• Ingen resultater fundet

Kopi fra DBC Webarkiv

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kopi fra DBC Webarkiv"

Copied!
5
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Fodbold redder knoglerne hos mænd med prostatakræft

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Fodbold redder knoglerne hos mænd med prostatakræft

Af: Jonas Salomonsen 18. november 2015 kl. 03:22

Mænd med prostatakræft risikerer at få knogleskørhed som bivirkning af deres behandling. Men ved at træne fodbold i 32 uger kan mændene styrke deres knogler så meget, at det svarer til, at knoglerne bliver 2-4 år yngre, viser en ny ph.d.-afhandling.

Fodboldtræning er ikke bare godt for hjertet og musklerne.

Knoglerne bliver også styrket, når man sprinter, hopper, bremser, vender og sparker til bolden på grønsværen.

Selv ældre mænd, der er under behandling for prostatakræft, får stærkere knogler af at spille fodbold, viser en ny ph.d.-afhandling, som nyslået ph.d. og fysioterapeut Jacob Uth fra Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) står bag.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi mænd med prostatakræft normalt får svagere knogler som følge af den antihormonbehandling, som en stor del af patienterne får for at sænke niveauet af testosteron i kroppen.

Behandlingen har som bivirkning, at knoglerne bliver afkalket, hvilket øger risikoen for at udvikle knogleskørhed med knoglebrud til følge.

»Fodboldtræning modvirker flere bivirkninger ved behandlingen. Det er imponerende, at der er så stor og systematisk fremgang i både muskelstyrke og knogletæthed taget i betragtning, at gruppen består af ældre og relativt svage mænd, der er i behandling,« siger Peter Krustrup, der er Jacob Uths vejleder, og som er professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Fodbold virker bedre end styrketræning

Peter Krustrup er ansvarlig for den fysiologiske del af forskningsprojektet FC Prostata, der tidligere har vist, at mænd med prostatakræft får større og stærkere muskler af at spille fodbold.

Det er de samme FC Prostata-spillere, som har lagt krop og knogler til denne del af Jacob Uths undersøgelse, der for første gang viser, hvordan patienterne kan træne for at styrke knoglerne.

(3)

Hos raske personer er det velkendt, at motion er godt for knoglerne, men meget få studier har undersøgt effekten af træning på knoglevævet specifikt hos patienter med prostatakræft.

De få studier, der findes, har ikke fundet nogen væsentlig effekt af mere traditionelle træningsformer såsom styrketræning, øvelser på en step-bænk og hop på stedet.

»Hidtil har ingen haft held til at påvise, at motion kan forbedre knoglesundheden hos mænd med prostatakræft i antihormonbehandling. Derfor synes vi, at det er særlig interessant, at vi har været i stand til at øge deres knoglemineraltæthed med fodboldtræning,« siger Jacob Uth, der forsvarede sin ph.d.-afhandling 17. november 2015 på Københavns Universitet.

Studiet er beskrevet i to videnskabelige artikler, der udkommer 20. november i tidsskrifterne European Journal of Applied Physiology og Osteoporosis International.

Forbedringen svarer til 2-4 år yngre knogler

I FC Prostata-projektet spillede 29 kræftramte mænd fodbold 2-3 gange om ugen, mens en tilsvarende kontrolgruppe ikke spillede fodbold.

Efter 12 uger havde fodboldspillerne øget knoglemassen i benene og bevaret knoglemassen i hele kroppen. Desuden fandt forskerne en stigning i biologiske markører for knoglevækst i spillernes blod – blandt andet var koncentrationen af proteinet osteocalcin steget med 34 procent.

Mændene i kontrolgruppen havde i samme periode mistet knoglemasse, og niveauet af biologiske markører for knoglevækst var uændret.

Efter 32 uger var knoglemineraltætheden i hoften og den øvre del af lårbensknoglen øget

betydeligt hos fodboldspillerne i forhold til kontrolgruppen. Forbedringen svarer til, at knoglerne var blevet 2-4 år yngre.

