PAA SØLLESTEDGAARD.

(1)

S. M. STORM:

FREMMEDE NAALETRÆER PAA SØLLESTEDGAARD.

(Foreign coniferous trees of Søllestedgaard estate).

(Særtrgk af Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, IV) MCMXV

9

(2)

PAA SØLLESTEDGAARD.

Ved

S. M. STORM.

Blandt de faa større Forsøg i Danmark med fremmede Naaletræer indtager Søllestedgaardforsøgene paa Lolland en meget fremtrædende Plads, selv om de i Alder staar tilbage for Forsøgene i Linaa Vesterskov ved Silkeborg og paa Langensø vest for Odense, for ikke at tale om de ældste Forsøg i Stats- skovene, hvor v.

LANGEN

for 150 Aar siden lagde Grunden til vor Naaletrædyrkning. Til Trods for deres Ungdom fortjener dog Søllestedgaardforsøgene at kendes i videre Kredse, ikke alene fordi de allerede n u giver visse Anvisninger paa Naale- træer, som synes at trives særlig godt i Danmarks sydligste Egne, m e n ogsaa fordi Forsøgenes Tilblivelse rummer adskil- ligt af almen Interesse.

Allerede omkring 1889, da Godsejer LAURITZ JØRGENSEN,

Søllestedgaard, begyndte Forsøgene, var der mange Resultater af de ældre Naaletræforsøg, men alligevel endnu ingen, hvorom man kunde sige: her findes et Naaletræ, som absolut egner sig for Dyrkning paa Lollands svære Jorder.

Den indirekte Følge heraf var de Forsøg, om hvis Til- blivelse nedenfor skal fortælles af Godsejer

LAURITZ JØRGENSENS

Søn, den nuværende Ejer af Søllestedgaard, som efter sin Fa- der h a r arvet Interessen for Forsøgene og sikkert vil frede og pleje dem paa enhver Maade.

Det v a r sidst i Firserne, at min Fader fik den Tanke at prøve paa at finde et Naaletræ, som bedre end Rødgranen eller Ædelgranen kunde egne sig til at frembringe stort T ø m m e r og Bræder.

Det forstlige Forsøgsvæsen. IV. 29. Juli 1915. 2 7

(3)

Fader var dengang opmærksom paa, at Kullene mere og mere begyndte at fortrænge Brændet, og at Landets Indførsel af T ø m m e r og Brædder samtidig var i stærk Stigning, og dette syntes at pege paa, at Tiden var inde, da vi i højere Grad b u r d e lægge Vægt paa at finde et Naaletræ, som kunde opnaa store Dimensioner.

F a d e r havde dengang ingen Kendskab til de fremmede Naale- træer uden den, at han i Parker og Haver havde set Eksemplarer af saadanne, men han kendte hverken Navne eller Arter, og da h a n ved at spørge sig for egentlig ikke fik noget at vide om, hvilke Arter der bedst kunde tænkes at egne sig for det paatænkte Formaal, bestemte han sig til at prøve saa mange Slags som muligt af saadanne, som kunde tænkes at ville egne sig for vore Forhold.

I en lille Skov »Dyrehaven« h e r ved Søllestedgaard mente F a d e r at have et Areal paa c. 10 Tdr. Land, som egnede sig til Forsøgene.

Det var gammel D3^rehavegrund med en tarvelig Bestand af gamle Bøge og enkelte Ege; Jordbunden noget uensartet, men væsentlig tem- melig svær Lerjord.

Fader fik dette Areal opmaalt og inddelt i Kvadrater paa 15 x 15 Alen, og det var hans Plan at tilplante hver Kvadrat med 100 Planter, saaledes at hvert Kvadrat ligesom kom til at danne en lille ensartet Bevoksning for sig, og paa hver af Siderne skulde saa Naboerne være af en anden Art. Da Fader, som alt nævnet, ingen Kendskab havde til de fremmede Naaletræer, gik han ud fra, at han vilde faa fat i adskillige, som ikke kunde trives; men naar hvert Kvadrat kun var 1 5 x 1 5 Alen, gjorde det ikke ret meget, om hist og her enkelte Kva- drater faldt bort, da Naboerne efterhaanden k u n d e naa sammen og dække over Hullet.

Denne Plan blev fulgt, idet dog enkelte Steder nogle Kvadrater er slaaede sammen.

De fleste Planter er tiltrukne h e r paa Stedet af Frø leveret af Skovfrøkontoret. De faa, der er købte, h a r dog som Regel s a m m e Oprindelse.

Særlig til at begynde med havde Fader mange Vanskeligheder at overvinde for at k u n n e realisere sin Plan, og de første Forsøg mis- lykkedes næsten fuldstændig, men det blev efterhaanden Faders største Glæde at færdes mellem sine Plantninger, som han kaldte »Kaukasus«1), og hvor han kendte hvert Træ, og han sagde ofte, at nu havde han haft Fornøjelsen af Anlæget, saa maatte det blive andre, der maatte se at udnytte Forsøget.

*) Dette Navn har sin Oprindelse deraf, at Fader — paa den Tid, da han planlagde Plantningerne — læste en Bog om Kaukasus og om alle de mange forskellige Folkeslag, som der er samlede. Bogen interesserede Fader meget og optog ham stærkt, og saa — maaske halvt i Spøg — sagde han en Dag, at Plantningerne skulde kaldes »Kaukasus«, fordi der skulde samles Træer fra alle Egne. Navnet blev saa efterhaanden slaaet fast, og nu be- nævnes Plantningerne altid »Kaukasus«.

(4)

Fader var født her paa Søllestedgaard den Ilte August 1846 og overtog Ejendommen 1874. Han døde den 5te December 1912, inden han naaede helt at faa det af ham paatænkte Areal tilplantet, men forhaabentlig skal dog dette blive gjort.

Søllestedgaard 1914.

T. JØRGENSEN.

Det maa forbavse enhver at se, hvorledes Godsejer L. JØR-

GENSEN,

der ikke havde modtaget nogen regelmæssig Uddan- nelse som Forstmand, dog er saa meget forud for sin Tid, at han ser, hvorledes Skovbruget paa Lollands gode Jorder i Sam- menligning med Landbruget giver for ringe Udbytte, saa længe der ikke findes et hurtigvoksende Naaletræ, som kan give or- dentlige Bræder og Bjælker; at h a n dernæst udkaster en stor Plan til Forsøg med mange Slags Naaletræer og endelig for- maar at gennemføre denne til Trods for de store Udgifter og den Ulejlighed, der h a r været forbunden hermed. Sin Inter- esse for Skovbruget paa Lolland havde Godsejer

JØRGENSEN

taget i Arv fra Faderen, Etatsraad

LAURITZ JØRGENSEN,

hvis interessante Bog: Mine Erindringer (København 1891) fortæller om, hvor stærkt Slægten h a r følt sig knyttet til Søllestedgaard.

