• Ingen resultater fundet

Til- og afgange på kontant-hjælpsområdet

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Til- og afgange på kontant-hjælpsområdet"

Copied!
9
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Analysen er lavet i samarbejde med FH

Til- og afgange på kontant- hjælpsområdet

I denne analyse undersøges bevægelser mellem kontanthjælp og andre ydelser, beskæftigelse, selvforsørgelse osv. Analysen viser, at kontanthjælpsmodtagere i stort omfang kommer i job, når jobbene er der. Derudover giver analysen også et billede af, hvordan f.eks. reformer og flere flygtninge påvirker udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere.

af Senioranalytiker Jes Vilhelmsen 9. september 2019

Analysens hovedkonklusioner

• I 2018 var der en gennemsnitlig månedlig nettostrøm mellem kontanthjælp og beskæfti- gelse på omkring 1.280 personer. I gennemsnit var der 1.280 personer flere, der skiftede fra kontanthjælp til beskæftigelse månedligt end fra beskæftigelse til kontanthjælp.

• Sygedagpengereformen har medført, at den positive nettostrøm mellem sygedagpenge og kontanthjælp blev reduceret. Før reformen var der en gennemsnitlig månedlig netto- tilgang fra sygedagpenge til kontanthjælp på omkring 400 personer, som efter reformen faldt til omkring 100 personer.

• Som følge af dagpengereformen var der i starten af 2013 en positiv nettostrøm mellem dagpenge og kontanthjælp. Efter 2017 ser vi igen en positiv nettostrøm (nettotilgang) fra dagpenge. Det hænger givetvis sammen med udfald af dagpengesystemet, hvor de mid- lertidige ordninger er ophørt.

• Gennem 2014 og især 2015 var der en stigende positiv nettostrøm mellem kontanthjælp og personer, som ikke var bosiddende i Danmark. Denne udvikling skal ses i lyset af det stigende antal flygtninge, som kom til Danmark i de år.

Kontakt

Senioranalytiker Jes Vilhelmsen

Mobil 30687095 jv@ae.dk

Kommunikationschef Jesper Kirkbak

Mobil 50 73 71 34 jk@ae.dk

(2)

Bevægelser på kontanthjælpsområdet

I denne analyse undersøger vi bevægelserne mellem kontanthjælp og andre ydelser, beskæftigelse, selv- forsørgelse osv. Formålet med analysen er at opnå større indsigt i, hvad der bidrager til udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Når antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, kan det f.eks. forklares ud fra, at flere kontanthjælps- modtagere kommer i job, overgår til andre offentlige ydelser, selvforsørgelse eller andet. Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere skal dog også ses i sammenhæng med tilgangen til kontanthjælp.

Hvis man ser på kontanthjælpsmodtagernes ydelsesstatus før og efter kontanthjælpsforløbet, er det muligt at få større indsigt i, hvad der bidrager til udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Me- tode er nærmere beskrevet i Boks 1 bagest i analysen.

Analysen er af beskrivende karakter og ikke en effektanalyse af diverse tiltag og indsatser. Analysen fokuserer udelukkende på til- og afgang fra kontanthjælp samt ydelsesstatus måneden før og efter. Der er ikke fokuseret på ledighedsgrader, forstået som antal timer på kontanthjælp i måneden, samt varig- heden af kontanthjælpsforløb.

Analysen er baseret på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, hvor det er muligt at følge ydelses- modtagere over tid. Kontanthjælpsmodtagere omfatter i denne analyse kontanthjælpsmodtagere, per- soner på uddannelseshjælp samt personer på integrationsydelse.

Kontanthjælpsmodtagere er udtrukket i den første hele uge i DREAM i de enkelte måneder. Som det fremgår af Figur 1, er der god overensstemmelse mellem antallet af og udviklingen kontanthjælpsmod- tagere opgjort på denne måde i DREAM, og antallet af kontanthjælpsmodtagere opgjort i fuldtidsperso- ner, jf. Jobindsats.dk. Siden 1. januar 2016 indeholder målingen fra Jobindsats.dk også kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension. Det forklarer den lidt forøgede forskel mellem de to kurver de seneste år.

