og de er kun aktive, når deres kropstemperatur kommer over en vis grænse.

’Fra natur til teknik. Bevægelse. Elevbog.’

Denne tekst til 5. klasse har en række af de samme træk, som vi møder i teksten fra Murerbogen:

• Nominaliseringer (fx bevægelse, be- frugtningen, æglægningen, udtørring, vandringen)

• Passivkonstruktioner (fx befrugtes, kal- des, ændres)

• Fagudtryk (fx padder, gelekapsler, lar-

Fra natur til teknik.

5. - 6. klasse Bevægelse 3 Alinea, 2009

>> Fortsættes s. 10

vestadie, vandlevende, gælle-åndende, vekselvarme).

Teksten har en taksonomi. Når der står, at frøer, tudser og salamandere alle er padder, så får eleven en overkategori (padder) og nogle underkategorier (frøer, tudser og sala- mandere) at arbejde med. I teksten nævnes også mere specifi kke eksemplarer, fx løvfrø- en. Der sker altså en vis ordning af verden.

Men eleven kommer sikkert på glatis, når der pludselig står: Guldsmede og myg gen- nemgår også en forvandling, så de kan be- væge sig fra et liv i vandet til et liv på jorden.

I hvilken kategori skal disse placeres? Hører de til padderne?

Pointen er, at læremidlerne ikke bare skal være udformet læsbart i betydningen en- kelt. Fagteksten skal naturligvis lære eleven et fagligt stof, men eleven skal også lære at blive en god faglig læser og udvikle sin læsekompetence i forhold til stadigt mere komplekse tekster. Eleven skal lære at læse fagtekster med alle de træk, som sådanne tekster har. Men læremidlet og læreren skal sørge for at støtte eleven heri.

Strategier til forståelse

Sætninger med nominaliseringer skal så at sige ’pakkes ud’, når de læses. I eksemplet fra lærebogen Fra natur til teknik, møder vi fx sætningen: Befrugtningen af æggene sker som regel i vandet lige efter æglægnin- gen.

Skulle vi pakke sætningen ud, ville vi have brug for langt fl ere ord, fx: ”Når hunnen har lagt æggene i vandet, kommer hannen for at befrugte æggene. Det sker som regel straks efter, at hunnen har lagt æggene.” I eksemplet fra murerbogen ser vi et andet eksempel på, hvad nominaliseringer kan.

Når vi ændrer et udsagnsord til et navneord, får vi nemlig samtidig mulighed for at sætte beskrivere og bestemmere foran og bagved ordet – og dermed mulighed for at udtrykke noget endnu mere præcist, fx er der i mu- rerteksten ikke blot tale om ’revnedannel- ser’, men skadelige revnedannelser (min understregning). Nominaliseringer bidrager altså også til, at vi kan have fl ere nuancer med. I fagteksterne fi ndes som nævnt en række abstrakte ord og begreber, som hø- rer fagteksterne til, men som ikke kan be- tegnes som fagord. Det gælder ord som de citerede: endvidere, bestræbt og tilgodeset.

Ord, der ikke nødvendigvis forklares af lære-

Læremiddeltjek.dk

– også med tjek af fagsprog

Som en del af læremiddeltjek.dk’s syste- matiske analyse og vurdering af læremid- ler indgår også vurdering af læremidlets tilgængelighed, herunder udtrykkets tilgæn- gelighed, altså:

I hvilken udstrækning har læremidlet en brugervenlig, læsbar og motiverende ud- tryksform – og på hvilke måder:

• Er det nemt at orientere sig i grafi k, lay- out, design, overskrifter, link, tekstbok- se, fremhævede nøgleord m.m.? Får man lyst til at læse videre? Er der gen- kendelighed fra kapitel til kapitel?

• Er det læsbart i kraft af ordvalg, sæt- ningsstruktur, tekstopbygning og frem- stilling af begreber?

• Er det forståeligt i kraft af samspil mel- lem tekst, billeder, diagrammer og andre repræsentationsformer?

• Se mere på læremiddeltjek.dk

Gratis analyseliste i Læsbare læremidler EUD

• Rapporten ’Læsbare læremidler EUD ’er frit tilgængelig på nettet. På side 57 fi n- der du en analyseliste, som systematisk viser, hvad man kan kigge efter ved vur- dering af læremidlers læsbarhed.

• Download rapporten på eksterntlink.dk/138

Fagsproget i læremidler

>> Fortsat side 9

*Det er vigtigt at understrege, at eksem- plerne i denne artikel ikke er valgt, fordi de er specielle, men netop fordi de viser nogle mere generelle træk ved fagsprog. Det er også vigtigt at sige, at de nævnte eksempler absolut ikke vil volde alle elever problemer, men at det vigtige er at være klar over, at de kan volde problemer.

ren, fordi de ikke er fagspecifi kke, men sam- tidig ord, som heller ikke indgår i elevernes hverdagssprog. Det er nødvendigt i alle fag også at have fokus på det, der kan kaldes

’det akademiske ordforråd’.

Ud over eksemplerne fra fagsprogenes ord- og sætningsniveau kommer en række karakteristiske træk ved (læremidlernes) fagtekster, som også kan skabe udfordring- er i læsningen. Det kan fx være, at de er mul- timodale, at der bruges metaforer, at nogle tekster mangler sammenhæng (’rød tråd’/

kohærens), at der sker genresammenbland- inger osv. Træk, som læreren også må have fokus på…

Men lærerens måske fornemmeste op- gave, når det gælder tilegnelse af fagspro- get, er at give eleverne lyst til at erobre det land, som fagsproget giver adgang til! Når man arbejder med elevernes tilegnelse af fagsprog, er det altså vigtigt, at det foregår i meningsfulde kontekster.

Det er ligeledes væsentligt ikke kun at tæn- ke i konkrete fagord, men bredt at fokusere på hvilke ord og begreber, der forekommer fremmede for eleverne. Altså fra tid til an- den at undersøge elevernes læseforståelse af de konkrete tekster, der er i omløb i klas- serummet.

