30 år på Christianshavn
Af Jane Lytthans
»Hullet i himlenerlige overChristianshavn«, hævdedeen lokalbeboer for nylig overfor mig, »prøv selv at se op overVorFrelsers kirketårn, kan du
ikke se, at Frelseren står deroppe på kuglen, og holder hullet til himlen
åbent?Ja,Christianshavn erikke såtosset etstedatvære.«
130 år harjeg boet påøen,Christianshavn, imellem KøbenhavnogAmager.
Jeg har levet mit liv som mor, som arbejdende og som aktiv i det chri¬
stianshavnske liv. Og jeg erblevet uddannet folklorist, mensjeg har boet
her. Disseelementer, min folkloristiskenysgerrighedogmit lange,brogede ophold i bydelen, bragte mig for nogle år siden påsporetafenforandrings¬
proces i mit omgivende samfund. Jeg påbegyndte en undersøgelse for at finde udaf, hvad detvarforenforandring,somjeg kunnese, oghvorfor den
varkommet. Detvar envanskelig undersøgelse, fordi jeg havde boet her så længe, atjeg selvvar endel af det liv,somjeg skulle kigge på. Til gengæld
havdejeg dermed også de gode kontakter, somkunne hjælpe mig med at
sættetingene på plads.
Den forandring, somjeg oplevede omkring mig, så jeg i den måde vi
beboerepå Christianshavn mødtes på, den måde vivar sammenpå, og den
måde vi snakkede sammen på. Dervar sketenændring i, hvem jeg mødte hvor, ogi de forskellige måder jeg talte med forskellige mennesker på. Det
blev efterhånden tydeligt for mig, at vi beboere på Christianshavn havde grupperetosi den periode, somjeg havde boet her. Jegfandt frem til 3 sto¬
re grupper, sompå forskellige tidspunkter har markeret sig i det christians¬
havnske liv, men som man stadig kan finde fungerende side om side i by¬
delen.
Hvem er så de 3 grupper? En kort definition kan opdele dem i et tids¬
perspektiv, hvor den første gruppe er de beboere, som i generationer har
boet på Christianshavn, den anden gruppe er de beboere, som flyttede til
Christianshavni 1960'erne ogførste halvdel af1970'erne,ogendeligerden
tredie gruppe de beboere, som erflyttet til Christianshavn efter denne peri¬
ode. Deternødvendigtat sættede forskellige grupperind ientidsperiode,
fordi Christianshavn og det christianshavnske liv opleves forskelligt, af¬
hængigt af hvilkenperiode de erflyttet til bydelen.
109
De
vigtige årtier
Den første gruppe christianshavnere har været repræsenteret som befolk¬
ningsgruppe på Christianshavn siden bydelens fødsel. Den har været den
største gruppe, oghar derfor bredt kunnet udvikle fælles leveformer igen¬
nemtiderne. Der harværetmegetnybyggeri, derharværet store nedrivnin¬
ger af gamle huse til fordel fornye boligidéer, men den christianshavnske
levevis fortsatte. I 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne var de fleste
christianshavnske huse så nedslidteogmisligholdte,atden daværende chri¬
stianshavnskebeboergruppe langsomt måtte begyndeatflytte frabydelen.
Det gavplads tilen ungtilflyttergruppe, somhavde brugfor billige boli¬
ger, men som varligeglade med de faciliteter, somlejlighederne i regelen
ikke havde. De flesteboliger havde koldt vand ienkøkkenhaneoglokum i gården,mensådan levede alle de andre i de andre huseogså, så detgavsam¬
menholdpå fælles betingelser. Somvisenere skal se, lærte dennetilflytter¬
gruppemegetafog omde oprindelige beboere i denne periode.
Fra midten af 1970'erne er der sket store forbedringer på den gamle boligmasse. Meni forbindelse med denne renoveringer ca. 2/3 af den chri¬
stianshavnskebefolkning blevet udsaneret, oftest til Amager eller til Køben¬
havnsnordvestkvarterer. Saneringen skaffede bydelenet pæntansigt udad¬
til,menden skaffedeogså, oftest af økonomiske årsager, de fleste af de ud¬
sanerede væk fra Christianshavn. Denne voldsomme restaurering af hus
efterhus ogkarré efter karré fiknærmestkarakter afen byfornyelse, men
man kan sige, at der også er sket en befolkningsfornyelse, og dermed en
livsomlægning, igennem de sidste 2 årtier. Det skete da en forholdsvis homogen befolkningsgruppe blev udskiftet med en uhomogen tilflytter-
gruppe,uden baggrund foratkende levereglerne i det nyeområde.
