Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Shakespeare, William.; eptir W. Shakespeare ; Matthías Jochumsson hefir íslenzkað.
Titel | Title: Macbeth : sorgarleikur (tragedía)
Udgivet år og sted | Publication time and place: Reykjavík : Nokkrir Menn, 1874 Fysiske størrelse | Physical extent: [4], 104 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
, ; ,
' ; V.
. .
4
j
M A C B E T H
S 0 R G A R L E 1 K U R (TRAGEDIA) EPTIR
W. SIIAKESPEAKE.
MATTHIAS JOCHUMSSON
H E PIE ISLENZKAB.
UTGEFENDUR:
N O K K E IE MENN \ EETKJAV1K
1874.
P e r s o n u r :
D n n ca n , Skota konungur.
synir hans.
hershofØingjar hans.
skozkir hoføingjar.
M a lco lm, D onalbain, M acbeth, B a n q u o , M acdufj', Jjenox, R osse, M e n te th , A n (/us,
C atliness,
F leance, son u r B anquos.
S ig v a rd u r, jarl af INorøymbralandi.
S ig v a rd u r ungi, sonur hans.
S e g to n , fyrirlidi M acbeths.
Sonur Macduffs.
E nskur læknir. Skozkur læknir.
Liøsm aøur. DyravorSur.
Gamalmenni.
Fru M acbeth.
Fru M acduff.
Hirøkona.
H ek a ta og prjår nornir.
Låvarøar, hoføingjar, h erm en n , morØingjar (flugu- menn), tøon u stu m en n.
Vofa B an q u o s og aørir svipir.
Framfer å Skotlandi n em a sføari partur 4. Jpåtlar;
hann framfer å Englandi.
I. J)åt(ur.
1. a t r i 5 i.
Bersvæbi. prumur og eldingar. (prjår nornir koma.) 1. norn. N ær er stundin stefnu til,
vi5 storm oe' regn e9a skruggubyl?
2. norn. f’å uti er jiessi orrahri'5 o g unniø og glataS p>etta stn’9.
3. norn. t a ø ver5ur s e n n , um s61arlagsti'5.
1. norn. Å hvaøa sta9?
2. norn. Å heiSi hér.
3. norn. Helzt par Macbeth finnum ver.
1. norn. Jeg skal koma, Ketta grå!
2. norn. Padda kallar.
3. norn. Skjott, skjott!
Allar. Ljott er fagurt og fagurt ljdtt, flogrum 1 sudda, poku og n6tt.
(pær hverfa.) 2. a t r i 5 i.
Herbubir nålægt Fores. Hergnyr. (Duncan, Malcolm, Don- albain, Lenox og fylgdarmenn; særbar libsmabur kemur.)
Dune. Hver kemur sær5ur? Så er {jannig leikinn, a5 hann mun geta kennt o s s hva5 er nyast
um 6fri5inn a5 frétta.
Male. fca5 er kempan
er hj6 mig, eins og hetja o g bezti d rengur ur évinanna h o n d u m . — Heill, nu vinur!
1
2 Macbeth.
Låt konung heyra, h versu stridid stod, er burt pii forst ur bardaganum.
IJdsm. Tvisynt,
s e m tveir m e n n J>reyti sund a5 protum komnir og haldi hvor um annan. Macdonwald
hinn illi, var5 nu sannur drottinssviki,
^»vf, auk p e s s s e m hann å3ur biiinn var med ollum v o m m u m , s e m a5 nofnum nefnast, J)å fékk hann med ser Kerna og Gailowglassa til liQs ut Vestureyu m og frå (rum,
og lukkan hlo vi3 illri uppreist prælsins, s e m væri skækja h a n s ; 1)6 skorti m e i r a ;
hinn hrausti Macbeth — hann b er nafn m e 5 rentu — ad hamingjunni glotti og. hristi brandinn,
s e m frægQin rauk af, drifnum mannadreyra ; og eins og sannur so n u r hugprydinnar hjo kappinn beina braut uns hittir prælinn, bau3 hvorki h ond né hirti um langar kvedjur, en ristir sundur kvi3 hans upp i kok,
og festir hausinn hæzt å virkisvegginn.
Dune. 6 hrausti frændi, h ugu m stora hetja!
Lidsm. En svo s e m pegar svartur manndråpsbylur m e 5 vodaskruggum skyggir allt i einu
nyrisinn rod.nl, eins kom odar ny f>r*aut ur upprås peirri, hvadan lånid brosti.
Heyr, Skotakéngur! heyr min ord! pvi d^ar en hreystin haf'di rekid lands vors réltar
og komid frårri Kernasveit å flolta,
på kemur N o r e g s konungur med nytt lid, m e d bjartskyggd vopn og byz.t ad sæta færi og vekur nyja hrid.
Fyrsti påttur, Anna9 atribi.
Dune. En var9 J)å eigi peim foringjtinum M acbeth bilt, og B a n q u o ?
Lidsm. Sem orn vi5 titling e9a ljon vi5 héra f>a9 eina get eg y5ur herm t m e 9 sanni
peir h o m u d u s t nu hålfu m e ir ’ en å9ur, s e m storskotbyssur, tvennum p unga tro9nar, en hvort f>eir vildu taka ba9 i blo9i,
e 9 a ’ endurhla9a H ausaskeljasta9inn, J)a5 veit eg ei —
nu er eg Jirotinn; sår m m h eimta hjålp.
Dune. f>ig hei9ra or9 ei hoti verr en sår, t>vf hvort um sig er drengsmark. Sæki9 læknir.
(Libsmaburinn er leiddur ut. Rosse kemur.) Hver kemur par?
Male. Hinn ri'ki than af R o s s e . Len. Ur augnasvip hans horfir brå9ur hra5i;
svo horfir så s e m hermir storti9indi.
Bossc. Gu9 blessi k o n u n g !
Dune. Hva9an kom stu , than?
Boss. E g kem nu beint frå Fife, hæzti herra, t>vf fånar TNoregs leika ser vi9 lopti9,
og blakta svolun y9ar mo9u m o n n u m ; k onu n gur N o r e g s kom m e 9 ægan her, og drottinssvikinn Kawdor var par k ominn til M9s vi9 hann, og hof upp skæ9a hri'9, uns stri9sgy9junnar ståliklæddur åstvin
kom mdts vi9 hann og makann sinn lét finna, par oddur mætti egg, og armur armi,
uns dramb hans pvarr. \ einu or5i sagt, ver fengu m sigur.
Dune. Hvtlik h e i l l a s a g a !
4 Macbeth.
Rosse. N u hefur kongur N o r e g s , Sveinn, b eiøzt sætta, en eigi fékk hann leyfi a5 jar5a lid sitt,
ef eigi gyldi å5ur {msund aura,
å ey hins helga Kolum bu i sjo5 v o m .
Dune. Så Kawdors than i tryggSum skal ei svikja o s s optar. FariS, birtiS skipan skjota
hann skuli deyja, en tign hans Macbeth hijota.
Rosse. ^ann boQskap, herra, skal eg o9ar inna.
Dune. Og allt, s e m glatar hann, skal Macbeth vinna.
(peir fara.) 3. a t ridi.
Hei<5i. Skruggur. (Nornirnar prjår koma.) 1. norn. Hvar hefur |)u vérid, systir?
2 . norn. Saxa9 svin.
3. norn. En fiu, systir?
t . norn. J eg mætti s jom an n skon u , er. haf5i hnetur i svuntu sinni og var a9 gofla og gofla;
æ g e b b ’ mer, s e g ’ jeg.
Burt, jiu hin arm a! kaliar kerlu-dyrgjan;
en bondinn styrir «Tigri» ut i Tyrkland:
i volskuham J)d vanti styri,
å såldi skal j e g synda eptir sigludyri.
t>a9 skal j e g efna, og p>a5 skal j e g efna.
2. norn. Jeg g e f hér vind.
1. norn. ^u ert grei9a kind.
3. norn. Å annan je g kalia.
1. norn. Sjålf å j e g hina alla.
Å bverja hofn, ur hverri ått, hvassir stormar blåsi hått, allt i kring um k om p åss hring ; j e g skal Jiurka haDn s e m hey,
Fyrsti påttur. pricSja atriSi. 5 hvi'ld og værd hann få skal ei;
viknr n(u og nmtiu,
neyti hann hvorki svefns né hlyju;
o g ef hann sekkur ei å kaf, vi3 illan leik hann komist af.