Baade Fader og Søn deltog flittigt i Lolland-Falsters Forst- mandsforenings Møder, ligesom Godsejer

JØRGENSEN

var Med- lem af Dansk Skovforening fra dens Stiftelse.

Godsejer L.

JØRGENSEN

døde 1912, og 1913 vedtog Statens forstlige Forsøgskommission at lade udarbejde en Beskrivelse af Forsøgene.

E n værdifuld Støtte for mig h a r det været, at God sej er L.

JØRGENSEN

kort før sin Død havde udarbejdet en Forteg- nelse over hver Kvadrats Tilplantningsaar og Træartens Navn*), saa Arbejdets beskrivende Del har indskrænket sig til at kom- plettere disse Navne, fotografere nogle Grupper, maale Højder og optage en Del Prøveflader.

Forsøgsarealet findes tæt ved Søllested Station i Søllested-

') For en Snes Aar siden henvendte Godsejer JØRGENSEN sig til mig om Raad angaaende sine Forsøg med fremmede Naaletræer. Jeg tilraadede da at føre en Protokol, i hvilken hvert af Anlæggets nummererede Kvadrater havde sin særlige Side; her skulde da indføres Optegnelser saavel om den første Kultur som senere om Efterbedring, Sygdomme, Træernes Vækst m. m. Jfr.

Haandbog i Skovbrug S. 523, hvor Anlægget paa Søllestedgaard er nævnt.

A. 0.

27*

(5)

gaard Dyrehave og ligger ret beskyttet mod Vinden, idet der mod Vest er gammel Skov og til de andre Sider smalle Ædel- granlæbælter. Jordbunden er svagt sandblandet Ler. Det er nu en meget smuk Plet og interessant ikke alene for Fag- mænd men ogsaa for Omegnens Beboere, som dog undertiden synes at betragte de sjældne Træer lidt for meget som deres Ejendom!

De klimatiske Forhold belyses ved følgende Tal fra den nærliggende Landbrugs-Forsøgsstation Abed, efter velvillig Med- delelse fra Det meteorologiske Institut

1

).

Middel- Antal Absolut Nedbør Fugtigheds- Maaned

J a n u a r . . . Februar .".

Marts April Maj J u n i Juli

August . . . September Oktober . . November December.

Aaret (Danmark.

temperatur C°

. -f- 0.4 0.2 2.0 6.0 11.1 14.9 16.6 16.2 13.1 8.4 4.2 1.6 7.8 7.3

Dage med Frost

18.7 19.6 15.0 .

5.8 0.3 0.0 0.0 0.0 0.0 1.6 7.8 11.9 81 102

Minimum C°

-f-16.6 -f-23.2 - ^ 1 0 . 7 -=- 5.0

0.0 2.8 5.8 2.5 1.8 -r- 2.6 -=- 6.8 -=-19.5 -f-23.2 -f-29.0

mm 39 33 44 32 43 55 72 67 55 70 54 49 613 609

grad p. Ct.

90 88 83 76 70 71 75 77 83 87 89 90 82

— Egnen har, som man ser, et mildt Kystklima, med mid- delstor Nedbør. Undtagelsesvis kan der optræde stærk Vinter- kulde, for hvilken de mere kælne Naaletræer bukker under.

Arealets Størrelse er godt 5 ha, hvoraf dog fragaar Veje og enkelte endnu ikke tilplantede Kvadrater, saa man kan sige,

') Tallene er beregnede som Gennemsnit af Iagttagelser for følgende Aar.

Temperatur og Nedbør 1876—1914, Antal Dage med Frost og Absolut Mini- m u m 1895—1914, Fugtighedsgrad 1876—1895. Flere af Talrækkerne er noget defekte.

(6)

S k o u r n a r k e n.

lulillllil I I I I I I I 1 1

o s to 20 SO w m 60 70 ao 30 IOOM

Fig. 1. Kort over Forsegsarealet. Maalestok ^c.1 : 2000.

(7)

der af egentlige Forsøgskvadrater findes tilplantede 360 Stkr.

å 225 Kvadratalen = 3.2 ha.

Det er hævdet, at et Kvadrat paa 15 X 15 Alen (9.42 m), hvori er plantet 100 Træer, ikke giver noget klart Billede af vedkommende Træarts Væst; hertil kan dog siges, at under- tiden er to eller flere Kvadrater slaaede sammen, desuden kan de forskellige enkelte Kvadraters Træarter endnu i mange Aar udvikle sig uden at trykkes mere af Naboerne, end at m a n k a n se Artens Egenskaber, og endelig frembyder smaa Grupper den Fordel, at man direkte ser Forskellen i Vækst (Fig. 1).

Har m a n først her fundet en eller nogle meget lovende Træarter, kan de altid senere dyrkes paa større Arealer eller hele Afdelinger.

De første Forsøg begyndte 1889 med Saaning af Frø i selve Kvadraterne, siden da er dog saa at sige alt frembragt ved Plantning af som Regel 4 Aars Planter i gravede Riller, som var 12 Tommer (31 cm) dybe og delvis blev holdte fri for Ukrudt. Som oftest blev Planterne tiltrukne i en Planteskole paa selve Forsøgsstykket. — Paalidelige Oplysninger om Frøets Proveniens h a r det som Regel ikke været muligt at skaffe;

men som en Hovedregel kan dog siges, at det er leveret fra Skovfrøkontoret, Hr.

JOHANNES RAFN,

hvis Jubilæumsskrift

¹

) giver de bedste Oplysninger om Frøarternes Indsamlingssteder.

Trods flere Forespørgsler er det dog ikke lykkedes at faa de japanske Frøsamlere til at opgive, hvorfra deres F r ø stammer, saa det er muligt, vi engang kan faa det fra Steder endnu mere svarende til Danmarks Klima, hvad ikke mindst for disse Forsøg vil have sin store Interesse, da en af de japanske Arter udvikler sig særdeles smukt, men maaske har en noget for stærk Vækst.

I omstaaende Fortegnelse over Træarterne i de forskellige Kvadrater findes tillige angivet Plantningsaar efter Godsejer L.

JØRGENSENS

Optegnelser samt nogle Højdemaalinger udført Marts 1914. Gruppernes Maksimumshøjde er maalt direkte med Stanghøjdemaaler, medens Middelhøjden som Regel er skønnet enten i Forhold hertil eller ved Maaling af skønnede Middeltræer.

