Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Jørgensen, Ellen.; af Ellen Jørgensen ; avec un résumé en français.

Titel | Title: Helgendyrkelse i Danmark : Studier over

Kirkekultur og kirkeligt Liv fra det 11.

Aarhundredes Midte til Reformationen Udgivet år og sted | Publication time and place: København : Hagerup, 1909

Fysiske størrelse | Physical extent: [4], 175 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

b k 5

\ DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DA 1.-2.S 34 II 8°

1 1 34 2 8 02033 9

ft:-' W/'

; ■■

pr*

r

!

i

*•'L

i

*

•! 1

l*

*.1

*

..«/Y

' *

; s,

•t'; ; 'r r f ’

!■

k

- r*r '

J ■{'ti

i i r ; •

, ^{' V. ■} - •'., ■

• xOxxvX: ■ yxxf xXvy.x

:■ ■ -XV^' xxXX VY, XXX YXYYYyØVø YY-

■ .v;X ' p a V i ^%?'&ø

:■" \ . ' :•!■• ,-,,r*-„f.>/r'. .. ‘m. ; . ; - • 7.- .; 7.. \ v ;»W V X '• • ø •'>; ^/■•.,:. i ■-/.. ,--.v ■,,'--- ; X: / . - V '-■■. <V;:S'. ■ V ;> :X .> .

- ■ ■ *: . .

V • : V i . ' - * ' •• ,

-py » » r S *

- V X X

É p Æ f s

- . / : r - : . • • • v •'•<.•.'•„.'«;•••■ • : ø ø r - 0 0 ^ 0 ^ , ' . i * n ‘- :- - - y ri ' * • 1 Y v - ^ y ' x v • v ^ o ^ . 1. •’" . '.. ' ^ ^

afe

‘4

Y .: '/ ■. '-^;-v

. . ., v- - ,■ x ■■■ •:■■'•:.

, / ■ . .. \ < y : - j _ _ ^ . ' . • v .. • .'

i ■:•*'• - f å k = , ’å « ! r “ \ >

:\ . :■.:érijid \*| ^

' i v - ^ '-»

A w ; :• v '

' «‘v > » ? • - • . - . ' -...■i

■ • ■ *

v * -.-iV-, .

1 ^ •

^. f t ... <t

: .; . ^ '

.1. . .,*.-• •-• —

1 ■ .■ ■ T*

I

i ' l ø ^ i j . - f./'T-i

1 ■'■■I

; ; !a - ; : i

; / # 1 ' . . : \

; . ? .. >>■>.

—

,V i: ,®%R

: j I 0 - + !

•‘ . ( . :/Æ

iWl^{■ I M}

i ? S - X I M

r^-^Tør^r- ⁰ "^:

V V '

V'V'-WC'/:i -

VéS' V: m ^ S - T 'l

\ ■! .-3 «i; .•• ./;,X «M

: ■ • ■ v r d - ^ i . ■■■: v . ^ > ; ' , v \ . ; ^

;. ' ^{é Æ} rs^l K»s£-^v;å8gSi;.:v

$ i i c '>^w h r - . v X P 3X .V , v '■'/■ :■

» . ‘ -,-\ ■'£ vV7 -u-' "*■ ; ' '»1 ^ .V ’ i

ør.:,ø^n> w ^: ■■'^nw'<$:fi&rrTi

.•” /•<. ^ • ' '/■:■ , ' ■ ' / ■ , - ' . •> . ^ . .

’ f . v i U ' . . • \ I . ^ ". . ’l

.. 1 - ; . , r -

1 • : i . •.* * ^ 4

: * : • ’ . V •

1. . ' . ■■■■•> -; . S v - , ! - ... ■■ .■■ . '

ø y ' ■ • '

. h ■ . 0 ■■ . ■ ■ - ■ . ■ .

' V - . , , ' ■ •

;Élf.V-: . ■ ■'■ •; ’s :

••••. ?

• \ > .• •■,.■ ;-

.:” . 1 i . -

’ • ,v :■ ■?. • ;■ • .

m r t m

m . ‘ - \

x . - " ' . v - x ^

- ' ' v ' ;i '••-■ V

rr^—7— - X r - ••r-’a r j r . • 4 i.1- ’

'■V ^

, r,.‘ - i

■ - ; ■-

* ' ■ )

■- ■

w . ' i - - • ' ' ■ :

■i ?>■/•• ^ la? i '".-x ».'S” 7 "■ • <’•

.. -,Q i B* vi-' - ■;;'#> •] ml

■■■ ‘J,.;%xx,vx -:v, ,> v.

4 a . ; .. '■>'. • , ■■•«*•'.:■ ' ' ' V . ' ■ ’ ,

.-• •■ .' . ;■• •'■ ff-'t ', ;v.; Vj o ■ ••■/, V,

•'. * ‘ • iW . - ' * •’ ' ''*- ’-' - - • • 7« ' - “'' ' ’

f- .. i 1 v s . j.. •; ■ ' ' ■ - - . ' • <

^ • • v ; ;-• ,t i , ’-

‘ ' ' ' ' . •.i* L* 4 V

. •• : ' '■• < y - •. . ; , • ' ■ / . . y ; - ■

*•' - , • . ■' - * >jp

) . . r -'■'-■■■ V ' u - B Ø ■-■>■■*

ø ø ^ø y øøm, n

m & n

vi | J m m m -ø , . i ; : ':

i 3>^a rtf ? w , . *•. ■■":■, a^X.a“*^'

I V4l ■■* -VVf .

< ‘ • •, • *0 • Ji '' . . V t - ^ ' v r ^ i .-•/■* ' V\ f •; \ ■. ■•.;ri u : ' * -*L-, V t y * > ,v.d, *V#, ‘

47 - . . X .'■ . . . V i v - . 4 • • • • • :; . \ '' & \ * A i W ^ ••>*, ^ ■ - & / - ' . 4 .:«£ •' • ».i.

i-; »• -,W

STUDIER ©VER KIRKEKULTCJR O G KIRKELIGT

-

^ > ' t f

► S j /. :: y f y -

LIV .FRA DET 1 ^ Å R H U N D R E D E S MIDTE TIL REFORMATIONEN

v ' . ^ I1 ’v . ^ i

L ; . 4 > J

lr&%4' . ^

>v

asÆp^sr.; av,

' v . p t O ' r -

- . - v ; v ; f * * ,■ ■ ■■■-'

•>- ifiH'. .■•■• ■*>!. ■■’. -.- • ' *•.'' >'*

* '■•- . ' • V i , , J 7 i' < ' V •. ’n - _ 5 '>•"•-'•' ^ t a t f r* --

; i i v

■ i

' - a - ' x ^ a x r

X ; . . . - ■ , ■ , ■/**•■":■ - i

' ' r ' ' ^ i .- " i. •’• .. ■

‘“7$"AF

•■■ .'•./« ' rXiiX..w v x^{! ?».Gv} A « " .. ?-r.v' . V x . , ?-rv' ' a v V ^ r --.a:^-,v.-a. --

•:. . y , r * ’ i ;

- £ ' * • - T * .^3

' S g B ^ a B E g

" 3 ^ V'

R O E N S EN

■ g j p s - a & i

A V E C UN R É S U M É EN F R A N ^ A IS

'r ■

m&Ætt

WøTSm

I11§!SI

S||

P x 7 - ‘

mimm

ti \ .

