SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere.
Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Hillerød Lokalhistoriske Forenings medlemsblad indeholder ikke alene interne foreningsoplysninger, men også lokalhistoriske artikler af almen interesse. Samarbejdet med Slægtsforskernes Bibliotek betyder, at bladets årgange er tilgængelige for alle på internettet - dog ikke de seneste 5 års.
Skanningerne er foretaget af Aase Hansen, Mogens Jønsson og Bjørn Christiansen.
Ophavsret
Tidsskriftet er omfattet af ophavsret. Man er velkommen til at citere oplysninger og passager i artiklerne. I den forbindelse bør man selvfølgelig altid angive kilden. PDF-filen kan kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
Hillerød Lokalhistoriske Forening: http://www.xn- hillerdlokalhistoriskeforening-qbd.dk
Lokalhistorisk Forening i Hillerød Kommune Bestyrelsen
Formand: Margrethe Krogh Sørensen Hestehavevej 13, 3400 Hillerød Tlf. 4826 7232
Næstformand:Asger Berg
Søren Kierkegaards vej I, 3400 Hillerød Tlf. 4826 4689
Kasserer: Inge Elsøe Ømevej 10, 2970 Hørsholm Tlf. 4586 6676 elsoe@get2net.dk Sekretær: Eva Holm-N ielsen
Søren Kierkegaardsvej I, 3400 Hillerød Tlf. 4826 4689 emhn@ofir.dk Jørgen Berner
Åvang 78, 3400 Hillerød Tlf. 4826 0613 Per Andersen
Skippermosen 19, 3400 Hillerød Tlf. 4826 8389
Lokalhistorisk Arkiv
Lisbet Schacht Hansen, Christiansgade I, 3400 Hillerød. Tlf. 4820 1915
Åbningstider: Tirsdag 14-19. Torsdag 11-16 1. lørdag i måneden IO.3O-I3
I
ndholdSadelmagerenfortæller...3 FêdMargrethe Krogh Sørensen
Historierfra Frederiksborg
Amts Avis...12
Af Orla Larsen
Medlemsbladet...19
Af Margrethe Krogh Sørensen
Forside: Hans D. Jørgensens værksted Fre- deriksværksgade 21. Foto: Sylvest Jensen
Redaktion:
Margrethe Krogh Sørensen (ansvarshavende) og Inge Elsøe
Bladet udkommer 3 gange Irligt, februar, maj og oktober.
Stof til bladet sendes til Margrethe Krogh Sø
rensen.
Foreningens hjemmeside:
www.lfhk.dk
Kontingent årligt: 125,- Studerende og pensionister: 75,- Giro 704-4607
eller henvendelse til kassereren.
Tryk: A-Print, Espergærde ISSN 0903-3 505
© Copyright
Lokalhistorisk Forening i Hillerød Kommune
Sadelmageren fortæller
Ved Margrethe Krogh Sørensen
Dette interviewmed sadelmagerHans D. Jørgensen,i zooz, er lavet af Lokalhistorisk Forenings registreringsgruppe.Dennegruppe har optagetmange interviews medHillerødborgere. Iscer med folk der har haft et erhverv/arbejdsplads, som enten erheltforsvundet i dag eller har andret sig.
Jeg er født i I9II på Gi. Holme
gårdsvej i et langt hus, hvor der bo
ede seks familier. Mit mellemnavn D betyder Dusinius — altså nr. 12, men vi var aldrig 12 børn hjemme på én gang. Mange børn var meget almindeligt dengang. Naboen havde 10 børn og pådenandensidevarde 8 børn. Jeg boede på Gi. Holmegaards- vej ligetil jeg blev gift som27-årig.
Min mor hed Marie Jørgensen.
Hunvar 45, da hun fikmig, og hun fik ikkeflere børn, men blev gammel og dødesom 93-årig. Hunvar født i
1866ogdøde først i I960.
Min far hed JensPeterJørgensen.
Hanvar født i 1868 ogdøde i 1932.
Han var staldmester i Bruuns køb
mandsgård Slotsgade 36. Der hvor Lokalbanken ligger nu. Ingen af mine søskende lever i dag. Den sidste var en søster, der døde for få år siden.
Hun blev 88 år.
Budpladser
Barndommen var kort dengang.
Allerede som otteårig fik jeg min første budplads. Det var hos bog
handler Knud Poulsen i Slotsgade.
I dag Høyer Olsensboghandel. Det var ikke rart. Fru Poulsen var slem.