Figur 1. Udviklingen i antal kontanthjælpsmodtagere, jf. DREAM og Jobindsats.dk

Anm.: Egen sæsonkorrektion. DREAM-udtrækket er opgjort i antal personer og udtrækket fra Jobindsats.dk er opgjort i fuldtidspersoner.

Kilde: AE pba. af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register samt Jobindsats.dk.

0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 140.000 160.000 180.000

0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000 140.000 160.000 180.000

jan-08 mar-09 maj-10 jul-11 sep-12 nov-13 jan-15 mar-16 maj-17 jul-18

Antal Antal

Jobindsats DREAM

(3)

Med denne fremgangsmåde er det muligt at opgøre tilgangen til kontanthjælp samt at opgøre hvilken ydelsestilstand, personerne havde måneden før. På tilsvarende måde opgøres afgange fra kontanthjælp, og deres ydelsesstatus opgøres måneden efter. På baggrund af de oplysninger er det muligt at beregne nettostrømme mellem kontanthjælp og grupper af ydelser, herunder beskæftigelse, selvforsørgelse osv.

for hver måned fra februar 2008 og frem.

I Figur 2 er de månedlige nettostrømme omregnet til gennemsnitlige månedlige nettostrømme i årene fra 2008 til 2018. Figuren viser blandt andet, at den gennemsnitlige månedlige nettostrøm var negativ i 2018, da antallet af kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit faldt med godt 1.100 personer månedligt.

I det følgende vises det, hvilke ydelser mv., som isoleret set bidrager til, at antallet af kontanthjælpsmod- tager falder eller bliver øget.

Figur 2. Gennemsnitlig månedlig nettostrøm (nettoændring) til kontanthjælp, 2008-2018

Anm.: Gennemsnitlige månedlige nettostrømme mellem kontanthjælp og otte grupper af ydelsesstatus. En negativ nettostrøm betyder, at afgan- gen fra til denne gruppe er større end tilgangen, hvilket samtidig betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder som følge deraf.

Kilde: AE pba. af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.

Figur 3 viser, hvordan nettostrømme mellem beskæftigelse, selvforsørgelse, ikke-bosiddende i Danmark, SU og kontanthjælp isoleret set bidrager til udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere.

I figuren har vi for overskuelighedens skyld kun vist bidrag fra fire grupper. Hvis vi tager udgangspunkt i bevægelser mellem kontanthjælp og beskæftigelse, viser Figur 3, at der i 2018 var en gennemsnitlig må- nedlig negativ nettostrøm mellem kontanthjælp og beskæftigelse (lønmodtagerbeskæftigelse) på godt 1.280 personer. Det betyder, at der i gennemsnit hver måned var 1.280 flere personer, der skiftede fra kontanthjælp til beskæftigelse, end der var personer, som skiftede fra beskæftigelse til kontanthjælp.

Som det også fremgår af figuren, har den negative nettostrøm til beskæftigelse stort set været (nume- risk) stigende siden finanskrisen.

Der er en positiv nettostrøm fra selvforsørgelse til kontanthjælp, hvilket isoleret set bidrager til et sti- gende antal kontanthjælpsmodtagere. De bagvedliggende tal viser, at der især er en stor afgang fra

-1.500 -1.000 -500 0 500 1.000 1.500 2.000

-1.500 -1.000 -500 0 500 1.000 1.500 2.000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Antal Antal

Gennemsnitlig månedlig nettostrømning

(4)

kontanthjælp til selvforsørgelse i juli måned, mens tilgangen fra selvforsørgelse i større grad er spredt ud på de enkelte måneder. Som det fremgår af Figur 3, synes der at være en tilnærmelsesvis parallel udvikling mellem beskæftigelse og selvforsørgelse.