*) Johannes Rafn: Skovfrøanalyser gennem 25 Aar 1887—1912, Køben- havn, 1912.

(8)

Under-Rubriken Bemærkninger findes bl. a. anført Karak- teren for hver enkelt Træarts Vækst og Udseende, efter Op- tegnelser af Godsejer T. JØRGENSEN i Foraaret 1914.

Tabel I. Træarterne i K a u k a s u s , Søllestedgaard 1914.

The species of trees, Søllestedgaard estate, 191U.

Nr.

1 2 3 4 5 6 7 8 9

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

Plantenavn

Abies Nordmanniana . Pseudotsuga Douglasü Picea sitkaensis

Pinus Strobus

Pinus austriaca...

Picea excelsa Pinus silvestris

Abies Nordmanniana .

Picea alba Larix europæa

Pseudotsuga Douglasü

\Chamæcyparis Law- I

( soniana I

J l

Pseudotsuga Douglasü Chamæcyparis Law-

soniana

Pseudotsuga Douglasü Picea excelsa

Pseudotsuga Douglasü Pinus Strobus

Larix europæa

Planteaar

1897 1897 1897 1897 1897 1897 1897 1897

1897 1897 1897

1898 1898 1898 1898 1898 1898 1898 1898 1897 1897 1897

Højde, m Max.

5.8

6.7 7.1 9.0

6.7 9.0 5.7 8.8 8.5 7.7 7.0 9.5 8.8 8.7

Middel 5.4

5.8 6.6 8.2

6.0

5.0 7.8 7.5 7.0 6.4 8.0 8.0 8.5

Karakter for Vækst, Bemærkninger

mg.

lidt Svamp.

mg.

mg. Cirk. Prøveflade.

mg.

g. Daarlige Former.

Saaet 1889 og efterbedret 1905 med Bjærgfyr.

Gl.Planteskole. Ufuld- stændig bevokset.

Efterbed. 1905 m e d Bjærgfyr.

tg. Efterb. 1905 med Bjærgfyr.

Saaet 1889 i gi. Plante- skole.

k l o . Efterb. 1905 med } Bjærgfyr.

j m g .

g. Cirk. Prøveflade.

mg.

mg. Cirk. Prøveflade, mg. Prøveflade.

mg.

mg. Saaet 1889.

g- mg.

mg.

Ud- hugget

Aar 1910 o g l 3

do.

1910 o g l 3 do.

do.

(9)

Nr.

27 28.

29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54,

60 61, 62 63

Plantenavn

Thuja gigantea

Pseudotsuga Douglasu Pinus montana. . . . Pinus Strobus

Picea excelsa

Abies Nordmanniana.

Thuja gigantea Picea sitkaensis Larix europæa Abies pectinata Larix europæa

Pseudotsuga Douglasu Pinus Strobus

Picea excelsa Picea sitkaensis

Abies • Nordmanniana . (Pseudotsuga Douglasiil

Chamæcyparis Laiv- somana

Chamæcgparis Law- soniana

Pinus rigida Picea alba Larix europæa

Chamæcgparis Law- soniana

Pinus Cembra Thuja occidentalis . . .

Pinus austriaca

Planteaar

— 1897 1897 1897 1897 1897 (1897)

1898 1898 -1898 1898 1898 1898 1898 1898 1898 1898 1898 1898 1898 1897 1897 1897 1897 1897 1897 1897 1897

1903 1898 1898 1898

Højde, m Max.

10.8

8.1

8.6

M1.2 6.3 8.8 7.1 10.2

7.1 7.8 9.0 8.0 4.8 5.8

7.4

Middel

7.6

8.0

8.6 5.9

6.9 9.0 6.3 7.0 8.4 7.5 4.5 5.5

6.0

Saaet 1889, efterb. m.

Bjærgf3rr 1905.

mg.

tg-

Angreben af Svamp.

mg.

Skaaret ned i 1903 p.

Gr. af Pestalozzia.

Udgaaet. Pinus Cem- bra plantet 1903.

mg.

g- mg.

mg.

?mg. Uens Størrelse.

mg.

mg-|-. Prøveflade.

mg.

mg. Prøveflade.

mg.

Udgaaet. Juniperus communis pl. 1900.

mg.

Ud- hugget

Aar 1913 1910 og 13

1913 1910 og 13

do.

1913

1910 o g l 3 do.

do.

1913

1910 og 13 do.

(10)

Nr. Plantenavn

Højde, m • Max. Middel

64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84

92 93 94 95 96 97 98 99 100 101

Chamæcyparis Law- soniana

Larix leptolepis Abies balsamea Chamæcyparis Law-

soniana

Pseudotsuga Douglasii Pinus Strobus

^Pseudotsuga Douglasiil Pinus rigida

Picea sitkaensis

Pseudotsuga Douglasii Thuja giganiea

Pinus austriaca

Pseudotsuga Douglasii Picea sitkaensis

Cryptomeria japonica Pseudotsuga glauca . . Chamæcyparis Law-

soniana

Abies Nordmanniana . 898) 898 898

\Abies pectinata ,

Pseudotsuga glauca. . . Pinus Strobus

Pseudotsuga Douglasii Abies Nordmanniana . Pseudotsuga glauca. . . Abies pectinata

Juniperus communis. . Pinus Cembra

Picea Alcockiana . . . . Picea pungens. . . .

898 898 898 898 898 898 898 898 899

898 898 1896

1894 1894 1894 1894 1894

1902 1902 1903 1903

7.1 7.8 7.8 6.2 10.2 11.2 5.4 8.4 10.4

5.8 5.6 10.8

9.8 7.1 7.0 7.0 5.8 7.0

7.0 6.3

3.2 3.2 2.8

6.5 7.1 6.9 5.8 9.0 8.6 5.0 6.8 8.8 4.8 5.2 10.0

9.0 6.2 5.7 6.0 5.0 6.5

5.8 5.9

2.6 2.8 2.4

mg. Omplantet 1900.

mg.

g-

Prøveflade (se 43—44).

mg.

g. Sandsynligvis over- levet Svampeangr.

mg.

mg. Prøveflade, lidt generede af Blæst.

mg.

mg. Cirk, Prøveflade.

Ufuldstændig.

mg.

g. Angreben af Svamp.

mg.

Saaet paa Voksestedet 1897.

mg. Enkelte J, vir- giniana.

mg.

\God Vækst, men usik- / ker Artsangivelse.

(11)

Nr.

102

103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137

Plantenavn

Picea Engelmanni. . . . Pinus Banksiana . . . .

Abies cephalonica. . . . Pinus Murray ana. . . .