I vores undersøgelse fandt vi, at simple øvelser som at bruge et skema, der synlig- gør over-underordningsforhold mellem fag- ord i teksterne, var meget hjælpsomme for eleverne. Man kan også med fordel konsul- tere sine fremmedsprogskollegaer og deres viden om sprogtilegnelse og helt specifi kt om ordforrådstilegnelse (Se også artiklen side 12 om ordforrådstilegnelse).

- At lære sig fagenes sprog er som at lære et nyt sprog…

Pigen uden ordforråd råbte vagt i gevær, da hu opdagede en

blind passager ...

I 7. klasse har eleverne med både dansk som modersmål og som andetsprog første time i deres nye fag, fysik. En helt ny ver- den skal åbnes for eleverne, og med den følger også et helt nyt sprog, et fysiksprog, som for de fl este ords vedkommende kun læres i fysiklokalet. Læreren ved, at de to- sprogede elever ikke kender de danske ord for bunsenbrænder, kolbe, måleglas og ter- mometer og vil derfor tilrettelægge sin un- dervisning med et særligt fokus på sprog og begrebsindlæring. Planlægningen tager udgangspunkt i, at eleverne skal lære de nye ord at kende ved at iagttage tingene og beskrive dem med egne ord - og dermed få koblet begreb og ord.

Kvantitet, kvalitet og kontrol

I andetsprogstilegnelse gælder principper- ne om, at ord skal læres kvantitativt, kvali- tativt og med kontrol. De tosprogede elever skal lære mange nye ord (kvantitet), de skal

lære ordene at kende i dybden (kvalitet), og de skal kunne benytte ordene i en kommu- nikativ sammenhæng (kontrol). For at opnå dette udvælger læreren 10-12 ting og ord, planlægger øvelser, hvor ordene indgår, og sikrer sig, at ordene bliver brugt i en kom- munikativ sammenhæng. Eksempelvis skal eleverne tage billeder af udvalgte dele i fy- siklokalet og skrive korte ordforklaringer til dem, og på denne måde gradvist opbygge deres egen fysikforklaringsordbog.

For virkelig at lære et ord at kende, skal det gentages mange gange og i mange sam- menhænge. Dertil planlægger læreren kor- te, små ordlege i begyndelsen eller slutnin- gen af timerne. Ordlege, der får eleverne til at udtale de nye ord, fundere over dem og forsøge sig med dem, så der gradvist byg- ges en forståelse op omkring ordet. Lære- ren ved, at eleverne ikke lærer et nyt fagord i ’et hug’ og heller ikke ved at høre en lærers ordrige forklaring.

De fi re sproglige færdigheder:

lytte, tale, læse og skrive

Det er vigtigt for den kommunikative udvik- ling, at eleverne i hver undervisningstime kommer omkring alle fi re sproglige færdig- heder: lytte, tale, læse og skrive i det nye fysiksprog. Derfor planlægger læreren, at eleverne arbejder med ordene i mange sammenhænge i løbet af timen. De skal både lytte til lærerens brug af ordene, og de skal selv benytte ordene. Her kan par- arbejde eller korte fremlæggelser benyttes.

Og eleverne skal læse tekster, hvor de nye ord indgår, men også selv skrive mindre tek- ster - eksempelvis ordforklaringer eller be- skrivelser.

Støtte til udvikling af fagsprog

Tosprogede elever skal lære hverdags- dansk, men i skolefagene skal de under- vises helt eksplicit i fagenes sprog, ordfor- råd og genrer. I alle fag indgår mange nye ord, som kun benyttes i det pågældende fag. Elektriske felter, statisk ladning, kræf- ter, atomfysik, overfl adespænding er nye fysikord for alle elever. For modersmålsta- lende børn er vi tilbøjelige til at tænke, at denne fagsprogsudvikling kommer helt ”af sig selv”. Men i arbejdet med tosprogede elever er vi blevet opmærksomme på, at fagsproget er et særligt sprog, og at vi ved at undervise eksplicit heri kan støtte elever- ne i at tilegne sig fagsproget.

Fysiklærerens undervisning er tilrettelagt med henblik på de tosprogede eleveres til- egnelse af fagsproget i fysik, men da også de modersmålstalende elever skal indføres i et nyt fagsprog, vil en større opmærksom- hed på de tosprogede elevers behov for at lære fagord og fagsprog som i ovenstående tilfælde, komme alle elever til gode.

Tosprogede elever

kan gøre faglæreren til sproglærer

Opmærksomhed på de tosprogede elevers behov kommer alle elever til gode. For nye ord skal læres kvanti- tativt, kvalitativt og med kontrol

Birgitte Bækgaard,

lektor på læreruddannelsen UC Syddanmark

Foto: Magnus FrödetbergInorden.org

Hvad enten eleverne skal lære et fremmedsprog, udvikle de- res dansk som andetsprog el- ler forstå nye fagbegreber på deres modersmål, sker tileg- nelsen af nye ord ikke bare lige af sig selv. Ordforrådstileg- nelse kræver bevidst og mål- rettet arbejde.

Underviser ved Læreruddan- nelsen, Benthe Fogh Jensen, zoomer her ind på, hvad der skal til, for at eleverne kan lag- re nye ord og giver eksempler til undervisningen

At lære nye

Da jeg startede med engelsk i 5. klasse i be- gyndelsen af halvfjerdserne, lærte vi glose- lister udenad og blev efterfølgende overhørt i klassen. En gang imellem kunne Fru Lund fi nde på at bytte rundt på rækkefølgen af ordene, og så kunne det godt være svært at huske, hvad de betød.

Da jeg selv begyndte som lærer i slutnin- gen af fi rserne, var det ikke mere god tone, at eleverne skulle lære udenad. Faktisk var den overordnede holdning den, at ordfor- rådstilegnelse kom af sig selv, bare elev- erne blev udsat for tilstrækkeligt sprogligt input.

