Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Müllner, C.; ved C. Müllner.
Titel | Title: Fuldstændig og authentisk Beskrivelse
over samtlige Høitideligheder i Kongeriget Danmark ved Reformationsfesten Aar 1817 : med forudskikket Beretning om Anledningen til Festen, Luthers Biographie, samt Efterretninger om Høitidelighederne ved de foregaaende Jubelfester
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : C. Steens Forlag, 1817 Fysiske størrelse | Physical extent: 24 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
( U i i l l n s r
Leskrivslss over samtlige tioiticlsliglieder
1 8 1 7
v e i x c > ^ 6 k l . > 6 e s i s u o i e x 0 / ^ 1 - 2 . 3 2 8°
II!!I!!!!!!!I!!!!!!!!!II!!II!I!!!!!II!I
1 1 0 2 0 8 0 Z 1 5 2 Z
M ^ S W S 8 N S N 8 S S « S S 8 « W S » M
Fuldstcendig og authentist
^ B e s k r i v e l s e
over samtlige H ø j t id e l i g h e d e r
Kongeriget Danmark
v e d
Reformationsfestm Aar >8 > 7 .
Med forudflikket Beretning
« -m Anledningen t i l Festen, Luthers B iograph ie, st samt E fte rre ln in g e r om H sitidelighederne ved
de foregående Jubelfester, 1617 og 1717.
V ed
C. M L l l n e r , Lm6. I k e o l.
<EkKSDSSSl»vOS»S«H«S»SOtz»«»»'--'----' K i s b e n h a v n , 1 8 1 7 .
L " Trykt paa Boghandler C. S t e e n ? Forlag,
hos B. I . Bendix.en.
r>
o r L e n L u t h e r fsdtes i Sisleben Aar T Z F ^ , ^ den rode November. Hans Forceldre, Faderen, HanS r u th e r, der var Bjergvcerksarbeider, og Moderen, Margrethe Linde-mann vare fa ttig e , men gudfrygtige Fol?. 14 Aar gammel sendtes Luther t i l Magdeborg og Aaret efter t i l Eisenach, hvor han med andre fa t
tige Cyordisciple maatte tjene sit B rsd ved at synge for Lorrene. A a r 1501 gik han r il Universitetet i E r f u r t og 4 A a r derefter, i sit 20 A a r , blev han Magister. A a r 1505 fattede han den Beslutning at blive M unk og indtraadte samme Aar i Augustiner- klostret i E r f u r r , hvor han anvendte al dem L id han havde tilo v e rs , paa flittig e n at studere Bibelen og Kirkefcedrenes Skrivter,
»
4
1507 indviedes han t i l Præsteembedet og A a re l » efter ansattes han som Professor i Philosophien ved s ^ de^ 6 A a r iforvesen oprettede Vittenbergffe Universi- H tet. A a r 1510 reisie han t i l Rom i Augustinerorde- ^
riens Anliggender, for at forelcegge Paven nogle T v i stigheder, ved hvilken Neise han fandt Anledning t i l - l nojere at kscnde Pavedommets Farfatn ing og den ro- r merjke Gejstligheds udsvcevende Levnet. To Aar ester r blev han Doctor i Theologien og lagde sig nu fortrin« »i ligen efter at lcere det hebraiske og grcefle Sprog for s 2 at kunne loese og forklare det gamle og nye Testamen- k te. A a r 1514 blev han ansat som Proest ved Hoved- . ^ kirken i Staden L ittcn b e rg . Anledningen t i l det Nefsrmationsvcerk, Luther siden med ligesaamegen 'i K r a f t som Held foretog, in d tra f 1517. Dominikaner- a munken F r. J o h . T e t - e l , som drev offentlig Han- ' « del med Aflad og ved finjFroekhed og flette S«der op- ^
»akte alle TeenkendeL sg Retsindeder Forbittrelse, ^ »
o rm e d e sig Bittenberg. Luthrr prædikede »ffentligen M7 imod ham; hvorpaa Tetzel satte Luthcr l B a n . N u
!ak led Luther, Allehelgensaften den 3,1te October 1517, csa opsiaae paa Dsrrene af Slotskirken i Wittenberg 95 ff l§. Theses, der samtlige gik ud paa at Syndsforladelse
