Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Ændret livsperspektiv hos voksne tabsbørn

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

og 300.000 voks- ne dan skere har oplevet at miste deres far eller mor som barn. I den psykologiske videnskab hersker der konsensus om, at det at miste en forælder i barndommen eller ungdommen er en enorm udfor- dring, der udløser en særlig svær sorg (Bowlby, 1980; Finkelstein, 1988). Men få har undersøgt sorgens betydning og forløb i et livsløbsperspektiv, og så vidt jeg ved, har ingen set på, hvilke kon- sekvenser det kan få for et menneskes perspektiv på livet at have mistet sin far eller mor i barndommen.

Da jeg som 18-årig mistede min far, blev alting vendt på hovedet, og mit liv blev aldrig det samme igen. Ikke kun fordi min far nu var død efter lang tids sygdom, men også på grund af de sociale, økonomiske og praktiske forandringer, hans død medførte.

Min mor var blevet enke, vores hus blev solgt, og min bror og jeg blev genstand for stor bekymring og medfølelse blandt venner og familie – for at miste sin far så tidligt måtte da være noget af det værste, man kunne opleve.

Det var det også, og jeg vil altid savne min far. Men med tiden op- dagede jeg, at min fars død også fik nogle konsekvenser for min måde at opfatte og leve livet på, som jeg ikke havde forudset. Konfronteret med

At miste en forælder som barn eller ung er en forfærdelig oplevelse.

Men forskningen undervurderer, at det også kan være afsæt for en personlig vækst og et positivt perspektiv på tilværelsen.

døden begyndte jeg pludselig at sætte pris på helt basale ting, som jeg før ikke havde været særlig bevidst om – årsti- dernes skiften, venners nærvær, smagen af god mad.

I de 11 år, der er gået, siden min far døde, har jeg ved samtaler med venner, der også har mistet en forælder i barn- dommen, fået indtryk af, at mange af os

Mellem 250.000

4

oplever livet med en anden sårbarhed og intensitet end voksne, der ikke har mistet en forælder i deres barndom eller ungdom. Flere af os har oplevet, at det store savn har øget bevidstheden om og glæden ved fundamentale vilkår i tilværelsen. Sagt med andre ord har sorgen over at miste en forælder ændret vores perspektiver på os selv, vores kære og livet som helhed – vi har fået et andet livsperspektiv.

Positive konsekvenser?

I de senere år er interessen for børn og unge, der har mistet en forælder, ste- get betragteligt. Dette har medført en stigning i antallet af rådgivningscentre som Egmont Fondens projekt Vil:kan og rådgivningscentret Unge & Sorg i Århus og København. Tidligere har der næsten udelukkende været organiseret støtte for tabsbørn hos Kræftens Bekæmpelse, hvilket i sagens natur udelukkede en stor gruppe børn og unge, hvis forældre var døde af andre årsager end kræft.

Den øgede bevidsthed om tabsbørn og -unges behov for hjælp og støtte er positiv. Børn og unge i sorg kræver særlig opmærksomhed, fordi de stadig er i udvikling og deres selv- og verdens- opfattelse endnu ikke er fast forankret. Et kompliceret eller patologisk sorgforløb kan derfor forsinke den naturlige udvik- ling eller sætte den helt i stå.

Rådgivningscentrenes tilbud modtages som oftest af de tabsbørn, der er hårdest ramt af deres tab. Som psykologer bliver vi derfor vant til at møde den gruppe af børn og unge, der har de sværeste

sorgforløb, og når de får det bedre og kommer videre i livet, slipper vi dem.

Dette afspejler sig i sorgteorier og -forsk- ning, der overvejende er koncentreret om patologiske reaktioner (Tennant, 1988;

Silverman & Worden, 1993).

I den gængse beskrivelse af sorg i fag- og skønlitteratur er der ofte et ensidigt fokus på det mistede og smerten i savnet, dvs. en ’mangel-vinkel’ på tab. Koblet med den grundlæggende antagelse, at tidlige erfaringer har store konsekvenser for individets personlighed og identi- tetsdannelse, kommer man let til den slutning, at forældretab i barndommen må have en yderst negativ indvirkning på barnets videre udvikling.

