facilitetsanalyse på idræts- og kulturfacilitetsområdet

(1)

DGI Facilitetsudvikling DGI Facilitetsudvikling

LOLLAND KOMMUNE

FACILITETSANALYSE PÅ IDRÆTS- OG

KULTURFACILITETSOMRÅDET

(2)

Indledning

DGI´s arbejde med Idrættens fysiske rammer un- derstøttes af den faglige enhed DGI Facilitets- udvikling, som arbejder med sammenhængen mellem idræt, kropskultur, arkitektur, fysisk plan- lægning, byudvikling, organisation og drift af idrættens forskellige arenaer i både en lokal og national kontekst.

DGI Facilitetsudvikling

DGI Facilitetsudvikling er en tværfaglig projekt- og udviklingsenhed, som fysisk har en tegnestue placeret hos DGI Østjylland i Aarhus. DGI Facilitets- udvikling arbejder tværfagligt og målrettet i opgaveløsningen sammen med opgavebestiller for at styrke idrættens fysiske rum og rammer.

Kerneopgaver

DGI Facilitetsudvikling samarbejder med relevante aktører for at udvikle tidssvarende faciliteter, rum og rammer til idræt, friluftsliv og kultur med udgangspunkt i DGI’s strategi og værdigrundlag.

Udvikling og analyse af drift, organisering og aktiviteter i idrætsfaciliteter.

Udvikling og planlægning af fysiske rum, rammer og områder for idræt, bevægelse og fællesskab.

Vi hjælper - for at andre kan nå deres mål. “

Vi udfordrer - for at skabe forandring.

Vi fokuserer - for at opnå resultater og løsninger.

Vi involverer - for at skabe samarbejde og ejerskab.

Karpenhøj Dragsmurvej 12 8420 Knebel

DGI

Facilitetsudvikling

Christine Vistoft Arkitekt MAA Tlf: 24 65 62 64 Christine.Vistoft@dgi.dk Simon Rømer Roslyng Udviklingskonsulent Tlf: 24 97 14 85 simon.roslyng@dgi.dk Charlotte Hvid Udviklingskonsulent Tlf: 20 12 39 77 charlotte.hvid@dgi.dk Sophie Mønster Nykjær Arkitekt MAA

Tlf: 40 79 17 83 sophiefie@gmail.com Jacob Sander Udviklingskonsulent Tlf: 40 40 09 55 js@vejenic.dk Studerende og praktikanter

Projekt ansatte Freelance ansatte Netværkstilknyttet

Finn Refslund Arkitekt MAA

anemonefinn@gmail.com Freelance

Erik Muff Reinert Art Director

reinert.erik@gmail.com Freelance

Rasmus Ebdrup Beck Arkitekt MAA. Archiwoo reb@archiwoo.dk Projekansat Søren S. Bendixen Teknisk rådgiver, skydebaner Tlf: 76 65 67 11

sb@skydebaneforeningen.dk

(3)

Indhold

1. Indledning ______________________________________________________________ 4 1.1. Baggrund for facilitetsanalysen ______________________________________________ 4 1.2. Organisering af arbejdet med facilitetsanalysen _________________________________ 4 1.3. Metoden ________________________________________________________________ 4 1.3.1. Bygningsfaglig vurdering af faciliteterne _______________________________________ 6 1.3.2. Borger- og brugerundersøgelse på idrætsområdet _______________________________ 6 1.3.3. Borger- og brugerundersøgelse på kulturområdet ________________________________ 6 1.3.4. Ungeundersøgelse ________________________________________________________ 6 1.3.5. Analyse på facilitetsdækning ________________________________________________ 6 1.3.6. Drift og organisering af de 20 udvalgte faciliteter i Lolland Kommune _________________ 6 1.3.7. Andet __________________________________________________________________ 7 1.4. Læsevejledning – opbygning af rapporten ______________________________________ 7 2. Overordnet resultat af facilitetsanalysen, anbefalinger og svar på Kultur og

Fritids stillede spørgsmål _________________________________________________ 8 Lolland Kommunes Kultur- og Fritidspolitik ______________________________________ 8 2.1. Dagens idrætsbillede og det siger borgerne ____________________________________10 2.2. Svar på Kultur- og Fritidsudvalgets stillede spørgsmål til ”Facilitetsanalyse

på Idræts- og Kulturområdet” ________________________________________________12 2.2.1. Hvordan opnås en optimal anvendelse af kommunens haller og specialanlæg, så

udbuddet matcher behovet bedst muligt? ______________________________________12 2.2.2. Hvordan sikres det, at den samlede bygningsmasse har den optimale indretning og

vedligeholdelsesmæssige standard i forhold til de økonomiske rammer, kommunen

stiller til rådighed? ________________________________________________________15 2.2.3. Er der den rigtige balance mellem kommunale og selvejende faciliteter, så kommunens

borgere sikres tidssvarende og relevante tilbud? _________________________________15 2.2.5. Hvordan sikres et udviklingsperspektiv så multifunktionalitet, hensyn til de

selvorganiserede, lokalernes indretning og sammenhæng mellem inde og ude fremmes? _16 2.2.6. Hvordan sikres en balanceret fordeling af faciliteter i kommunens geografi? ____________ 17 3. Facilitetsanalysen – de 20 udvalgte faciliteter _______________________________ 18 3.1. Kommunale Haller ________________________________________________________18 3.1.1. Ravnsborghallen _______________________________________________________19 3.1.2. Rudbjerghallen ________________________________________________________ 20 3.1.3. Højrebyhallen __________________________________________________________21 3.1.4. Rødbyhavn Sportshal ___________________________________________________ 22 3.1.5. Østoftehallen _________________________________________________________ 23 3.2. Selvejende haller ________________________________________________________ 24 3.2.1. Nakskov Idrætscenter __________________________________________________ 26 3.2.2. Maribo Hallerne _______________________________________________________ 28 3.2.3. Stokkemarkehallen ____________________________________________________ 29 3.2.4. Errindlevhallen ________________________________________________________ 30 3.2.5. Rødby Svømmehal ______________________________________________________31 3.3. Skolehaller _____________________________________________________________ 32 3.3.1. Rødby Hallen _________________________________________________________ 32 3.3.2. Holeby Hallen ________________________________________________________ 33 3.4. Kommunale kulturhuse ____________________________________________________ 34 3.4.1. Birket Kulturhus _______________________________________________________ 35 3.4.2. Sandby Kulturhus ______________________________________________________ 36 3.4.3. Købelev Kulturcenter ___________________________________________________ 37 3.4.4. Søllested Bio og Kulturhus _______________________________________________ 38 3.4.5. Stokkemarke Kulturhus __________________________________________________ 39 3.4.6. Saften i Horslunde _____________________________________________________ 40 3.5. Selvejende kulturhuse _____________________________________________________41 3.5.1. Brandstrup Kulturhus ____________________________________________________41 3.5.2. Kulturværket i Maribo ___________________________________________________ 42 3.6. Special anlæg – udefaciliteter ______________________________________________ 43 4. Litteraturliste __________________________________________________________ 44

(4)

4

1.1. Baggrund for facilitetsanalysen

Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune gennemførte i august måned 2018 et visionsseminar, der skulle danne baggrund for prioritering af arbejdet fra 2019 – 2021.

Et af de helt centrale områder, som udvalget ønsker at sætte fornyet fokus på, er Lolland Kommunes kultur- og fritidsfaciliteter.

De har i den forbindelse bedt forvaltningen om:

1. At behandle og revidere masterplanen for Lolland Kommunes idræts- og kulturfaciliteter.

2. At foretage en analyse af kommunens idræts- og kulturfaciliteter, i forhold til hvordan de organiseres og drives.

DGI Facilitetsudvikling er blevet bedt om at understøtte Staben for Kultur, Fritid og Borgerservice i dette arbejde, og det er punkt 2:

”At foretage en analyse af kommunens idræts- og kulturfaciliteter, i forhold til hvordan de organiseres og drives”, afrapporteringen her handler om.

1.2. Organisering af arbejdet med facilitetsanalysen

Der har været nedsat en administrativ styregruppe, der over for Fritids- og Kulturudvalget har haft det overordnede administrative ansvar for udarbejdelsen af facilitetsanalysen.

Styregruppen har bestået af følgende personkreds:

• Per Michael Voetmann, Sektorchef, Lolland Kommune, indtil hans fratrædelse den 1. april 2019.

• Johan Emil Thaae Vest, Teamleder, Lolland Kommune.

• Susan Møller Pedersen, Konsulent, Lolland Kommune.