rr ei kunde erholdes ved Aflad, men allene erhverves ved ts et. dydigt Levnet — og tilbod sig at forsvare dem for D Enhver, der vilde opstaae imod dem. Neppe var det- r t te S k rid t gjort fsrend det var overalt bekjendt, og m man forbavsedes over den Dristighed at turde opsatte ssi sig imod Paven. I det fslgen dejAar, 1518, kaldtes /S Luther t i l Regnflab for Kardinalen,C a j e L a n , P a rri vens Sendebud, men vilde ikke beqvemme sig t i l at
ri tilbagekalde sine Soetninger. ruth er appellerede t i l Paven selv, og, da denne Appel ikke vilde hjelpe, t i l nr en almindelig Kirkeforsamling. Ester! en Disputats m mellem Luther og D r. E c k . , en offentlig Lcerer i
Leipzig, udstcedte L e « x - en B a nbullr imod Luthcr
eg Hans Skrivker bleve, A a r 1519, brccndte. Luthcr losrev sig nu aldeles fra den -romerske S t o l og lod de pavelige Love og Anordninger offentligen opbrænde den 10 Decern. 1520, Aaret derefter blev holdt den- rnoerkvcerdtge Rigsdag i V o rm s , hvorved Luther for
fægtede sine Meninger for Keiseren og Rigets Stcen- der, og blev erklcrrct fredlos. N u blev han paa hant Ven og Velynder, Kurfyrsten af Sachsens Foranstalt
ning i Z Fierdingaar holdt skjult paa S lo tte t M a r t - b u rg , hvor han udfsrte sin Oversættelse af det nye Testamente. Han forlod dette Asyl for at doempe nogle Uroligheder, der, ved adskillige af hans Tilhæn
geres Fremfusenhed, vare udbrudte i Dittcnberg. Uar 1525 rebellerede en stor Deel Bonder, under Ansorscl af en T h o m a s M L n z e r , hcrrjede Klostere og S l o t te og udsvede mange Grusomheder. T i l at stille den
ne, under Navn af Vsnderkrigen bekjendte Fejde, bi
drog ligeledes L u tte r betydelige«. I m id le r t id havde
der dannet sig en evangelisk Kirke. Vachsen var det r s forste Land, der offentligen, Aar 1525, unddr»g sig ,j den pavelige S t o l. Hessen og Brandenborg, Lyne- borg og adskillige Stade r i Tydskland, somt Konge
riget Sverrig fulgte snart Lette Cxempel. A a r iz z o udskrev den nye Keiser, K a r l d e n F e m t e , en Rigsdag i Augsburg, hvor Kurfyrsten a f Sachsen msdte og lod forelccse den af Professoren P h i l i p M e l an ch t o n , en Ven og Kollega af Luther, for
fattede A u g s b o r g sk e C o n f e s s i r n , hvorpaa at de katolske Fyrster besluttedes, at den nye Lcere med M a g t skulde undertrykkes. N u indgik, A o r i Z Z i , samtlige lutherske Fyrster et F o r b u n d i S c h m a l - k a l d e n og lovede derved hinanden gjcnsidig Beskyt
telse og at forsvare den Bckjendelse, de og deres Un- drrsaatter havde antaget. Dette var tvertimod Lu- thers K n fle , der ikke fandt noget afskyeligere end Re
ligionskrige eg som forudsaae, at her cn saadan vilde
vare uundgaaelig. Aar 1532 sluttedes im id lertid en almindelig Religionsfred i Nyrnberg og Katholikerne forbeholdt sig Stridighedernes Asgjsrelse i en alm in
delig Kirkeforsamling. H e r t il forfattede Luther de saakaldede schmalkaldifle A rtik le r, der skulde supplere Consessionen, men Forsamlingen, der var bestemt at holdes i M a n tu a , kom ikke i Stand. Den Religions-- k r ig , Luther sameget frygtede, udbrod im id l:rtid ikke for efter hans D s d , endskjondt Forbittrelsen mellem Pa rtierne bestandig tilto g . Luther dode i sit 52de Aar den 17 Fcbruary 1746 i Staden Elsleben iSach- sen, efterat han flere A a r havde vcrret meget svagelig.