Sko hvad j e g å.
2. norn. Syn mer, syn m é r!
1. norn. Koggull m an n s, er kom af sjo, en kafnadi rétt vid landid po.
(Trumba heyrist.) 3. norn. Madur trumbu siær,
Macbeth er nær!
Allar. Tofrasystur svo i hring svifa fold og log i k r i n g ; —
t> fis var mér og prisvar f)ér, t>risvar enn, pad niu er. — Svidid er tofrad! pey, {>ey, p e y !
(Macbetb og Ban quo koma.)
Macb. Jafnfagran dag svo dimman så e g aldrei.
Bang. Er langt til F ores? — Hvada, hvada skr/pi?
svo Ijot og fol og fårånlega buiD?
pær likjast en gu m ofanjardar buum
o g sjåst å jordu samt. — Er Hf i ykkur?
må heimta af ykkur svar? |>id synist skilja, t»vi' sérhver ykkar leggur skorpinn fingur å bleika vor; pid likist Ijotum kvendum, en kampar ykkar kenna mér po annad.
Macb. Hvad erud pid? Nu, mælid, ef pid m e g id !
I . nom . 011 heill pér,.Macbeth! heill pér, than af Glamis!
2- norn. 011 heill pér, Macbeth! heill pér, than af Kawdor!
3. nom . Oli heill pér, Macbeth! heill, på verdur kongur!
6 Macbeth.
Banq. h u brå per, vin? s e m hræddist pli a5 heyra svo hljom sæ lt or3. - I sannleiks nafni, s egi3,
hvort e r u 5 ofsjon e5a i raun og veru
j)a5 s e m pi3 synist? h n n a n tigna lagsmann minn kve5ji5 pi3 m e 3 lign, er å hann a3ur, og spåi3 h on u m spåm a3 auk um upphef3, og veitiQ h o n n m von um k on u n g d o m ,
svo hann er hrifinn. e g i 5 f)i5 um m ig?
N u , ef pi3 sjåi3 ofan i såQreit timans 611 fræin, pau sem deyja, og pau sem lifa, på svari3, hvorki æski e g né ottast
a5 mæta ykkar hylli e3a halri.
1. norn. Heill!
2. norn. Heill!
3. norn. Heill!
1. norn. Minni en Macbeth og meiri.
2. norn. H am in gjum inn i og hamingjumeiri po.
3. norn. t*u getur kdnga, kongur pott ei ver3ir.
Oli heill sé Macbeth og Banquo !
1. norn. B a n q u o og Macbeth, 611 heill!
Macb. Nei, bi'3i3, myrku volvur, se g i 3 meira!
Via Sinels låt eg gjordist than af Glamis, En than af Kawdor? than af Kawdor lifir i g ob u g e n g i ; og a5 ver3a kongur
er oliklegra en allt s e m truin ser,
allt eins og hitt eg hljoti Kawdors nafnia.
En seg i3 , hvaaan fåid pi3 på fræ3i?
hvi m æ t i a okkur hér å r e g in - h e i 3 i
m e 5 s p åd6m skve 3jum . S egi3 nu, eg særi (Nornirnar hverfa.)
Banq. Upp koma bolur bæ3i af vatni og landi.
Fyrsti påttur. priSja atribi. 7 t*ær eru p essk yn s. Hvert eru pær horfnar?
Macb. 1 1 opti5; pott pær likamlegar s yn du st,
pær ur5u a5 gnfn. — Gåtu [>ær ei beBiB?
Banq. En var paB lier, s e m hjolum vi5 nu um?
eBa’ åtum vi3 på urt, sem skerBir vitiB?
Macb. Og born pfn verBa kongar.
Banq. Og {ni kongur.
Macb. Og Kawdors than aB a u k i ; var ei paB?
Banq. Ju, einmitt so m u or5in. — Hverjir k o m a ? (Kosse og Angus koma.)
Bosse. Var kongur, Macbeth, hefur p egar hevrt um sigur {lirin. Og pegar hann nu les um
upphlaupiB, hversu lift {ni sparBir hf pitt, f)å berst um {hg hjå h on u m hros og undran;
hann verBur hljoBur viB og yfirhtur
allt hitt, sem gjort {ni hefur sama daginn, og ser hvar |ni viB hrausta NorBmenn hamast, alls eigi hræddur viB {iå :ogna imynd,
er hendur sjålfs pin skopu. f é t t s e m dr i fa kom maBur eptir mann og sérhver peirra bar hol um {hg um hreystipriiBa vorn til frelsis rikislns og flutti allt
i eyru k o n u n g sin s.
Ang. I k o n h n g s nafni viB komum nu aB votta per hans pakkir, o g l e i B a pig til hans, en launa eigi.
Boss. £>6 leyfBi’ hann o s s til merkis meiri sæ m d a aB heilsa per og hylla than af Kawdor.
Heill nyi than, sem nu ert orBinn ; heill per!
Banq. Mun tunga fjandans tala. nokkuB satt?
Macb. Så than af Kawdor lifir, skal m ig klæBa
8 Macbeth.
i leigøan skru5a?
Ang. Lifir så a5 visu, er Kawdor var, en undir dauøadomi
hann ber {)a9 lif, s e m maklegt er hann missi.
E n hvort hann vildi veita N or sk u m li9 sitt eQa’ a9sto 9 veitti i laumi u p p h l a u p s h e r n u m , e 9 a ’ ætlahi hann a9 steypa landi og lydi og fylgja b å5u m , veit eg eigi vist,
en b erleg svik og sdnnud landråd hafa n u glatad h o n u m .
Macb. (afsibis.) Glamis og af Kawdor:
hid stærsta vantar. — (hått.) t o k k fyrir ykkar omak.
(til Banquo.) t u ætlar vist — a3 born Jnn verdi kongar, s e m en gu sidur j^ér er spå5 af Jjeim, s e m gjordu m ig a5 Kawdors than?
Banq. A5 trua
å J)vilfkt mætti kveikja kapp |3itt upp
til k o n u n g d o m s auk Kawdors. — Skritid er pad, en opt ber vid a5 årar myrkravaldsins
o s s segja satt svo blekki peir o s s betur, o g låta allskyns saklaust glingur svikja’ o s s i dypstu afdrif. — Heyrid, frændur! få o r 3 !
Macb. (afsiSis.) Tvær sannspår eru framkomnar a5 fullu, s e m dyrdlegt forspil drembins sjånarleiks
um rikan k o n u n g . — Kærar Joakkir, herrar!
Så undarlegi freistnis-fyrirburQur!
hann er ei illur, ekki godur heldur;
fivi væri hann illur, ætli hann hefdi byrjad m ed s a n n in d u m , og selt mer ve5 i hen du r fyr audnu m in ni? e g er than af Kawdor;
Fyrsti påttur. J>ii5ja atriSi.
en sé hann gbøur, — ge ig v æ n l e g a freistni!
hvi ris mer hår å hofSi viø på h u g su n , svo hjartaø berst mér osjålfrått vid rifin?
pvi eølilegur otti pyøir litid
hjå o g n u m peim, s e m imyndunin skapar.
T o m h u g s u n , m or5, s e m enn er eintom drau m sjon , mig ærir svo ab allt milt lifsmagn sligast
af ofbobsgrun, og ekkert n em a paS, s e m ekki er til, er til.
Banq. Sjå, vinur vor er frå ser numinn.
Mach. (afsiSis.) Ætli auønan m ér
på æztu tign, på mun hun geta krynt mig ån minnar hjålpar.
Banq. MetorQ likjast klæøum, pau fara illa fyr en vaninn getur
pau laga5 eptir limum p e s s , sem ber pau.
Macb. Eg byzt vid ollu, læt svo par vid len da;
hinn lengsti dagur fær um sidir enda.
Banq. Ver bi'5um yøar, virøulegi vinur.
Macb. Afsakid, pvi eg beid og var a5 brjota minn sljofa heila um lilut, s e m eg ei mundi.
(Vi5 på Rosse.) En omak ykkar, vinir, eg skal rita
i bok på, hverrar bloSum eg skal fletta,
hvern dag til m innis. — K o m u m nu til k onu n gs.