W£Éb$\.

f& L

r;=^ i

: —

■ H B R t S - ' • -aW^

;y-*" '.-aF-JSH -— • Mt a? C

.X.

' ’••■ ' “ t - .

i & w m . jftS'XabXiaJ

j?~-- X — ’ » r ^ i

f^X^SItetel

t-Jm?

g.;^Lf ‘ V J "

M m

pig * w ^ *

Hf-. H. HAGERUP! FORLAG • KØBENHAVN

J F B — O

HOVEDKOM M ISSIONÆ R POR NORGE

H. ASCHEHOUG & CO!

P;É5S»

w£m%

7 ^ : A f -

N

'. u far

ø m■ i y - . , .: ; ^ . . y

-r * t, . ■ R-*

O o VI;

;•, i y

< r’

V *• . "V

r

k

»

H E L G E N D Y R K E L S E

I D A N M A R K

f

»■ ' 1

• r w .

r*

HELGENDYRKELSE

I D A N M A R K

S TUDI ER OVER

KIRKEKULTUR OG KIRKELIGT LIV FRA DET

AARHUNDREDES MIDTE

TIL REFORMATIONEN

E L L E N J Ø R G E N S E N

UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE AF JULIUS SKRIKES STIFTELSE DET FRANSKE RESUME ER BEKOSTET' AF

FORENINGEN AF 17^de JANUAR

H. HAGERUPS FORLAG KØBENHAVN

g;■

1 i

filosofiske Fakultet har antaget denne Afhandling offentligt at forsvares for Doktorgraden.

Den G. Februar 1909.

CL Wilkens^,

Dekanus.

T R I E R S B O G T R Y K K E R I (g . L. L I M ) Sc N U M A F R . E N K El )

1909

Indholdsoversigt.

Side Stoffets Inddeling... 1.

I.

Den tidlige Olafdyrkelse med dens Tilknytning til gammel Tro og Skik. — Kildekultus. — Kunstneriske og litterære Minder

fra den yngre Middelalder... 2—6.

St. Michael og Hejmdal. — Runeindskrifternes og Sagaernes Vid­

nesbyrd om St. Michaels Dyrkelse. — Den kirkelige Tradition.

— De højtliggende Kirker og Hulekapellerne, viede Ærke­

englen ... 6 — 9.

Tyske Helgener. — St. Ansgars ringe Ære. — St. Willehad. —

Lunds og Dalbys Minder om Forbindelse med Tyskland . . 9— 10.

Relikvier fra Rom og C onstantinopel... 10—12.

Pilgrimsrejser til Palæstina. — Hellig Gravs-Kirker. — Hellig Kors-Kirker. — Pater Noster-Kirker. — Palæstinaerindringer

i Liturgien. — Orientalske Helgener... 12—17.

Engelske Helgener. — St. Botulf. — St. Alban. — St. Egwin fra

Evesham. — St. Thomas af Canterburv... 17—21.%/

Cisterciensernes Mariaforherligelse og Skærsildsvisioner. — Den

sjællandske K rø n ik e... 21—23.

Tiggermunkene. — De danske Dominikaneres litterære Virksom­

hed. — Ingerd af Regenstein og Agnes af Prag. — Jacob Erlandsen og de engelske Franciskanere. — Bøger fra- danske Franciskanerbiblioteker. — Kongeslægtens og Adelens For­

hold til Tiggermunkene. — Helgener, fortrinsvis dyrkede af

Tiggermunkene ... 23—30.

Indflydelse fra Udlandet i den yngre Middelalder gennem Studie­

ophold. — Domus Daciæ i Paris. — Danske studerende ved

tyske U niversiteter...'... 30—32.

Indttydelse gennem Handelsforbindelser. — St. Olaf blandt de tyske Købmænd. — Kirkelivets ensartede Præg i Nord­

tyskland og Danmark. — St. Gertrud. — St. Roehus. —

St. Lambert. — St. Envold. — St. Søren. — St. H jæ lp ... 32—40.

En skotsk Koloni i København og Helsingør. — St. Ninian . . . . 40—41.

Side Kalmarunionen og Helgengruppen: Knud, Olaf og Erik. —

St. B irgitta... 41—43.

National Selvhævdelse sidst i Middelalderen. — Knud Konge

som Rigshelgen... 43—44.

n.

De hjemlige Helgener. — Overleveringens Karakter. — Lokal­

kultus. — Hellig Anders. — Vilhelm. — Margrete. — Erik Plovpenning. — Niels. — Thøger. — Keld. — Knud

Hertug. — Knud Konge. — St. Bent... ... 45—58.

I I I .

Kildestof til en Skildring af Helgendyrkelsen i Middelalderens sidste Aarhundreder. — Theologisk og opbyggelig Litte­

ratur. — Folkevisens lidet kirkelige Præg. —- Tidens

Pessim ism e... 59—71.

Helgenerne som Forbilleder. — Helgenerne Hjælpere i Nød.

— Signelser og Besværgelser. — Billeddyrkelse... 71—77.

Skærsildsforestillinger. — Sjælenes Søndagshvile. — Aflad . . . 77—85.

Jomfru Maria. — Marialitteratur. — Maria i Billedkunsten.

— Digression vedrørende Jypologi i middelalderlig Kunst

og L itteratu r... 85—93.

Mariafester. — Ave Maria. — Lørdagsmesser. — Rosenkrans­

andagt ... 93—101.

Jomfru Maria og de nordiske Plantenavne ... 102—103.

St. Anna. — Den hellige F a m ilie... 103—106.

St. Michael. — Johannes Døberen. — Apostlene. — De hellige

tre K onger... 106—111.

Martyrerne. — Stephanus. — Vincentius. — Laurentius. — Clemens. — Christoffer. — Rasmus. — Jørgen. — Nød­

hjælperne ... 111 — 119.

Bekenderne. — Morten. — Nicolaus. — Ordenshelgenerne. —

Franciskus. — Anthonius... 120— 124.

Helgeninderne. — Maria Magdalena. — Gertrud. — Catharina.

— Barbara. — Margaretha. — Dorothea... 124—130.

Stiftshelgener. — Personlig Værnehelgen og Navnehelgen. —

Standshelgener. — Helgener med specielle Evner... 131— 134.

Afslutning... 134— 135.

Ti l l æg.