• Charlotte Hvid, Udviklingskonsulent, DGI Facilitetsudvikling, har været tilknyttet

arbejdet som kommunens eksterne konsulent i opgaveløsningen.

1.3. Metoden

Arbejdet med facilitetsanalysen kan i en overordnet model skitseres som følger:

1. Indledning

Det indledende afsnit her beskriver kort baggrunden for arbejdet med facilitetsanalysen, organisering af arbejdet med analysen, metoden for opgaveløsningen samt læsevejledningen i forhold til hvordan afrapporteringen er disponeret.

1.3. Metoden

Arbejdet med masterplanen kan i en overordnet model skitseres som følger:

Nedenfor skitseres metoden mere detaljeret:

1.3.1. Workshops – kick off arrangementer

Som indledning til hele arbejde med masterplanen blev repræsentanter for de nuværende brugere af kultur- og idrætsfaciliteterne og bestyrelserne for de selvejende faciliteter invi- teret til en workshop, hvor de blev orienteret om det igangsatte arbejde. På workshoppen fik de endvidere mulighed for at komme med input til arbejde. Der blev afholdt 4 workshops på 4 forskellige adresser.

Notater fra de afholdte workshops kan ses i ”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019” afsnit 2.4.

1.3.2. Borger- og brugerundersøgelse på idrætsområdet

Der blev i februar måned gennemført en elektronisk borger og brugerundersøgelse på idræts- og motionsområdet blandt Lolland Kommunes borgere mellem 18 og 75 år.

Der blev foretaget et repræsentativt udtræk på i alt 3.938 borgere fra CPR-registret, hvor der blev sikret en repræsentativ fordeling på køn og alder.

• Hvordan ser borgernes ønsker 0l fri0dsak0viteter og 0l kultur- og idrætsfaciliteter ud.

• Hvilke tendenser er der for frem0den?

• Analyse på demograf

Borgerundersøgelse

• Hvordan ser facilitetssitua0onen ud idag?

• Hvilke muligheder/udfordringer er der iCt. at matche tendenser og behov i frem0den?

Facilitetsanalyse • Hvilke grundlæggende valg skal vi træﬀe om facilitetsområdet i Lolland Kommune?

• Hvor skal vi sæHe ind på kort og lang bane?

• Svar på udvalgets spørgsmål

Masterplan

(5)

5

1.3. Metoden

Arbejdet med masterplanen kan i en overordnet model skitseres som følger:

1.3.1. Workshops – kick off arrangementer

Som indledning til hele arbejde med masterplanen blev repræsentanter for de nuværende brugere af kultur- og idrætsfaciliteterne og bestyrelserne for de selvejende faciliteter invi- teret til en workshop, hvor de blev orienteret om det igangsatte arbejde. På workshoppen fik de endvidere mulighed for at komme med input til arbejde. Der blev afholdt 4 workshops på 4 forskellige adresser.

Notater fra de afholdte workshops kan ses i ”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019” afsnit 2.4.

1.3.2. Borger- og brugerundersøgelse på idrætsområdet

• Hvordan ser borgernes ønsker 0l fri0dsak0viteter og 0l kultur- og idrætsfaciliteter ud.

• Hvilke tendenser er der for frem0den?

• Analyse på demograf

Borgerundersøgelse

• Hvordan ser facilitetssitua0onen ud idag?

• Hvilke muligheder/udfordringer er der iCt. at matche tendenser og behov i frem0den?

Facilitetsanalyse • Hvilke grundlæggende valg skal vi træﬀe om facilitetsområdet i Lolland Kommune?

• Hvor skal vi sæHe ind på kort og lang bane?

• Svar på udvalgets spørgsmål

Masterplan

Rødbyhavn Sportshal

Rødby Svømmehal

(6)

1.3.1. Bygningsfaglig vurdering af faciliteterne I tæt sammenhæng med ”Revisionen af masterplanen på Idræts- og Kulturfacilitetsområdet” har Fritids- og Kulturudvalget ønsket, at der gennemføres en særlig bygningsfaglig vurdering af faciliteterne.

Denne vurdering gennemføres af Service og Bygninger, Lolland Kommune, i forhold til idræts- og kulturfaciliteterne og af Park og Vej, Lolland Kommune, i forhold til udvalgte specialanlæg.

Disse vurderinger er kort omtalt i facilitetsanalysen og kan mere detaljeret ses i ”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 – delanalyse 4”.

1.3.2. Borger- og brugerundersøgelse på idrætsområdet

Undersøgelsen læner sig op ad den spørgeguide, der er benyttet i forhold til ”Bevæg dig for livet”

visionskommunerne.

Undersøgelsen blev gennemført i Rambøll Managements elektroniske survey system:

SurveyXact.

1.590 borgere deltog i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på lidt over 40%, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende.

1.3.3. Borger- og brugerundersøgelse på kulturområdet

I 2017 blev der gennemført en kortlægning af kultur- og fritidsområdet i Lolland Kommune (Knudsen & Thøgersen, 2017). På kultur- og fritidsområdet (undtaget idræt og motion) er det denne kortlægning, der er anvendt i analysearbejdet.

1.3.4. Ungeundersøgelse

Der er gennemført en ungeundersøgelsen blandt skolernes 6. – 10. klasses elever. Undersøgelsen har haft til formål at afdække de unges ønsker og behov i forhold til fritidsinteresser og faciliteter på kultur- og fritidsområdet.

Undersøgelsen blev gennemført som en elektronisk undersøgelse i Rambøll managements elektroniske system: SurveyXact.

713 elever deltog i undersøgelsen.

1.3.5. Analyse på facilitetsdækning

Lolland Kommune har udarbejdet kort, der inden for kategorierne Kommunale haller, skolehaller, selvejende haller, kommunale kulturfaciliteter og selvejende kulturfaciliteter angiver antallet af borgere inden for en radius af henholdsvis 5 km. og 10 km. Disse viser tydeligt den dækning, de enkelte faciliteter favner i forhold til antallet af borgere.

1.3.6. Drift og organisering af de 20 udvalgte faciliteter i Lolland Kommune

Analysen af kommunens idræts- og kulturfaciliteter er gennemført i perioden januar 2019 – maj 2019.

De 20 faciliteter er:

Kommunale haller

• Ravnsborghallen

• Rudbjerghallen

• Højrebyhallen

• Rødbyhavn Sportshal

• Østoftehallen Selvejende haller

• Nakskov Idrætscenter

• Maribo Hallerne

• Stokkemarkehallen

• Errindlevhallen

• Rødby Svømmehal Skolehaller

• Rødbyhallen

• Holebyhallen Kommunale kulturhuse

• Birket Kulturhus

• Sandby Kulturhus

• Købelev Kulturcenter

• Søllested Bio og Kulturhus

• Stokkemarke Kulturhus

• Saften i Horslunde Selvejende kulturhuse

• Brandstrup Kulturhus

• Kulturværket i Maribo

De 20 faciliteter er besøgt og følgende er bl.a.

undersøgt:

• Drift og økonomi.

• Tilknyttede foreninger.

• Faciliteternes bud på udviklingspotentialer og perspektiver for fremtiden.

• Hallernes belægningsskemaer.

• Handicapadgang.

• Kendte vedligeholdelsesmæssige opgaver.

• Staben for Kultur, Fritid og Borgerservice’

økonomi til faciliteterne.

• Lokaler inde og ude.

(7)

1.3.7. Andet

Elementer fra DGI Facilitetsudviklings tidligere undersøgelser, erfaringer med udvikling af idrætscentre samt viden og ekspertudsagn fra diverse kilder er endvidere en del af metodeanvendelsen. De mange perspektiver er forsøgt bragt i spil, så der tegnes et samlet billede af udviklingspotentialerne og perspektiverne for idræts- og kulturfaciliteterne i Lolland Kommune.

1.4. Læsevejledning – opbygning af rapporten Afrapporteringen er bygget op, så læseren efter indledningen her, præsenteres for de overordnede tendenser i forhold til borgernes idrætsdeltagelse og foreningernes og faciliteternes input til facilitetsanalysen. Herefter svares der på de af Fritids- og Kulturudvalget stillede spørgsmål, og for hvert spørgsmål kommer DGI Facilitetsudvikling med anbefalinger i forhold til udviklingspotentialer og perspektiver på området. I det sidste afsnit, er der for hver af de 20 faciliteter gjort status over bl.a. facilitetens drift, økonomi og organiseringsform.