Der var hede klø. Man kunne ikke gøre noget godt nok. Det var ret kedeligt, så jeg holdt op. Jeg kunne ikke mere. Jeg turdedårligtgåhjem og fortælle det, men heldigvis gik det godt. Så komjeg tilSundstrøms
— nogle ældre mennesker, der ejede Slotsgade 3» De havde haft herre ekviperingsforretning,men den havde sønnen nu4)vertaget. I gården var der skjortefabrik. Det varnæstensomat kommei himmerige. Derskullefejes hver morgen og så skulle der tøm
mes lokummer. Hver onsdag skulle spandene tømmes. De blev tømt i en møgkule midt i byen. Man gravede
det bare ned. Hver uge skulle jeg gøre det. Men det var næsten også det eneste, jeg skulle. Jeg skulle gå lidt i byen for frk. Sundstrøm. Hun boede sammen med sin far, der var over 80 ar. Hun var selv ca. 60 år.Det var megethyggeligt, og jeg var færdig allerede kl. 10 om formiddagen. Det var mens jeg gik i de små klasser, at jeg havde denne plads. Jeg fik 10 kroner ommaneden, menman fik jo merefor pengene dengang.
Skolen
Jeg var ikkemere end 6 år, da jeg kom i skole i Nyhuse Skole (hvor dernu er radhus). Jeg kunnegodtlide at gå i skole.
Senere fik jeg job som mælke dreng. Hver dag tidligt op alle ugens dageundtagen I. juledag. Her fik jeg 15 kroner om måneden. Nogle gange vankede der ovenikøbet drikkepenge, så det blev til endel, syntes videngang
— en hel guldgrube. Jeg kørte mælk om morgeneni Ulierød og var der et års tid. Vi startede gerne ved 7-tiden, når mælkemandenhavdeværetovreog få læsset,så kunderne fik frisk mælk.
Vi var færdige tilmiddagog såskulle vi i skole om eftermiddagen. Dervar ikke noget, derhed fri. Der var langt fraGI. Holmegaardsvej til skolen og vi gik. Man skulle først tjene til en cykel, og jeg var en 10-12 år, før jeg
havde sparet så mange penge sam men. Der var langt at gå, men der var dem, der havde endnu længere.
Dem der boede på den anden sideaf Præstevang, skullehelttil Hammers- holt. De skulleheltudpåden anden side, for der var fem huse, der hørte til Frederiksborg Slotssogn. Senere blev der en ordning,hvor mankunne få lov til at gå på Hillerød Kommu neskole, selv om man boede i Slots sognet, men det gjaldt ikke mig. Jeg gik til Nyhuse Skole. Vi måtteheller ikke køre på cykel til skole, for der var ingen steder, hvorvi kunne sætte cyklerne. Vi måtte ikke sætte dem på skolens grund.
Da jeg havdeværet mælkedreng i et år og kom i 3» klasse, skulle jeg gå i skoleom formiddagen, så måtte jeg finde mig et andet job. Det var et værreskifteri. Jegkom hos sadel mager Hansen, derboedei Slotsgade 32. Det var kulgrosserer Jul. Larsens ejendom. Der var jeg om eftermid
dagen — rendte i byen og hjalp med at skille møbler på sadelmagerværk
stedet,og hvad derellers måtte være.
Da jeg blev konfirmeret og kom ud af skolen, skulle jeg så finde noget om formiddagen. Jeg kom så hos en anden sadelmager CarlC. Jensen, der boedeSlotsgade 69. Da jeg havde væ ret der et stykketidtrafsadelmageren min far igaden. ”Det er en megetrask dreng du har.Tror du ikke jeg kan få
Børnebjalpsdagens optog 1933. Sadelmagernes vogn. Hans D. Jørgensen star ved 2-tallet.
Privat foto.
ham i lære.” havde sadelmagerJensen sagt til min far. Så da min far kom hjem spurgtehanmig, også kom jeg i sadelmagerlære som I4-årig.
I Sadelmagerlære
Møblervar slet ikke det samme, som i vore dage. Det var solidt, det der blev lavet dengang, for det skulle holdehele livet. Man begyndte med at bygge en stol op med gjorde, så satte man fjedre på, så snørede man med snøregarn,såsatte man et stykke
lærred over, så blev den stoppet og så blev der et stolesædeud af det. Så begyndte man på armene og lavede ryggen på nøjagtig samme måde.
I armene var der ganske vist ikke fjedre, men det var der i ryggen.
I vore dage er det meget lidt man kender til4Jedre. De laves ikke en gang her mere. Man skal have dem fra Sverige og de er meget dyre. I dag putter man bare skumgummi i.
Alting bliverlavetmed skumgummi.
Stoffet bliver heftet op påettræskelet og polstret med skumgummi.Der er
ikke ret mangehåndværkeretilbage af den gammeldags type.På værkstedet, hvor jegvar, varder kunansat I eller 2lærlinge og påTeknisk skole var vi dengangkun seks, men der var mu ligvis nogle flere. De var bare ikke tilmeldt skolen. Jeg tror,*at de bare gik hjemme hos deres mester og lærte faget. Udover lærlingene var der et par drenge. Detafhang af hvormeget der var at lave. Det var rart at have dem, og de kunne tage fat. Der var en ældre dreng, og så kom der en ny lærlingind. Når den første lærlingså forlodstedet, kom der enny ind og så fremdeles. Jeg var ilærei^Viår. Hele vinteren gik vi på Teknisk skole om aftenen fra kl. 1730. Når man havde fyraften kl. 1630, var det lige hurtigt hjem foratfå lidt mad, hvis den var færdig, ellers måtte man vente. Det var nogle lange dage. Jeg var først hjemme ved21.00-2130-tiden.