(Til Banquo.) f’ér hugsib um hva5 til bar, og i tomi er timinn hefur reynt pa5, skulum vid i hreinskilni’ um pa5 hjala saman.
Banq. Gjarna.
10 Macbeth.
Macb. O g par vi5 sitji a5 sinni. — K o m u m vinir.
(peir fara.) 4. at r i d i.
Fores; salur i konungsgarbinum. LuSrapytur. (Duucan.
Malcolm, Donalbain, Lenox og fylgdarlib kemur.)
Dune. Er fullnægt domi Kawdors o g peir komnir, er kvaddir voru til p e s s ?
Male. Ne i, m in n herra!
ei k om n ir enn, en mælt h ef eg vid mann, er så hann deyja, og sagdi hann hefdi jåtad sin drottinssvik med drengilegri einurd o g af sér bedid ydrar tignar reidi
m e d ærnum trega. Ekkert somdi betur af æfi h an s en æfilokin sjålf;
h ann liktist peim, s e m lærdi f skola daudans ad gefa eins o g glingur bezta hlulinn
i eigu sinni.
Dune. E n g i n list er til,
er synir glo g g t å svipnum m a n n s in s edli.
t a r var så vildarmadur, er eg treysti af h u g og hjarta.
(Macbeth, Banquo, Rosse og Angus koma.) 6 , minn frækni f r æ n d i ! Einmitt i p e s s u er nu vanpakklætid
min p yngsta synd. t u ferd svo fljott å undan, ad endurgjaldsins odfleygustu vængir
p er nå ei. Æ ttirdu ’ ad ein s m in na skilid!
på gæti eg bædi goldid laun og pakkir ad maklegleikum . Mundu og vittu eitt:
pu m e ir ’ alt hjå m er en eg geti veitt.
Fyrsti påttur. Fjor5a atri5i.
Mach. A5 vera yQurtrur og hlyØinn, herra!
er sjålft sin omakslaun; pvi yflrar tignar er pad a5 heimta og piggja vorar skyldur, s e m pernur eru og dætur kongs o g rikis o g gjora ei meir, pott gjori allt, en skylt er til g e 5 s og sæmdar y3ur.
Dune. Heill o g sæll på;
e g hef pig plantaQ å3ur og skal reyna a5 koma per i proska. — Gofgi Banquo!
ei minni sæ m d a m aklegur ert pu
o g minni skalt’ ei veråa; lof m e r fa3ma pig heitt a3 hjarta.
Bang. Fåi e g par a5 frjdfgast, må uppskera mig y5ur.
Dune. Gle3i min er
svo vokur, or og vanstillt, a5 hun reynir a3 fela sig i sorgartårum. — Vitid, per synir, frændur, thanar, og per allir, s e m næstir standiS oss: vor yngri son u r Malcolm skal riki5 erfa eptir o ss
o g kallast par til prins af Kumbaralandi;
en ei skal sæmdin aØeins pry3a hann og engan annan, pvi a5 tignarmerkin nu skulu, likt og skærar stjornur, tindra
å ollum afrek sm onn u m . (til Macbeths) N u skal halda til In vern ess og auka vora skuld
s e m y3ar gestur.
Mach. Strit er mér su hvfld, s e m eigi er yøur h elgu5. E g skal sjålfur fregnberi gjorast lieim til husfrur minnar, a5 færa henni fog n u 5 y5rar komu;
12 Macbeth.
Og kve5 svo undirgefnast.
Dune. (afsi'Sis.) Gofgi Kawdor!
Mach. Så Kumbaraprins er v o 5 a - s t e in n i vegi, s e m velta parf, {3vi ella stenzt eg eigi.
O hyljid ydur, himinljosin hjort, og horfid ei å girndarråd min svort;
pli auga, mått ei hendi horfa å,
en h on d , gjor po hva9 auga9 må ei sjå. (fer)
Dune. Jå, kæri B anquo, vist er Macbeth vaskur, eg verd ei mettur af hans frægdar lofstir,
svo fellur mer hann Ijuft. En fylgjum honurn, h ans u m h yggja fer fyrri til ad fagna o s s . ‘ Så frændi vor å fåa lika.
(LuSrapytur; peir fara.) 5. a t r i 5 i.
Inverness. Herbergi i kastala Macbeths. (Fru Macbeth kemur og les bréf.)
Fru Macb. (les) f’ær mættu mer å sigurdegi m m u m o g je g hefi fulla vissu fengid um pad, ad pær kunni fleira en m e nn sk ir m e n n . En pegar j e g åkafast vildi frétta fleiri tidindi, breyttust pær i lopt og hurfu svo.
En medan jeg nu stod frå mer numinn af undrun yfir p e s s u m alburdi, komu sen d im en n frå k onungi og kvoddu m i g than af Kawdor; en med pvi hinu sama nafni hofdu g a ld r a-systu rn ar ådur heilsad mer og h en t mer til 6 - k om in n a tima og s a g t: «heill sé per, sem ått ad verda k onungur!« t’etta vildi j e g låta pig vita, min kæra kona o g hluttakari tignar minnar, sv o pli færir eigi å mis vid pann fognud, s e m pu ått med réttu, af pvi pli vissir eigi af håtign peirri, sem pér er fyrirheitin. L e g g petta
Fyrsti påttur. Fimta atriSi.
å hjarta og lif heil».
Glamis og Kawdor! hitt s e m pér er heiti5, verdur pu sidan! — En eg ottast skap pilt, pad er of fullt af m an n elsku n nar mjolk a5 ganga rakleitt. Mikill viltu verda', pig vantar ekki metnad, heldur skortir på illm eon sku , s e m honu m parf a5 hjålpa ; Sé fysn pin m e s t , er fromlyndi pilt mest.
f u vilt ei hafa vélabrogd i tafli,
en vinna samt m e 5 rongu. Mikli Glamis!
I*!! vilt pann eiga a3, s e m kaliar til pin:
»f>u ver3ur petta ad vinna til ad nå mér,»
pott hlutinn fremur hrædist pu en oskir ad ogjort sé. En hrada per nu hingad, svo geti eg blåsid hug i hlustir pinar, og hreysti minnar tungu fåi agad
allt pad, sem hamlar hringnum hin u m gullna, s e m audnan sjålf og andarikid by'zt til
ad kryna pig med.
(Sendimabur kemur.) Hvad er pér å h o n d u m ? Sendim. ( kvold er k o n g s in s von.
Fru Macb. h i talar h eim sku;
er herra pinn ei hjå h o n u m ? ef svo er, på hefdi hann sen t mer ord um undirbuning.
Sendim. Eg flyt pau bod, min fru, og than vor kemur.
Einn af o s s svein um hljop å undan h onu m , nær b a o a ’ af mædi og måtti varia segja frå erindinu.
Fru Macb. Annist pér hann vel.
(Sendimabur fer.)
13
14 Macbeth.
Hann bo5ar stort? Nu gjorist hrafninn bås, s e m hlakkar yfir helrei5 D u n c a n s inn
i herborg mina, Komi5 illsku årar,
s e m bruggiø morSråd! burt m e 5 k ven n m an n sh am minn og brynjiS mig frå hvirfli allt til ilja
m e 5 h eljar-grimmd, og gjoriø blo9 mitt jjykkt, og g a n g v e g byrgiØ samvizkunnar roddum, a5 6sjålfrå5ur uggur hvergi sturli
mitt illræøi né reyni a5 koma å griåum i milli |)ess og verksins. Ver5i9 nu a9 brjostm ylkin gum , mjolkiå ur m ér gall,
f)ér, morøråøs-fjandar, hvar s e m pér nu hvarfliØ und huliØshjålmi, o g vaki9 yfir vo9a!
K om , nétt! og gir9 J)ig svartri vftis svælu, svo hm’furinn minn h vassi sjåi ei såri9, er veitir hann, og himininn ei borfi i g e g n u m myrkra hjupinn til a5 hljoøa:
kyrt, kyrt! (Macbeth kemur.)
Minn gofgi Glamis! mikli Kawdor!
og miklu meiri en £>etta: t>u s e m verQur!
vit, bréf |)itt hefur hrifiS mig og borifl ur frægSarlausri nuti'9, svo mér finnst nu s e m framtiSin sé komin.
Mach. Hjarta mitt!
Fru Mach. Og h ven æ r fer hann?
Mach. A3 m orgni, kveøst hann ætla.