Stokkemarkehallen

(8)

8

2.1. Dagens idrætsbillede og det siger borgerne

Det idrætsbillede der tegner sig i dag er sammen med borgernes, faciliteternes og foreningernes vaner, ønsker og behov vigtige for den udvikling, der skal fremtidssikre faciliteterne. Derfor vil afsnittet her kort summere et par af de undersøgelser – jf. metodevalget, der har været en del af ”Revisionen af Masterplanen på Idræts- og Kulturfacilitets- området” baggrund for anbefalinger og svar på de af Kultur- og Fritidsudvalget stillede spørgsmål.

Der er i både anbefalinger, og i svarene til Staben for Kultur, Fritid og Borgerservice, taget højde for resultaterne af de forudgående undersøgelser – jf. metodevalget. Resultatet af analyserne, i nedenstående, kan mere uddybende ses i "Delanalyser - Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019" – delanalyse 1 & 2”.

Dagens idrætsbillede

Der tegner sig et billede af, at idrætten og udviklingen af idrætsfaciliteter i høj grad skal have et omdrejningspunkt, der bl.a. sikrer:

• At borgerne i Danmark og i Lolland Kommune i høj grad ønsker at dyrke deres idræt fleksibelt, individuelt og også gerne i valgte fællesskaber.

• Idræt der kan dyrkes udendørs efterspørges i høj grad af danskerne.

25%

75%

Faciliteter Øvrige poster

Kr. 18.549.000

Kr. 57.151.000

Lolland Kommunes Kultur- og Fritidspolitik Kommunens overordnede vision på Kultur- og Fritidsområdet peger på, at kultur- og fritidslivet i de kommende ti år vil have endnu større betydning for Lolland Kommune end i dag (Lolland Kommune, 2015).

”I 2025 er Lolland Kommune en kommune, hvor kultur- og fritidslivet spiller en fremtrædende rolle både i borgernes hverdag og i kommunens fremtoning, hvor bl.a. formidlingen af kommunens mange stedbundne og kulturhistoriske potentialer er i stadig udvikling.

Alle borgere har mulighed for at opleve og deltage i kultur- og fritidsaktiviteter af høj kvalitet, uanset om der er tale om professionelt eller amatørniveau, bredde eller elite. Hos både kommune og aktører arbejdes der fokuseret på at understøtte, udvikle og motivere kultur- og fritidslivets mange frivillige.

Kultur- og fritidsfaciliteterne er tidssvarende, fleksible og relevante i forhold til befolkningssammensætningen, bosætningsmønstre og strømninger inden for kultur- og fritidsområdet. Der arbejdes med et internationalt perspektiv på alle områder, hvor det er relevant.”

Ud over den overordnede vision har kommunen i Kultur- og fritidspolitikken formuleret følgende 5 indsatsområder:

1. Aktiv deltagelse og inddragelse.

2. Formidling af kulturhistorien og stedbundne potentialer.

3. Frivillighed som motor for kultur- og fritidslivet.

4. Tidsvarende og relevante kultur- og fritidsfaciliteter.

5. Samarbejder over kommunegrænsen.

I forhold til punkt 4: ”Tidssvarende og relevante kultur- og fritidsfaciliteter” har kommunen peget på følgende 4 målsætninger:

1. Udvikling: Der skabes plads for både velkendte aktiviteter og nye trendsættende initiativer for alle aldre. Kommunen

faciliterer bredde og elite i forhold til kultur- og fritidsområdets multicentre og

internationale kraftcentre.

2. Mangfoldighed: Faciliteterne skal afspejle de tilbud og behov, der er lokalt.

Multifunktionaliteten skal tilpasses det konkrete sted.

3. Sammenhængskraft: Elite og bredde, professionelle og amatører skal kunne

bruge de samme faciliteter.

4. Tilgængelighed: Faciliteterne skal være tilgængelige for alle. Faciliteterne skal være tilgængelige i flest mulige af døgnets 24 timer.

I videst muligt omfang og med respekt for kommunens vision i forhold til Kultur- og fritidspolitikken og kommunens målsætninger på kultur- og fritidsfacilitetsområdet (Lolland Kommune, 2015) samt analyserne ”Delanalyser - Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019”. kan DGI Facilitetsudvikling i afsnittet her pege på udviklingspotentialer og anbefalinger i forhold til disse potentialer.

Endelig kan der også i afsnittet her findes svar på de spørgsmål, som Fritids- og Kulturudvalget i forbindelse med opgaveløsningen gerne vil have svar på.

Udgifterne til facilitetsområdet udgør en rimelig stor post i Fritids- og Kulturudvalgets samlede budget. I 2018 udgjorde de samlede udgifter i alt kr. 75.700.000. 18.549.000 gik til facilitetsområdet – i alt 25% af udvalgets samlede budget.

Se diagrammet her:

2. Overordnet resultat af facilitetsanalysen,

anbefalinger og svar på Fritids- og Kulturudvalgets

stillede spørgsmål

(9)

Stokkemarke Kulturhus

Rødbyhavn Sportshal

(10)

2.1. Dagens idrætsbillede og det siger borgerne Det idrætsbillede der tegner sig i dag er sammen med borgernes, faciliteternes og foreningernes vaner, ønsker og behov vigtige for den udvikling, der skal fremtidssikre faciliteterne. Derfor vil afsnittet her kort summere et par af de undersøgelser – jf. metodevalget, der har været en del af ”Revisionen af Facilitetsanalysen på Idræts- og Kulturfacilitetsområdets” baggrund for anbefalinger og svar på de af Fritids- og Kulturudvalget stillede spørgsmål.

Der er i både anbefalinger, og i svarene til Fritids- og Kulturudvalget, taget højde for resultaterne af de forudgående undersøgelser – jf. metodevalget.

Resultatet af analyserne, i nedenstående, kan mere uddybende ses i ”Delanalyser - Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 delanalyse 1 og 2”.

Dagens idrætsbillede

Der tegner sig et billede af, at idrætten og udviklingen af idrætsfaciliteterne i høj grad skal have et omdrejningspunkt, der bl.a. sikrer:

• At borgerne i Danmark og i Lolland Kommune, i høj grad ønsker at dyrke deres idræt

fleksibelt, individuelt og også gerne i valgte fællesskaber.

• Idræt der kan dyrkes udendørs efterspørges i høj grad af danskerne.

• Trenden i forbindelse med udvikling af faciliteter tager udgangspunkt i, at der udvikles i eksisterende m2. Der etableres

ikke flere m2.

• Aktiviteter i faciliteterne skal tilbydes til både foreninger og selvorganiserede.

• De ældre bliver der langt flere af, og de ældre bliver stadig mere aktive. Der

skal derfor skabes plads til dem i faciliteterne i dagtimerne.

• Borgernes ønske om digital adgang – muligheden for booking, og synlighed i forhold til udbuddet af aktiviteter skal tilgodeses.

• Der skal fokus på trends, nye idrætsgrene og træningsformer.

• Borgernes ønsker om fritidsaktiviteter skal sættes i højsæde.

Kortlægningen på fritidsområdet (Knudsen &

Thøgersen, 2017)

• Der er mange, store og flotte kultur- og foreningshuse.

• Paradokset – mange små foreninger der understøtter de mindre lokalsamfund, men som ikke rent rationelt og økonomisk skaber bæredygtighed.

• Etablering af et sted for de unge i Maribo (Knudsen & Thøgersen, 2017). Et områder der allerede er taget hånd om, idet der er bevilget penge til et ungehus i Maribo.

• Tilgængelighed. Det foreslås, at Lolland kommune fx overvejer at arbejde målrettet

på øget tilgængelighed for mindre bemidlede og udsatte målgrupper. (Knudsen &

Thøgersen, 2017).

• Nicheprægede tilbud flyttes til landet. Fx ridning, skydning, hobbyaktiviteter m.v.

således at pendling også foregår fra by mod land. (Knudsen & Thøgersen, 2017)

Resultatet af borgerundersøgelsen

• Undersøgelsen peger på, at Lollands borgere er mindre aktive end borgerne i de

kommuner, der i 2018 deltog i ”Bevæg dig for

Sandby Kulturhus

(11)

livet - Benchmark undersøgelsen”. Kun 49 % af den voksne befolkning i Lolland

kommune svarede ja til, at de normalt dyrker sport eller motion. Gennemsnittet af de kommuner der deltog i benchmark undersøgelsen i 2018 viser, at 62 % svarede

ja til normalt at dyrke sport eller motion.

• Lollands borgere er overvejende tilfredse med sports- og motionsfaciliteterne i nærområdet, ligesom de overvejende er tilfredse med udendørs stier/ruter/grønne

områder i nærområdet.