Tiden, bydelens tilstand ogbeboernes muligheder for at mødes har så¬
ledesværet afafgørende betydning for det christianshavnske liv.
Gruppernes Christianshavn
Mendeforskelligegrupperfortjener ogsåen mereuddybende præsentation,
sombeskrivernogle af de karakteristiske træk ved den enkelte gruppe.
Denførste gruppehar i generationeropdragethinanden til atleveogfun¬
gere på Christianshavn. De har været beskæftigede på de store christians¬
havnerarbejdspladser, B&W, Sukkerhusfabrikken(nu Danisco), i småindu¬
strieno.s.v. Deboede i deefterhåndengamleognedslidte christianshavner¬
huse i små lejligheder, ofte med mange børn og få faciliteter. Derfor blev gade- ogværtshuslivet endel af hverdagen, enudvidelse af opholdsmulig- hederne,menogså af samværsmulighederne.
110
BOLVÆRKSSANGEN Herkangodtværedødsygt ind imellem,
Herersommetidermeredruk endskæg,
Detkangodt tynde ud blandtglade sjæle,
tilman erhelt alene meden kalket væg.
Men nårjegså har siddet lidtogmulet,
så védjeggodt, hvordan minsjælfårro, sågårjegbare langsomt ned til havnen,
ogstandseroplige her ved Knippeisbro,
der skimtesidetfjerne,
et stortmærkværdigt land,
så takkerjeg min stjerne,
oggamle Christian, foratjegerherovre,
blandtengel, troldogfaun,
ogsvindlereogsjovereogspillernatteravn,
herpå gamle Christianshavn, pågamle Christianshavn,
herpå gamle Christianshavn, på gamle Christianshavn.
Sådan lyder et afversenefra Christianshavnerrevuen i 1987. Sangen er skrevet af lærer og musiker Sten Haxø. Han er tilflytter fra »den rigtige periode«, såhan véd hvad han talerom.
Værtshuslivet kom også til at danne ramme for aktiviteter, hvor man i fælleskabkunne hjælpe de, somhavde problemer. F.ex. vardet på værtshu¬
sene mandannede den gamlechristianshavnske propforening »Bien«. Den
blev skabt i 1920 i Café »Anden Kreds« af bl.a. tjener Wilhelm Schlott-
mann, som sammen meden gruppegæsterhavde diskuteret fattigdommen på Christianshavn. De besluttede derforatoprette en forening, somskulle
indsamle pengetil beklædning af fattige konfirmander, så de ikke afstak fra
de andre konfirmander.
Historierne fortæller, atstifterne, for at skaffe penge til at starte denne forening, gik ind iettilstødende lokale, slukkede lyset,oggik rundtombor¬
det, mens detømte deres lommer. Dalyset blev tændt,var derenstor sum pengemidt på bordet. Engod startkapital.
Til denviderepengeindsamling forsynede manalle medlemmer med en prop, som de altid skulle bære på sig. Når de så mødtes, kunne deproppe
hinanden, d.v.s. bede den anden vise sin prop, oghvis den anden så ikke
111
BIENS
torvefest
samleraltid mange mennesker, ogsnakken,
samværeti
fleregene¬
rationer og
legenefår
timerne til
atflyve afsted.
havde sin prophos sig, måtte denne af med enbøde, somgik tilBiens ind¬
samlingsbøsser.
Indsamlingsbøsserne findes stadigpå alle værtshuse,propperneerblevet
tilnøgleringe, menharsamme funktionsom tidligere. Foreningen harskif¬
tetnavn til »Den Filantropiske Forening Bien«, men den eksisterer stadig.
Den beklæder stadig konfirmander, men nu giver den også julehjælp til
christianshavnskepensionister. Også har denetvigtigtsocialt elementind¬
lagt, idet der delser en konkurrence imellemværtshusene, omat have ind¬
samlet flest penge i indsamlingsbøssen i løbet af året, og nårvinderen bli¬
verfundet, så holder dette værtshus fest, dels vedat festligholde årstiderne på forskellig måde, sommerskovtur, høstfesto.s.v.