Foto: Thomas Lopata/norden.org

I dag viser nyere forskning¹, at ordforråds- tilegnelsen i et fremmed- eller andetsprog ikke sker af sig selv. Der skal arbejdes be- vidst med at udvide elevernes ordforråd både i bredden (antal) og i dybden (betyd- ning). Der er stor sammenhæng mellem vores læse- og lyttefærdighed og det at have et stort og kvalifi ceret ordforråd. Ord- tilegnelsesprocessen er kompleks og tids- krævende og kræver derfor både mange gentag elser og et stort og varieret input.

Følgende fem faktorer er vigtige for ordti- legnelsesprocessen²:

Hyppighed

Eleven skal møde de nye ord mange gange og i mange forskellige betydningssammen- hænge. Derfor giver det god mening at ar- bejde i temaer, hvor man opbygger et over- ordnet ordforråd indenfor et begrænset område, hvor eleven både møder (receptivt) og bruger (produktivt)de samme ord i for- skellige kontekster.

Dybden i den

kognitive bearbejdning

Det er ikke nok, at eleven lærer udtale og stavemåde som i min skoletid. For at orde- ne bliver lagret i langtidshukommelsen, må man også arbejde med betydningsaspek- tet. Man kan fx lade eleverne sortere ord i forskellige betydningskategorier. En anden god opgave er at lade eleverne skrive paral- leltekster. Læreren vælger et antal væsent- lige ord ud fra en tekst, eleverne har arbej- det med, og lader dem derefter skrive en paralleltekst, hvor de bruger de samme ord.

Hvis der er ord, man gerne vil have, eleverne lærer, inden de går i gang med en ny tekst, kan man lave før-læseopgaver som fx Match words with explanations eller Read the sen- tence, guess what the red word means.

Benthe Fogh Jensen, adjunkt ved Læreruddannelsen i Haderslev UCSyd

Litteratur:

• Birgit Henriksen: Hvordan husker man ord? Fokus på forskellige opgavetyper Sprogforum nr. 3, 1995

• Dorthe Albrechtsen, Kirsten Haastrup og Birgit Henriksen:

Vocabulary and Writing in a First and Se- cond Language, Palgrave, 2008

• Lars Stenius Stæhr: Tilegnelse og test- ning af ordforråd og Birgit Henriksen:

Det oversete Ordforråd, i Michael By- ram, m.fl . red.: Sprogfag i forandring, Samfundslitteratur, 2009

• Mario Rinvolucri Humanising your Cour- sebook

Delta Publishing, 2002

To conclude – words are im- portant, and it takes time and effort to learn them.

Mulighed for at arbejde med netværk af associationer

En tredje vigtig faktor er, at eleverne får mu- lighed for at lagre de nye ord i forskellige be- tydningsnetværk. Det er vigtigt for eleverne at have nogle systemer – eller kasser, kro- ge, knager – hvor de systematisk kan ’lagre’

de nye ord. Det gør det også nemmere for dem at fi nde ordene igen, når de skal bruge dem. Derfor er opgaver, hvor der arbejdes med synonymer, antonymer, over- og under- begreber vigtige opgavetyper.

Variation af præsentationsformen

I det hele taget er det vigtigt med et lager af forskellige ordforrådsopgaver og -akti- viteter, der kan indgå løbende i forskellige faser af indlæringsforløbet. Og så huske at indtænke, at børn lærer forskelligt, så der er opgaver, der appellerer til mange forskellige læringsstile.

I de mindre klasser kan børnene lave posters med tegninger, hvor de skriver de nye ord på små labels, fx et hus, en zoo el- ler påklædningsdukker. Man kan også spil- le Lexical tennis, hvor den, der server (med en usynlig, imaginær bold), bestemmer ord- kategorien. Man spiller, indtil den ene part løber tør for ord i den valgte kategori, og den anden vinder serveretten. Forskellige former for information-gap-opgaver, hvor to elever skal dele informationer ved at spørge hinanden, ’give clues’ og gætte er ligeledes oplagte. Og endelig er der mange aktiviteter fra Cooperative Learning, der er velegnede til at lære nyt ordforråd.

Iøjnefaldende træk ved ordet

Eleverne skal vænnes til at lægge mærke til specielle træk ved nye ord som særlig lyd- sammenstilling, trykforhold eller stavemå- de, om ordet lyder sjovt eller ser sjovt ud.

Lad fx eleverne lave opgaver til hinanden som Odd man out, bytte rundt på bogsta- verne og gætte ordet, beheading words, det vil sige fjerne forstavelsen og gætte ordet, eller endelig diskutere med hinanden, hvor- dan de bedst husker ord.

Se også artiklen af Dorthe Carlsen, UCSyd, side 8.

1Albrectsen, Haastrup og Henriksen, 2008

2Henriksen, 1995

Hvad er dit forhold til ord?

– Samler du på dem?

For mig er ’ord’ og ’tanker’ det samme. Ord er ikke bundet til læsning, de er ikke noget, man aktivt skal grave frem i en avis eller i blogs, de er der hele tiden. I luften, i hove- det.

Mit arbejde består udelukkende i at være opmærksom og tage dem alvorligt, når de ankommer i en række, der passer ekstra godt sammen, som smager godt, eller har en fl ot farve. Eller når en fl ygtig følelse, fornem- melse eller opfattelse pludselig lader sig be- skrive mere nøjagtigt end ellers.

Jeg understøtter derfor min meget be- grænsede huskeevne med brudstykker, for- muleringer og notater, både i lyd og skrift og på mobilen.

Har du altid været opmærksom på sproget?

- Var du også en ord-dreng som lille?

Jeg var på alle måder et almindeligt barn i en almindelig familie, men på et enkelt punkt var jeg et ’wunderkind’. - Jeg kunne læse, da jeg var mellem tre og fi re år. Så på den måde har fantasien, baseret på bog- staver, været med mig altid. Og da jeg op- dagede, at rap fandtes, kunne jeg jo plud- selig bruge denne ellers så indadvendte og private ting til at optræde med! Hvilket var genialt, når nu jeg ikke var specielt god til fodbold…

Dine tekster indeholder et hav af former for sproglig leg, udforskning og udfordring. Du bruger rim og bogstavrim, men også frem- medsprog, opløste ordspil og meget mere.