Fru Mach. Onei, aldrei,
skal sol jDann m or gun s j å !
pinn svipur, than m inn, synist likur bék, er seg ir m o n n u m undarlega hluti.
Vert nu s e m timinn, svo pu tfmann blekkir.
Fyrsti påttur. Sjotta atribi. 15 s e g «velkominn» m e 9 augum, h ond og orSum;
og vert’ a3 utan eins og saklaust blbmstur, en innra vertu naQran, sem pa5 felur.
f o n n g e s t s e m kemur skal ei greiOann vanta.
En fel pu rninni sljorn hid mikla kvoldverk, s e m upp frå p essu alla morgna og kvold skal okkur veita hæztu tign og vold.
Macb. Vi3 råQgumst betur.
Fru Macb. Horf5u hvasst og rott, pvi hver s e m folnar, synir li tinn prolt.
A3 o3ru leyti måttu treysta mer.
(Bæbi fara.) 6. a t r i ø i .
Fyrir framan kastalann. Lubrapytur og blys. (Duncan, Mal- colm, Donalbain, Ban quo, Macdulf, Rosse, Angus og foruneyti
kemur.)
D u n e . Vid hollu p e s s a er fagurt; himinloptid er h eilnæm t hér og streymir létt og lært
a5 vitum vorum.
Banq. SumarfuglinD, svalan, hin kirkjukæra, synir hér og sannar m e 5 sinni væru b y g g 5 , a3 himinblærinn s é hollur, allar hyllur, prep og bor3 af h en g ir u m u m hennar er hér alsett, og ungar i peim; par s e m svalan situr og ungar ut, par bregzt ei bh'Sa loptid, pa5 h ef eg s é 3 .
(Fru Macbetb kemur.) Dune. Sjå, h u s s i n s h ei 3 u r s-fr u ! t o t t åstin s e m o s s eltir verQi’ o s s stu n du m aQ onæOi, på ber o s s samt a9 p a k k a ;
Macbeth.
og m e g i5 |)ér J)vi m u n a a5 segja g u ø s å s t og pakka vøar omak.
Fru Macb. Oli vor rækt tvofolduS, jå og fjorfoldud i 611 u , hun yrøi jjo s e m aumt og einfalt kåk, ef m e ta st ætti vi5 J)å miklu sæ m d
er hlaØiS per å h us vort. Fyrir gomul, og nu hin nyju metorØ jjar å ofan, vi5 bjoøum a5 eins okkar bæn og årnan.
Dune. En Kawdorsthaninn, hvar er hann? Vér hleyptum å hæla h o n u m , b ju g g u m st viø aø verøa
hans fyrirboøar; hann mun hafa skundaø, og åst hans hefur hjålpaø likt og spori, svo hann er kominn h eim å undan oss.
Vér k o m u m nu sem næturgestir yøar, min friøa og gofga fru !
Fru Macb. Ne i, allt s e m fjegninn må råØa yfir, å, og sjålfur hann,
er skuld s e m greidd skal eptir yøar jmknun, svo håtign yøar hljoti sitt.
Dune. Svo réttiø
mer yøar h o n d og husråøandann flnnum s e m er mér harla åstkær, enda skal ei
vor hylli b r e g ø a st h onu m . L eyf mér, fru min.
(Hann leibir hana inn.) 7. a t r i 5 i.
Holl i kastalanum. Hljobfæraslåttur og blys. pjonustumenn eru ab bera mat å borg; siban kemur Macbeth.
Macb. Ef biiiø væri buiø, væri vel, — paØ væri Jjegar buiø. Gæti dråpiø
sett slagbrand fyrir 61! p e s s eptirko«t og gæfan næSist i pvi a5 hann fellur, svo petta d råp shogg væri eitt og allt, eg tala um hér å b e im s in s flæSiskeri, ver mettum på ei mikils lifi5 hitt,
en pvilik athofn dregur m e 6 sér dominn eins hérnamegiu. B lo ø g u banaråQin, s e m b ru ggast o5rum, g an ga einatt aptur og sækja heim sinn hofund. t M hun Skuld er jafnvig bå3um h ond u m , bikar pann s e m ver blondum eitri tekur hun og rekur
å munn o s s sjålfum. Tvofold gri9 hann tryggja, pvi fyrst er eg hans frændi, pvi næst pegn hans, tvær skarpar sakir gagnvart slikum glæp;
og husb on din n a6 auki, så er ætti a9 byrgja dyrnar fyrir bana g e s t sin s ,
en bera ei knifinn sjålfur. Hér vi5 bæ tist hin mikla stjornarrnildi p e s s a D u n c a n s ,
sem for svo vel m e 9 vold sin, a5 hans lofstir mun hljoQa eins og h o f u 6 e n g ils lu9ur
i moti p e s s u m vitis v o 9 a -g læ p ,
og meOaumkunin fljiiga fram og aptur, s e m nyfætt nakid barn, å vængjum vinda, og verndarenglar Gu5s, s e m lopti5 peysa å h elgum h ulins-kerrum, munu blåsa peim æ 6 i s - g l æ p i augu hverjum manni,
u n s tårin steyptust fram og slorm in n kæfflu. — IVlig vantar spora a6 spyrna i si'9u viljans, pvi metnaøurinn sle5jar laus og stokkur, en ste ypist yfir. —
(Frit Macbeth kemur.) Fyrsti påttur. Sjounda atribi.
2
18 Macbeth.
S e g nu hva9 er frélta?
Fru Mach. Hann er a9 enda målti9. Hvi g ek k st’ ut?
Mach. Hann spur9i, hvar e g væri ?
Fru Mach. Veiztu { a 9 ei?
Mach. Vi9 skulum hætta og halda ei lengra åfram;
hann hefur sæ m t mig enn, o g eg hef keypt mer svo gullinn or9stir allra landsins stétta,
s e m ætti a9 nota m e 9 a n hann er spånyr en ekki leggjast fyrir.
Fru Mach. Var { å von sii,
s e m biiin varstu a9 brynja {jig me9, drnkkin?
o g raknar nu ur roti græn og fol, a9 glåpa å hva9 hun gjor9i 65fus å 9 u r ? N u h ef eg s é 9 hva5 heitt {ii elskar mig.
Hvort { o r i r 9 ’ ei a9 syna { i g hinn sama i d ren gilegu m dug s e m tomnm fysn u m ? {li vilt få h n o s s , s e m er i {tnum augum- {itt lifsins skart, en viltu { 6 samt vera i eigin augum bley9a, su s e m bi'5ur o g segir: «o e g vildi ef e g {yr9i<>.
s e m kotturinn sem sagan segir —
Mach. f’ey, { e y !
E g por i allt, s e m { o r a sæmir manni, a9 { o r a frekar er ei m enn sk ra æ5i.
Fru Mach. Hvert dyra æ9i dro { i g { å a9 segja mer petta rå9? I { a 9 sinn varstu ma5ur,
er { o r {u haf9ir til { e s s , værir { 6 a9 meiri ef {ii yr9ir meiri’ en varstu;
{ å skorti bæ5i sta9 og stund, en sjålfur hélzt {ii {ii gætir hilt å h v o r u t v e g g j a ;
{ a 9 kom mi sjålft, en nu {ar færi er fengid
Fyrsti påttur. Sjounda atribi. 19 på gu gnar pii. E g h ef haft barn å brjosti
og kannast vel vi5 elsku å pvi barni,
s e m brjost min sygur. Samt s e m åbur h e f 5 ’ eg, å meban barnib brosti framan i mig,
ur blautum g o m [)ess dregi5 votan s p e n a n n og slegib heilann ut u r hofbi krakkans, ef svari5 hefQi eg petta eins og pii.
Macb. En ef pab tekst ei, —
Fru Macb. Ef pab tekst ei! pli ått a5 skrufa i pig porib upp a5 skapti,
på skjåtlast ekki. tJegar D u n c a n sofnar — og hann mun sofna sætt, pvi hann er preyttur af skarpri dagsreib — skal eg svæfa båba sm åsvein a hans m e 3 vini og m e g n u mauki, svo minnib, s e m er vorQur heilans, ver5i a9 reyk og hugan s holl a5 gufukeri;
og m eøan ^eir nu liggja dau5adrukknir og sofa parna protnir, eins og svin, hva5 getum vi5 ei gjort viQ k onu n ginn svo gæzlulausan? hvernig farib me3 svo ut ur fulla pjona, på er hijota
a5 sekjast um hib mikla morbverk okkar?