Han arbeidcde i de sidste A a r af sit Liv desuagtet utroctteligen og havde den Gloede for sit Endeligt at fee sin Bibeloverscettelse s j e t t e Gang try k t — I D a n m a r k blev Reformationen almindelige« ind
fo rt af Kong K r i s t i a n d e n T r e d i e / A a r 1536,
J u b e l f e s t e n 1 6 1 7
helligholdtes i Danmark ved tre Dages Lovsang sg Pvee- dikcn over hele Riget. I Kjsbenhavn blev endogsaa paa Akademiet i samfulde otte Dage efter hinanden holdt latinske T a le r. Paa Festens hsjtideligste Dag, den Z i October forsamledes om Morgenen tid lig alle Rigsraader og de fornemste Standspersoner sig paa S lo tte t iKjsbenhavn og gik, med et Chor af syngende Skolcbsrn foran sig. Pa r og P a r t i l Frue Kirke.
E fte r dem fulgte Kong Christian den Fjerde selv med sine Prindser, ligeledes t i l Fods. I Kirken blev opfort h sjtid e lig 'M u s ik og holdt Prcrdiken af Biskoppen, J o h . R e s e n i u s , hvorefter Kongen og Rigsraader- ne modtog den hellige Sacramente. Processionen vend«
te, ofter Gudstjenestens Ende, tilbage t i l S lo tte t i samme Orden.
J u b e l f e s t e n 1 7 » 7
,
forkyndtes Festen fra alle Preedikestole. Den z i Okto
ber sm Morgenen indringedes den og om Formiddagen bivaanede Kong Frederik den Fjerde med det hele Konge- huus Gudstjenesten i den festlig smykkende Statskirke, hvor Tedeum blev affjungen. Kanonerne losnedeS tre Gange fra Voldene og Flaaden. Paa Universiteterne i Kjsbenhavn, Greifsvalde og Kiel, Gymnasiet i Oden
se og alle C^thedral og lardc Skoler bleve Jubeltaler holote. Den iste November begav Kongen og den Kongelige F am ilie sig med de fsrste Standspersoner i højtidelig Procession t i l Fruekirke, hvor Sjællands Bisp holdt en Jubelproediken og ligesom forrige Dag Tedeum blev afsjungen. Denne Dag prcedikede alle
G
R i ets ovrige Bisper og Generalsuperintendenterne, og L a le r blevc afholdte paa samme Steder som den fore- gaacnde D a g. Lignende akademiske L a le r holdtes t r n 2den November. Den Zdie November begav Kon
gen sig i Procession t i l Universitetets sverste Hsresal,
i r hvor Biskoppen holdt en latinsksTale, det kongelige L Kapel opfsrte Musik og en t i l Festen prcrget stor Z Guld - og en S s lv - Medaille bleve uddcelte. Om Ester
en middagen blev en stor Deel af Sslvmedaillerne udka
st stede t i l Folket. Foruden disse Medailler blev endnu en st stsrre prceget, paa hvis ene Side Luther og Johan A Wugenhagen, hiin som de Tydffes og denne som de L L anffes Zlpostel; paa den anden Side Kong Frederik
6 den 4des Billede saaes. Samme Dag holdtes endnu -r en Tale paa Akademierne sg Skolerne. Den 4de 8 November holdtes en Tale i Universitetets overste Herc- st sal, ren i Cathcdralffolen sg en anden paa etafColle- g gierne. Den 5 November holdtes paa ny over hele 8 Riget en almindelig Takkefest. Der blev holdt en af I Sscellands Bisp forfattet Bon og opfort en Concert ss samt afsjungen udvalgte Psalmer. Den 6te November st sluttedes de akademiske Jubelhsstideligheder med en
