Når kæmpebølgen kommer
FREDAG 02 JAN 15 Af Lisbeth Lassen
Fremtidens energi vil især komme fra de store havvindmølleparker, som skal være pålidelige og nemme at vedligeholde, også hvis de er udsat for påvirkninger af ekstremt store bølger. Et godt og solidt fundament er altafgørende for en velfungerende
havvindmølle, og når man designer det tager man også højde for at designet skal kunne klare belastningerne fra ekstrembølger.
Desuden udgør prisen for fundamentet en stor del af den samlede energipris, så jo bedre tilpasset og præcist designet er, jo mere vil man kunne spare alt i alt. Nu har projektet DeRisk – Derisking of ULS wave loads modtaget 20 mio. kr. fra Innovationsfonden til problemstillingen, heraf er de 2.1 mio. kr. gået til DTU Mekaniks del af projektet.
Matematiske modeller for havbølgers opførsel
På DTU Mekanik går midlerne til en post doc og en ph.d. stilling. I post doc-stillingen skal man blandt andet bygge videre på den OceanWave3D software som beskriver havbølger i nærkystområdet. Der skal også opbygges en database over kinematikken for uregelmæssige bølger i mellemdybe til lavvandede områder, det vil sige den 12 – 60 meters dybde hvor mange offshore vindmølleparker etableres.
Ph.d. projektet skal gennem en blanding af numeriske beregninger og fysiske forsøg give en bedre
forståelse af hvordan stejle og brydende bølge opfører sig i nærkystområdet. I disse nærkystområder spiller bundvariationer, strømforhold, bølgebrydning og interaktion mellem bølger der har forskellige retninger, alt sammen en rolle for bølgernes udvikling, og dermed også for beregningsmodellerne. Forsøgene vil blive udført på DTU Mekanik i vandbygningshallen og på DHI.
DeRisk er ledet af DTU Vindenergi og de øvrige samarbejdsparter er DTU Mekanik, DTU
Compute, DHI, DONG,Statkraft AS, University of Oxford og Stavanger Universitet. Kontaktperson på DTU Mekanik er Harry Bingham.
Designet af fundamenterne til havvindmøller er vigtigt, både i forhold til hvor modstandsdygtige de er overfor påvirkningerne fra ekstrembølger og i forhold til omkostningerne og dermed den samlede energipris. Foto:
Colourbox.