Den første gruppe er således mennesker, som er velintegrerede i deres bydel, og somhar skabtnormer ogtraditionerforsamværet med hinanden.
Denanden gruppe er entilflyttergruppe, somflyttede til Christianshavn
i enperiode, hvor store dele af bydelen varså nedslidt, atmange huse var
kondemnerede. Nogle flyttede til bydelen ved en tilfældighed, nogle fordi
de besatte et gammelt hus, nogle fordi de syntes her var billigt og smukt,
o.s.v.Detblevden gruppe, somlærte de christianshavnskenormer ogtradi¬
tioner af den første gruppe, som lærteat opføre sigsomchristianshavnere,
men somogsåomsatte dennelærdom tiletandetsamværsmønster. Detblev
denne gruppe, somoprettede beboerhus, lokalradioog -avis, lokale bruger¬
foreninger og lokalråd. Gruppen skabte Gasolin, christianshavnerrevuer,
demonstrationer for bedre trafikløsninger og antiracistiske fakkeltog. De fester, somde afholdt, havde, udover det sociale aspekt, altid et tema eller
etformål.
Vi vil senere få at se, atdisse 2 grupperhar megettilfælles, menat de ogsåermegetforskellige.
Densidste gruppe,tilflytterne fra perioden sidst i 1970'ernefrem til idag,
ervanskeligeatkarakterisere, fordeindførtedetprivate til Christianshavn.
De indførte gardiner og persiener for vinduerne, låste opgangsdøre med
dørbrummere og privatlivets fred for lukkede hoveddøre. Denne gruppe
flyttede til det nypudsede Christianshavn,og de opfattes som, megetgene¬
reltsagt, mest interesserede i atbydelen forbliver nypudset.
Deflyttede tiletkvarter medpænenyrenoverede huse, storesammenlag¬
telejlighederognyanlagte gårdanlæg. Huslejenvarhøj, boligstandardenvar
høj, og faciliteterne var mangfoldige. De fandt husene smukke, gamle og
historiske,atdervarmiljøogatmosfære i gaderneoglangskanalerne,ogat detvar enattraktiv adresse tæt på city.
Menligeså dejligt detvarmedethyggeligtoginteressantnærmiljø, lige¬
såubehageligtvardet hvis det støjede, larmede eller opførte sig ubehage¬
ligt, så blev politiet øjeblikkeligt alarmeret. Eteksempel på dette servi hver
114
nytårsaften, hvor christianshavnerne fra gammel tid havde skabt en fælles
festtradition igaderne. Man mødtes ogbrændte juletræer og gamle møbler af, dels foratholdevarmen,dels fordi detvarfestligt,ogfordimanofte ikke
havde råd tilfyrværkeri. Afbrændingen foregik under kontrollerede former,
da alle kendte brandfaren.
Denne tradition lever fortsat, men nu er det sjældent et hyggeligt, var¬
mende bål, som man mødes ved, men et konfrontationssted, hvor nogle afprøver, hvorlangt de kan gå, før derbliver ringet til politiet. Efter nytår
bliver der skrevetendel i den lokale presse, omdet forkastelige iatlave bål
igaderne, nårmanbor ienantikbydel.
Sådan blev denne sidstetilflyttergruppe opfattetsommodsætninger, især
til ogaf christianshavnergruppen, og deterinteressantatse, hvorfor denne
konflikt blev sådan.
Christianshavnereller
ej
»Du er ikke christianshavner, og du bliver det heller aldrig,for du er
hverkenfødt eller opvokset på Christianshavn!«
Så enkelt ogutvetydigtblev vi tilflyttere mødt af christianshavnerne, da vi
i 1960'erne flyttede til Christianshavn.
Menligeså enkelt ogtydeligt, det blev sagt, ligeså kompliceret og ufor¬
ståeligtvardet foros, somskulle modtage denne besked. De fleste afos var unge, som ved et tilfælde fandt bomuligheder på Christianshavn. Som
føromtaltvarboligerne i de gamle for- ogbaghuse i enelendig stand,men det var lidt romantisk, og samtidig »osede« Christianshavn af historie og
familiesammenhold. Dettepåvirkede de unge tilflyttere fra de ofte næsten historieløseforstæder, hvortiltilflyttere fra hele landetvar flyttet,menend¬
nuikke havde skabt rammernefor fælles samværsnormer.