Chamæcyparis pisifera )Chamæcyparis obtusa.l

Abies Nordmanniana . Pseudotsuga Douglasii Pinus montana unci- Pseudotsuga glauca. . . Abies Nordmanniana .

Abies Nordmanniana . (Pinus Banksiana . . . A

Planteaar

1903

1903 1903 1903 1906 1906 1909 1909 1912 1910 1910 1910 1910 1910 1910 1894 1894 1894 1894 1894 (1902)

1902 1902 1903 1903 1904 1903

—

— 1906 1906 1909

Højde, m Max.

2.8 7.0 3.6

1.3

1.7

7.8 6.9

Middel

2.4 6.5 3.1

1.0

7.2 6.5

Pinus Cembra 1904, forsk. pi. 1906. (Kal- des Botanisk Have).

mg.

Cirk. Prøveflade.

mg.

g. Mangler nogle Plan- ter.

tg. Planter smaa og svage.

mg.

tg. Uens Højde.

tg. svag.

mg.

mg. | Svampeangreb

> 1914. Nogen m g . ) Fejning.

mg.

mdl.

mg.

Efterb. med P. Bank- siana.

mg.

m g . ,

Ødelagt af Svamp.

nig- ra g.

mg.

mg.) SaaetpaaVokse- mg. j stedet 1903.

mg.

mg.

g. Usikker Artsbeteg- nelse.

Ud- hugget

Aar

1913

1913 do.

do.

(12)

Nr.

138 139 140 141 142 143 144 145 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 169 170 171 172 173 174 181 182

Plantenavn

Abies Nordmanniana . Pinus densiflora

Abies numidica Larix leptolepis

SChamæcyparis obtusa.l

I l

Pseudotsuga Douglasii Pseudotsuga Douglasii

Pseudotsuga Douglasii Pseudotsuga Douglasii (Larix leptolepis i

Pinus montana gallica Picea Engelmanni....

Cedrus atlantica

Cryptomcria japonica.

Chamæcyparis Law-

Cryptomeria japonica.

Chamæcyparis pisifera Pinus montana unci- Pseudotsuga Douglasii

Planteaar

1910 1912 1910 1910 1910 1910 1910 1910 1894 1894 1894 1894 1894 1902 1902 1902 1903 1903 1903 1903 1903 1903 1906 1906 1909 1910 1910 1910 1912 1910 1910 1910

1894 1894

Højde, m Max.

3.2

10.4

>89

1.8

10.7

Middel

2.4

9.4

8.2

1.4

7.5

mg. Vestnorsk.

mg.

tg. Efterbedret.

mdl.

mg.

mg. 1 Svampeangreb

> 1914. Nogen mg. J Fejning.

mg.

tg. Svamp.

mg.

mg.

mg.

ug. Prøveflade.

tg. Blandet.

g- mg.

mg.

Udgaaede, utilplantet.

mg.

Efterbedret, sygelige.

mg.

Planterne svage.

tg. Uensartet.

g- mg.

Daarlige Former.

mg. Blandet.

Ud- hugget

Aar

1913 do.

do.

1913 do.

(13)

Nr.

183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203

210 211 212 213 214 215 216 217 218 220 221

Plantenavn

Pinus montana unci- Thuja qiganiea

Picea alba

>Larix leptolepis <

Pinus montana gallica

Pseudotsuga glauca. . .

Pseudotsuga Douglasii Abies Nordmanniana . Pseudotsuga Douglasii

\Thuja occidentalis . . A

{Abies Nordmanniana A

Planteaar

1894 1902 1902 1902 1903 1903 1903 1903 1903 1906 1906 1906 1909 1909 1910 1912 1910 1910 1910 1910 1910

1894 1894 1894 1902 1902 1902 1903 1903 1903 1903 1903

Højde, m Max.

5.0

>8.9

3.3

1.6

9.3

4.2

Middel

4.7

8.2

2.0

1.0

8.5

3.4

mg.

Svampeangreb.

mg.

g- mg.

ug. Prøveflade (se 160—161).

g. Blandet.

Lidt noget af Vand.

mg.

g-

mg. Taget lidt Skade af Vand.

g. Vestnorsk.

Meget svagelig — kun faa Planter.

mg.

Efterbedret. Planter- ne smaa.

g-

Planterne smaa.

ug. Fejede, men over- ordentlig Vækst.

mg.

mg. Prøveflade.

mg.

mg.

g. Kraftig i 1914, tidl.

angr. af Svamp.

mg.

Taget Skade af Vand.

g-

Ud- hugget

Aar

1913 do.

do.

svagt 1910

1913 1913 og 10

1913 do.

do.

d o . do.

(14)

Nr.

222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257

Plantenavn

I>Pmus Banksiana . . . .-1 Picea excelsa

Pinus Peuke

Chatnæcyparis pisifera Pseudotsuga Douglasii Pinus Murrayana.. . . Chamæcyparis Law-

Pseudotsuga Douglasii

Chamæcyparis Law-

Thuja occidentalis . . . Chamæcyparis Law- f Pinus Banksiana . . . .-I

Pinus Murrayana....

Pseudotsuga glauca . .

Plantea

• 1

1906 1906 1910 1911 1909 1910 1910 1910

1910 1912 1894 1894 1894 1903 1902

1902 1903 1903 1896 1896 1906 1906 1909 1909 1910 1910 1910 1910 1910 1910

Højde, m Max.

1.7

8.0 10.2

5.6 5.3 5.7 6.2

2.1

Middel

1.3

7.4 9.2

5.2 4.0 5.5 6.0

1.4

mg.

Mindre vellykket.

g. Nogle PL mangler.

I kraftig Vækst.

mg.

Kraftig Vækst, nogle Planter mangler.

mg. Lidt noget af Vand.

Meget kraftige.

Meget smaa.

mg.

g- mg.

mg. Dog sv. Vækst end Naboerne.

mg.

g- mg.

mg.

g-

g, men uens Højde.

g- mg.

En Del PL mangler.

Halvdelen g, Resten mdl.

Halvdelen mg, Resten tg-

mg. (Coloradofrø).

Ud- hugget

Aar

1913 do.

1913 og 10

( Som-

\merl913 do.

(15)

Nr.

258

266 267 268 269 270 271 272 273

275 276 277 278 279 280 281 282 283

284 292 293 294 295 296 297 298

Plantenavn

Picea Engelmanni....

Chamæcgparis Law- Cedrus atlantica

Chamæcgparis obtusa.

Pseudotsuga glauca . . Chamæcgparis Law-

\Picea Engelmanni. . . A Chamæcgparis Law-

soniana

Planteaar

1912

1896 1902 1902 1902 1903 1903 1896 1896

1906 1911

1910 1909 1910 1910 1910 1910 1910

1910

1902 1902 1902 1902 1903 1903 1896

Højde, m Max.