Men hvad med de velfungerende tabsbørn – børn, der har profiteret af hjælpen, samt de, der ikke har brug for rådgivning? Flere sorgforskere har be- mærket, at mange børn reagerer på tab med en resiliens, der ofte bliver overset, og at tab også kan indebære udviklings- muligheder for de efterladte (Silverman

& Worden, 1993). Set i lyset af mine egne og andres erfaringer synes det derfor oplagt at anlægge en ’resiliens-vinkel’

på tab og belyse voksne tabsbørn ud fra et normaludviklings-, ikke-patologisk perspektiv, der vægter positive aspekter ved tab.

Læring og forandring

Når jeg mener, at tidligt forældretab ofte vil medføre, at den efterladtes livsper- spektiv ændres, er det, fordi jeg er af den opfattelse, at sorg kan medføre læring og forandring. ’Livsperspektiv’ skal her

T A B S B Ø R N

personen reviderer sine antagelser om sig selv og verden, dvs. sit livsperspektiv.

De forventninger og antagelser, som personen hidtil har orienteret sig i verden med, afkræftes af tabet, og sorgproces- sen bliver således en genlæringsproces (Parkes, 1993).

For eksempel har man observeret, at mange tabsbørn føler sig mere sår- bare over for tilværelsen, end normale børn gør. Dette kan skyldes, at deres grundlæggende antagelser, dvs. deres livsperspektiv, om verden som et trygt og forudsigeligt sted bliver udfordret af tabet (Silverman & Worden, 1993).

Forskningens resultater

Men hvad siger forskningen – forholder det sig reelt sådan, at voksne tabsbørn har et andet livsperspektiv end normale voksne?

Et blik på den nyere forskning i lang- tidsperspektiver på tidligt forældretab viser, at der i gruppen af voksne tabsbørn

6

manifesterer sig flere kvalitativt og kvan- titativt forskellige langtidsreaktioner på at have mistet en forælder i barndom- men (Breier et al., 1988; Denes-Raj &

Ehrlichman, 1991; Kendler et al., 1992;

Mireault & Bond, 1992; Saler & Skolnick, 1992; Krause, 1993; Hurd, 1999; Luecken, 2000). Så vidt jeg er orienteret, er der ikke nogen, der specifikt har undersøgt, hvorvidt voksne tabsbørn har et andet livsperspektiv end normale voksne, men mange andre – især negative – reaktioner er blevet belyst.

Overordnet tegner der sig tre temaer i forskningens resultater: psykopatologi- ske reaktioner som depression og angst, fysiologiske reaktioner som øget kortisol- sekretion og ændringer i selvopfattelse som oplevet sårbarhed og oplevet personlig kontrol. Forskningen peger således på, at der kan ske fysiologiske, psykiske og sociale forandringer med de voksne tabsbørn. Disse forandringer kan tænkes at påvirke deres livs perspektiv.

Forskningen er ikke konklusiv, men peger på, at voksne tabsbørn i en vis ud- strækning lader til at være anderledes og opleve sig selv og verden forskelligt fra normale voksne. For eksempel forventer de at leve kortere tid end andre menne- sker (Denes-Raj & Ehrlichman, 1991) og oplever sig selv som mere sårbare over for fremtidige tab end normale voksne (Mireault & Bond, 1992).

Langt de fleste studier bygger på den tese, at tidligt forældretab medfører stor risiko for depression og angstforstyr- relser, dvs. der anlægges den førnævnte mangel-vinkel på tab. Fundene tyder dog

på, at årsagskæden fra tidligt forældretab til depression og angst i voksenlivet er kompleks og ofte påvirkes af medierende faktorer som fx den overlevende foræl- ders tackling af tabet.