- Er der nogen virkemidler, der smager dig bedre end andre? Med andre ord: Har du nogen sproglige yndlingsredskaber?

Nu er jeg jo på godt og ondt autodidakt, så jeg har ikke formuleret nogle offi cielle, fa- ste fremgangsmåder. - Jeg har fl ere gange fået trykket næven af gymnasielærere, der glædesstrålende fortæller mig, hvordan de elsker min brug af hexoglafytter og jambisti- ske mono-triademer... tror jeg nok de hed…

I hvert fald sproglige begreber, som jeg ikke engang havde hørt omtalt før.

Lyden af ordene er ekstremt styrende for mig - i den moderne digtning er rim nærmest barnligt, men for mig er rim en helt grund- læggende glæde, som du godt må kalde barnlig - og ikke kun enderim, men endda bogstavrim, er for mig musik i sig selv.

Hvordan har du det med ord-kategorier? - Er der ordtyper, der siger dig mere end andre?

Jeg hopper ikke ud af skriveboblen og tæn- ker over, hvilke kasser, sfærer og genrer

’mine’ ord normalt hører hjemme i. Alt efter stemningen i musikken og min lyst på da- gen kan det være enten a) meget eller b) rig- tig meget collageagtigt.

Men jeg er en sucker for referencer, så som regel støder det hele sammen på mid- ten, og pulveret derfra danner den nye hel- hed.

Fagord og slagord. Og nye ord og syge ord. Slangord og gangord.

Og sjove ord og grove ord. Med modeord og gode ord. Som sko- leord og noleord. Og bandeord og en masse ord, der ikke lige rimer…

»Jeg er en sucker for referencer, så som regel støder det hele sammen på midten, og pulveret derfra danner den nye helhed« Per Vers

Har du

i hovedet?

Per Vers

• Født som Per Uldal i Gram i 1976

• Danner i 1992 gruppen Sund Fornuft

• Vinder i 2000 og 2001 MC’s Fight Night freestyle-rap-battle-turnering

• Går i 2005 solo

• Danner i 2008 gruppen Kinski

• Går for at være Danmarks bedste free- stylerapper

• Læs meget, meget mere på www.per.tv

Rapperen PerVers har en formidabel evne til at konstruere fi nurlige ord og snappe tankevæk- kende vendinger op – og så lige blande det hele og give det et overraskende vrid.

refl ex har spurgt den respekterede freestyler om, hvordan han egentlig har det med sproget

– vi spørger:

Per Vers i skolen

Lån materialerne på viacfu.dk > Søg og bestil Helge der ik’ ku’ vælge - og andre nye fortællinger

En antologi af nye fortællinger i forskelli- ge genrer .Til 3. – 4. klasse. Alinea, 2009 Findes i udlånssamlingen og informati- onssamlingen

Hiphop dér

Om den danske hiphop-verden og det, der gør hiphop til hiphop: rap, DJ’ing, graffi ti og breakdance

Peter Bejder & Kim Boye Holt, Mañana, 2006

Til de ældste klasser og ungdomsuddan- nelserne.

Findes i udlånssamlingen Poesi dér: danske raptekster 1988 – 2004

Antologi af Lars Bukdahl Systime, 2004

Findes i informationssamlingen TV-udsendelser

- lånes alle via udlånssamlingen.

MC’s Fight Night 2007 DR2 Tema, 150 min.

Live fra MC’s Fight Night 2007 med en historisk og stilistisk redegørelse for, hvad rap(rock and poetry) er.

Til overbygningen og de gymnasiale ud- dannelser

Kontrovers (3): det danske sprog DR2, 30 min., 2010

Det danske sprog debatteres af profes- sor i dansk sprog Jørn Lund, entertainer Niels Hausgaard, debattør og komiker Farshad Kholgi og rapperen Per Vers.

Til 10.klasse og ungdoms- og voksenud- dannelserne

Tekstmager DR2, 30 min., 2007

Fire beretninger om inspiration, op- vækst, skriveblokering og forventninger – med forfatter Christina Hesselholdt, stand-up komiker Mick Øgendahl, tekst- forfatter Claus Skytte og rapper Per Vers.

Fra 8. klasse ungdoms- og voksenuddan- nelserne

Tekst: Lotte Svane Strange Petersen Foto: Jonas Jensen

Fra mundtligt hverdagssprog til mundtligt fagsprog. Fra glosetilegnelse til samtaler og debat. Fra sætningskonstruktioner til fl ydende fortællinger.

Den mundtlige dimension ér et væsentligt område i alle skolens fag og fremhæves både i Fælles Mål 2009 og i prøvebekendtgørelserne. Men for at kunne undervise i mundtlighed, må man kunne skelne mellem mundtlighed i undervisningen og undervisning i mundtlighed.

Læs med, når Mads Thorkild Haugsted zoomer ind på mundtlighedspædagogikken

Mads Thorkild Haugsted,

lektor, ph.d. og lærebogsforfatter

Arbejdet med dansk sprog i skolen har i vid udstrækning taget udgangspunkt i skriften og det skriftsproglige. Tekstmaterialet for sproglig iagttagelse er som regel skriftlige tekster, og de allerfl este lærebogsmateria- ler beskæftiger sig primært med analyse af og opgaver i skriftlighed. Det sprog, eleverne imidlertid har den største erfaring med – det, vi alle omgiver os med i dagligdagen, offent- ligt og privat, blandt venner, i medier, selve udgangspunktet, nemlig det talte sprog, har været så selvfølgeligt og dermed overset, at det i skolen er reduceret til ’det, der bare er der’, som en lærer udtrykker det.¹

Et overset område

Et hastigt opslag på Google² afslører 129.000 opslag på ’litteraturpædagogik’ og 438 på ’mundtlighedspædagogik’… Alt efter temperament kan man betegne dette som en katastrofe eller som betænkeligt, når det her gælder en skole, hvis fornemste mål er opdragelse til demokrati, medbestemmelse og handlekompetence. Vi har i hvert fald et tydeligt paradoks: På den ene side fremhæ- ves den mundtlige dimension i faghæfter, i prøve-bekendtgørelser (den afsluttende prøve gælder også mundtlig fremstilling) og i anden kanonisk litteratur, og på den anden side ser vi usikkerhed, savnede lærebøger

og manglende pædagogisk forskning.