Det fremgår også Figur 3, at der var en positiv gennemsnitlig nettostrøm i 2014 og især 2015 blandt personer, som ikke var bosiddende i Danmark. Denne udvikling skal ses i lyset af det store antal flygt- ninge, som kom til Danmark i de år. De større antal flygtninge, som kom til Danmark, bidrog isoleret til, at antallet af kontanthjælpsmodtagere steg i de år.

Figur 3. Bidrag til udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere, 2008-2018

Anm.: Gennemsnitlige månedlige nettostrømme mellem kontanthjælp og otte grupper af ydelsesstatus. En negativ nettostrøm betyder, at afgan- gen fra til denne gruppe er større end tilgangen, hvilket samtidigt betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder som følge deraf. Beskæfti- gelse omfatter kun lønmodtagerbeskæftigede.

Kilde: AE pba. af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.

Figur 4 viser, hvordan nettostrømme mellem sygedagpenge, jobafklaring, førtidspension samt ressour- ceforløb og kontanthjælp isoleret set bidrager til udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Som det fremgår af figuren, er den positive nettostrøm fra sygedagpenge faldet markant fra 2014, hvor sygedagpengereformen trådte i kraft. Før sygedagpengereformen var der en positiv nettostrøm fra sy- gedagpenge til kontanthjælp på omkring gennemsnitligt 400 personer om måneden, som efter reformen er faldet til omkring 100 personer. Der er en mindre positiv nettostrøm fra jobafklaring, som blev indført i forbindelse med sygedagpengereformen.

Førtidspensionsreformen medførte, at der var færre personer, som skiftede fra kontanthjælp til førtids- pension, og samtidig har der været en stigende tilgang til ressourceforløb.

-1.500 -1.000 -500 0 500 1.000 1.500 2.000

-1.500 -1.000 -500 0 500 1.000 1.500 2.000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Antal Antal

Selvforsørgende Beskæftigelse SU Ikke bosiddende i Danmark

(5)

Figur 4. Bidrag til udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere, 2008-2018

Anm.: Gennemsnitlige månedlige nettostrømme mellem kontanthjælp og otte grupper af ydelsesstatus. En negativ nettostrøm betyder, at afgan- gen fra til denne gruppe er større end tilgangen, hvilket samtidig betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder som følge deraf.

Kilde: AE pba. af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.

Figur 5 viser, hvordan nettostrømme mellem dagpenge, midlertidige ydelser, revalidering, fleksjob og kontanthjælp isoleret set bidrager til udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Som det fremgår af figuren, var der i 2013 en positiv nettostrøm fra dagpenge til kontanthjælp som følge de mange personer, som faldt ud af dagpengesystemet i relation til den afkortede dagpengeperiode.

Tilsvarende kom der en positiv nettostrøm til kontanthjælp fra de midlertidige ydelser (midlertidig ar- bejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt kontantydelse) fra 2013 til 2017, hvor de midlerti- dige ordninger ophørte.

Figur 5. Bidrag til udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere, 2008-2018

Anm.: Gennemsnitlige månedlige nettostrømme mellem kontanthjælp og otte grupper af ydelsesstatus. En negativ nettostrøm betyder, at afgan- gen fra til denne gruppe er større end tilgangen, hvilket samtidig betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder som følge deraf.

Kilde: AE pba. af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.

-800 -600 -400 -200 0 200 400 600

-800 -600 -400 -200 0 200 400 600

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Antal Antal

Sygedagpenge Førtidspension Ressourceforløb Jobafklaring

-300 -200 -100 0 100 200 300

-300 -200 -100 0 100 200 300

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Antal Antal

Midlertidige ydelser Dagpenge inkl. aktivering Revalidering &

Forrevalidering

Fleks&Ledyd

(6)

Siden 2017 er der kommet en positiv nettostrøm fra dagpenge, og det hænger formentlig sammen med personer, som falder ud af dagpengesystemet. Denne udvikling skal blandt andet ses i lyset af, at de midlertidige ordninger er ophørt i 2017.