Det havde christianshavnerne, og de vidste det. Vi, somflyttede til by¬
delen i 1960'erne, blev modtaget med skepsis, og formange mandlige til¬
flyttere også medentrussel om »enrøvfuld«, hvis de ikke straks forlod de værtshuse, de frekventerede. Sågalt gik det vistsjældent, dels fordi tilflyt¬
ternevar merenysgerrige end bange, ogfordi truslerneikkevarså alvorligt
ment.
I løbet afmin undersøgelse lavede jeg etinterview med en tilflytter fra 1960'erne, og spurgte ham først om hans reaktion på christianshavnernes kategoriske afvisning af hans kommende christianshavneridentitet. Han
svarede:
»Jegtror, atjegopfattede, atde sagde, »deter os, derbor her, ogvivéd,
hvordanmanskalopføresig«, og»vierchristianshavnere,vikender hin-
115
anden, ogviholdersammen«, og»Ikommer udefra, det skal Iværeklar
over, deter iorden, atIkommer, I skal værevelkomne, menIskalvære klarover, atIkommer udefra«, »deter osderbor her, ogIergæsterne!«
Deterdet de harsagt.«
Spørger jeg ham så,omhan har følt sigsomgæstpå Christianshavn,ogder¬
for»tillempet sig«ved atblivemere christianshavnsk, svarerhan:
»Altså, nårman kommer tilatbo ietmiljø, ligegyldigt hvadfanden det
erforet,såreagerer manjopå det, ikke? Og spiller med, ogfårsineerfa¬
ringeromkring detder, oglærer noglenyetingatkende, hvorman synes, atnogle ting ergode, og nogletingerskidte. Såjeg tror, atjeghar til¬
lempet mig til det i den forstand, at det er det, der hargivet mig min opdragelse efter skolen. Men jegharikkenogenfornemmelse afathave forstiltmigforatblive akcepteret.Men jegblevopdraget afdeomgivel¬
serogde folkogden virkelighed,jegboedei.«
Og hvaderdet så vi tilflyttere fra 1960'erne blev opdraget til, foratkunne begåosblandt christianshavnerne?:
»Jeg kan ikke vurdere kvaliteten af det, menfeks. sådan nogetmed, at
manholder lidtsammen,ogatmanhjælper hinanden, oghvis dererbal¬
lade, så ordner man det selv, man ringer ikke efter politiet, og sådan
noget. Derergodtnokogså en masseromantikogsludderidet,jegkan
ikkeforklare det.
Detjegmener er, atman kan ikkesige, atman har tilpassetsigomgi¬
velserne, deter etmærkeligt spørgsmål, for hvordan fanden skulleman
kunne andet?
Ikkesomforstillelse, men selvfølgelig, mangårogfinder ud af, hvor¬
danfolk opfører sig, oghvad der bliver opfattetsom godt, og hvad der
bliveropfattetsomskidt, hvad der bliver opfattetsomhæderligt, oghvad
der bliver opfattetsomfejt, ogsådan noget.
Og hvismansåsynes, atden moraldenerforkert, så kanmansige nej,
men hvisman idetstorehele synes, atdeterrigtigt, så vil det baresige,
atman let kommer tilattænkepå den måde. Men jegsynes ikke, atman kan sige, at deter kvarteret, der får en tilat opføre sigpå en bestemt
måde. Man kan snarere sige, atman altså bor igodt kvarter, som man synes medsinefejl, ogalt muligt andet, erskidegodt, ikke? ogsåpasser detjosom håndihandske.«
Min interviewperson var såledesen afde tilflyttere fra 1960'erne, som er blevetboendepå Christianshavn, og somderfor, ligesom jeg, har opleveten
forandring i den christianshavnske leve- og samværsform igennem disse
116
HanneogKnud udveksler erfaringerfra sømands- oglandkrabbeliv.
mange år. Sammen genkaldte vi os mennesker og begivenheder fra vores tidlige boperiodeibydelen.Huseneomkringblev befolkede, der kom butik¬
ker ind i sidegaderne, børnene strømmede ind og ud af gårdene, konerne hang ud af vinduerne ogholdt øje med gadens liv . Menhvornåræn¬
drede alt dettesig? Mininterviewperson har denne udlægning:
»Fra mitsynspunkt, altså, detsomjegkender til, så trorjeg, atdestore
ændringer af kvarteret, de sker i detøjeblik, atde gamle beboere flytter væk, ogder kommer nogle heltnye til.