Mine snart let bedagede undersøgelser³ vi- ser, at forudsætningen for at kunne udvikle elevernes mundtlighed er at skelne mellem mundtlighed i undervisning og undervisning i mundtlighed.

Mundtlighed i undervisning betegner i al- menpædagogisk sammenhæng den mundt- lige interaktion mellem lærer og elever og mellem elever og elever i bred almindelig- hed.

Undervisning i mundtlighed betegner deri- mod de situationer, hvor det talte sprog er undervisningens genstand. Lærere skal forholde sig bevidst, dvs. didaktisk, til både mundtligheden i undervisning og undervis- ningen i mundtlighed. En sådan didaktisk bevidsthed må bl.a. give sig udtryk i en un- dervisning, hvor rammesætningen for den mundtlige interaktion i klassen ikke bare er

’noget der er’, og at der ganske enkelt un- dervises i mundtlige tekster og deres kon- tekster. Kort sagt: undervisning, der har en didaktisk optik på oracy⁴ , på samme måde som det længe har været tilfældet med lit- eracy⁵ .

Mundtlighed i undervisningen

Almendidaktikken kan inspirere til et bevidst arbejde med mundtlighed i undervisningen.

Det gælder undervisningens: organisation (klasse, gruppearbejde, pararbejde), ar- bejdsformer (eksperimenterende, legende, improviserende), udtryksformer (oplæsning, længere mundtlig fremstilling, samtale, te- ater/drama: ’rollespil’, ’dramatisering’) og ikke mindst lærerrolle (katalysator, dialog- partner). Mundtlighed i undervisningen bør ses som lærerens valg af hensigtsmæssige mundtlige, didaktiske genrer og lærerens ansvar for passende og varierende rammer herfor. Vælges der ensidigt eller uden be- vidsthed, bliver arbejdet med det mundtlige i skolen begrænset til nogle få skole-genrer, som - viser det sig - udvirker nogle meget uheldige medlæringer.

Strategisk kommunikation?

I mine undersøgelser har jeg bl.a. fået et indblik i en række 7. klasseelevers opfat- telse af dét at samtale og diskutere⁶. For disse elever er mundtlig dansk det, man har, når man arbejder med litteratur. Elever- ne beskriver situationerne som ’samtaler’, men kun de færreste forbinder samtalebe- grebet med udveksling af meninger. Det er

’monologiske samtaler,’ hvor læreren spør- ger, og eleven svarer. Spørgsmålene er pri- mært inden for tekstens eget univers og af ren analytisk art; det, der spørges om, kan

’fi ndes’ - i teksten. Der skal ganske vist lyt- tes til hinanden, men det er, fordi der ikke er

’tid til’ at gentage, hvad der allerede er ble- vet sagt. Hovedformålet med (fortolknings-) samtalerne er - set fra et elevsynspunkt – simpelthen at få afgjort, om noget er rigtigt eller forkert.

Fælles for alle elev-grupperinger er ang-

Brug retorikken!

Hensigtsmæssigheden er bestemt af kon- teksten. Denne tankegang illustreres af det ofte benyttede retoriske pentagram, hvis fem elementer altid spiller sammen. Retorik handler om evnen til at tekstproducere hen- sigtsmæssigt og optimalt i dette samspil, og om at kunne analysere disse samspil:

Emne

Tilhørere Omstændig- heder

Sprog Taler

Talesituation

Mundtlighed? – Den er der jo bare…

sten eller respekten for positionen i klas- sen. Den læring, eleverne uddrager af den- ne udgave af mundtlighed i undervisningen, kan sammenfattes i begrebet ’strategisk kommunikation’. Som en elev bemærker:

”Jeg sidder og tænker på, at jeg gerne vil spørges, fordi hvis jeg nu bliver spurgt, om det jeg godt vil svare på, ikk’? så behøver jeg jo ikke at svare på det, jeg ikke kan sva- re på..”

Undervisning i mundtlighed

Den anden side af sagen - undervisningen i mundtlighed - er der ikke rigtig tradition for i den danske folkeskole. Men den ma- nifeste mundtlighed er jo talt sprog. Og her må undervisningen tage sit udgangspunkt.

Hvilke karakteristika har netop talesprog?

Hvordan kommer man fra tale til skrift? Og hvad er hverdagssprog, hvad er skolesprog, og hvad er fagsprog?

Lad eleverne transskribere eget talesprog til skrift; det er her arbejdet med sprogbrug bliver levende og funktionelt. Talesproget har også andre enheder end skriftsproget.

Vi taler ikke i sætninger, men i enheder, der bl.a. markeres i betoning og pausering. Se fx på forholdet mellem tegn og tale.