• Der er et potentiale i forhold til at få flere idrætsaktive. Næsten 71% svarer, at de har et ønske om at være mere aktive.

• I prioriteret rækkefølge er Naturen, Veje/gader, fortove o.lign. samt Fitnesscenter/

motionscenter de tre mest foretrukne arenaer for idrætsudfoldelse. Herefter kommer

Hjemmet/haven og på en 5. plads Hal/sal.

• Det har en forholdsvis stor betydning, at der er en kort afstand til det sted, hvor der trænes/

motioneres.

• Begrundelserne, for ikke at dyrke motion, givet af respondenter der ikke dyrker idræt og motion for tiden, er i prioriteret rækkefølge:

1. Bruger tiden på arbejde, 2. Bruger tiden på familien, 3. Har dårligt helbred, 4. Bruger tiden på andre fritidsinteresser og 5. Er i

dårlig form.

• De 10 mest dyrkede idrætter er i respondenternes prioriterede rækkefølge:

1. Vandreture.

2. Styrketræning.

3. Svømning.

4. Løb.

5. Fodbold.

6. Spinning o.lign.

7. Landevejscykling.

8. Badminton.

9. Håndbold.

10. Aerobic o.lign.

Langt overvejende peges der på idrætter, som kan dyrkes individuelt, fleksibelt og ikke nødvendigvis i

regi af en forening. Arenaen for idrætsudfoldelsen kræver kun i forhold til Badminton og Håndbold (henholdsvis 8. og 9. pladsen) en hal og i forhold til badminton måske kun en sal.

Resultatet af ungeundersøgelsen

• De 3 mest dyrkede indendørs idrætter er i respondenternes prioriterede rækkefølge:

1: Styrketræning, 2: Fodbold, 3: Håndbold.

• De 3 mest dyrkede udendørs idrætter er i respondenternes prioriterede rækkefølge:

1: Løb, 2: Fodbold, 3: Cykling.

• Styrketræning, Løb, Udefodbold og Cykling dyrkes i høj grad på egen hånd. Hvorimod Håndbold og Indefodbold i høj grad dyrkes i regi af en forening.

• Det sociale, Træneren og De fysiske rammer er de vigtigste faktorer ved valg af idræt.

• De ikke-idrætsaktive bruger primært tiden på venner/familie, fritidsinteresser eller

holder en midlertidig pause fra idrætten.

• De idrætsaktive- og ikke idrætsaktive har som top-4 følgende ønsker til idræt- og motionsaktiviteter: 1: Løb, 2: E-sport, 3:

Fodbold. 4: Styrketræning.

• Næsten 40 % af de unge bruger mobiltelefon/

smartphone, når de leger og bevæger sig.

Foreningerne og faciliteterne – tilbagemeldinger fra de afholdte workshops

På de afholdte workshops – se notater i

”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019” – afsnit 2.4”, drøftede deltagerne i et gruppearbejde fire vigtige strategiske områder, der bør tænkes ind i udviklingen af faciliteter:

• Kommunikation og samarbejde.

• Økonomi/drift og organisering.

• Aktiviteter.

• Rum og Rammer.

Der kom mange gode tilbagemeldinger fra deltagerne, og i videst muligt omfang, hvor det er relevant for opgaven, er der i enten ”Facilitetsanalysen på Errindlevhallen

(12)

Idræts- og Kulturfacilitetsområdet” eller

”Revisionen af masterplanen på Idræts- og Kulturfacilitetsområdet” taget højde for foreningernes og faciliteternes input til facilitetsområdet.

Afsnittet ovenfor og analyserne i ”Delanalyser - Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019”, danner udgangspunktet for de svar og anbefalinger, DGI Facilitetsudvikling kan give Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune – jf.

nedenstående.

2.2. Svar på Fritids- og Kulturudvalget stillede spørgsmål til ”Facilitetsanalyse på Idræts- og Kulturområdet”

Afsnittet her giver Lolland Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg svar på de spørgsmål, som blev stillet til DGI Facilitetsudvikling i forbindelse opgaveløsningen.

2.2.1. Hvordan opnås en optimal anvendelse af kommunens haller og specialanlæg, så udbuddet matcher behovet bedst muligt?

SVAR

ONLINE BOOKING

Danskernes idrætsvaner har forandret sig afgørende, således at mange danskere i dag både dyrker idræt i forening, i kommercielt regi og selvorganiseret. Lolland Kommune har fokus på at forbedre anvendelsesgraden i faciliteterne, og ledige aften- og weekendtider kan med fordel udbydes til borgerne. Udlejning af de ledige tider til bl.a. selvorganiserede vil endvidere kunne bidrage positivt til driften af de selvejende faciliteter. Foreninger skal nemt kunne afmelde ikke benyttede tider, så andre – både foreninger og selvorganiserede – kan få glæde af disse.

Det anbefales, at kommunen indkøber et online booking system eller undersøger om EG On (kommunens nuværende bookingsystem) kan honorere dette eller udvikles til at honorere dette.

Et system der gør det let for både foreninger og selvorganiserede at booke lokaler, af-booke lokaler. Systemet bør anvendes på alle lokale-

typer, herunder haller, sale, mødelokaler o.lign.

BOOKING AF TIDER I BLOKKE

I mange faciliteter har foreningerne booket tider i blokke – eksempelvis kan en forening have booket en hal eller et kulturhus fra kl. 16.00 – 22.00. Der kan skjule sig en del ubrugte timer på den bekostning.

Det anbefales, at kommunen indfører en incitamentsstruktur, så foreningerne og andre brugergrupper kun booker den tid, der reelt er behov for. Eksempelvis i form af indførelse af gebyrordning. Se uddybning af dette forslag længere nede under ”Gebyrordning”.

FÆLLES KOMMUNAL PLATFORM - KOMMUNIKATION

Foreningerne og faciliteterne på de afholdte workshops – jf. ”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 – afsnit 2.4.”, har ytret ønske om en fælles kommunal platform, hvor eksempelvis følgende kan profileres:

• Synliggørelse af faciliteterne på hjemmeside med kort og angivelse af facilitetstyper.

• Synliggørelse af foreningernes tilbud på fælles kommunal platform.

• Synliggørelse af faciliteternes tilbud på fælles kommunal platform.

Endvidere har foreningerne og faciliteterne ønske om i højere grad at bakke op om hinandens aktiviteter, planlægning og koordinering af aktiviteter, bedre sammenhold og mere samarbejde i det hele taget.

Fritids- og Kulturudvalget kan tage initiativ til eller understøtte foreningerne/faciliteterne i, at der eksempelvis halvårligt laves/faciliteres workshops, etableres samarbejdsfora, fælles mødefora, temamøder (eksempelvis med temaet aktivitetsudvikling), fyraftensmøder o.lign.

OPDELELIGE LOKALER

Faciliteterne på både kultur- og idrætsområdet kan med stor fordel indrettes, så et lokale kan opdeles i to til tre mindre lokaler. Denne løsning sikrer, at der kan foregå flere forskellige aktiviteter

Saften i Horslunde

(13)

på samme tid. Der findes mange modeller for opdeling, helt fra den billige model med en tæppeløsning til den mere omkostningstunge model, hvor der er taget højde for lydproblematikker, gennemgangsproblematikker osv.

NØGLEBRIKKER (SYGESIKRINGSKORT) ADGANG 365 DAGE OM ÅRET (kl. 06.00 – 24.00)

Mange kommuner har i dag et nøglebriksystem til udvalgte faciliteter, og det ser ud til at fungere rigtig godt.

Med stor fordel vil et nøglebriksystem i alle kommunens faciliteter kunne åbne hallerne og kulturhusene mere op og give flere aktivitetstimer.

De sene aftentimer og de tidlige morgentimer vil kunne udnyttes af de borgere, der gerne vil dyrke selvorganiseret aktivitet med mulighed for også at gøre det i et valgt fællesskab. Det vil ligeledes give de mange selvorganiserede udemotions-udøvere mulighed for at benytte toilet- og omklædningsfaciliteterne. Muligheden vil koste lidt ekstra på driften men til gengæld åbne faciliteten op for flere idrætsaktive.

DIALOG MED SKOLERNE OM DERES BRUG AF FACILITETERNE OG BOOKING/AFBOOKING En stor udfordring er, at indlede en dialog med skolerne om deres brug af faciliteterne. I dag står mange faciliteter til rådighed for skolerne i dagtimerne i et tidsrum mellem kl. 08.00 - 16.00.