il latinsk Tale i Universitetets sverste Horesal. Den 7de
November! sluttedes endelige« Festen med hsjtidelig Gudstjeneste ligesom paa Festens fsrste Dag. — Det er ikke umærkeligt, at denne sidste Jubelfest (ifolge de Efte rre tn in g e r om samme, C y p r i a n i Aaret 1719 udgav under T i t t e ! af evanZelics eller Thco- loaisk-historisk Beretning om den anden evangeliske Jubelfest..) intetsteds blev s a a f e s t l i g e « hojtide- lig h o lt s omi D a n n e m a r k . Endogsaa i Wien, i det danske Gesandtflabskapcl, blev foranstaltet en tre Dages Reformationsfest, hvorved im idlertid alle over- srdcntli'ge Ceremonier, selv M u s ik , vare ncegtede.
H o i t i d e l i g h e d e r n e , som A a r 1817 skulle sinde S te d overalt i Kongeriget D a n m a rk, med tilhorcnde Lande og Besiddelser: H e r- lugdsmmene S le s v ig , Holsteen og Lauen-- b o rg , Is la n d og Gre-nstand, samt de dan
ske vestindiste Der og Besiddelserne i Vest
in d ie n , t i l M in d e om den a f O r. M a r tin
Kniber i A aret 1517 begyndte R eform ation ere folgende:
S s n d a g e n d e n 26 O c t o b e r 1 8 1 7 bliver fra alle Praedikestole i Riget den anstundende Fest for
kyndt og intimeret t i l dens Ho-jtideligholdelse, hvor
hos samtlige Prcester anmelde for deres Menigheder, at et S k riv t om Festens Betydning og Mcerkelighed er gratis uddeelt t i l samtlige Skoler, for der at loeseS, eller og derfra paa en kort Tid at udlaanes t i l A l muen.
T o r s d a g e n de r nz ode O c t o b e r om E fte r
middagen fra Klokken 5 t i l 6 ringes med alle Kirker
nes Klokker, saavel i Kjsbstsderne som paa Landet;
hvorefter opferes fra ethvert Kjsbsteds Hovedkirke af Stadsmusikanterne, eller af hvem andre den kan gi
ves, en Kirkemusik med blasende In s tru m e n te r, isecr Basuner, bestaaende i de meest højtideligste Psalmc- melodier.
13
14
F r e d a g e n de n Z i t e O c t o b e r ved Solens Opgang K l . 7 om Morgenen forkyndtes Jubelfestens Jndtrecdelse paa alle Steder i, D a n m a r k , hvor Volde og Kanoner besindes, med Kanonernes Losning Z Gan«
ge Voldene rundt. Samme Dag holdes i alle K i r ker heitidelig Takkefest for Guds Varetoegt over den evangeliske Loerc i den sorlebne T i d ; i Ksobstoederne Laade t i l Hsjmesse og Aftensang, paa Landet t i l den sadvanlige Kirketid paa ethvert Sted. T i l Hss- Niesse prcedikes over Joh. 8 Cap. 12 V e rs :
„ D a taledc Jesus atter t i l dem og lfagde:
„ J e g er det Werders Ly;. Hvo, som folger
„ m ' g , skal ikke vandre om i M o r k e t, men have
„d e t Livsens L y s ."
kg k i l Aftensang over Eph. 2 Cap. 8 t i l 10 Ners:
„ T h i I ere blevne salige a fN a a d e , formedelst
„ T r o . n , og det ikke af eder, det er Guds Gave."