7.0

3.5

6.6

Middel

6.2

2.2

6.0

Beskadiget af Ukrudt.

(Oregonfrø).

mg.

Udgaaet. Larix lep- tolepis pi. 1911.

mg. Artsbetegnelsen usikker.

g-

mdl. Bliver daarligere og daarligere.

g-

tg. Smaa og daarlige Planter.

mg.

g- g- mg.

tg- mg.

Daarligt Plantemate- riale, men vokser godt.

mg.

g. Kommer sig efter Svampeangrebene.

tg. Efterb. 1904—05.

Pestalozziaangreb. PL P. Banksiana.

mg.

g. Lider lidt af Vand.

Ud- hugget

Aar

1913 do.

1913

(16)

Nr.

299 300 301 302 303 304 305 306

307 308 309 310

317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328

330 331 332 333 334 335 342 343 344

Plantenavn

\Picea Engelmanni. . . .<

Pseudotsuga Douglasii Pseudotsuga glauca . .

Larix leptolepis

Abies Nordmanniana . Pseudotsuga Douglasii Larix leptolepis

Pseudotsuga glauca. . . Chamæcgparis pisifera

iLarix leptolepis 1

Planteaar

(1896) 1906 1906 1909 1911 1909 1910 1910

1910 1910 1910 1910

1902 1902 1902 1902 1903 1896 1903 1903 1906 1906 1909 1909

1910 1910 1910 1910 1911 1911 1902 1902 1902

Højde, m Max.

1.8 1.3

>9.8

1.6

>9.8 1.7

Middel

1.0 0.7

8.6

1.2

8.6 1.0

Efterbedret 1903.

>g. Lider lidt af Vand.

mg.

Ganske god, Planter- ne smaa.

g. Mærkel. Udseende.

g. (Oregon).

Planterne taaler daarligt Fugtigheden (Co- lorado).

mg.

mg. Vestnorsk Frø.

g. Ufuldstændig.

Mislykket — nyplan- tet 1914.

/ug. Prøveflade. <

mg.

g- '

g. (Maaske 1905).

g- mg.

mg.

Ret daarlig.

mg. Efterbedret 1910.

Ufuldstændig.

mg. Colorado.

mg.

ug.

Efterb. 1913. j Svage /Planter.

) ug. Prøveflade (se 317 i og

318).

g. Lidt af Vand.

Ud- hugget

Aar

1910, 11, 13

1910 og 13

(17)

Nr.

345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 366 a 366b

367 368 369 370 372 373 374 375 376 377 378 379 380

Plantenavn

I l

Abies Nordmanniana . Picea Engelmanni, . . .

Chamæcyparis pisifera

Chamæcyparis obtusa.

Chamæcyparis pisifera

Picea Engelmanni. . . .

Pinus Banksiana . . . .

>Pinus Murrayana. . . A

} \

\ \

Plante

S3

"I

1902 1896 1896

1869—70

1896 1903 1903 1906 1906 1909 1911 1909 1910 1910 1910 1910 1911 1911 1903 1906

1906 1909 1896 1896 1910 1911 1910 1910 1910 1910 1896 1896 1912

Højde, m Max.

8.0

3.4

2.1

5.0

2.7

Middel

2.0

1.0

4.2

1.8

Karakter for Vækst,

U C l l l c C l J V l l l l l g C l

g. Lidt af Svamp.

>mg. Noget forblæste.

underplantet 1896.

mg.

g. Lider af Vand.

Delvis ødelagt. Lider af Fugtighed.

tg. Lider af Fugtigh.

mg. Lider af Fugtigh.

ug.

mg. Blandet.

tg. Ufuldstændig.

Itg. Efterbedret 1913, j meget Ukrudt.

Uens. P. Banksiana først plantet, men udgaaet.

g- mg.

Img. De ældste Ekspl.

/ plantet 1869—70.

mg.

g. Noget fugtig Jord, enkelte PL mgl.

Halvdelen god, Resten lider af Fugtighed.

En Del PI. mangler.

Lider af Fugtighed.

tg. En Del PL mgl.

mg.

1 k

Ud- hugget

Aar

1910 og 13

(18)

Nr.

381 382 383 384 388 389 390 391 392 393 394 395 399 400 401 402 403 404 405 406 411 412 413 414 415 416 417 418

Plantenavn

Abies cephalonica . . . . Juniperus communis. .

Pinus Banksiana . . . .

Pinus Murrayana. . . .

\Cryptomeria japonica. \

Pinus Murray ana....

Abies pectinata

Planteaar

1912 1912 1912 1912 1903 1906 1906 1906 1906 1906 1910 1910 1912 1912 (1896) (1896) (1896) 1912 1912 1912 1903 1909 1906 1906 1906 1906 1910 1910

Højde, m Max.

2.5

3.9 6.0 3.5

Middel

2.0

2.2 4.0 2.4

slet. E n Del PL mgl.

Meget Ukrudt.

mg.

Kun en Spids.

g- mg.

Ufuldstændig.

mg. Angreben af Hon- ningsvamp.

mg.

mg. Opgivet som P.

contorta.

mg.

g-

g. Lider noget af Fug- tighed.

)

k Plantet 1896-1912.

)

mg. Enkelte Rødgran iblandet.

g. Enkelte PI. mgl.

mg.

mg. Efterb. m. Taxus baccata.

mg. Angreb af Hon- ningsvamp.

mg.

mg. Opgivet som P.

contorta.

mg. Lidt Honningsv.

mg.

Trykkes af nærstaa- ende Bøge.

Ud- hugget

Aar

Det forstlige Forsøgsvæsen. IV. 29. Juli 1915. 28

(19)

Nr.

423 424 425 426 427 428 429 434 435 436 437 438 439 440 441 446 447 448 449 450 451 452

Plantenavn

Juniperus communis. . Picea sitkaensis

Pinus montana gallica Chamæcyparis obtusa.

Chamæcyparis obtusa.

\ \

1 \

Planteaar

1912 1912 1912 1912 1912 1912 1912 1906 1906 1906 1906 1913 1906 1910 1910 1912 1912 1912 1912 1906 1906 1906

Højde, m Max.

3.9

-

Middel

2.7

tg. Lidt Fugtighed.

mg.

g. Planter smaa, nogle mangler.

mg.

En Del PI. mangler, meget Ukrudt.

mg.

g. En Del Ukrudt.

ug. En Del dræbteiAar af Honningsvamp.

mg.

mdl. Ufuldstændig.

