7.1.2 Test og internt bortfald
For at sikre at respondenterne forstod introduktionen, instruktionen til besvarelsen af spørge-skemaet og selve spørgsmålene, foretog jeg en test inden skemaerne blev udsendt. Det blev testet af tre personer, som var en del af totalpopulationen. De udfyldte selv først spørgeskemaet og derefter gennemgik vi det punkt for punkt. Dette var med til at højne validiteten, dog gav spørgsmål 7, 10 og 12 alligevel anledning til internt bortfald, da svarkategorierne skulle priori-teres. Årsagerne kan være, at jeg ikke har været tydelig nok i min instruktion, selvom testen ikke viste tegn på dette. En anden årsag kan være, at respondenterne ikke ville bruge tid på at lave en prioriteret rækkefølge. Dette påvirker spørgsmålenes validitet, men svarene er medtaget i analysen, da jeg vurderer, at de alligevel viser en tendens.
7.1.3 Tiltag for øgning af svarprocent
I håbet om at øge svarprocenten og dermed validiteten har jeg foretaget en række tiltag. For at gøre undersøgelsen officiel og kendt har jeg i martsudgaven af VorNyt gjort reklame for under-søgelsen (bilag 5: 5). Ved de udsendte spørgeskemaer vedlagde jeg introduktionsbreve (bilag 38), som på en høflig måde skulle virke appellerende på den enkelte medarbejder og vække interessen for at deltage. Jeg vedlagde også et brev til lederne (bilag 39) på de udvalgte arbejds-pladser, hvori jeg bad dem være behjælpelige med at uddele, indsamle og returnere spørgeske-maerne. Dertil vedlagde jeg en frankeret svarkuvert, så porto ikke skulle være en hindring for ledernes returnering af skemaerne. Endelig udlovede jeg en potentiel belønning for deltagelse i undersøgelsen. Respondenterne kunne vælge at skrive deres telefonnummer, hvis de ville være med i lodtrækningen om en æske chokolade. For at opfylde anonymitetskriteriet har jeg sløret numrene, så de ikke længere er synlige.
7.1.4 Bortfaldsanalyse
Undersøgelsens svarprocent er desværre kun på 28 %, og det er derfor relevant at undersøge, hvilke grupper der svarede, og hvilke der ikke gjorde (bilag 40).
Det viser sig, at 75 % af de adspurgte kvinder ikke svarede, mens det samme galt for 68 % af de adspurgte mænd. Dog udtrykker fordelingen af mandlige og kvindelige respondenter omtrent den generelle kønsfordeling i Vordingborg Kommune.
Bortfaldet fordelt på områder viser, at de tre største områder har de laveste svarprocenter: sko-ler (7 %), dagtilbud (12 %) og ældre (12 %). Derudover har ingen af de adspurgte fra rengøring svaret (bilag 40). Hvis Vordingborg Kommune i fremtiden foretager en læserundersøgelse er det vigtigt at sikre, at disse grupper i højere grad medvirker. De resterende syv områder har en svarprocent mellem 39 og 100. Jeg har valgt ikke at erstatte de frafaldne med nye respondenter, da det derved ikke er tilfældigt mere, og muligheden for fejlkilder stadig er til stede.
Det er vanskeligt at pege specifikt på årsagerne til den lave svarprocent, men manglende tid synes at være problemet, som nogle har udtrykt i spørgeskemaet. Skolernes lave svarprocent hænger sammen med, at lærerne skulle forberede sig til eksamensperioden, men dette kunne ikke være undgået, da min tidsplan ikke kunne udskydes. Hvis jeg havde foretaget spørgeske-maundersøgelsen elektronisk, ville svarprocenten muligvis være højere. Dog ville undersøgel-sen ikke blive repræundersøgel-sentativ, da det kun er det administrative personale, der har adgang til com-puter i hverdagen.
Når en stor andel af populationen ikke svarer (over 30 %) er der usikkerhed om, hvorvidt resul-taterne er dækkende for hele populationen (Launsø & Rieper 2000: 121). Jeg mener dog, at min undersøgelse giver nogle indikationer om respondenternes holdninger til VorNyt, som er brug-bare for arbejdet med bladet.