Danske Kirkers og Klostres Værnehelgener... 136— 156

T Å *

*

i ' 1- ' " ' i’ V ' ' ■

• ( L a J . V V

Forkortelser.

AfnO. o: Annaler, Aarbøger for nordisk Oldkyndighed.

AM. 0: Den Arne-Magnæanske Samling.

Api), o: Acta pontiticum Danica ved Moltesen, Krarup og Lindbæk.

ASS. o: Acta sanctorum

ATA. o : Antikvarisk topografisk Arkiv.

I)A. o: Danske Atlas.

DglF. o: Danmarks gamle Folkeviser ved Sv. Grundtvig.

DgS. 3: Danske gejstlige Sigiller ved Henry Petersen.

DM. 3: Danske Magazin.

DRM. 3: De danske Runemindesmærker ved Wimmer.

FMS. 3: Fornmannasogur.

Hasse 3: Hasse: Schleswig-holst.-lauenburg. Regesten u. Urkunden.

HT. 3: Historisk Tidsskrift.

KhS. 3: Kirkehistoriske Samlinger.

Københavns Kirker 3: H. F. Rørdam: Københavns Kirker og Klostre.

MG. 3: Monumenta Germaniæ historica.

Nyrop 3: C. Nyrop: Danmarks Gilde- og Lavsskraaer.

Olrik 3: H.Olrik: Danske Helgener.

Rep. 3: Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis ved Kr. Erslev, W. Christensen og A. Hude.

SHL. 3: Schlesvig-Holstein-Lauenburg.

SRD. 3: Scriptores rerum Danicarum.

T. 3: Tidsskrift.

Test. 3*. Testamenter fra Danmarks Middelalder ved Kr. Erslev.

UB. 3: Urkundenbuch. *

Uldall 3; Uldall: Danmarks middelalderlige Kirkeklokker.

Z. 3; Zeitschrift.

ÆdA. 3: De ældste danske Archivregistraturer.

X forbinder Begyndelsesord og Slutningsord af en Tekst i Manuskript.

■v ~ - \ .*•’

T~Va Aarhundrede til Aarhundrede undergaa de middel- 1 alderlige Kalendere en langsom og stadig Ændring, idet ny Navne komme frem, og gamle forsvinde, men Navnenes Vekslen lærer, at hver Slægt havde sine kære Helgener, sine Idealer og sine Ønsker, — de skiftende Helgennavne betyde skiftende Vilkaar gennem Tiderne og Ændring i Tankesæt og Følelsesliv.

Kalenderen er kun ensidigt Materiale, men hvad den rent oversigtsmæssigt lærer om Udviklingen, bekræftes af

Middelalderens mangfoldige andre Monumenter, der give nøjere Kundskab om, hvorledes Helgenerne kom til Lan­

det, hvorfor de vandt Yndest, hvad de betød for Slægt efter Slægt. Denne Udvikling, dette Stykke Historie fra <j\

det Ilte Aarhundredes Midte indtil Reformationen gør jeg Rede for i 1ste Kapitel I næste Afsnit gives en kort Fremstilling af de hjemmefødte hellige Mænd og Kvinder

2

væsentlig i Egenskab af Lokalhelgener. Den yngre Mid­

delalder, fra hvilken der foreligger et saa rigt og saa lidet benyttet Materiale, kræver et tredje Kapitel, i hvilket jeg V vil gennemgaa Litteraturen, give en Karakteristik af enkelte

Helgener og Helgengrupper og søge at trænge frem til For- staaelse af de Tiders religiøse Liv.

Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse 1

"*■ ' . '

r , ' 1 ./ ' T ‘ . ‘ ‘ - ' ' ' / ,

Kapitel 1.

--- i /

* i! .

Helgenerne drog fra Syd til Nord, men een enlig Skik­

kelse drager i tidlig Tid den modsatte Vej. Det er St. I Olaf, som fra Nidaros kom til Danmark og Sverige cg

med Nordboerne fulgte til England og Irland, til Constan- , . tinopel og Novgorod1).

Man undrer sig over, at Olaf saa brat fik Helgennavn

• i

hos Trønderne, men end mere maa man undre sig over hans Dyrkelses hastige Udbredelse blandt fjendtligsindede Danske og i Sveriges lidet farbare Egne. Og ikke blot vandt St. Olaf et stort Rige, men han fik ogsaa en Magt i Folkets Bevidsthed, som næppe nogen anden Helgen.

Æventyret klynger sig til hans Navn. Olafskikkelsen assi­

milerer sig med gamle Forestillinger, og den folkelige Olaf- kultus smelter sammen med Form og Vane, som er Arv fra Forfædrene og knytter sig til den hjemlige Jord1 2).

Vi staa her overfor Spørgsmaalet om Helgendyrkel­

sens Tilknytning til fordums Forestillinger og hedensk Kultus, et vidtrækkende Spørgsmaal, som dels vilde føre ind til religionshistoriske Undersøgelser vedrørende primi­

tive Kultusformer, dels vilde rejse det gamle Problem, i hvilken Grad nordisk Mythologi har faaet Præg af kriste­

lige Forestillinger. Hvis . vi for Alvor tog Spørgsmaalet op

▼

og brugte Materiale fra hele Norden og de Egne, hvor Nordboerne færdedes, vilde vi fjerne os langt fra vort egent-

1) L. Daae: Norges Helgener 56—60. — I et Litani fra Henry II.s Tid [Harleyan Ms. 863] nævnes »Sce. Olaue«. Der Katholik 190311 - 553. — Liber custumarum omtaler 3 Olafkirker i London paa Ed­

ward I.s Tid nemlig »Sancti Olavi in Judæismo«, »Sancti Olavi juxta turrim«, »Sancti Olavi de Mocwelle«. Liber custumarum ed.

Riley 230.

2) O. Montelius: Solgudens yxa och Tors hammare. Sv. Fornminnes- foreningens Tidskrift X 4. — O. Janse: Om Olofskult i Uppland*

Studier tillagnade O. Montelius 161.

lige Æmne at fremstille Dyrkelsen af de hellige Mænd og Kvinder som en Side af Kirkelivet i Middelalderens Dan­

mark og ved Helgennavnene at vise vort Lands Tilknyt­

ning til den kirkelige Udvikling i Europa. Vi maa sætte Grænser: saa vidt muligt søges Materialet i Danmark, og Spørgsmaalet om den Assimilationsproces, der foregik her­

hjemme i Tiden mellem 800 og 1200, strejfes kun ved en­

kelte Bemærkninger lejlighedsvis.