Mislykket, delvis p.Gr.

af Fugtighed.

g-

mdl. Meget Ukrudt.

g. Meget Ukrudt.

g- g-

Ud- hugget

Aar

Nr. 219 er Ællemose. Utilplantede eller bevoksede med Ædelgran er følgende Numre: 55—59, 85—91, 117—120, 146—

149, 168, 175—180, 204—209, 233—237, 259—265, 274, 285—

291, 311—316, 329, 336—341, 363—365, 371, 385—387, 407—

410, 430—433. Tilplantede med Bøg er: 396—398, 419—422, 442—445.

Prøveflademaalingerne er udført midt i Marts Maaned 1914

af Forfatteren og Forstkandidat

LESCHLY.

Der er optaget 15

cirkulære Prøveflader, hvis Beliggenhed er bestemt ved en

Egepæl (med Kvadratets Nummer) i Cirklens Centrum.

(20)

T a b e l I I . P r ø v e f l a d e r p a a S ø l l e s t e d g a a r d . Sample plots of Søllestedgaard estate.

T r æ a r t Kvadrat Nr.

Plan- tet Aar

H ø j d e m

6.6 6.0 5.0 7.8 7.5 8.0 8.6 9.0 6.3 8.4 7.5 5.5 7.1 8.8 6.2 6.5 5.8 6.5 7.2 9.4 8.2 8.5 8.6

pr. ha Stam-

tal Stk.

7000 3500 8000 4000 7500 8000 3700 4400 3500 3500 4800 8500 8000 4500 6000 9000 7500 5000 7000 3500 4300 7000 4000

Grfl.

m2

41.7 25.1 28.4 24.3 32.9 27.6 25.3 25.3 23.5 28.5 33.1 29.8 49.4 34.4 29.9 33.5 39.6 18.0 26.3 48.4 20.0 37.3 18.6

Masse ras

137 75 71 102 123 110 109 114 73 119 124 82 175 150 93 109 115 58 95 224

82 158

80 Prøve- flader-

nes Areal

m2

Pinus austriaca . . . . Pinus silvestris

Chamæcyparis Law soniana

Pseudotsuga Doug- lasii

Picea excelsa

Picea sitkaensis . . . . Pseudotsuga Doug-

lasii

Picea sitkaensis Pinus rigida

Larix europæa....

Chamæcyparis Law- soniana

Thuja occidentalis Abies balsamea. . . Pseudotsuga Doug

lasii

Cryp tomeriajapon ica Abies pectinata. . . Abies Nordmanniana Pinus Banksiana . Pseudotsuga glauca . Pinus Strobus

Larix leptolepis . . . . Abies Nordmanniana Larix leptolepis . . . .

6 16 18 19 20 41 43, 71

48 49 51 52 54 66 74 79 83 95 104 124 153 160,190

211 317,343

1897 1898 1898 1898 1898 1898 1898 1897 1897 1897 1897 1897 1898 1898 1899 1896 1894 1903 1894 1894 1903 1894 1902

20 20 20 25 20 20 263.41)

25 20 20 25 20 20 20 25 20 20 20 20 20 213.9

25 85.8

Arealet = 20 m2, k o r s v i s K l u p n i n g m e d B a r t h s K l u p , Af- l æ s n i n g s f i n h e d h e l e M i l l i m e t e r .

E n d v i d e r e 8 r e k t a n g u l æ r e P r ø v e f l a d e r af forskellig Stør- r e l s e , H j ø r n e r n e b e s t e m t v e d 4 E g e p æ l e . S a m m e K l u p n i n g s o m ovenfor.

') Uens Bevoksning.

28*

(21)

Middelhøjden paa Prøvefladerne er bestemt ved Maaling af et stort Antal Træer, valgte paa Skøn, hvorefter der er taget Middeltal; paa de store Prøveflader er dog Træerne delt i tre Tykkelseklasser og hver Klasses Middeltræer maalt for sig. Formtallet er for alle Træerne sat til 0.5, da der ingen Maalinger er foretaget; dette Tal er dog vistnok lidt for lille.

I Fortegnelsen findes angivet de enkelte Prøvefladers Arealer og Tal omregnede til Hektar for Stamtal, Grundflade og Masse.

Man m a a dog ikke sammenligne disse Tal direkte, da de stammer fra meget smaa Prøveflader, hvor smaa Forskellig- heder vil gøre sig alt for uforholdsmæssigt gældende; saaledes kan Forskellen mellem et uudhugget Kvadrat og et nylig gen- nemhugget undertiden vise sig særdeles udpræget, og Omreg- ningen fra de smaa Prøveflader til Hektar m a a nødvendigvis give stor Usikkerhed i de store Tal.

Der er dog opnaaet det, at man ved senere Maalinger kan følge Væksten af netop de Træer, som i Øjeblikket findes inden for de afmærkede Prøveflader, og disse Tal vil derfor med Tiden faa deres Betydning.

Forsøgene omfatter c. 55 forskellige Naaletræarter fra næ- sten alle Verdensdele. Var hver Art ligelig fordelt paa de 360 Kvadrater, skulde den gennemsnitlig forekomme paa 6 Kvadrater. Saaledes er det dog ikke, da de Træarter, som synes at trives bedst, ogsaa h a r faaet det største Areal.

Som Eksempel herpaa kan nævnes, at Pseudotsuga Doug- lasii (og Pseudotsuga glauca, som ofte er blandede sammen) findes paa 38 Kvadrater, Larix leptolepis paa 19 og Picea sit- kaensis paa 16.

Man kan hævde, at skulde m a n nu gøre saa store Forsøg

med fremmede Naaletræer kunde mere end Halvdelen af Ar-

terne uden Skade være skudt ud, da de ikke trives ordentlig

i Danmark og i hvert Fald ikke vil blive anvendte som Skov-

træer af Betydning. Dels er de indførte fra Egne saa over-

ordentlig forskellige fra vore, baade hvad angaar Klima og Jord-

bund, og dels opnaar de selv i Hjemlandet en for ringe Højde,

til at m a n kan vente sig noget af dem her. Men ogsaa et

negativt Resultat h a r jo sin Betydning for senere Forsøg, og

alligevel bliver tilbage en hel Gruppe Træer, om hvilke m a n

kan sige: de k o m m e r fra Steder med J o r d b u n d og Klima

(22)

meget lig Danmarks, de opnaar i deres Hjemstavn meget be- tydelige Dimensioner og værdifuldt Ved, og endelig viser For- søgene, at adskillige af dem indtil nu h a r opnaaet en Vækst, som betydelig overgaar baade Rødgranens og Ædelgranens.