Hvorjegforestillermig,atdet der med, atvikom udefra, det ændrede
ikke såmeget, vel? Dethar det nokgjort, det kanjegbare ikke se,fordi jegkun kanse, hvad derersketfremad,jegkan ikkese, hvordande, der
boedeherfør, har opfattet det.
Menjeghar opfattet detsom, atde harsyntes, atdetvarnoglemær¬
keligenogen, der kom her, men de fleste af dem varjo megetskægge og
flinke folk. Dervarikkedestoreproblemer.
Mankanpå den anden sidesige, atdet selvfølgelig kunvarstartenpå
denudvikling, som hargjort, atkvartereterblevet mondænt. Ogstarten
på den udvikling, der hartrampetdem væk, somhar boet heriforvejen.
Menaltså,jegsynes, atdetserud, som omdetstoreskift, det skerpå det tidspunkt, hvor de gamle beboere heltfysiskflytter væk herfra, men atde
ellers harindkorporeretos ungetosser.«
117
Jegdeler helt hansopfattelse,oghar ligeledes fundetetvisthistorisk belæg på dette. I 1890'erne blev Christianshavn voldsomt udbygget med et stort kvarter, Alladinkvarteret, med lange etagehuskarréer, som vi kender fra udbygningenaf NørrebroogVesterbro. Dermed blev den christianshavnske befolkning forøget megetbetragteligt, menda disse nyeboligervarbereg¬
nettilarbejdere på de storeogmindre christianshavnske arbejdspladser, så indgik denne nyebefolkningsgruppe forholdsvist nemt i den eksisterende beboergruppes levevis,som derfor fortsatte nogenlunde somfør.
Vi tilflyttere fra 1960'erneog 1970'erne ville også, som citatet ovenfor hævder,væreblevetintegreret i den christianshavnskementalitet, selvom vi aldrig var blevet christianshavnere, fordi vi ikke er født og opvokset på
Christianshavn. Menensjov kættersk tanke kunnegøre ostil christianshav¬
nernes »børn«, næste generation, nu da christianshavnerbørnene ikke har
råd til at blive boende på det stadig dyrere Christianshavn, vi har jo faet nogetaf densamme opdragelse.
Menhvordanblev denneopdragelse formidlet?
Christianshavnsk
fortælleform
Somjeg tidligere har beskrevet, blev der levet et meget udadvendt liv på Christianshavn, dajeg og mange andre flyttede til bydelen. Vi mødte et kvarter, hvorprivatheden ikke eksisterede,manboede såtæt, atalle kunne
hørealt, hvad der blevsagti de andre lejligheder. Et skænderivarnået kvar¬
teret rundtfør detvar afsluttet, mankunne igennem genboens vinduer føl¬
ge med i deres liv, og alle hang ud af vinduerne foratkommunikere med hinanden, eller forat følge med i hvem der kom eller gik.Manvidste, hvor
hinandenvar, mankendte hinandens liv, ogpassede på hinanden. Detvari
Mosters mejeri, vi fik på klods sidst på måneden, låntepengetil lysregnin¬
gen,eller fikopskriften på æbleskiver.Detvarovenboen,enhærdebred hav¬
nearbejder, somlærte migat stegejuleflæskestegen med sprødsvær .
Nostalgi, ja, men samtidigt med, at dette kun erden ene side af et ellers
hårdt og slidsomt liv i de små dårlige lejligheder, sågavdisse positive ele¬
menterafsamværogforholden sig til hinandenenstortryghed for alle, ikke
mindst for børnene.
Dervarselvfølgelig ogsånogle regler fordettesamvær, f.eks. måtteman
gerne være anderledes, men man måtte ikke føle sig bedre end andre. Det
varheller ikke godtone atisolere sig fra det lille samfund, såvar man sær ogunderlig. Vedattrække sig ud afsamværetmistedeman da også mulig¬
heden forat medvirke til at styre snakken, som åbent foregik overalt såvel
omenselvsomomalle andre. Denne snakvarbetydningsfuld, da densam-
118
Værtshusmusik, ballondans ogsnakover en koldpilsner hører med til de gladechristianshavnerfester.