Den folkelige Olafkultus kendes ikke fra Danmarks Middelalder, men kun gennem en yngre Overlevering, som dog har Træk, der pege hen til en Tid før Hellig Olaf, ja v' delvis før de gamle Guder. Bønderne paaTaasinge havde for Skik endnu i det 18de Aarhundrede at bære et St. ^ Olal billede over Markerne, naar Kornet var saaet, ligesom fordum Gudebilledet førtes omkring. Det velkendte Eks­

empel fra Norden er Fortællingen i Olaf Tryggvasons Saga om Guden Frø, der kører gennem Landet »pa er han gerir monnum arbot«1).

Mange Kilder bar St. Olafs Navn. Eksempelvis næv­

nes Kilderne i Landet Sogn, i Svanninge Salling Herred, i Klinte og Halsted, Oppe Sundby og Skullelev, Hjortels etc.

Mest bekendt er dog St. Olafs Kilde i Lunkinde ved Cim- britshamn, thi i det ensomme Sogn bevaredes et Stykke Middelalder helt op i det 18de og 19de Aarhundrede. I 1777 saa Hilfeling Bønderne bede i Kirken foran St. Olafs Billede og stryge sig med Helgenens Økse og derpaa gaa til Kilden for at ofre. »De Fattige, som intet andet have at forsone St. Olaf med, ofre til Kilden, og fandt vi midt ( paa Dagen hele Brønden opfyldt med disse Producter, saa Vandet var gandske fedt deraf, og dog alligevel sad Folk omkring Brønden og drak deraf. Naar disse Ceremonier ere til Ende gaae de paa Markedet, som bestaaer alene,

nogle smaae Ting undtagne, af 01 og Brændeviin, hvor de *)

*) DA. VI 725. — Flateyarbok ved Unger I 338. — Grimm: Deutsche Mythologie IV 52. — Bernoulli: Die Heiligen der Merowinger 323.

begynde, især Mandfolkene, at drikke St. Olufs Skaal, saa længe til de omsider blive fulde, hvoraf opkommer Klam- merie og Slagsmaal, som de ender St. Olufs Fest med langt ud paa Natten. De antage endnu St. Oluf for Kirkens Pa­

tron, og berette, at han skal være bleven halshugné der paa Stædet, hvor Kilden er, som derefter skal være opkommen«1).r

Dette er ældgammel Kildekultus, kendt fra mange Lande, — fra Grækenland saavelsom fra Italien, fra det keltiske Gallien og de germanske Lande saavelsom fra Norden, og ikke blot ere de primitive Kultusformer meget lig hinanden rundt om, men der ses ogsaa at have været en ensartet Udvikling, en Bevægelse fra direkte Kildekultus til Gudedyrkelse eller Helgendyrkelse, knyttet til Kilden;

men Gudenavnet eller Helgennavnet er ofte saa løseligt heftet til, og den Forklaring, der gives, af Kildens Frem­

komst og vedkommende Kultus’ Oprindelse er tit saa kej­

tet, at Sammenhængen røbes2). Det ældste Eksempel paa Kildekultus i Norden hentes fra Skoliasten til Adam af Bremen, der fortæller om det hellige Træ ved Templet i

Upsala og Kilden, hvori Menneskeofret styrtes. Der næv­

nes ingen Gud som Modtager af Ofret; men Guderne og Kilderne kunde sættes i Forbindelse, som Stednavnene Tisvilde og Baldersbrønde samt de kuriøse »St. Thors­

kilder« lade ane. Senere fik Kilderne Navn efter Jomfru Maria eller St. Peter, St. Ib eller St. Hans, ofte efter de hjemlige Helgener, men ingen Helgen synes at have haft saa mange Kilder i Danmark som St. Olaf.

Tolv Kirker øst for Øresund og ti Kirker og to Ka­

peller vest for Sundet var viede St. Olaf. Hans Dag næv­

nes i alle,danske Kalendere og Martyrologier, hvilken end *)

b Suhm: Historie af Danmark III 688.

*) Roscher: Lexikon der griechischen und romischen Mythologie 1496—

1498. — W. Mannhardt: Antike Wald- und Feldkulte 341. — Grimm: Deutsche Mythologie n 549—565. — Gregorii episcopi Turonensis liber in gloria confessorum 2. Scriptores rerum Mero- vingarum I 749. — Adam af Bremen Schol. 134.

deres Alder og Oprindelse er, — i Necrologium Lundense og i Kalenderen i »liber s. Marie de Colbaz«, i »Kong Valdemars Jordebog« og i Sunesønnernes Psalter, i Martyr- ologiet, der hører til Lunde Domkapitels Gavebog, saavel- som i Martyrologiet fra Nysted Franciskanerkloster.

De kunstneriske Mindesmærker fra den ældre Middel-

r

alder ere faa: nogle Møntbilleder fra det Ilte Aarhundrede1), el enkelt Billede, skaaret i Træ, og et Kalkmaleri fra Be­

gyndelsen af det 13de Aarhundrede.

*

Den yngre Middelalder har talløse Olafbilleder, men her skal kun omtales Kalkmalerierne i Vallensbæk og Højby i Ods Herred, fordi de tage Æmner fra Æventyret om Olafs Væddefart og hans Møde med Troldene. I Val­

lensbæk klynger en Havfrue og en Trold sig til Olafs Far­

tøj. I Højby ser man to Skibe, det ene er Broderen Ha- ralds, det andet er Olafs. Kong Olaf staar i sit Skib med Bue i Haanden, han retter en Pil fremefter* 2). Men saa hurtigt flyver Skibet af Sted i Væddefart om Norges Rige, at Pilen første Gang falder bag Masten, mens den anden Pil falder bag ved Skibet. Som det hedder i Visen:

S. Oluff spente Buen for sin Knæ, Pilen falt bag det Seyle Træ.

Hånd skød ud aff fremmer Staffn Pilen falt bag Oxen i Haffn.

S. Oluff troede saa vel vor Herre,

der faare kom hånd Tre Dage førre3).

En bred Gengivelse af Sagnet findes i Ribepræsten Peder Madsens Bog [Ny kgl. Saml. 1234to] blandt andre

a) P. Hauberg: Myntforhold og Udmyntning i Danmark indtil 1146.

Vid. Selsk. Skr. 6 R. hist. og filos. Afd. V 1. Tab. VII 37. — Schive:

Norges Mynter i Middelalderen. Tab. I 32, Tab. Il 1—4.

2) Fotografi i Nationalmusæets 2den Afdeling, ATA.

3) D. gi. F. 50 A v 44, 45, 46.

Bidrag til St. Olafs Legende og midt imellem Udkast til Prædikener og alle Haande Stof til opbyggelig Fortælling1).