Af europæiske Arter m a a først nævnes Picea excelsa, Abies pectinata, Abies Nordmanniana og Larix europæa, som alle op- naar en god Vækst —- paa Prøvefladerne en Middelhøjde af henholdsvis 7.5, 6.5, 8.5 og 8.4 i c. 20 Aars Alderen (A. Nord- manniana er dog c. 24 Aar). De har endnu nogenlunde været forskaanede for de Sygdomme og Beskadigelser som de i Reg- len faar i de højere Aldre — og ikke mindst paa Lolland.

Ogsaa Pinus silvesiris og P. austriaca har endnu et ret sundt Udseende og opnaar paa Prøvefladerne Middelhøjder paa henholdsvis 6.0 og 6.6 m, medens derimod Pinus montana uncinata, som det var at vente, kun opnaar en meget krøblet og ringe Vækst (med en enkelt Undtagelse som er vokset 5 m paa 24 Aar).

De øvrige europæiske Arter er dels ganske unge eller h a r udviklet sig mindre godt, saa de ikke h a r megen Interesse i denne Sammenligning.

Af amerikanske Arter maa først fremhæves Pseudotsuga Douglasii og Picea sitkaensis, som begge vokser særdeles smukt og har opnaaet Maksimalhøjder paa henholdsvis 11.2 og 10.2 m i en Alder af 20 Aar fra Frø. Selv om Bevoksningernes Mid- delhøjder ligger 1 å 2 m under disse høje Tal, maa det dog siges at være en udmærket Vækst, der berettiger til ogsaa paa Lolland at knytte Forhaabninger til disse værdifulde Træer, som andre Steder i Landet h a r vist s a m m e gode og vedhol- dende Vækst. Den grønne Douglasie vokser her fortrinligt selv i ret udsat Stilling og opnaar gennemgaaende noget større Højde end Sitkagranen. Den blaa Douglasie (Pseudotsuga glauca) opnaar i Forhold hertil en kun ringe Højde og bør ikke mere forsøges paa Lolland eller i Danmarks andre mil- dere Egne. Ofte er de to Douglasier blandede som i Fig. 1, hvor en grøn Douglasie rager op midt i et Kvadrat med blaa Douglasier.

Den smukke Chamæcyparis Lawsoniana vokser her som

mange andre Steder i Danmark mærkværdig godt, i Betragt-

(23)

ning af at den stammer fra et betydeligt varmere Klima end vort. Den største Middelhøjde i 21 Aars Alderen er maalt til 7.5 m.

Abies nobilis, concolor og grandis findes kun i yngre Eks- emplarer, men synes at trives nogenlunde; saaledes har A.

nobilis — plantet 1906 — opnaaet en Maksimalhøjde paa 3.9 m, en Del er dog dræbte af Honningsvamp.

Abies balsamea er endnu i Artens smukke Periode og vok-

Fig. 1. Fra venstre til højre ses Chamæcyparis Lawsoniana (Nr. 81), Pseu- dotsuga glauca (Nr. 80. Bemærk en Grøn Douglasie i Baggrunden), Crypto- meria japonica (Nr. 79). Alle Træerne 19—20 Aar fra Frø. Fot. Foraar 1915.

From left to right: Chamæcyparis Lawsoniana (Nr. 81), Pseudotsuga glauca (Nr. 80. Note a Green Douglasii in the back-ground), Cryptomeria japonica

(Nr. 79). 19 or 20 years.

ser ret godt; paa Prøvefladen en Middelhøjde af 7.1 rn paa 20 Aar. Picea alba vokser derimod mindre godt.

Picea Engelmanni og P. pungens er omtrent som den blaa Douglasie.

Af Thuja gigantea findes ikke faa Kvadrater tilplantede i

90 erne, men stærke Angreb af Pestalozzia har bevirket, at de

maatte skæres ned for 10—12 Aar siden, skønt Væksten indtil

da havde været særdeles stærk. De synes nu at have over-

staaet Svampeangrebene og trives vel. Da der i den nærlig-

(24)

gende Knuthenborg P a r k findes særdeles smukke Eksemplarer af denne Art, maa m a n ikke erklære den for kassabel, fordi den har lidt meget af Børnesygdomme. — Thuja occidentalis h a r bedre modstaaet Svampen og findes n u i Eksemplarer paa op mod 6 m paa c. 20 Aar.

Af de amerikanske Fyrrer m a a først nævnes Pinus Strobus, som endnu vokser stærkt, trods generende Svampeangreb. Paa Prøvefladen opnaar den en Middelhøjde af 9.4 m paa c. 24

Foraar 1915.

From left to right Cryptomeria japonica (Nr. 79), Picea sitkaensis (Nr. 78), Pseudotsuga Douglasii (Nr. 77J. 19 or 20 years.

Aar og har produceret en meget stor Vedmasse. Da den stam- mer fra Østamerikas Fastlandsklima, vil den aldrig blive an- vendt i større Stil i Danmark, hvorimod det er muligt, at m a n paa smaa Arealer nær de store Byer k u n d e udnytte Weymouths- fyrrens gode Egenskaber ved at holde den i en lav f. Eks.

30 aarig Omdrift, i hvilken Tid den h a r produceret meget og

letsælgeligt Ved, samtidig med at de unge Skud og Kogler

kan sælges til høje Priser til Kranse og Dekorationer. Som

det er nu, importeres aarligt store Mængder Grønt, hvoraf vi

(25)

burde levere Størsteparten

¹

). Udhug i Chamæcyparis og Cryp- tomeria kunde sikkert ogsaa levere en skattet Vare.

Ogsaa Pinus rigida vokser endnu ret godt, men staar dog langt tilbage for Pinus Banksiana, som paa Prøvefladen h a r opnaaet en Gennemsnitshøjde af 6.5 m paa 15 Aar.

Den sidste h a r dog her som andre Steder den karakteri- stiske bugtede Vækst, og har sikkert lige saa lidt som Pinus rigida nogen Fremtid for sig som Skovtræ i disse Egne.

Pinus Murrayana og særlig Pinus contorta vokser særdeles stærkt, men er endnu ganske unge.

De øvrige amerikanske Arter trives ret daariigt (ogsaa Pinus ponderosa) og frembyder ingen større Interesse.

Af de japanske Arter skal k u n omtales to, som begge opnaar en sjælden Skønhed og Vækst.

Cryptomeria japonica viser paa Prøvefladen en Middel- højde af 6.2 m paa 19 Aar, h a r en aldeles ret Stamme og et særdeles smukt Udseende. Den synes endnu ikke at have taget Skade af Vind, Svampe eller Insekter, hvorfor m a n bør følge dens videre Udvikling med Opmærksomhed.