Macb. Al pii mer sveinborn e i n ; svo ofurhugab er ebli pitt, ab karlkyn eitt per sæmir
ab ala og eignast. Hver mun annab ætla, ef vib i biobi bobum på, er sofa
i sama husi, og hofum peirra hnifa, — en peirra verk sé petta?
Fru Macb. Hver mun dirfast ab ætla annab, pegar vib svo pvinæst
meb opi og hljobum hropum , hann sé myrtur?
2*
20 Macbeth.
f '*?“
! i
! f
Macb. Nu bi'5 eg b u i n n ,
og her3i hverja tang til heljar-verksins.
Å burt, og svikjum heiminn hyrri brå, opt hylst i stoln um feldi lundin grå.
(pau fara)
I ■
,
i :*,
II. f>åttur.
1. a t r i 5 i.
Gar8svi5 i kastalanum. (Banquo og Fleance koma; pjonn gengur fyrir me5 blys.)
Banq. Er langt af ndttu, sveinar?
Fle- E g h e f ei heyrt
til klukkunnar, en tungi er, tru’ eg, undir.
Banq. Og klukkan tolf paø hverfur.
Fle. ]\ei e g h ygg
nu framorønara, fa5ir!
Banq. Tak pu hér vi3 sverøi minu. MikiS er nu spara5 i b im n a so lu m , sérhvert Ij6 s er sloknaS. — Tak petta og. — Mer pjakar pyngsla hofgi, en po er mer nu litiQ um a3 sofa.
6 , faøir allrar Kknar, låt mig sigra pann illskuhug, sem drar svefnsin s vekja.
Få pu mer sverøiø.
(Macbeth kemur og pjonn meS blys).
Svara! hver par?
Macb. Vinur.
Banq. Hva5? en n å ferli? Konungur er kominn til svefns, og framar venju var hann glaøur,
\ 'i
Annar påttur. Fyrsta atriSi. 21 og jos ut gjofum yfir pjona y5ra,
og sen d i heilsan h u s s i n s kæru fru, m e 9 demant p e s s u m , let svo lokift striti
svo ån æg9u r, a9 ekki verSur frå sagt.
Macb. Vi5 vorum ekki viåbuin og hlutum a9 låta viljann i sta5 verksins pjona
m e 9 stir9ar hendur.
Banq. Hér var einskis vant. — mig dreymdi fyrri nott um flogSin okkar, sem y3ur hafa sagt pd nokku5 satt.
Macb. E g hir5i ei hot um pau, en p6 s e m å9ur er gott, ef færi gæfist, a9 viø ræddum
pa5 efni nokkrnm or9um, ef per tjåid mér tima til.
Banq. Ju, e i n s o g y5ur poknast.
Macb. Og semji okkur vel — og ver5i af pvi — skal aukast y9ar sæmd.
Banq. Ef hitt ei verSur, eg glati’ en ekki efli sæmd; en g e y m i ’ eg mitt hjarta frjålst og hollu stu n a skira, på sem u r okkur.
Macb. Sofid vel å meSan.
Banq. Eg pakka, herra! oska y9ur sama.
(Banquo og Fleance fara.)
Macb. S eg husfru pinni a9 hafa buinn drykk minn, og hringja si9an; gakk pu svo til sængur. —
(pjonninn fer).
Hva5 sé eg parna, knif i lausu lopti?
1 hond mér horfir skapti9. K om, eg grip pig: — eg næ pér ei, en sé pig samt sem å5ur,
pu, heljarmynd! må en ginn taka å pér,
22 Macbeth.
fyrst au gun sjå J)ig? Ertu på ei annaS en knifur h u g a n s , h elber sjonhverfing, s e m slæSist fram ur hitaprungnum heila?
E g sé pig enn, jå alskapaQan, rétt eins og pennan s e m eg dreg.
t u gjorist minnar ferøar fararbroddur, o g vist er sama vopuiå, s e m e g parf.
N u gjorast au gun allra vita fi'fl,
a5 o5rum kosti betri’ en hin til s a m a n s . — E g sé pig enn, og blod å blaøi og skapti, bloSdropa, s e m eg så ei fyr en nu. -—
Nei, petta var ei til, en pannig vex mer og blædir petta bloSga verk i augum.
N u liggur gjorvallt lif i dopru dåi
um hålfan h e i m , og vondir draumar vekja nu glettni undir griøatjaldskor svefnsins.
O g blot sitt fer mi forneskjan a5 drygja m e 5 Hekotu og hrollbleikt mor5i5 vaknar, på heyrir spangol, vbkupjons sins, ulfsins, og læSist fram m e 3 lostaskrefum Tarquins, til takmarks sins å tånum — vafrar — svona s e m apturganga. — Trygga, trausta jor3, 6 tak ei eptir fotaburøi minum,
a9 steinarnir ei hropi, hvert eg ætli, og ræni p e s s a regindimmu stundu
peim rama fælu-hjup, er henni sæmir. — En, pott eg ogni, kyr er kdn gsins sål, seint kveikir or5s mins vindur starfsins bål.
(Klukku er hringt.) E g fer og pa5 er bui5, klukkan kaliar.
O heyr ei, D u n c a n l hringt er pinui sål
Annar påttur. Annab atribi. 23 til h im ins eda nidri vitis bål.
(Fer.) 2. a t r i 5 i.
(Fru Macbeth Femur.)
Fru Macb. t a d dirfir mig sern drukkna gjordi J>a, og sam a s e m på svæfir fjorgar mig.
H e y r ! pey! pey !
t a r yldi uglan, napra næturgrylan, s e m noturlegast bydur goda nott.
Nu er hann a5 pvi. Dyrnar eru opnar, t a r liggja vardsveinarnir daudadrukknir;
ur vardmennskunni verda tomar hrotur.
E g hef peim bådum byrlad slikan svefndrykk, ad lif og daudi leika ser nu m ed på,
hvort betur bafi,
Macb. (inni) Hver er parna? pey! pey!
Fru Macb. Æ , æ! eg er svo brædd peir bafi vaknad, og allt sé ogjort; tilraunin er tjon,
en ekki verkid. t e y , pey! Hnifa peirra let e g til taks, hann villist vart å peim.
En hefdi hann ekki i svefninum haft svip in n h an s fddur m in s, på hefdi eg hiklaust gjdrt pad.
Hann k em u r!
(Macbeth kemur.)
Macb. t a r er eg buinn. Heyrdir pu ei hljod?
bru Macb. Ju, ugluvæl og veggjatritluklid.
En sagdird’ ekkert?
Macb. Nær på?
Fru Macb. Nunat
Macb. t e g a r
eg ofan k o m ?
24 Macbeth.
Pey, pey! Hver er parna Fru Mach. Jå.
Mach.
i hinu herberginu ?
Fru Macb. Donalbain.
Macb. (litur å hendur smar) O f>etta er gråtleg sjon.
Fru Macb. Pu talar h eim sk u , segir gråtleg sjon.
Macb. Mor5! sagøi annar, annar hio f svefni, svo hver vakti’ annan. Eg st65 hjå å hleri;
t e *r låsu pvi naest båøir sinar bænir og log 5 u st ut af aptur til a3 sofa.
Fru Macb. h r få peir fastan blund.
Macb. Og annar sagøi:
»Gu3 varSveiti’ okkur«; »amen« segir hinn, rétt s e m eir hef3u borft å mig m e 9 pessar b lo 9 h en d u r standa og glotta a5 peirra geig, en ekki gat e g »amen« bætt vi9 peirra
»Gu5 var5veiti’ okkur«.
Fru Macb. Vertu ekki a5 h u g s a svo djupt um pa5.
Macb. En pvi gat e g ei eitt amen? J)vf e g purfti fyrirbeiøslu, en or9i3 amen hékk mér fast i hålsi.
Fru Macb. Um slika hluti hugsi en ginn maøur å {)ennan hålt; vi3 gætum ordid 65.