„ I k k e af Gserninger, rpaa det ikke nogen skal
„rose sig."
„ T h i vi exe hans Gserning, skabte i Christs /,Iesu t i l gode G e rn in g e r, t i l hvilke Gud tilfo rn
„beredte os, at vi ffulde omgaaes derudi."
Kirkerne prydes efter ethvert Steds Leikighed ssm i l t i l hsstidelig Fest og Kirkemusik skal overalt, hvor den o! kan haves, foranstaltes af Vedkommende, E fte r (b Prccdiken synges saavel t i l Hssmesse, som t i l Aften- as sang Psalmen: O store G u d ! r i love D ig , med I n -
st strumentalmusik. — Alle Viffopperne i Dannemark, Z Generalsuperintendenten i Slesvig og Holsteen, samt Superintendenten i Lauenborg, preedike t i l Hsjmesse, hver r sin E a th e d ra l-, D o m - , eller Hovedkirke.
L s v e r d a g e n den i st e N o v e m b e r bliver i i samtlige lccrde Skoler i D anm ark, efter forudgang- n« ne Program mer, holdt L a le r i det latinske Sprog af Rectorerne, eller, hvor ingen Rector er, af Skolens zs fsrste L a r e r ; Musik med Cantater eller Chorfange opfL- :r rcs hvor det kan flee, Paa Universiteterne i Kjeben«
15
Paa Festens f s r s t e og t r e d i e Dag kimes og ringes saaledes som ved Højtideligheder er scedvanligt, oz ligeledes paa Festens a n d e n Dag i de KjsdstL- der, hvor T a le r i de lcerde Skoler holdes.
In g e n offentlig Forlystelse, saasom Skuespil, B a l og deslige er t illa d t paa nogen a f de trende Fest
dage, eller Aftenen f o r u d og saavel paa den f s r - ste som drn s i d s t e Fredag hviler alle A'rbeidosyS- l e r , saaledc- son^i Henseende t i l Fest,og Helligdage er aner.n.t«
H o i t i d e l i g h e d e r n e , som i A n le d n in g af Reformationens tredie Jubelfest finde Sted i H oved - oz Residensstaden Kisbenhavn, ere fslg e n d e :
S -n d a g e n de-n 2 6 O c t o L e r 1 8 1 7 bliver fra Pradikestolene i Hovedstadens samtlige Kirker den anstundcnde Fest forkyndt og in tim cret t i l denS Hsjtideligholdelse, hvorhos anmeldes, at et S k r iv t om Festens Betydning og Mocrkeligknd er uddeelt t i l Skolerne, for dori at lceses og d e r f r a ,at bringe- t i l
almindeligere Kundskab blandt Almuen. — E fte r Hsjmesse, Klokken 12 om Middagen, kundgjsresved tvende Herolder i deres Heroldsdragt paa alle offent
lige Pladser, under Paukers og Trompeters Lyd, Hans Majestats V illie om Festens Højtideligholdelse, og om Dagene, som d c rt'l ere bestemte.
T o r s d a g e n den zote O c t o b e r om E fte r
middagen fra Klokken 5 t i l 6 ringes med alle Kirker
nes Klokker; hvorefter Stadsmufikanteren i^Kjoben- havn med blaffende In s tru m e n te r, iscer Basuner, la der udfore nogle af de meest hojtid lige Psalmemelodi- er fra T r in it a t is K irk e ta a rn ; hvilket ogsaa finder Sted paa F stens tvende fsrfte Dage: F r e d a g e n L e n Z ite O c t o b e r og L o v e r d a g e n d e n i st e N o v e m b e r , om Aftenen mellem Klokken 6 og 7 fra eet af de andre Kirkers Laarne.