Fra dette fundamentale udgangspunkt kan næste trin være at lade eleverne over- skue det mundtlige tekstlandskab: - Hvilke mundtlige genrer fi ndes? - Hvilke grænsetil- NOTER

1 Haugsted, M. T. (1999): Handlende mundtlighed. Mundtlig metode og æstetiske læreprocesser. DLH.

2 17.7.2011

3 Se litteraturliste eller www.dpu.dk/om/mads

4 Evnen til at udtrykke sig i og forstå talt sprog (egen ufuldstændig defi nition)

5 Evnen til at identifi cere, forstå, fortolke, skabe, kommunikere og anvende trykte og skriftlige materiale i forbindelse med varierende kontekster. (UNE- SCO)

6 Haugsted, M. T. (2004): Taletid. Mundtlighed, kommunikation og undervisning, Alinea. Eller: e-bog pdf ISBN: 9788723026958, Alinea 2004

Mads Th. Haugsted

om mundtlighed & undervisning

• Sprog på spil. Handlende mundtlighed og drama. Dansklærerforeningen, 96

• Sprogspil

I KvaN 47, 17. årg., 1997

• Handlende mundtlighed. Mundtlig me- tode og æstetiske læreprocesser Danmarks Lærerhøjskole. 1999

• Talte tekster – mundtlighed og under- visning

I Dansk i dialog, artikelsamling, Dansk- lærerforeningen, i Esmann, Rasmussen og Wiese (red.), 2000

• Mund dog, (Lærebogsmateriale til gym- nasiet og folkeskolens ældste klasser) Alinea, 2002

• Det mundtlige rum Sprogforum, nr. 25, 2003

• Taletid. Mundtlighed, kommunikation og undervisning. Alinea, 2004

• Mundtlighed og didaktik

I: Schnack, K. (red.): Didaktik på kryds og tværs, DPU’s Forlag, 2004

• Mundtlighed

I G. Ingerslev (red.): De mange mulighe- der. Undervisningsministeriet, 2004

• Mundtlighed og retorik i dansk I: Asmussen, J og Clausen, L.H. (red.):

Mosaikker til danskstudiet. Academica, 2006

• Udvikling af mundtlig kompetence gen- nem it? I Cursiv, nr. 2, DPU, 2008 fælde eksisterer? (fx talt skriftsprog). Med

udgangspunkt i samtalen som genre kan der arbejdes med de tegn, der fungerer ved administration af ’taleture’ i dialogiske gen- rer (kropssprog, gestik og intonation) og de kulturelt bestemte midler, der får samta- len til at fungere: småord som bl.a. viser, at man vil afgive, have eller beholde ordet, el- ler som signalerer aktiv lytning, kedsomhed eller mishag - de såkaldte ’gambitter’. Se på hvilke forskellige under-genrer til samta- len vi kender: fra hyggesnak over dialog, dis- kurs og diskussion til skænderi. Hvilken me- kanik (struktur) karakteriserer de forskellige teksttyper?

Mundtlighedspædagogikken er ikke tjent med en birolle i det didaktiske spil. Men så længe du ikke skriver om det, stiller spørgs- mål til det - og ja: taler om det, så vil denne del af den danskfaglige forestilling være så meget ud af fokus, at ’det da bare er det, der er’; i et de-

mokratisk sam- fund? Hva sir du til det?

Ovenstående ideer er omsat til danskundervisning i materialet ’Mund dog’, som du kan låne på VIA CFU

Gode sites om faglig læsning

• Gyldendals site med alle opgaver og aktiviteter til Gyldendals faglige serier til 1.-7. klasse:

fagliglaesning.dk

• Et site for alle, der arbejder med børn og læsning undervis.dk/dan

• Temaside om Faglig læsning:

emu.dk > Lærere > Fag > Dansk > Faglig læsning

• EMU’ens fagsider om faglig læsning

emu.dk > Lærere > (det pågældende fag) > Faglig læsning

• læselyst.nu

• Hent gratis arbejdspapirer til download på Akademisk Forlags side om faglig læsning:

eksterntlink.dk/143

Gratis inspiration til at forbedre undervisningen i faglig læsning

Undervisningsministeriet har udgivet en ny netpublikationen om fag- lig læsning.

Faglærere og fagteam på mellemtrinnet og i udskolingen kan gennem tekst og små fi lmsekvenser se konkrete eksempler på, hvordan de kan arbejde med at forbedre elevernes læsning i de enkelte fag.

Publikationen er skrevet af læsekonsulent Lillian Byrialsen med bi- drag og materialer fra adskillige skoler.

Find publikationen på uvm.dk/fagliglaesning

Gratis inspiration til at forbedre

At blive klædt på

til fagsprog gennem

faglig læsning og skrivning

Ill. fra Lyst til faglig læsning Ill. fra Lyst til faglig læsning

Serien ’Skriv til din læser’

fra Gyldendal er hen- vendt til eleverne og indeholder elevopgaver. Serien vil komme til at omfatte fi re titler: Berettende tekster, Beskrivende tekster, Forklarende tekster og Diskute- rende tekster. Der er lærervejledning til hver bog.

Skriv til din læser 1 – Berettende tekster

af Elisabeth Arnbak er første bog i en serie om faglig skrivning. Her er særligt fokus på kronologi.

Lån den på VIA CFU. Målgruppe 7. – 8. klasse

I efteråret 2012 arrangeres et kursus med Elisabeth Arnbak om faglig skrivning og de ældste elever.

Se kursusopslag i næste refl ex, nr. 1·2012 Lyst til faglig læsning

– en udgivelse fra læselystkampagnen. Hent den på: eksterntlink.dk/142

Landsdækkende læsekampagne

I skoleåret ’11/’12 ruller Danmarks Lærerforenings læseprojekt ’Vi læser for livet’ over landet.

’Vi læser for livet’ tilbyder ekspertstøtte til skoler, der vælger at iværksætte lokale projekter om faglig læsning og skrivning. Sko-

lerne låner en ekspert, som holder to timers fagligt oplæg. og ef- terfølgende tilbydes skolerne seks timers konsulentstøtte. Hver tredje skole i Danmark bliver berørt af tilbuddet. Det er eksper-

ter fra Nationalt Videncenter for Læsning, der står for ekspert-støtten.

Derudover er fem skoler blevet udvalgt til eksemplariske for- løb, heriblandt Virupskolen. De udvalgte skoler kan se frem til et toårigt projekt, hvor de i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Nationalt Videncenter for Læsning tilbydes 16 timers undervisning for lærerne i faglig læsning og skrivning og ti timers konsulentydelse.

Lærerstandens Brandforsikring støtter læseprojektet økonomisk med 2,5 mil- lioner.