Vi ved ikke, hvor mange timer de reelt benytter, men vi ved, at der er mange ubenyttede tider. Det være sig bl.a. om efteråret, foråret og sommeren, hvor en stor del af idrætsundervisningen er flyttet udendørs. Det skal kun være muligt for skolerne at booke de timer, der reelt er behov for. De skal motiveres til at booke efter behov og af-booke, når der alligevel ikke er brug for den bookede tid.

Mange borgere i Danmark og også i Lolland Kommune, har på grund af ledighed, natarbejde, studie osv. mulighed for at dyrke idræt i dagtimerne. Ved at aftale booking og afbooking med skolerne, vil man ved hjælp at et fleksibelt

online bookingsystem kunne give disse borgere adgang til idræt i dagtimerne. Det kan eksempelvis være for at spille badminton, krocket, tæppecurling, arrangeret dans og meget andet.

GEBYRORDNING

Folkeoplysningsloven giver i henhold til §22, stk. 4 mulighed for at lægge et gebyr på lån af offentlige lokaler.

Det er helt sikkert et følsomt område, men et område som kan sættes til dialog. Beløbet skal gå til den pulje der er afsat til ”driftstilskud til foreninger med egne eller lejede private lokaler”. Ordningen kan endvidere være en motivationsfaktor i forhold til at af-booke ikke benyttede tider. Alternativt vil der kunne arbejdes på at indføre en bødeordning, så man pålægges en bøde, når bookede lokaler ikke benyttes.

Det vil også kunne nedbringe antallet af tomme lokaler og frigøre flere lokaler til aktivitet.

Endelig vil en gebyrordning minimere forskellen mellem foreninger med offentlige og private lokaler, da foreninger med egne lokaler, i Lolland Kommune, max. får refunderet 70% af de godkendte driftsudgifter, hvor foreningerne uden egne lokaler får stillet disse til rådighed for kr. 0,- UDEMOTION

Den foretrukne individuelle og fleksible idræt i Lolland Kommune dyrkes i vid udstrækning som udemotion. Se borgerundersøgelsens resultater i ”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 – afsnit 2.1 og 2.3.”.

Naturen, veje/gader/fortove er de mest foretrukne arenaer for idrætsudfoldelse i Lolland Kommune.

Løb, Vandreture, Cykling, Jagt og Fiskeri er nogle af de mest foretrukne udeaktiviteter, jf.

borgerundersøgelsens resultater.

”Kortlægningen på Kultur- og Fritidsområdet”

(Knudsen & Thøgersen, 2017), peger på, at borgernes nærhed til naturen i Lolland Kommune også tiltrækker tilflyttere.

Meget tyder derfor på, at det vil være oplagt, at der arbejdes med at synliggøre, visualisere kort med ruter, målere til tids- og afstandsmåling o.s.v.

Ravnsborghallen

(14)

i forhold til kommunens tilbud på udemotions området. Borgerne skal fristes, så de får lyst til at benytte kommunens fantastiske natur til bevægelse. Både i byen, i naturen og ved havet.

Se eksempelvis: http://www.naturlandet.dk/

Lolland Kommune har unikke muligheder for at understøtte borgernes ønsker om mulighed for at bruge deres fritid i naturen med Løb, Vandreture, Cykling, Havsvømning, Vinterbadning og Kajak. I Lolland findes der særligt gode forudsætninger for disse aktiviteter med nærheden til havet og grønne naturområder. Eksempler herpå:

• Østersøruten - Nationalrute 8. Østersøruten er kåret som Årets Cykelrute 2019 på den største cykel- og vandremesse i Holland.

Ruten går igennem Lolland på sydkysten.

• Ringstien i Nakskov (Ca. 21 km lang cykel- og gangsti, der forbinder fjord og land ved

Nakskov. Stien løber forbi de nye skove rundt om Nakskov. Turen går både gennem by,

skov og land.)

• Margueritruten.

• De nyetablerede pilgrimsvandreruter Klosterruten og Santiago Pilgrimsruten samt

en række forskellige Spor i Landskabet: ØKO- sporet på Knuthenlund, Sporene på Saksfjed, Sporene ved Svanevig.

• Hjertestien Kragenæs, Maribo og Indrefjorden Nakskov.

• Offentlige skove.

• Udefitness i Stokkemarke og Sandby (og måske Errindlev og Hunseby).

• Holeby udefitness (4 maskiner i det offentlige rum).

• Dansk Orienterings Forbunds stier i Kragenæs og Reventlow.

• Beachvolley-baner ved Hestehovedet Strand.

ANSÆTTELSE AF AKTIVITETSMEDARBEJDER Ansættelse af en aktivitetsmedarbejder enten centralt i kommunen, eller ved tilskud til at

flere faciliteter kan gå sammen om en sådan, vil helt sikkert skabe mere aktivitet. En sådan medarbejder, med de rette kompetencer, vil kunne tjene egen løn hjem. Neden for en evaluering fra et træningscenter, hvor der har været ansat en aktivitetsmedarbejder (Træningshuset i Asferg – Randers Kommune):

”Det har været et rigtig spændende år, hvor vi virkelig har prøvet en masse forskellige ting.

• Vi har fået skabt nye traditioner (Legeland, LEG & SPIS, Skoleholdet, gymnastikskolen).

• Vi har fået samarbejde med nye interessenter (Asferg Skole, Fårup Skole,

Randers Sundhedscenter).

• Vi har fået nye aktiviteter til forskellige målgrupper (senioridræt, voksenhold, familiehold).

• Vi har fået udvidet vores sæson med indendørshold i længere tid og nye udendørshold.

• Vi har fået forbedret vores samarbejde på tværs af udvalgene.

• Vi har fået ny frivillige instruktører (12 stk.).

• Vi har fået ambassadører (4 stk.).

• Vi har fået samarbejde på tværs af andre foreninger i lokalområdet (Asferg borgerforening og Fællesskab og Trivsel)”.

KULTURHUSENE/FORENINGSHUSENE

Det ses i ”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 – afsnit 2.2.”, at der er mange ledige tider i kulturhusene/

foreningshusene. Både dagtimer, prime-time og weekender. Disse mange ledige tider, kan med stor fordel benyttes til f.eks. idrætsaktiviteter i de lokalsamfund, hvor der er mangel på eksempelvis prime-time tider.

Endvidere kan man, hvor kulturhusene/

foreningshusene ligger tæt og med samme brugerpotentiale/opland, gøre brug af hinandens tilbud og indlede dialog om at samle aktiviteterne på færre adresser.

Ravnsborghallen

(15)

2.2.2. Hvordan sikres det, at den samlede bygningsmasse har den optimale indretning og vedligeholdelsesmæssige standard i forhold til de økonomiske rammer, kommunen stiller til rådighed?

SVAR

Kommunen har som udgangspunkt mange og meget fine faciliteter på kultur- og idrætsområdet.

Jf. ”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019”.

De kommunalt drevne faciliteter får kritik i forhold til rengøringsstandarden. Den ønskes optimeret, så det bliver mere attraktivt også at benytte de kommunale faciliteter.

Kommunen kan overveje, om de selvejende faciliteter fremover skal henlægge en procentvis andel af det årlige driftstilskud til løbende vedligeholdelse.

Alternativt kan kommunen overveje, om der fra den samlede driftstilskudspulje skal reserveres et beløb, hvorfra faciliteterne løbende kan søge om midler til fornøden vedligeholdelse.

Endelig kan der arbejdes med den model som også er anbefalet i ”Revisionen af masterplanen på Idræts- og Kulturfacilitetsområdet”.

Anbefalingerne er i.f.t. de af kommunen vurderede tilstande på faciliteterne:

”Økonomien i forhold til udbedring af fejl/mangler i de specifikke faciliteter, hvor det vurderes, at standen er lav, bør først og fremmest vurderes og fastlægges. Der er nemlig ikke estimeret økonomi på de problematikker, der har udløst vurderingen

”lav”.

Endvidere bør økonomien og tidshorisonten i vurderingstilstanden ”Mellem” i de specifikke faciliteter vurderes, så Kultur og Fritid løbende kan tage stilling til, hvorvidt der skal investeres midler i faciliteterne med den kategori. Dette for at undgå, at man inden for en kort årrække, bliver præsenteres for en ny vurdering, hvor standen er nedskrevet til ”lav”.

Økonomien på vurderingen i forhold til opgradering i de enkelte faciliteter bør, sammen med befolkningstætheden omkring, og brugerpotentialet i de specifikke faciliteter, være to af flere afgørende faktorer i forhold til facilitetens videre eksistensberettigelse.