Figur 6 viser de gennemsnitlige månedlige nettostrømme, hvor vi har anvendt otte grupperinger. Figuren giver et samlet billede af den udvikling, som er beskrevet ovenfor.

Figur 6. Bidrag til udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere, 2008-2018

Anm.: Gennemsnitlige månedlige nettostrømme mellem kontanthjælp og otte grupper af ydelsesstatus. En negativ nettostrøm betyder, at afgan- gen fra til denne gruppe er større end tilgangen, hvilket samtidig betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder som følge deraf.

Kilde: AE pba. af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.

Udviklingen på månedsbasis

I det følgende beskrives de månedlige nettobevægelser mellem kontanthjælp og de enkelte offentlige ydelser fra februar 2008 til marts 2019. I forhold til figurerne ovenfor vises udviklingen for de enkelte ydelser mere detaljeret.

Figur 7 viser de månedlige nettobevægelser mellem kontanthjælp og beskæftigelse. Generelt er der ne- gative nettostrømme fra kontanthjælp til beskæftigelse. Det betyder, at beskæftigelse isoleret set bidra- ger til et faldende antal kontanthjælpsmodtagere.

Figur 7. Nettobevægelser fra beskæftigelse Figur 8. Nettobevægelser fra selvforsørgelse

Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM. Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM.

-3.000 -2.000 -1.000 0 1.000 2.000 3.000

-3.000 -2.000 -1.000 0 1.000 2.000 3.000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Antal Antal

Selvforsørgende Dagpenge&Midlertidig

Sygedagp&Andet Beskæftigelse

SU & VUS/SVU Fleks&Ledyd

Førtids&/Ressource Ikke bosiddende i Danmark

All

-3.000 -2.500 -2.000 -1.500 -1.000 -500 0 500 1.000 1.500 2.000

-3.000 -2.500 -2.000 -1.500 -1.000 -500 0 500 1.000 1.500 2.000

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

Beskæftigelse

-5.000 -4.000 -3.000 -2.000 -1.000 0 1.000 2.000 3.000 4.000

-5.000 -4.000 -3.000 -2.000 -1.000 0 1.000 2.000 3.000 4.000

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

Selvforsørgende

(7)

Figur 8 viser de månedlige nettobevægelser mellem kontanthjælp og selvforsørgelse. Som det er be- skrevet ovenfor, er der målt over et år en positiv nettostrøm fra selvforsørgelse til kontanthjælp. Figur 8 viser, at der er en positiv nettostrøm i de fleste måneder, men at der i juli er en stor negativ nettostrøm fra kontanthjælp. Det betyder, at der i juli måned er langt flere, der skifter fra kontanthjælp til selvfor- sørgelse, end der skifter fra selvforsørgelse til kontanthjælp.

Figur 9 viser de månedlige nettobevægelser mellem kontanthjælp og førtidspension. Som det ses af fi- guren, er der negative nettobevægelser fra førtidspension. Det betyder, at førtidspension isoleret set bidrager til et faldende antal kontanthjælpsmodtagere. Som det også ses af figuren, faldt nettostrøm- ningen til førtidspension, efter førtidspensionsreformen trådte i kraft i januar 2013. Som det ses af Figur 10 medførte førtidspensionsreformen, at nettostrømningen til (den nye) ressourceforløbsydelse steg.

Figur 9. Nettobevægelser fra førtidspension Figur 10. Nettobevægelser fra ressourceforløb

Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM. Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM.

Figur 11 viser nettobevægelser fra kontanthjælp til sygedagpenge. Før sygedagpengereformen trådte i kraft 1. juli 2014, var den positive månedlige nettostrøm på omkring 400-500 personer, som efter refor- men faldt til omkring 100 personer månedligt. Med sygedagpengereformen sker der samtidig en mindre positiv nettostrømning fra jobafklaring. Samlet set medførte sygedagpengereform derfor, at den positive nettostrøm mellem sygedagpenge og kontanthjælp blev reduceret.