Macb. E g potlist heyra rodd, er pannig sagdi:
»Lpp! s o f ei lengur! Macbeth myrøir svefninn!« — heilagan svefninn, svefninn sem a5 greidir
hid hråa silki hjartans floknu rauna, hvers lifsdags Ijufann aldurtila; svefninn, hålft fjor og fdstur alls, sem dregur andann, IjufmetiS bezt vid 1 i'fsbord nålturunnar.
talad
Annar påttur. Annat) atriSi. 25 Fru Macb. Hva5 talar5u’ um?
Macb. Og aptur heyrdist rodd
i gegntim gjorvallt husiS: »Sof ei lengur!
Hann Glamis myrøir svefninn; aldrei optar skal Kawdor sofa, aldrei optar Macbeth!«
Fru Macb. Frå hverjum kornn koli pau? gofgi than!
pvi veikir pii, svo vaskur ma5ur, hugan n rne5 hræDslu-heilabrotum ut i blåinn?
Far, tak per vatn og vættu hendi pina, og hennar vitnis-skarn raun skolast af.
t*vi skildirb’ ekki knifana’ eptir inni?
peir ver5a par a3 vera; far nu m e 3 på og nuøu b 1 o 5 i sveinana, sem sofa.
Macb. Eg fer ei optar fet; mer bloskrar svo a5 h u g s a ’ um, hva3 eg gjorQi, dirGst aldrei a5 sjå pa3 framar.
Fru Macb. Viljinn er svo veikur. —
Svo, få pu mer på. — Målverk tomt er lik manns, og allt eins så, er sefur; mynd af draugi
må a5eins hræ3a born. E f h on u m blæ5ir, på set eg gull å sveinana m e 3 blo3i,
pvf peim skal petla kennt.
(Fer; pa5 er bari<5.) Macb. Æ , hva3an koma nu p essi hogg? E 3 a ’ er mer or5i3 sjålfrått, a3 ottast min nsta hark? Og pessar hendur!
nei, pær rifa’ ur mer angun! Allur sjorinn i uthaGuu nær ei pessu blo3i,
svo hond min ver9i hvit; nei hun mun fyrri allt hafsins omælanda regindjup
me9 bloQi lita, gjora’ ur grænu rautt?
26 Macbeth.
(Fru Macbeth kemur aptur.)
Fru Mach‘ SJå’ n,i er m,n hond ordin eins og hfn en skammast raiiodi’ eg min ad vera’ um bjartad
(pab er barib.)
eins hv.’t og J) 11 ert. - t>ar er barid uti å sudurhlidid; — hrodum okkur inn.
Yatnsluka’ er n o g ad nå af okkur glæpnum, hve lettur er hann på? Oli hrevstin hefir pig alveg yfirgefid. — (Barib.) *
Enn er barid.
Tak nælurkyrtil pinn, menn kunna ad koma og finna okkur å ferli. Glevm per ekki svo hormulega i beilabroturn pmum.
Macb. Ad vita petta verk å mig! — e g kysi nu heldur hitt, ad hafa ei pekkt mig sjålfan. —
(pab er barib.)
Ber pu, uns D u n can vaknar. 6 , pad vild’ eg!
(pau fara.) 3. a t r i d i .
Dyravorbur kemur. (pab er barib.)
Dyrav. Hér g e n g u r mikid å. Væri madur dyra- vordur i \ i l i , på lærdi madur ad snua lvkli.
(pab er barib.)
Du m p , Dump, Dump! Hver er par i B e lse b u b s nafni?
Okrari, sem sé, sem hengdi sig sjålfan i orvinglun, sakir a lm en n ings velmegunar; vertu velkominn! ha fda samt n og af klutunum med per, pvi vera må ad pu fåir ad svitna fyrir bragdid (barib). Dump! dump! hver er par i nafni hins årans? Jå, jå, hér mun vera kominn lagarefur, sem baud eida sina f hverja vogarskéfina, sem
Annar påttur. priSja atriSi. 27 vildi, og hafSi n og flåræøi i frammi «i Herrans nafni», en hefur po ekki getaø refjast inn i himnariki. Kom hingaø inn, pu refur! (barib.) D u m p , dump! Hver er uti?
Jå, jå, engelsknr skraddari, hinga5 kominn fyrir p aø, a5 hann stal vo5 ur fronskum buxnaskålm um . Kondu inn, skraddari, pu getur hitaS p ressu n a pina hérna. (barib.) D u m p , dump! Enginn friåur! Hver ert pu? Nei, hér er of kalt til a6 geta veri5 Viti. Skrattinn Ijuki upp hjå Skrattanum len gur ; annars ætlaQi jeg mér a5 hleypa inn sinurn af hverju tagi, sem ganga hinn blomstrå5a veginn til odåinseldanna. (barib.) Jeg kern, j e g k e r n ! (lykur upp.) Muni5 eptir a5 pægjast dyraverSinum.
(Macduff og Lenox koma.)
Macd. Forstu svo siØla i rekkju, go5r, fyrst pu fer5 svo seint å fætur?
B yra v. Jå, viS svollnSum, herra goSur, pangaS til a5 haninn gol i anna5 sinn. Og drykkjuskapur orfar einkanlega prennt.
Macd. Hva6 er pa5 prennt, sem hann orfar ein kan lega?
Dyrav. Ju, sko, blessa5ir veriø per, rautt nef, svefn- inn og pvagiø. Hvilubrogøin hvetur hann og letur; hvet- ur lostann, en dregur ur dugnaøinum. Megn ofdrykkja fer meø lostann, eins og lagarefur, kveikir hanu og veikir hann, herøir hann og skerøir hann, stælir hann og bælir hann, reisir hann vi5 og rifur hann niøur, og fljott yfir sogu a5 fara, svikur hann, gjorir honum skomm til og skilur svo vi5 hann.
Macd. t>u hefur vist fengiø sk om m af drykknum i nott.
Dyrav. Ju, drykkskommin gekk reyndar upp i hals-
28 Macbeth.
Macb.
Macd.
Macb.
Macd.
inn a mer, herra gdøur, en je g galt liku likt, p vi bd bann hnaØi mig i leggjunum , på varø j e g pa0 yfirsterk- a n , aø je g kom å hann hnykk og kastaØi honum.
Macd. Er herra pinn ur rekkju?
(Macbetb keruur.)
„ DyraV\ , HSggin raumi
hann vakiø hafa. Hann er pegar kominn.
Len.. Heill, gofgi herra!
Goøan morgun båøum!
Er konungurinn risinn?
Eigi enn.
Hann bauø mér vitja sin og vekja årla;
eg hefi pegar m isst hinn tæka tima.
Macb. Nu skal eg fylgja ykkur inn til hans.
Macd. E g skil aø yøar onæøi finnst ljuft, pdtt eigi sé paø minna fyrir på sok.
Macb. K ø omak, sem o ss ljuft er, læknar preytu.—
Um pessar dyr!
Macd. E g voga aø vekja konung, paø er mitt skylaust skylduverk.
(Macduff fer.)
Len’ Mun kongur
vor héøan halda ’ i dag?
Macb. Hann kvaØst svo — jå.
Len. [ nott var ofriøsamlegt, arinn hrundi par inni, sem viø hvildum, fyrir stormi;
menn p ollust heyra op ur lausu lopti, og nåhljoøs org og ogurlega skræki, s e m boøi brennur, faraid, slys og feiknir nyklaktar lit å neyøartima p essu m .
O g alla ndtt til dags gekk ugluvæliØ;
Annar påttur. priSja atriSi. 29 og nokkrir segja ad notrad hafi jordin,
sem hrollsjuk væri.
Mach. Hord var nottin vist.
Len. Hi5 unga minni mitt veit enga slika.
(Macduff kemur aptur.)
Macd. 6 , skelfing! skelfing! skelfing! Engin tunga, må tala pad, né hugur må pad hugsa!
Macb. og Len. Hvad g e n g u r å ?
Macd. Nu hefur fåri5 furduverk sitt nnni3:
pvi gudræningjans m o r d - h o n d hefur molvad upp Herrans smurda helgidom og stoli3 burt Uf] h u ssi n s.
Macb. Lifi, segi5 pér?
L.en. Hva5? eiga pessi or5 viQ håtign kongsins?
Macd. 6 , gangid inn og Gorgon nyja låtid sjon ykkar blinda. — Bidjid mig ei svara, nei, litid å og svarid ykkur sjålfir.
(Lenox og Macbeth fara.)