F r e d a g e n d e n z i t e O c t o b e r forkyndes Fe
stens ^ndtrordelse ved Solens Opgang, K lokker^ om Margenen, v.d Kanonernes Losning tre Gange V o l
den rundt. Paa denne Festens forste Dag holdes Takkefest i alle Stadens.Kirker med hsjtidelig Kirke
musik. Hans Masestcrt Kongen og det Kongelige
W
1
t s o
HuuS begive sig i hsjtidelig Procession t i l T r in i t a t i s K ir k e , for der at bivaane Gudstjenesten; i hvilken Kirke t i l denne Hensigt er in drettet passende Stole for Deres Majestæter og Allerhojftsammes Fslge paa Kirkegulvet og hvilken er udziret paa den ved saadan hsjtidelig Lejlighed.seedvanlige Maade. Gudstjenesten begynder paa denne Dag Klokken 12; hvorimod ingen Aftensang finder Sted i denne Kirke.
Biskoppen over SjcellandS S t i f t , H r . D r . 0- Prosessor Theologiae Frederik M u n te r, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, holder en Hej- messe-Proediken; hvorefter afsynges Tedeum, h v o rtil Musikken udfores af det Kongelige Kapel. Deres M ajestater Kongen og Dronningen modtages ved I n d trædelsen i Kirken og gelejdes ved Udgangen af Kirken a fB iffo p p e n , samt Frue og T r in i t a t i s Kirkes Gejst
lige. — I Hovedstadens evrige Kirker blive r, saavel t i l Hsjmesse som t i l Aftensang, afsjunget Tedeum, ledsaget af Instrumentalmusik. — Bed Hoffet holdes paa denne Dag stort Kongeligt T a f f e l; hvortil B i skoppen, Hs. Mcrjestoets Confcssionarius og de tvende
s r Stadens Provster blive indbudne »g Marschalstafler, hvortil de svrige af Hovedstadens Prcrster tilsiges.
D e n f s r s t e N o v e m b e r holder det køben
havnske Universitet hoitidclig Jubelfest i T r in i t a t i s K irk e , hvortil Hans Majestoet og det Kongelige Huses i Hovedstaden voerende Prindser, ved Rector Magnificus Prof. C. F . Hornemann og Fakulteternes Decani, indby
des. Kirken beholder i Eet og A l t famme I n d re tn in g fom forrige D a g , og Musikken, som ved denne Leilighed holdes, udfores afdet Kongelige Kapel. En latinsk Tale afholdes af ovennavnte Prof. Hornemann som fsrste P ro fessor i Theologien ved Kjsbenhavns Universitet, og Can>
tater blive, for og efter Talen, afsjungne. Bedsamme Hsjtldelighed finder ogsaa akademiske Creationer Sted.
Processionen t il og fra Kirken skeer ligesom nccstfor- rige Dag og Hans Majestoet modtages ved Kirken og geleides ud af samme af Rector Magnificus og Facul- teternes Decani. — Fra T r in ita tis Kirke begiver Han Majestcrt med F s lg r sig i ^Procession t i l Frue Kirke for der at lceage Grundstenen t i l Alteret. — Paa den
ne Dag bliver ligeledes Taffel ved Hoffet og Rector Magnificus med Faculteternet Decani tilsige- t i l »rk
Kongelige T a ffe l, samt de -»rige « f Knivers-eteti Professorer t i l Marschslstaffel.
S » n d a g e n d e n a n d e n N o v e m b e r hol
des, ligesom den Zite October. i alle Hovedstadens K i r k e r , baade t i l Hsjmesse og Aftensang almindelig Takkefest. I T r in i t a t i s Kirke prcediker Stiftsprovsten, H r . Professor og Ridder Clausen, t i l Hojmcsse.