Folkefantasien tumler med Olafskikkelsen, men over­

for den store Skare af fremmede Helgener, som kom fra Syd, synes man at have holdt sig væsentlig modtagende,

\

Skikkelserne staa mejslede, — Legenden omformes ikke,

— kun sjældent faar man en Smule Forstaaelse af, hvor­

ledes de ny Forestillinger knytte sig til de gamle. Thi den litterære og kunstneriske Fremstilling fra Middel­

alderen bindes stærkt af den kirkelige Tradition, og det er egentlig kun gennem langt yngre folkelig Overlevering

— gennem Viser og Sagn —, at ejendommelige Træk frem- træde. I Visen har St. Olaf rødt Skæg som Sagaens Gud Thor, — i Draumkvædi rider St. Michael til Dommedags­

stævne med Luren under Armen2). Hesten er aabenbart Hejmdals, thi St. Michael fremstilles aldrig til Hest i kirke­

lig Tradition. Men Luren — Dommedagsbasunen har Ærkeenglen tidligt laant til Hejmdal. Under Indflydelse af kristelige Forestillinger om den yderste Dag, da St. Mi­

chael kalder Sjælene til Doms, skildres i Voluspå Begyn­

delsen til Kampen mellem Guder og Jætter:

Mims synir leika en mjotupr kyndisk at enu gamla

Gjallarhorni

hott blæss Heimdallr horn’s å lopti3).

Intet Under, at vi just hos St. Michael se et Glimt af den Assimilationsproces, som ellers er skjult for vore

0 Gustav Storm: Om en Olavs Legende fra Ribe. Forhandlinger i Videnskabs Selskabet i Christiania 1885 No. 3.

2) Landstad: Norske Folkeviser 82. Jfr. for dette — og gentagne Gange for det følgende — Kapitlet: Helgendyrkelse i min Afhandling: Frem­

med Indflydelse under den danske Kirkes tidligste Udvikling. Vidensk.

Selsk. Skrifter 7 R. hist. og filos. Afd. I 2.

3) Voluspå 47.

Øjne, thi St. Michael hører til Nordens ældste Helgener.

Han nævnes paa Nylarskerstenen og Tilliseslenen, paa Marevad- og Lundhøjstenen, hvis Runeindskrifter stamme fra det Ilte Aarhundrede eller maa henføres til Tiden om­

kring 1100. Østermariestenen fra det 13de Aarhundrede har ogsaa en St. Michael-Paakaldelse.

»Gud drottinn hialpi hans ånd åuk santa Mikiall« er Nylarskerstenens sidste Ord. I Sverige bedes samme Bøn.

Indskriften paa Hauggrånstenen paa Gotland lyder: »Sig- mundr let raisa stain eftir brypr sina auc bro gierua eftir Sigbiern, santa Mical hielpi sial hans«1).

Sagaerne omtale oftere St. Michael og det paa en saa- dan Maade, at man maa tro, at det virkelig i Hovedsagen er Forhold fra det lOende Aarhundrede, der træde frem for os. I Følge Olaf Tryggvasøns Saga holder Thangbrand Nonhelg i Islændingen Siduhalls Gaard, og paa Siduhalls Spørgsmaal fortæller han om Ærkeenglen, der strider mod Djævelen og hans Følgesvende og modtager kristne Men­

neskers Sjæle for at føre dem til Hvile* 2). Efter Njals Saga fortæller Thangbrand, at Ærkeenglen vejer baade godt og ondt, og han lover Hall, at St. Michael skal blive hans

»fylgjuengill«, om han tager ved Troen3). — Ved Grav­

øllet efter Kong Harald drikker Sven Tveskæg først sin Faders Minne og tager Plads i Højsædet. Senere drikkes Kristsminne og Michaelsminne af alle Mænd4). Forestil­

lingen om St. Michael som Sjælefører har her heftet sig til den gamle Skik at tømme Bæger for Guderne.

Den kirkelige Kunst fra den ældre Middelalder baade den hjemlige og den, der med største Sandsynlighed maa kaldes indført, fremstiller gerne St. Michael i Kamp med

A. Noreen: Altschwedische Grammatik 486. — Jfr. Angbystenen og Testbystenen. Liljegren: Runurkundar 562, 721.

2) Flateyarbok 422.

3) Njala udg. af Oldskriftselskabet I 530—531.

4) Jomsvikingasaga FMS. 1161—162.— Codex Frisianus 119. — Heims-- kringla 153—154.

•* - •'• ^ wc^ f ■:' &x

< ■'

■ * -*r! i •>’. .V1'

Dragen; men de danske Arbejder følge nøje de fremmede Forbilleder, ligesom Runeindskrifternes og Sagaernes St.

Michael er afhængig af kirkelig Tradition1).

Vi kende hans Skikkelse fra Billederne i tyske Evan- geliarer, fra tysk og engelsk Skulptur, mens Kirkens Li­

turgi og kirkelig Digtning, Prædiken og legendarisk Tradi­

tion fortæller, at St. Michael er Englenes Høvding og Sjælenes Fører. I Leofrics Missale lyde Ordene i en Bøn inden for Ordo in agenda mortuorum saaledes: »--- Suscipe, Domine, animam famuli tui ill. revertentem ad te; adsit ei angelus testamenti tui Michahel — —«. Og i Commendatio animæ hedder det: »— Adsit ei angelus te­

stamenti tui Michahel et per manus sanctorum angelorum tuorum inter sanctos et electos tuos in sinibus Abrahæ, Isaac et Jacob, patriarchorum tuorum, eam collocare dig- neris.« Frankiske saavelsom angelsaksiske Berettere for­

tælle, hvorledes St. Michael viser sig for den døende for at føre Sjælen til Himlen eller love længere Levefrist* 2).

Kirkegaarde viedes Sjælenes Værner St. Michael som cimiterium s. Michaelis ved Hexham i Northumberland og Michaelshof i Strassburg3). Kirkerne ligge højt i Nor-

*) Fremstillinger i Stenskulptur se Fremmed Indflydelse 74. Dertil er at føje Billeder paa Sal Alter (Saml. t. jysk Hist. V 169), — St.

Michael og Dragen skaaret i Træ i 3 Fremstillinger, nu i National- musæet, men før i Vester Egesborg, Vester Assels og Jørsby. Paa Nationalmusæet findes ogsaa et Processionskors fra Lundø, hvorpaa Ærkeenglen er graveret, fremdeles et Kors fra Lejreegnen, der har haft en paanittet St. Michaelsfigur over det indgraverede Billede af Dragen.

2) Beissel: Geschichte der Evangelienbiicher passim. — Ch. Keyser:

Norman tympana and linteis in the churches of Great Britain pas­

sim. — Alcuini carmina. Poetæ Latini ævi Carolini I passim. — Leofric missal edidit Warren 198, 203. — Gregorius Turonensis:

Hist. Franc. VI cap. 29 (Ser. rer. Merov. I 267). — Gregorius Turo­

nensis : Liber in gloria martyrum cap. 3 (Ib. 489). — Eddius: Vita Wilfridi. Raine: Historians of the church of York I 84, 95, 99.