119
tidigsikrede, atnogenundrede sig, når folk ikke fulgte deres kendtevaner, hvorefter det blevundersøgt, om dervar nogetgalt.
Etaf desteder, hvor disseoplysninger oftest blev spredt,varpå værtshu¬
sene. Det var almindeligt at forlænge sin dagligstue med det nærmeste værtshus,oftest for mændene,menisær i weekenderne,også for kvinderne.
Tilflytterne havde ikke let ved atblive accepteretpå værtshusene, de blev
kaldtlanghåredeaber,uansethårlængden, ogandre flatterendenavne, også
blev de »lovetrøvfuld«, hvis de ikke forsvandt.Nogle stedertogdet flere år
atblive akcepteret, mensandre steder, sompå det landskendte »Fingerbøl¬
let«, skulle der blot ensmart ekstrabladsjournalist til atændre brugergrup¬
pen fra hovedsaglig søfolk, fiskere og arbejdere til storkøbenhavnere, som havde læst,atdér fandt de rockgruppen Gasolin og etrigholdigt hashmar¬
ked. Men såvardet heller ikke christianshavnerværtshusmere.
Vi tilflyttere fandt en vigtig del af den gamle christianshavneridentitet på
disse værtshuse. Her blev vitestet forvoresforståelse afchristianshavnske adfærdsformer. Når snakkengik, varden fyldt med anekdoterogfortællin¬
ger om nulevende og afdøde christianshavnere. Anekdoterne fortalte om
måder, manhavdenarret hinanden, omfolk der ien ordentlig brandertvar faldetikanalen, eller omnogle, somhavde dummet sig grinagtigt. Fortæl¬
lingerne kunne fortælleom,hvem dervarflyttetsammen med hvem, hvem
der havde faet børnmedhvem, oghvem der havdefået hvilket arbejde.
Kortsagthelt almindelige dagligdagsemner, somkunne diskuteresover¬
alt, så detvarikkepåemnerne, vi skulletestes,menpå indholdet.Manfor¬
talte i anekdoterneomnavngivnepersoner, somalle kendte. Fortællingerne
handledeogsåommennesker,somlevede i dennærmesteomkreds,og som derforvarvedkommende og bekendte både for fortælleren og for tilhører¬
ne. Demennesker,somfortalte anekdoterneogfortællingerne,var sammen med tilhørerne indforståede i detsammeunivers meden fælles forståelses¬
ramme for indholdet af det fortalte.
Vitilflyttere havde ikkeenchance foratdeltage i denne snak. Og vi skul¬
le heller ikke forsøge. Forvi kendte kun meget fa af depersoner, som der
blev fortaltom,ogvi kendte slet ikke deres forældre, bedsteforældre, even- tulle børn og børnebørn, som alle de andre gjorde. Vi vidste heller ikke,
hvem de havde væretkærester med for flere årsiden, hvem de boede sam¬
menmedligenu, eller hvorfor de jævnligtvarpå vandvognen.
Ogmåske eralle disse oplysninger også fuldsstændigt ligegyldige foren
tilhører,somalligevel ikke kender de omtalte mennesker?Menseti mit til¬
flytterbakspejl, har alle disse fortællinger, anekdoter oghistorier ombebo¬
erne omkring mig, lært mig at forstå det christianshavnske samfund med
dets mennesker og dets adfærds- og samværformer. Det var gennem dem,
120
jegblev opdraget til de christianshavnske leveregler. Detvarpå denmåde, jeg lærte minenaboer,genboereogallede andreatkende,ogdetvarpå den mådejeg lærte at respektere sammenholdet og familiehistorierne. Det var også fordi jeg hørte efter, og fik fat på mange afnavnene og de historier,
som knyttede sig til dem, atjeg efterhånden blev accepteret blandt chri¬
stianshavnerne, de rigtige, selvom jeg hverken opfylder fødestedskriteriet
ellereropvokset ibydelen.
Hvad skete dermed christianshavnerlivet?