Desuden er den longitudinelle sorg- forskning præget af forskellige meto- diske problemer. Eksempelvis er der uenighed blandt forskerne om, hvor stringent man bør være i definitionen af begrebet ’forældretab’ – nogle mener, at en skilsmisse også udsætter børn for tab, og inkluderer derfor skilsmissebørn i deres undersøgelser. Herudover kan det være svært at skelne mellem normal og patologisk sorg, fordi kompliceret sorg ikke er et enkelt syndrom med klare diagnostiske kriterier. Der er p.t. stor diskussion i sorgforsker- kredse om, hvorvidt man skal klassificere patologisk sorg som en patologisk lidelse (Hogan et al., 2004).

Sorgen og livsperspektivet

Forskningen peger således på, at der på lang sigt sker psyko- logiske ændringer hos tabsbørn.

Spørgsmålet er så, hvordan sorg over tabet af en forælder i barndom- men kan tænkes at føre til et ændret livsperspektiv i voksenlivet. Hvad er det ved et barns sorg, der kan afføde fundamentale ændringer i oplevelsen af sig selv og verden?

I et opgør med Freuds og Bowlbys forståelse af sorg som afknytning giver den nyere gentilknytningsteori et bud på,

T A B S B Ø R N

erer en ny tilknytning til sin afdøde far eksempelvis at sætte en ære i at være en og udvikles af den afdøde forælders

8

verdenssyn. Således kan en ændring af livsperspektivet forstås ved selvets ar- bejde med at redefinere sig selv i forhold til den mistede forælder.

Men det er for mig at se mere end relationen til den afdøde forælder og overtagelse af dennes værdier, der kan sætte en ændring af livsperspektivet i gang. I Klass et al.’s (1996) beskrivelser af tabsbørnenes arbejde med at konstruere ny mening fokuseres der på barnets kamp for at udvikle en sund og bæredygtig relation til sin afdøde forælder. Jeg vil her vove den påstand, at det at udvikle en sund relation til sin døde far eller mor indebærer udvikling hos barnet, der strækker sig ud over hans relationelle kompetencer: Gentilknytning fordrer grundlæggende barnets erkendelse af, at hans far eller mor er død.

Denne indsigt må kræve en enorm omstilling i barnets verdensforståelse. I erkendelsen af, at forælderen er død, bli- ver barnet konfronteret med det faktum, at alle mennesker, inklusive ham selv, en dag skal dø. Såfremt barnet magter at se denne kendsgerning i øjnene, er der tale om en fundamental eksistentiel indsigt, som må medføre en markant ændring i oplevelsen af verden (Yalom, 1998).

Denne indsigt er særligt overvældende for børn, fordi de ikke er så kognitivt og emotionelt rustede, som voksne er. I kraft af barndommens struktur har børn ikke eksistentielle overvejelser tæt på i samme grad, som voksne kan have. Som før nævnt peger forskningen på, at mange voksne tabsbørn føler sig mere sårbare end normale voksne, hvilket kunne skyl- des denne dødsbevidsthed.

Sund sorg i barndommen kan således påvirke relationelle, eksistentielle og værdimæssige aspekter af barnets tilgang

til verden. Et ændret livs perspektiv hos voksne tabsbørn kan dermed beskrives som forandringer i individets relationelle, værdimæssige og eksistentielle tilgang til og oplevelse af sig selv og verden.

Konsekvenser for voksenlivet

Hvis man som barn har mistet sin far eller mor og derved via en sund gentil- knytning til den afdøde har fået ændret sit livsperspektiv, hvordan kommer dette ændrede livsperspektiv så til udtryk i voksenlivet?

Som nævnt er det min personlige op- levelse, at jeg ofte er mere opmærksom på små glæder og vilkår i tilværelsen, end andre ’normale’ voksne er. I Peter Olesens bog Min mor døde – min far døde fra 1999 fortæller voksne danskere om deres tabsoplevelser i barndommen, og flere giver udtryk for, at tabet af deres far eller mor har påvirket deres måde at se livet på, ofte i en positiv retning. Som en kvinde siger: ”Men at miste har lært mig, hvor værdifuldt livet er!” (Olesen, 1999, s. 129)

Det skulle således være ble- vet slået nogenlunde fast, at tidligt forældretab sætter store forandringer i gang i barnet, der påvirker hans eller hendes oplevelse af sig selv og verden i en sådan grad, at barnet udvikler et livsperspektiv, der synes anderledes end ’normale’

voksnes. Det er ikke formå- let med denne artikel at så tvivl om, at det at miste en forælder som barn eller ung er en forfærdelig oplevelse

– det føles som at få voldsom hjemve og aldrig kunne komme hjem igen. Men jeg vil gerne vise, at der også kan og ofte kommer positiv læring og udvikling ud af tidligt forældretab.