Udfordringer
Jeg havde meget arbejde på slottet.
Vedbranden (l859) brændte define gobeliner. Der var nu vævetnyegobe liner i Frankrig. De kom i ruller og skulle spændes ud. Når de var spændt stramt ud, blev de gjort våde.Når de så tørrede var de fine. Jeg var med til, at sætte alle gobelinerne i Rid dersalen op. Det var et spændende arbejde. Jeg var også med til at sætte
nye gardiner op på slottet. Der var hundredvis afnye gardiner, derskulle sættesop.
Et andet spændende arbejde var sæder til biler.I starten varder ikke ret mange biler, og det tog også nogen tid inden indtrækket skulle repareres.
Også^æder og andet indtræk til ru tebilerlavede vi.Dette arbejde påtog min mester sig. Senere blev det en stor del af vores arbejde. Vi lavede også sæder til togene — både Frede- riksværksbanen og Gribskovbanen.
Det var et alsidigt arbejde, men pri mært vardet møblerne, det handlede om. Vi lavedeallede møbler selv, som vi solgte i forretningen.
Udlært
I 1930 blev jeg svend. Mit svende
stykke var en lænestol. Jeg har et billede af den. Den blev solgt i for retningen. Jeg fik en bronzemedalje for den. Det var en lænestol, der hørte til et møblement. Desværre var min mester gammel, så jeg var kunhos ham i seks dage, så lukkede butikken, men han havde sørget for, at jeg kunne komme hos en sadel
mager i Helsingør. Jeg startede der allerede dagen efter. Det var et stort værksted med tre-fire svende. Der var virkelig knald på. Der blev lavet rigtig meget. Vi havdeen del arbejde til de nye skibe, der blev bygget på
Værftet. I løbetaf en måned havdevi klaret alt til sådant et nyt skib. Det var pragtfuldt.
Priserne var heltanderledes den gang. Etstort pæntmøblement godt overpolstret kostede 7OO-8OO kr.
med sofa og to stole eller sofa og
fire almindelige stole.
Der var megen arbejdsløshed i 1930-erne, men jeg var heldig. Jeg var kun arbejdsløs i korte perioder.
Mellem 1930 og 33 arbejdede jeg en uge her og en uge hist både i Helsingør, Helsingørsgade og i Al
Det flotte svendestykke. Privatfoto.
lerød. Men i 1933 kom jeg til H. P.
Nielseni Helsingørsgade, og der blev jegikke fyret fra. Arbejdstiden var på 48 timer. 8 timer hver dag fra 730 til I6.3O. Frokosten kom så oveni.
Den betalte vi selv. Dengang hørte både tæpper og gardiner med til sa
delmagerhåndværket. Der var ingen gardinmontører. Både tæpper og linoleum tog vi os af. Det varmeget alsidigt. Når vi sådanvar ude,var det ikke altid let at holde frokost, men jeg kunne godt lide at arbejde ude.
Det varheller ikke altid let at blive færdig med arbejdet. Detskulle jo gø res ordentligt, sådet måtte tage den tid, der var nødvendigt. Man kunne gå i flere dage og hænge gardiner op.
Jeg kan huske, at der flyttede nogle københavnere ind på ”Uglegården” i Nr. Herlev — en retstorgård. Jeg så dem kun én gang. Jeg fik beskedpå at hænge gardiner op, og det gjorde jeg så.
Jeg forlod H.P. Nielsen i 1947, og detvar mesterret ked af. Han var en gammeldags mester, der en gang imellem gik ud og tog en lille en, og såsåvihamikkei en dags tid eller to.
Nårdet skete, vardet mig der skulle passe forretningen, så derfor fik jeg lyst til at startesomselvstændig. Jeg fik mit eget værksted i kælderen iFre- deriksværksgade 12,ogmangeaf H.
P. Nielsens kunder gik over til mig.
Jeg fik snarten svend og en lærling.
Ægteskab
Da min far døde i 1932, og jegførst blev gifti I937,var der en del år hvor jeg, skønt jeg boede i Helsingør hos min mester, kom hjem tilminmor så at sige hver lørdag og søndag. Anita lærtejegat kende, da hun arbejdede ienforretningi den samme ejendom, hvor H. P. Nielsen havde værksted.
Jeg kom tit derind og handlede, og vi blevforlovet og gift. Anita kom fra Skuldelev i Hornsherred.
Da vi blev gift i 1937 boede vi førstpåJensensvej ien lille lejlighed.
