• Ingen resultater fundet

Status på Verdens Vigtigste År

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Status på Verdens Vigtigste År"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 24, 2022

Status på Verdens Vigtigste År

Nørup, Nynne

Publication date:

2015

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Nørup, N. (2015, dec. 23). Status på Verdens Vigtigste År. https://arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/nynne- n%C3%B8rup/status-p%C3%A5-verdens-vigtigste-%C3%A5r

(2)

Onsdag, 23. december, 2015, 09:08:50

Status på Verdens Vigtigste År

I forhold til klimaet er det vigtige begivenheder, der har fundet sted i 2015. Men skal målene nås, så skal især lande som Danmark ændre retning.

Juletiden er over os, og det er tid at gøre status og tænke tilbage på året der gik, for før vi får set os om, er vi på vej ind i et nyt år. Med to vigtige FN- topmøder, vedtagelse af FN's nye verdensmål og klimatopmødet i Paris er 2015 udnævnt til Verdens Vigtigste År. Spørgsmålet er, om det så bliver det.

Målene kræver, at vi ændrer indstilling til, hvordan vi producerer og forbruger, så vi kan sikre de næste generationer.

FN's vedtagelse af de 17 nye verdensmål sætter ambitionerne højt. Inden 2030 skal fattigdom være udryddet, og øget global lighed samt en mere bæredygtig verden skal sikres. De 17 mål gælder ikke kun for

udviklingslandene, men alle lande.

Millioner af mennesker vil blive berørt, og alle må påtage sig et ansvar, hvis det skal lykkes. Målene kræver, at vi ændrer indstilling til, hvordan vi producerer og forbruger, så vi kan sikre de næste generationer.

DANMARK MÅ TAGE ANSVAR

Klimaaftalen i Paris kom på plads. Det lykkedes at få alle 195 lande til at skrive under på en aftale om at holde temperaturstigningen på maksimalt to grader inden år 2100, faktisk helst ikke over 1,5 grader. Allerede nu er 186 lande kommet med deres planer for deres klimaindsats, og i 2018 skal det endeligt vedtages, hvordan den fælles indsats skal sikres.

Alt i alt er det nogle flotte resultater fra de to FN-topmøder, og

umiddelbart kan man godt sige, at 2015 kan blive Verdens Vigtigste År.

Men skal vi sikre, at det rent faktisk også bliver det, er det vigtigt, hvordan handlingsplanerne for sikring af målene kommer til at se ud.

(3)

Herhjemme har de grønne tiltag været på retur. Danmark fik ligefrem en pris for at være klima-skurk ved topmødet i Paris. Skal 2015 for alvor blive det vigtigste år, kræver det at lande som Danmark tager ansvar og bliver foregangsland på området.

ØNSKER FOR 2016

Der er derfor stadig mange ønsker for det nye år. På listen med ting, vi ønsker skal forsætte, er blandt andet fokus på krav til

hjælpeorganisationernes klimaarbejde og et ønske om mere inddragelse af selv samme organisationer i forhold til klimaarbejdet.

En del af hjælpeorganisationerne arbejder med klimaet både i Danmark og i udlandet. De kraftige nedskæringer på ulandsbistanden har bevirket, at midlerne til de langvarige indsatser er nedprioriteret. Det rammer blandt andet arbejdet med klimaindsatsen hårdt, og risikoen for, at det vil betyde et voksende behov for katastrofehjælp, er stor.

Flere organisationer arbejder i dag med at håndtere vigtige ressourcer i forbindelse med tøj og tekstilindsamling. Selvom det er anerkendt, at der ligger en væsentlig klimabesparelse i at sikre, at denne håndtering sker mest miljørigtigt, er der i dag ingen krav til indsamling af tøj og tekstiler.

I år 2016 kunne man ønske sig, at der kommer krav om at sikre håndteringen af ressourcerne i tøj og tekstilaffaldet. På den måde vil

hjælpeorganisationerne ikke kun bidrage til at få en vigtig social indsats ud af tekstilerne, men også bidrage til at mindske Danmarks CO2 udslip.

Nørup, N., 2015. Er grønt forbrug muligt, Klimakommentar, Arbejderen, 03 November

https://arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/nynne-n%C3%B8rup/status-p%C3%A5-verdens-vigtigste-

%C3%A5r

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ebbe Rafn blev valgt ind i afdelingens bestyrelse i 1976, og i april 1977 foreslog formanden Erik Jensen, at man skulle lave et medlemsblad 2 gange om året. Senere på året blev

Derfor bliver det helt afgørende, hvordan det nye fl ertal former sig e ft er valget, da den interne sammensætning af Europa- Parlamentet bestemmer, hvilken EU

Vi tilflyttere fra 1960'erne og 1970'erne ville også, som citatet ovenfor hævder, være blevet integreret i den christianshavnske mentalitet, selvom vi aldrig var

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

2 Kortlægning af telemedicinske leverandører og produkter Danmark som telemedicinsk foregangsland.. 1

 Der er sammenfald mellem hvilke sundhedsfaglige oplysninger, sygehuse og kommuner vurderer, som de vigtigste at udveksle på akut området og ambulant området.  Top 5 findes

Og endelig, for det tredje, så handler verdensmålene ikke om, at hver enkelt land skal i mål hver for sig – det gør de også, men grundtænkningen er, at lande- ne også skal

I stedet for at konkludere at lektiecaféen har favnet nogle unge bedre end andre, hvis de unge udtaler sig forskelligt derom, må man huske, at forklaringen