Den fremtidige forskning i langtids- perspektiver på tidligt forældretab kunne således med fordel anlægge en resiliens- vinkel på tab. Man kunne fx gennemføre kvantitative studier af forskellige befolk- ningsgruppers psykiske velbefindende og sammenligne normale voksne med voksne tabsbørn. De bedst fungerende fra de to grupper kunne da blive sammenlig- net på forskellige resiliensparametre som stressniveau og tilknytningsstil. Hermed kunne man få et billede af, hvilke indivi- duelle karakteristika der kendetegner de velfungerende voksne tabsbørn.

Det er mit indtryk, at der er vigtige informationer at hente i fremtidig forsk-

ning i de udviklende og positive aspekter af børns sorg og heraf følgende ændringer i livsper-

spektiv. Disse nye og vigtige dimensioner af konsekvenser ved forældretab ligger blot og venter på at blive af-

dækket.

Camilla Lahn Sørensen, cand.psych., Lokalpsykiatrisk Center Djursland

T A B S B Ø R N

Kendler, K.S., Neale, M.C., Kessler, R.C., Heath, A.C. & Eaves, L.J. (1992): Childhood Parental Loss and Adult Psychopathology in Women. A Twin Study Perspective. Archives of General Psy- chiatry, 49, 109-116

Klass, D., Silverman, P.R. & Nickman, S.L. (red.) (1996): Continuing Bonds. New Understandings of Grief. London: Taylor & Francis.

Krause, N. (1993): Early Parental Loss and Personal Control in Later Life. Journal of Gerontology, 48(3), 117-126

Luecken, L.J. (2000): Parental caring and loss during childhood and adult cortisol responses to stress. Psychology & Health, 15(6), 841-851

McLeod, J.D. (1991): Childhood Parental Loss and Adult Depression. Journal of Health and Social Behavior, 32, 205-220

Mireault, G.C. & Bond, L.A. (1992): Parental Death in Childhood: Perceived Vulnerability, and Adult Depression and Anxiety. American Journal of Orthopsychiatry, 62(4), 517-524

Olesen, P. (red.) (1999): Min mor døde. Min far døde. Vejle: Kroghs Forlag A/S.

Parkes, C.M. (1993): Bereavement as a psychosocial transition: Processes of adaptation to change. I: Stroebe, M.S., Stroebe, W. & Hansson, R.O. (red.) (1993): Handbook of bereavement.

Theory, research, and intervention. New York: Cambridge University Press.

Saler, L. & Skolnick, N. (1992): Childhood Parental Death and Depression in Adulthood: Roles of Surviving Parent and Family Environment. American Journal of Orthopsychiatry, 62(4), 504-516.

Silverman, P.R. & Worden, J.W. (1993): Children’s reactions to the death of a parent. I: Stroebe, M.S., Stroebe, W. & Hansson, R.O. (red.) (1993): Handbook of bereavement. Theory, research, and inter- vention. New York: Cambridge University Press.

Sørensen, Camilla Lahn (2005): Ændret livsperspektiv hos voksne tabsbørn. Empirisk og teoretisk be- lysning af langtidskonsekvenser af tidligt forældretab. Kan rekvireres på Psykologisk Instituts Biblio- tek, Aarhus Universitet, eller ved henvendelse til Camilla Lahn Sørensen på cll@psykiatri.aaa.dk.

Tennant, C. (1988): Parental Loss in Childhood. Its Effect in Adult Life. Archives of General Psy- chiatry, 45, 1045-1049.

Weiss, R.S. (1993): Loss and Recovery. I: Stroebe, M.S., Stroebe, W. & Hansson, R.O. (red.) (1993): Handbook of bereavement. Theory, research, and intervention. New York: Cambridge Uni-