Huslejen var 35 kr. Senere fik vi en lejlighed i Frederiksværksgade 19- Det var gennem en overkustode på slottet, Schmidt (som jeg kendte fordi jeg havde arbejdet meget på slottet). ”Den kan du godt få”. Den var lidt dyrere, idet vi betalte 165 kr. hver tredje måned. På det tids punkt tjente jeg 60 kr. om ugen, så det var en stor del af min løn, der gik til huslejen. Der var tre dejlige, store værelser. Naboen var en enlig dame, som vi skulle dele toilet med på gangen. På Jensensvej skulle vi ned i gården. I Frederiksværksgade boede vi fra 1940-1953.1 1953 døde maler Olsen, (malermesterJohannes Olsen), der boede ved siden af. Fru Olsenville gernesælge, så den købte jeg, °g byggede værksted i gården.
Det nye værksted var meget bedre end værkstedet i nr. 12. Delt op i to
dele. Denenehalvdel til biler — den andentil møbler. Jeg havde lidt pro
blemer med at få lov til at bygge et værksted. Der skulle jo søges omdet og sognerådsformanden, der var in
spektør og hed Lassen,ville ikke give mig lov til at bygge. Der måtte ikke liggefabrikkeri Frederiksværksgade.
Men til sidst måtte han givesig. Han vargode venner med dampvaskeriets ejer Rogert Jensen. Så jeg gik over til Jensen og spurgte,hvordan det kunne være,at han kunne få lov til at bygge, når jeg ikkekunnefå lov til det. Det skal siges, at jeg kendte RogertJen sen godt. Det var nemlig altid mig, derreparerede hansmaskiner, når de gik i stykker. Når transportbåndet ikke ville transportere tøjet tilstryg ning. ”Selvfølgeligkan du få lovtilat bygge”, sagde Jensen. ”Du skal bare kommeheroverkl.4såbliver det kla
ret.” Dagen efterkunne jeg begynde atbygge. Det skulle bare være fri for lugt, støj og røg. ”Du skal have en tegning afdet, menbegynd du bare, så kan vi få tegningen senere.” Det var i 1956. Jeg havde to eller tresvende.
der nu hænger i sådan nogen. Man havde bestemt, at de skulle fornyes, ogdet blevde. Det skulle skefra kl.
23 til om morgenen kl. 6.Det skulle være sådan, at man kunne bruge restaurationen, så derfor skulle det forgåomnatten. Det gjorde jeg så en hel uge. Efter nattens arbejde gik jeg hjem, blev vasket oggik så på arbejde kl. Z Efter normalt arbejde gik jeg kl. I6.3O hjem, spiste og sov til jeg blev vækket kl. halv elleve. Så kunne jeg lige nå en kopkaffe, inden jeggik nedtil Leidersdorff kl. 23.
Ide mange år,jeglavede møbler æn
drededet sigikke væsentligt, først da der kom skumgummi skete detnoget.
I 1950-erne skete der noget idetslag
teridirektør Thorsen-Nørgaard lavede en fabrik i Randers, hvorhangenan
vendte grisenes børster, som sammen medgummi, kunne brugestil alt mu
ligt. Op igennem 50-erne begyndte der også at komme billige møbler fra fabrikker såsom IKEA ogFDB.Efter den tid var detmestompolstringer vi lavede. Mangeville stadig gernebevare de gode gamle ting i dereshjem.
Arbejdet
Jeghavde meget overarbejde. På Ho
tel Leidersdorff havde denogle store guldrammer, hvor der var sat en go belin med etflot mønster i.Disse var blevet helt sorteafrøg, støv og hvad
Politiskliv
Jegblevinteressereti politik for man
ge år siden.Jeg meldte mig ind i Ven- streforeningen ogkomibestyrelseni 1950-erne og blev næstformand. Vi havde en formand, Ingerslev Hansen,
somdesværre døde, og så måtte jeg jo træde til som formand. Jeg var for mand i godt seks år fra 1959-1966, og de sidste 4 år varjeg i sognerådet ogvar medtil at beslutte sammenlæg
ningen af FrederiksborgSlotssognog Hillerød. Det var et stilla og roligt sogn, der arbejdede meget fornuftigt.
I de fire år jeg varmed, arbejdede vi meget med udbygningen af hele in
dustriområdet med bl.a. Pharmasia.
Hillerødsholms husmandssteder blev opkøbt og hele Vest-kvarteret planlagt. Lige før sammenlægningen havdeman nedlagt Nyhuse Skole som skole, idet den nye Hillerødsholm-
skole var færdig til ibrugtagning. Man var ligeved at rive Stutmesterboligen ned. Jeg var med tilat stemme for, at den ikke blev revet ned, mens andre talte for detmodsatte.Efter nogleår kunne de godt se, at det var heldigt, at den ikke blev revet ned. Tømrer
mester Poul Jørgensen var sogneråds formand. Så var der byrådssekretær Hans Vistesen, murermester Peder Bredtoft og en landmand, der hed Marcher (gårdejer Aage Marcher) samt vejformand Harry Andersen.
