87
indgaaende Om tale i Indledningen, og der bringes flere Prøver saavel a f disse K a rt som a f Forarbejderne til dem. Det v il sikkert interessere mange Lo ka lh isto rik e re at erfare, at sam tlige Maale- bordsblade til Videnskabernes Selskabs K o rt er bevarede. Disse M aalebordsblade, der er tegnede i M aalestokken 1 : 20.000, findes nu i Geodætisk Institut og kan studeres der. De er a f speciel topo
grafisk Interesse derved, at de rum m er a d sk illig flere D etailler og Navne end de udgivne kobberstukne K o rt i 1 : 120.000. Jeg har ved at arbejde med de bornholm ske K o rt erfaret, at K obber
stikket indeholder overraskende mange Fe jl, i hvert F a ld i N a v nene, og dem kan m an til Dels kom m e bag om ved at gaa til det haandtegnede M aalebordsblad. Ved lo kalh isto riske Studier bør m an derfor være opmærksom paa de M uligheder, disse F o ra rb e j
der rummer.
Serien Geodætisk Instituts P u b lik a tio n e r er senere fortsat med et B in d om Islands Kortlæ gning og et B in d om Fæ røernes K o rt
lægning, begge begyndende med de ældste kendte K o rt og slu t
tende med de nyeste, der skyldes Instituttets egne O pm aalinger.
E n statelig Serie meget sm ukke Pu blikatio n er, som tjener vort La n d til Æ re.
Gunnar Knudsen.
Kalkm alerier.
Poul Norland og Egmont L in d : D a n m a r k s r o m a n s k e K a l k m a l e r i e r . Selskabet til Udgivelse af Danske Mindesmæi'ker. I K om mission hos A. F. Høst & Søn. 1944.
V ort Lands rige Skat a f m iddelalderlige K a lkm alerier fortjener i høj Grad at blive publiceret. Det kan ik k e vente paa »Danm arks Kirker«, der iøvrigt a ld rig v il overflødiggøre Specialvæ rker paa dette saa lid t som paa andre Felter. Bortset fra K apitlerne i Becketts »Danm arks Kunst i M iddelalderen« (I— II, 1924— 26) og N ørlunds korte Oversigt i »Danm arks M alerkunst« (l. Udg. 1932, 2. 1941) er der ik k e udgivet nogen større B ehandling a f dette Em ne siden M agnus Petersens Planchevæ rk fra 1895, der ald rig har været tilfredsstillende og nu n atu rligvis er ganske forældet.
I det Halvsekel, som er forløbet siden da, h ar m an hvert A ar fundet og restaureret K alkm alerier, og hvert A ar kom m er der nye til. E n d n u kan en B ehandling hurtigt risikere at b liv e fo r
ældet, h vilket vel er en m edvirkende Aarsag til, at N a tio n a l
museets Fagm æ nd h ar tøvet med at gaa igang med Opgaven.
Saa meget glædeligere er det da, at Nationalm useets D ire k tø i sammen med dets Kalkm alerirestauratør, M aler Egm ont L in d alligevel b ar gjort en Begyndelse. Takket være T ils k u d fra de to
88
Carlsbergfonder er deres Væ rk om K alkm alerierne fra den ro m anske T id blevet en a f de sm ukkeste videnskabelige P u b lik a tioner, der er frem kom m et herhjemme, i stort K vartform at og fin t typografisk U dstyr med 6 Farvetryk, 30 Plan ch er og 250 andre Illustrationer.
A f de to Indledn ingskapitler behandler det ene Frem dragelse og Restaurering samt Kirkegrundlæ ggere og Stifterbilleder, det andet T e k n ik og M otiver. D erefter følger en Gennemgang af de histo riske Hovedgrupper, først den ældre Jellinge-G ruppe fra Beg. af 1100’erne, hvor nye F u n d i T am drup og Ørreslev kaster Lys til
bage over de sørgeligt tabte Hovedvæ rker i selve Jelling, saa den store, talstærke sjæ llandske Gruppe, der skyldes Hvide-Slægtens Kunstnere, frem deles m indre jydske Grupper, samlede dels om Raasted-M aleren paa R anders-Viborg Egnen, dels om Ribe, og endelig den rom anske Stils spredte Efterslæ t fra ca. 1250. Kortet S. 9 giver en k la r Oversigt over Gruppernes topografiske F o r deling. E t T illæ g bringer exacte O plysninger om 81 K alkm aleri- kirker, og Bogen indeholder foruden Registre et fransk Resumé.
Dens Em ne har jo international kunsthistorisk Betydning, og det faar yderligere Væ rd derved, at de danske Væ gm alerier a ltid har været frem draget med relativ Nænsomhed og i vort Aarhundrede er behandlet med stedse stigende Respekt fo r det givne gamle og en stadigt mer fo rfin e t Restaureringsteknik fse f. Eks. M aaløv og Raastedj. Denne T e k n ik er udviklet af E ig il Rothe og Lund, hvis Fo to g ra fie r og Indberetninger ligger til Grund fo r Værkets lllu - strationsstof.
Forhaaben tlig v il der snart kom m e Fortsættelser, der behand
ler Gotikens K alkm alerier. Det kan ia lfa ld opm untre dertil, at Værket, der udkom i det sidste Krigsaar, allerede nu er nær ved at være udsolgt.
C. A. J.
Hæ rens A rkiv.
Carl von Kohl: H æ r e n s A r k i v . D e t s H i s t o r i e , d e t s P l a c e r i n g , I n d d e l i n g o g O p g a v e r . Udgivet af Krigsm ini
steriet (1946).
Siden 1889 har det danske arkivvæsen været stærkt cen tra li
seret. A lle centraladm inistrationens arkiver er samlet i R ig sa rk i
vet, mens de fire La n d sa rkiver rum m er de lokale embedsmænds sk riftlig e efterladenskaber. Denne ordning frem byder uden tvivl meget store fordele fo r den historiske videnskab. Enh ver histo
rik e r er jo interesseret i, at det kildem ateriale, han skal arbejde med, er saa let tilgæ ngeligt som m uligt. Jo mere samlet det er, desto lettere er det at skaffe sig o v e rb lik over, hvad der findes.