Upp, vaki5! hringid herklukkunni! — , kongsmord! — Heyr, vaki Malcolm, Donalbain og Banquo! —
Å burt m e 5 brodur daudans, svefninn létta, og sjåi5 daudann sjålfan. Upp, upp! litid å dom sd ags målverk! Malcolm! Banquo! komid og vafrid fram, sem vofur upp ur grofum ad mæta slikri heljar bloskrun! — H r in g j d !
(Herklukkan hringir.) (Fru Macbeth kemur.)
Fru Macb. Hver oskop valda ognarludri slikum, er saman kallar sofendur alls h u s s i n s
til fundar? Ansid, ansid!
Macd. Milda fru,
30 Macbeth.
f>a5 er ei hent {Dér heyri3 minar fréttir,
{dvi kæmu pær i konu-eyra, mundii {)ær kosta o3ar lifi3.
(Banquo kemur.) Banquo! Banquo!
vor konu n gur er myrtur!
Fru Macb. Æ æ ! 6 o!
r
I okkar h u s u m ?
Banq. Oskop, hvar s e m væri. — Macduff minn bezti, ber i mot per sjåifum, og s eg: pa5 er ei satt!
(Macbeth og Lenox koma aptur.) Macb. Æ hef5i eg dåi5 einum tima å5ur, på hef3i eg lifad holpinn. Upp frå p e ssu er ekkert gagn i dauSlegleikans h'fi,
allt er nu hismi, dåøin dau5 og nåSin, allt lifsins vin er spillt og a3 eins eptir botndreggjar p e s s , svo drambid megi tora.
(Malcolm og Donalbaln koma.) Male. Hva5 vantar?
Macb. Ykkur, enda pott ei viti5;
lind, upphaf, brunnur ykkar lifs er byrgSur, sjålf uppsprettan er tilbyrgS.
Macd. Fa5ir ykkar,
vor konungur, er myrtur.
Male. O, af hverjum?
Len. H erbergissveinum sjålfs hans — a5 pa5 synist, pvi hendur peirra og andlit, allt var bloSugt,
svo fundum vid å kodda peirra knifa, albloSga enn; peir stor3u eins og o3ir;
o g einkis lif var undir peim a3 eiga.
Annar [låttur. pridja atridi. 31
Macb. O, hva5 mig i5rar Jtess: i ædisfåti eg hljop og drap |)å.
Macd. K l gjdrdir j)u J)ad?
Macb. Æ , hver er ærdur, hygginn, odur, stilltur, hollur og hlutlaus allt i senn? nei, enginn;
og åstar minnar fljdti funi var5 pvi fyrri til en vitid med sitt hvik.
Sjå, hér lå D u n c a n :
hans silfurhår var brytt med blddsins gulli, og benjar kongsin s ginu likt og murskord, sem bjoda vidan inngang audn og dauda;
Hans mordingjar med merkjum idnar sinnar, peir lågu J w n a ; hnifar peirra huldir
af blodi upp ad skapti. Skyldi nokkur m ed åstrikt hjarta og j3ann hug ad syn a i verki hjartad — hafa getad stillt sig?
Fru Macb. (Fær omegin.) Æ , komid J)ér mer h é d a n !
Macd. IJjålpid frunni!
(Malcolm gengur til hlidar med Donalbain.) Male. Hvi Jpegjum vid, s e m petta mikla efni J)0 snertir fyrst og fremst?
Donalb. En hvad skal segja hér, par s e m feigdin felst i hverri sm u gu , og byst ad hremma okkur. Hlaupum burt!
fullbruggud m u n u ’ ei tårin okkar enn.
Male. Og okkar såra sorg er heldur eigi å fætur komin ennpå.
Banq. Annist fruna! —
(Fru Macbetk er borin ut.) Svo hyljum nu vorn bera breyskleik fyrst, s e m ei mun hollur hér, og fin nu m st sidan,
32 Macbeth.
o g reynum til ad {>ekkja betur Jjetta bid ogurlega, grimma illskuverkid.
O ss skekur ogn og efi. Sjå, eg stend i hond Guds almåttugs og ætla mer ad verjast Jiadan ollum dular-dylgjum lim drottinssvik.
Macb. Eg gjori sama.
Allir. Sama.
Macb. Og klædumst nu i karlmannlegan roskleifc og hittumst svo i hollinni.
Allir. Ju, gjarnan.
(Allir fara nema Malcolm og Donalbain.) Male. Hvad h yggst pu fyrir? Fylgjum peim ei lengra:
ad syna logna sorg, er hægdarleikur flårådum manni. E g fer ut å England.
Donalb. Til Irlands eg; Jdvi ef vid skiljumst ad er bådum beldur hlfft; en hér er knifur
i hvers m an n s brosi; blodinu’ er så nærstur, s e m blodskyldunni er nærstur.
Male. f e s s i mord-or, sem skotid var, sér ofrar enn å lopti,
og mun J)vi råd ad fordast bennar færi.
Å bak! og hirdum litt um kjass og kvedjur, og strjukum burt; {>ann stuld ei låir mengi, ad stela sjålfum sér, ef grid fåst engi.
(peir fara.) 4. a t r i d i.
Fyrir framan kaslalann.
(Rosse og gamalmenni koma inn.) Gamalm. Sjotiu årin man eg minnar æfi
Annar påttur. Fjor5a atriSi. 33 o g marga voøastund og kynja-hluti
så eg i peirri pykku daga bok,
en liSin nott J)a5 gjorir allt a5 glingri, sem eg hef reynt.
Bosse. Æ go9i, gamli ma5ur,
pli sér5 a9 Herrans himinn er nu rei9ur
vi9 mannsiDS blo9i sollna sjonarleiksviS.
N u segir klukkan dag, en koldimm nottin byrgir po enn hi9 fagra flugljos dagsins;
skal humi9 par af heiørast, IjosiS sneypast, a5 heldimm nottin greftrar åsjån dagsins, er lifsins Ijos bann skyldi koma a9 kyssa?
Gamalm. Nei, petta er moti e91i, eins og verki9, sem unni9 var. Å pri9judaginn si'9ast
var haukur, sem a9 hreykinn sveif i lopti, af lei9ri uglu lostinn beint til bana.
Rosse. Og hestar Du n can s, — dæmalaust en satt,—
gersemar sins kyns, fagrir bæ9i og fråir, peir gjor9ust trylltir, brutust ut og æddu, og létu sig ei hemja, likt og vildu
peir bo9a raonnum mesta stri'9 å hendur.
Gamalm. Og svo er sagt, peir æti hver upp annan.
Rosse. f e i r gjor9u pa9; pvi sjålfur så eg bysn på o g skelfdist vi9. — par kemur kappinn Macduff.
(Macduff kemur.) Seg, hvernig gen gu r heimur p essi nu?
Macd. Og pu veizt ekki pa9?
Rosse. En veit på enginn,
hver valdur mun a9 pessurn heljar glæp?
Macd. En peir, sem Macbeth vog?
Rosse. 6 , vei pvi verki!
3
34 Macbeth.
Hva5 gat f e i m jjar til gengiQ?
^ acd- t>eim var muta9.
En synir D u n c a n s , Donalbain og Malcolm, peir stålust burt og struku. f e t t a kastar g r u n s e m d å jpå um glæpinn.
R °sse- Allt gegn e51i:
{)u valdagirnd, ert grå9ug, ef Jm svelgir lifsstofn jdn sjålfs! — og sjålfsagQast er nu, a5 k onu ngstignin komi’ i hendur Macbeths?
Macd. Hann kjorinn er og kominn beint å leid til S c o n ’s a5 krynast.
Rosse. Hvar er kongsins lik?
Macd. I klausturkirkju Kolumbu hins helga, s e m formenn D u n ca n s fridarstodvum vefur og geymir [)eirra bein.
Rosse. f u byzt til S c o n ’s?
Macd. Nei, lit til Fife, frændi.
Rosse. fer ifka.
Macd. R é tt; vertu sæll og sæktu vel ad |)ar.
En svo må fara a9 fornu k l$5in hlyju o ss falli betur h eld u ’r en [)au hin nyju.
Bosse. Far heill, faåir!
Gamalm. Farvel! Eg bi5 {)å g69an gud a5 Ieida sem gott ur illu og sått ur ovild greida.
(peir fara.)
III. f>åttur.
1. a t r i 9 i.