Den første tid, jeg sadi sognerådet, fik jeg ikkenogetfor det. Så blev det til 18 kr. for et møde, der varedeop
HansD.Jørgensen foranværkstedetFrederiksværksgade zi i baghuset. 1981. Privat foto.
til to timer og 36 kr. udover to timer.
Senere blev detsat op.
Da kommunerne blev lagt sam men, blev Venstreforeningerne det også og Hillerøds formand blev så formand. Så slap jeg. Jeg havde ikke lyst til at fortsætte i kommunalbe
styrelsen efter kommunesammen
lægningen,selv om jegblevopfordret flere gange.
Frederiksborg Slotssogns kom
munekontor startede oppe i Frede riksværksgade 6 indtil man overtog Nyhuse Skole, hvor man lavede kommunekontor. Derblev bygget en hel delom, så detvar jo meget spæn dende. Jeg lavede en masse gardiner og tæpper, men detvar inden jegselv kom i sognerådet. På det tidspunkt var jeg i Mesterforeningen, men gik ud, da jeg ikke havde tid tildet. Nor malt arbejder man jo ikke, hvis man selv er involveret. Hillerøds kom
munekontor var på Torvet. Politiet ville gerne overtage hele bygningen og havde bedtByrådet om at finde et andet sted, sådetvar meget passende at flytte det hele til Nyhuse Skole.
blevbygget i 1970. Så har jeg siddeti Ligningskommisionen i 12år.
Familien
Vore børn, Lise og Niels, er født i henholdsvis 1937og 1940.Min hu stru gik hjemme og passede hus og børn. Det var på gammeldags maner.
Ikke noget med børnehave. Det kla
rede morselv.
Når jeg ser tilbage, så har jeg fortrudt, at jeg fik mig rodet ind i så meget. Ikke at det ikke var inte ressant, men det betød, atmin kone måtte være meget alene og at jeg ikke så meget til børnene, mens de varsmå. En dag, efter at børnene var flyttet hjemmefra, havde min kone købt et fjernsyn, da jeg kom hjem om aftenen. Hun måtte stille med mad på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter af dagen. En dag måske kl. 4 en anden måske langt efter al mindeligspisetid.
Da jeg blev 70, besluttede jeg at holde op som sadelmager og flyttede udpå Akacievej.
Andre tillidshverv
Jeg har også siddet i bestyrelsen for Grethe Christiansens børnehave.Jeg sad der som repræsentant for kom muneni 16år. Såbyttede jeg denud med børnehaven påThurasvej fra den
Historier fra Frederiksborg Amts Avis’ ældre årgange
Af OrlaLarsen
Flyvepladseni Nil Herlev
På en afHerlevgårds marker syd for Kollerød Å lå SylvestJensens flyve
plads. Herhavde han opført tre store hangarer ud mod Lyngevejen med plads til sine mange KZ-maskiner, og her foregiktræningen til det store luftcirkus, som havde premiere den 29. april I95O — og som sluttede i september samme år med et pænt underskud. Detvarenstor oplevelse for os drenge at kunne færdes derude på pladsen blandtflyvemaskinerneog piloterne og opleve træningen med de halsbrækkende numre på nært hold.
Billed-Bladet bragte den 31, januar I95O en flere siders fotoreportage om Sylvest Jensens luftcirkus. Her følgernogle uddrag fra Amtsavisens omtale:
Den 31. januar 1950:
„I fuld FartoverNil Herlev
Erhvervsflyveren, LøjtnantSylvest Jensen og hans folk er, som meddelt i fuld Gang med Traningentil det store Luftcirkus-Program, og vi bringeriDag et Par Billeder,somgi
ver et godt Indtryk af, hvad denneflyvende Cirkusvil bydepaa.
Det øverste Fotografi er taget 2-3 Hundrede Meter oppe i Luften — over Nr. Herlev-Egnen —og viser den tidligere Royal Air Force-Flyver Palle Johnsson staaende ovenpaaFlyvemaskinens Vingeri noglespecielt indrettede Staalsko. Maskinen eri fuld Fart.
BilledetvedSiden af ser maaske knapt saa dramatisk ud, men det her viste Num mer hører ikke destomindretil et afde mest nervepirrende, Sylvest Jensens Luftcirkus byderpaa. En Maskine,ført af en af Syl vest Jensens dygtige Piloter, drøner lige hen over Jordsmonnet, hvor den med en Tap, anbragtpaa den ene Vinge, flangeret ud spandtLarred. UnderManøvren befinder den ene Vingespids sig i ganske kort afstand fraJorden,saader skal baade stor Rutine og
Aandsnarvarelse tilat klare sig vel igennem dennehalsbrakkendeSituation“
Forsidenaf Frederiksborg AmtsAvis tirsdagden 4. april 1950.
Affotograferet af Allan Nørgaard.