Larix leptolepis er det af alle de forsøgte Træer, som op- naar den hurtigste Vækst, og som derfor opfordrer til at prø- ves i noget større Stil paa disse Egne. Paa den ældste Prøve- flade har Træerne nu en Middelhøjde af 8.6 m i en Alder af 15 Aar fra Frø.

Siden Plantningen 1902 h a r de gennemsnitlig vokset 0.7 m aarligt (de største endog 0.8 m), og denne i Danmark ganske usædvanlige Vækst h a r endnu ikke vist Tegn til at aftage, ligesom Træarten endnu har været forskaanet for Sygdomme, selv Kræftsvampen Dasyschypha Willkommii, som findes paa den almindelige Lærk, synes ikke at angribe dens japanske Slægtning. De ældste Plantninger er ret vel beskyttede mod Vind, men flere af de yngre ikke, og dog h a r de ikke taget synlig Skade heraf, hvad m a n ellers maatte vente af et Træ med en saa gejl Vækst.

Selve Stammeformen er lidt mere bugtet end hos Alminde- lig Lærk, men Forskellen er ikke stor, og i hvert Fald aabner

') Vor Indførsel af »Andre afskaarne Blade til Kranse o. 1.« (heri ikke medregnet Cykasblade) var i 1912 87400 kg og i 1913 75400 kg. Værdien (heri dog medregnet Cykasblade) var 132 000 og 109 000 Kroner.

(26)

•• • i- P s S T : -

l

'

• il > S

Fig. 3. LariVr leptolepis (Nr. 317). Alder c. 12 Aar. Fot. Efteraar 1914.

Larix leptolepis (Nr. 317). 12 years.

Udviklingen af Larix leptolepis Muligheden for en Dyrkning af Lærk, hvad i mange Aar næsten h a r været opgivet. Den ja- panske Lærk kultiveres let og gror hurtigt igennem Græs, saa den egner sig ypperligt til Efterbedring i Bøgekulturer.

i

(27)

Det er ikke alene den japanske Lærks forbavsende Vækst, som sandsynligvis er for stærk for de største Dele af vort Land, men mest denne Lærks mærkelige Modstandskraft mod Kræftsygdommen, som gør, at man bør følge disse Forsøg med Opmærksomhed, samtidig med at m a n vistnok burde søge lidt nordligere Avissteder i Japan for at dæmme lidt op for den alt for hurtige Vækst.

Skal m a n resumere det foregaaende, kan der siges, at de mest lovende Træer i Forsøgene er Pseudotsuga Douglasii, Picea sitkaensis og Larix leptolepis, som alle tre synes at byde store Fordele fremfor Rødgran eller Ædelgran og bør forsøges paa større Arealer end her. Ligeledes bør m a n have sin Op- mærksomhed henvendt paa de smukke Træarter: Cryptomeria japonica, Chamæcyparis Lawsoniana og Thuja gigantea. Disse

6 Arter synes alle at befinde sig særdeles vel paa Lolland og har ikke taget videre Skade af Frost, Vind eller Sygdomme (undtagen Thuja gigantea).

Forsøgene er endnu for unge, til at der kan bygges noget fast herpaa, men de h a r dog allerede nu givet nogle Fingerpeg, som ad Aare kan faa sin store Betydning for vort Skovbrug.

Samtidig hermed er de et stort og s m u k t Minde for Efter- tiden om Godsejer

LAURITZ JØRGENSEN

og hans fortjenstfulde

Arbejde.

FOREIGN CONIFEROUS TREES OF SØLLESTEDGAARD ESTATE.

The sample plot is in the most southern part of Denmark, in the island of Lolland, between the towns of Maribo and Nakskov (N. Lat. 54° 50' — E. Long. 11° 20'). The climate is a mild coast climate (p. 400).

The experiments were started in 1889 by Mr. L.

JØRGENSEN,

estate-owner, who was of opinion that this part of the country

(28)

wanted a quick growing coniferous tree that better than t h e common spruce and the silver fir could turn to account t h e strong and clayey soil and supply large timber and boards. He h a s rendered great services by carrying o u t ' t h e great work.

T h e sample plot, of which a map is shown p . 399, comprehends about 5 ha of old forest soil. It is divided into 452 squares of 89 m2

each. Of these 360 are planted with, as a rule, one species in each square. There are in all 55 different species of coniferous trees from various parts of t h e world.

A list of t h e species is given on p. p. 403—415. Besides the specific names t h e list indicates the years of planting, a n u m b e r of height-measurements made in t h e spring of 1914 and marks of growth according to a scale in which ug = excellent, mg = very good, g = good, tg = middling, mdl = bad.

T h e results of sample plot measurements of t h e oldest species are shown p . 413. But the sample plots, as seen from t h e last column, being very small, t h e figures converted into h a prove very little as yet small accidental differences making themselves too strongly felt.

Of t h e different species most of those from t h e Pacific coast of America and 2 Japanese ones seem to thrive best, whereas t h e E u r o - pean species and those from the East of America, which for several years grew beautifully, already now have begun to be attacked by the diseases that, as experience shows, reduce their value so greatly in t h e southern Danish islands.

Pseudotsuga Douglasü enjoys a capital growth which, so far, nowhere h a s shown any sign of declining and h a s reached heights up to 11.2 m. sixteen years after transplantation (20 years ab ovo).

The mean height is about 9 m, varying, however, a great deal, this species often being mixed with Pseudotsuga glauca, which has a slow growth and no m o r e should be grown in these parts.

Picea sitkaensis shows a very good growth too, coming, however, somewhat short of t h e P. Douglasü. Nor does it seem to t h e same extent as t h e latter to repay the good soil.

Chamæcyparis Lawsoniana grows well, whereas Thuya gigantea has suffered a great deal, when young, from the attacks af Pestalozzia.

Pinus strobus and P. Banksiana have, up till now, grown quite well. T h e former, however, is being severely attacked by Cronartium Ribicola.

T h e other American species are still too young to allow of a judgment, or they have developed in a rather unsatisfactory way.

Of Japanese species we may mention Cryptomeria japonica and Larix leptolepis. They seem both of them to thrive, t h e latter, however, having by far t h e quickest growth. In t h e oldest experi- mental plot Larix leptolepis h a s now a mean height of 8.6 m at the age of 15 ab ovo (max. 9.8 m).

This growth, so unusual under the conditions of this country,

(29)

justifies the special attention paid to these experiments. T h e more so as the species till now h a s been proof against larch-blister (Dasy- schypha Willkommii).

T h e experiments are still too young to allow of any definite conclusion. But in time they may be of great importance to forestry in t h e South of Denmark. Already now they have pointed at, anyhow, two trees to w h i c h w e m a y with some justification be looking with great expectations: Pseudotsuga Douglasii and Larix leptolepis.