»Det er interessant at se, at den fysiske træning med fodbold gør denne forskel. Det er forventeligt, men det har ikke været dokumenteret før, så det er derfor særdeles gode data, som de kommer med her. Det er fornemt, at de får så flotte tal allerede efter 12 ugers træning,« vurderer knogleforskeren Peter Schwarz, der leder Forskningscenter for Aldring og Osteoporose ved Rigshospitalet og er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. Han har ikke været involveret i studiet.

En bedre dagligdag og forebyggelse af knoglebrud

Efter 32 ugers træning kunne fodboldspillerne desuden hoppe højere og bevæge sig hurtigere op ad trapper.

»Det ser vi noget interessant i, for det er nogle bevægelser, der kræver, at man kan levere stor kraft. Det skal man nemlig også kunne for at kunne forebygge et fald, hvis man eksempelvis snubler,« siger Jacob Uth.

Forskerne bag studiet forestiller sig, at kombinationen af stærkere muskler og stærkere knogler kan reducere risikoen for fald og knoglebrud på langt sigt. Desuden mener de, at den stærkere fysik kan smitte positivt af på patienternes generelle helbred og dagligdag.

(4)

»Med en øget funktionel kapacitet vil patienterne få mulighed for at dyrke intens træning og dermed nedsætte andre bivirkninger af antihormonbehandlingen såsom inaktivitet, dårlig hjertefunktion og overvægt. Desuden klarer de sig bedre i deres dagligdag, fordi de bliver bedre til at gå på trapper, handle ind og gøre rent,« siger Peter Krustrup.

Accelerationer og opbremsninger gør fodbold velegnet

Under træningen blev spillernes bevægelser på fodboldbanen målt nøje med GPS. Målingerne viser, at spillernes gennemsnitshastighed var relativt lav, men til gengæld udførte de mange accelerationer og opbremsninger i løbet af træningen. Det kan være forklaringen på, at fodbold virker bedre på knoglerne end for eksempel at hoppe op og ned på en step-bænk.

»Ændringerne i knoglemassen i benene hos fodboldgruppen er signifikant korreleret med, hvor mange gange de accelererer og bremser op. Det giver en indikation af, at det kan have noget at gøre med den specifikke aktivitet, som man ser i fodbold, hvor det er intervalpræget løb med mange accelerationer og opbremsninger, der giver en stor belastning på knoglevævet, og at det er det, der får dem til at styrkes,«

siger Jacob Uth.

Knoglevækst stimuleres, når musklerne trækker i knoglerne, og når man lander på et underlag, så stød går op gennem knoglerne, forklarer han.

»Jo mere knoglerne under bevægelse bliver påvirket fra forskellige vinkler, jo mere fuldstændig bliver stimulationen. Når man som i fodbold skifter retning, sparker og står imod, når man bliver presset af en modspiller, er der en bred vifte af kraftig stimuli på knoglevævet,« siger Jacob Uth.

Bagsiden: Enkelte spillere fik skader

Det kan dog også blive for meget af det gode med alle retningsskiftene og kontakten med modspillere.

Af de i alt 29 spillere fik 3 muskelseneskader, og 2 fik brud på lægbenet under træningen. Skaderne krævede dog ikke kirurgi, og tre af de skadede spillere vendte tilbage til træningen.

»Det er et tveægget sværd. Knoglesundheden i fodboldgruppen blev samlet set forbedret i klinisk vigtige områder som øvre lårben, og den gevinst skal så afvejes mod risikoen for skader hos et mindre antal deltagere,« siger Jacob Uth.

Forskerne mener, at fodboldtræningens langsigtede positive effekter på knoglerne mere end opvejer risikoen for skader. Desuden fortæller de, at spillerne har trænet videre i mere end to år efter forsøget uden at få knoglebrud.