Den I6. marts 1950:
„I Luften med en Kopi af Elle-
hammers Maskine
I en Flyvemaskine, der er en troKopiaf den, hvormed Ellehammer foretog sine berømte Flyvninger i 1909, gik Flyveren Sylvest Jensen i Forgaarspaa Vingerne i Kastrup Lufthavn. Maskinen er byggetaf Firmaet Kramme & Zeuthen efter en Model — og deneneste UnøjagtighederMotoren, der er fra1922,fordi der ingen aldrefindes.
Ellehammer-Maskinen bliver en af Attraktionerne i det store Luftcirkus, som Sylvest Jensen starterden jo. April og hvori
II KZj-Maskiner deltager.
Tirsdag den4. april 1950:
„To Luftcirkus-Maskinerstyrtet nedvedHillerødunder Dykning
Løjtnant Sylvest Jensens Luftcirkus blev i Gaar ramt afen Ulykke, der kostede en af Piloterne, den 43-aarige JensRasmussen, Møllebakken t, Hillerød, Livet. Under en Øvelse i ”Styrt-Bombning” ramte hans MaskineJorden et halvt HundredeMeter fra Hangarerne paa Sylvest Jensens lille Flyvepladsved Nr. Herlev, 7 km. Syd for Hillerød.
FireMaskiner skulde dykke efterhinanden, og Rasmussen fløj Førermaskinen. Ogsaa Maskine Nr.2, der førtes afErhvervsflyver Evald Holtz, Møllebakken 23, Hillerød, tog Jorden.
Den kurede 2-300 Meter og fik Under stellet flænget af, men Føreren slapmeden Skramme paa den ene Haand.“
Den dræbte flyver efterlodsig foruden hustruen to børn i alderen 4 og11 år.
Påskelørdag blevJensRasmussen be
gravet fra Grindsted kirke.
Den 5.april 1950:
„Luftcirkus-Planerneblivergen
nemførttrodsUlykken*
Sylvest Jensen og hans Flyvere besluttede paa at fortsætte Arbejdet — Ny Maskinetil 38,000 Kr. —Premieren forsinkes antagelig
en Uge.“
Den 30. april 1950:
„3500 til Luftcirkus-Premiere i haardBlæstvedRingsted Med faa Indskrænkninger gennemførtes dristigtog dygtigt det store Flyver-Program trods ugunstige Vejrforhold.“
Derefter var der opvisninger i Jylland, på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm indtil turen kom til Hil lerød i september måned.
Den 12. september 1950:
„Luftcirkus i forrygende Tempo paa Faurholms grønne Marker TusindtalligMenneskeskare til Opvisningen i Søndags“
Den I.oktober 1950:
„Luftcirkus gav 1 Kr. i Underskud pr.
Billet“
Den 5. januar 1951:
„Sylvest Jensenvilholdeopmens Legenergod
En Del af Luftcirkus-Materiellet sælges
— Fotoforretningen i rivende Udvikling.“
Året efter begyndte afviklingen af flyvepladsen i Nr. Herlev, idet SylvestJensen flyttedeto af sine tre hangarer på Herlevgårds marker til Kristinesminde ved Århus.
NyBanestrækning
Fest ogglædevar der i Nr. Herlev en strålendeforårsdag i maj 1950. Jern
banen kom til byen! I årevishavdeden gamle midtbane ligget der til ingen nytte, nukom den delvis i brugmed stationsbygning ogpostkontor, som begge kom til at bære navnet Brøde
skov (og ikke Faurholm, som nogen engang havde foreslået).
Det var Frederiksværkbanen, som blev omlagt på strækningen fra Skæ
vinge til Hillerød. Hidtil havde banen passeret Harløse, - (endel af dengamle banestrækning fra Freerslev Hegn til Hillerød er bevaret og fungerer i dag som cykelsti) - fremover blev det nu Gørløse, Nr. Herlev og Hestehave, som oplevedejernbanedriftensvelsignelser.
* Den II. maj 1950:
"Glæde over Frederiksværks-
BANENS NYE RUTE - Et SUK FRA
Harløse
Paaden nye Banestrækning fra Gørløse til Hillerød, som Frederiksværksbanen indvier officielt i Morgen, reelt paa Søndag,er der,
som man ved to nyeStationer: iGørløse og i Nr. Herlev. Vi har været en Tur ude at se paa dem. Arkitekt Lundqvist har tegnet dem. De ligner hinanden, har hver kostet 100,000 Kr. atbygge, og de tagersig godt ud i Landskabet. Brehm ogSørvin,Hillerød, har haft Murerarbejdet paa GørløseStation, og Hansen og Graversen, Nr. Herlev, har bygget Stationen der.
Foruden Kontor, Ventesal, Pakhuso.s.v.
er der indrettetudmærkede Beboelseslejlig heder med store, gode Værelser, stort, dejligt Spisekøkken med Komfur, menogsaamed Mulighed for Benyttelse af Elektricitet, ind
byggede Skabe, Centralvarme o.s.v. tilSta tionspersonalet.