Det ses bl.a. i hæftet ”Delanalyser - Masterplan

version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 – delanalyse 4”, at Købelev Kulturcenter og Sandby Kulturhus inden for en radius af 5 og 10 km. i et vist omfang deler brugerpotentialer. Det samme gør sig gældende i forhold til Birket Kulturhus og Stokkemarke Kulturhus.

I forhold til hallerne ses det i hæftet ”Delanalyser - Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 – delanalyse 4”, at bl.a. Østofte, Stokkemarke hallen og Maribohallerne i vid udstrækning inden for en radius af 5 og 10 km. deler brugerpotentialer.

I forhold til de faciliteter, der har fået vurderingen

”lav” vil det være oplagt, at se på i hvilket omfang der deles brugerpotentiale. Denne øvelse for at se på, om der skal arbejdes på at samle faciliteterne på færre adresser”.

2.2.3. Er der den rigtige balance mellem kommunale og selvejende faciliteter, så kommunens borgere sikres tidssvarende og relevante tilbud?

SVAR

De store selvejende institutioner er godt dækket ind med personale, og brugerne vil derfor i disse faciliteter opleve en langt højere grad af service, rengøring m.v., end man gør i de kommunale haller, hvor 1 inspektør tit har delt jobbet ud på flere haller.

Denne oplevelse er også blevet tilkendegivet ved de kick off arrangementer, der har været afholdt i processen med ”Revisionen af masterplanen på Idræts- og kulturfacilitetsområdet”.

I de mindre lokalsamfund, hvor faciliteterne drives af selvejende foreninger/faciliteter, er det ofte med lokale frivillige ildsjæle kræfter, der lægger en del arbejde for at understøtte lokalsamfundet.

I disse mindre samfund kender alle også alle, så man har et bedre udgangspunkt for samvær og sociale aktiviteter.

Se i øvrigt de fordele og ulemper i forhold til driften og organisering i de forskellige organisationsformer i ”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 – delanalyse 6”.

Et eksempel på, at det ikke nødvendigvis er en merudgift for kommunen at lade selvejende faciliteter drive frem for kommunal drift ses i et regnestykker herunder. Regnestykket tager udgangspunkt i to sammenlignelige (på størrelse, alder og antal m2) kommunale haller i Lolland Kommune.

2018 Ravnsborghallen

(kommunal hal) 549.000

Stokkemarkehallen

(selvejende hal) 423.625

Købelev Kulturcenter

(16)

Side 22

Ravnsborghallen (kommunal hal) 549.000 Stokkemarkehallen (selvejende hal) 423.625

2.2.4. Sammenligner man tilbud?

SVAR

De store selvejende institutioner er godt dækket ind med personale, og brugerne vil derfor i disse faciliteter opleve en langt højere grad af service, rengøring m.v., end man gør i de kommunale haller, hvor 1 inspektør tit har delt jobbet ud på flere haller. Ser man på de samlede udgifter på haller (selvejende og kommunale) ser regnskabet således ud:

Cirkeldiagrammet viser, at der i 2018 fra stabens budget blev brugt kr. 4.069.000 på kommunale haller og kr. 14.580.000 på de selvende faciliteter.

Det må siges at være en rimelig fordeling, da de to store selvejende faciliteter Nakskov Idrætscenter og Maribo Hallerne er selvejende faciliteter med svømmehaller og langt flere 2.2.5. Hvordan sikres et udviklingsperspektiv så

multifunktionalitet, hensyn til de selvorganiserede, lokalernes indretning og sammenhæng mellem inde og ude fremmes?

SVAR

Se bl.a. svar på dette spørgsmål i punktet 2.2.1.

Ud over disse områder, skal der tænkes sammenhængen mellem inde og ude i udviklingen af faciliteterne. Det vil styrke og optimere forbindelsen mellem inde og ude både ved hjælp

af synlige og fysiske overgange i bygninger og etablering af udendørs ophold og aktiviteter i nærkonteksten.

Der skal i rum arbejdes med åbenhed, rummelighed og multianvendelighed. De åbne rumdannelser kombineret med kig til både inde og ude gør det nemt at orientere sig. Derved skabes en mindre opbrudt bevægelse og større flow mellem bygningsmasser og natur.

Stiforløb, der runder faciliteterne, vil ligeledes gøre Cirkeldiagrammet viser, at der i 2018 fra Fritids- og

Kulturudvalgets budget blev brugt kr. 4.069.000 på kommunale haller og kr. 14.580.000 på de selvende faciliteter.

Det må siges at være en rimelig fordeling, da de to store selvejende faciliteter Nakskov Idrætscenter og Maribo Hallerne er selvejende faciliteter med svømmehaller og langt flere m2

Rudbjerghallen

i bygningsmassen, der for det første at dyre at drive, og for det andet i meget høj grad tiltrækker borgere fra et langt større opland end de øvrige traditionelle haller i kommunen. Ligeledes har både Nakskov Idrætscenter og Maribo Hallerne et forholdsmæssigt stort brugerpotentialer i de to største byer i Lolland Kommune: Maribo og Nakskov.

(17)

faciliteterne mere synlige i forhold til de mange løbere og gågængere, som borgerundersøgelsen i ”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 – afsnit 2.1. og 2.3.”, peger på, der er i Lolland Kommune. Forældre kan eksempelvis løbe sig en tur, i stedet for at sidde passivt og vente på at børn dyrker idræt i hallen.

Foreningerne og/eller faciliteterne kan starte løbehold eller ganghold, der tager udgangspunkt fra faciliteten, der kan etableres pusleplads til cykler/mountainbikes ved hallen og meget mere.

2.2.6. Hvordan sikres en balanceret fordeling af faciliteter i kommunens geografi?

SVAR

Jf. ”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 – afsnit 1.1.”, så ligger Lolland Kommune (ud af 98 kommuner), som den kommune der har den 27. bedste facilitetsdækning beregnet som gennemsnit på følgene faciliteter:

• Små og store idrætshaller fra 300 m2 og op.

• Idrætslokaler og –sale, under 300 m2.

• Svømmeanlæg.

• Fitnesscentre.

• Fodboldbaner.

Kommunen kategoriseres som værende en kommune med middel antal idrætsfaciliteter pr.

indbygger på disse ( jf. ovenstående) faciliteter.

GIS kortene er et godt værktøj i forhold til at arbejde med en ballanceret udvikling i forhold til geografi og befolkningsudvikling.

GIS kortene viser – se i ”Delanalyser - Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 - afsnit 3”., at der er der på idrætsfacilitetsområdet er en rimelig dækning, når man ser ud i landsskabet.

Specielt i en radius af 10 km ses det, at den syd- østlige del af Lolland Kommune har rigtig god dækning i forhold til traditionelle idrætshaller.

På kulturfacilitetsområdet ses det i GIS kortene – i ”Delanalyser - Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019 - afsnit 3”, at borgeren i Lolland Kommune, i 5 og 10 km.’ perspektivet, er godt dækket ind med adgang til kulturfaciliteter.

Fritids- og Kulturudvalget kan overveje at flytte nicheprægede tilbud til landet. Fx ridning, skydning, hobbyaktiviteter m.v. Ved at flytte aktiviteter/tilbud fra by til land, vil der i højere grad ske en pendling efter fritidstilbud fra by til land. (Knudsen & Thøgersen 2017).

Med udgangspunkt i punkterne ovenfor vurderes det, at der er tilstrækkeligt med faciliteter i kommunens geografi. En balance, der endda, der må siges at vægte til den gode side i forhold til kapacitetsdækningen på idræts- og specielt kulturfacilitetsområdet.

Købelev Kulturcenter

(18)

Afsnittet her er en detaljeret beskrivelse af de udvalgte:

1. Kommunale haller 2. Skolehaller

3. Selvejende haller

4. Kommunale kulturhuse/foreningshuse 5. Selvejende kulturhuse/foreningshuse Se en samlet liste over faciliteterne i metodeafsnittet 1.3.6.

Alle faciliteterne er, hvor det har være muligt, beskrevet med udgangspunkt i:

• Tilstandsvurderingen

• Driftsform og organisering

• Kultur og Fritids økonomi til hallen

• Tilknyttede foreninger og skoler

• Lokaler inde

• Udendørs arealer

• Handicapadgang

• Kendte vedligeholdelsesopgaver

• Visioner for fremtiden

Som indledning til ovenstående 5 typer af faciliteter, er organiseringsformen og fordele og ulemper i de specifikke facilitetstyper beskrevet.

Først beskrives de kommunale haller.