Trods den store saneringsbølge i 1970'erne blev derheldigvis en del chri¬
stianshavnere tilbage, og nogle af de udsanerede vendte også tilbage, om ikke til derestidligere lejlighed, så dog til Christianshavn. Derfor forsvandt
den christianshavnske samværsform ikke helt frabydelen.Yderligerevarvi tilflyttere fra 1960'ernejo blevet grundigt opdraget i adfærdsformerne for bydelens beboere, så vi understøttede på vores måde den fortsatte chri¬
stianshavnskelevevis.
De oprindelige christianshavnere mødes fortsat på værtshusene, hvor snakkerne, anekdoterne ogfortællingerne også fortsat bliver fortalt, men i
en mere lukket kreds. Måske kom der for mange nye til, så det blev for uoverkommeligt ogsåatopdrage dem.Mensamtidigerdetnublevet endnu vigtigere for christianshavnerneatholdesammen, nu da deerblevet i min¬
dretal i bydelen, og nye normer erved at tage over. Christianshavnerne lø¬
serdogikke blot dennenye situation vedat sætte sigi deresegencirkel, de forsøger også på forskellig visatgøreopmærksom på deres mådeatleve på.
Et eksempel på dette kan vi finde ien af propforeningen Biens fester.
Defleste udfoldelser i denneforeningerfor medlemmerne,menéngang
om året viser christianshavnerne, hvad de kan. Den første lørdag i juni
måned erdet Biens dag. Da bliver Christianshavnstorvbesat af boder, øl-
ogmadteltog en scene.Ved boderne kanmanslåsømi, vindevinogbam¬
ser, rafle, fiske i fiskedammeno.s.v. På scenenkonkurreres om, hvem der hurtigst kan hente et stortglas fadøl nede i ølteltet, ogderefter hurtigst kan
serveredet foren, som så skal væreden hurtigste til atdrikke det. Ikana¬
len ved siden af konkurrerer værtshuseneom,hvem der i smårobåde kanro enstrækning hurtigst, hvorefter det gælderomatskubbe flest fra denanden
båd i vandet. Senerespiller forskellige lokale bands frascenen.
I madteltet kanman købe frikadellerogkartoffelsalat og diverse kager.
Altarbejdeogunderholdningerfrivilligt, ogalindtjening på denne dag går
tilBien,ligesom alt det,somi årets løb iøvrigt måtteværeafarbejdeogind¬
tjening. Yderligere lader man ved enhver lejlighed en stor kobberkande,
»Laden«,gå rundt, ogalle lægger i den efterevne.
121
Denne torvedag er ikke en gammel skik, den opstod i 1980'erne, tyde¬
ligvis for at samle christianshavnerne, de rigtige, og for atvise os øvrige
beboerepå Christianshavn,at de stadig kanogvil.
De nyetilflyttere synesat gå deresegne veje, ogdeltager ikkemeget i by¬
delens liv. Måske erdet fordi de ikke kendte dette liv, dengang da dervar
børn, der legede i gaderne, da detvaralmindeligt, atder blevkommunike¬
ret igennem vinduerne, og da alle kældre var fyldt af små butikker med
alverdens indhold. Antalletafværtshuse blev også decimeret betragteligt i perioden efter de flyttede til Christianshavn, hvorved de mødesteder, som
både butikkerne og værtshusene havde udgjort, blev meget færre og van¬
skeligere for udefrakommende atfinde.
Og midt imellem disse 2 grupper ermin tilflyttergruppe, som varblevet oplærtmed christianshavnernormerne, men som delsvar vokset op et helt
andetsted, ogsomefterhånden ofte også fikethelt andetliv, end det, som christianshavnerne havde haft.
Vi opretholdt dog idéerne og lysten til sammenhold og samvær, men
vores samlingssteder og måder blev nogle andre. Vi komtil at kæmpe de lokalpolitiske kampe foratbevareetmenneskeligt Christianshavn. Viover¬
tog den århundredgamle christianshavnske kamp mod det københavnske magistratsstyre. Vi gjorde det på vores måde, men med samme udgangs¬
punkt, »vi bor på Christianshavn, det er ikke København, og vi vil selv
bestemme over voresbydel«,ellerhvordandetnuhar lydt igennem tiderne.