Direktør Kuhlman (Frederiksværks- banensdirektør, o.l) har jo altid lidt spøg for.
I Ventesalens Flisebeklædning erder hist og her indmuret Flisér medmorsomme Karikaturer og Vittigheder, og paa det lille pæne W.C., hvis Dør kan overvaagesfra Kontoret, erder ogsaa foran Siddepladsen en lille morsom Flise. Der er io-Øres Automat, som maa benyttes afdem, derskal ind. Flisearbejdeter udførtafNivaa Flisefabrik.PaaDøren af
Baneindvielsen il. maj igyo. Frederiksborg AmtsAvis. Affotograferet afAllan Nørgaard.
et nødvendigt Rum forHerrer med Adgang ude fra Perronen kom der hverken til at staa ”For Herrer” eller ”Pissoir”. Direktør Kuhlman har skrækkelige Erfaringer i den Retning fra en jydsk Bane,hvorden franske Betegnelse varbleven radhrækket og forkortet iuhyggeligGrad,da Indvielsen fandt Sted.I Gørløse ogNr. Herlev bliver der paaDøren til ”Forargelsens Rum” anbragt enKvadrat, hvorpaa man ser afbildeten Lygtepæl ogen Hund ien talende Situation.Saakanman selv regne sig tilResten!”
”Selvfølgelig kan man ikke vente, at Forlægningenhilses medligesaa stor Glæde i Harløse,hvor Stationen forsvinder som paa Stederne,hvor der oprettesnye Stationer. Vi har prøvet at komme i Forbindelse med Sogneraadsformand, Landpostbud Henry Petersen,for at høre hans Meningom Ned læggelsen af Harløse Station. Vi traf ham imidlertid ikke, men Kommunesekretær Mortensen udtalte i hans Sted, at det ikke kan nægtes, at Befolkningen i Harløse føler sig noget tilsidesat.”
”Om Harløsernes Sørgmodighed siger Direktøren:
- Jegføer me^dem, men der er intet at gøre ved det.Beboerne burde have støttet Banen kraftigere i rette Tid. Nu er det for sent.”
Harløse Station blev solgt til Pro prietær Chabot, Lønsgaard,som ville anvende den til Fodermesterbolig.
Den U. maj 1950:
"MED FLAG OG SANG hilstes
Skinnebussen i Nr* Herlev og
Gørløse
Frederiksværkbanen indviede officielt sinnye Strækning i Gaar.Og iMorgenkører togene for det almindelige Publikum over Hestehave, Nr. Herlev og Gørløse. Vejret var straalende
— men det er vel ingen Hemmelighed. Der var over100Mennesker med til Indvielsen.
De mange Gæster samledes paa Hillerød Station, og med den flagpyntedeSkinnebus og Paahængsvogne kørte man præcis Kl.
10,25 ud Paa dtn historiske Tur. Udefter gik det ad den gamle Rute, men hjemefter
kørteSelskabet ad det nyeSporfraSkævinge tildetflagsmykkede Gørløse, hvor dergjordes Holdt.
I Nr. Herlev var der enflot Flagalle helt oppefra Vejen. Her sang Skolebørn under Lærerinden, Fru Kaarup Nielsens Ledelse
”Der er et yndigtLand”.
Sogneraadsformand C.Hansenudtalte, atdet var en storDag for Byen. Manhavde
næsten mistet Troen paa, at Nr. Herlev nogensinde vilde faa Bane, men nu erdet alligevel lykkedes. Vi haaber, den bliver et godt Aktiv til Glæde for Beboerne. Frede-
riksværkbanen leve!
Efter hjemkomsten til Hillerød kørte Sel
skabet i Rutebiler til ”Leidersdorff”, hvor Banen havde inviteret paa Frokost. Den blev meget livlig med et UtalafTaler.”
Jo,der var glæde i Nr.Herlev over Frederiksværkbanens forlægning.
Men ikke ret længe, for det viste sig, at ganske mange skinnebusser havde den for Nr. Herlev-beboerne kedelige vane at passere Brødeskov Station uden at standse! Især i af
tentimerne.
Den 7* september 1951:
"Nr* Herlev-Beboerneutilfredse MED FREDERIKSVÆRKBANEN
Paa Nr. Herlev Sogneraads Møde i For- gaars drøftedes Spørgsmaalet om Frede
riksværkbanens Betjening af Nr. Herlevs Beboere, og Sogneraadet vedtog at tilstille Banens Direktion en Skrivelse, hvori man kræver flere Tog sat ind paa Forbindelsen mellemBrøde Skov — Hillerød ogomvendt iAftentimerne.