7.2 Interviews
I starten var det min hensigt også at interviewe den øverste ledelse, men jeg fandt ud af, at det var urealistisk at interviewe disse med henblik på, hvordan de kunne være med til at opfordre medarbejderne til at bidrage til VorNyt. Derfor endte jeg med at interviewe Hovedudvalgets næstformand og den ansvarshavende redaktør, som henholdsvis repræsenterer medarbejderne
kun arbejdet med VorNyt ved de seneste tre udgivelser. Dog har han som personaledirektør og en del af direktionen været med til at beslutte VorNyts eksistens, hvorfor jeg alligevel finder et interview med ham relevant.
Interviewene af medarbejderne kunne være foretaget som fokusgruppeinterviews og derved kunne jeg have inddraget flere ansatte på en gang. Det ville have medført mere nuanceret og dybdegående udsagn end jeg opnåede ved enkeltmandsinterviewene. Jeg fravalgte dog denne metode, da jeg ikke følte mig sikker ved den.
7.2.1 Styrker og svagheder ved interviewsituationen
Validiteten styrkes ved, at de kvalitative semi-strukturerede interviews har en fyldestgørende interviewguide, der er udarbejdet ud fra formålet med undersøgelsen. Jeg har derfor forsøgt at holde en rød tråd fra problemfeltet til de konkrete spørgsmål i interviewguiden. Validiteten er yderligere styrket ved, at interviewene er afholdt på interviewpersonernes arbejdspladser, da det kan være med til at give en mere afslappet atmosfære.
En svaghed er derimod, at det er en konstrueret situation, hvor jeg har stillet specifikke spørgs-mål og haft teoretiske tematikker, som netop medvirker til, at der er en risiko for, at personerne talesætter meninger, de normalt ikke har, hvilket kan være vanskeligt for mig som interviewer at tjekke. Jeg har prøvet at eliminere risikoen, idet respondenterne igennem de semi-strukturerede interviews har fået mulighed for at være selvkommunikerende, og jeg har derfor til en vis grænse ladet dem italesætte det, de fandt betydningsfyldt.
7.2.2 Valide udsagn
På grund af manglende erfaring med at interviewe har jeg, til trods for at jeg arbejdede med semi-strukturerede interview, haft behov for at have en række konkrete spørgsmål opstillet i mine spørgeguides. Jeg har været opmærksom på, at disse ikke var ledende og lukkede. Ved aflytning af interviewene må jeg dog erkende, at jeg af og til havde svært ved ikke at stille le-dende spørgsmål. Det har selvfølgelig indflydelse på, hvor stor gyldighed jeg kan tillægge
in-terviewpersonernes udsagn. Det er dog min vurdering, at jeg på grund af min rolle som stude-rende, ikke har kunnet “overtale” interviewpersonerne til at svare på en bestemt måde.
Da jeg af etiske overvejelser har citeret personerne i flydende skriftlig form, har jeg sendt de benyttede citater tilbage til de interviewede til gennemlæsning. Da alle citater er blevet god-kendt, sikrer denne intersubjektive reliabilitetsvurdering, at de transskriberede citater er tro mod det sagte, hvilket øger reliabiliteten.
7.3 Gennemsigtighed
Overordnet baseres kvaliteten af min spørgeskemaundersøgelse samt interviewene på et kriteri-um om troværdighed igennem gennemsigtighed og eksplicitte argkriteri-umenter. Derfor har jeg detal-jeret beskrevet min empiriindsamling og analytiske fremgangsmåde. Analyser af empirisk ma-teriale vil nødvendigvis have en grad af subjektiv vurdering. Det har jeg forsøgt at imødekom-me ved at gøre mit empirimateriale tilgængeligt i form af de vedlagte spørgeskemaer, kode-skema, frekvenstabeller og lydfiler. Dette gør materialet gennemsigtigt og giver læseren mulig-hed for selv at vurdere de opnåede resultater.