Skaderne bliver dog taget alvorligt. FC Prostata-konceptet er ved at blive udbredt til almindelige fodboldklubber, og skadeforebyggelse vil komme til at fylde mere der.

»Fremadrettet skal man have mere fokus på ikke-kamprelaterede opvarmningsøvelser.

Styrketræningsøvelser, balanceøvelser og tekniske øvelser skal gøre spillerne mere sikre i det, de foretager sig,« siger Jacob Uth.

(5)

Boldspil virker også på andre patientgrupper

Selvom forsøget er foretaget med fodbold, mener forskerne, at andre lignende sportsgrene kan være ligeså gode for muskler og knogler.

»Vi forestiller os, at de samme effekter kan opnås ved andre boldspil og aktiviteter, som kombinerer styrketræning, udholdenhedstræning og intervaltræning,« siger Peter Krustrup.

Det kan eksempelvis være håndbold eller floorball, som forskere ved Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet undersøger effekterne af.

Center for Holdspil og Sundheds forsøg viser også, at andre patientgrupper kan have godt af at spille bold. Mænd og kvinder med højt blodtryk og type 2-diabetes bliver sundere af fodboldtræning, og effekterne af boldspil på patienter med knogleskørhed og KOL bliver lige nu undersøgt. Forskerne forbereder desuden studier med andre kræftformer end prostatakræft.

Forsøget er slut, men mændene spiller stadig

På baggrund af det nye studie er Peter Krustrups budskab til mænd med prostatakræft klart:

»Min anbefaling er bestemt, at de skal indgå i fysisk træning, og jo hurtigere, jo bedre, når de har fået konstateret deres kræftsygdom,« siger Peter Krustrup.

Den anbefaling tilslutter knogleforsker Peter Schwarz sig.

»Det indikerer, at de her mænd bør fortsætte med at træne, for det gavner dem helt sikkert muskel-, knogle- og humørmæssigt – det sidste er på egen regning,« siger Peter Schwarz, der fra sit kontor kan se og høre, at de prostatakræftramte mænd muntrer sig, når de spiller fodbold.

For selvom det nu er to år siden, at FC Prostata-forsøget blev afsluttet, træner mange af mændene stadig fodbold. Det foregår hos Østerbro IF to gange om ugen på kunstgræsbanen i Fælledparken i

København.

URL: http://videnskab.dk/krop-sundhed/fodbold-redder-knoglerne-hos-maend-med-prostatakraeft

© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Han vækkede hende ved at hælde koldt vand i sengen. Ved at fortæller, hvordan noget bliver gjort. Det ligner det engelske by ....-ing. Jeg havde taget et startkabel med, det skulle

Det vil være naivt at tro i dette tilfælde, så det betyder, at fi- nansieringsomkostningerne ved at vende tilbage til drakmer vil blive meget belastende (Og hvad med snakken om,

Ikke mindst derfor blev Tyrkiet tidligt i Den Kolde Krig indlemmet i det gode selskab i blandt andet Eu- roparådet, OECD og OSCE og op- nåede en associeringsaftale med EF om

Nu skal Danmark ikke længere være blandt de bedste i 2015, men i 2020: “Det er den største investering i vækst, som nogensinde er set i Danmark (...) Danmark skal i 2020

Stein Baggers mange numre havde i sidste ende ikke været mulige, hvis han ikke havde indgået i en slags uhellig alliance med alt for risikovil- lige banker, og en revisionsbranche

I Haiti døde i 2010 220.000 mennesker som følge af et jordskælv, og i august 2021 ramtes Haiti igen af jordskælv med 2200 døde som følge.. Dødsfaldene skyldtes især nedstyrtning

Det kan konkluderes, at der gennem en teknologisk understøttet simulationsproces kan skabes såvel 1. Analyserne skitserer tre former for refleksion, hvoraf de to former

Og  er  det  let  at  være  lovlig,  i  en  verden  af  komplicerede  Copydan‐aftaler  med  »begrænsningsregler«,  der  gør,  at  man  kun  må