3) Beda: Hist. eccl. V 2. — H. Samson: Die Schutzheiligen 64. Om denne Kirkegaards Dedikation er fra den ældre Middelalder, ved jeg ikke.

den. i England, Tyskland og Italien, og enkelte Eksem­

pler haves paa Hulekirker. I det mindste ved Anlæget af disse sidste har man haft Grottekirken paa- Mons Gar- ganus for Øje, denne mærkelige Helligdom, hvorfra St.

Michaels Kultus bredte sig over Landene, efter at Græ­

kerne havde ført Dyrkelsen østfra til Syditalien1).

Vi skulle ikke følge St. Michaels Vandring nordpaa gennem Middelalderens første Aarhundreder. Han blev til Slut kun een af de mange Helgener, der naaede hertil

— tyske og romerske, angelsaksiske og anglonormanniske, Korstogshelgener og Ordenshelgener.

Ved Missionen, ved Tilknytning til Hamburg-Bremen og Klosterforbindelser i ' senere Tid kom tyske Helgener til Danmark. Mærkeligt nok betyder Ansgar intet i vor kirkelige Tradition, før en vis historisk Interesse gør sig gældende ved Middelalderens Slutning, da nævnes han atter og atter som den, der først prædikede Kristendom i

Danmark og Sverige. Vi have ingen Ansgarskirker, men adskillige jydske Kirker vare viede Bremerhelgenen St.

Willehad; den ene af disse — Willehad Kirke i Viborg

— bliver allerede omtalt i et Dokument fra c. 1200, lige­

som et Glasmaleri, der næppe er meget yngre, findes i Roager Kirke. Det har Indskriften; »Ses. Willehadus«

og viser den biskoppelige Helgen med Stav og Mitra1 2).

Viborg har haft et St. Willehads Skrin, som vist oprinde­

lig hørte til i Helgenens Kirke, men i efterreformatorisk Tid stod i Domkirken, hvor det brændte 1726. Ved de i

Skrinet gemte Relikvier øvede St. Willehad Jærtegn, hvor­

om et nu tabt Skrift berettede. Magister Chr. Tygesen er Hjemmelsmand, idet han indberettede til Udgiveren af Marmora Danica: »Jeg har forhen set en Pergamentsbog, skreven, saa vidt jeg kunde skønne, in Seculo XIV eller

1) Lange: Notits om St. Michaels Kirkehule i Telemarken. AfnO.

1850: 288.

2) Helms: Tufstenskirkerne i Omegnen af Ribe KhS. III 618—619.

circa Annum Christi 1320, hvorudi vare optegnede af en Munk alle de Miracler for Hialte, Blinde og andre Brøst­

holdne, som ved denne Helgens Reliquier, ita creditur, vare bievne hiulpne«1).

At St. Willehad nød Ære i Viborg, skønnes af Viborg Missale, hvor han har egen Messe (eller Commemoratio) i Proprium de sanctis, og hvor hans Dag er fremhævet i Kalenderen2). Navneskik i Viborgegnen i Fortid og Nutid er ogsaa værd at mærke.

Necrologium Lundense har bevaret Optegnelser om Altervielser i Lund Domkirke i det 12te Aarhundredes første Halvdel og om de Relikvier, der nedlagdes i Altrene.

Navnene føre os til Tyskland og — nærmere bestemt — til Colin 3), de vidne med andre Lundemonumenter om en Forbindelse med Tyskland, men sige ikke meget om Kul­

tus. Tyske Helgener fik da kun ringe Ære i Danmark;

men man maa vel huske, at de ogsaa i deres Hjemland maatte vige for de romerske Martyrer, der vare stærke ved kirkelig Tradition. De nævnes i Messekanon og i Litani, og deres Dage fejredes i Følge Missaler og Evan- geliarer med Messe, kun langsomt trængte de forskellige Landekirkers Helgennavne ind i Litaniet og Kalenderen og i Perikopelisternes Festfortegnelse4). Fra Rom førtes

1) Marmora Danica II 213.

2) H. v. Bruiningk: Das Missal der Rigaschen Stadtbibliothek vom Jahre 1500. Separatabdruck aus den Sitzungsberichten der Gesell- schaft fiir Gesch. u Alterthumskunde der Ostseeprovinzen Russ­

iands fur das Jahr 1900.

3) St. Beifsel: Die Verehrung der Heiligen und ihrer Reliquien in Deutschland wåhrend der zweiten Hålfte des Mittelalders 56—61.

4) Foruden Dalbyevangeliaret og Evangeliebogen fra Horne Kirke have vi endnu et Evangeliar, brugt i Danmark i hvert Fald i Slutningen af Middelalderen, nemlig Thott 22 4to. Foran i Bogen er med Haand fra det 15de Aarhundrede skrevet: »Plenarius capituli lundensis«.

En anden Indskrift viser, at Bogen i det 17de Aarhundrede var i Holger Parsbergs Bibliothek. — Mens Dalbybogens Perikopeliste med dens s. Sixti et Sinnicii Fest med Vigilie og s. Wilhadi Fest med Vigilie, — med s. Viti, Mauritii og Cesarii Dage bestemt viser hen til Bremen (jfr. om Bremen Ærkebispers Erhvervelse af Reli-

tilmed stadig Relikvier nordpaa; snart var det Fyrster og

*

gejstlige Herrer, der hentede Relikvier i Italien, snart var det Paver, som bragte Gaver med, naar de drog o\er Al­

perne1). Romerske Relikvier havde efter Sagamændenes Overlevering fundet Vej til Danmark i Svend Estridsens Tid. I Slaget ved Nisaa havde Kongen ombord paa sit Skib et Skrin med St. Vincentii Helligdom, det faldt efter Kampen i Fjendernes Hænder2). Om Kong Svend har faaet disse Relikvier direkte fra Pavestaden, vide vi ikke, men ved Midten af det Ilte Aarhundrede er Forbindelsen knyttet med Rom, og fra den Stund gaar stadigt Bud fra Nord til Syd og fra Syd til Nord, og dyrebar Helligdom hentes, først og fremmest St. Lucii Hjerneskal, som maa være kommen hertil sidst i det Ilte Aarhundrede eller straks efter Aar 1100, siden Ælnoth er den første, der næv­

ner Roskildekirken som »den hellige og udelelige Trefol- digheds og den hellige Martyr Lucius’ Kirke«3).

I Knud den Helliges Gavebrev kaldes den ufuldendte Domkirke i Lund »ecclesia s. Laurentii«. Maaske har man allerede i den gamle Kirke (»vetus monasterium«) haft

Relikvier af den romerske Martyr, i hvert Tilfælde ned-

kvier Adam I 20, 25, II 11, 46), har Lundeevangeliarets Comes en saa almindelig Karakter, at det er svært at bestemme Proveniens og derfor ogsaa vanskeligt at tidsfæste Manuskriptet. Da St. Nico­

lai Dag er optagen i Listen over Festdage, er Bogen næppe ældre end det 12te Aarhundrede; ogsaa Skriften synes at føre Thott 22 4to til denne Tid.