Det er vorestilflyttergruppe, somhar tagetinitiativer i forhold til lokal Agenda 21 og bæredygtige bydelstanker. Men vi har også sørget for at videreføre det billede af den rebelske, uberegnelige og uregerlige chri¬
stianshavner, somvi lærte, atman skullevære, nårman borpå Christians¬
havn. Vi finder os ikke i noget. Som små terrierhunde bider vi os fast i
hasernepå politikerneogkapitalen, når de begår overgrebpå bydelen, eller
undlader at foretage sig, hvad de har lovet. Menvi har nok næsten ligeså
svært ved atblive hørt og få indflydelse på bydelens udseende, somchri¬
stianshavnerne altid har haft.
Vitregrupperhar, på enmåde, efterhånden lært at udfoldevores fortsatte
christianshavneridentitet på hver vores måde, indimellem sammen, men oftest hver forsig. Alletre grupperlever side om side i denne kalejdosko¬
piske bydel, men skodderne mellem os er heldigvis ikke vandtætte. For nylig kom jeg i snak medennytilflytter, han havde kun boet her i 7 år. Han
mente, atdetvarmeget svært atblive accepteretpå Christianshavn,både på
værtshusene ogtil de forskellige arrangementer, som han havde forsøgt at deltage i. Derformentehan,atdennyetilflyttergruppe bådevarforgenerte
122
LoneogSten mødes,
somfolkgørflest, på Christianshavns
torv.
til ogfølte det for besværligtatprøveatindgå i det christianshavnske liv. Så
var det meget lettere at forholde sig til de smukke huse, det interessante kanalmiljø ogden glorværdige historie.
Summary
30 years at
Christianshavn
Ihave lived inChristianshavn,on anisland between Copenhagen and the island of Amager, for thirtyyears.During this period I have observedachange in theappearanceof the neighbourhood and thecomposition of the population. Asafolklorist, resident and active participant in thispart of thecity I have conductedastudytodescribe thegreatprocessof change in theneighbourhood
overthese lastthirtyyears.
123
In thealmost 380yearsit has existed, the island has beenhometoseveral populationgroups, but thelargestgrouphas always been the workersatthe big factories, insmaller industries and in
the service trades.
In the 1960s thehouses of the neighbourhoodwereworn-down and decayed, and the Chri¬
stianshavn residentsbegantomove away.Atthesametimealargegroupofyoungpeople began
to moveinto the oldhouses,partly because the flåtswerecheap,partly because theywereina picturesque neighbourhood with lots of history, beautiful canals andabusystreetlife. In the 1970s largepartsof the neighbourhoodwerecleared. Both because theflåtswerecombined and because
the restoration workwasveryexpensive,manyof theoriginal residents hadtomove away.Instead
many newresidents movedtoChristianshavn.
Overgenerations, the firstgroup,the Christianshavners, had created social relationsrooted in
the living conditions they shared in precisely thispartoftown. When thenew groupofyoung people moved in in the 1960s, the Christianshavners said: "You aren'tChristianshavners, andyou
neverwillbe, becauseyou wereneither bornnor grew upinChristianshavn."Butgradually they
reachedanunderstanding, and thetwogroupsof residents in Christianshavn learnedtolivewith
each other. Thenewly-arrivedgrouplearned from the Christianshavners'senseofcommunity,and they created residents' meeting houses, local media and house-sharing units.
Thenewgroupofresidents who movedtoChristianshavn after the clearancesdidnothave the
sameopportunitytofamiliarizethemselves with the Christianshavnwayof life, since abouttwo thirds of theoriginal Christianshavners hadnowbeenrelocated. So thenewresidents hadto create theirownwayof life in the neighbourhood, and itisverydifferent from that of the Christians¬
havners.
Alarge groupof the remaining Christianshavners, however,continue withsomeof theirtra- ditional social relations in thepubs. Thatis where theymetoneanother for generations andex- changednews,storiesand anecdotes. And that is wherethey keptan eye on oneanother's lives and helpedoneanother either inacutecrisis situationsorby starting associationswhich could takeup major collections and help the socially disadvantaged. And that is thewayitstill is.Butonce a yeartheChristianshavners-the realones-show that theycan still stick together. They holda huge market square party with music, stalls and allsortsofgames.All the residents of Chri¬
stianshavnareinvitedtotakepartin the festivities, but theeventitself belongstotheChristians¬
havners.
Thegreatchange thuscamewiththe clearance of the large Christianshavnergroup.Butall three of the groupsmentioned still live side by side in Christianshavn, and sometimes thespaceand the occasioncanbe created for themto meet-forexampleatthe marketsquarefestival.