Figur 11. Nettobevægelser fra sygedagpenge Figur 12. Nettobevægelser fra jobafklaring

Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM. Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM.

-900 -800 -700 -600 -500 -400 -300 -200 -100 0

-900 -800 -700 -600 -500 -400 -300 -200 -100 0

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

Førtidspension

-600 -500 -400 -300 -200 -100 0

-600 -500 -400 -300 -200 -100 0

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

Ressourceforløb

0 100 200 300 400 500 600 700

0 100 200 300 400 500 600 700

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

Sygedagpenge

-20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70

-20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

Jobafklaring

(8)

Figur 13 viser nettobevægelser mellem kontanthjælp og dagpenge. Som det fremgår af figuren, har der overordnet været en negativ nettostrøm fra dagpenge til kontanthjælp. Det betyder isoleret set, at der har været flere personer, som er skiftet fra kontanthjælp til dagpenge end omvendt. Som følge af de mange personer, der faldt ud af dagpengesystemet, var der en positiv nettostrøm til kontanthjælp fra dagpenge i starten af 2013.

Figuren viser også, at der fra 2017 igen er en positiv nettostrøm fra dagpenge til kontanthjælp. Det hæn- ger givetvis sammen med udfald fra dagpengesystemet, hvor de midlertidige ordninger ophørte i 2017.

Figur 14 viser nettostrømme mellem de midlertidige ydelser og kontanthjælp. Det fremgår, at der var en positiv nettostrøm til kontanthjælp i den periode som de midlertidige ordninger eksisterede.

Figur 13. Nettobevægelser fra dagpenge Figur 14. Nettobevægelser fra midlert. ydelser

Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM. Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM.

Figur 15 viser nettostrømme mellem personer, som ikke er bosiddende i Danmark, og kontanthjælp. Som det fremgår af figuren, var der en positiv og stigende nettostrøm fra personer, som ikke var bosiddende i Danmark i løbet af 2014 og 2015. Den udvikling skal ses i sammenhæng med det stigende antal flygt- ninge i de år. Tilgangen af flygtninge betød således isoleret set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere steg i perioden.

Figur 15. Nettobevæg. fra ikke-bosiddende i DK Figur 16. Nettobevæg. fra fleksj./ledighedsyd.

Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM. Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM.

Figur 16 viser nettostrømme mellem fleksjob (og ledighedsydelse) og kontanthjælp. I forbindelse med førtidspensionsreformen kom der ændrede regler på fleksjobområdet, som trådte i kraft 1. januar 2013.

Fleksjob målrettes, så personer med lille arbejdsevne også kan tilgå ordningen. Det betyder mere

-400 -300 -200 -100 0 100 200 300 400 500 600

-400 -300 -200 -100 0 100 200 300 400 500 600

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

Dagpenge inkl. aktivering

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450

0 50 100 150 200 250 300 350 400 450

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

Midlertidige ydelser

-200 0 200 400 600 800 1.000 1.200

-200 0 200 400 600 800 1.000 1.200

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

Ikke bosiddende i Danmark

-1.800 -1.600 -1.400 -1.200 -1.000 -800 -600 -400 -200 0

-1.800 -1.600 -1.400 -1.200 -1.000 -800 -600 -400 -200 0

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

Fleks&Ledyd

(9)

konkret, at der er mulighed for fleksjob med relativt få timer. Det medførte, at nettostrømmen til fleksjob steg. Som det fremgår af figuren, er der en negativ nettostrøm mellem fleksjob og kontanthjælp i omeg- nen af 200 personer om måneden. Fleksjob bidrager således isoleret set til et faldende antal kontant- hjælpsmodtagere.

Figur 17 viser nettostrømme til SU, mens figur 18 viser nettostrømme til revalidering. Den faldene netto- strøm mellem kontanthjælp og revalidering skal ses i lyset af, at brugen af revalidering er faldet gennem mange år.