Jeg skylder Overbibliothekar H. O. Lange Tak for at have henledt min Opmærksomhed paa dette Manuskript.

*) Hauck: Kirchengeschichte Deutschlands IV 70.

2) FMS. VI 325.

3) Den vekslende Benævnelse og en fremtrædende Tendens til at kalde Kirken efter Helgennavnet er ikke et Træk, der er særegent for Roskilde Kirke, og den Adskillelse, Dr. Henry Petersen satte mel­

lem Dedikation og Værnehelgen, AfnO. 1874: 398—399, kan ikke opretholdes. Der er hundrede Eksempler paa Dedikationer, i hvilke Guds og Jomfru Marias Navn følges af flere Helgennavne; blandt

disse vælges eet, hvorefter Kirken kaldes.

* r a t . ■

lagdes Laurentiusrelikvier med anden Helligdom i Hoved­

alteret ved den højtidelige Indvielse 11451).

Vi vide heller intet sikkert om Tidspunktet for Over­

førelsen af St. Clemensrelikvier til Aarhus, men fra en Kilde, hvis almindelige Værd vel ikke kan kontrolleres, men hvis Tekst har gode middelalderlige Udtryk, erfare vi, at Biskop Tyge i 2den Halvdel af det 13de Aarhun- drede skaffede en Afskrift af St. Clemens’ Vita fra Rom og paa Grundlag heraf forfattede et Officium s. dem entis2).

Italien, Byzanz og Palæstina vare de rige Skatkamre for Relikvier og legendarisk Tradition.

Hvad Byzanz har ydet i den ældre Middelalder som Mellemled mellem Orient og Occident, skal ikke udredes her; jeg vil kun nævne, at Itinerarierne give flere Eks­

empler, hvorledes Legende og Æventyr med Pilegrimme kom til Vesteuropa fra Kejserstaden, og at Krøniker og Helgen­

levneder Gang paa Gang berette om Valfarter østerpaa og om Relikvier, erhvervede i Constantinopel. Fra Danmark have vi Saxos Ord for, at Roskildebispen Svend Nordmand og senere Erik Ejegod sendte Relikvier hjem fra Byzanz,

som de besøgte paa Vejen til det hellige Land.

Palæstina var Maalet for de fleste Pilegrimme, som kom til Constantinopel. Det hellige Land havde fra Mid­

delalderens første Aarhundreder draget Mennesker til sig;

de ikke faa Rejsebeskrivelser vidne derom3), og spredte Noter i Dokumenter, Nekrologier og Aarbøger fortælle, at der gik en stadig Strøm af Pilegrimme fra Europa til Asien. I Korstogstiden øgedes denne Strøm, og den Ind­

flydelse fra Orienten, der allerede længe havde gjort sig gældende, voksede i Styrke. Der berettes, at flere af de *)

*) SRD. III 425, 435, 456.

2) »De hoc canonicus ita scribit:Tyco primus episcopus qui historiam sancti dem entis dictavit cujus vitam Romæ scribi fecit et cum multis reliquiis ad istam eccleciam apportavit«. C. Hamsfort: Se­

ries episcoporum Arhusiorum. SRD. VII 212.

3) T. Tobier et A. Molinier: Itinera Hierosolymitana.

13

hjemvendende Jerusalemsfarere byggede Hellig Gravs-Kir­

ker, og at de førte Maal og Grundplan med; Rundkirker i Europa fra denne Periode kunne ofte sættes i Forbin­

delse med Palæstina1).

Tempelherrerne byggede runde Kirker i Paris og Lon-

*

don, Metz, Laon og Segovia8); Johanniterne kaldte oftere deres Hospitaler »hospitale s. sepulchri«1 2 3), og Marierid- derne vilde i deres ny Land mindes det gamle Hjem; der­

for fandtes i Preussen et Jerusalem, et Golgatha, en Jo-

%

saphats Dal etc. 4).

Ogsaa i Norden findes Minder om Forbindelsen med Palæstina. Kirken i Kongshelle, hvor Sigurd Jorsalfarer gemte den Splint af Christi Kors, som Kong Balduin havde givet ham, viedes det hellige Kors5). I Danmark nævnes den første Hellig Kors-Kirke i Lundenekrologiets Broderskabsbrev af 11366). Det er Dalby Kirke, som byg­

gedes i Svend Estridsens Tid og maaske allerede da har haft en Korsrelikvie, der gav Kirken Navn, men den Mu­

lighed er ikke udelukket, at Erhvervelsen af Relikvier ved

1) Gesta episcoporum Cameracensium. MG. Ser. VII 497, 501. — R.

Rohricht: Die Deutschen im heiligen Lande 3—4. — Vita Mein- werci. MG. Ser. XI 158: »Episcopus ergo pro optinenda celesti Je­

rusalem ecclesiam ad similitudinem sanetæ Jerosolimitanæ ecclesiæ facere disponens Winonem abbatem de Helmwardeshusun — — —

— — ad se accersivit eumque Jerosolimam mittens mensuras ejus- dem ecclesiæ deferri sibi mandavit.« — Rohricht: Die Deutschen 141 — 142. — Chron. s. Huberti Andaginensis. MG. Ser. VIII 589:

»Dedicavit oratorium unum quod dicitur ad sanetam Jerusalem eo quod ad modum dominici sepulchri conditum ipsam quoque ejus formam repræsentet devotioni fidelium.« — Prutz: Kulturgeschichte der Kreuzzuge 429, 567. — AfnO. 1867: 270. — L. Dietrichson:

Monumenta Orcadica 88—89.

2) Prutz: Die geistlichen Ritterorden 374.

3) J. Delaville le Roulx: Cartulaire général de l’ordre des Hospitaliers de s. Jean de Jérusalem I 556, 606. — Bode: UB. der Stadt Goss- lar I 106, citeret af Pflugk-Harttung: Die Anfånge des Johanniter­

ordens 26—27.

4) Prutz: Die geistlichen Ritterorden 68—69.

6) Munch: Det norske Folks Historie II 705.

6) SRD. III 471—472.

1 1

1

i 1

i/ ; i

i

V i

i i

de hyppige Rejser i det Ilte Aarhundrede og i Begyndel­

sen af det 12te Aarhundrede kan have foranlediget en Forskydning i Benævnelse eller et Navneskifte her som i saa mange andre Tilfælde.

Hellig Gravs-Kirker kendes fra Forshem i Ostergotland, hvor Kirkens Navn læses paa Tympanon over Sydpor­

talen1), og fra Ribe; den sidste nævnes dog først 1502 og stammer næppe fra den ældre Middelalder.