3.1. Kommunale Haller

I denne type haller er det kommunen, der ejer og driver faciliteten. Kommunalt ejerskab medfører, at der er fradrag gennem den kommunale momsudligningsordning på alle omkostninger inkl. bygningsmæssige forbedringer, hvilket selvsagt er en fordel i forbindelse med ud- og ombygning og i den daglige drift. Kommunal drift sikrer normalt en god og stabil servicefunktion, der ofte kan koordineres med servicefunktion i andre kommunale bygninger, eksempelvis skoler.

Kommunalfuldmagten begrænser mulighederne for at agere kommercielt og dermed muligheden for at være aktivitetsudbyder mod betaling. DGI Faciliteter har flere steder set, at det fører til manglende incitamenter i forhold til udvikling og aktivitetsigangsætning. Nogle steder er den manglende mulighed for egenindtægt en decideret hæmsko, da det kan medføre en situation, hvor faciliteten reelt er bedre stillet med få aktiviteter, da der hermed kan spares personaletimer, mens indtægter i form af tilskud forbliver de samme. Nogle kommunale idrætsfaciliteter oplever begrænsninger i det frivillige engagement, da indflydelsen på idrætsfaciliteternes dagligdag er begrænset.

Nogle steder ses det også, at åbningstiderne er

3. Facilitetsanalysen – de 20 udvalgte faciliteter

begrænsede. Som nævnt er det en fordel med sikker drift, mens der kan være udfordringer i forhold til service- og åbningsmuligheder, i forhold til de kommercielle aktiviteter og i forhold til incitamenterne for aktivitetsudvikling. Dette behøver dog ikke at være tilfældet, idet der under kommunalfuldmagtens regler er mulighed for at have andre aktiviteter end de idrætslige, såfremt disse er enten accessoriske (underordnede) i forhold den øvrige drift, eller der er tale om udnyttelse af overskudskapacitet. Der er ikke mulighed for at optage lån, uden at det påvirker kommunens likviditet direkte (lånerammen).

Fordele:

• Fradrag for omkostningerne gennem den kommunale momsudligningsordning.

• God og stabil servicefunktion.

• Stordriftsfordele.

• Kommunen kan styre anvendelsen i forhold til nye aktiviteter og målgrupper.

Udfordringer:

• Begrænser mulighederne for at agere kommercielt (men mulighed for at udnytte overskudskapacitet og drive accessoriske aktiviteter).

• Begrænser frivilligt engagement.

• Begrænsning i forhold til åbningstider.

• Beslutningsprocesser kan være lange.

• Det kan være sværere at opnå nytænkning og forandring.

• Ingen mulighed for fradrag for energiafgifter.

(19)

3.1.1. Ravnsborghallen

Tilstand

Tilstand vurderet af Service og Bygninger i 2019:

Mellem Belægning

Se ”Delanalyser – Masterplan version 2.0. og Facilitetsanalyse 2019, delanalyse 5”.

Drift

Kommunalt drevet og kommunalt ejet hal.

Caféen er foreningsdrevet.

Kultur og Fritids økonomi til hallen 2017: Kr. 509.000,-

2018: Kr. 549.000,- Tilknyttede foreninger

• Nøbbet Gymnastikforening.

• Ravnsborg Motion og Sundhedscenter.

• Horslunde Tennis og Badminton.

• Horslunde Boldklub.

• Åbent Aktivitets- og Træningscenter.

• Sandby Gymnastikforening.

Skoler/institutioner:

• Distriktsskolen Vest Ravnsborg afd.

• Horslunde Realskole.

Lokaler inde

Hal bygget i 1972, Indgangsparti fra 2014, Kulturhus 2015

• Hal.

• Gymnastiksal.

• Kulturlokale med scene.

• Klublokaler: som ændres til fitnesslokale.

• Foreningslokale med eSportsaktiviteter starter op omkring 1. august 2019

Udendørs arealer

• Horslunde Stadion m 3 fodboldbaner.

Handicapadgang

Ja – trappelift til forhal til hal.

Kendte vedligeholdelsesopgaver

• Lysrør hal.

• Gulvlakering.

(20)

3.1.2. Rudbjerghallen

Tilstand

Mellem.

Belægning

Drift

Kommunal ejet og kommunalt drevet hal.

Caféen er foreningsdrevet.

Kultur og Fritids økonomi til hallen 2017: 717.000,-

2018: 890.000,-

Tilknyttede foreninger

• Rudbjerg Gymnastikforening.

• Rudbjerg Badmintonklub.

• Værestedet.

• Rudbjerg Håndboldklub.

• Volleyballklubben Nakskov/Rudbjerg.

• Sandby GF.

• Håndbold Region Øst.

• FPV Sydhavsøerne.

• Nakskov Modelhelikopter klub.

• Distriktsskolen Vest Dannelunde afd.

• Distriktsskolen Vest Byskole afd.

• Halstedhus Efterskole.

Lokaler inde

• Lokalhistorisk arkiv har til huse i hallen.

• Motionscenter der er åbent for alle borgere – uden medlemskab.

• Kæmpe café område der er placeret på 1. salen med udkig til hallen. Caféen er foreningsdrevet.

• Flot hal med gode tilskuertrapper – bygget i 1976 – 77.

• 2 depotrum.

• Omklædning og foreningslokaler.

• 50 m2 fitness.

• Gymnastikforeningen etablerer i nær fremtid udendørs aktivitetsbaner.

• 3 fodboldbaner.

• Petanque baner 32 stk.

• Tennisbane (kunstgræs).

Handicapadgang

• Elevator.

• Lysrør i hal.

• Gulvlak.

Vision – udviklingspotentialer - perspektiver Kendt udbygningsplan:

• OCR bane (Rudbjerg GF), opstart 1. maj 2019, færdig 1. juni 2019.

(21)

3.1.3. Højrebyhallen

Tilstand

Høj.

Belægning

Drift

Kommunalt ejet og kommunale drevet hal.

Caféen er forpagtet af Borgerforums Café Gruppe Højrebyhallen.

2018: 628.000,-

• Søllested Gymnastikforening.

• Søllested Idrætsforening.

• Dagplejen Lolland.

• Søllested Badminton Klub.

• Modelflyveklubben Lolland.

• Halsted Avnede Sportsklub.

• Børnehaven Tryllefjøjten.

Distriktsskolen Vest Søllestedafd..

Lokaler inde

• Hal opført i 1974 – 1.595 m2.

• Squash hal – ejet af Søllested Gymnastikforening.

• Fitness – ejet af Søllested Gymnastikforening.

• 3 fodboldbaner.

• Beskyttelse af limtræssøjler.

• Plade beklædning.

• Vedligeholdelse af pap tag.

• Uds. af stern og udhæng.

• Diverse maleopgaver.

(22)

3.1.4. Rødbyhavn Sportshal

Tilstand

Mellem.

Belægning

Drift

Kommunalt ejet og kommunalt drevet.

Caféen er forpagtet af Rødby Håndboldklub.

Fitnesslokalet drives af Rødby Håndboldklub.

2018: 1.362.000,-

• Rødbyhavn Gymnastikforening.

• Handicap IF for Rødby og omegn.

• Menighedsplejen for Rødby og omegn.

• Rødby Håndboldklub.

• Rødby Badmintonklub.

• Rødby Færge Idrætsforening.

• Rødby Tennisklub.

Skoler:

• Ingen.

Lokaler inde

I alt 2.686 m2 opført i 1969 og tilbygget i 2006.

• Hal

• Gymnastiksal

• Mødelokale.

• 2 omklædningsrum.

• Fitnesslokale der drives af Rødby Håndboldklub.

• 2 fodboldbaner.

• Tagrender og nedløb.

• Maling af døre og vinduer.

• Maling af stern og udhæng.

• Ståltag.

Vision – udviklingspotentialer – perspektiver Der er søgt om tilbygning af 2 handicap omklædningsrum samt to depotrum.

(23)

3.1.5. Østoftehallen

Tilstand

Tilstand vurderet af Service og Bygninger (både hal og omklædning) i 2019: Lav.

Belægning

Drift

Kommunal hal. Kommunalt ejet og kommunalt drevet.

Caféen drives af en frivillig forening.

2018: 640.000,-

• Østofte Gymnastik og Idrætsforening.

• Lollands Floorball Klub.

• Østofte/Hillested Håndboldklub.

• Distriktsskolen Øst Østofteafd.

• SFO Lama Østofteafd.

Lokaler inde

• Idrætshal fra 1974 på 1425 m2.

• Bad og omklædning fra 2002 på 166 m2.

• 2 fodboldbaner.