Fores. Herbergi i konungsgarSinum. (Banquo kemur inn.) Banq. f a r ertu kongur, Kawdor, Glamis, allt pad,
prifrji påttu-r. Fyrsta atiiQi, s e m spåvolvurnar spå5u, en mig uggir pu hafir til p e s s helzt til illa teflt;
en po var sagt a5 petta skyldi ei vara hjå pinum niSjum, heldnr skyldi eg rot ver5a og faSir fjolda-margra konga.
Sé sannleiks von af peim, sem pegar synist af p essu , Macbeth, sem pær spåQu per, — hvi geta pær ei veri5 vefrétt min
og sagt m er allt eins sannar spår og h o n u m og veitt mer von? En, pey, ei meir’ um petta.
(LuSurpytur. Macbeth orSinn konungur, og fru Macbeth or5in drottning; Lenox, Kosse, låvarSar og fylgbarlift kemur.) Mach. Sjå hér hinn æøsta g e s t vorn.
Fru Macb. HefOi’ hann gleymzt, på hef'5i mikils m isst hin dyra veizla,
og or5i3 om yn d tom.
Macb. Ver hofum boø
i kveld, og osknm komu y5ar, herra.
Banq. Mer hæfir nu a5 hlyøa yøri tign, s e m hefur pegar bundi5 minar skyldur vi5 sig a5 fullu.
Macb. FerDist per i kvold?
Banq. Jå herra.
Macb. Ella hefåum ver nu girnzt a5 heyra y5ar rå3, — sem jafnan voru
o s s bæDi holl og drjug, — i dag å pingi;
a5 morgni på; en hva5 er leiQin l o n g ?
Banq. Hun tekur frå o s s timann fram til kvoldmåls;
og sé ei hestur minn pvi hraåfættari på ver5r nottin vist a5 låna mer eins e5a tveggja tima reginn-myrkur.
35
3*
Macbeth.
Mach. En kom til b o5s vors.
nq‘ Koma skal eg, herra.
Mach. Ver spyrjom a5 J>eir b!o5gn bræ3ur hafi å Englandi og Irlandi nå3 hæli,
° g gangist ei vi3 grimmu foøurmorøi, en fylli alla undarlegum lygum.
En meir um J>a5 å morgun; skal på og um rikismål pau rætt, er parfnast okkar.
Å hestsbak på og hittumst aptur heilir, er komi3 per i kvold. Fer Fleance e in n ig ?
Banq. Jå herra minn; vår hljotum nu a9 skunda.
Mach. Svo neytiS båSir fljotra og traustra fåka, og sti'gi5- peim å bak m e 5 beztu oskum. _
(Banquo fer.) Nu læt eg sérhvern sjålfan nota timanQ til klukkan sjo, a5 sinni vild, til p ess ])vi gla5værri a3 geta b o 5 s in s notid;
en sjålfir ætlum ver oss einum vera
til kvoldmålstimans. Gangi3 svo me3 Gu5i.
(Frii Macbeth, låvarbar og foruneyti fer.) (Vib pjon.)
Pey, heyråu ! bi3a hinir nu vors fundar?
P}on. t*eir bi'5a, jå, via borgarhli3ia, herra!
Macb. Svo kom me3 [)å. —
(pjomrinn fer).
A3 komast petta er ekkert, nei, komast petta tryggt! Eg hræ3ist Banquo
af djupri rot, pvi i hans konungs e3Ii • byr eitthvaa pa3, sem skytur skelk i bringu;
bann skortir ekki hugdirfa, hefur og auk p e s s a andans ofurhuga, vizku,
prioji påttur. Fyrsta atri5x. 37 svo hreyslin eigi rasar fyrir rå3 fram.
Hann einn er så eg ottast; gagnvart h on u m min giptu-fylgja gugnar likt og mælt er um Antoniuss fordum fyrir Sesars.
t æ r systur atyr ti’ hann, er yrtu pær
å mig, er fyrst pær kvoddu mig sem konung, og baud peim svara ser; og pvi nærst hylltu pær hann m e 3 spam, sem fodur fjolda konga;
en settu purra kronu mer å koli,
og stungu i h ond mer visnum veldissprota, sem otilborin hond po skildi hripsa,
en en ginn minna arfa. Sé pa5 svo, på h ef eg flekkad vegna barna B an q u o s minn betri mann og sakir peirra myrt hinn g oøa D u n can , fyllt mins fri5ar bikar m e 3 eiturs-bblvan a3eins peim i hag, og ofurselt minn odau51ega gimstein alls mannkyns 6vin, aøeins til ad geta
gjort pau a5 k én g u m , k o n g u m , born hans Banquos!
Nei, sæki5 mig å holmi, forlog, fyr,
og låtum par til skarar skriøa. — Hver par?
(pjénninn kemur me3 tvo morSingja.) Svo, bid vid dyrnar uns eg kalia aptur.
(pjonninn fer.) Vid åttum tal i gærdag, var ei svo?
1. mord. Ju, hæzti herra.
Mach. Vel og gott, eg vona pid hafid ord min hugleitt. Vitid nu
ad pad var hann, sem pjådi ykkur fordum med slikri åpjån, en sem mer var kennt um, er po var saklaus. Sidast er vid fundumst,
38 Macbetk.
eg syndi Jtetta; li'ka skiidist ykkur,
hve blekktir voru.5, bornir rådum, hverjir J>ar unnu a5, og hver Jiå hafåi til jpess, auk annars alls, s e m hvetja rnætti mann m e 5 hålfri sål og hålfrugladri greind ad segja: «J)ad var JBanquo».
1. mord. t'etta sogdud J)ér okkur gloggt.
Macb. Eg gjorSi {)a5 og bætti vi5 fieiru, s e m er fundarefnid nu.
Er nu slik Jpolinmædi i ykkar e51i a5 eirt j}i5 geti5 sliku? Hafid pi5 J)å bænrækni, a9 bi9ja Gu9 a9 annast
J)ann goda mann og ættfolk hans s e m ykkur a9 grafarbarmi b e y g 9 i ’ og ykkar ætt kom å ævaranda h usgan g?
1. mord. Nei, kongur minn, vi9 erum menn.
Macb. Ju, menn,
{ni taflan telur ykkur, svo s e m j?å er
m e n n telja fjårhund, dyrhund, dverghund, sporhund, og burhund, blodhund, vatnahund og varghund, og ra9a |peim i eina rakkatoflu.
t o gjorir listinn m u n å lotum hundum og liprum, g l o g g u m , var9- og veidirokkum, allt eptir jpvi, s e m hverjum hefur gefid hinn mikli edliskraptur, svo a9 einn er odruvisi en hinn, J)6tt bådir teljist å sama bladi. Svo er og um m e nn : Ef mannataflan telur ykkur nu
ei nedar ollum odrum, segid til, { m erindi skal ykkur lagt å bjarta,
sem glatar ykkar ovin, sé pa9 gjort, og tryggir ykkur mestu velvild mina,
pvi me5an hann er lifs, på hjari’ eg hrumur, en deyi’ hann, ver5 eg alheill.
1. mord. E g er maøur, s e m h eim sin s illsku a5kost hafa pjå5 svo, a5 ekki hot eg hir5i um hva5 eg gjori til m o 5 s vid hann.
2. mord. Og eg er annar, s e m er svo marglostinn og marinn illu heilli,
a5 feginn legg eg lif i hverja hættu, svo annaøhvort pvi létti e5a linni.
Macb, Var Banquo ekki beggja ykkar ovin?
1. mord. Ju beggja, herra!
Macb. Allt eins er hann
og pa5 svo heiptarlega, a5 hver ein svipstund af lifi hans mer boQar bråøan dau5a.
Og pott eg gæti hrundiS honum frå mer m e 5 beru valdi og vigi lyst å hond mer, på må pa5 eigi sokum sumra peirra,
s e m eru vinir okkar, min og hans;
og v in se m d peirra må eg ekki missa,
en ver9 a9 gråta fali hans, pott eg felli’ hann;
og pvi er pa9, eg leita ykkar lidstyrks, og dyl svo vigid augum alpyøunnar af y m su m gildum rokum.
1. mord. Tigni herra, vid skulum gjora skipan y5ra.
2. mord. t o a5
vid ættum lif — Macb.
pribji f>åttur. Fyrsta atri5i.
Nu skin ur ykkur skapid.