Nationalt videncenter for læsning om

Faglig literacy

At kunne læse de tekster, som fi ndes i skolens fag, er en forudsætning for at kunne tilegne sig faget. Det er der kommet øget fokus på i alle fag i Fæl- les Mål 2009. Det er en opgave som skal løftes i alle fag, lige fra fremmed- sprogsfag til fysik og billedkunst.

Faglig læsning handler ikke alene om, hvordan eleven læser, men også om de tekster, som skal læses, og deres særlige tekstlige og sproglige mønstre. Endvidere handler det om, hvordan læsning af fagtekster indgår i den sproglige kontekst, hvor fagtek- sterne bruges, dvs. i det mundtlige sprog i klasserummet og elevernes egen produktion af faglige tekster.

Læs mere Nationalt videncenter for læsnings hjemmeside

på eksterntlink.dk/139

Vil du vide mere om

faglig læsning og skrivning?

Så søg og lån i

VIA CFU’s informationssamling Se udvalgte titler på side 38…

Virupskolen har i fl ere år været meget fokuseret på at fremme læsningen på begyndertrinnet, hvor vi bl.a. har im- plementeret projekter som ’Tidlig Læ- sehjælp’ og ’Læsemakker’. Både i ind- skolingen og på mellemtrinnet har vi haft forskellige former for læsekurser knyttet til hovedsageligt danskundervis- ningen. Alligevel oplever vi, at eleverne bliver udfordret tekstmæssigt på mel- lemtrinnet, hvis tekster kræver en an- den læsekompetence.

Alle lærere er sproglærere

Alle fag benytter sig af tekster i den fag- lige undervisning, og læsning og skriv- ning må derfor ses som tværfaglige kompetencer. Vi er derfor klar over, at hvis vi vil optimere elevernes læsekom- petencer på Virupskolen, må vi kunne tænke på tværs af fagene. Alle lærerne i teamet er ansvarlige for, at eleverne for- står det, de læser, og får færdigheder til faglig læsning, som kan benyttes i alle fag.

Desuden ser vi den faglige læsning og skrivning som en særlig vigtig opgave i forhold til skolens tosprogede elever, som har en dobbelt udfordring i tileg- nelsen i af et fagligt indhold. Med delta- gelse i ’Vi læser for livet’ fi k vi en mulig-

hed for at tage udfordringen op og med støtte og opbakning begynde at kunne klæde lærerne på til den udfordrende opgave.

Bro mellem hverdags- og fagsprog Vi har været så heldige at få Ruth Mulvad fra Nationalt Videncenter for Læsning som konsulent på projektet. Hun er me- get optaget af den australske genrepæ- dagogik, og vi håber, at hun kan hjælpe lærerne med at få sproget ind i fagene og at bygge bro mellem elevernes hver- dagssprog og det komplicerede faglige sprog, som forekommer i alle fag.

4. og 7. årgang deltager med fagene ma- tematik, dansk, naturfag og geografi . Og så har vi nedsat en styregruppe, som skal være tovholder på projektet. De 13 involverede lærere og vejledere har to undervisningsgange med Ruth Mulvad her i efteråret.

De gode erfaringer spredes

Vi vil indsamle tekster fra eleverne både før og efter forløbet for at se udviklingen i deres faglige tekster. Og vi håber, at tankerne og arbejdsredskaberne fra de eksemplariske forløb vil blive en del af de enkelte læreres daglige virke, og at erfaringerne vil forplante sig til de øvrige klassetrin – både de yngre og de ældre klasser. Forhåbentlig kan arbejdet være med til at skabe et fælles fagligt sprog for lærere i alle fag og ikke mindst læ- rere og elever imellem.

Virupskolen læser for livet

Virupskolen uden for Aarhus er en af de fem skoler i landet, der er blevet ud- valgt til eksemplariske læseforløb.

Lærer og læsevejleder Tina Kornbeck Nielsen fortæller her om, hvordan:

Pilotprojekt om faglig læsning og skrivning:

Fagforfatteren ind i skolen – faglig læsning ind i alle fag

!

4.klasses elever på Blicherskolen i Spen- trup ved Randers havde fl ere uger i træk fortalt derhjemme, at de ville blive længere i skole. Derhjemme blev der talt om ’Projek- tet’, som det blev kaldt. Forældrene blev lidt efter lidt inddraget i børnenes engagement.

Men hvad var der gang i?

Tværfagligt samarbejde

Svaret er, at de var i gang med et forløb, hvor rigtige, ægte fagforfattere deltog i un- dervisningen. Der er tradition for, at skoler- ne inddrager skønlitterære forfattere, men eleverne skal jo også kunne skelne mellem det skønlitterære og det fag-faglige, og her var det altså den faglige litteratur, der var fokus på. Eleverne var ved – sammen med deres lærere og professionelle fagforfattere – at producere fi re udgivelser: To trykte bø- ger, en talende bog på nettet og et tv-pro- gram.

Emnet var Skagensmalerne, det isol- erede fi skersamfund i et udkantsområde, familielivet, kampen for tilværelsen, klima- et, strandingerne, religionen i et indre mis- sionsk præget samfund – kort sagt Dan- markshistorie og samfundsundervisning med ord, tal og statistik fra sidst i 1800-tal- let med tråde til dagens Danmark. I ud- præget grad tværfagligt.

Eleverne skrev, læste, fortalte, optog billeder, malede, digtede, interviewede ek- sperter, søgte kilder, layoutede, redigerede og – som Thomas på 11 eftertænksomt sagde:

- Vi samarbejdede, for det var vi nødt til.

Elevernes udbytte

Faglig indlæring er nødvendig, og fokus må være bredt. En væsentlig og gennemgåen- de pointe i lærernes tilbagemeldinger efter projektet var da også, at både de resurse- stærke og de svagere elever engagerede sig mere end sædvanligt i undervisningen. Et andet afgørende element var den styrkede kildekritiske kompetence, som generelt er underprioriteret i undervisningen set i for- hold til den øgede brug af internettet.