Helt overordnet er der en positiv nettostrøm fra SU til kontanthjælp målt hen over et år. Som det fremgår af Figur 17, er der forholdsvis store negative nettostrømme i januar og august måned, mens der i de øvrige måneder er positive nettostrømme mellem SU og kontanthjælp.

Figur 17. Nettobevægelser fra SU Figur 18. Nettobevægelser fra revalidering

Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM. Kilde: AE pba. Beskæftigelsesministeriets DREAM.

Boks 1. Sådan har vi gjort

Kontanthjælpsmodtagere mv. omfatter kontanthjælpsmodtagere, personer på uddannelseshjælp samt personer på integra- tionsydelse. Kontanthjælpsmodtagere mv. er udtrukket i den første hele uge i de enkelte måneder.

Analysen er baseret på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, hvor der både ligger data for indkomsterstattende ydelser samt lønmodtagerbeskæftigelse. Det er dog således, at oplysninger om lønmodtagerbeskæftigelse er opgjort på måneder, og oplysninger om indkomsterstattende ydelser ligger på ugeniveau. Når en person er registreret som beskæfti- get i en given måned, ved vi i princippet ikke, om personen har været beskæftiget i en del af måneden eller hele måneden.

Vi ved derfor ikke med sikkerhed, om personen har været beskæftiget i den første hele uge i måneden, hvor vi udtrækker kontanthjælpsmodtagerne. Tallene skal derfor ses som indikatorer på udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere, der kommer i job.

Beskæftigelse i måneden omfatter således personer, der i den første hele uge i måneden ikke modtager indkomsterstat- tende ydelser og samtidig har en beskæftigelsesmarkering i denne måned.

Analysen er baseret på Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version 1905) maj 2019. Som følge af efterregistrerin- ger kan antallet af beskæftigede i de seneste måneder blive opjusteret, når nye DREAM-versioner offentliggøres. Vi har derfor kun anvendt data frem til april 2019. Tallene for de seneste måneder skal ses som foreløbige.

-3.000 -2.000 -1.000 0 1.000 2.000 3.000

-3.000 -2.000 -1.000 0 1.000 2.000 3.000

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

SU & VUS/SVU

-500 -400 -300 -200 -100 0 100 200 300 400

-500 -400 -300 -200 -100 0 100 200 300 400

feb-08 okt-09 jun-11 feb-13 okt-14 jun-16 feb-18 Antal Antal

Revalidering &

Forrevalidering

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Figur 9 viser udviklingen i antallet af udenlandske overnatninger i Danmark fra 2015 til 2020 sammenlignet med de øvrige lande i det nordeuropæiske konkurrentfelt..

AE har undersøgt om der kan spores en sammenhæng mellem udviklingen i virksomhederne og hvor mange virksomheder, der ansætter mindst én lærling.. Figur 5 viser antallet af

Den tendens til større udbytte efter staldgødning end efter kunstgødning, som især har gjort sig gæl- dende ved Blangstedgaard for den lille gødningsmængde, kan skyldes, at jorden

Nogle forløb har ikke fokus på den del af de unges kompetencer og har hverken test eller undervisning inden for læse-, skrive og regnefærdigheder, mens andre forløb vægter

af kommunerne vurderer, at også A-kasser og uddannelsesinstitutioner har øget deres fokus på korte kurser ved arbejdsgivererklæring efter ikrafttrædelse af retten, jf..

Hvis modregning ikke er muligt, skal det i forbindelse med a-kassens afgørelse overfor medlemmet fremgå, at beløbet skal indbetales til a-kassens konto, som skal

Ikke- jobparate er modtagere af ledighedsydelse, førtidspension, revalidering/forrevalidering, og ansatte i fleksjob, samt alle modtagere af sygedagpenge, kontanthjælp og

Redskabet er primært målrettet projektlederne, som kan anvende det til at skabe et samlet overblik – men også den enkelte jobformidler, som kan bruge redskabet til at få overblik