Endelig er at omtale »ecclesia s. Michaelis, Paterno- sterchirche vulgariter nuncupata, in Rola Lundensis dio- cesis«2). Uden for Jerusalem i Josaphats Dal og paa Olie­

bjerget laa flere større og mindre Helligdomme, der iblandt Pater Noster-Kirke. Den nævnes ofte i Itinerarierne, og i Exordium magnum berettes, at Bisp Svend af Viborg og hans Broder paa deres Pilegrimsfærd fandt Kirken i For­

fald, at de lod den genopbygge og fik deres Grav der3).

Navnet Pater Noster-Kirke er saa mærkeligt, at man uvil- kaarligt vil knytte Kirken i Lunde Stift til den fjerne Helligdom. Spørgsmaal er, om de andre Lande have kendt denne Benævnelse; kun et Eksempel fandt jeg, et Sogn i London kaldtes i det 12te og 13de Aarhundrede »Sancti Michaelis de Paternosterchirche«4).

Palæstinaerindringer prægede ogsaa Gudstjenestens Former. Sakramentarier, Evangeliebøgernes Comes, Ka­

lenderne vise, hvorledes ny Liturgi trænger frem, og nye Fester optages: »missa de s. sepulchro«, »festum transfi­

gurationis Domini«, »festum de lancea Domini«, »festum de corona Domini« m. fl.5). — dertil kommer saa det vok-

a) Fot. i Stockholm Nationalmusæums Arkiv.

2) ApD Nr. 1152.

3) Tobier et Molinier: Itinera Hierosolymitana 18, 302, 316. — SRD.

IV 422—423. — Vogué: Les églises de la terre sainte 315,444,448.

4) Liber custumarum. Munimenta Gildhallæ Londoniensis udg. af Riley I 229. — Th. D. Hardy: Rotuli chartarum 164, 63.

5) Båumker: Geschichte des Breviers 299. — Rohricht: Deutsche Pilg- erreisen 97. — Dalbybogens Perikopeliste (GI. kgl. Saml. 13254t0).

— Lechner: Mittelalterliche Kirchenfeste und Kalendarien in

sende Antal Fester til Ære for de ny Helgener, man lærte at kende i Østen: Blasius, Erasmus, Georg, Nicolaus, Ma- ria Ægyptiaca, Catharina, Barbara og Margaretha. For at tage Eksempler af det hjemlige Materiale kan anføres, at Lundenekrologiets Kalender fra det 12te Aarhundrede næv­

ner St. Nicolaus, men ikke Georg, Catharina, Margaretha, Barbara eller Maria Magdalena. Kalenderne i Sunesøn- nernes Psalterium (Egerton Ms. 2652) og i »Kong Valde­

mars Jordebog« (Cod. Holm. A 41) have under 2. Februar:

St. Blasius, men i Colbazbogens Kalender (Cod. Berol. lat.

theol. 149 fol.) er dette Navn føjet til med yngre Haand.

St. Catharina Dag savnes i den sidste Kalender, men fore­

findes i Cod. Holm. A 41 og Egerton Ms. 2652; til Gen­

gæld nævner Berlinerhaandskriftet Maria Ægyptiaca og Barbara, som Jordebogens Kalender forbigaar. Noget vil- kaarligt vil der altid blive ved en Sammenstilling af gan­

ske faa Kalendere som disse, der have forskellig Karak­

ter og forskelligt Grundlag, men naar et omfattende Mate­

riale inddrages til Undersøgelse, træde de individuelle og lokale Ejendommeligheder tilbage, og Udviklingens Hoved­

træk tegne sig klart; men de Besultater, man vinder ved et Studium af Kalenderne og lignende Stof, fæstnes ved Krønikers og Aarbøgers spredte Noter om de orientalske Helgeners Fremtrængen gennem det lOende, Ilte og 12te Aarhundrede.

* Som venteligt var, finder man i Italien tidligt en stærk Indflydelse fra Øst. Allerede ved Midten af det Ilte Aar­

hundrede har Syditalien talrige Kirker viede St. Nicolaus1), men først 1087 føres Helgenens Lig fra Myra til Bari.

I Aaret 1063 nævnes den græske Helgen St. Georg i Italien; det hed sig, at han kom Normannerne til Hjælp i

■vs

%

• W

r'vi

Æ’

ivj

$

i

j±

■j.

V

i?

f

,»

i'-i (

Bayern 141. — Kalendarium Vallentunense udg. af O. Janse. — Fremmed Indflydelse 86 fn.

t) Chron. mon. Casin. MG. Ser. VII 643, 662, 673, 674, 685, 688, 694, 709 etc.

Slaget ved Cerame1); men ved det første Korstog blev han først ret kendt af Vesterlændingene. Han hjalp dem ved Dorylæum og Antiochia, og hari nævnes Gang paa Gang.

I Kamlah, hvor St. Georgs Grav var, oprette Korsfarerne et Bispedømme1 2).

Til Tyskland kom orientalske Helgener kun sjældent i den ældre Middelalder, og en Forbindelse med Grækerne forklarer da den ny Kultus’ Fremtræden. Idet lOende Aar- hundrede skrev den græskkyndige Reginold af Eichstådt

»historia s. Nicolai« og »historia de s. Blasio«3), Otto III, den byzantinske Kejserdatters Søn, indvier Klostret Burt- scheid til St. Nicolaus4), Ottos Søster og Svoger grunde Brauweiler viet samme Helgen5).

Med Korsfarerne kom Relikvier og ny Kultus fra Østen. Robert II af Flandern bragte St. Georgs Arm fra Palæ­

stina6), Ærkebisp Hartwig II af Bremen fik blandt andet Relikvier af den hellige Anna7), mens Henrik Løve i Con- stantinopel hentede Blasiusrelikvier til sin Kirke i Braun- schweig8).

Allerede i det Ilte Aarhundrede finder man Navnene Margrethe og Niels i den danske Kongeslægt, og flere Nicolai Kirker og Margrethe Kirker kunne paavises inden Aar 1200. Det højre Alter i Lund Domkirkes Krypt viedes 1131 til St. Blasius og St. Ægidius, og saavel i Lund som i Gumløse gemte man Palæstinaerindringer og Relikvier af Østerlands Helgener. Pilegrimsfarter gennem det Ilte,

1) Rohricht: Geschichte des ersten Kreuzzuges 7.

2) Ib. 182.

а) Anonymus Haserensis de episcopis Eichstetensibus. MG. Ser. VII 257.

4) Brunwilarensis monasterii fundatorum actus. MG. Ser. XIV 131:

»Monachorum monasterium, quod dicitur Burcetum, in honore s.

Johannis baptistæ atque s. Nicolai Mirrenorum archiepiscopi con- stituerat, quod materno ex sanguine Grecus erat.«

5) Ib. 135.

б) Rohricht: Geschichte des ersten Kreuzzuges 80 fn.

7) Ann. Stad. MG. Ser. XVI 353.

8) Allg. deutsche Biog. XI 595.