• Crossfit og aktivitetsbaner fra 2018.

Handicapadgang

• 1 handicaptoilet.

• Baderum uden niveauforskel.

Vision – udviklingspotentialer - perspektiver ØGIF ønsker tilbygning og arbejder med projektbeskrivelse og fondsansøgninger.

Fastholde hallen som lokalt samlingssted.

Større udnyttelse med flere brugergrupper.

Mulighed for impulsiv straks booking af haller/

baner.

(24)

3.2. Selvejende haller

En selvejende institution ejer og driver faciliteten Denne organiseringstype fører normalt til stor lokal forankring, opbakning og frivillighed. Det er muligt at agere kommercielt, opsøgende og igangsættende. Imidlertid er det ikke altid, at det sker. Der hjemtages normalt kommunale tilskud gennem faste aftaler om skolers, institutioners og foreningers anvendelse af faciliteten. Der er ikke nødvendigvis en ”kommunal redningskrans”, hvis det kniber med økonomien eller med at skaffe midler til renovering og udbygning. Udleje af fast ejendom kan valgfrit ske som momsfrit eller momsbelagt. Det betyder i praksis, at fradragsretten vil være afhængig af, om der er moms på indtægterne eller ej. Der vil typisk også være områder som ikke er omfattet af momslovens bestemmelser (offentlig svømning, holdfitness mv). Derfor vil fradragsretten over for skat vedr. moms og energiafgifter oftest være delvis i henhold til fordelingen af indtægter.

En selvejende institution med driftsoverenskomst vil være omfattet af kommunalfuldmagtens regler og dermed begrænset i sine muligheder for at drive kommercielle aktiviteter, hvor der er kommunalt tilskud. Der er dog mulighed for at have andre aktiviteter end de idrætslige såfremt disse er enten accessoriske (uvedkommende) i forhold den øvrige drift eller der er tale om udnyttelse af overskudskapacitet.

Såfremt en selvejende hal har det, der kaldes driftsoverenskomst med kommunen, hvilket typisk vil være tilfældet, kan der ikke optages lån, uden at det påvirker kommunens låne- ramme og dermed likviditet. Dette skal dog bedømmes individuelt, eksempelvis aktiviteter i en erhvervsdrivende fond vil som udgangspunkt ikke have denne begrænsning.

Fordele:

• Stor lokal forankring, opbakning og frivillighed.

• Mulighed for at agere kommercielt (dog kun udnyttelse af overskudskapacitet og accessoriske aktiviteter ved aktiviteter med

offentlige tilskud).

• Fradrag for energiafgifter (evt. delvist).

• Hurtigere beslutningsgange – mindre bureaukrati ved at flere beslutninger kan tages på facilitetsniveau.

• Større mulighed for nytænkning og virksomhedsudvikling.

• Den enkelte borger bliver mere interessant som målgruppe.

Udfordringer:

• Ansvar for drift kan blive en byrde for lokalsamfundet.

• Der er ikke nødvendigvis nogen kommunal ”redningskrans”.

• Delvist fradrag for moms.

• Det kommunale indblik i, hvordan faciliteterne fungerer, bliver dårligere.

• Øget omkostning som følge af dårligere finansiering. Kommunen kan som regel opnå lavere renter.

(25)

Eller….

Kommunen ejer og selvejende institution driver –Søllested Bio og Kulturhus, Maribo Hallerne og delvist i NIC har den organiseringsform

Denne blandingsmodel bliver mere og mere udbredt, særligt i forhold til større idrætscentre.

Modellen er baseret på et kommunalt ejerskab af bygningen, hvilket sikrer fradrag for omkostningerne gennem den kommunale momsudligningsordning. Med placering af det daglige driftsansvar i en selvstændig driftsorganisation, i form af enten en forening eller en erhvervsdrivende fond, åbnes for kommercielle aktiviteter og muligheden for egenindtjening.

Normalt opstilles langvarige lejeaftaler mellem kommune og driftsorganisation, og der aftales klare rammer for skolers, institutioners og foreningers anvendelse af faciliteten.

Driftsorganisationen danner en bestyrelse og et brugernetværk, som sikrer de lokale interesser og det lokale medansvar.

Der vil være samme begrænsninger ift.

lånoptagelse og drift af ”kommercielle” aktiviteter som nævnt under de ovenstående punkter.

Fordele:

• Mulighed for at agere kommercielt (dog kun udnyttelse af overskudskapacitet og accessoriske aktiviteter ved aktiviteter med

offentlige tilskud).

• Lokal forankring, opbakning og frivillighed.

• Fradrag for omkostninger til bygning m.v.

gennem den kommunale momsudligningsordning.

• Hurtigere beslutningsgange – mindre bureaukrati ved at flere beslutninger kan tages på facilitetsniveau.

• Mulighed for fradrag for energiafgifter af den del som institutionen driver (evt. delvist).

• Større mulighed for nytænkning og virksomhedsudvikling.

• Den enkelte borger bliver mere interessant som målgruppe.

Udfordringer:

• Der er ikke nødvendigvis nogen kommunal ”redningskrans”.

• Ansvar for drift kan blive en byrde for lokalsamfundet.

• Det kommunale indblik i, hvordan faciliteterne fungerer, bliver dårligere.

• Der skal indgås en langvarig lejeaftale. Det kan være en hæmsko for kommunen ved

ønske om salg af ejendommen eller udlejning til anden side.

• De kan være sværere at indhente fondsmidler til en kommunalt ejet ejendom.

(26)

3.2.1. Nakskov Idrætscenter

Tilstand

Tilstand (hal og forhal) vurderet af Service og Bygninger i 2019: Høj.

Tilstand den gamle hal (badmintonhallen) vurderet af Service og Bygninger i 2019: Mellem.

Belægning

Drift

Nakskov Idrætscenter ejer og driver:

• Bygningen beliggende A.E. Hansensvej 1 (indeholdende 2 sportshaller (hal 1 og hal 2),

cafeteria, omklædningsfaciliteter og mødelokaler) samt varmtvandsbassin.

Kommunen ejer – Nakskov Idrætscenter driver:

• Ejerlejlighed 1: 25 m bassin, undervisningsbassin, børnebassin (soppebassin) og omklædningsfaciliteter, indgangsparti og idrætscenter udgør

lejlighed nr. 1.

Caféen drives af Nakskov Håndboldklub.

Økonomi

Tilskuddet fra kommunen udgør for 2019 kr.

6.328.293.

Tilskuddet består af et basistilskud på kr.

3.429.994 og et variabelt tilskud, som er beregnet ud fra timeforbruget i 2017 og udgør 13.808 timer á kr. 209,90 eller kr. 2.898.299.

Endvidere har Nakskov Idrætscenter fra Lolland Kommune i 2019 modtaget et engangstilskud på kr. 400.000,-.

Nakskov Idrætscenter

2017

Kommunalt tilskud 8.039.538

Samlet omsætning 10.245.251

Kommunalt tilskud i % af samlet

indtjening 78

Organisering 1 halinspektør.

2 assisterende halinspektører.

6 tekniske servicemedarbejdere (alle 37 timer).

1 teknisk servicemedarbejder 21 timer.

2 rengøringsassistenter 37 timer.

1 rengøringsassistent 20 timer.

3 ungarbejdere – 8 timer ugentligt.

6 vikarer livredder ca. 20 timer ugentligt.

Kommercielle aktiviteter

Ca. 22 aktivitetshold fordelt på 20 i svømmecentret og 2 i idrætscentret.

• Nakskov Håndboldklub.

• Nakskov Basketballklub.

• Birket Boldklub.

• Ny Kappel Boldklub.

• FC Nakskov.

• Nakskov Idrætsmærkeforening.

• Nakskov Gymnastikforening.

• NB83 (Bordtennis).

• Nakskov Karateskole.

• Aktiv Baby Vest.

• Nakskov Brydeklub.

• Krav Magae.

• Sundhedscentret.

• Danseforeningen Let på Tå.

• Bokseklubben Ørnen.

• Firmaidrætten.

• Nakskov Badmintonklub.

• Tamilsk Forening.

• Nakskov Billardklub.

• Nakskov Svømmeklub.

• Vestlolland Triatlonklub.

• Dykkerklubbben Søstjernen.

• Nakskov Dykkerklub.

Skoler:

• CELF.

• Nakskov Gymnasium.

• Stenoskolen.

• Privatskolen.

• Stormarkskolen.

• Lollands Produktionsskole

• Søllested Skole.

• Dannelunde Skole.

• AOF.

• Halstedhus Efterskole.

• Byskolen.