IfølgeSkrivelsen ønsker man en Togfor bindelsefra Brøde Skov modHillerød mel
lem Kl. 19-20, ogenForbindelse i modsat Retning mellem Kl. 22 og 25.Det er netop paa denneTid,Nr. HerlevsBeboere ønsker
at bruge Banen, naar de om Aftenen skal en Turtil Hillerød. I Køreplanen passeres Stationen af mange TogiLøbetafAftenen i begge Retninger,men de standser ikke. Der er fra Hillrød om Aftenen intet Tog mellem Kl.
20,19 °<g °>l9>som standser ved Brøde Skov.
Saaledes kørerToget Kl.22,18forbi, og i den anden Retning er Forbindelsen ikkebedre.
Man afventer nu Svar fra Banens Di
rektion, og selv om der paa Mødet ikke blev vedtagetnoget, blevdet drøftet, hvorvidt man
skulde henvendesigtilRutehilforbindelserne og bede disse betjene Kommunen, hvis Banen stiller sig afvisende.”
Ifølge Amtsavisen den IL oktober I95I blev sognerådets klage imøde kommet af banen, således at toget standsede kl. 1730 ved Brødeskov Station i retning mod Hillerød, og toget fraHillerødkl. 22,18 standsede ved Brødeskov.
Lovensarmerlang
Lovens langearm strakte sig også ial sin nidkærhedover Nr. Herlev sogn.
Min gamle far, som endecemberaften i I949trampedehjemadpå sin skær veknuser af en cykel i modvind fra Hillerød tilNr. Herlevmed et juletræ under armen, blev standsetaf politiet formanglende cykellygte og katteøje.
Det kunne læsesi avisen dagenefter og gav skår ijuleglæden.
Følgende to domsafsigelser synes
— med nutidens øjne - umiddelbart at være ude af proportion med de begåede handlinger:
Den 10. januar 1953 :
"Betinget StrafforCykletyveri
En 20-aarig ung Mand fra Nr. Herlev er
ved Retteni Hillerød blevet idømt 60 Dages Fængselfor en Aften i DecemberMaaned 1951 at have stjaalet en Cykle til en Værdi af 150 Kr., der henstod uaflaaset i Cykle- stativet ved HillerødJernbanestation. Den dømteer ustraffet,ogDommen gøresbetinget med en Prøvetidi j Aarog Tilsyn af Dansk Forsorgsselskab.”
Den II. september 1953:
"KostbareForseelser
En ung Landbrugsmedhjælper fraFreerslev er vedRetten i Hillerød blevet idømt en betinget Fængselsstraf paa 40 Dage med en Prøvetid paa j Aar i Anledning af, at hanhavde stjaalet et ParGummistøvlerfra sin Husbondog rejst med Statsbanerne fra København tilFredericiauden Billet.”
Medlemsbladet
Kære medlemmer
Som det tydeligtfremgår harLokalhistoriskForeningsmedlemsbladændret udseende, og det er der fleregrunde til.
Det vilvære de flesteaf vore læsere bekendt, atstatensbladtilskudsordninger skåret væk. Dette bevirker, at det bliver dyrere, atudsende vores blad. Derfor har vi foretaget et parændringer.
For det første er formatetnu A5. Detbetyderatbladet kan sendes som stan
dardbrev i en almindelig C5 konvolut.
Desuden vil bladet kunudkomme 3 gange om året.
Hvis I læser kolofonen, vilIse at der er kommet en ny redaktion. Eva Holm- Nielsen har valgt at træde tilbage som redaktør. Hun har haft dette hverv i mange år, og har gjort et stortarbejde. Hun vil blive svær at erstatte, og indtil vi får et nytemnetil redaktørposten,prøver vi at deles om arbejdet.
Hvis I, kære læsere,har lyst tilat skrive i bladet, eller kender nogen der har interessantehistorierfra det gamle Hillerød, er I meget velkomne tilat kon takte ellersende stoffet til undertegnede.
Venlig hilsen
Margrethe KroghSørensen Formand
Hvem- Hvad - Hvor- Hvornår ???
Dette fotostammerfra samlingen af Rathsach-fotografier. Sted ogpersoner er ukendte.
TheodorCarlChristian Voss Rathsach (1839-1911) fungerede somfotograf i Hillerød fra 1865 og frem til sin død. Carl Rathsach havde først atelier i Mørkegade (Østergade) og senere Slotsgade 41»
Oplysninger om billedet tilLisbet Schacht Hansen, Lokalhistorisk Arkiv.
Telefon 48 20 19 15
LokalhistoriskForening støttesaf:
C. A. Andersen malerfirma - Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ernst & Young - Det National
historiske Museum på Frederiksborg - Dines Jørgensen. Rådgivende ingeniører - FO Arbejdernes Fællesorganisations Byggeaktieselskab - Hillerød Bibliotek - Hillerød Borgerstiftelse - Hillerød Industri- og Håndværkerforening - Hillerød Kommune - Høvelt Electric - Lokalbanken - Nykredit - Ristorante La Perla - Ullerød Brugsforening - Unidanmark-fonden