Psalmen istemmes denne Dag af Orgel og anden I n strumentalmusik. — Ved Solens Nedgang, om E fte r
middagen, forkyndes Festens, Tilendebringelse ved K a nonernes Losning Z Lange Volden rundt«
D e smige Foranstaltninger, i Anledning a f Festen, fs og i Forbindelse med den, ere fslgende:
1. E r den Augsburgske Confession foranstaltet t r y k t i det latinsk« Sp rog og af samme for Festen an
skaffet og omsendt ct Exemplar t i l ethvert Pastorat, hvil
ket stal forblive som In v e n ta riu m ved Pastoratet, og h v o rtil Prcrstcrne, M and efter M and, skulle vare an
svarlige.
2. E r med samme omsendt et latinsk Hyrdebrev t i l samtlige PraHer fra samtlige Biikopper her i Dan
mark og Generalsup.rintendenten i Hrrtugdsmmcne«.
F. T r et af Biskoppen i Sjcrllanb og Eeneralsu- perintendenten i Hertugdsmmeue r Foreening forfat
t e t , lidet og fa tte lig t S k r iv t , hvori meddeles Under
retning for Menigmand om Festens Betydning og Mærkelighed, gratis uddeclt t i l alle Almueskoler i Kjsbstcederne og paa Landet, for der at forelskes den voxne cg skjsnsomme Skoleungdom og derfra at udlaa.
ncs t i l dem blandt M enigmand, som maatte snffe at lsse samme. Dette S k r i v t , som er try k t i det danske Sprog for Danmark og for Hertugdommene t det tydfkc Sprog, er besorget udgivet af vedkommende Cancellie paa offentlig Bekostning og af samme er skicenket t i l hver Skole tvende indheftede Exemplarer, som forblive ved samme.
4. E r en Collect og en B o n , passende t i l at bruges paa begge Kirkefestdage udarbeidet af Sjoel- lands Biskop, i Foreening med Generalsupenntcnden- ten for Hertugdemmene.
5. E r af Universiteterne i København og K ie l skeet Fndbydelicr t r l akademiske Promotioner og D e putationers Afholdelse, forinden Universitetsfesten den iste November, paa hvilken Creationen t i l dens end stsrre Hsftidesiiggssrelse, skeer.
6. E r det befalet alle i Sjoelland sig opholdende Riddere afzElephantcn og Storkors af Dannebrogen, samt Grever og F rih e rre r, tilligemed de a f samme Etasser, som opholde sig i Hovedstaden, at indfinde
W W W W W M M W
24
sig vetz Hoffet paa Ceremoniebagen, med Eqvipage med 2 Heste, for at bivaane Festen.
Og endeligen 7. E r t i l E rin d rin g om denne tre- die Reform ations-Jube lfest pragct tvende M e d a illc r.
Den ene, t i l Minde om Hans Majesteet Kong Frede
rik den S je tte lod Jubelfesten hojtideligholde, fore
stiller paa Reversen: Hans Majestcrt Kongens Bryst- billedej, med O m s triv t: krellericu- V I . O 6 . k e x . v s n iX . VLN6. paa Aversen: en F ig u r , fore
stillende Gudfrygtigheden, holdende i den hsjre Haand en P a tra over en med et Kors prydet Eandelaber, og den venstre hvilende paa B ry s te t, med Overfkrivt:
I?iel3S. 3UZULM. I Exergen: Lolennia. 5Tcu>. i l l .
?»lOc:cc7XVII. — Den anden, t i l E rin d rin g om D r . ^ M o rte n Lulher, Reformations S t i f t e r , forestiller paa Aversen: Luthcrs Brystbillede; paa Reversen: R e lig i
onen, holdende et Kors i den hsjre Arm og en aaben LZog i den venstre Haand med O m s k riv t: I^cein. in.
leculs. lu llil. I E^ergen: 8ol. L2LN. I I I . Illzvn,
^ I v c c c : x v i l . A f begge Medailler er et A n ta l Exemplarer bestemt ^ t i l Uddeling paa Festent forste
og anden Dag. ,
-
I . 0!7LL7t