Hvad fi k de så reelt ud af det, de 24 drenge og piger på Blicherskolen med deres udgi- velser om udkantområdet Skagen og ska- gensmalerne? Svaret skal ses i perspektiv af debatten om manglende læse – og skri- vefærdigheder hos danske skoleelever.

De både læste om emnet og skrev deres egne artikler. De interviewede en kunsthi- storiker på Randers Kunstmuseum, den lo- kale præst og en provst om religion og Indre Mission. De malede deres egne billeder fra fi skeriet og fi skerbyen Skagen, de diskute- rede det indsamlede materiales væsentlig- hed – hvad skal med og ikke med – indsigt i billedforståelse og fortolkning, kilder, kilde- kritik og research. De rykkede!

Mere af den slags - tak

Dette pilotprojekt har skabt gode argumen- ter for at få fl ere fagforfattere ind i klasse- rummet. Alene lærernes og skoleledernes store interesse viser det. 61 skoler fi k ikke deres ønske om en fagforfatter opfyldt.

Dansk Forfatterforening og CFU foreslår, at der oprettes en ’forfatter-bank’ af kvalifi ce- rede fagforfattere, som lærerne kan trække på inden for faglig læsning og skrivning – i alle skolens fag.

Pilotprojektet om faglig læsning og skrivning i alle fag

• Projektet blev til i samarbejde mel- lem Dansk Forfatterforening og VIA CFU - med midler fra Styrelsen for Bibliotek og Medier (Læselystpro- grammet)

• Initiativet kom fra F-gruppen i Dansk Forfatterforening

• Alle skoler i Region Midtjylland fi k i skoleåret 09/10 tilbudt en fagbogs- forfatter som inspiration og igang- sætter en dag eller to.

• 81 skoler ansøgte, 20 blev udvalgt og 13 forfattere tilknyttet.

• Claus Jacobsen var en af de 13 for- fattere

Eleverne vil have nemmere ved at være kreative, hvis de befi nder sig blandt voks- ne, der selv viser tegn på at være aktivt skabende. Lærernes egne arbejdsmåder påvirker og inspirerer eleverne

Lene Tangaard, professor Institut for kommunikation, Aalborg Universitet

At få fagforfattere med i undervisningen styrker både svage og stær- ke elever – og indfrier samtidig målene om fokus på faglig læsning og skrivning

Claus Jacobsen, fagforfatter, journalist

og projektdeltager

I VIA CFU optager og katalogiserer vi hver uge op mod 40 undervisningsrelevante tv- udsendelser fra DR1, DR2 og TV2. Vi fravæl- ger rigtig mange udsendelser, fordi de er ren underholdning og ikke har nogen oplagt un- dervisningsmæssig relevans. Nogle tv-ud- sendelser har folkeskolen som emne, men synsvinklen er næsten altid en overordnet samfundsmæssig interesse – det er meget sjældent lærerens fagspecifi kke optik.

Søg med fantasi

Derfor handler praktisk taget ingen af vore tv-udsendelser direkte om fagsprog i folke- skolen. Til gengæld er der masser af spæn- dende og inspirerende tv-udsendelser om beslægtede emner. For at søge og købe dem, må man bruge sin fantasi og søge på forskellige emneord som fx ’retorik’, ’tospro- gede’, ’læring, ’sproglig opmærksomhed’

osv.

Tv om fagsprog – fi ndes det?

Af Christian Houmøller, bibliotekar ved VIA CFU

Du starter søgningen ved at vælge ’Avanceret søgning’.

Sæt spørgsmålstegn efter roden af ordet, så du får alle afl edninger med (’retorik’, ’retoriske’ osv.)

Sproglige emner kan også behandles med levende billeder. Og tv-udsendelser kan være en god og ander- ledes indgang til den sproglige opmærksomhed.

På VIA CFU kan du låne fi lm og købe mange tv-udsendelser – også om fagsprog.

Det kræver bare lidt kreativitet at fi nde dem…

Der er mange oplagte udsendelser, men husk:

Finder du ikke lige det, som du søgte ef- ter, fi nder du til gengæld masser af rele- vante, inspirerende og nye ideer under- vejs, så

- god søgelyst!

Tv-udsendelser om sprogbrug

• Serien ’Kampen om sproget’, hvor Adrian Hughes i 5 afsnit ser på det danske sprog fra forskellige syns- vinkler som: dialekter, dagligdagssprog, fjernsyns- dansk, magtens sprog og påvirkning fra engelsk.

• Serien ’Skolebænken’, hvor eksperter redegør for og diskuterer bl.a. læseundervisning, tests, pæ- dagogisk ledelse, naturfag, læring m.v. (vær op- mærksom på, at serien er fra dk4 og, som denne eneste af de her nævnte, kræver Plus-abonnement).

• Nogle serier har fokuseret på nye pædagogiske tiltag i folkeskolen og herunder bl.a. den sprogbrug, der følger med (fx ’Plan B’ og ’Skolen – verdens- klasse på 100 dage’).

• I nogle afsnit af serien ’Danskernes akademi’

forelæser forskere om emner som folkeskolen, spro- gets virkemidler, pædagogik, skoleledelse, frem- tidens skole, det menneskelige sprog o.a. (lav en kombinationssøgning og søg fx efter: ’Danskernes akademi’ og ’sprogets virkemidler’)

• Flere teoretiske diskussioner af sprogets ind- virkning på samfundet (og herunder skolen) fi ndes i udsendelsen ’Kontrovers – det danske sprog’ og i udsendelser fra DR2 Deadline 2. sektion: ’Ord kan være som arsenik’, ’Sprogløse verdensborgere’, ’Mo- bilitetsmani’, ’Tilbage til den sorte skole?’, ’Lukketid for velfærdsstaten’, ’Kan onde ord dræbe?’, ’Er vores debatkultur i forfald?’, ’Selvrealiseringens svøbe’

m.v.